Kan man blive uendelig gammel? - Bupl

Århus Pædagoger
Nr. 1 Februar 2013
Alle børn er særlige Skolereform Nyt fra A-kassen

Kritiske Pædagoger
- Årsmøde
Onsdag den 20. Marts 2013 kl. 19
i BUPL, Mindegade 12, kælderen
Har du lyst til at mødes,
sætte pris på, grine,
reflektere, lytte,
få ny viden, ytre din
holdning - alt sammen
i selskab med andre
pædagoger?
Programmet byder
bl.a. på oplæg ved Søs
Bayer og Rasmus Willig præsenterer sin nye bog.
Stephane-prisen overrækkes og begrundes.
Debat, hygge, snak, salg af litteratur.
Biografture
BUPL indbyder medlemmerne
til følgende gratis biografture:
17. februar - De urørlige
14. april - Wasteland
16. juni - Fishtank
18. august - The Yes Men
17. november – følger senere
Fælles for alle film er at de vises i den store sal
i Øst for Paradis. Vi mødes kl 11.00 og filmen
går i gang kl 11.15. Hold øje med www.bupl.dk/
aak, hvor filmene slået op og hvor du skal tilmelde
dig.
Arbejdsløshedscafe
Arbejdsløse BUPL´ere har taget initiativ til at oprette
en cafe, hvor man kan møde andre BUPL´ere.
Cafeen kan kun holde åbent, hvis arbejdsløse melder
sig som frivillige og vi skal pt. være flere for at
få det til at fungere. Vi påtænker at holde åbent 1
gang om ugen med 2 vagter på ad gangen. Håber
du har lyst til at være med! Du kan kontakte os
på aarhus@bupl.dk – skriv gerne ”til BUPL Århus´
netværksgruppe for arbejdsløse” i mailen.
EU og pædgogerne
Mandag den 4. februar kl. 17.30 – 19.30
i Mindegade 12, kælderen.
BUPL inviterer til et fyraftensmøde, hvor der kan
lyttes til og stilles spørgsmål om EU`s indflydelse
på vores hverdag, vores overenskomster, vores
profession, uddannelse og de kommunale budgetter.
Vi får besøg af forfatteren Jens Jørgen
Nielsen der har skrevet bogen 'EU og arbejdsmarkedet.
Social og demokratisk garant eller blålys?'
Kritiske Pædagoger
- Stephane-prisen 2013
(opkaldt efter samfundsdebattør
& modstandsmand Stephane Hessel)
Prisen skal igen i år gives
til en person, der
har været med til at
skabe kritisk sans og/
eller understøttet den
kritiske pædagogs engagement,
holdt dette
engagement intakt og
fastholdt lysten til at
udtale sig og debattere.
De der skal nomineres
skal findes ude
blandt jer - så giv et
skulderklap til den eller
dem der har været
med til at italesætte og
sætte fokus på institutionernes
vilkår; både for ansatte og vores børn,
unge og brugere!
Navn og telefonnr. samt begrundelse mailes til
karinahaase@hotmail.com
Eller sendes til Karina Haase, P.P. Ørumsgade
32 1. tv, 8000 Århus C. Husk at oplyse dit eget
navn og mobil.
Konference
- Leg og læreplaner
Onsdag den 27. februar kl. 9.30-16
Tilmelding på www.bupl.dk/aak
Dokumentation og styring. Refleksioner over,
hvad der værdisættes som ’fagligt pædagogisk
arbejde’ ved Maja Plum. Samt oplægget 'Leg som
dialogisk aktivitet eller som læring' ved Pernille
Hviid.

Århus Pædagoger
Nr. 1 Februar 2013
Alle børn er særlige Skolereform Nyt fra A-kassen
Indhold
Forsiden er denne gang et vinterbillede
med en mindre træhytte
opført af træ fra EU paller. Hytten
er skabt af kunstneren Anne Bak,
der en én blandt mange kunstnere,
der har bidraget med værker
til dette skovområde. Her er der
mulighed for overraskende, sælsom
og forunderlig skovtur.
Læs mere om stedet på:
www.skovsnogen.dk
Alle børn er særlige børn................................................. 4
Pædagog Brian Boll fra Gammelgårdsskolen fortæller om at der på
skolen findes et særligt sted, for særlige børn, med særlige behov.
En skole for børn? .............................................................. 7
BUPL Århus stiller sig kritisk overfor udspillet til skolereform..
Børneyoga i Lystruplund ................................................ 8
Bjarne Andresen har besøgt Specialbørnehaven Lystruplund, hvor
Sanne laver yoga med børn, både i børnehaven og i ”De små yogier”.
Madkultur og måltids pædagogik ................................10
- en tale af Christian Stenbak Larsen, lektor ved Professionshøjskolen
Metropol og tilknyttet forskningsprogrammet Pædagogisk Samtidsdiagnose,
Institut for Uddannelse og Pædagogik.
Drivkraft og livsduelighed ............................................ 12
Pædagog Chris Madsen præsenterer sin bog, der handler om, hvad der
driver mennesker og om hvad der er med til at konstruere og skabe det
liv (positive liv) vi har.
Kan man blive uendelig gammel? .............................. 13
Filosof Louise Nabe-Nielsen fortæller om et projekt om filosofisk praksis
og børns kreativitet i Riisvangens Børnehus.
Ny medlemsbetjening i A-kassen fra 1. januar .........14
A-kassen skruer op for telefonbetjeningen og selvbetjeningen via hjemmesiden
www.bupl-a.dk
Faglig kommentar ........................................................... 15
Krisen kradser – er du inde eller ude?
Helt aktuelt
Af Claus Jensen, redaktør
Ind imellem drømmer vi i redaktionen om at
være et dagblad – altså sådan et der udkommer
de fleste af ugens dage, og dermed kan
kommentere alt mellem himmel og jord sådan
helt aktuelt.
Når lysten til at være et dagblad melder sig, er
det som regel fordi der er pres på vores område,
hvor det er vanskeligt at genkende det billede,
der skabes i de øvrige medier. Men vi må erkende,
at vi ikke er noget dagblad, ikke engang et ugeblad,
men et medlemsblad der trods alt kommer 6 gange
om året, og det er slet ikke så dårligt, men det er bare
ikke aktuelt.
I medierne er der fokus på det udkast til skolereform,
som regeringen er kommet med. Den diskussion
blandes med ’Ny Nordisk Pædagogik’ og trusler
om at lærerne gennem effektiviseringer skal finansiere
de omlægninger, som regeringen spiller ud
med. Det er et utrolig broget billede, der kan få store
konsekvenser for de pædagogiske institutioner og
den daglige praksis, der udspiller sig her.
Når vi i Århus Pædagoger ikke kan være dagsaktuelle
vil vi derfor anbefale læserne at klikke ekstra
meget ind på BUPL Århus’ hjemmeside, hvor vi forsøger
at samle de mange relevante tekster. Samtidig
opfordrer vi dette blads læsere til at spidse pennen,
og kaste tekster ind i den dagsaktuelle debat om reform
af barndommens landskab.
Claus Jensen, faglig sekretær
og redaktør af Århus Pædagoger.
Århus Pædagoger - Lokalblad for pædagoger og klubfolk i Aarhus Kommune. Århus Pædagoger - udgives af BUPL
Århus, Mindegade 12, 8000 Århus C. Tlf. 3546 5650. Email: aarhus@bupl.dk Internet: www.bupl.dk/aak. Redaktionsgruppen:
Claus Jensen (ansvarshavende), Vibeke Sørensen, Henrik Dahl, Line K. Møller, Bjarne W. Andresen og Ulla
Bødker Hansen. Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og ÅP angives som kilde. Artikler bragt
i ÅP er ikke nødvendigvis udtryk for BUPL Århus’ holdning og politik. Læserbreve er velkomne. Layout: Erik Foged.
Oplag: 7.500. Tryk: Zeuner Grafisk as.
3
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013

