MiljøDanmark nr 2 2011 - Miljøministeriet

mim.dk

MiljøDanmark nr 2 2011 - Miljøministeriet

02.2011

14 En hjælpende hånd til lodsejerne

20 Lykken er ikke gods eller guld

28 Shh… Kan vi ikke få lidt ro?


Indhold

PorTrÆT

Lykken er ikke gods eller guld 20

kemi og indekLima

Gravide skal beskyttes mod hormonforstyrrende

stoffer 26

Importører af fiskegrej meldt til politiet 27

Shh… Kan vi ikke få lidt ro? 28

naTur

Stormen giver plads til liv 4

Overdrev på Hovedet 8

Godt nyt for birkemusen 31

Danmarks fortid skal genoplives 36

Vand

Mere plads til danske marsvin 4

Danmark rundt i kajak 7

Sargasso-tangen hærger 17

Danske rovfisk i fremgang 32

miLjøsTyring

Grønne indkøb på dagsordenen 12

En hjælpende hånd til lodsejerne 14

Digitalt atlas kan vise klimaforandringernes

konsekvenser 18

korTe nyheder

Naturen set fra oven 6

Fremtidens regn maler byen blå 27

Et skridt nærmere Nationalpark Skjern Å 38

Stor succes med gør det selv-kampagne 38

Rekordmange ørne 39

Udgivelser fra Miljøministeriet 40

M I l j ø d a n M a r k n r . 2 a p r I l 2 0 1 1

Lykken er ikke gods eLLer guLd

Jesper Asholt er ikke bare en succesfuld skuespiller – han er også en

bevidst forbruger. En mindre materiel tilgang til tilværelsen betyder,

at Asholt og familien lever et mere miljøvenligt liv end gennemsnittet.

20


12

grønne indkøb På dagsordenen

Der er store miljøfordele ved at stille grønne krav til

sine leverandører – derfor har Miljøstyrelsen været på

rundtur til danske virksomheder og kommuner.

oVerdreV På hoVedeT

Fyns Hoved rummer et stykke helt igennem unik

dansk natur. Sammen med de lokale bønder og

husmænd arbejder Naturstyrelsen på at genskabe og

bevare overdrevet.

danmarks forTid skaL

genoPLeVes

Nyt webprojekt skal bringe Danmarks fortidsminder

frem i lyset – og lokke danskerne ud og besøge dem.

godT nyT for birkemusen

Et nyt forskningsprojekt viser, at et af Danmarks sjældneste

pattedyr har det bedre, end man ellers gik og

troede.

28

shh… kan Vi ikke få LidT ro?

Hver år dør flere hundrede danskere for tidligt som

følge af støj. Derfor starter Miljøministeriet nu kampagnen

Rolig Bolig rettet mod de almene boliger.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


4

korTe nyheder

Stormen giver plads til liv

interens og efterårets traditionelle storme tager ofte

hårdt fat i de danske skove. Men hvor de helt store storme

kan lægge samlede skovområder nærmest øde, så kan de små

og mellemstore storme – som stormen i februar i år – faktisk

også have positive effekter.

Stormen er et led i skovens naturlige dynamik og vælter

nogle af de svageste træer – ofte de gamle og svækkede. De

knækker for vinden – eller bliver revet op med roden og væltet

om. Det giver bedre plads til nye træer og samtidig gavner det

også biodiversiteten.

”Rodet” får lov at blive

Derfor får de fleste af de knækkede og væltede træer også

lov til at blive liggende i statens skovområder, selvom det for

skovgæsterne måske kan se lidt rodet ud. Naturligvis bliver

FOtO: FJORD & BÆLt / CARStEN ANDRESEN / POLFOtO

Mere plads

til danske

marsvin

natura 2000-området i

Storebælt foreslås udvidet

markant for at give marsvinene

bedre livsvilkår.

m

arsvinet er den eneste hval, der

yngler i de indre danske farvande

– og i fremtiden får den langt bedre

levevilkår herhjemme. Natura 2000-området

i Storebælt skal nemlig efter planen

gøres næsten tre fjerdedele større – og

netop i Storebælt findes en stor andel af

den danske bestand af marsvin.

Beskyttet mod forstyrrelser

Natura 2000-området skal efter planen

udvides fra de nuværende 341 kvadratkilometer

til 592 kvadratkilometer, og den

Det ser muligvis rodet ud, når stormfaldne træer får lov at ligge med de

enorme rødder strittende op i luften. Men træerne gemmer på masser af liv –

og får derfor lov at blive liggende i skovbunden.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

skovstierne og -vejene ryddet, så skovgæsterne kan komme ind

i og færdes frit i skovene. Men ellers får de fleste døde træer lov

at ligge og rådne væk.

De døde træer gør nemlig artsrigdommen i skoven større: På

træerne vokser særlige svampe, som tiltrækker sjældne insekter

– der igen er en vigtig fødekilde for nye fuglearter. Blandt de

arter, der lever på og ved døde og udgåede træer, kan nævnes

østershat, fluesnappere og rødstjert. Desuden yngler mange

fugle- og flagermusearter i huller i træerne.

Når Danmark indimellem rammes af de helt store storme,

senest i 2005, kan det gå hårdt ud over større og samlede skovområder.

Derfor vælger man i den situation at rydde op efter

stormen og plante ny skov på de ryddede arealer.

Af Ulf Joel Jensen


store udvidelse af det beskyttede område sker netop af

hensyn til marsvinene.

- Marsvinene i Storebælt var ikke godt nok dækket

ind i det eksisterende beskyttede område, og derfor

udvider vi nu arealet, så vi får en større del af bestanden

ind i den sikre zone, forklarer kontorchef Flemming

Nielsen fra Naturstyrelsen.

I Natura 2000-området er marsvinebestanden

beskyttet mod menneskeskabte forstyrrelser. Derfor

skal alle planlagte aktiviteter i området – eksempelvis

udlægning af havkabler eller anlæg af havvindmøller

– kunne dokumentere, at de ikke skader marsvinene,

inden der kan gives tilladelse til projekterne.

Af Ulf Joel Jensen

marsVin

Marsvinet Minder fysisk på Mange Måder oM en

lille delfin, Men er langt Mere sky end sin større

slægtning. Marsvinet er den Mindste af tandhvalerne,

og det har fået sit danske navn efter

den griselignende lyd, det udstøder, når det

cirka fire gange i Minuttet går til overfladen for

at ånde. Marsvinet kan blive cirka 1,7 Meter langt

og lever i naturen i op til 25 år.

FOtO: NIELS FABÆK / SCANPIx

ReneRe

drikkevand

Det eksisterende beskyttelsesareal omkring

vandboringerne bliver ifølge et nyt lovforslag fra

Miljøministeriet seksdoblet i fremtiden. Det sker

for at beskytte drikkevandet og fremme naturen

omkring vandløbene herhjemme.

Flere

tusindfryd på

golfbanerne

Et bredt politisk flertal har nu aftalt, at danske

golfklubber skal tvinges til at bruge færre og

mere skånsomme pesticider – og på sigt skal

brugen helt udfases. Det skal ske ved hjælp af

et pointsystem, som Miljøstyrelsen laver, og som

baseres på de enkelte pesticiders sundheds- og

miljømæssige egenskaber.

Læs mere på mim.dk

Misdannede

ålekvabber

Deforme øjne og krum rygsøjle er nogle af de

misdannelser, som ålekvabber fanget i forurenede

danske farvande har. Misdannelserne kan skyldes,

at de udsættes for dioxin, PCB og en række andre

stoffer, som findes visse steder i havmiljøet. Det

viser en ny undersøgelse fra Naturstyrelsen.

Læs mere på naturstyrelsen.dk

LÆs mange fLere nyheder

fra miLjøminisTerieT På

www.mim.dk/nyheder

5

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


6

naturen

set fra

oven

ny portal viser satellitbilleder over hele landet,

og det gør det nemt for bl.a. miljøfolk at følge

et områdes forandring over tid.

e

korTe nyheder

r den lokale sø vokset, eller er den blevet mindre? Det bliver det nu

snart nemt at afgøre, når en ny dansk satellitportal går i luften til

sommer. Kort & Matrikelstyrelsen har kigget sin svenske søsterorganisations,

Lantmäteriet, i kortene, og kan nu snart give alle adgang til billeder

af Danmark set fra rummet.

– Portalen kan bruges til at følge hvordan natur, miljø og samfundet har

ændret sig over tid, siger Poul Frederiksen fra Kort & Matrikelstyrelsen.

– Der har ikke været en samlet indgang til et sådan materiale før. Du får

nogle muligheder, som du ikke har haft tidligere, og det bliver nemt at få

adgang til de her data, fortsætter han.

Den sunde natur afslører sig selv

På portalen er det muligt at vælge imellem forskellige farvelag på billederne,

og derved kan man for eksempel følge et bevokset områdes vækst og

finde områder andre steder med samme type bevoksning.

– Man kan markere, at sådan ser en rapsmark ud, så kan computeren løbe

igennem og finde de steder, hvor pixelværdien svarer til det, fortæller Poul

Frederiksen.

På den måde kan de forskellige farvebånd bruges til at lave klassifikationer,

så man som i dette eksempel kan få en computer til at identificere alle

rapsmarker i et bestemt område.

Det infrarøde bånd kan endda bruges til at se, hvor der er sund eller

usund bevoksning. Det skyldes, at klorofyl – det stof, der giver planter

deres grønne farve – giver en særlig farve, man kan se på infrarøde billeder

i portalen.

Områder med sund bevoksning vil derfor være rødbrune på de infrarøde

satellitbilleder, mens områder med usund bevoksning vil være mørk.

Billederne fra satellitportalen kan bruges lige som et landkort, som

mange kender det fra eksempelvis Google Maps.

– Data i portalen er korrigeret med Danmarks Højdemodel. De her data

er geometrisk korrekte, så du kan umiddelbart sammenligne dem med et

kort, slutter Poul Frederiksen.

Af Jeppe Lund

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

• Du kan allerede se den svenske satellitportal

her http://kortlink.dk/8sbw.

• Alle borgere i Norden har fri adgang til

både den danske og svenske portal.

• Den danske portal vil have satellitbilleder

af landet fra 1980’erne og igen fra perioden

2005-07.

• Satellitbillederne er taget af flere omgange

for at undgå skyer på billedet, så

landskabet kan fremstå i sin helhed.

• Satellitbilledet af hele Danmark kan være

sat sammen af flere satellitbilleder, der

hver typisk dækker et areal på 180 x 180

kilometer.

• Billederne til portalen kommer fra en serie

af satellitter, der hedder LANDSAt.

• Det er satellit nr. fem og syv i serien, der

leverer billeder af Danmark set fra rummet.

• LANDSAt-satellitterne blev i 1970’erne

blandt andet brugt til at finde hvedemarker

i Sovjetunionen. På den måde kunne

amerikanerne holde et vågent øje med

verdensøkonomiens udvikling.

• Læs mere om LANDSAt hos den amerikanske

rumfartsorganisation NASA http://

landsat.gsfc.nasa.gov/

FOtO: LARS LAURSEN / SCANPIx


naturstyrelsen har i samarbejde med Friluftsrådet og

Dansk kano- og kajak Forbund lanceret et kajakrutetema

på Udinaturen.dk med mange nye kajakruter i

kongeriget. ambitionen er, at kajakrutenettet med tiden

skal udbygges med nye ruter, nye erfaringer og nye steder

at opleve.

danmark

rundt i kajak

V

adehavet med tidevandets udfordringer.

Omkring Læsø med følgeskab

af spættede sæler. På fjordcruise fra

Aabenraa til Sønderborg. I det sydfynske

øhav ved indsejlingen gennem Svendborgsund.

Langs Møns Klints kridhvide

kyststrækning. Eller langs Bornholms

klippefyldte skærgårdsruter.

For bare at nævne nogle.

Ved årsskiftet søsatte Naturstyrelsen i

samarbejde med Friluftsrådet og Dansk

Kano- og Kajak Forbund en ny række

naturoplevelser på hjemmesiden udinaturen.dk:

Kajakruter. Og det er helt i tråd

med Naturstyrelsens sigte, at vandaktiviteten

nu også har fundet vej til naturportalen.

– Kajaksporten er i de seneste år blevet

en mere udbredt aktivitet. Det er en

måde at opleve naturen på, som adskiller

sig en del fra de andre naturruter, vi har

på udinaturen-kortet, hovedsageligt fordi

det er på vandet, fortæller skov- og landskabsingeniør

tobias Fjelstrup Skjoldager

fra Naturstyrelsen.

Han tilføjer, at kajakrutetemaet i første

omgang henvender til Dansk Kano- og

Kajak Forbunds medlemmer, som har

været med til at få beskrevet de første

ruter, men at det er et tilbud til alle om at

komme ud og opleve den danske natur

fra vandet.

– Dog er der lagt ruter ud med en vis

sværhedsgrad, som man nok lige skal

overveje, om man skal tage sin familie

med ud i, hvis ikke de har prøvet at ro i

kajak før, understreger tobias Fjelstrup

Skjoldager.

til hver enkelt kajakrute hører en lille

beskrivelse, som blandt andet giver

informationer om isætningssteder,

landgang, overnatning, spisemuligheder

eller særlige forhold. Og mange steder er

ruterne krydret med små beskrivelser af

historiske eller kulturelle seværdigheder,

som det er værd at bruge tid på.

Glade for de nye ruter

Der ligger lige nu omkring 30 nye ruter

på Udinaturen.dk, men planen er, at det

med tiden skal udvides til langt flere.

– Ambitionen er, at kajakrutenettet

skal udbygges til et Danmark rundt, med

nye ruter, nye erfaringer og nye steder at

opleve. Med en fin blanding af korte og

lange ruter, for både øvede og nybegyndere,

siger tobias Fjelstrup Skjoldager.

Kajakruterne har nu ligget frit tilgængelige

i årets første fire måneder, og de

første meldinger tyder på, at kajakfolket

er glade for de nye ruter.

– Vi har fået flere positive henvendelser

fra Dansk Kano- og Kajak Forbunds

medlemmer, som synes, det er et godt

initiativ, og de glæder sig til at komme

ud og prøve nogle af de ruter, som de

ikke har roet før. Men nu er det jo vinter

i lille Danmark, så der har ikke været den

brede interesse for temaet endnu, da det

kun er en lille gruppe kajakfolk, der vover

sig ud i disse måneder, understreger han.

Af Jesper Himmelstrup

Vand

kajakruTer På

udinaTuren.dk

udinaturen.dk er Ment soM

en inspirationsportal, hvor

du kan finde oplysninger oM

friluftsaktiviteter og Muligheder

rundt oM i landet. det

saMMe gælder for kajakte­

Maet: det er et idékatalog,

soM beskriver udvalgte

ruter. udinaturen.dk kan så

bruges til at finde inforMationer

oM de seværdigheder,

overnatningsMuligheder, bålpladser

M.M., soM Man kan få

brug for, når Man er på tur.

læs Mere på udinaturen.dk

7

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

FOtO: LEIF SCHACK-NIELSEN / SCANPIx


8

FOtO: JESPER PLAMBECH / SCANPIx

naTur

Life og fyns hoVed

overdrevsprojektet på fyns hoved er

et af flere naturprojekter, soM Miljø­

Minister karen elleMann satte i gang i

foråret 2010. projekterne skal styrke

regeringens indsats for at bevare truede

og sjældne naturtyper soM overdrev,

højMoser og ferske enge, og fyns

hoved udgør en del af de oMråder,

soM er oMfattet af eus life­overdrev

ll­projekt. life­fonden har bevilget 21

Millioner kroner til projekterne, Mens

staten betaler et tilsvarende beløb.

