MidtLab_Lære på en platform_september 2012.pdf - Sund By ...

Jeg tøver med at kalde den afgørende faktor for ’mindset’ – men
det ligner. Problemet er bare, at det er så uhåndterligt et begreb.
Det er et begreb, der får folk til at gå i stå i stedet for at tage fat på
noget. Man kan ikke øve sig på et mindset, for enten er det der, eller
også er det der ikke. Og hvordan får man fat på et mindset? Jeg tror
ikke på, at man kan hente sig et nyt mindset på et kursus.
Susanne Andersens ’kollega’ begreb er måske nyttigt her. De fleste
mennesker har i en eller anden forstand brug for kolleger. Hvis der
ikke lige er nogen i nærheden, så må man selv skabe nogen – ud fra
de forhåndenværende søms princip. Så måske spiller
arbejdsensomheden en rolle. Måske har det betydning, at man ikke
lige har noget relevant fagligt backup at trække på. På den måde
kunne man godt forestille sig, at et mindset alligevel er noget, der
kan opøves: det kræver, at man bliver udsat for udfordringer af en
karakter, så man med eller mod sin vilje når til et punkt, hvor
fagligheden er nødvendig, men ikke længere den facade eller profil,
der er mest synlig. Man skal kunne arbejde sig ud over ensomheden,
kunne bygge sin egen faglighed op og gradvist hente selvtillid i de
resultater, der opnås – uanset hvor skrøbelige de kan forekomme at
være.
Der er mange andre udfordringer. Ligeså skræmmende de kan
forekomme set udefra, lige så vigtige er de for mindsettets udvikling.
For nogle kan det være en prøvelse, at man ikke kender mindsettet,
før man kender udfordringen – og omvendt – og netop derfor kan
det ikke tages med hjem fra et kursus.
En anden og let overset faktor spiller en vigtig rolle for mindsettets
levedygtighed. Det er tydeligt for mig, at der skal være et
interesseret bagland, som sørger for at lytte (grundig lytning er en
kunst!), kommunikere metoder, resultater og holdninger til den
kommunale ledelse og til politikerne. Der skal være nogen, som vil
høre på rapporterne fra felten med interesse og dele glæde og
sorger. Det er også her, der er mulighed for eftertanker og for at
lufte ideer. Mit klare indtryk er, at baglandet for sundhedsarbejdet
fungerer på en måde, så det for andre kunne være et eksempel til
efterfølgelse!
Der skal altså være luft og rammer og nysgerrighed i baglandet.
Noget tyder på, at et fagligt bagland kunne være en barriere, for her
stilles der krav til at man holder på fagligheden. Men der skal også
være det tomme rum, den store udfordring, som kan få selv den
bedste fagprofessionelle til at gispe efter vejret.
46