4
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013
Alle børn er særlige børn
Af Brian Boll, pædagog
På Gammelgårdsskolen findes et særligt sted, for særlige børn, med særlige behov. Erkendelsen er, at alle
børn kan have særlige behov, i varierende omfang og i kortere eller længere perioder, og at sådanne behov i
reglen dækkes bedst af gode kammerater, nære voksne og i en ramme, hvor virkelighedens kompleksitet kan
tilpasses. Derfor står døren i videst mulig omfang åben for alle. Den afgørende forskel på dette pædagogiske
rum og andre er, at det i højere grad er muligt og legitimt, at prioritere det særlige frem for det fælles.
Ved første øjekast kan et sådan tilbud
måske forekomme at være et levn fra
fortiden, men ambitionen har været
ikke at hælde barnet ud med badevandet
i bevægelsen fra integration
mod inklusion. Så da Aarhus kommune
valgte at udfase deres visitationsmodel,
hvor støttetimerne var
øremærkede det enkelte barn, fandt
vi det naturligt at overveje om- og i
så fald, hvorledes det ”særlige” tilbud
kunne forstås i et nyt lys. Sagt med
andre ord: var det overhovedet længere
legitimt at have et særligt tilbud?
–og hvilke forandringer af praksis
måtte dette i så fald medfører?
Mange fællesskaber
I integrationsparadigmets perspektiv
kunne barnet med det særlige behov
forstås, som en der havde svært
ved at begå sig i ”fællesskabet” –i bestemtform,
ental. I forlængelse af det,
blev det særlige tilbud forstået som et
tilbud om et fællesskab, der lå udenfor
det ”normale” fællesskab. Indenfor
inklusionsparadigmet forholder
det sig anderledes. Her er erkendelsen
snarere, at det vi forstår som ”fællesskabet”
i realiteten består af en
mangfoldighed af små fællesskaber,
små systemer, der overlapper hinanden,
men som ikke nødvendigvis har
nogen fællesnævner.
Overfører vi nu denne erkendelse
på SFO’ens liv, består den således af
et væld af små ofte midlertidige fællesskaber
- systemer, hvor der udfoldes
lege, aktiviteter, projekter etc.
Disse fællesskaber opstår indenfor
de forskellige rammer og fysiske rum,
som SFO’en etablerer.
Brian Boll er pædagog på Gammelgårdsskolen.
I SFO´en har de et særligt
sted for særlige børn, med særlige
behov. Erkendelsen er, at alle børn kan
have særlige behov, i varierende omfang
og i kortere eller længere perioder.
Stedet er derfor et supplement til
SFO´ens øvrige lokaler, der bl.a. giver
mulighed for et ”pædagogisk” skift
både, hvad angår den fysiske ramme
og de voksne.
Jo, flere forskellige og pædagogisk
kvalitative rum og rammer SFO’en
kan operere med, jo større diversitet
er der i princippet plads til.
I forlængelse af denne erkendelse
måtte det særlige tilbud forstås på linje
med alle andre rum; puderummet,
værkstedet, gymnastiksalen, et rum i
afdelingen – altså ikke noget eksklusivt,
der lå ”udenfor”.
I det lys er tilbuddet legitimt, men
ikke mere særligt end de andre tilbud.
Derfor er det ”særlige” tilbud heller
ikke noget, man visiteres til, eller
et sted man ”går i”, men noget børnene
og pædagogerne benytter efter
behov. Det har også resulteret i en
afvikling af den positive særbehandling
af de ”særlige” børn (eksempelvis
særlig ret til computeren), og har
endvidere bevirket, at de børn, der
benytter tilbuddet mest, i langt mindre
grad italesættes som ”særlige”
børn – af både børn og voksne.
Lokale med faste pædagoger
Det ”særlige” tilbud holder til i et undervisningsfrit
lokale, og dækkes af
2-3 faste medarbejdere, der samtidig
indgår i hver deres afdeling til møder,
har lukkevagter etc.
Det er afgørende, at de faste pædagoger
i det ”særlige” tilbud, er en
integreret del af afdelingerne. Dels er
dette vigtigt, for at der ikke opstår et
”vi” og ”dem”, og dels er kendskabet
til børnene bredt, selvsagt en forudsætning
for at kunne arbejde inkluderende.
På Gammelgårdsskolen deles det
”særlige” tilbud af tre afdelinger, der
ligger på samme matrikel, og hvor
der går cirka 300 børn fra 0. – 2. klasse.
En forudsætning for, at tilbuddet
får den tiltænkte effekt er, at det placeres
så centralt som muligt i forhold
til SFO’ens øvrige liv. Det er ligeledes
afgørende for effekten, at rummet bemandes
af faste voksne, da det relationelle
ofte er ekstra afgørende i det
specialpædagogiske arbejde.
Dertil kommer, at rummet er inddelt
sådan, at man kan lege uden
unødig visuelle afledninger. Er et

”Det gotiske skur” kalder kunstneren René Schmidt dette værk, der overraskende dukker op ved stien langt inde i Døvling Meldgaard
Skov. Skulpturen er blot én blandt mange sjove, skæve forunderlige ting, man kan møde på turen rundt i skoven. Vil du
vide mere – find stedet på www.skovsnogen.dk.
barn i affekt, er det muligt at reducere
eller helt tømme rummet for de øvrige
børn.
Virvar af små systemer
Mange børn bevæger sig som fisk i
vandet i SFO’ens ”virvar” af små systemer.
Systemer, der alle har deres
egen indbyggede logikker og regler,
som barnet skal kunne afkode for at
(for)blive inkluderet. Det afgørende
er ikke, hvor disse fællesskaber udfolder
sig, det afgørende er, at det der
foregår, er konstruktivt, og at man
ikke strander i et system – kun kan
lege en leg, med en bestemt – men lærer
at bevæge sig mellem systemerne.
Man kan altså være ligeså ekskluderet,
hvis man kun kan lege i afdelingens
dukkekrog, som i det ”særlige”
tilbuds dukkekrog. Fordelen ved at
sidde i afdelingens dukkekrog er ideelt
set, at man bliver set af flere, men
omvendt er det et fedt, hvis man reelt
er stresset i dette miljø, og derfor ikke
formår at indgå eller tage kontakt på
en hensigtsmæssig måde.
De børn, der af mange årsager
mister overblikket, skal guides og en
forudsætning for en sådan kvalificeret
guidning er, at vi som pædagoger
har overskud til at være nysgerrige på
barnet og dets motiver og formår at
skabe en ramme, der matcher barnets
forudsætninger. Dette lykkes som oftest
i afdelingerne, og en af opgaverne
for medarbejderne i det ”særlige” tilbud
er da også, at sparrer med afdelingernes
pædagoger og undervisningens
lærere om dette.
Øget inklusion
Til tider er det imidlertid en pædagogisk
udfordring, der kan være svær
at løse indenfor afdelingens ramme,
hvor kompleksiteten let bliver høj for
barnet (både børn og voksne). Det
kan være barnet med diagnosen, barnet
vis forældre ligger i skilsmisse
eller barnet, der lige er kommet fra
børnehaven, og hvis begrænsede eksekutive
funktioner er udfordret af
den nye virkelighed.
Her udnyttes, så den særlige pædagogiske
ramme, som det særlige
tilbud udgør. Der er altså ikke tale om
et alternativ til afdelingen, men nærmere
et supplement, der bl.a. giver
mulighed for et ”pædagogisk” skift
både, hvad angår den fysiske ramme
og de voksne.
Der iværksættes således en række
forskellige ad hoc løsninger, som
i fællesskab justeres og udvikles løbende
af de involverede parter. Det
kan fx være drengen med ADHD,
der blot har brug for en halv times
”pause” lige efter undervisning, eller
et frustreret barn, der let tænder af,
når trætheden melder sig. Den mindre
formelle ansvarsfordeling, stiller
større krav til de voksnes kommunikation,
men mindsker stigmatiseringen
i det barnet ikke i samme grad er
bundet til eller identificeres med bestemte
voksne (støttepædagoger). Det
er kun fantasien der sætter grænsen
for, hvorledes det ”særlige” tilbud benyttes
til at understøtte barnets trivsel
og udvikling. Det særlige tilbud
øger hermed muligheden for fleksibel
pædagogisk differentiering og øget
diversitet i det sociale liv i SFO-Gammelgårdsskolen
- og bidrager dermed
til øget inklusion.
Brian Boll er pædagog på Gammelgårdsskolen.
5
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013

