MiljøDanmark nr 2 2011 - Miljøministeriet

02.2011 

14 En hjælpende hånd til lodsejerne 

20 Lykken er ikke gods eller guld 

28 Shh… Kan vi ikke få lidt ro?

Indhold 

PorTrÆT 

Lykken er ikke gods eller guld 20 

kemi og indekLima 

Gravide skal beskyttes mod hormonforstyrrende 

stoffer 26 

Importører af fiskegrej meldt til politiet 27 

Shh… Kan vi ikke få lidt ro? 28 

naTur 

Stormen giver plads til liv 4 

Overdrev på Hovedet 8 

Godt nyt for birkemusen 31 

Danmarks fortid skal genoplives 36 

Vand 

Mere plads til danske marsvin 4 

Danmark rundt i kajak 7 

Sargasso-tangen hærger 17 

Danske rovfisk i fremgang 32 

miLjøsTyring 

Grønne indkøb på dagsordenen 12 

En hjælpende hånd til lodsejerne 14 

Digitalt atlas kan vise klimaforandringernes 

konsekvenser 18 

korTe nyheder 

Naturen set fra oven 6 

Fremtidens regn maler byen blå 27 

Et skridt nærmere Nationalpark Skjern Å 38 

Stor succes med gør det selv-kampagne 38 

Rekordmange ørne 39 

Udgivelser fra Miljøministeriet 40 

M I l j ø d a n M a r k n r . 2 a p r I l 2 0 1 1 

Lykken er ikke gods eLLer guLd 

Jesper Asholt er ikke bare en succesfuld skuespiller – han er også en 

bevidst forbruger. En mindre materiel tilgang til tilværelsen betyder, 

at Asholt og familien lever et mere miljøvenligt liv end gennemsnittet. 

20

12 

grønne indkøb På dagsordenen 

Der er store miljøfordele ved at stille grønne krav til 

sine leverandører – derfor har Miljøstyrelsen været på 

rundtur til danske virksomheder og kommuner. 

oVerdreV På hoVedeT 

Fyns Hoved rummer et stykke helt igennem unik 

dansk natur. Sammen med de lokale bønder og 

husmænd arbejder Naturstyrelsen på at genskabe og 

bevare overdrevet. 

danmarks forTid skaL 

genoPLeVes 

Nyt webprojekt skal bringe Danmarks fortidsminder 

frem i lyset – og lokke danskerne ud og besøge dem. 

godT nyT for birkemusen 

Et nyt forskningsprojekt viser, at et af Danmarks sjældneste 

pattedyr har det bedre, end man ellers gik og 

troede. 

28 

shh… kan Vi ikke få LidT ro? 

Hver år dør flere hundrede danskere for tidligt som 

følge af støj. Derfor starter Miljøministeriet nu kampagnen 

Rolig Bolig rettet mod de almene boliger. 

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1

4 

korTe nyheder 

Stormen giver plads til liv 

interens og efterårets traditionelle storme tager ofte 

hårdt fat i de danske skove. Men hvor de helt store storme 

kan lægge samlede skovområder nærmest øde, så kan de små 

og mellemstore storme – som stormen i februar i år – faktisk 

også have positive effekter. 

Stormen er et led i skovens naturlige dynamik og vælter 

nogle af de svageste træer – ofte de gamle og svækkede. De 

knækker for vinden – eller bliver revet op med roden og væltet 

om. Det giver bedre plads til nye træer og samtidig gavner det 

også biodiversiteten. 

”Rodet” får lov at blive 

Derfor får de fleste af de knækkede og væltede træer også 

lov til at blive liggende i statens skovområder, selvom det for 

skovgæsterne måske kan se lidt rodet ud. Naturligvis bliver 

FOtO: FJORD & BÆLt / CARStEN ANDRESEN / POLFOtO 

Mere plads 

til danske 

marsvin 

natura 2000-området i 

Storebælt foreslås udvidet 

markant for at give marsvinene 

bedre livsvilkår. 

m 

arsvinet er den eneste hval, der 

yngler i de indre danske farvande 

– og i fremtiden får den langt bedre 

levevilkår herhjemme. Natura 2000-området 

i Storebælt skal nemlig efter planen 

gøres næsten tre fjerdedele større – og 

netop i Storebælt findes en stor andel af 

den danske bestand af marsvin. 