FOtO: NIELS POUL DREyER / SCANPIx


overdrev

på hovedet

Sammen med lokale bønder og husmænd er staten strimmelejer på Fyns

Hoved, og her bliver arbejdet på at genskabe tidligere

tiders overdrevsnatur.

9


10

T

naTur

ilbage til overdrevet.

Det er den udvikling, der er i gang på Fyns Hoved –

Fyns nordligste spids. Her bliver så meget som muligt af den

overdrevsnatur, der eksisterede for 200 år siden, nu retableret,

og det sker med hjælp fra græssende kvæg og EU's særlige

LIFE-overdrevsprojekt.

Siden 1810 har Hovedet, som det hedder i folkemunde, været

fordelt i smalle strimler mellem bønder og husmænd fra landsbyen

Nordskov. I dag er nogle af strimlerne ejet af staten, og

sammen med de lokale strimmelejere passer Naturstyrelsen det

flotte og særprægede landskab, som trækker mange besøgende

og naturinteresserede året rundt.

Nye arealer skal ryddes

- Staten har købt arealer på Fyns Hoved siden 70’erne, når der

har været mulighed for det. Senest i 2010, hvor vi med LIFEprojektet

fik vi mulighed for at købe nye områder. Det betyder,

at vi kan få en bedre drift af de eksisterende overdrev og en

forøgelse af overdrevsarealet ved at tage tidligere brakmarker

med i græsningen, siger biolog og projektleder Annette Strøm

Jacobsen fra Naturstyrelsen Fyn. I forvejen er Fyns Hoved fredet

og Natura 2000-område.

Efter erhvervelsen af de nye strimler skal græsningsaftalerne

med andre strimmelejere genforhandles med henblik på at gøre

græsningsfoldene større, så der kan skabes en bedre transport

af overdrevsfrøene rundt på arealet. Med de sidste strimmelkøb

ejer staten nu 6,2 hektarer kalkoverdrev og strandeng på Fyns

Hoved og Jøvet.

– LIFE-projektet løber frem til 2013, og den største opgave

i den periode bliver rydning af en del af arealet på Jøvet. Hele

nordsiden af Jøv-skrænten, som er meget værdifuldt overdrev,

er groet til. Her skal der ryddes for blandt andet at skabe bedre

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

vilkår for den sjældne trekløft-atlant, som vi er særlig forpligtet

til at sikre, siger Annette Strøm Jacobsen.

Afgræsning åbner for ny natur

Siden staten købte de første strimler for 40 år siden, har metoden

til at fremme udviklingen af overdrev været samarbejde

med andre strimmelejere om afgræsning med kvæg og får.

– Græssende dyr holder vegetationen nede og spiser nye

skud af buske og træer, så områderne forbliver lysåbne, forklarer

Annette Strøm Jacobsen.

Det arbejde kan også udføres med maskiner, men dyrene

transporterer blomsterfrø fra overdrevsplanterne i pelsen og

klovene. Desuden træder de vegetationen op, så der bliver nye

spiringsmuligheder for planterne. Og endelig er deres gødning

levested for sjældne biller. Mangfoldigheden af planter tiltrækker

insekter, som igen tiltrækker fugle – derfor er der typisk en

stor biodiversitet på overdrev.

Fyns Hoved er et vigtigt yngleområde for vandfugle og især

om foråret et væsentligt rasteområde for tusindvis af trækfugle.

Også stor vandsalamander, strandtudser, hugorme, snoge og

markfirben trives i områdets nedbørsfattige og solrige klima, og

ud for kysterne holder blandt andet sæler og marsvin til.

Det solrige klima er desuden en gave til mange planter:

På Jøvskrænterne vokser blandt andet den meget sjældne

trekløft-alant, som vil få flere egnede levesteder i forbindelse

med LIFE-projektet. Andre steder på Fyns hoved kan man være

heldig at finde dansk astragel, slangehoved, nikkende limurt og

hjertekarse. Den sidste er værtsplante for den lille snudebille

Ceutorhynchus turbatus, der er så sjælden, at den slet ikke har

et dansk navn.

Af Bodil Rohde

FOtO: NIELS POUL DREyER / SCANPIx


kVÆg PLejer naTuren

Det er forskellige fåreavleres får og Gallowaykvæg,

som sørger for afgræsningen på Fyns

Hoved. Galloway-kvæget tilhører gårdejer

Bent knudsen, som har otte-ti køer, kalve

og en tyr gående på sine egne og statens

overdrevsstrimler.

sTor biodiVersiTeT På hoVedeT

Den lille 2 mm lange snudebille Ceutorhynchus

turbatus (nederst til højre) er så sjælden, at

den ikke en gang har et dansk navn. Den lever

på hjertekarse og blev for første gang fundet i

Danmark i 2007 ved Mårup havn på Samsø, og

i 2009 blev den også fundet på Fyns Hoved.

Der kendes ikke andre danske forekomster af

billen, som er udbredt i Mellemeuropa og desuden

fundet i Skåne og Slesvig-Holsten. Den

er formentlig indvandret her til landet som

følge af varmere klima.

Overdrev

overdrev er opstået ved rydning og

græsning af tidligere skovklædte

arealer, og før landboreforMerne

i slutningen af 1700­tallet var store

dele af landet dækket af overdrev.

det var landsbyens Magreste jorder,

soM lå langt væk og var svære at

dyrke, og soM derfor blev brugt soM

fælles græsningsarealer.

overdrevene er Meget artsrige og

hjeMsted for Mange bloMsterplanter,

græsser og svaMpe, hvoraf

nogle er Meget sjældne her i landet.

også Mange dyr er tilpasset det specielle

MikrokliMa på overdrevene –

blandt andet Mere end halvdelen af

de danske soMMerfuglearter.

Den synlige historie

striMMelejernes arbejde lige efter

udskiftningen er stadig synligt på

fyns hoved. da de gik i gang Med at

opdyrke overdrevet, blev de store

sten saMlet saMMen og lagt i skellene,

og dér ligger Mange af deM

endnu. de falder fint ind det ældgaMle

istidslandskab, hvor Man i

de vestlige klinter kan finde lag

fra den Mere end 400.000 år gaMle

elster­istid.

Storebæltsklima

Men det store tilløbsstykke er

naturen: Med beliggenheden på toppen

af halvøen hindsholM og MelleM

storebælt og kattegat ligger fyns

hoved placeret i det tørre storebæltskliMa.

her er nedbøren cirka

450 MM oM året – Mod et landsgenneMsnit

på 650 MM – og det giver saM­

Men Med en stor naturvariation og

en unik saMling af forskellige kystforMer,

strandenge og strandvolde

et Meget varieret dyre­ og planteliv.

11

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

FOtO: GERt LAURSEN / SCANPIx FOtO: JOHN NIELSEN / SCANPIx

FOtO: JESPER PLAMBECH / SCANPIx


12

g

miLjøsTyring

r ø n n e

i n d k ø b

På dagsordenen

Miljøstyrelsen har været rundt ved inspirationsmøder i hele landet for at

hjælpe både det offentlige Danmark og de private virksomheder til at stille

miljøkrav til deres leverandører, når de køber ind. Forbruget i Danmark er

nemlig meget stort – og derfor kan der være store miljøfordele netop ved at

købe grønt.

Der er penge i

miljø

Det miljørigtige valg kan også være en god forretning:

Hvis alle offentlige kontorer i hele landet

eksempelvis indførte de mest miljøvenlige computere

overalt i deres drift, så kunne der på landsplan spares

fi re millioner kroner på el-regningen. Om dagen!

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

Genveje til

grønne indkøb

Miljøstyrelsen har fl ere grønne tilbud til de professionelle

indkøbere. Det seneste skud på stammen er

Forum for bæredygtige indkøb, som starter deres

aktiviteter op den 3. maj 2011. Forummet vil arrangere

seminarer, konkurrencer, temamøder, fyraftensmøder

mv. for professionelle indkøbere. Læs mere om forummet

og andre genveje til grønne indkøb på www.

mst.dk/baeredygtige_indkoeb.

Du kan også fi nde inspiration på hjemmesiden for

Partnerskab for offentlige grønne indkøb – www.

groenneindkoeb.dk. Partnerskabet er en genvej for

kommunerne til at styrke det helt konkrete arbejde

med grønne indkøb.


m

en hør nu lige her – det er tre, fi re

– fem mandeår alene i indkøbsafdelingen,

du taler om der. Det har vi slet

ikke – og det får vi heller ikke.

Stemmen er nærmest drillende og

tilhører den kommunale klimakoordinator

fra Greve Kommune. Han er – sammen

med en række andre miljø- og klimaansatte

i både offentligt og privat regi – til

et netværksmøde om grønne indkøb i

Næstved.

Mødet er en del af en Grøn Indkøbsuge,

arrangeret af Miljøstyrelsen,

hvor indkøbs- og miljøansvarlige fra både

erhvervslivet og offentlige institutioner

kan få inspiration til at styre deres driftsindkøb

i en mere miljørigtig retning.

Indkøb – en stor miljømuskel

Greves klimakoordinator er med egne ord

i fuld gang med at drille Miljøstyrelsens

Mette Lise Jensen, som under overskriften

”Det er ikke så svært” giver tips og

genveje til grønne indkøb. For den kommunale

pointe er, at det måske heller ikke

nødvendigvis er så pokkers let. Og det

medgiver Mette Lise Jensen faktisk:

– I det offentlige er man underlagt EU’s

udbudsregler, når man køber ind. Og det

komplicerer tingene, fordi man i et udbudsmateriale

for eksempel ikke må stille

krav om, at ens vare skal bære et bestemt

miljømærke. Man kan derimod godt

kræve, at varerne lever op til de krav, der

ligger bag miljømærket – og det kaster

en del forvirring af sig hos de offentlige

indkøbere, som kun må stille miljøkrav

der knytter sig direkte til det indkøbte

og ikke til produktionsprocessen. På den

Miljø- eller

klimahensyn?

Klima og miljø hænger tæt sammen. Alligevel kan der

være forskel på at tage hensyn til miljøet og hensyn

til klimapåvirkninger, forklarer Karen Dahl Jensen fra

Miljømærkning Danmark. Hun henviser til risikoen for

et såkaldt burdenshift og advarer mod et ensidigt fokus

på klimaet. Det handler om, at man i sin iver for at

mindske CO2-udslippet blot fl ytter miljøbelastningen

et andet sted hen:

- Hvis man for eksempel skulle vaske på den mest

energieffektive måde og udelukkende fokuserede på

at nedbringe CO2-udslippet i forbindelse med tøjvask,

så kunne man vælge at rengøre tøjet med klor;

måde er det meget enklere at være miljørigtig

indkøber i den private sektor, siger

hun og fortsætter:

– Men vi er opmærksomme på udfordringerne,

og vi inviterer derfor alle

kommuner til at deltage i Partnerskabet

for offentlige grønne indkøb. Derudover

har vi formuleret nogle udbudstekster,

som de offentlige indkøbere kan klippe

ind i deres udbudsmateriale, siger Mette

Lise Jensen.

Alligevel er de offentlige myndigheder

og institutioner langt foran erhvervslivet,

når det gælder grønne indkøb. Og

det betyder, at der er et endda meget

stort potentiale for miljøforbedringer på

indkøbsområdet i Danmark som hele. Det

offentlige Danmark indkøber varer og

tjenesteydelser for omkring 160 milliarder

kroner årligt, svarende til cirka 10 procent

af vores bruttonationalprodukt. tallet for

de private virksomheder skønnes at være

omkring tre gange så højt.

Stjæl med arme og ben!

– Det er klart, at et så enormt forbrug af

varer og ydelser også har en miljøeffekt.

Derfor siger det næsten også sig selv, at

begynder indkøberne både i det private

erhvervsliv og det offentlige først at stille

grønne krav til deres leverandører, så kan

det få en meget stor afsmittende effekt

på miljøet, siger Mette Lise Jensen.

Den grønne indkøbsuge er et led i Miljøstyrelsens

arbejde med at få de små og

mellemstore private virksomheder i tale.

For hvis de også begynder at spille med

miljømusklerne og stille systematiske

grønne krav til deres leverandører, kan

det starte en positiv kædereaktion, hvor

kravet om miljøhensyn fl yttes længere og

længere ud i leverandørkæden.

– EU-Kommissionen er også opmærksom

på det her, og de har opfordret medlemsstaternes

myndigheder til at arbejde

med støtte til private grønne indkøb. Og

i Miljøstyrelsen arbejder vi for at skabe

nogle fælles EU-kriterier for grønne indkøb.

Det vil på sigt kunne gøre det endnu

enklere for indkøberne at stille miljøkrav,

fortæller Mette Lise Jensen.

Debatten på dagens inspirationsmøde

er livlig. De cirka 20 deltagere kommer

både fra erhvervsliv og kommuner

– og de er enige om, at der skal stilles

miljøkrav i indkøbet. Men også om at de

jævnligt møder problemer. For eksempel

i form af kringlede udbudsregler. Eller

besvær med at kontrollere, at leverandørerne

nu også som lovet lever op til de

stillede miljøkrav.

– Det er rigtigt, at der kan være praktiske

udfordringer og konkrete forhindringer

i dagligdagen. Men min pointe er, at

der også er rigtigt mange genveje, man

kan skyde. Man kan for eksempel se efter

miljømærkerne Blomsten og Svanen. Eller

efter energimærkerne på hvidevarer og

køretøjer. Man kan også trække på de

mange hjælpeværktøjer som eksempelvis

Miljøstyrelsen stiller til rådighed. Eller

bruge vidensinstitutioner som Center

for Grøn transport. Det handler om at

trække på andres erfaringer og stjæle de

gode idéer – der er jo ingen grund til at

opfi nde den grønne tallerken to gange,

slutter Mette Lise Jensen.

Af Ulf Joel Jensen

det gør det rent og hvidt selv i helt koldt vand. Til

gengæld får man skabt et andet og meget alvorligt

miljøproblem, pointerer hun.

Af samme grund er klimaproblematikken tænkt ind

i miljømærkerne Svanen og Blomsten på linje med

andre miljøkrav. Og derfor kan de offi cielle miljømærker

være forbrugernes og indkøbernes genvej til et

miljørigtigt valg.

13

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


en hjÆLPende

hånd TiL

Lodsejerne

Hvad er beskyttet natur, og hvad er ikke

beskyttet natur? Det kan landets lodsejere nu

finde svaret på i en ny folder.


n

ær den lille by Rebild, midt imellem Aalborg og Hobro,

ligger Gravlev Sø. For en bred vifte af forskellige fuglearter

er søen og den omkringliggende eng et af deres levesteder.

Rundt på engen græsser der også en flok stude, og af og til

stikker et rådyr hovedet ud af den nærliggende skov på udkig

efter føde.

Denne lille oase af dansk natur i det nordjyske hører ind under

Naturbeskyttelseslovens § 3, der beskytter mod ændringer af

området, som for eksempel at dræne søen eller opdyrke engen.

