MidtLab_Lære på en platform_september 2012.pdf - Sund By ...

Borgerinddragelse – eller
kommuneinddragelse?
Den offentlige sektor summer af forvredne betegnelser og
begreber. Der er selvfølgelig mange meningsfyldte begreber, men
der er uhyrligheder i mellem, som man lige så godt kan afskaffe med
det samme, fordi de netop ikke giver mening, eller fordi de
simpelthen ikke kan bruges.
Det er blevet meget moderne at tale om helhed, specielt på
sundheds- og omsorgsområderne. ”Som sagsbehandlere kigger vi på
det hele menneske”, kan nogen sige. Andre erklærer, at de ’anlægger
en helhedsbetragtning’.
Det lyder besnærende rigtigt, når folk i den grad gør sig umage,
men vi er nødt til at rette dem, der kommer med den type
udtalelser. For der er ingen fagprofessionelle, der i deres praksis, der
kan se ’hele mennesket’. Det er kun mennesket selv, der kan se sig
selv som et helt menneske. Det er ingen andre forundt, uanset hvor
velmenende de er. Det er altså personen selv, der skal komme til
orde, når der anlægges helhedsbetragtninger.
Tilsvarende fordrejet er det i virkeligheden at tale om
borgerinddragelse eller endnu værre: medinddragelse. Forstavelsen
med- sniger sig ind i mange sammenhænge, men kan kun betyde:
med forbehold.
Borgerinddragelse kan ret beset kun anvendes, hvis der er tale om,
at kommunen inddrager borgerne i den kommunale
forvaltningsproces, altså hvis borgerne som undtagelse bliver
inviteret til at få indsigt i og medvirke i sagsforberedelse og
–behandling.
I alle andre tilfælde må der være tale om kommuneinddragelse,
altså at kommunen får forøget indsigt i og medvirker i borgernes
eget liv.
Det er helt specielt, at beboerne i Korskærparken og Sønderparken
inddrager kommunen i deres egne fællesskaber. Det må kaldes et
privilegium, som beboerne stiller til rådighed. Privilegier oparbejdes
over tid og tildeles kun, når nogen har fuld tillid til, at andre kan
75
31