Beskyttet mod forstyrrelser 

Natura 2000-området skal efter planen 

udvides fra de nuværende 341 kvadratkilometer 

til 592 kvadratkilometer, og den 

Det ser muligvis rodet ud, når stormfaldne træer får lov at ligge med de 

enorme rødder strittende op i luften. Men træerne gemmer på masser af liv – 

og får derfor lov at blive liggende i skovbunden. 

M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1 

skovstierne og -vejene ryddet, så skovgæsterne kan komme ind 

i og færdes frit i skovene. Men ellers får de fleste døde træer lov 

at ligge og rådne væk. 

De døde træer gør nemlig artsrigdommen i skoven større: På 

træerne vokser særlige svampe, som tiltrækker sjældne insekter 

– der igen er en vigtig fødekilde for nye fuglearter. Blandt de 

arter, der lever på og ved døde og udgåede træer, kan nævnes 

østershat, fluesnappere og rødstjert. Desuden yngler mange 

fugle- og flagermusearter i huller i træerne. 

Når Danmark indimellem rammes af de helt store storme, 

senest i 2005, kan det gå hårdt ud over større og samlede skovområder. 

Derfor vælger man i den situation at rydde op efter 

stormen og plante ny skov på de ryddede arealer. 

Af Ulf Joel Jensen

store udvidelse af det beskyttede område sker netop af 

hensyn til marsvinene. 

- Marsvinene i Storebælt var ikke godt nok dækket 

ind i det eksisterende beskyttede område, og derfor 

udvider vi nu arealet, så vi får en større del af bestanden 

ind i den sikre zone, forklarer kontorchef Flemming 

Nielsen fra Naturstyrelsen. 

I Natura 2000-området er marsvinebestanden 

beskyttet mod menneskeskabte forstyrrelser. Derfor 

skal alle planlagte aktiviteter i området – eksempelvis 

udlægning af havkabler eller anlæg af havvindmøller 

– kunne dokumentere, at de ikke skader marsvinene, 

inden der kan gives tilladelse til projekterne. 

Af Ulf Joel Jensen 

marsVin 

Marsvinet Minder fysisk på Mange Måder oM en 

lille delfin, Men er langt Mere sky end sin større 

slægtning. Marsvinet er den Mindste af tandhvalerne, 

og det har fået sit danske navn efter 

den griselignende lyd, det udstøder, når det 

cirka fire gange i Minuttet går til overfladen for 

at ånde. Marsvinet kan blive cirka 1,7 Meter langt 

og lever i naturen i op til 25 år. 

FOtO: NIELS FABÆK / SCANPIx 

ReneRe 

drikkevand 

Det eksisterende beskyttelsesareal omkring 

vandboringerne bliver ifølge et nyt lovforslag fra 

Miljøministeriet seksdoblet i fremtiden. Det sker 

for at beskytte drikkevandet og fremme naturen 

omkring vandløbene herhjemme. 

Flere 

tusindfryd på 

golfbanerne 

Et bredt politisk flertal har nu aftalt, at danske 

golfklubber skal tvinges til at bruge færre og 

mere skånsomme pesticider – og på sigt skal 

brugen helt udfases. Det skal ske ved hjælp af 

et pointsystem, som Miljøstyrelsen laver, og som 

baseres på de enkelte pesticiders sundheds- og 

miljømæssige egenskaber. 

Læs mere på mim.dk 

Misdannede 

ålekvabber 

Deforme øjne og krum rygsøjle er nogle af de 

misdannelser, som ålekvabber fanget i forurenede 

danske farvande har. Misdannelserne kan skyldes, 

at de udsættes for dioxin, PCB og en række andre 

stoffer, som findes visse steder i havmiljøet. Det 

viser en ny undersøgelse fra Naturstyrelsen. 