Præcis hvornår et område hører ind under loven, og hvordan

man skal forholde sig, hvis det gør, kan være svært at vide for

lodsejerne. Men det kan de nu læse mere om i folderen Er der

beskyttet jord på din ejendom?, der er blevet omdelt til landets

90.000 lodsejere.

Naturglad landmand

Erik Bundgaard, der er ejer af den ejendom, som Gravlev Sø og

den omkringliggende eng ligger på, har dog aldrig selv overvejet

at opdyrke engen. Både fordi jorden er så våd, at det ikke

kan betale sig at opdyrke den, men også fordi en mangfoldig

natur er vigtig for ham.

– Jeg holder meget af den variation, der er i naturen. Jeg kan

miLjøsTyring

Den jord, der hører til landmand

Erik Bundgaards ejendom, huser

sin helt egen lille naturperle:

Gravlev sø med et tilhørende engområde.

Sø og eng hører under

naturbeskyttelseslovens §3 – og

er et vigtigt levested for både dyr

og planter.

især godt lide, at der er et rigt fugle- og planteliv. Det kunne

man miste, hvis naturen ikke var beskyttet, siger Erik Bundgaard.

Han kan dog sagtens sætte sig ind i, at det kan være svært at

vide, hvad man må og ikke må, når det kommer til de naturbeskyttede

områder. Og når tvivlen melder sig – når den enkelte

landmand står i en konkret situation, hvor han ikke ved, om

han må opdyrke et bestemt stykke af sin jord – så kan den nye

folder ifølge Erik Bundgaard være et godt opslagsværk.

Danmarks natur

tine Nielsen Skafte fra Naturstyrelsen, der har været med til

at udarbejde folderen, mener også, at det er vigtigt, at de

lodsejere, der ejer beskyttet natur, ved, hvordan og hvorfor de

skal passe på den. Hvordan de skal gøre, kan de finde svar på

i folderen, og hvorfor de skal gøre det, kan tine Nielsen Skafte

sagtens svare på:

– Det giver jo en stor herlighedsværdi. Og så bidrager man til

noget, som vi alle kan glæde os over – nemlig Danmarks natur.

Hun lægger også vægt på, at mange lodsejere bruger den

beskyttede natur på deres ejendom til at gå på jagt eller fiske.

15

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

FOtO: ERIK LILLHOLM ROSENBAUM / SCANPIx


16

miLjøsTyring

Ikke en løftet pegefi nger

Erik Bundgaard, der har været lodsejer de sidste 20 år, havde

regnet med, at man i folderen havde forsøgt at skræmme folk til

at overholde de gældende regler på naturbeskyttelsesområdet,

men han er blevet positivt overrasket.

– Jeg sidder tilbage med et indtryk af, at der er kommet en

folder, der vil give mig en hjælpende hånd og ikke en løftet

pegefi nger.

Af Kenneth Nielsen Dürr Foto Lars Holm

Er der beskyttet natur

på din ejendom?

Information om naturbeskyttelseslovens §3

på www.arealinfo.dk kan du se, oM der er

beskyttet natur på din ejendoM.

du kan finde en netudgave af folderen på

naturstyrelsens hjeMMeside www.nst.dk.

naTurbeskyTTeLsesLoVen:

• 1972: Folketinget vedtog den første generelle beskyttelse af

søer og vandløb.

• 1978: Beskyttelsen blev udvidet til at omfatte moser.

• 1984: Strandenge og heder blev også beskyttet.

• 1992: Beskyttelsen blev udvidet med ferske enge og overdrev,

og størrelsesgrænserne for alle de beskyttede naturtyper

blev mindsket.

• Baggrunden for beskyttelsen er et ønske om at bremse udviklingen,

der betød, at naturområderne blev færre på grund

af opdyrkning og bebyggelse. For eksempel forsvandt der en

lille sø eller et vandhul hver tredje dag i fi rserne.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

§ 3-naTurareaLer:

på den 25 hektar store naturbeskyttede

eng, der hører til Erik

Bundgaards gård, vokser der

blandt andet orkideer. i Gravlev

sø, som ligger ved engen, er der

en rig population af fisk – og det

har hejren forlængst spottet.

• Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter søer over 100 m2, udpegede

vandløb, heder, moser, strandenge, enge og overdrev

på 2.500 m2 og derover.

• De beskyttede naturtyper er registreret i Danmarks Miljøportals

arealinformation.

• Naturstyrelsen vil over de næste tre år gennemgå Danmarkskortet

for natur med henblik på at opdatere § 3-registrereringen.

• Næsten 10 procent af Danmarks areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens

§ 3.

• Områderne er de vigtigste levesteder for vilde dyre- og plantearter

og er med til at sikre biodiversiteten i Danmark.


sargasso-tangen

hÆrger

ræbergobler. Sortmundede kutlinger. Kinesiske uldhåndskrabber

og knivmusling.

Det er blot en lille håndfuld af de uønskede arter, som gennem

årenes løb er bragt til Danmark fra fjerne verdensdele via ballastvandet

fra skibe. Vel ankommet til Danmark tømmer skibene

deres tanke for ballastvand – og dermed skylles også masser af

mikroskopiske dyre- og plantearter ud i havet omkring Danmark.

Har de nye arter held til at etablere sig i de danske farvande,

kan de med tiden udgøre en trussel for den oprindelige biodiversitet

herhjemme. Enten fordi de ikke har nogen naturlige

fjender i det nye miljø – eller fordi de simpelthen udkonkurrerer

de lokale arter.

Mange invasive arter

Derfor fremsætter miljøminister Karen Ellemann (V) nu et

lovforslag, som tvinger skibene til at rense deres ballastvand,

inden ballasttankene må tømmes i danske farvande. Skibe, der

krydser landegrænser, skal altså i fremtiden have monteret et

renseanlæg på deres ballasttanke, som ved hjælp af eksempelvis

ultraviolet lys, fi ltre eller kemisk rensning fjerner de uønske

organismer.

Vand

De invasive arter er en trussel mod biodiversiteten – også til havs. arterne spredes

fra verdensdel til verdensdel via skibstrafikkens ballastvand, men et nyt lovforslag

skal fremover dæmme op for både krabber, muslinger, tang og gobler.

17

Der er allerede talrige eksempler på invasive arter i Danmark,

som er kommet hertil med skibenes ballastvand, for eksempel

knivmuslingen, som alle kender fra Vestkysten, og det kan

være et stort problem at bekæmpe de nye arter. For eksempel

fi ndes der ofte ikke nogen effektive metoder i kampen mod

den butblærede sargassotang, der herhjemme har bredt sig fra

Limfjorden over Kattegat og Skagerak til Øresund. Den butbladede

sargassotang fortrænger de nordiske tangarter, som

blandt andet har stor betydning for fi skeynglen. Den danske art

af Saragasso-tangen kom fra Japan i øvrigt med import af Stillehavsøsters.

Helt så slemt ser det endnu ikke ud med den kinesiske uldhåndskrabbe,

som endnu ikke har etableret sig i Danmark. Den

er indført fra østasiatiske farvande, men lever tilsyneladende

kun få steder herhjemme, mens den så tæt på som i tyskland

skønnes at forvolde skader for omkring 80 millioner euro om

året.

Det nye lovforslag betyder, at Danmark efter planen kan

tilslutte sig den internationale ballastvandskonvention, som er

udarbejdet af FN’s Søfartsorganisation IMO, i løbet af i år. Herefter

vil de nye regler træde i kraft i 2012 eller 2013 – afhængig af

hvornår en række andre nationer tiltræder konventionen.

Af Ulf Joel Jensen

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

FOtO: MORtEN RASMUSSEN / SCANPIx


18

miLjøsTyring

dIgItalt atlas kan vIse

klIMaforandrIngernes

konsekvenser

Et digitalt atlas over Danmark kan hjælpe med at forstå klimaforandringernes

indvirken på landbrugsudbytte gennem historien.

ommuner, sogne og politikredse. Det er blot tre ud af et

utal af forskellige myndigheder og områder, hvorigennem

Danmark er administreret.

Og vil man i forbindelse med klimaundersøgelser, historisk

forskning eller kommunal sagsbehandling have et overblik over,

hvordan Danmark er blevet administreret gennem tiden, er det

næsten umuligt. Det skal et nyt forsøgsprojekt, DIGDAG, gøre

op med.

– DIGDAG er et atlas over den måde, Danmark er administreret

på de sidste 400 år. Det viser de administrative områder,

hvor store de er, og om de har ændret sig, fortæller Peder Dam,

PhD ved SAxO-Instituttet, Københavns Universitet.

– Man kan bruge det som noget at hægte andre data op på.

Man kan for eksempel få vist, hvor intensivt landbruget var i de

enkelte sogne. Eller man kan vise, hvad udbyttet for landbruget

har været, fortæller han.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

Guldgrube af informationer

Det digitale atlas kan også bruges til undersøgelser af klimaforandringernes

indfl ydelse på udbyttet fra landbruget eller i

forbindelse med administration af kommuner og stat.

– Det er en guldgrube af historiske informationer om, hvordan

dansk landbrug har forandret sig. Du kan fi nde historiske oplysninger

for at se, hvor god landbrugsproduktionen var, og man

vil kunne relatere det til det, man ved om klimaforandringer,

siger Peder Dam, der understreger, at DIGDAG egentlig bare er

et skelet, man kan bruge til at ordne alle slags oplysninger – og

så er det lige meget, om det handler om antal giftgrunde, gulerødder

eller anbragte børn.

– Du kan kun lave sådan nogle kortlægninger, hvis du også

kan placere de enkelte områder. Det kan jeg med det her skelet,

siger han.


Èn samlet indgang til data

Det digitale atlas er blevet til i et samarbejde mellem Københavns

Universitet, Statens Arkiver, Kort & Matrikelstyrelsen og flere

andre offentlige institutioner.

Der er nemlig mange interessenter i DIGDAG, der kan bruges af

både forskere, museer og arkiver samt den offentlige forvaltning.

– Vi er mange, der har geografiske data, og DIGDAG er et

forsøg på at skabe et samspil mellem de mange indgange til de

data, fortæller arkivar hos Kort & Matrikelstyrelsen Peter Korsgaard.

– Indgang til data er, hvad enten man vil det eller ej, ofte ordnet

efter geografi. Danmarks Statistik er ordnet efter sogne, og materialet

i Rigsarkivet er ordnet efter, hvor i landet det kommer fra,

siger arkivaren, der understreger, at DIGDAG også giver bedre

muligheder for at kombinere oplysninger fra forskellige institutioner.

– Det er meget svært at give én geografisk indgang, men det

er noget af det, vi laver i DIGDAG. Det giver nogle muligheder. Vi

kan for eksempel koble gamle data med helt nye data, og det vil

være muligt at stille en lang række spørgsmål til materialet, som

man ikke har kunnet stille før. Hvordan har ting udviklet sig over

tid? siger Peter Korsgaard.

Områder ændrer sig

Da alle områder ændrer sig over tid, og lokaladministrationen har

ændret sig lige siden den blev indført, så vil et moderne kort ofte

ikke være tilstrækkeligt for at finde den nødvendige information

til forskning eller i den offentlige administration.

DIGDAG opererer med omkring 70 forskellige administrationstyper,

og det kan dermed ifølge Peder Dam vise alle de områder,

som Danmark er blevet administreret igennem.

– Hvis vi forestiller os, at der kommer en ny kommunalreform

om 20 år, og der bliver Skjern lagt sammen med tre – fire andre

kommuner. Så er der måske ingen, der ved, præcist hvor Skjern

Kommune lå engang. Så derfor er det vigtigt med sådan et

skelet. Man er nødt til at vide præcist, hvordan områderne så ud

engang for at lave god sagsbehandling, siger han.

Digitalt for evigt

Ifølge Peter Korsgaard er det al historisk forskning med udgangspunkt

i miljøgeografiske data, der bliver lettere, for eksempel

hvordan vejrmæssige ændringer har spillet ind på landbrugets

udbytte på forskellige jordbunde.

– Det kunne man ikke se tidligere, fordi man ikke kunne afgrænse

enhederne godt nok. Og det kan være, at et ejerlav har

flyttet sogn, fortæller Peter Korsgaard.

Med DIGDAG er mange oplysninger nu samlet ét sted, så det

bliver meget nemmere at finde oplysningerne.

– tidligere skulle man rejse rundt i landet efter, hvor oplysningerne

var. Nu kan man gøre det hjemme fra sin stue. Arkiverne er

begyndt på livet løs at få scannet og taste en masse oplysninger

ind, og så bliver det lagt ud på nettet og derved gjort søgbart.

Når det er gjort en gang, er det gjort for evigt, som Peter Korsgaard

siger.

Af Jeppe Lund

DIGDAG

19

DiGDaG kan være et nyttigt redskab ved

oprydning efter jordforurening. Man kan bruge

DiGDaG til at vise den præcise placering af

et gammelt giftdepot – og efterfølgende se,

hvilke kommuner dette område har hørt til

under gennem historien. "Det er det vigtigt

med et skelet som DiGDaG. Man er nødt til

at vide, hvordan områderne så ud for at lave

god sagsbehandling," siger peder Dam fra

københavns Universitet.

• DIGDAG er et treårigt forsøgsprojekt,

der løber indtil maj 2012. Læs mere på

www.digdag.dk.

• Forskellige institutioner har forskellige

måder at registrere samme type data

på, for eksempel registrerer Nationalmuseet

informationer om fundsteder på en

anden måde end Skov & Landskab ved

Københavns Universitet gør. DIGDAG kan

blive én samlet database over den slags

informationer.

• Ved at søge på et kommunenavn eller et

andet stednavn kan man finde oplysninger

om den specifikke lokalitets stednavne-

samt administrationshistorie.

• Man vil også kunne fremstille kort over

de administrative inddelinger i Danmark

gennem historien, for eksempel kort over

den kommunale inddeling i udvalgte år.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


20

lykken

er Ikke

gods

eller

guld

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


PorTrÆT

Den gamle danske sang

bygger på et digt af Charles

Gandrup. Men det kunne

lige så godt være skrevet af

skuespilleren Jesper Asholt.

Bag scenen holder han et

usædvanligt vågent øje med

sit eget forbrug og forsømmer

sjældent en chance til

at tale om miljø- og klimafordelene

ved en mindre

materiel livsstil.

21

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


22

PorTrÆT

" Folk skal

have en

bedre fornemmelse

af

fremtiden,

før de skifter

spor"

Bilen er en af familien asholts små

miljøsynder: arbejdet som skuespiller

afføder mange kilometer på landevejene

– og det samme gør jesper asholts

fritidsinteresser. alligevel ligger familiens

samlede CO2-udledning langt under en

dansk gennemsnitsfamilies.

vis man googler Jesper Asholt og graver sig lidt ned i de mange

h hits, står der en masse om hans skuespillerkarriere inden for både

film og teater. Mange kender ham fra film som "Mifunes sidste sang"

og "Kunsten at græde i kor" – som i øvrigt indbragte ham Bodilprisen for

bedste mandlige skuespiller i 2008.

Men færre ved, at han også er ivrig windsurfer, fluefisker, mountainbiker

og kajakroer. Faktisk tilbringer han det meste af sin fritid i naturen, og det

ligger ham stærkt på sinde at beskytte den. Derfor bruger han bevidst sin

position som kendt skuespiller til at fremme miljøsagen. Han er især optaget

af problemerne forbundet med materielt overforbrug.