dato tid
placering
TORSDAG D. 7.02.2013 16:30 I REMISEN PÅ GODSBANEN
6
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013
KREATIVITET
& DANNELSE
KREATIVITET OG DANNELSE I HELDAGSSKOLEN
Den nye skolereform vil gøre en ’god skole bedre’ ved at indføre en
heldagsskole, der integrerer fritidspædagogik og skolepædagogik i nye
såkaldte aktivitetstimer. Imidlertid glemmer man at stille spørgsmålet om,
hvad der er vigtig at lære og kunne i fremtidens samfund, og beskriver
altovervejende aktivitetstimerne i lærings- og kompetencetermer og altså i
form af skolens logik.
Det er et problem, da noget af det, der bliver vigtigst i fremtiden, netop
forekommer at være dannelse og kreativitet. Dannelse og kreativitet har
traditionelt i særlig grad været praktiseret i fritidspædagogikken, da både
dannelse og kreativitet forudsætter frihed og selvbestemmelse og er former
for selvvirksomhed.
Udfordringen synes derfor at være at sikre, at heldagsskolen ikke bliver en
ensidig lærings- og kompetenceskole, men også en dannelses- og
kreativitetsinstitution. Det kræver dog, at der sættes ord og begreb på, hvad
dannelse og kreativitet er i dag, at dannelses- og kreativitetsprocesser på de
forskellige niveauer af uddannelsessystemet identiÞceres, og at der udvikles
tilsvarende dannelses- og kreativitetspædagogikker for aktivitetstimerne
såvel som for skolen generelt. Foredraget vil skitsere et bud herpå som
oplæg til diskussion.
Oplægsholdere: Lars Geer Hammershøj ved DPU / Aarhus Universitet
ARRANGEMENTET, ER GRATIS, ÅBENT FOR MEDLEMMER AF BUPL ÅRHUS, DER OGSÅ ER ARRANGØR
‘
Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C
BØRNESYN
Oplægsholdere: Søs Bayer & Jens Erik Kristensen begge fra
forskningsprogrammet i Pædagogisk Samtidsdiagnostik ved DPU
ARRANGEMENTET, DER ER GRATIS, ER ÅBENT FOR ALLE MED INTERESSERE FOR TEMAET. ARRANGØR: BUPL ÅRHUS.
dato tid
placering
GRATIS ARRANGEMENT FOR
FORÆLDRE - ANSATTE - POLITIKERE
Er der ikke diskret og umærkeligt sket noget med vores syn på børn i
de seneste årtier?
Det er blevet udbredt at tale om børnene som ’fremtidens menneskelige
ressourcer’, så ikke blot skolen, men også daginstitutionen, ses som
’fremtidens vigtigste uddannelsesinstitutioner’. Forslaget til skolereform
er også et eksempel herpå.
Børn er samtidigt i stigende grad blevet ’ønskebørns ønskebørn’ og
dermed forældrenes projekt, hvilket viser sig i krav og forventninger til
institutioner, skole, lærere og pædagoger. Endelig er barndommen som
alderstrin og fase under pres fra især ungdommen.
Hvordan symptomerne på et ændret børnesyn viser sig, på godt og
ondt, i samtiden og i sammenligning med tidligere tider handler dette
oplæg om.
Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C
TORSDAG D. 7.02.2013 19:00 I REMISEN PÅ GODSBANEN

En skole for børn?
Af Claus Jensen
Udkast til Skolereform har allerede fået en del positiv omtale. Langt de fleste historier, der har fundet frem
til pressen, er en perlerække af positive markeringer fra højre til venstre fra top til bund. Der uddeles roser
på kryds og tværs, og såvel lærere som pædagoger kan nyde et historisk øjeblik, hvor professionerne omtales
som væsentlige aktører.
De mange positive elementer er gentaget så ofte, at
de godt kan springes over i denne sammenhæng,
hvor jeg i stedet vil smide lidt grus i maskineriet for
at give diskussionen lidt mere kant. Der er brug for
at få pudset de kritiske briller.
Regeringens udkast indeholder en lang række
forslag til en reorganisering af børns dagligdag, og
det er der i sig selv ikke noget galt i. Det kan naturligvis
gøres anderledes, men man må gøre sig den ulejlighed at
analysere noget grundigere, hvad konsekvenserne bliver.
Hvis udkastet bliver realiseret, vil der være tale om en
radikal anderledes dagligdag. Der vil være tale om et skift,
hvor børn i sammenligning med i dag, får langt mindre
indflydelse. I dag har børn i frikvarter og i skolefritidsordning
en helt legitim og positiv forventning om, at de har
stor indflydelse på, hvad de laver og med hvem. Den ’fritid’
er en arena, hvor børn selv kan eksperimentere med
strukturer og organisering. Der skabes og omskabes på livet
løs. Det er her, de kan træne deres selvstændighed.
Denne arena er ganske enkelt slettet i det udkast, som
regeringen har lanceret, og netop på dette felt bliver udkastet
nærmere en gammel fransk skole end en ny nordisk.
At give barnet tid og rum til selvstændigt at sætte form på
dele af dagen har været et karakteristikum ved en dansk
tradition. En pædagogisk historie der indeholder, at verdens
første byggelegeplads var dansk. Den blev anlagt i
Emdrup ved København helt tilbage til 1943. Byggelepladsen
gav mulighed for helt bogstaveligt at konstruere og
skabe helt fra bunden. Den erfaring – den tilgang har smittet
af på de institutioner, der senere kom til.
Regeringens udspil bygger på en forestilling om, at
der ikke er den store forskel på fritid og undervisningstid.
Derfor ender det hele nemt med at blive en eller anden
form for undervisning forstået som tilrettelagte aktiviteter
af de voksne. Selvstændighed bliver i den optik til, at børn
kan vælge mellem 2-3 forskellige aktiviteter opstillet af
pædagoger, lærere eller andre aktører. De kan vælge, men
ikke selv konstruere.
Jasmin i 1. klasse er et eksempel, der er skitseret i regeringens
udkast. Hvis man nærlæser eksemplet, bliver det
tydeligt, hvordan dagligdagen stykkes sammen. Det viser
sig, at Jasmin fra morgen til skoledagen er slut, vil være i
forløb, der er defineret af andre end hende selv. Der er indlagt
nogle mindre valgmuligheder her og der, men der er
ikke rum og tid, der står åben for at finde sammen med et
par veninder og dyrke deres helt aktuelle passion for dette
eller hint.
I eksemplet med Jasmin er frikvarteret inddraget. Her
skal Jasmin ikke stå og hænge ud sammen med et par andre
veninder eller løbe formålsløst rundt. Nej Jasmin skal
vælge én af de lege som legepatruljen (nogle voksne) har
valgt ud. Leg er tæt forbundet med lyst, men ikke i den
her sammenhæng. Her er det tydeligt, at det er noget helt
andet der er på spil. ’Alle skal vælge en leg, hvor de får bevæget
sig’ markeres det i eksemplet (s. 17), så Jasmin må sande, at
der ikke leges for sjov! Jasmin og de andre børn skal først
og fremmest motionere, fordi de skal være parate til næste
lektion. Sådan noget lugter – det gennemskuer børn med
det samme.
I det udkast, som regeringen er kommet med, udtrykkes
det igen og igen, at skoledagen bliver fantastisk spændende,
men det er vist mest for skemaplanlæggeren! Børn
skal lære noget, de har krav på god undervisning, men
der skal fortsat være tid og rum til at børn selv kan skabe
aktivitet på egen hånd. Den del af det nordiske gods skal
ikke hældes ud med badevandet.
Claus Jensen - clj@bupl.dk - er faglig sekretær i BUPL Århus.
Læserbrev bragt i Stiften den 17.12., i JP Aarhus den 20.12. og i Politiken den 24.12.12
7
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013