Læs mere på naturstyrelsen.dk 

LÆs mange fLere nyheder 

fra miLjøminisTerieT På 

www.mim.dk/nyheder 

5 


6 

naturen 

set fra 

oven 

ny portal viser satellitbilleder over hele landet, 

og det gør det nemt for bl.a. miljøfolk at følge 

et områdes forandring over tid. 

e 

korTe nyheder 

r den lokale sø vokset, eller er den blevet mindre? Det bliver det nu 

snart nemt at afgøre, når en ny dansk satellitportal går i luften til 

sommer. Kort & Matrikelstyrelsen har kigget sin svenske søsterorganisations, 

Lantmäteriet, i kortene, og kan nu snart give alle adgang til billeder 

af Danmark set fra rummet. 

– Portalen kan bruges til at følge hvordan natur, miljø og samfundet har 

ændret sig over tid, siger Poul Frederiksen fra Kort & Matrikelstyrelsen. 

– Der har ikke været en samlet indgang til et sådan materiale før. Du får 

nogle muligheder, som du ikke har haft tidligere, og det bliver nemt at få 

adgang til de her data, fortsætter han. 

Den sunde natur afslører sig selv 

På portalen er det muligt at vælge imellem forskellige farvelag på billederne, 

og derved kan man for eksempel følge et bevokset områdes vækst og 

finde områder andre steder med samme type bevoksning. 

– Man kan markere, at sådan ser en rapsmark ud, så kan computeren løbe 

igennem og finde de steder, hvor pixelværdien svarer til det, fortæller Poul 

Frederiksen. 

På den måde kan de forskellige farvebånd bruges til at lave klassifikationer, 

så man som i dette eksempel kan få en computer til at identificere alle 

rapsmarker i et bestemt område. 

Det infrarøde bånd kan endda bruges til at se, hvor der er sund eller 

usund bevoksning. Det skyldes, at klorofyl – det stof, der giver planter 

deres grønne farve – giver en særlig farve, man kan se på infrarøde billeder 

i portalen. 

Områder med sund bevoksning vil derfor være rødbrune på de infrarøde 

satellitbilleder, mens områder med usund bevoksning vil være mørk. 

Billederne fra satellitportalen kan bruges lige som et landkort, som 

mange kender det fra eksempelvis Google Maps. 

– Data i portalen er korrigeret med Danmarks Højdemodel. De her data 

er geometrisk korrekte, så du kan umiddelbart sammenligne dem med et 

kort, slutter Poul Frederiksen. 

Af Jeppe Lund 


• Du kan allerede se den svenske satellitportal 

her http://kortlink.dk/8sbw. 

• Alle borgere i Norden har fri adgang til 

både den danske og svenske portal. 

• Den danske portal vil have satellitbilleder 

af landet fra 1980’erne og igen fra perioden 

2005-07. 

• Satellitbillederne er taget af flere omgange 

for at undgå skyer på billedet, så 

landskabet kan fremstå i sin helhed. 

• Satellitbilledet af hele Danmark kan være 

sat sammen af flere satellitbilleder, der 

hver typisk dækker et areal på 180 x 180 

kilometer. 

• Billederne til portalen kommer fra en serie 

af satellitter, der hedder LANDSAt. 

• Det er satellit nr. fem og syv i serien, der 

leverer billeder af Danmark set fra rummet. 

• LANDSAt-satellitterne blev i 1970’erne 

blandt andet brugt til at finde hvedemarker 

i Sovjetunionen. På den måde kunne 

amerikanerne holde et vågent øje med 

verdensøkonomiens udvikling. 