Forbrug med omtanke er en værdi, han har med sig fra sin opvækst i

Bjerringbro. Hans far var læge og hans mor sygeplejerske. De var begge

vokset op under krigen og havde mærket knaphed på egen krop. Så de

lærte deres børn, at ting skal bruges, til de er slidt op. Forældrene var også

engagerede i lokalsamfundet og gik langt for, hvad de troede på.

– Engang blev min far kaldt ud til en fødsel i snestorm. Falck kørte ham

så langt, som de kunne og så gik han resten af vejen. Hvis en ustabil patient

pludselig fandt på at skyde vildt omkring sig med et jagtgevær, så var det

min far, der blev bedt om at tale det fra ham. Min mor var lige sådan. De

havde altid gang i sager. De så det som deres pligt at gøre en forskel, hvis

muligheden var inden for deres rækkevidde, siger Jesper Asholt.

CONCITO banker på døren

Hans eget engagement i miljø- og klimasagen går mange år tilbage og i

takt med, at hans karriere har taget fart, er mulighederne for at blive hørt

også vokset. Det udnytter han i miljøets og klimaets tjeneste. Blandt andet

via kronikker i landsdækkende dagblade.

I december 2010 opfordrede han for eksempel forældre til at give deres

børn oplevelser i stedet for legetøj i pakkekalenderen. I 2008 blev han

medlem af den grønne tænketank CONCItO. Det har siden fået stor indfly-


delse på hans holdninger til dansk forbrugskultur og dens konsekvenser for

miljø og klima.

– Det kom som et chok for mig at opdage, hvordan vores CO2-udledning

i virkeligheden fordeler sig. Når vi hører ordet CO2-besparelser, har vi lært

at tænke på el, benzin og varme og den slags. Men faktisk er CO2-udledningen

fra vores forbrug af kød, ting og flyrejser betydeligt større. Hvorfor

er der ingen, der har fortalt os det? Og hvorfor snakker ingen om det? Hvis

man regner CO2-belastningen fra produktionen af de varer, vi importerer

fra andre lande, med, så udleder hver dansker mindst 19 tons CO2 om året –

det er kolossalt meget, siger Jesper Asholt.

Eget forbrug under mikroskop

Parløbet med CONCItO tog en ny drejning i 2010, da familien Asholt sagde

ja til at få sin samlede CO2-udledning analyseret til mindste detalje. Hver

en sten blev vendt. Bilkørsel, rejseaktivitet, mad, tøj, elektronik, varme, el,

vand, kommunikation – alle slags forbrug blev inddraget. Resultatet viste,

at familien har en CO2-udledning, der ligger cirka 25 procent under landsgennemsnittet.

Det skyldes blandt andet familiens måde at købe ind og lave mad på.

Som regel er det kun nødvendige dagligvarer, der ryger i indkøbsvognen,

og de skal helst være økologiske og produceret i Danmark eller vores nabolande.

Et begrænset forbrug af kød og konstant fokus på madspild trækker

også CO2-udledningen i den rigtige retning. Desuden har Asholterne

et lavt forbrug af møbler, elektronik og tøj og holder som regel deres ferier

i Skandinavien, hvorved antallet af flyrejser begrænses. Der er dog stadig

plads til forbedring.

– Kørsel og husets energiforbrug. Det er dér, vi skal sætte ind for at komme

endnu længere ned. Mit arbejde udløser en del biltransport. Det samme

gør windsurfing og fluefiskeri – for jeg skal jo ligesom ud til vandet. Vi har

en ældre stationcar, som jeg håber, vi kan holde kørende, indtil elbilerne er

kommet langt nok frem i deres udvikling. Og så har vi forskellige planer for

at efterisolere på loftet og udskifte en del ruder. Vi overvejer også at skifte

til klimaneutraliseret el, siger Jesper Asholt.

gennemsniTLig dansker

1668

medLem af famiLien ashoLT

2242

3076

1519

419

14,5 tons

1935

19 tons

ting og sager fly

service og

kommunikation

789

877

4907

2717

999

202

Mad og drikke

scope 1

scope 2

MedleMMerne af faMilien asholt har

en co2­udledning, der ligger cirka

25 procent under genneMsnitsdanskerens.

det skyldes især et lavere

forbrug af ting, kød og flyrejser.

kilde: forbrugerens klimapåvirkning,

concito, december 2010.

23

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


24

PorTrÆT

" Vi skal finde

historierne

om det gode,

bæredygtige

liv - og så

køre de store

mediekanoner

i stilling"

bLå bog,

jesPer ashoLT

født i silkeborg 1960

uddannet på skuespillerskolen

ved århus teater, 1991

bosat i værløse og gift Med

forlagsredaktør nanna

katrine lund. parret har to

børn på 7 og 12 år

har Medvirket i en lang række

teaterforestillinger, tvserier

og filM

vinder af to bodilpriser og to

robertpriser

naturelsker og ivrig windsurfer

og fluefisker

kritisk forbruger

M I l j ø d a n M a r k n r . 1 f e b r u a r 2 0 1 1

Ting versus nærvær

Hvis man kaster et blik rundt i familien Asholts hus, kan man godt se, at der

ikke lægges vægt på sidste nye skrig inden for boligmode og elektronik. De

fleste møbler og ting har haft et langt og nyttigt liv. Et fladskærmstv og et

vinkøleskab har dog sneget sig ind. For Jesper Asholt handler god forbrugeradfærd

ikke om at leve på en sten, men om at undgå unødvendigt og

CO2-tungt forbrug.

– Der findes anerkendt forskning, der viser, at man opnår en større og

længerevarende lykkefølelse ved at gøre noget for andre mennesker end

ved at købe ting. Det giver selvfølgelig et kick at købe eller få noget lækkert

– det kender jeg udmærket selv. Men følelsen holder ikke ret længe. Alligevel

udtrykker vi tit vores følelser for hinanden gennem ting – især over for vores

børn. Men det er nærværet og fællesoplevelserne, de husker bedst. Jeg tror,

vores fokus på materielle ting handler meget om manglende tid. ting er

nemme at købe og hurtige at give – opmærksomhed er mere tidskrævende.

Jeg foreslår, vi flytter blikket væk fra det materielle og bruger mere tid på

hinanden. På virkelig at være til stede for hinanden. Det lyder måske naivt,

men jeg har også et lidt smånaivt sind – så det passer meget godt, siger

Jesper Asholt og smiler.

Fælleskulturelle ændringer

Han indrømmer gerne, at den CO2-lette vej passer godt til hans baggrund

og livsstil. Mange vil måske opleve det som en større udfordring at sænke

deres materielle forbrug og derfor tøve med at skifte adfærd. Her mener

Jesper Asholt, at politikerne, medierne og de kulturskabende institutioner –

som han selv arbejder med – har en stor opgave foran sig.

Klimaproblemerne er komplekse og har ikke rigtig ændret vores virkelighed

endnu. Derfor tror vi ikke rigtig på dem og anlægger en slags lad os nu

se-holdning, der begrænser vores handlekraft. Problemet skal flyttes tættere

på os – ind i vores dagligstuer. Ikke ved hjælp af skrækscenarier, men med

klare billeder og historier om det nye liv. Historier, som folk kan relatere sig

til og investere tryghedsskabende, positive følelser i. Det vil efter Jesper Asholts

mening være med til at udløse en ægte og dybtfølt vilje til forandring.

Han forventer dog ikke, at folk er i stand til at udskifte deres normer og

værdier fra dag til dag. Det skal ske over tid og gennem forandring af vores

fælles referencerammer. Som eksempel giver Jesper Asholt vores holdning

til firhjulstrækkere. For få år siden forbandt vi dem især med værdier som

frihed og styrke. Men nu bliver vores opfattelse i stigende grad påvirket af, at

de bruger mere brændstof end almindelige biler. Det betyder, at firhjulstrækkerens

signalværdi forandrer sig, og det får flere af os at fravælge dem på

frivillig basis.

– Der bliver snakket utrolig meget om teknologi og besparelser i miljø- og

klimadebatten – og vi har selvfølgelig et stort behov for viden i form af tørre

tal. Men de taler først og fremmest til vores fornuft – ikke vores følelser. Derfor

skal vi også bearbejde problemerne kulturelt. Vi skal have dem længere

frem i lyset, for at kunne gøre dem til en del af os selv. Jeg tror, det handler

om at finde historierne om det gode, bæredygtige liv. Dem, der fortæller

os, at der faktisk kan være store fordele i at leve et liv med mindre forbrug

– og så køre de store mediekanoner i stilling. Jeg mener ikke politiske film

eller teater – det har intet med rød eller blå blok at gøre. Jeg taler om nære

fortællinger med indhold, der er gyldige for os alle sammen. Unge og gamle.

I byerne og på landet. Fortællinger, der tager folk i hånden og hjælper dem

med at hitte rede på det hersens klimaproblem, som de får smidt i hovedet

hele tiden, men ikke føler, de kan gøre en brik ved. Det mener jeg virkelig, vi

bør gøre noget ved, siger Jesper Asholt og gør en længere pause, mens han

lader blikket vandre ud i haven.

Han ligner grangiveligt én, der lige har fået en god idé.

Af Jesper Andersen Foto: Ricky John Molly


jesper asholt er en ivrig naturbruger;

han windsurfer, ror i kajak,

kører på mountainbike – og i

sæsonen bruger han en stor del

af sin fritid med fluefiskestangen i

hånden.

" Mit bedste råd?

Gå på halv tid.

Færre penge til

forbrug og mere

tid til nærvær"

25

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


26

kemi og indekLima

For tidlig pubertet og misdannede kønsorganer

er bare to af de følgevirkninger

hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for

at være skyld i.

Fostre er særligt følsomme overfor hormonelle

påvirkninger, så derfor har miljøminister

Karen Ellemann (V) bedt Miljøstyrelsen

sætte gravides udsættelse for hormonforstyrrende

stoffer under lup.

Miljøstyrelsen har netop indledt en forundersøgelse

af, hvilke dagligdagsprodukter

(cremer, shampoo og vaskemidler mv.) gravide

typisk er i berøring med. Undersøgelsen

skal munde ud i en målrettet informationskampagne

til de gravide.

gravide

skal

beskyttes

Mod horMonforstyrrende

stoffer

FOtO: SCANPIx


Fremtidens regn

maler byen blå

Byplanlæggere og andre, der går ind for bølgeskvulp

og vandspejlinger i bybilledet, er kommet nærmere en

blå by. For på trods af fugleklatter og støv kan regnvand

anvendes til soppebassiner og springvand.

Årsagen er, at de skadelige stoffer optræder i meget

små mængder. Det fremgår af en ny rapport fra Naturstyrelsen,

der gennemgår danske og internationale

erfaringer med at bruge regnvand rekreativt.

– Bassiner med regnvand giver mere liv i bybilledet

samtidig med, at vi sparer på drikkevandet og tilpasser

os til klimaændringer ved at fjerne noget af den regn,

der ellers kunne sætte byens kloaksystem under pres,

siger Karin Dahlgren fra Naturstyrelsen.

Importører af fiskegrej

meldt til politiet

Miljøstyrelsen politianmelder to importører af fiskeudstyr

til lystfiskere. Det sker efter, Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion

har fundet store mængder bly i fiskeudstyr

som blink, lodder og pirke.

Kemikalieinspektionen var på kontrolbesøg i danske

butikker og hos importører. Her fandt de over 80

procent bly i en fjerdedel af de undersøgte produkter,

selvom fiskegrej kun må indeholde 0,01 procent bly.

De to anmeldte importører har tidligere fået en indskærpelse

for at sælge blyholdigt fiskeudstyr videre til

butikkerne, og derfor er de nu meldt til politiet.

Bly i fiskeudstyr har siden 2002 været forbudt på det

danske marked.

Af Isabelle Skaaning

FOtO: SCANPIx

Vand

Kommunerne

passer

på naturen

Det har føget med beskyldninger, men et serviceeftersyn

viser, at kommunerne i deres administration

af Naturbeskyttelseslovens § 3 passer

lige så godt på naturen som de tidligere amter.

Til gengæld afgør kommunerne færre sager, end

amterne gjorde. Det viser en ny undersøgelse

foretaget af Miljøministeriet.

Læs mere på mim.dk

Lov om testcenter

ved Østerild er vedtaget

Folketinget har netop vedtaget lov om et testcenter

ved Østerild (L114). Folketinget har hermed

fastholdt beslutningen om at etablere et testcenter

for store vindmøller ved Østerild. Processen

med at etablere testcenteret kan nu fortsætte, så

de første testmøller kan sættes op i begyndelsen

af 2012.

Læs mere på mim.dk

nyt fremstød

mod mårhunden

Den 2. marts 2011 tog Naturstyrelsen et nyt våben

i brug mod den invasive art mårhunden: Gpssendere.

Denne dag blev en indfanget mårhund

nemlig sluppet fri med en påspændt sender, så

man forhåbentlig kan kortlægge dens færden og

finde frem til flere af dens artsfælder.

LÆs mange fLere nyheder

fra miLjøminisTerieT På

www.mim.dk/nyheder

27

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


28

XX kemi og indekLima

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

shh…

kan vi ikke

få lidt ro?

Hvert år dør flere hundrede danskere som følge

af støj, for støj er yderst skadeligt for helbredet.

Derfor har Miljøministeriet, Socialministeriet og

landsbyggefonden startet kampagnen rolig

Bolig i almene boliger.


Mikael Møller bor i første sals højde i Brunevang, kun

få meter fra Motorring 3. I 12 år har Mikael haft udsigt

til den stærkt befærdede vej og lagt øre til al den

støj, som lastbiler, personbiler og varevogne både

nat og dag frembringer.

– Jeg kan ikke have altandøren stående åben på

grund af larmen, og selv når den er lukket, er der en

konstant baggrundsstøj, som jeg kun kan overdøve

ved at tænde for fjernsynet eller musikken, siger

Mikael Møller, der garderer sig mod støjen ved altid

at have altandøren lukket, med mindre der skal luftes

ud.

Af samme grund glæder han sig til at få nye lyddæmpende

vinduer i, og han er spændt på, om de er

så lydisolerende, som han er blevet lovet. Brunevangs

bestyrelse har netop godkendt en større renoveringsplan,

hvor støjbekæmpelsen er central, og

den har søgt Landsbyggefonden om penge til renoveringen.

Et af midlerne til en mere stille fremtid for

Brunevangs beboere er de lyddæmpende vinduer,

som Mikael Møller altså hilser mere end velkommen.

En alvorlig sundhedsrisiko

Mikael Møller er bare én ud af mange støjplagede

danskere. Hver tredje bolig i Danmark er faktisk

belastet med vejstøj over grænseværdien – og det er

et ganske alvorligt problem: Hvert år er der mellem

200 og 500 danskere, som dør før tid som følge af

støj, viser tal fra Den nationale vejstøjsstrategi.

– Søvnbesvær, forhøjet blodtryk, stress, koncentrationsbesvær

og i værste tilfælde hjertesygdomme og

slagtilfælde er bare nogle af de skadelige virkninger,

støj kan have på helbredet, siger Brian Kristensen,

projektleder i Miljøstyrelsen.