8
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013
Børneyoga i Lystruplund
Af Bjarne W. Andresen
”Mig og Sanne og dig, vi skal lave yogaen.” Sådan blev jeg mødt af Sylvester,
tre-et-halvt år. Jeg havde aftalt besøg hos Sanne Bertelsen i specialbørnehaven
Lystruplund. Sanne laver yoga med børn, både i børnehaven
og i ”De små yogier”, som hun selv har startet.
I dag er der fire børn til yoga.
Holdet er på seks, som har haft
et forløb på tre gange. Med så
små hold kan man gå i dybden,
fortæller Sanne. Der er
også yoga i gymnastiksalen
om eftermiddagen, hvor gruppestørrelsen
er helt op til 15-20 børn,
hvor de bl.a. leger stopdans-yoga og
maler mandalaer på gulvet.
Her til formiddag går vi ind i en
slags udestue, som også har sofahjørne
med bøger og et rodet arbejdsbord.
Til gengæld er der ingen, der går
igennem eller henter/kommer med
børn undervejs. Lynhurtigt glemmer
jeg og børnene de rodede omgivelser.
Vi begynder med en øvelse, hvor
vi blæser en imaginær ballon op og
binder den i håret med en snor. Så
kommer der en bi og BUM! ballonen
springer. Vild jubel. Ny ballon. ”Jeg
har en rød,” siger Aske. Ballonen får
samme behandling som den første.
Efter et par gentagelser mere er der
endelig en ballon, som får lov at blive
siddende og holde os oppe med rank
ryg. Mellem hver ballon lyttes der efter
bien – kommer den eller…?
Med hænderne danner vi en konkylie.
Vi lægger øret til og kan med
sikkerhed høre havet. Indtil nu har
hver deltager ikke haft andre remedier
end et liggeunderlag/yogamåtte.
Børnene er helt med på at forestille
sig, hvad der sker.
Nu tager Sanne en klokke frem
og slår på den. Når lyden ikke høres
mere, skal vi række hånden op. Jeg er
overrasket over, at der ikke går sport
i enten at række hånden op først eller
sidst. Med eller uden lukkede øjne
sidder fire koncentrerede 3-4 årige
drenge og lytter efter. Klokken er
samtidig signalet til, at vi nu er gået i
gang med noget særligt. Sanne siger
de fem yoga-regler, som børnene gentager.
Sanne kalder dem ”Lille yogis
ed.”
• Jeg tror på mig selv.
• Jeg hører efter, hvad Sanne siger.
• Yoga giver mig energi.
• Yoga giver mig ro.
• Hvis jeg tror, jeg kan, så KAN jeg!
Det sidste siges med eftertryk. Sanne
fortæller senere, at reglerne er med
Sanne Bertelsen er pædagog på Lystruplund,
hvor hun arbejder med yoga.Sanne
er uddannet på Jysk i 2002 og for tiden i
gang med en uddannelse som børneyogalærer.
til at skabe en ramme om aktiviteten.
Det er en af mange aktiviteter
i børnehaven og formålet er at give
ro, energi og troen på en selv. Børn
med handicap som f.eks. spasticitet
kan også være med, og der er ikke
noget krav om at gøre tingene på en
bestemt måde. Det er i orden at falde
lidt ud undervejs. ”Når du har prøvet
det, har du gjort det,” forklarer Sanne
Bertelsen mig bagefter.
Yogaforløbene har altid et tema
Det kan være venskaber, åndedrættet
eller Star Wars. Forløbet bliver bygget
op omkring noget, der fanger børnenes
interesse, samtidig med de leger/