• Læs mere om LANDSAt hos den amerikanske 

rumfartsorganisation NASA http:// 

landsat.gsfc.nasa.gov/ 

FOtO: LARS LAURSEN / SCANPIx

naturstyrelsen har i samarbejde med Friluftsrådet og 

Dansk kano- og kajak Forbund lanceret et kajakrutetema 

på Udinaturen.dk med mange nye kajakruter i 

kongeriget. ambitionen er, at kajakrutenettet med tiden 

skal udbygges med nye ruter, nye erfaringer og nye steder 

at opleve. 

danmark 

rundt i kajak 

V 

adehavet med tidevandets udfordringer. 

Omkring Læsø med følgeskab 

af spættede sæler. På fjordcruise fra 

Aabenraa til Sønderborg. I det sydfynske 

øhav ved indsejlingen gennem Svendborgsund. 

Langs Møns Klints kridhvide 

kyststrækning. Eller langs Bornholms 

klippefyldte skærgårdsruter. 

For bare at nævne nogle. 

Ved årsskiftet søsatte Naturstyrelsen i 

samarbejde med Friluftsrådet og Dansk 

Kano- og Kajak Forbund en ny række 

naturoplevelser på hjemmesiden udinaturen.dk: 

Kajakruter. Og det er helt i tråd 

med Naturstyrelsens sigte, at vandaktiviteten 

nu også har fundet vej til naturportalen. 

– Kajaksporten er i de seneste år blevet 

en mere udbredt aktivitet. Det er en 

måde at opleve naturen på, som adskiller 

sig en del fra de andre naturruter, vi har 

på udinaturen-kortet, hovedsageligt fordi 

det er på vandet, fortæller skov- og landskabsingeniør 

tobias Fjelstrup Skjoldager 

fra Naturstyrelsen. 

Han tilføjer, at kajakrutetemaet i første 

omgang henvender til Dansk Kano- og 

Kajak Forbunds medlemmer, som har 

været med til at få beskrevet de første 

ruter, men at det er et tilbud til alle om at 

komme ud og opleve den danske natur 

fra vandet. 

– Dog er der lagt ruter ud med en vis 

sværhedsgrad, som man nok lige skal 

overveje, om man skal tage sin familie 

med ud i, hvis ikke de har prøvet at ro i 

kajak før, understreger tobias Fjelstrup 

Skjoldager. 

til hver enkelt kajakrute hører en lille 

beskrivelse, som blandt andet giver 

informationer om isætningssteder, 

landgang, overnatning, spisemuligheder 

eller særlige forhold. Og mange steder er 

ruterne krydret med små beskrivelser af 

historiske eller kulturelle seværdigheder, 

som det er værd at bruge tid på. 

Glade for de nye ruter 

Der ligger lige nu omkring 30 nye ruter 

på Udinaturen.dk, men planen er, at det 

med tiden skal udvides til langt flere. 

– Ambitionen er, at kajakrutenettet 

skal udbygges til et Danmark rundt, med 

nye ruter, nye erfaringer og nye steder at 

opleve. Med en fin blanding af korte og 

lange ruter, for både øvede og nybegyndere, 

siger tobias Fjelstrup Skjoldager. 

Kajakruterne har nu ligget frit tilgængelige 

i årets første fire måneder, og de 

første meldinger tyder på, at kajakfolket 

er glade for de nye ruter. 

– Vi har fået flere positive henvendelser 

fra Dansk Kano- og Kajak Forbunds 

medlemmer, som synes, det er et godt 

initiativ, og de glæder sig til at komme 

ud og prøve nogle af de ruter, som de 

ikke har roet før. Men nu er det jo vinter 

i lille Danmark, så der har ikke været den 

brede interesse for temaet endnu, da det 

kun er en lille gruppe kajakfolk, der vover 

sig ud i disse måneder, understreger han. 