Han oplyser, at ikke mindst mange almene boliger

er generet af vejstøj, fordi de ofte ligger ud til stærkt

trafikerede veje.

Rolig Bolig

På den baggrund har Landsbyggefonden, Socialministeriet

og Miljøministeriet startet kampen mod

vejstøj. Det har de gjort gennem kampagnen Rolig

Bolig – råd til mindre vejstøj i almene boliger, der

kører de næste seks måneder. Formålet med kampagnen

er at informere beboere og ledelse i almene

boligafdelinger om vejstøjens konsekvenser for helbred

og livskvalitet, og at der er flere gode metoder

til at dæmpe støjen.

– Der bor cirka en million lejere i de almene boliger

i Danmark, så bekæmpelse af vejstøj kan virkelig

gøre en forskel for støjplagede beboere, og det kan

også være med til at løfte kvaliteten i den almene

boligsektor, siger Brian Kristensen.

Rammer børnene hårdest

Nattestøj er særlig slemt ifølge Verdenssundhedsorganisationen

WHO. Nattestøj kan nemlig give

alvorlige søvnforstyrrelser: Det ændrer søvnmønstret,

så støjplagede borgere har sværere ved at

falde i søvn, vågner flere gange, får kortere perioder

med dyb søvn og måske bliver vækket for tidligt.

Netop den dybe søvn er forudsætningen for et godt

immunforsvar, der kan forebygge stress, fedme og

hjertesygdomme.

Selvom støj kan være til stor gene for alle, er børn

ekstra udsatte, når de over længere tid er udsat

for støj. Støjbelastningen kan nemlig påvirke deres

sprogudvikling og indlæringsevne. Støj virker også

29

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

FOtO: MIKKEL ØStERGÅRD


30

roLig boLig

kemi og indekLima

rolig bolig skal hjælpe driftschefer, bestyrelser og beboere til

at huske støjbekæMpelse, når de skal i gang Med renoveringer.

kaMpagnen kører i seks Måneder, og du kan læse Mere på www.

roligbolig.dk.

hVorfor er sTøj farLig?

Mennesker, der er udsat for vedvarende belastning fra

vejstøj, har øget risiko for forhøjet blodtryk og puls saMt

øget produktion af stresshorMoner. når Man udsættes for

stærk støj genneM lang tid, kan støjen være Med til at udvikle

negative følelser soM anspændthed, aggressivitet, angst

eller depression. i værste fald øger vejstøj risikoen for

hjertesygdoM og slagtilfælde.

negativt på børns motivation og koncentration,

ligesom de i værste tilfælde kan få forringet hukommelse

og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver.

Til kamp mod støjen

Der er derfor al mulig grund til at bekæmpe støj, og

heldigvis findes der gode muligheder for at begrænse

vejstøj og på den måde mindske generne ved støj.

– Støjskærme og lyddæmpende vinduer er for eksempel

effektive løsninger. Adgang til stille gårdmiljøer

kan også hjælpe støjplagede beboeres oplevede

gene fra vejstøj, siger Brian Kristensen. Med den seneste

boligaftale er der skabt mulighed for, at Landsbyggefonden

indenfor en samlet investeringsramme

på cirka 21 milliarder kroner over de kommende seks

år kan støtte renoveringsarbejder i udsatte almene

boligafdelinger. Renovering af bygninger kan indirekte

også omfatte støjbekæmpelse.

– Når en bygning alligevel skal renoveres, kan der

tænkes en effektiv støjbekæmpelse ind uden de

store ekstraudgifter, fortæller byggeteknisk konsulent

Anker Jensen fra Landsbyggefonden.

Der kan på længere sigt også være andre økono-

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

hVad er sTøj?

miske gevinster ved at tænke støjbekæmpelse ind i

kommende renoveringer.

– Flere af løsningerne reducerer ikke kun vejstøjen.

De har også en sidegevinst i form af et lavere

energiforbrug eller mere anvendelige og attraktive

udearealer og er derfor oplagte at tage med i en

samlet renovering, fortæller Anker Jensen.

• støj er uønsket lyd og Måles

i decibel (db).

• Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdi for vejstøj er 58 db.

• en alMindelig saMtale på en Meters

afstand svarer til 60 db.

• indendørs Må der MaksiMalt kunne

Måles et støjniveau på 33 db, når

vinduerne er lukkede.

• i en stille stue er niveauet på 20 db.

• Menneskets sMertegrænse

for støj ligger på 115­130 db.

Hvad kan man gøre?

Store renoveringsprojekter bliver sjældent færdige

på en dag. Men selv hvis der er lange udsigter til, at

der kommer støjskærme og andre lyddæmpende

foranstaltninger op i bygningen, er der ting, støjplagede

borgere selv kan gøre.

De kan blandt andet undersøge, om der er sprækker

eller revner i vægge og lofter, hvor der kan

komme lyd igennem. De kan tale med deres inspektør

eller vicevært om, hvorvidt vinduerne kan tætnes

eller skiftes. Og det er også en god ide at placere

soveværelset så langt væk fra bygningens vejside, så

den vigtige nattesøvn ikke bliver spoleret af støj.

Af Isabelle Skaaning Foto Mikkel Østergaard


korT om birkemus

Birkemusen måler ikke mere end cirka

5-8 cm fra snudespids til halerod

– til gengæld kan dens hale blive

helt op til 11 cm lang. Den lange hale

bruger den til at balancere med, når

den klatrer rundt for at søge føde.

Birkemusens føde består hovedsageligt

af insekter, larver og orme,

men den spiser også nødder og

bær.

Birkemusen kan kendes på en

karakteristisk sort rygstribe, som

går fra øjnene og hele vejen ned

ad ryggen til halen. Sammen med

hasselmusen er birkemusen den

eneste danske gnaver, som sover

vintersøvn: Fra oktober til maj sænker

musen sin kropstemperatur og

stofskifte og overvintrer i en rede af

græs og mos.

Birkemusen er en truet dyreart –

både i Danmark og resten af Europa

– og den er optaget på rødlisten

over særligt truede dyr i Danmark.

ProjekT birkemus

projektet er afviklet i saMarbejde

MelleM naturstyrelsen,

statens naturhistoriske

MuseuM, naturhistorisk MuseuM

i århus saMt danMarks naturfredningsforening.

det har

strakt sig over 3 år og har

involveret Mere end 100 frivillige,

der har indfanget Mus,

soM derefter er blevet udstyret

Med radiosendere. læs Mere

oM projektet på naturstyrelsens

hjeMMeside, nst.dk – søg på

”birkeMus”.

Birkemusen er et af de mest sjældne pattedyr herhjemme

– men et netop offentliggjort studie fra naturstyrelsen

dokumenterer, at den lille gnaver faktisk har

det bedre, end hidtil antaget.

h

idtil har biologerne troet, at den

lille birkemus stort set kun findes

i Nordjylland, men et treårigt projekt påviser,

at musen også er udbredt i to sammenhængende

områder i Sønderjylland.

Dermed er det samlede antal af områder,

hvor der lever birkemus i Danmark, blevet

cirka en tredjedel større.

– Det er en meget glædelig nyhed.

Birkemusen er truet i Danmark såvel som

resten af Europa, så vi er rigtigt glade

for, at vi har fundet mange flere områder

med birkemus herhjemme, end vi havde

forestillet os, siger biolog Sten Asbirk

fra Naturstyrelsen, som har siddet med i

Projekt Birkemus’ styregruppe.

Vigtige spredningskorridorer

I alt er der fundet 17 nye områder, hvor

der lever birkemus. Ud over det i forvejen

kendte område i Nordvestjylland, viser

projektet, at musen også er udbredt i

et bælte, der strækker sig fra Vejle til

Haderslev samt i et bælte, der går fra

Varde til syd for Ribe.

– Mange af musene er blevet fundet

naTur

godT nyT for birkemusen

i og tæt ved ådalene, og vi regner

med, at ådalene fungerer som en slags

spredningskorridorer for birkemusene.

Derfor kan man også forvente, at de

nye 10 meters randzoner omkring

vandløb og søer, som er en del af Grøn

Vækst-planen, vil komme musene til

yderligere gavn, forudser Sten Asbirk.

Da artens udbredelse herhjemme er

meget pletvis, er det overordentligt

vigtigt, at der findes egnede og sikre

spredningskorridorer, for at bestanden

kan bestå og over tid forhåbentlig også

vokse.

I Projekt Birkemus har biologerne

indfanget birkemusene i særlige fælder

– og derefter udstyret dem med en lille

radiosender, så man i en periode bagefter

har kunnet følge deres færden rundt

i landskabet. Det har givet ny viden

om birkemusenes foretrukne levesteder

– og den viden skal anvendes i det

videre arbejde med at beskytte arten

herhjemme.

Af Ulf Joel Jensen

31

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

FOtO: CISCA CAStELIJNS / SCANPIx


32

FOtO: LARS LAURSEN / SCANPIx

Vand

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

For første gang er der konstateret en fremgang i bestanden

af gedder og aborrer i en række danske søer. Det er tegn på,

at deres vandkvalitet er i bedring.

danske

roVfisk i

fremgang


fisk med VokseVÆrk

danMarks Miljøundersøgelser har

undersøgt 15 danske søer – og kan konstatere,

at rovfiskene i dag fylder tre

gange så Meget i søernes bioMasse soM

i 1989: rovfiskene er siMpelthen blevet

større.

FOtO: LARS LAURSEN / SCANPIx

33

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


34

Vand

om noVana

undersøgelsen af de 19

danske søer er en del af

det nationale overvågningsprograM

af vandMiljøet

og naturen (novana).

det startede i 1989 og seneste

revision trådte i kraft

1. januar 2011 og betyder, at

danMark har et integreret

naturovervågningsprograM

for både luft, natur

og vand. læs Mere på www.

naturstyrelsen.dk. søg på

"novana".

aborren er Danmarks mest udbredte rovfisk.

Den findes i søer, moser og åer – og man

kan endda støde på den i havet, forudsat

saltkoncentrationen ikke er for høj. aborren

kan blive op til en halv meter lang og kan

i sjældne tilfælde veje over to kilo. En af

aborrens største naturlige fjender er gedden.

d

et største miljøproblem i de danske søer er, at der er for

mange alger i vandet. Det giver forringet sigtbarhed,

mindre bundvegetation og forstyrrer derfor deres økologiske

balance. Den høje algekoncentration skyldes, at søerne gennem

mange år er blevet tilført for mange næringsstoffer – især fosfor

– fra spildevand og udvaskning fra landbrugsarealer.

Algerne sænker vandets sigtbarhed og skaber ringere vækstbetingelser

for bundvegetationen, fordi den får mindre sollys.

Det bringer søernes økosystem i ubalance, og konsekvensen

bliver typisk, at de domineres af få fiskearter som for eksempel

skaller og brasen.

Men på baggrund af data fra det danske overvågningsprogram

NOVANA, har DMU Århus Universitet nu dokumenteret, at

rovfisk som gedder og aborrer er i fremgang i en række danske

søer. Det er et godt tegn, for rovfiskene er nemlig afhængige af

vandets sigtbarhed, når de jager deres bytte. Deres fremgang

tyder derfor på, at de kan se bedre. Den medfører også en

bedre regulering af de dominerende skidtfiskearter.

– Vi kan simpelthen måle, at rovfiskene er blevet større

siden 1989. Dengang udgjorde de under 10 procent af søernes

samlede biomasse, mens de i dag er oppe på cirka 30 procent.


FOtO: LARS LAURSEN / SCANPIx

Vi fanger ganske vist ikke flere rovfisk end dengang, men de er

blevet større, siger Poul Nordemann Jensen, konsulent hos DMU

Århus Universitet.

Han understreger dog, at det er for tidligt at konkludere, at

tendensen er statistisk sikker. Desuden bygger resultatet trods

alt kun på undersøgelser af fiskebestanden i 15 af landets cirka

1.000 større søer – men der er grund til optimisme.

Spildevandsfokus gav pote

De 19 søer er blevet undersøgt intensivt i perioden 1989 til

2009. I løbet af den tid har Miljøministeriet samtidig gennemført

tre store vandmiljøplaner. Også kommuner og amter har

gjort en vigtig indsats for at begrænse udledningen af næringsstoffer

– især fosfor.

– Mange spildevandsanlæg er i løbet af de sidste 20-30 år

blevet nedlagt eller effektiviseret. Dambrugene har også sænket

deres udledning ved hjælp af bedre vandrensning, foder og fodermetoder.

På de områder er vi kommet rigtig langt, og det er

gevinsten ved den indsats, der begynder at gøre sig gældende.

Men selvom der er positiv udvikling i søerne, er algekoncentrationen

i mange tilfælde stadig for høj. Nu handler det især

om bedre regulering af udledningen fra landbrugsarealer og

enkeltejendomme, siger Poul Nordemann Jensen.

Alger elsker fosfor

Den mest effektive måde at bekæmpe algerne på er ved at

sænke søernes indhold af fosfor. Det er dette næringsstof, der

lettest kan bringes i underskud. Men det er lettere sagt end

gjort. Fosfor har nemlig den egenskab, at det aflejres i søernes

bundslam. Så selvom man sænker den aktuelle tilførsel, afgives

der stadig relativt store mængder af fosfor fra bunden.

– I løbet af det forrige århundrede blev vores søer tilført rigtigt

meget fosfor, som nu ligger i deres bundlag. Så det er også

fortidens synder, der spiller ind her. Derfor må man forvente, at

der vil gå en del år, før vores forbedringer slår fuldt igennem.

Det afhænger for eksempel også af, hvor stor vandgennemstrømning,

der er i hver enkelt sø. For det er med udløbsvandet,

fosforen transporteres væk, siger Poul Nordemann Jensen.

I 11 af de 19 intensivt undersøgte søer er der siden 1989 konstateret

et faldende klorofylindhold, som afspejler deres indhold

af fosfor. I perioden 1990-1999 var fosforindholdet i det vand,

der strømmer ind i søerne, gennemsnitligt på 0,17 milligram pr.

liter, mens det i 2009 var faldet til 0,097 milligram pr. liter.

Hvor langt er vi fra målet?

Selvom der er mange usikkerhedsfaktorer på spil, er Poul

Nordemann Jensen dog ikke i tvivl om, at rovfiskenes fremgang

vidner om en bedre vandkvalitet. Men hvor langt er der så til, at

søerne igen er i naturlig balance? Et forholdsvis enkelt spørgsmål

med et lidt kompliceret svar. For det kommer an på, hvad

vores mål er. Poul Nordemann Jensen forklarer:

– Et drømmescenarium ville selvfølgelig være, at vi kunne

bringe vores søer tilbage til deres oprindelige tilstand – altså

som de var, før vi påvirkede dem. Men i et lille land med mange

mennesker og intensivt landbrug er det mål ikke særlig realistisk.

Der er dog stadig masser af plads til forbedring – og vi

ved snart, hvad målene for det næste skridt i genopretningsprocessen

bliver. Miljøministeriets nye vandplan er i øjeblikket i

høring, og når den bliver endeligt vedtaget, foreligger der nogle

helt klare målsætninger at arbejde videre med.

Af Jesper Andersen

Figur 1.1. Undersøgelseslokaliteter

i NOVANA for intensivt

overvågede søer i NOVANA i

2009 (Bjerring et al. 2010).

