MidtLab_Lære på en platform_september 2012.pdf - Sund By ...

Selv om der er tale om en liste, der er taget fra arbejdslivet,
hvor alle får løn for at komme og yde en indsats, kan den
sagtens bruges til at beskrive den relation, der er mellem
medarbejdere og beboere i sundhedsprojektet.
Man kunne også bruge sammenligningen som et første skridt
til at tænke om sundhedsprojektet i virksomhedsbaner. En
virksomhed er ikke nødvendigvis et foretagende, hvor der
udbetales løn. Så sammenligningen holder, uanset løn eller
andre økonomiske mellemværender. Vi har brug for at lære at
arbejde med virksomheder, der ikke ser ud som de traditionelle,
profitbaserede forretninger. Der er brug for at udvikle
virksomhedsmodeller i den forstand, at vi bliver i stand til at
kunne beskrive, hvad vi gør, hvordan vi gør det, og hvad vi vil
med det, vi gør.
Tilbage til kollega-betegnelsen: Hvis de folk, som tidligere blev
kaldt for brugere, nu er blevet til kolleger, så er der vel ikke
brugere tilbage? Sikke en lettelse, hvis man kunne slippe for at
tale om brugere og brugeres behov! (Lidt drilagtigt kunne man
nu også hævde, at kommunen er blevet til bruger – for
beboerne leverer jo ydelser…)
Når kolleger arbejder sammen, gør de det på lige fod. Når
brugere arbejder sammen med leverandører af ydelser, er
forholdet asymmetrisk. Den ene part, leverandøren, er den
faglige ekspert, der ved, hvad der skal ydes – ydelsen skal
udvikles af leverandøren, den skal sælges, den skal
kvalitetssikres, og der skal være garantier.
Når kolleger arbejder sammen, er der tale om et fælles
arbejde, både når der skal udvikles, når der skal kvalitetssikres
og når der skal udstedes garantier. Og salgsarbejdet bliver til en
unødvendig omkostning.
Der må været noget at hente for en kommune ved at indgå
samarbejde med borgerne på kollega-basis – der må være nogle
betydelige ressourceomkostninger, der ikke længere er behov
for!
23