Af Jesper Himmelstrup 

Vand 

kajakruTer På 

udinaTuren.dk 

udinaturen.dk er Ment soM 

en inspirationsportal, hvor 

du kan finde oplysninger oM 

friluftsaktiviteter og Muligheder 

rundt oM i landet. det 

saMMe gælder for kajakte 

Maet: det er et idékatalog, 

soM beskriver udvalgte 

ruter. udinaturen.dk kan så 

bruges til at finde inforMationer 

oM de seværdigheder, 

overnatningsMuligheder, bålpladser 

M.M., soM Man kan få 

brug for, når Man er på tur. 

læs Mere på udinaturen.dk 

7 


FOtO: LEIF SCHACK-NIELSEN / SCANPIx

8 

FOtO: JESPER PLAMBECH / SCANPIx 

naTur 

Life og fyns hoVed 

overdrevsprojektet på fyns hoved er 

et af flere naturprojekter, soM Miljø 

Minister karen elleMann satte i gang i 

foråret 2010. projekterne skal styrke 

regeringens indsats for at bevare truede 

og sjældne naturtyper soM overdrev, 

højMoser og ferske enge, og fyns 

hoved udgør en del af de oMråder, 

soM er oMfattet af eus lifeoverdrev 

llprojekt. lifefonden har bevilget 21 

Millioner kroner til projekterne, Mens 

staten betaler et tilsvarende beløb. 

FOtO: NIELS POUL DREyER / SCANPIx

overdrev 

på hovedet 

Sammen med lokale bønder og husmænd er staten strimmelejer på Fyns 

Hoved, og her bliver arbejdet på at genskabe tidligere 

tiders overdrevsnatur. 

9

10 

T 

naTur 

ilbage til overdrevet. 

Det er den udvikling, der er i gang på Fyns Hoved – 

Fyns nordligste spids. Her bliver så meget som muligt af den 

overdrevsnatur, der eksisterede for 200 år siden, nu retableret, 

og det sker med hjælp fra græssende kvæg og EU's særlige 

LIFE-overdrevsprojekt. 

Siden 1810 har Hovedet, som det hedder i folkemunde, været 

fordelt i smalle strimler mellem bønder og husmænd fra landsbyen 

Nordskov. I dag er nogle af strimlerne ejet af staten, og 

sammen med de lokale strimmelejere passer Naturstyrelsen det 

flotte og særprægede landskab, som trækker mange besøgende 

og naturinteresserede året rundt. 

Nye arealer skal ryddes 

- Staten har købt arealer på Fyns Hoved siden 70’erne, når der 

har været mulighed for det. Senest i 2010, hvor vi med LIFEprojektet 

fik vi mulighed for at købe nye områder. Det betyder, 

at vi kan få en bedre drift af de eksisterende overdrev og en 

forøgelse af overdrevsarealet ved at tage tidligere brakmarker 

med i græsningen, siger biolog og projektleder Annette Strøm 

Jacobsen fra Naturstyrelsen Fyn. I forvejen er Fyns Hoved fredet 

og Natura 2000-område. 

Efter erhvervelsen af de nye strimler skal græsningsaftalerne 

med andre strimmelejere genforhandles med henblik på at gøre 

græsningsfoldene større, så der kan skabes en bedre transport 

af overdrevsfrøene rundt på arealet. Med de sidste strimmelkøb 

ejer staten nu 6,2 hektarer kalkoverdrev og strandeng på Fyns 

Hoved og Jøvet. 

– LIFE-projektet løber frem til 2013, og den største opgave 

i den periode bliver rydning af en del af arealet på Jøvet. Hele 

nordsiden af Jøv-skrænten, som er meget værdifuldt overdrev, 

er groet til. Her skal der ryddes for blandt andet at skabe bedre 


vilkår for den sjældne trekløft-atlant, som vi er særlig forpligtet 

til at sikre, siger Annette Strøm Jacobsen. 

Afgræsning åbner for ny natur 

Siden staten købte de første strimler for 40 år siden, har metoden 

til at fremme udviklingen af overdrev været samarbejde 

med andre strimmelejere om afgræsning med kvæg og får. 

– Græssende dyr holder vegetationen nede og spiser nye 

skud af buske og træer, så områderne forbliver lysåbne, forklarer 

Annette Strøm Jacobsen. 