1 Indledning

1.1 Det nationale program for overvågning

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NO-

VANA) trådte i kraft 1. januar 2004 (Danmarks Miljøundersøgelser 2004;

Bijl noVana

et al. (red.) 2007). Siden 1988 har Danmark haft et nationalt overvågningsprogram

for vandområder. Dette program havde sit udspring i

Vandmiljøplanen fra 1987, hvor der blev iværksat overvågning af vandmiljøet

med hovedvægten på de vandkemiske forhold i havet, kystvande,

søer, vandløb og grundvand, samt vigtige kilder til forurening, nemlig

det spildevand, er disse landbrug og 19 via søer, luften. Pesticider der soM og andre en miljøfremme- del

de af stoffer novana­prograMMet har siden programmets start været med er i blevet overvågningen af

grundvand, og siden 1998 også i de øvrige dele af programmet.

undersøgt intensivt i perioden fra

Med implementeringen af NOVANA som et integreret overvågnings-

1989 til 2009. der er dog kun fuldt

program for vandmiljøet, luften og den terrestriske natur har Danmark

fra datasæt 2004 haft en samlet, vedrørende systematisk overvågning fisk af for både akvatisk 15 af og terrestrisk

natur og miljø.

de 19 søer.

Nors Sø

Hornum Sø

Hinge Sø

Ravn Sø

Søby Sø

Bryrup Langsø

Kvie Sø

Holm Sø

Engelsholm Sø

Søgaard Sø

St. Søgård Sø

Søholm Sø

Arreskov Sø

Tissø

Maglesø

Vesterborg Sø

Gedden er Danmarks største

ferskvandsrovfisk. Den kan

blive over en meter lang og de

allerstørste fisk vejer over 20 kilo.

Gedden har kun sine artsfæller

som naturlige fjender - og kan

derfor blive meget gamle. i

lighed med aborren kan gedden

også leve i havvand med lav

saltindhold; den findes blandt

andet langs østersøkysten.

Arresø

Furesø

Gundsømagle Sø

35

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

9

FOtO: LARS GEJL / SCANPIx


36

naTur

danmarks fortid skaL genoPLiVes

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

naturstyrelsen har i samarbejde med kulturarvsstyrelsen skabt en ny hjemmeside, der dels fortæller

om Danmarks fortidsminder, dels fortæller private lodsejere og kommuner, hvordan de skal pleje

dem. Målet er, at langt flere fortidsminder igen skal frem i lyset og gøres tilgængelige for alle.

ligt har der været et sted mellem 25.000-

50.000.

Den nye hjemmeside giver blandt andet

og skilte. Og på den måde kan formidlingen

af kommunens kulturhistoriske værdier

blive både styrket og udviklet, så de bliver

mere synlige og indbydende for borgere

og turister, siger Stina Kaufmann.

– Fortidsminderne kan på den måde give

os mulighed for at formidle spændende historier

fra fortiden om den natur, vores borgere

og turister færdes i. Vi håber, at det

er med til at give borgerne og turisterne

en værdifuld og lærerig oplevelse, når de

færdes i Kalundborg Kommune, siger hun.

Og den fremgangsmåde er netop vejen

frem, understreger Eva tørning Svendsen i

Naturstyrelsen.

– Vi er meget glade for, at kommunerne

tager det her til sig. For os handler det jo

om at få fl ere folk ud i naturen, siger hun.

Kalundborgs kulturhistoriske værdier

En af de kommuner, der har set lyset i

fortiden, er Kalundborg. Her er man bevidst

anmark har i alt mere end 30.000

fredede fortidsminder spredt ud over

d

kongeriget. Desværre er det i dag kun et sted

mellem 500 og 1.000 af dem, der er offentligt

udførlige beskrivelser til, hvordan man skal

pleje tilgroede gravhøje og ødelagt jætte-

gået i gang med at sætte fokus på fortidsminderne

i kommunen, forklarer skov- og

tilgængelige. For tidens tand og århundreders

fokus på alt andet end at bevare de gamle

stuer. For mange steder har træer og buske

gjort, at fortidsminderne ikke længere er

landskabsingeniørstuderende Stina Kaufmann:

– Vi får selv som kommune et bedre

minder har skjult de mange tusinde historiske

gravhøje, jættestuer, stendysser og andre

synlige. Og når de store efterårsstorme

hærger, så vælter træerne, og rødderne

kendskab til vores fortidsminder, og det

giver en følelse af ejerskab over dem.

Desuden viser vi borgerne i kommunen, at

vidnesbyrd om vores forfædres liv.

– Årsagen er simpelthen den, at fortids-

river fortidsminderne op.

– Det svarer til at gå ind i Rigsarkivet og

begynde at rive papir i stykker. Det er jo

meget værdifuldt kildemateriale, der på den

måde bliver ødelagt, siger arkæolog Lars

Bjarke Christensen fra Kulturarvsstyrelsen.

minderne ikke er blevet vedligeholdt. De er

med tiden gået ud af brug, og så er de blevet

vi prioriterer og interesserer os for naturen

i vores område og vores fælles kulturarv,

siger hun.

Hun tilføjer, at det for Kalundborg Kom-

Historien for vores fødder

Han glæder sig derfor over, at både lodsejere

og kommuner tilsyneladende er klar til

at gøre en indsats for at bringe fortiden til

live igen.

– Historien ligger for vores fødder. Det er

jo fantastisk, at man kan gå ud til en af de

gamle jættehøje og være i samme gravkammer

som stenalderfolket, siger Lars Bjarke

Christensen.

Han håber derfor, at der med hjemmesiden

er sat gang i en proces, der med tiden

mune derfor er vigtigt at sende et signal

om, at man vil gå forrest, når det handler

om at beskytte og bevare fortiden.

– Fordi det er en vigtig del af vores

fælles historie, som vi alle har en pligt til

Værdifuldt kildemateriale

I 1870’erne rejste Nationalmuseet rundt fra

sogn til sogn for at registrere alle fortidsminder.

Men først med fredningsloven fra

1937 begyndte man at frede alle fortidsminder

herhjemme. Og det betyder, at

den mængde af fortidsminder, vi har i dag,

kun er en lille procentdel af det, der har

været engang. I dag har vi omkring 2.800

stendysser og jættestuer tilbage – oprinde-

at bevare for eftertiden; og fordi vi som

kommune gerne vil være et forbillede for,

hvordan man kan pleje og formidle sine

fortidsminder både privat og offentligt,

understreger Stina Kaufmann.

Derfor har kommunen brugt den nye

hjemmeside til at fi nde viden og historier

om kommunens fortidsminder i forbindelse

med at skulle lave nye plejeplaner, foldere

enten skjult eller ødelagt, forklarer Lars Bjarke

Christensen fra Kulturarvsstyrelsen.

På den baggrund har Naturstyrelsen i samarbejde

med Kulturarvsstyrelsen lanceret en

omfattende hjemmeside, altomfortidsminder.

dk, der dels fortæller noget om Danmarks

mange fortidsminder, dels giver gode råd til,

hvordan man som lodsejer eller kommune beskytter,

plejer og formidler sine fortidsminder

på en ny måde.

Hjemmesiden er et resultat af den såkaldte

Grøn Vækst-aftale, som regeringen og

Dansk Folkeparti indgik forrige år – og som

har udmøntet sig i, at der er blevet afsat 30

millioner kroner frem til 2015 til formidling af

kulturlandskabet, herunder fortidsminder og

fredede områder.


skal give os adgang til langt flere fortidsminder

end dem, der er synlige i dag – ikke

Kunder i butikken

Det handler altså om at beskytte og bevare

mindst, når vi kører på vejene eller tager

med toget.

– Rigtig mange mennesker kører hver

dag forbi flotte gravhøje og spektakulære

vores fælles fortid. I første omgang retter

hjemmesiden sig derfor mod ejerne af fortids-

stendysser uden at ane noget om det, fordi

vegetationen skjuler fortidsminderne. Hvis

man fik dem frem i lyset og kunne se dem

fra vejene, ville man pludselig opdage det

spændende kulturlandskab, som vi har her i

landet, siger Lars Bjarke Christensen.

Af Jesper Himmelstrup

minderne: Lodsejere, kommunerne og staten.

Og specielt kommunerne kan blive nøglen

til succes med at få genskabt fortidsminderne,

håber fuldmægtig og koordinator i Naturstyrelsen,

Eva tørning Svendsen.

– Kendskab giver som regel også ejerskab.

Hvis folk opdager noget spændende, så får

de også mere interesse for det, siger hun.

Hun tilføjer, at Grøn Vækst-aftalen samtidig

omfatter en særlig tilskudsordning, hvor man

som kommune i offentlighedens interesse kan

søge om penge til at formidle fortidsminder

på privatejede arealer.

Og den handske har en del kommuner allerede

taget op. Ved seneste ansøgningsfrist i

efteråret modtog Naturstyrelsen mere end 40

ansøgninger – hvoraf flere var fra de samme

kommuner.

– Kommunerne kan ved at være med til at

markere fortidsminderne vælge at gøre natur

og fortidsminder til en del af deres image, og

nogle kommuner har allerede indset, at det

kan give kunder i butikken – både turister og

dem, der måske er på udkig efter et sted at

bo, siger Eva tørning Svendsen.

aLTomforTidsminder.dk

gå på opdagelse i danMarks fortid,

oplev de historiske steder

– og læs oM pleje og tilskud. websitet

bliver udviklet yderligere

senere på året Med Mere funktionalitet,

data og Mobile apps.

link: www.altoMfortidsMinder.dk

37

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

FOtO: CHRIStIAN RINGBÆK / SCANPIx


38

ælg vandbaserede produkter, og

kig efter miljømærket. Sørg for

god udluftning i rummet og undgå

hudkontakt. Aflever rester af byggeaffald

– også PVC – på genbrugsstationen. Kort

sagt: tænk grønt, når du køber ind og

arbejder med maling, lak, lim, fugemasse

eller PVC. Sådan lød rådene under Miljø-

styrelsens kampagne i efteråret.

Og de råd har gør det selv-folket tilsy-

neladende taget til sig, for en evaluering

af kampagnen viser nemlig, at 90-98 % af

dem, der har set kampagnen, fremover vil

følge dem:

korTe nyheder

Stor succes med gør det selv-kampagne

V

– Det er dejligt, at vi er trængt igennem

til gør det selv-folket – og meget positivt,

at over 90 procent vil følge kampagnens

budskaber fremover. Det betyder meget,

at vi kan nå ud til en målgruppe, som

normalt ikke ville have miljø som en vig-

tig parameter, forklarer civilingeniør Helle

Winther fra Miljøstyrelsen Kemikalier.

Et skridt

nærmere

nationalpark

Skjern Å

i starten af 2011 sendte

miljøminister karen

Ellemann (V) forslaget

til nationalpark Skjern

Å i offentlig høring.

Høringsperioden løber

frem til 9. maj – og dermed

er vi ét skridt nærmere

den fjerde danske

nationalpark.

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

Evalueringen viser desuden, at op mod

12 procent flere modtagere af kampagnen

nu vægter miljø højst, når de køber

produkter.

Gode råd igen igen

Helle Winther mener, at kampagnens

let tilgængelige råd har været nøglen til

succes.

– De handlingsmuligheder, vi beskriver,

er ret enkle. Det er nemt at lave små

ændringer i adfærd, der kan være med

til at beskytte miljø og sundhed, når man

køber, bruger og smider væk, siger hun.

Alligevel kommer det en smule bag

på hende, at kampagnens budskaber er

trængt så massivt igennem.

– Jeg er lidt overrasket, da vi er gået

Kampagnesite: www.mst.dk/toolbox

n

aturrigdommen er stor i og

omkring Skjern Å. Her lever flere

truede dyre- og plantearter, den engang

udrydningstruede Skjern Å-laks er vendt

tilbage – det samme er odderen.

Samtidig rummer området Nordeuro-

pas største og Danmarkshistoriens dyre-

ste naturgenopretningsprojekt – Skjern

Enge: Her er mere end 40 kilometer åløb

blevet udgravet, idet Skjern Ås oprinde-

lige snoede forløb er blevet genskabt.

Så stor som Langeland

Området er ikke kun en naturlig perle:

Der er også mange spor fra fortidens

liv i og langs ådalen. Desuden rummer

åen, engene, moserne og hedelandska-

bet også rige muligheder for et aktivt

friluftsliv.

Området, der er omfattet af forslaget

til Nationalpark Skjern Å, er på omkring

25.000 hektarer – hvilket nogenlunde

ud med tre meget overordnede råd, som

ikke er nye budskaber. Alligevel har det

flyttet noget at bringe dem frem i lyset

igen, understreger hun.

Af Jesper Himmelstrup

svarer til Langelands areal. Det bliver

altså en stor og meget varieret national-

park, som danskerne kan se frem til.

Efter planen skal nationalparken ind-

vies i løbet af sommeren 2011 – men frem

til maj er det altså muligt at komme med

høringssvar på nationalparkforslaget.

Du kan læse meget mere om Natio-

nalpark Skjern Å – og de tre etablerede

danske nationalparker, samt den sidste

planlagte, som skal ligge i Nordsjælland,

på naturstyrelsens hjemmeside: www.

danmarksnationalparker.dk

Af Ulf Joel Jensen


ekordmange ørne

aldrig tidligere har der været så

mange ørne i Danmark som i denne

vinter. Den strenge kulde får en del

af æren – men bestanden af ynglende

ørne herhjemme er også i

stadig fremgang.

Dansk Ornitologisk Forening i januar i år

lavede midvintertælling, blev der registreret

ikke mindre end 300 havørne rundt omkring i landet.

Og det er rekord.

En stor del af de mange ørne er formentlig fløjet

hertil som følge af den strenge vinter i hele Nord-

europa. Ørnene fra lande nord og øst fra Danmark

har taget turen over Østersøen for at søge føde ved

de danske kyster, lyder budet på de mange fugle fra

ornitologerne.

Det giver sig også udslag i, at de fleste ørne er set

på Sjælland og de omkringliggende øer: På Lolland-

Falster alene er der set i nærheden af 100 havørne,

mens tallet for Sjælland ligger over 130. Landet over

kiggede omkring 500 ornitologer efter ørne på

midvintertællingen.

Flere ynglende ørne

Det er heldigvis ikke kun gæster på flugt fra kulden,

der udgør den store bestand af ørne herhjemme: I

2010 ynglede ikke færre end 37 registrerede havør-

nepar i Danmark.

De fik i alt 38 unger på vingerne, og dermed er

der i alt opfostret 233 havørneunger i Danmark siden

1996, hvor havnørnen efter 100 års fravær genind-

vandrede som ynglefugl herhjemme.

I Lille Vildmose i Jylland er der endda registreret

to par ynglende kongeørne, som sidste år fik to un-

ger på vingerne. Kongeørnen har ynglet i Danmark

siden 1999.

Af Ulf Joel Jensen

39

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

FOtO: StEFFEN ORtMANN / SCANPIx


40

udgiVeLser fra miLjøminisTerieT

Udgivelser fra

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

www.naturstyrelsen.dk

Vildtinformation

2011

1 Vildtinformation 2011

Jagttiderne ændres

fra 1. april 2011

Vinterfodring af

hjortevildt og hønsefugle

Nyt digitalt system

– regulering af vildt

VILDTINFO_2011.indd 1 21-01-2011 12:03:38

ViLdTinformaTion 2011*

Vildtinformation, der udsendes

til alle jagttegnsberettigede personer

i Danmark, har i år blandt

andet fokus på vinterfodring af

vildtet. Bladet rummer endvidere

vildtudbyttestatistikken for

2009/10 og præsenterer Vilreg,

der er det nye digitale system

til ansøgninger om regulering af

skadevoldende vildt.