lærer.
Efter 50 minutter er børnene afslappede
og glade. Samtidig har de
energi og har fået bevæget sig, udfordret
motorikken og sat masser af
lyde på. De har tegnet og malet, danset
stopdans til Gangnam Style og lavet
en drømmerejse med et rumskib.
Kun få gange har et barn trukket sig
et øjeblik og er selv vendt tilbage. Det
er lykkedes Sanne Bertelsen at kombinere
traditionel yoga med børnenes
egne lege og med et solidt pædagogisk
fundament.
Sanne fortæller: ”Jeg har i lang tid
ønsket at give børn noget, hvor de var
til stede med sig selv og sine følelser
– og så opdagede jeg, at det oplevede
jeg gennem min egen yoga. Jeg oplever,
at der sker rigtigt mange ting
i vores hverdag, så vi ikke altid har
mulighed for ordentligt at mærke efter,
hvad vi ønsker og har behov for
– at vi på en måde får skilt hoved og
krop.” Sannes aktiviteter kan hjælpe
børnene med at forblive ”hele”.
”Jeg gik og skumlede med det i
hovedet, så mødte jeg en kvinde, som
skulle starte på en børneyogauddannelse
og tænkte: ”Det bliver jeg nødt
til at skulle.” Sanne mangler at lave
eksamensopgaven på en uddannelse,
som er meget praktisk orienteret.
Så kan hun kalde sig børneyogalærer.
Det er en uddannelse, der er god-
kendt af Yoga Alliance (en international
organisation, der sikrer et vist
niveau).
Om kort tid tager hun kurset
”Yoga for the special child”, fordi børnehaven
har børn med handicap.
I børneyoga bruger Sanne konkreter:
Når børnene stiller sig som en
hund, har hun en hund med i en kuffert.
En række af øvelserne var tegnet
på store kort, børnene selv trak. F.eks.
holder barnet balancen på numsen,
mens en tom mælkekarton gives videre
til et andet barn – udelukkende
med fødderne!
Og hvad tænker kollegerne så?
De kan høre, at børnene synes, det er
fedt. Det er fedt, de er så koncentrerede,”
fortæller Sanne. Hendes uddannelse
har også rykket hende personligt,
og hun har selv prøvet de ting,
børnene gør nu. ”Det er skønt at få
lov til at lege-lære ligesom børnene.
Vi bliver jo nødt til at møde ungerne,
hvor de er.” Det tilfører en ekstra
dimension til den pædagogiske baggrund,
Sanne Bertelsen har.
Bjarne W. Andresen er pædagog og med i
Århus Pædagoger-redaktionen.
Vil du vide mere?
Hvis du selv vil prøve kræfter med børneyoga i din praksis, kan du begynde
med at aftale et besøg i Lystruplund (i det omfang, det er muligt i
deres hverdag). Ring til Lystruplund på 87 13 83 17 og spørg efter Sanne
Bertelsen. Det er ligeledes muligt at få Sanne ud til et personalearrangement
eller lignende. Det kan godt foregå uden børn, på instruktørkurserne
lærer man også, ved at voksne gør det.
Hvis du vil læse mere, anbefaler Sanne Bertelsen en billedbog, som
kan lånes på biblioteket: ”Min far er en kringle” af Baron Baptiste. Historien
er lidt tynd, men yogaen er i centrum.
”Spinning Inward” af Maureen Murdock er Sannes egen favorit. Dens
styrker er visualiseringen, angivelse af aldersgruppe og at der står, hvor
lang tid en øvelse ca. tager. Den er desværre ikke oversat til dansk og
kan købes på amazon.com.
Den helt nye ”Mindfulness for børn og unge” af Sabrina Justesen
Leoni har mange øvelser, som Sanne Bertelsen selv digter videre på.
Ligeledes bruger hun bogen ”Sjov med yoga for børn og voksne” af Juliet
Pegrum. Den kan købes i Pædagogisk Bogklub.
Følg også med på www.lilleyogahus.dk eller Sannes facebookside
”De små yogier”.
9
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013

10
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013
Madkultur og måltids pædagogik
- en tale af Christian Stenbak Larsen, lektor ved Professionshøjskolen Metropol og tilknyttet
forskningsprogrammet Pædagogisk Samtidsdiagnose, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU.
Den sundhedspolitiske og sundhedspædagogiske opmærksomhed på maden og
måltiderne i daginstitutionerne er vokset de seneste år. Tre tendenser viser sig
heri:
For det første gøres daginstitutionerne til agenter for samfundets interesse i at
fremme sundhed og forebygge dårlige kostvaner. En lovændringen i 2008 pålagde
alle daginstitutioner at tilbyde børnene et sundt frokostmåltid. Den sundhedsfremmende
hensigt gled dog i baggrunden i den efterfølgende debat om, hvem
der har og kan løfte ansvaret for, at børn får sund mad. Samtidig opfordredes alle
institutioner til at udarbejde en mad- og måltidspolitik – for fortjener mad, måltider
og bevægelse ikke ”samme professionelle tilgang som andre pædagogiske ansvarsområder”?
1 Hermed styres gennem ansvarliggørelse: pædagogerne påbydes
ikke at påtage sig en sundhedsfremmende opgave, men der spørges retorisk om
ikke det er deres ansvar?
For det andet har regeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud i deres
publikationer sat fokus på læring og inklusion. Omkvædet er, at ’vi skal have alle
med’ i tråd med Dagtilbudsloven fra 2007, hvor det blev daginstitutionernes opgave
at forebygge negativ social og kulturel arv – herunder også mad- og ernæringskulturel
arv – ud fra devisen, at det er billigst at sætte ind i førskolealderen.
En tredje tendens er ikke så indgribende, men rammesættende: familiemåltidet
er under omstrukturering. Familiemåltidet har indtil for nylig været prototypen
på et måltid, og daginstitutioner har traditionelt skullet mime familiens hygge og
reproducere forskellen mellem barn og voksen. Men familiemåltidet er ikke, hvad
det har været. Vi spiser stadigt relativt ofte sammen i familierne, men vi spiser
ikke altid det samme - såkaldt ’køleskabskultur’. 2 Denne udvikling har skabt mere
frihed for institutioner til at forme måltiderne i deres hverdag og pædagogik, men
den har også skabt et behov for, at institutionerne står på mål for måltidet.
Der er tegn på, at institutionsmåltidet er trådt ud af familiemåltidets skygge:
Pædagogerne ser det ikke længere som deres pligt at få børnene til at smage på
maden, når de ikke har lyst, eller at spise deres mad i en bestemt rækkefølge. Pædagogerne
søger i stedet at give børnene madkulturelle værdier ved at tale med
dem om maden, ved at lære dem at række maden rundt. I de fleste tilfælde ligger
der pædagogiske overvejelser bag, når måltidet foregår på bestemte måder i den
enkelte institution. Der bedrives spontant måltidspædagogik, idet man arbejder
pædagogisk med ’spisesituationen’ som en social og kulturel kontekst – og ikke
bare som en situation, hvor børnene skal bespises med mindst mulig besvær.
Men måltidpædagogik kan også forstås mere proaktivt. Man kan arbejde med
måltider for at fremme pædagogiske mål, og derfor definerer vi måltidspædagogik
som det at skabe mulighed for udvikling/læring gennem måltidets sanselighed.
3 Her vil vi pege på fire aspekter:
Om talerne: Ideen med talerne er, at de i kort form giver et bud på, hvordan nogle centrale begreber
eller problemstillinger kan anskues. Vi håber, at talerne kan inspirere til diskussion såvel
på møder som udenfor. Der er ikke copyright på talerne. Jo mere de bliver brugt des bedre.