Det arbejde kan også udføres med maskiner, men dyrene 

transporterer blomsterfrø fra overdrevsplanterne i pelsen og 

klovene. Desuden træder de vegetationen op, så der bliver nye 

spiringsmuligheder for planterne. Og endelig er deres gødning 

levested for sjældne biller. Mangfoldigheden af planter tiltrækker 

insekter, som igen tiltrækker fugle – derfor er der typisk en 

stor biodiversitet på overdrev. 

Fyns Hoved er et vigtigt yngleområde for vandfugle og især 

om foråret et væsentligt rasteområde for tusindvis af trækfugle. 

Også stor vandsalamander, strandtudser, hugorme, snoge og 

markfirben trives i områdets nedbørsfattige og solrige klima, og 

ud for kysterne holder blandt andet sæler og marsvin til. 

Det solrige klima er desuden en gave til mange planter: 

På Jøvskrænterne vokser blandt andet den meget sjældne 

trekløft-alant, som vil få flere egnede levesteder i forbindelse 

med LIFE-projektet. Andre steder på Fyns hoved kan man være 

heldig at finde dansk astragel, slangehoved, nikkende limurt og 

hjertekarse. Den sidste er værtsplante for den lille snudebille 

Ceutorhynchus turbatus, der er så sjælden, at den slet ikke har 

et dansk navn. 

Af Bodil Rohde 

FOtO: NIELS POUL DREyER / SCANPIx

kVÆg PLejer naTuren 

Det er forskellige fåreavleres får og Gallowaykvæg, 

som sørger for afgræsningen på Fyns 

Hoved. Galloway-kvæget tilhører gårdejer 

Bent knudsen, som har otte-ti køer, kalve 

og en tyr gående på sine egne og statens 

overdrevsstrimler. 

sTor biodiVersiTeT På hoVedeT 

Den lille 2 mm lange snudebille Ceutorhynchus 

turbatus (nederst til højre) er så sjælden, at 

den ikke en gang har et dansk navn. Den lever 

på hjertekarse og blev for første gang fundet i 

Danmark i 2007 ved Mårup havn på Samsø, og 

i 2009 blev den også fundet på Fyns Hoved. 

Der kendes ikke andre danske forekomster af 

billen, som er udbredt i Mellemeuropa og desuden 

fundet i Skåne og Slesvig-Holsten. Den 

er formentlig indvandret her til landet som 

følge af varmere klima. 

Overdrev 

overdrev er opstået ved rydning og 

græsning af tidligere skovklædte 

arealer, og før landboreforMerne 

i slutningen af 1700tallet var store 

dele af landet dækket af overdrev. 

det var landsbyens Magreste jorder, 

soM lå langt væk og var svære at 

dyrke, og soM derfor blev brugt soM 

fælles græsningsarealer. 

overdrevene er Meget artsrige og 

hjeMsted for Mange bloMsterplanter, 

græsser og svaMpe, hvoraf 

nogle er Meget sjældne her i landet. 

også Mange dyr er tilpasset det specielle 

MikrokliMa på overdrevene – 

blandt andet Mere end halvdelen af 

de danske soMMerfuglearter. 

Den synlige historie 

striMMelejernes arbejde lige efter 

udskiftningen er stadig synligt på 

fyns hoved. da de gik i gang Med at 

opdyrke overdrevet, blev de store 

sten saMlet saMMen og lagt i skellene, 

og dér ligger Mange af deM 

endnu. de falder fint ind det ældgaMle 

istidslandskab, hvor Man i 

de vestlige klinter kan finde lag 

fra den Mere end 400.000 år gaMle 

elsteristid. 

Storebæltsklima 

Men det store tilløbsstykke er 

naturen: Med beliggenheden på toppen 

af halvøen hindsholM og MelleM 

storebælt og kattegat ligger fyns 

hoved placeret i det tørre storebæltskliMa. 

her er nedbøren cirka 

450 MM oM året – Mod et landsgenneMsnit 

på 650 MM – og det giver saM 

Men Med en stor naturvariation og 

en unik saMling af forskellige kystforMer, 

strandenge og strandvolde 

et Meget varieret dyre og planteliv. 