NST 2011

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/

rdonlyres/678B187C-9B0D-45C1-

8175-2C9D5228EFC9/120433/

Udgivelser2011vildtinformation.

pdf

Lysmarkering af

VindmøLLer

Som led i aftalen om etablering af

et nationalt testcenter i Østerild

er der nedsat en tværministeriel

arbejdsgruppe bestående af

transportministeriet, Forsvarsministeriet,

Klima- og Energiministeriet,

Risø DtU og Miljøministeriet

(Formand). Arbejdsgruppen har

med ekspertbistand fra trafi kstyrelsen

og Vindmølleindustrien undersøgt

og vurderet lysmarkering

til luftfart i både en national og

international kontekst. Søfartsafmærkning

er ikke undersøgt i

denne rapport og er omfattet af

andre regler. Erfaringer fra Risø

DtUs prøvestation ved Høvsøre

indgår som bidrag i arbejdsgruppens

arbejde med lysmarkeringsproblematikken.Arbejdsgruppens

formål og opgave har været

at beskrive det eksisterende

grundlag for lysmarkering af

vindmøller, at inddrage internationale

erfaringer og den nyeste

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

viden på området, og at komme

med anbefalinger til det fremtidige

arbejde med lysmarkering af

vindmøller.

Lysmarkering af vindmøller på

land har til formål at fremhæve

og tydeliggøre tekniske anlæg,

således at piloter i luftfartøjer har

tilstrækkelig tid til at foretage

de nødvendige manøvrer for at

undgå en kollision.

NST 2011

Er der beskyttet natur

på din ejendom?

Information om naturbeskyttelseslovens §3

er der beskyTTeT

naTur På din ejendom?

informaTion om

naTurbeskyTTeLses-

LoVens § 3*

Dette hæfte er til dig, som har

jord og derfor måske også er

ejer eller bruger af nogle at disse

særlige naturområder. Hæftet

handler om den natur, der er

beskyttet efter naturbeskyttelseslovens

§ 3. Det er de små

og store naturområder, der ofte

ligger mellem de dyrkede marker.

Det vil sige enge, overdrev, strandenge,

heder, søer og vandhuller,

moser og kær samt vandløb.

Formålet med dette hæfte er at

give dig et overblik over reglerne

i naturbeskyttelseslovens § 3 –

hvilke naturtyper og områder, der

er beskyttede, og hvad du må

foretage dig eller ikke foretage

dig på dine naturarealer. Det

er helt afgørende, at du som

lodsejer kender til reglerne og

respekterer dem. Vigtigst er det,

at du er klar over, at du altid kan

spørge din kommune, hvis du er i

tvivl om reglerne og beskyttelsen.

NST 2011

http://www.naturstyrelsen.

dk/NR/rdonlyres/500C236D-

EDB9-4694-BF0D-

B9390F4C3CD9/120444/Udgivelser2011BeskyttetNatur1.pdf

Sådan bestiller og fi nder du publikationer

http://mim.schultzboghandel.dk

tlf. 70 12 02 11

E-mail: info@mim.dk

* Publikationen fi ndes også som trykt udgave

Oversigt over

statslige interesser i

kommuneplanlægningen

2013

oVersigT oVer

sTaTsLige inTeresser i

kommunePLanLÆgningen

2013*

Oversigt over statslige interesser

i kommuneplanlægningen 2013

er en oversigt over de eksisterende,

overordnede mål og krav,

som de nye kommuneplaner

skal være i overensstemmelse

med. Den indeholder desuden en

oversigt over vedtagne statslige

handlingsplaner, sektorplaner

m.v., som kommuneplanerne skal

spille sammen med. Oversigtens

enkelte afsnit gengiver de krav,

som kommuneplanerne skal

opfylde for at tilgodese de statslige

interesser. Det er krav, som

har hjemmel i enten planloven,

anden lovgivning, beslutninger i

Folketinget eller som stammer fra

politiske aftaler mellem regeringen

og KL

NST 2011

http://www.naturstyrelsen.

dk/NR/rdonlyres/EF1D9E38-

BDAF-4B78-9F54-4E49D-

D1D8B67/121225/Kommune15270211.pdf

Punktkilder 2009

PunkTkiLder 2009

Naturstyrelsen er fagdatacenter

for punktkilder i forbindelse

med det det nationale overvågningsprogram

NOVANA. I dette

program er der siden slutningen

af fi rserne årligt udarbejdet

en rapport med resultater fra

overvågningen af punktkilderne;

renseanlæg, industri, regnbetingede

udløb, spredt bebyggelse,

ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret

fi skeopdræt.

NST 2011

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/

rdonlyres/10B91A8A-3937-4AB8-

A246-12F0DB5C2126/119653/

punktkilder20091.pdf

VANDMILJØ OG NATUR 2009

NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Faglig rapport fra DMU nr. 806 2010

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

AU AARHUS UNIVERSITET

VandmiLjø og naTur 2009

Denne rapport indeholder resultater

fra 2009 af det nationale

program for overvågning af

vandmiljø og natur (NOVANA)

i Danmark. Rapporten indeholder

en opgørelse af de vigtigste

påvirkningsfaktorer og en status

for tilstand i grundvand, vandløb,

søer, havet samt for overvågning

af udvalgte planter og dyr.

Grundlaget for rapporten er de

årlige rapporter, som udarbejdes

af fagdatacentrene for de enkelte

emneområder. Disse rapporter

er baseret på data indsamlet

af de statslige miljøcentre og

Danmarks Miljøundersøgelser.

Rapporten er udarbejdet af Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus

Universitet efter aftale med

Naturstyrelsen, der har ansvaret

for det nationale overvågningsprogram.

DMU, NST 2011

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/

rdonlyres/0F4193A3-113A-43F3-

8754-33B2C4349302/119589/

FR806.pdf


Inspiration til planlægning

i kystnærhedszonen

Eksempelsamling

insPiraTion TiL

PLanLÆgning i

kysTnÆrhedsZonen

Kommunerne kan nu hente ny

inspiration til, hvordan de bedst

muligt planlægger for nye aktiviteter

og anlæg i den såkaldte

kystnærhedszone, der strækker

sig fra stranden og tre kilometer

ind i landet.Det fremgår af en ny

publikation fra By- og Landskabsstyrelsen,

som bl.a. refererer en

lang række afgørelser fra naturklagenævn

og domstole.

NST 2011

http://www2.blst.dk/Publikationer/haraldsgade/Endeligudgave.

pdf

Sundhedsaspekter ved

regnbaseret rekreativt vand

i større byer

sundhedsasPekTer Ved

regnbasereT rekreaTiVT

Vand

trods fugleklatter og støv vil der

normalt ikke være problemer ved

at lede regnvand fra byens tage

ud i soppebassiner og springvand.

Årsagen er, at eventuelle

skadelige stoffer optræder i meget

små mængder. Det fremgår

af en ny undersøgelse fra Naturstyrelsen,

der gennemgår danske

og internationale erfaringer med

at bruge regnvand rekreativt i

byen. Rapporten er udarbejdet

som led i den miljøteknologiske

handlingsplan. Byplanlæggere og

andre, der går ind for bølgeskvulp

og vandspejlinger i bybilledet, er

med undersøgelsen kommet et

skridt nærmere en mere blå by.

NST 2011

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/

rdonlyres/D8027060-4E37-4059-

8CAC-DEB615179030/120987/

rekreativt_vand.pdf

F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E

Miljøfarlige stoffer

og ålekvabbe

_ et feltstudie

Regional actions Sammenfatning to

improve nature

in River Odense

and Odense Fjord

Project number LIFE04/NAT/DK/000022

Final report covering

April 1st to September 30th 2010

miLjøfarLige sToffer i

åLekVabber

Misdannelser hos ålekvabber

fanget i danske farvande kan

skyldes, at de udsættes for

dioxin, PCB og en række andre

stoffer, som fi ndes visse steder

i havmiljøet. Det viser en ny

undersøgelse fra Naturstyrelsen

(tidligere By- og Landskabsstyrelsen)

udarbejdet af Danmarks

Miljøundersøgelser, hvor man

har sammenlignet antallet af

misdannelser i et rent område

ved Agersø og mere forurenede

fjordområder ved Roskilde og

Frederiksværk.

NST 2011

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/

rdonlyres/3750708A-CD5A-4726-

BB06-C52853F55482/120602/

miljofarlige_stoffer_aalkvabber1.

pdf

aLT om forTidsminder

Alt om fortidsminder.dk – er

navnet på en ny portal med videovejledning,

fakta og gode råd

om korrekt pleje af fortidsminder.

Websiden er også stedet, hvor interesserede

kan få viden og svar

på alt om Danmarks mere end

30.000 fredede fortidsminder.

Websiden er et resultat af den

politiske aftale om Grøn Vækst,

hvor regeringen og Dansk Folkeparti

afsatte 30 mio. kr. frem til

2015 til formidling af kulturlandskabet,

herunder fortidsminder

og fredede områder. Udformningen

er sket i et samarbejde

mellem Kulturarvsstyrelsen og

Naturstyrelsen.

www.altomfortidsminder.dk

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

redegøreLse om

jordforurening 2009

Denne rapport er Depotrådets

årlige redegørelse til miljøministeren

om indsatsen på jordforureningsområdet.

I forhold til de

tidligere år, indeholder denne

redegørelse en mere detaljeret

beskrivelse af regionernes indsats

og administration på jordforureningsområdet.

Redegørelse fra Miljøstyrelsen 1

MST 2011

1

meTode TiL

risikoanaLyse af

kemikaLieinsPekTionens

TiLsynsområder

Miljøstyrelsen har fået udviklet en

metode til risikoanalyse af Kemikalieinspektionenstilsynsområder.

Metoden er udviklet af COWI

A/S. Risikoanalysen foretages

med udgangspunkt i en traditionel

tilgang til risikovurdering,

hvor risikoværdien ved en given

lovovertrædelse opfattes som en

funktion af sandsynligheden for

at overtrædelsen sker og alvoren

forbundet med overtrædelsen.

Resultatet af risikoanalysen kan

benyttes til at prioritere indsatsen

imellem de forskellige bekendtgørelser

og forordninger og til at

prioritere hvilken målgruppe, der

er relevant for kontrollen. Orientering

fra Miljøstyrelsen 1

MST 2011

sTraTegier oVer for

PesTiCidTrusseLen

mod grundVandeT fra

PunkTkiLder

Projektet beskriver en model til

undersøgelse af pesticidpunktkilder.

I en indledende skrivebordsundersøgelse

udarbejdes

en bruttoliste over potentielle

pesticidpunktkilder i et opland.

Ved hjælp af interviews med ejere

og besigtigelse af lokaliteten

reduceres bruttolisten til en nettoliste

med de mest betydende

pesticidpunktkilder. Herefter

udføres fysiske screeningsundersøgelser

på disse. Såfremt der

konstateres pesticidforurening i

grundvandet udvides undersøgelserne

til at omfatte detaljerede

fl uxbestemmelser. Bestemmelse

af pesticidfl uxen giver mulighed

for at sammenligne pesticidbelastningen

fra forskellige punktkilder.

Miljøprojekt 1332

MST 2011

korTLÆgning af

kemiske sToffer i

rengøringsmidLer

TiL oVn, komfur og

keramiske PLader

Produkter til rengøring af ovne

og lignende samt af stålplejemidler

i detailhandlen er kortlagt

og analyseret for indhold af

organiske opløsningsmidler og

for nogle af produkterne også for

PFOS. Rengøringsprodukterne

blev vurderet ikke at medføre

en kritisk belastning af hverken

forbrugerens sundhed eller

af miljøet ved anvendelsen af

dem. Dog viste vurderingen, at

enkelte af produkterne indeholdt

organiske opløsningsmidler i

koncentrationer, som i særlige

tilfælde kan være kritiske for

sundhed og miljø. Det anbefales

bl.a. at minimere forbrug og antal

41

af forskellige rengøringsmidler,

der anvendes i husholdningen, og

at undgå produkter, der er klassifi

cerede som sundhedsskadelige.

Kortlægning af kemiske stoffer i

forbrugerprodukter 106

MST 2011

sLamafVanding

og håndTering af

afLøbsVand På dambrug

I projektet blev der etableret

et simpelt båndfi lter til opkoncentrering

af slam på dambrug.

Forsøget viste, at det ved umiddelbar

afvanding af skyllevand

fra renseprocesserne i dambrug

er muligt at reducere udledningen

af næringssalte og organisk

materiale væsentligt og dermed

mindske udledningen til vandmiljøet.

Det blev vist, at det med

et simpelt båndfi lter er teoretisk

muligt at mindske udledningen

til recipienten med hhv. 12, 61 og

53 % af kvælstof, fosfor og COD.

Forsøget viste, at metoden er

sikker i drift, nem at anvende og

anlægsinvesteringen er relativt

begrænset. Den samlede omkostning

til forrentning, afskrivning

og drift er estimeret til 480 – 590

kr. pr. dag, eller en årlig omkostning

på 175.000 – 215.000 kr. Det

afvandede slam endte med et

tørstofi ndhold på ca. 8 %, mod

typisk 3 %. Miljøprojekt 1346

MST 2011

surVey and heaLTh

assessmenT of ProduCTs

for inTerior Car Care

the Danish Environment Protection

Agency has performed a

survey of chemicals in products

for interior car care. In addition,

a number of products were selected

for chemical analysis and

assessment of effects on human

health. the exposure calculations

for inhalation of the chemical

substances in the products show

no health risk related to normal

use of the analysed products for

interior car care. the products

must be used in double amounts

and more frequent than every

second week before a long term

risk is possible. the exposure

calculations for skin contact show

that even though the products

for interior car care are applied

without using gloves, then there

will be no health risk connected

with using the analysed product

as long as the user washes hands

after use or only uses interior car

care products every fortnight.

Survey of Chemical Substances in

Consumer Products 105

MST 2011

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1


42

TroLig boLig

Kampagnen Rolig Bolig - Få råd

til mindre vejstøj i almene boliger,

sætter fokus på vejstøjens

sundhedsskadelige konsekvenser

og giver gode råd til, hvordan

boligorganisationer kan dæmpe

vejstøj. Bag kampagnen står Miljøministeriet,

Landsbyggefonden

og Socialministeriet. Formålet

med kampagnen er at informere

beboere og ledelse i almene

boligafdelinger om vejstøjens

konsekvenser for helbred og livskvalitet,

og at der er fl ere gode

metoder til at dæmpe støjen.

Se kampagnen på www.roligbolig.dk

MST 2011

miLjønyT nr. 60

I udgave nummer 60 af Miljøstyrelsens

elektroniske nyhedsbrev

kan man læse om gravide

og hormonforstyrrende stoffer

og om at gulvpuslespil på det

danske marked ikke udgør nogen

sundhedsrisiko for børn.

www.miljonyt.dk

Kort & Matrikelstyrelsen

www.kms.dk

Strategisk grundlag

Kort & Matrikelstyrelsen 2011-2015

STEDET SOM INDGANG

TIL DIGITAL FORVALTNING

udgiVeLser fra miLjøminisTerieT

sTedeT som indgang TiL

digiTaL forVaLTning*

Data skal kun indhentes én gang,

de skal vedligeholdes, hvor det

kan gøres mest effektivt, og de

skal kunne anvendes bredt på

tværs af forvaltningsniveauer og

sektorer i den offentlige administration.