i daginstitutioner
1. Måltidet er den mest basale inklusionsmekanisme, vi har. Når man spiser sammen,
får man noget sammen, der dannes en fælleshed. I gamle dage sagde
man, at én, man havde delt et måltid med, ikke kunne blive ens fjende. Tilsvarende
virker det ekskluderende ikke at spise med, hvorfor det er vigtigt at de
voksne spiser sammen med børnene. Og i institutioner uden faste spisetider,
må det sikres, at børnene spiser sammen i grupper og at ingen (altid) ender
med at spise alene. Måltidets socialiserende kraft er blevet tolket som en konsekvens
af, at vi spiser af den samme mad, men også et måltid, hvor vi spiser hver
vores madpakke kan ryste folk sammen. Måltidets socialiserende kraft handler
i stedet om, at vi afstår fra at spise den mad, der tilkommer de andre: Vi tager
ikke bare af de andres madpakke, og vi tager af frikadellerne, så der er nok til
alle. Det er, hvad vi uden at tænke videre over det, lærer vore børn – også i daginstitutionerne.
2. En udbredt pædagogisk idé er, at man ikke kan arbejde pædagogisk med et andet
menneskes udvikling uden at danne en relation til vedkommende. Det sker
bedst, når pædagog og barn beskæftiger sig med det samme: det fælles tredje.
Når vi spiser sammen, er maden det fælles tredje. Og som foreslået af Heidi
Kragh-Sørensen, så er madlavning et ideelt fælles tredje. 4 Så hvorfor har vi
kreative værksteder i mange daginstitutioner, men ikke ’madværksteder’, hvor
børnene oven i hatten får basal sans for madlavning, som er god at have, når
man senere i livet må tage ansvar for egen sundhed og madlavning.
3. Børns udvikling omfatter deres sanselige udvikling – og en indsats her kan måske
forebygge problemer senere? I hvert fald er måltider og madlavning oplagte
situationer, hvor sanseligheden kan udvikles, for mad ikke bare lugtes og smages,
den føles og ses, ligesom noget mad har en lyd – hvad var chips fx uden?
Dette peger også på, at sanserne ikke (kun) skal udvikles hver for sig: sanseintegrationen
er vigtig for den menneskelige udvikling.
4. Mange taler i dag for ’maddannelse’ uden at en konsensus om begrebets betydning
har etableret sig. Vi foretrækker at tale om madkulturel dannelse, og at definere
det som at udvide børnenes madkulturelle horisont. For os betyder dannelse
at overskride sig selv – fx sin smag – i det sociale – fx et måltid med nye
smage – for at kunne udvikle sig som individ. Det handler ikke om, at nogens
smag er dårlig smag, men om at kendskab til mange slags smag åbner døre for
én i livet.
Daginstitutionernes omverden vil i stadig stigende grad se det som selvfølgeligt,
at pædagogerne bør stå for det grundliggende sundhedsfremme- og inklusionsarbejde.
Det bliver svært for pædagoger at fraskrive sig dette ansvar, men vi ser
gode muligheder for, at pædagoger i stedet for blot at gøre, hvad der bliver dikteret
ovenfra, gør noget andet og bredere ud af maden og måltidet i pædagogisk
henseende.
1 Fødevarestyrelsen (2011) ”Indhold af en politik” findes på www.altomkost.dk
2 Kaufmann, Jean-Claude (2010) The Meaning of Cooking. Polity
3 Stenbak Larsen, Christian (2013) ”Fra bespisningspædagogik til måltidspædagogik” findes
på www.turbulens.net
4 Se Hansen, Sanne (2008) ”På besøg i eventyrkøkkenet” i Køkkenliv årg. 86 nr. 8
11
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013

12
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013
Drivkraft og
livsduelighed
Af Chris Madsen
BOgOMTALE. Ideen om at skrive bogen
Drivkraft og livsduelighed blev skabt
for et par år siden. Det endte med en firedeling
af bogen. En del følger en persons
undren og betragtninger over livet
nede på jorden, set udefra rummet.
Bogen er også en mosaik af fotos, egne
digte og fagstof. Så der tages flere kvantespring
i bogen. De flersidede udtryk er med til
at kitte indholdet sammen og giver samtidig læseren
indtryk af noget forskelligt at reflektere over.
Jeg har en kollega, der finder
glæde ved at strikke de flotteste
trøjer, en anden finder mening
med at lege med lyseffekter,
og sætte mekaniske nisser
op til beskuelse for børn og
voksne, og jeg har altså nydelsen
ved at skrive. I et af bogens kapitler:
Dans med livet i et flow lægges
der ikke op til en overfladisk skøjten
hen over livet, men mere en optaget-
Tænk på, hvor ofte du går og fabulerer over livet. Hvis du tilmed har
fyldt en skrivebordsskuffe med noter om, hvor vi stammer fra og hvor
vi kan være på vej hen, ja så kunne der være basis for at skrive en bog.
Det var, hvad der bl.a. tændte min raket, og sendte mig af sted for at
skrive: Drivkraft og livsduelighed. Det at skrive har for mig været en
måde at fordøje livet på, som foregik det gennem koens mange maver.
Jeg holdt en kort pause (et par måneder) fra pædagogfaget, og startede
som post for at skrive bogen. Det blev dog ikke til mange linjer, for
det viste sig mere krævende at være post, og til en mindre løn, end jeg
havde forestillet mig. Jeg stred mig igennem regn og sne med brevene.
Drømmen om den gammeldags landpost, der havde tid til en lille snak,
blev udfordret. De hurtigste teams, blev af Post Danmark på daværende
tidspunkt, belønnet ekstra med en frugtkurv. Heldigvis endte den
forcerede stil efter frugtkurvene, da min tidligere seminarielærer, som
jeg afleverede post til, inviterede mig ind til kaffe. På grund af tidspres
måtte jeg flere gange afvise det ellers velmenende tilbud om pause og
en kaffetår. Heldigvis var seminarielæreren insisterende og sagde en
dag: ” Det er nu eller aldrig.” Jeg fik en tiltrængt kop kaffe og en god
snak om skriveriet. Det satte skub i refleksionerne, små skvulp mellem
følelser og forståelser. De små ”Post- it sedler” gav mening. Krøllede
digte kom frem af gemmerne, og bogtitler af kendte som ukendte forfattere
blev taget op på ny.
Pædagog Chris Madsen
hed af, hvad der karakteriserer flow,
og hvad der skal til for at være i flow,
selvom det både kræver koncentration
og mental energi.
Opfordringen skal hermed lyde:
Realisér dine gode ideer, selvom du
indimellem kommer ud for benspænd
og bøvl. Tro på det nytter! Fyld
dine dage med positivt liv og fyld
dermed ikke dit liv blot med dage.
Lad drivkraften smitte af, så andre for
gavn af den!
Bogen beskæftiger sig også med
spejlneuronernes betydning for vores
liv sammen. De er essentielle for, at vi
kan forstå hinanden. Spejlneuronerne
er også grundlaget for, at vi kan
erkende, at vi hører sammen og er i
stand til at afstemme vores adfærd efter
hinanden på mangfoldige måder.
Endvidere er Daniel Sterns forskning
fremhævet. Når han taler om vitalitet,
zoomer han bl.a. ind på dynamik-
Bog med stjernedrys og strøtanker skriver
Chris Madsen, pædagog i Aarhus, om sin
bog på hjemmesiden drivkraft-og-livsduelighed.dk.
Bogen handler om, hvad der driver
mennesker og om hvad der er med til
at konstruere og skabe det liv (positive liv)
vi har.
ken i de små, sekundlange hændelser,
som indeholder de interpersonelle
og psykiske øjeblikke i vores liv. Det
er specielt forandringsøjeblikkene,
som jeg i denne forbindelse har været
interesseret i. – De øjeblikke, som
overrasker os, og dermed tilfører livet
en ny dimension. Hvem kender
ikke disse øjeblikke? Der er tale om
forskellige øjeblikke, i både private
og faglige sammenhænge. ”Et afgørende
øjeblik”, ”et særligt øjeblik”, og
”et sidste øjeblik” for blot at nævne et
par stykker. Disse stjernestunder eller
forandringsøjeblikke kan danne noget
af kimen til det at føle sig livsduelig.
Der lægges i bogen an til, at drivkraften
ikke bør bruges udelukkende
til ens egen fordel. For det at stille sig
til rådighed for fællesskabet og være
en aktiv ”medspillende modspiller”
(udtryk inspireret af Jan Tønnesvang)
kan skabe, om ikke øjeblikkelig lykke,
så noget andre kan få gavn af.
Og husk så på: Der er mindst
to måder at give lys på. Den ene er
ved at være lyset i sig selv. En anden
måde er at være spejlet, der reflekterer
lyset.
Chris Madsen er pædagog. For yderligere
læsning om spejlneuroner: Bauer, Joachim
(2006): Hvorfor jeg føler det du føler. Borgens
forlag.

