Kan man blive uendelig gammel? - Bupl

More documents

Recommendations

Info

dato tid placering TORSDAG D. 7.02.2013 16:30 I REMISEN PÅ GODSBANEN 6 ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013 KREATIVITET & DANNELSE KREATIVITET OG DANNELSE I HELDAGSSKOLEN Den nye skolereform vil gøre en ’god skole bedre’ ved at indføre en heldagsskole, der integrerer fritidspædagogik og skolepædagogik i nye såkaldte aktivitetstimer. Imidlertid glemmer man at stille spørgsmålet om, hvad der er vigtig at lære og kunne i fremtidens samfund, og beskriver altovervejende aktivitetstimerne i lærings- og kompetencetermer og altså i form af skolens logik. Det er et problem, da noget af det, der bliver vigtigst i fremtiden, netop forekommer at være dannelse og kreativitet. Dannelse og kreativitet har traditionelt i særlig grad været praktiseret i fritidspædagogikken, da både dannelse og kreativitet forudsætter frihed og selvbestemmelse og er former for selvvirksomhed. Udfordringen synes derfor at være at sikre, at heldagsskolen ikke bliver en ensidig lærings- og kompetenceskole, men også en dannelses- og kreativitetsinstitution. Det kræver dog, at der sættes ord og begreb på, hvad dannelse og kreativitet er i dag, at dannelses- og kreativitetsprocesser på de forskellige niveauer af uddannelsessystemet identiÞceres, og at der udvikles tilsvarende dannelses- og kreativitetspædagogikker for aktivitetstimerne såvel som for skolen generelt. Foredraget vil skitsere et bud herpå som oplæg til diskussion. Oplægsholdere: Lars Geer Hammershøj ved DPU / Aarhus Universitet ARRANGEMENTET, ER GRATIS, ÅBENT FOR MEDLEMMER AF BUPL ÅRHUS, DER OGSÅ ER ARRANGØR ‘ Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C BØRNESYN Oplægsholdere: Søs Bayer & Jens Erik Kristensen begge fra forskningsprogrammet i Pædagogisk Samtidsdiagnostik ved DPU ARRANGEMENTET, DER ER GRATIS, ER ÅBENT FOR ALLE MED INTERESSERE FOR TEMAET. ARRANGØR: BUPL ÅRHUS. dato tid placering GRATIS ARRANGEMENT FOR FORÆLDRE - ANSATTE - POLITIKERE Er der ikke diskret og umærkeligt sket noget med vores syn på børn i de seneste årtier? Det er blevet udbredt at tale om børnene som ’fremtidens menneskelige ressourcer’, så ikke blot skolen, men også daginstitutionen, ses som ’fremtidens vigtigste uddannelsesinstitutioner’. Forslaget til skolereform er også et eksempel herpå. Børn er samtidigt i stigende grad blevet ’ønskebørns ønskebørn’ og dermed forældrenes projekt, hvilket viser sig i krav og forventninger til institutioner, skole, lærere og pædagoger. Endelig er barndommen som alderstrin og fase under pres fra især ungdommen. Hvordan symptomerne på et ændret børnesyn viser sig, på godt og ondt, i samtiden og i sammenligning med tidligere tider handler dette oplæg om. Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C TORSDAG D. 7.02.2013 19:00 I REMISEN PÅ GODSBANEN
En skole for børn? Af Claus Jensen Udkast til Skolereform har allerede fået en del positiv omtale. Langt de fleste historier, der har fundet frem til pressen, er en perlerække af positive markeringer fra højre til venstre fra top til bund. Der uddeles roser på kryds og tværs, og såvel lærere som pædagoger kan nyde et historisk øjeblik, hvor professionerne omtales som væsentlige aktører. De mange positive elementer er gentaget så ofte, at de godt kan springes over i denne sammenhæng, hvor jeg i stedet vil smide lidt grus i maskineriet for at give diskussionen lidt mere kant. Der er brug for at få pudset de kritiske briller. Regeringens udkast indeholder en lang række forslag til en reorganisering af børns dagligdag, og det er der i sig selv ikke noget galt i. Det kan naturligvis gøres anderledes, men man må gøre sig den ulejlighed at analysere