Disse principper er helt centrale

i Kort & Matrikelstyrelsens

nye strategiske grundlag, Stedet

som indgang til digital forvaltning,

og de skal bidrage til at

gøre den offentlige sektor mere

sammenhængende, enkel og

effektiv. Principperne underbygger

i høj grad det fællesoffentlige

samarbejde omkring digitalisering.

Strategien er fx på linje med

tankerne bag en række fællesoffentlige

initiativer, såsom Danmarks

Miljøportal og Statens It.

KMS 2011

http://www.kms.dk/NR/

rdonlyres/47171A93-BB47-447C-

A977-9D16652CA1C6/0/_Strategi_Final_web.pdf

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

TECHNICAL REPORT NO. 09

Change detection for semi-automatic

map database updating

Allan Aasbjerg Nielsen and Brian Pilemann Olsen

Change deTeCTion for

semi-auTomaTiC maP

daTabase uPdaTing

the problem dealt with in this report

concerns automatic change

detection: determination of

changes in between two states.

KMS conducts fl ight campaigns

over a given geographical area

approximately every third year

(sometimes even more often).

the outcome is nadir looking

aerial photos and computed ortho

photos. the photos are georeferenced

by GPS, INS and aerial

triangulation, and the images are

used for 3D mapping. At time t0

the map database, at this time

FOt, is established. At time t0

+Δt the map data base is to be revised,

and a new fl ight campaign

carried out. the revision process

is carried out by 3D-superimposition

of the existing map database

onto the stereo models from the

new fl ight campaign. Differences

(changes) are manually detected

and collected by a human stereo

operator. this is a process step

that is very time consuming and

thus costly. Also it is not evident

if all changes are detected by the

human operator. For these reasons

the development of an automatic

change detection algorithm

would be very profi table as map

production costs could be reduced

dramatically. If all changes

changes are detected automatically

the human stereo operator

could automatically "‘jump"’ from

one potential change to another

only using time collecting the

change and not wasting time

searching for changes. this

report presents a new method for

automatic change detection. the

algorithm is based on an iterated

version of an established method

in multivariate statistics, namely

canonical correlation analysis.

the algorithm has been applied

to a representative Danish suburban

test area of 1x1 km2 and the

outcome of this investigation is

presented.

technical report no. 9

KMS 2010

ftp://ftp.kms.dk/download/

technical_Reports/KMS_technical_Report_9.pdf

TECHNICAL REPORT NO. 10

Horizontal Accuracy of Digital

Elevation Models

M. Nour Hawa Thomas Knudsen Simon L. Kokkendorff Brian P. Olsen Brigitte C. Rosenkranz

horiZonTaL aCCuraCy of

digiTaL eLeVaTion modeLs

Quality control procedures for

digital elevation models are often

focused on checking the validity

of the raw measurements behind

the fi nal gridded model. And

rightfully so since, as the adage

goes, “garbage in, garbage out”:

without good measurements it is

impossible to obtain a good fi nal

model.

But for the end user of the

gridded model, the validity and

accuracy of the model per se is

much more interesting. And while

the vertical accuracy of the fi nal

model can be checked in a fairly

straightforward manner (by comparing

independently surveyed

point heights with height values

obtained by interpolation in the

grid), the same is not true with

respect to the horizontal accuracy:

the horizontal accuracy relates

to the true position of objects

in the landscape – objects which

may even be hard to resolve due

to the limited grid cell size. For

DK-DEM, the new Danish national

elevation model, we have a stated

goal of a horizontal accuracy on

the order of 1 m – but a grid cell

size of 1.6 m. It should be evident

that while we have all reasons to

believe that the desired accuracy

has been reached for the LiDAR

point cloud behind DK-DEM, it

is an entirely different and much

more complex, story to ensure

that the accuracy has been carried

all the way through to the

grid. the following papers tell

that “much more complex story”:

First an executive summary,

confi rming that the accuracy goal

has been reached. the summary

is followed by a paper describing

in which sense we defi ne horizontal

accuracy. the third paper describes

how the actual tests were

carried out, and is followed by 4

lab reports describing the results

from each of 4 test sites. DK-DEM

is a large and complex dataset,

so by its very nature it will have

occasional errors. the present

report does, however, support the

assertion that the overall quality

of DK-DEM is very high.

technical report no. 10

KMS 2010

ftp://ftp.kms.dk/download/

technical_Reports/KMS_technical_Report_10.pdf

akTueL informaTion

om de danske haVne og

broer

På www.danskehavnelods.dk

fi ndes informationer om danske

erhvervs- og lystbådehavne samt

om vej- og jernbanebroer i de

danske farvande. Informationerne

opdateres ugentlig.

Søkort og nautiske publikationer

distribueres af Iver C. Weilbach &

Co. A/S:

www.weilbach.dk

Lovstof

Lov om ændring af lov om et

testcenter for store vindmøller

ved Østerild

(Ekspropriation af eksisterende

produktionsvindmøller m.v.)

Lov nr. 159 af 1. marts 2011

Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug

(Ændring af reglerne om udledning

af ammoniak og om beholdere

til opbevaring af fl ydende

husdyrgødning, inddragelse af

offentligheden m.v.)

Lov nr. 122 af 23. februar 2011

Bekendtgørelse om anmeldelsesordningen

efter naturbeskyttelseslovens

§ 19 b og skovlovens

§ 17

Bkg. nr. 101 af 11. februar 2011

Bekendtgørelse om beretninger

om miljøtilsyn og miljøgodkendelser

m.v.

Bkg. nr. 99 af 11. februar 2011

Bekendtgørelse om ophævelse

af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

dyrehold, husdyrgødning,

ensilage m.v.

Bkg. nr. 111 af 4. februar 2011

Bekendtgørelse om organisationers

frivillige deltagelse i en fællesskabsordning

for miljøledelse

og miljørevision (EMAS)

Bkg. nr. 96 af 4. februar 2011

Bekendtgørelse om klassifi cering

og fastsættelse af mål for

naturtilstanden i internationale

naturbeskyttelsesområder

Bkg. nr. 144 af 20. januar 2011

Bekendtgørelse om udarbejdelse

af økonomisk analyse til brug for

vandplaner

Bkg. nr. 39 af 19. januar 2011


Bekendtgørelse om kvalitetskrav

for skaldyrvande

Bkg. nr. 38 af 19. januar 2011

Bekendtgørelse om kortlægning

af ekstern støj og udarbejdelse af

støjhandlingsplaner

Bkg. nr. 51 af 12. januar 2011

Bekendtgørelse om klassificering,

emballering, mærkning, salg og

opbevaring af kemiske stoffer og

produkter

Bkg. nr. 50 af 12. januar 2011

Bekendtgørelse om nødområder

og planer herfor

Bkg. nr. 33 af 7. januar 2011

Bekendtgørelse om dumpning

af optaget havbundsmateriale

(klapning)

Bkg. nr. 32 af 7. januar 2011

Nye regler fra EU

Denne rubrik indeholder lovstof

fra EU. yderligere information klik

ind på www.eurlex.europa.eu/da/

index.htm. Her er der bl.a. mulighed

for at se tidligere udgaver

af EF-tidende, hvor ovennævnte

regler offentliggøres, samt finde

gode søgemuligheder.

akTiVsToffer

Om ændring af Rådets direktiv

91/414/EØF for at optage myclobutanil

som aktivstof og om

ændring af beslutning 2008/934/

EF

Kommissionens direktiv 2011/2/

EU af 7. januar 2011

01.2011

06 På cykel mod sygdom

18 Meyer – madmand med mission

30 Hvid sol

Om ændring af Rådets direktiv

91/414/EØF for at optage 6-benzyladenin

som aktivstof og om

ændring af beslutning 2008/941/

EF

Kommissionens direktiv 2011/1/

EU af 3. januar 2011

Om ændring af Rådets direktiv

91/414/EØF for at optage bromuconazol

som aktivstof

Kommissionens direktiv

2010/92/EU af 21. december

2010

Om ændring af Rådets direktiv

91/414/EØF for at optage

metosulam som aktivstof og om

ændring af beslutning 2008/934/

EF

Kommissionens direktiv

2010/91/EU af 10. december

2010

Om ændring af Rådets direktiv

91/414/EØF for at optage pyridaben

som aktivstof og om ændring

af beslutning 2008/934/EF

Kommissionens direktiv

2010/90/EU af 7. december

2010

Om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 98/8/

EF med henblik på at optage

nonansyre som et aktivt stof i

bilag I hertil

Kommissionens direktiv 2011/13/

EU af 8. februar 2011

Om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 98/8/

EF med henblik på at optage

fenoxycarb som et aktivt stof i

bilag I hertil

Kommissionens direktiv 2011/12/

EU af 8. februar 2011

Om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 98/8/

EF med henblik på at optage

(Z,E)-tetradeca-9,12-dienylacetat

som et aktivt stof i bilag I og IA

hertil

Kommissionens direktiv 2011/11/

EU af 8. februar 2011

Om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 98/8/

EF med henblik på at optage

bifenthrin som et aktivt stof i

bilag I hertil

Kommissionens direktiv 2011/10/

EU af 8. februar 2011

eu-miLjømÆrkeT

Om ændring af beslutning

2002/741/EF, 2002/747/EF,

2003/31/EF, 2003/200/EF,

2005/341/EF og 2005/343/

EF for at forlænge gyldigheden

af miljøkriterierne for tildeling

af EU-miljømærket til bestemte

produkter

Kommissionens afgørelse af 4.

februar 2011

abonner På miLjø danmark

MiljødanMark udkoMMer Med 6 ordinære

nuMre oM året – og du kan få et

helt års abonneMent for bare 68 kr.

soM skole, firMa eller organisation

kan Man få tilsendt 30 ekseMplarer af

hvert blad for bare 650 kr. oM året –

inklusiv MoMs.

bestil dit abonnement på miljødanmark

ved at sende en mail til inFo@mim.dk -

eller ringe på 70 12 02 11.

Kun 68,-

pr. år!

MiljøDanmark

Nummer 2 – april 2011

Udgiver Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

Redaktionsmail

miljoedanmark@mim.dk

tlf. 33 92 76 00

Bladet udkommer med

6 ordinære numre om året

og dækker emner fra:

• Miljøstyrelsen

• Naturstyrelsen

• Kort & Matrikelstyrelsen

Artikler i MiljøDanmark giver

ikke nødvendigvis udtryk for

Miljø ministeriets holdning.

Eftertryk af artikler er kun tilladt

efter aftale. Brug af citater er

tilladt med kildegengivelse.

Redaktion

• Ansvarshavende redaktør

Direktør Lars Hindkjær

• Redaktør

Jens Dissing Munk

jedmu@mst.dk

tlf. 72 54 42 04

• Redaktionssekretær

Ulf Joel Jensen

ujj@kongkuglepen.dk

tlf. 25 54 20 13

• Billedredaktion

Fotograf Mikkel Østergaard

mikkelostergaard@image.dk

tlf. 40 16 15 14

• Design & layout

Rumfang

britt@rumfang.dk

tlf. 33 69 20 77

• Udgivelser og lovstof

Jesper Schmidt, jesch@mst.dk

tlf. 72 54 44 59

• Journalistpraktikant

Christoffer Voss, chvos@mst.dk

tlf. 72 54 42 07

• Tryk

Rosendahls-Schultz Grafisk,

miljøcertificeret (ISO 14001)

• Forsidefoto

Ricky John Molley

Desuden følges bladet af en

redaktionskomité fra ministeriets

institutioner

Jakob Lybek og troels Rolf,

Naturstyrelsen; Chris Hammeken,

Kort & Matrikelstyrelsen; thomas

Hag og Michael Borg Rasmussen,

Miljøministeriets Departement.

Skriv indlæg til bladets redaktion,

læs artikler fra gamle numre

og se yderligere informationer

på bladets hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/

miljødanmark

Redaktionen er afsluttet

den 25. marts 2011

43


forårsfornemmeLser

Hvad der ved første øjekast kunne ligne et overaktivt

erotisk liv, handler for et afrikansk egern tilsyneladende

om noget helt andet: nemlig hygiejne og forebyggelse

af kedelige sygdomme.

god hygIejne

d

Husk at onanere

efter parring.

et er forår.

Dagene bliver længere. træerne

grønnere. temperaturen stiger – og for

de fl este dyrearter på vores breddegrader

gælder det, at de nu også skal til at

tænke på at videreføre arten. Safterne

stiger med andre ord også.

2.000 timers onanistudier

Midt i dette gavmilde hav af spirende liv

kan man ganske let – som den britiske

biolog Jane M. Waterman – forfalde til en

fascination af reproduktionens kringelkroge.

tag nu, som Jane M. Waterman,

det namibiske børsteegern. En fætter til

det amerikanske jordegern og velsignet

med et set med menneskelige øjne ganske

nuttet udseende.

Dertil kommer en – for hannernes

vedkommende – overordentlig aktiv højre

pote. Børsteegernet hører simpelthen til

blandt dyrerigets ivrige masturbatorer.

En gruppe, der desuden omfatter blandt

andet pingviner, spækhuggere og hjorte.

Jane M. Waterman har brugt intet

mindre end 2.000 timer på at studere de

autoerotiske udfoldelser hos den afrikanske

gnaver. Og hun har nu et helt igennem

alternativt bud på, hvorfor hannerne

tyer til selvtilfredsstillelse.

Intet går til spilde

Ifølge Waterman handler det nemlig

hverken om tilfredsstillelse eller om at

højne sædkvaliteten – som ellers er de to

mest udbredte forklaringer på autoerotik

i dyreriget. Waterman har nemlig iagttaget,

at børsteegernet onanerer oftere

umiddelbart efter, det har parret sig – og

i det hele taget onanerer hannerne oftere

i den periode, hvor de er seksuelt aktive

med hunnerne.

Derfor mener Jane M. Waterman, at

det handler om at forebygge kønssygdomme.

Masturbationen er simpelthen et

spørgsmål om at rengøre kønsorganerne

grundigt – udvendigt såvel som indvendigt.

For det nuttede lille hanegern er

tilsyneladende en værre karl: Ikke bare

onanerer det i tide og utide – det er også

aldeles promiskuøs i sin omgang med

det modsatte køn. Børsteegernet har

skiftende – og rigtigt mange – seksuelle

partnere i parringssæsonen.

Skulle der nu sidde en enkelt læser og

få ondt af det stakkels dyr, som med dén

slags vaner midt i Kalahariørkenen nok

kan ende med at føle sig en smule udtørret,

så bare rolig. Jane M. Waterman kan

nemlig rapportere, at meget lidt går til

spilde: Egernet spiser sin egen sæd efter

endt afvaskning.

Af Ulf Joel Jensen

Kilde: www.forskning.no

samt www.plosone.org

ILLUStRAtION: SARA MARIttA BRASSE

Magasinpost MMP

ID-nr. 42296

More magazines by this user
Similar magazines