Kan man blive uendelig gammel?
– et projekt om filosofisk praksis og kreativitet
Af Louise Nabe-Nielsen
BUPL´S UDVIKLINgSPULJE. I dagtilbuddet Riisvangen i det
nordlige Århus arbejdes der intenst med store og små spørgsmål, børns
undren og personalets egne forforståelser. Alt sammen som led i et projekt
om filosofisk praksis og børns kreativitet, finansieret af BUPL’s udviklingspulje.
Uendelig gammel?
Kan man blive uendelig gammel?
var et af de spørgsmål, der
mødte en af pædagogerne en
eftermiddag på legepladsen.
Og hvad svarer man så lige til
det?
Spørgsmål som disse er ganske
vante i en pædagogisk praksis. Børn
sætter ord på deres undren og stiller
spørgsmål – hvortil den voksne forsøger
at give et tilfredsstillende svar. I
den konkrete situation vil svaret ofte
være noget i retning af: Nej, det kan
man da ikke!
Men i den filosofiske praksis er
målet et andet; her handler det ikke
om at give klare svar på komplekse
sammenhænge – snarere tværtimod.
Det handler om at stille flere spørgsmål,
at gå på opdagelse i ordene og
vores egne forståelser og perspektiver,
og så handler det om at gribe
børns undren og mødes i en fælles
nysgerrighed efter at finde svar og
opdage nye sammenhænge.
Hvad gør vi i praksis?
I projektet har de to daginstitutioner
i dagtilbuddet været i gang siden oktober
2012. Projektet forløber som en
vekslen mellem faglige indspark på
personalemøder, dialoggruppemøder
mellem personalet og projektlederen,
iagttagelser og opsamlende fremlæggelser.
Efter at have haft fokus på begrebet
kreativitet er vi i gang med at undersøge
om en filosofisk praksis har
betydning for børns kreativitet. Det
kræver, at vi i første omgang bliver
lidt klogere på den filosofiske praksis.
Børnene i Riisvangens Børnehus arbejder
med begreberne STOR og LILLE. De har
placeret forskellige konkrete genstande i
cirklerne og skal derefter begrunde hvorfor
genstanden er enten stor eller lille.
Øvelsen er en af de første filosofiske øvelser
med børnehavegruppen.
Når de mindre børn undrer sig,
kan man på en eller anden måde se
det i deres ansigter, udtaler en pædagog
fra en af vuggestuegrupperne.
Og det er blandt andet disse erkendelser,
der arbejdes med i projektet; at
finde ud af, hvad undren er og lære at
gribe den, ja, måske endda inspirere
til den.
I børnehavegrupperne er udfordringen
at gå skridtet videre og arbejde
fokuseret med den filosofiske
samtale. Det kan gøres på mange
måder, og i dialoggruppen diskuterer
vi fx situationen fra legepladsen;
hvordan kan man gribe spørgsmålet
om ’uendelig gammel’? Vi er enige
om, at svaret umiddelbart er givet af
videnskaben, men samtidig rummer
spørgsmålet også mulighed for at gå
videre ind i barnets tænkning, netop
at gå på opdagelse og forfølge en fælles
undren med fokus på begrebet
uendelighed. Her kunne spørgsmål
som Hvad betyder uendelig? og Kender
du noget, der er uendeligt? være et oplagt
afsæt for en filosofisk samtale.
De voksnes åbenhed
Noget af det svære er at stille de åbne
spørgsmål og lade være at have forventninger
om et bestemt svar – men når det
lykkes bliver vi ofte overraskede over svaret,
siger en af pædagogerne efter at
have gennemført nogle filosofiske
øvelser med flere af børnehavebørnene.
Øvelserne er konkrete og meget
strukturerede, men giver mulighed
for at arbejde med et abstrakt og
komplekst indhold. Derfor er den filosofiske
praksis meget anvendelig,
ikke kun i forhold til arbejdet med
kreativitet, men også i forsøget på at
nærme sig bedre forståelser af børnenes
tænkning, egen praksis og etiske
dilemmaer.
Følg med
Man kan følge projektet via hjemmesiden
www.filosofiskpraxis.dk, hvor
man også kan læse mere om mulighederne
og begrundelserne for at arbejde
med den filosofiske praksis i
daginstitutioner.
Louise Nabe-Nielsen er pædagogisk
filosof, konsulent og projektleder.
13
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013

14
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013
Ny medlemsbetjening
i A-kassen fra 1. januar
Du skal fremover have en aftale på forhånd, hvis du har brug for et personligt møde med en medarbejder
i a-kassen. Du får mulighed for at vælge hvor og hvornår du vil møde op til cv-, vejlednings- og rådighedssamtaler.
Det gør du via bookingsystemet på bupl-a.dk
Du kan også ringe eller maile direkte til tre nye teams:
vJob-
og vejlederteamet
Og så skruer A-kassen
op for telefonbetjeningen
og selvbetjeningen via hjemmesiden:
www.bupl-a.dk
BUPL-A´s hovednummer er:
3546 5200
Spørgsmål om CV- og rådighedssamtaler, lokale arbejdsmarkedspolitiske projekter, herunder jobformidling.
E-mail: jobvejledning@bupl.dk.Telefon: 3546 5263. Mandag til torsdag kl. 9-10 og kl. 14-15.
vDagpengeteamet
Spørgsmål om ledighed, alle former for ydelser (dog ikke efterløn), supplerende dagpenge, arbejdsgivergodtgørelse,
sygemeldinger, arbejdsophør, karantæner - samt dimittender. E-mail: ledighed@bupl.dk. Telefon:
3546 5273. Mandag til torsdag kl. 9-17, Fredag kl. 9-15.
vEfterlønsteamet
Ny medlemsbetjening
i A-kassen fra 1. januar 13
Du skal fremover have en aftale på forhånd, hvis du har brug for et personligt møde med en medarbejder
i a-kassen. Du får mulighed for at vælge hvor og hvornår du vil møde op til cv-, vejlednings- og rådighedssamtaler.
Det gør du via bookingsystemet på bupl-a.dk
Spørgsmål om efterløn, herunder vejledning forud for efterløn, efterlønsbevis, efterlønsansøgning, vejledning
og fradrag i pensioner, efterlønsmøder. E-mail: efterløn@bupl.dk. Telefon: 3546 5283. Mandag til
onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-15.
gammeldags post skal ikke længere
sendes til lokalkontoret, men til:
BUPL-A, Postboks 0727, 0900 København C
14
Du kan også ringe eller maile direkte til tre nye teams:
vJob-
og vejlederteamet
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013
Og så skruer A-kassen
op for telefonbetjeningen
og selvbetjeningen via hjemmesiden:
www.bupl-a.dk
BUPL-A´s hovednummer er:
3546 5200
Spørgsmål om CV- og rådighedssamtaler, lokale arbejdsmarkedspolitiske projekter, herunder jobformidling.
E-mail: jobvejledning@bupl.dk.Telefon: 3546 5263. Mandag til torsdag kl. 9-10 og kl. 14-15.
vDagpengeteamet
Spørgsmål om ledighed, alle former for ydelser (dog ikke efterløn), supplerende dagpenge, arbejdsgivergodtgørelse,
sygemeldinger, arbejdsophør, karantæner - samt dimittender. E-mail: ledighed@bupl.dk. Telefon:
3546 5273. Mandag til torsdag kl. 9-17, Fredag kl. 9-15.
vEfterlønsteamet
Spørgsmål om efterløn, herunder vejledning forud for efterløn, efterlønsbevis, efterlønsansøgning, vejledning
og fradrag i pensioner, efterlønsmøder. E-mail: efterløn@bupl.dk. Telefon: 3546 5283. Mandag til
onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-15.
Gammeldags post skal ikke længere
sendes til lokalkontoret, men til:
BUPL-A, Postboks 0727, 0900 København C
Til opslagstavlen