11 


FOtO: GERt LAURSEN / SCANPIx FOtO: JOHN NIELSEN / SCANPIx 

FOtO: JESPER PLAMBECH / SCANPIx

12 

g 

miLjøsTyring 

r ø n n e 

i n d k ø b 

På dagsordenen 

Miljøstyrelsen har været rundt ved inspirationsmøder i hele landet for at 

hjælpe både det offentlige Danmark og de private virksomheder til at stille 

miljøkrav til deres leverandører, når de køber ind. Forbruget i Danmark er 

nemlig meget stort – og derfor kan der være store miljøfordele netop ved at 

købe grønt. 

Der er penge i 

miljø 

Det miljørigtige valg kan også være en god forretning: 

Hvis alle offentlige kontorer i hele landet 

eksempelvis indførte de mest miljøvenlige computere 

overalt i deres drift, så kunne der på landsplan spares 

fi re millioner kroner på el-regningen. Om dagen! 


Genveje til 

grønne indkøb 

Miljøstyrelsen har fl ere grønne tilbud til de professionelle 

indkøbere. Det seneste skud på stammen er 

Forum for bæredygtige indkøb, som starter deres 

aktiviteter op den 3. maj 2011. Forummet vil arrangere 

seminarer, konkurrencer, temamøder, fyraftensmøder 

mv. for professionelle indkøbere. Læs mere om forummet 

og andre genveje til grønne indkøb på www. 

mst.dk/baeredygtige_indkoeb. 

Du kan også fi nde inspiration på hjemmesiden for 

Partnerskab for offentlige grønne indkøb – www. 

groenneindkoeb.dk. Partnerskabet er en genvej for 

kommunerne til at styrke det helt konkrete arbejde 

med grønne indkøb.

m 

en hør nu lige her – det er tre, fi re 

– fem mandeår alene i indkøbsafdelingen, 

du taler om der. Det har vi slet 

ikke – og det får vi heller ikke. 

Stemmen er nærmest drillende og 

tilhører den kommunale klimakoordinator 

fra Greve Kommune. Han er – sammen 

med en række andre miljø- og klimaansatte 

i både offentligt og privat regi – til 

et netværksmøde om grønne indkøb i 

Næstved. 

Mødet er en del af en Grøn Indkøbsuge, 

arrangeret af Miljøstyrelsen, 

hvor indkøbs- og miljøansvarlige fra både 

erhvervslivet og offentlige institutioner 

kan få inspiration til at styre deres driftsindkøb 

i en mere miljørigtig retning. 

Indkøb – en stor miljømuskel 

Greves klimakoordinator er med egne ord 

i fuld gang med at drille Miljøstyrelsens 

Mette Lise Jensen, som under overskriften 

”Det er ikke så svært” giver tips og 

genveje til grønne indkøb. For den kommunale 

pointe er, at det måske heller ikke 

nødvendigvis er så pokkers let. Og det 

medgiver Mette Lise Jensen faktisk: 

– I det offentlige er man underlagt EU’s 

udbudsregler, når man køber ind. Og det 

komplicerer tingene, fordi man i et udbudsmateriale 

for eksempel ikke må stille 

krav om, at ens vare skal bære et bestemt 

miljømærke. Man kan derimod godt 

kræve, at varerne lever op til de krav, der 

ligger bag miljømærket – og det kaster 

en del forvirring af sig hos de offentlige 

indkøbere, som kun må stille miljøkrav 

der knytter sig direkte til det indkøbte 

og ikke til produktionsprocessen. På den 

Miljø- eller 

klimahensyn? 