noget grundigere, hvad konsekvenserne bliver. Hvis udkastet bliver realiseret, vil der være tale om en radikal anderledes dagligdag. Der vil være tale om et skift, hvor børn i sammenligning med i dag, får langt mindre indflydelse. I dag har børn i frikvarter og i skolefritidsordning en helt legitim og positiv forventning om, at de har stor indflydelse på, hvad de laver og med hvem. Den ’fritid’ er en arena, hvor børn selv kan eksperimentere med strukturer og organisering. Der skabes og omskabes på livet løs. Det er her, de kan træne deres selvstændighed. Denne arena er ganske enkelt slettet i det udkast, som regeringen har lanceret, og netop på dette felt bliver udkastet nærmere en gammel fransk skole end en ny nordisk. At give barnet tid og rum til selvstændigt at sætte form på dele af dagen har været et karakteristikum ved en dansk tradition. En pædagogisk historie der indeholder, at verdens første byggelegeplads var dansk. Den blev anlagt i Emdrup ved København helt tilbage til 1943. Byggelepladsen gav mulighed for helt bogstaveligt at konstruere og skabe helt fra bunden. Den erfaring – den tilgang har smittet af på de institutioner, der senere kom til. Regeringens udspil bygger på en forestilling om, at der ikke er den store forskel på fritid og undervisningstid. Derfor ender det hele nemt med at blive en eller anden form for undervisning forstået som tilrettelagte aktiviteter af de voksne. Selvstændighed bliver i den optik til, at børn kan vælge mellem 2-3 forskellige aktiviteter opstillet af pædagoger, lærere eller andre aktører. De kan vælge, men ikke selv konstruere. Jasmin i 1. klasse er et eksempel, der er skitseret i regeringens udkast. Hvis man nærlæser eksemplet, bliver det tydeligt, hvordan dagligdagen stykkes sammen. Det viser sig, at Jasmin fra morgen til skoledagen er slut, vil være i forløb, der er defineret af andre end hende selv. Der er indlagt nogle mindre valgmuligheder her og der, men der er ikke rum og tid, der står åben for at finde sammen med et par veninder og dyrke deres helt aktuelle passion for dette eller hint. I eksemplet med Jasmin er frikvarteret inddraget. Her skal Jasmin ikke stå og hænge ud sammen med et par andre veninder eller løbe formålsløst rundt. Nej Jasmin skal vælge én af de lege som legepatruljen (nogle voksne) har valgt ud. Leg er tæt forbundet med lyst, men ikke i den her sammenhæng. Her er det tydeligt, at det er noget helt andet der er på spil. ’Alle skal vælge en leg, hvor de får bevæget sig’ markeres det i eksemplet (s. 17), så Jasmin må sande, at der ikke leges for sjov! Jasmin og de andre børn skal først og fremmest motionere, fordi de skal være parate til næste lektion. Sådan noget lugter – det gennemskuer børn med det samme. I det udkast, som regeringen er kommet med, udtrykkes det igen og igen, at skoledagen bliver fantastisk spændende, men det er vist mest for skemaplanlæggeren! Børn skal lære noget, de har krav på god undervisning, men der skal fortsat være tid og rum til at børn selv kan skabe aktivitet på egen hånd. Den del af det nordiske gods skal ikke hældes ud med badevandet. Claus Jensen - clj@bupl.dk - er faglig sekretær i BUPL Århus. Læserbrev bragt i Stiften den 17.12., i JP Aarhus den 20.12. og i Politiken den 24.12.12 7 ÅRHUS PÆDAGOGER 01-2013
Page 1 and 2: Århus Pædagoger Nr. 1 Februar 201
Page 3 and 4: Århus Pædagoger Nr. 1 Februar 201
Page 5: ”Det gotiske skur” kalder kunst
Page 9 and 10: lærer. Efter 50 minutter er børne
Page 11 and 12: i daginstitutioner 1. Måltidet er
Page 13 and 14: Kan man blive uendelig gammel? - et
Page 15 and 16: Krisen kradser - er du inde eller u

Kan man blive uendelig gammel? - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?