Krisen kradser
– er du inde eller ude?
Af Marianne Gilbert Nielsen
Flere end først antaget risikerer at falde helt ud af
dagpengesystemet i 2013. Det er helt nødvendigt,
at regeringen finder en varig og holdbar løsning.
Her i starten af 2013 kan vi se tilbage på, ikke bare,
ét år men flere, hvor den økonomiske krise har været
dagligt omdrejningspunkt i medier og den politiske
debat.
Krisebevidstheden har således sat sig grundigt
fast hos langt de fleste i befolkningen. For nogle områder
er det endog blevet normal kost, at snakke acceptabelt
niveau for lønnedgang for at fastholde sit arbejde.
Helt absurd bliver dette, når der så samtidig, som
vi har set det ved SAS, er penge til klækkelige lønstigninger
til andre. Nogle skal tilsyneladende have penge
for at styre igennem krisen – andre betale.
Lige så absurd bliver det, når man følger den politiske
debat omkring den stigende gruppe af arbejdsløse.
Alle er enige om, at krisen kradser. Konsekvenserne
er nedlæggelse af private arbejdspladser og en
offentlig sektor, der styres med så hård hånd, at alle
offentlige ansatte igennem de sidste 3 år har oplevet
nedskæringer på deres områder. Samtidig kommer
man alligevel af sted med, at italesætte manglende
arbejde, som den arbejdsløses egen skyld. Det er nok
kræsenhed eller dovenskab, så løsningen må være lavere
dagpenge. Sikke en retorik i en tid, hvor den økonomiske
politik tydeligt har spillet fallit og hvor arbejdsløshed
ikke bare er et dansk problem men også
europæisk.
Her ved indgangen til det nye år, er det tydeligt, at
regeringens hidtidige tal omkring, personer, der falder
helt ud af dagpengesystemet ikke holdt stik. Det
er langt flere end først antaget. BUPL´s A-kasse melder
om samlet 500 medlemmer, der står til at falde ud
af dagpengesystemet i 2013. Vi snakker personer, der
falder helt ud af dagpengesystemet og i værste fald
står helt uden forsørgelsesgrundlag. Det må og skal
der gøres noget ved. Det, der burde være et fælles
samfundsmæssigt anliggende gøres her til et individuelt
problem med meget store konsekvenser for den
enkelte. Regeringen har spillet ud med Akutpakker,
men det rækker langt fra. De må finde en permanent
løsning på dette problem, hvis ikke de vil bære mere
ved til et samfund, hvor nogle er inde og andre dømt
ude. Samtidig vil jeg opfordre til at I, der er inde, også
tænker på de af jeres fagfæller, der er dømt ude og giver
dem mulighed for job i den akutjobordning, der
lige nu er den eneste løsning regeringen har stillet
med.
Lars Møller,
faglig sekretær BUPL
Århus
Carin Weibull
faglig sekretær BUPL
Århus
Ulla Nygaard,
næstformand BUPL
Århus
Henning Truelsegaard,
formand BUPL Århus
Claus Jensen,
faglig sekretær BUPL
Århus
Marianne G. Nielsen,
faglig sekretær BUPL
Århus
15
ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013

Gør en kort fritid længere
Som et alternativ til regeringens folkeskolereform lancerer Århus Kværulanter
vores eget reformudspil.
Udspillet kaldes Ny Nordisk fritid og sigter på at udvide fritiden væsentligt
således, at det gode liv, eftertanken og det vegetative element får en
mere fremtrædende plads i fremtiden.
Som et led i din udvidede fritid, ønsker vi at flytte tid og aktiviteter fra
undervisningen og ind i fritiden, hermed får alle en mere spændende og sammenhængende
fritid.
Hvis fritiden krydres med det bedste fra skolen såsom lejrskoler, skolefester,
frikvarterer og ekskursioner vil fritiden blive opfattet som lærerig.
En øget fritid stiller selvfølgelig krav til kulturinstitutioner, sportsklubber
etc. Derfor vil udvidede åbningstider og krav om for eksempel flere forestillinger
på teatrene indgå næste gang der fordeles tipsmidler og uddeles
kulturstøtte.
Vi forventer ligeledes, at det private erhvervsliv hjælper til med at løfte
opgaven i form af for eksempel længere åbningstider på værtshuse og helårsåbning
på campingpladser.
På grund af stram øko no -
mi er logoet for Ny Nordisk
fritid stillet til rådighed af
en kendt fagforening, som
er varm tilhænger af en
udvidet fritid.
Vær at vide
Undervisning er stærkt vanedannende. Alt for mange
hænger fast i uddannelsessystemet. Netop offentliggjorte
resultater fra den internationale Fisdena test, viser at
danmark scorer lavt på fritidskompetencer. 20% forlader
folkeskolen uden at vide, hvad de skal stille op med deres
fritid.
Dette giver sig udslag i stigende søgning til aftenskoler,
VUC’r, søndagsskoler, sommeruniversiteter og lignende.
De manglende fritidskompentencer gør det ligeledes
svært at slippe lønarbejdet, afslører Fisdena testen. Det
betyder at uacceptabelt mange, bruger deres fritid på sort
arbejde.
Magasinpost UMM
ID: 46597
Århus Kværulanter
Red: H. Lavning & L. Melgrutter
Og så var der bogholderen, der kom
ulykkeligt af dage ved at slå en saldomortale
Tatoveringsfri kommunne
Efter successen med at indføre totalt rygeforbud i arbejdstiden går Århus nu skridtet videre. Et hemmeligt embedsmandsnotat fra
rådmand Thomas Mæhdums magistrat afslører, at successen med det første skridt i retning af privatlivs- og sindelagskontrol i form
af rygeforbuddet nu følges op af en kropsdekorationspolitik. Baggrunden er i følge notatet, at tatoveringer er et udtryk for en usund
kultur med relationer til voldelige subkulturer i samfundet. Det anføres, at det ofte er vanskeligt for den tatoveringsramte at begrænse
misbruget. En tatovering følges af flere. Ofte indtil der ikke er mere ledigt humant tegnemateriale på den enkelte medarbejder, som
det udtrykkes.
Forbuddet ventes indført gennem byrådsbeslutning inden sommerferien. Af notatet fremgår det, at man i en overgangsperiode vil
acceptere, at kropsudsmykningen holdes tildækket, men senere vil man forlange en fjernelse. Overholdes dette ikke, vil det udløse en
advarsel eller påtale. Ved gentagelse vil der ske afsked eller i grovere tilfælde bortvisning.
Notatet anfører, at man, hvis man ønsker at stoppe, gratis kan få hjælp gennem Århus kommunes permanente tilbud om kropsdekorationsafvænning.
I slutningen af notatet nævnes, at forbuddet bør følges op af kraftige reguleringer af aktiviteter med ansigtsmaling
og overføringsbilleder i daginstitutionerne.