Klima og miljø hænger tæt sammen. Alligevel kan der 

være forskel på at tage hensyn til miljøet og hensyn 

til klimapåvirkninger, forklarer Karen Dahl Jensen fra 

Miljømærkning Danmark. Hun henviser til risikoen for 

et såkaldt burdenshift og advarer mod et ensidigt fokus 

på klimaet. Det handler om, at man i sin iver for at 

mindske CO2-udslippet blot fl ytter miljøbelastningen 

et andet sted hen: 

- Hvis man for eksempel skulle vaske på den mest 

energieffektive måde og udelukkende fokuserede på 

at nedbringe CO2-udslippet i forbindelse med tøjvask, 

så kunne man vælge at rengøre tøjet med klor; 

måde er det meget enklere at være miljørigtig 

indkøber i den private sektor, siger 

hun og fortsætter: 

– Men vi er opmærksomme på udfordringerne, 

og vi inviterer derfor alle 

kommuner til at deltage i Partnerskabet 

for offentlige grønne indkøb. Derudover 

har vi formuleret nogle udbudstekster, 

som de offentlige indkøbere kan klippe 

ind i deres udbudsmateriale, siger Mette 

Lise Jensen. 

Alligevel er de offentlige myndigheder 

og institutioner langt foran erhvervslivet, 

når det gælder grønne indkøb. Og 

det betyder, at der er et endda meget 

stort potentiale for miljøforbedringer på 

indkøbsområdet i Danmark som hele. Det 

offentlige Danmark indkøber varer og 

tjenesteydelser for omkring 160 milliarder 

kroner årligt, svarende til cirka 10 procent 

af vores bruttonationalprodukt. tallet for 

de private virksomheder skønnes at være 

omkring tre gange så højt. 

Stjæl med arme og ben! 

– Det er klart, at et så enormt forbrug af 

varer og ydelser også har en miljøeffekt. 

Derfor siger det næsten også sig selv, at 

begynder indkøberne både i det private 

erhvervsliv og det offentlige først at stille 

grønne krav til deres leverandører, så kan 

det få en meget stor afsmittende effekt 

på miljøet, siger Mette Lise Jensen. 

Den grønne indkøbsuge er et led i Miljøstyrelsens 

arbejde med at få de små og 

mellemstore private virksomheder i tale. 

For hvis de også begynder at spille med 

miljømusklerne og stille systematiske 

grønne krav til deres leverandører, kan 

det starte en positiv kædereaktion, hvor 

kravet om miljøhensyn fl yttes længere og 

længere ud i leverandørkæden. 

– EU-Kommissionen er også opmærksom 

på det her, og de har opfordret medlemsstaternes 

myndigheder til at arbejde 

med støtte til private grønne indkøb. Og 

i Miljøstyrelsen arbejder vi for at skabe 

nogle fælles EU-kriterier for grønne indkøb. 

Det vil på sigt kunne gøre det endnu 

enklere for indkøberne at stille miljøkrav, 

fortæller Mette Lise Jensen. 

Debatten på dagens inspirationsmøde 

er livlig. De cirka 20 deltagere kommer 

både fra erhvervsliv og kommuner 

– og de er enige om, at der skal stilles 

miljøkrav i indkøbet. Men også om at de 

jævnligt møder problemer. For eksempel 

i form af kringlede udbudsregler. Eller 

besvær med at kontrollere, at leverandørerne 

nu også som lovet lever op til de 

stillede miljøkrav. 

– Det er rigtigt, at der kan være praktiske 

udfordringer og konkrete forhindringer 

i dagligdagen. Men min pointe er, at 

der også er rigtigt mange genveje, man 

kan skyde. Man kan for eksempel se efter 

miljømærkerne Blomsten og Svanen. Eller 

efter energimærkerne på hvidevarer og 

køretøjer. Man kan også trække på de 

mange hjælpeværktøjer som eksempelvis 

Miljøstyrelsen stiller til rådighed. Eller 

bruge vidensinstitutioner som Center 

for Grøn transport. Det handler om at 

trække på andres erfaringer og stjæle de 

gode idéer – der er jo ingen grund til at 

opfi nde den grønne tallerken to gange, 

slutter Mette Lise Jensen. 


det gør det rent og hvidt selv i helt koldt vand. Til 

gengæld får man skabt et andet og meget alvorligt 

miljøproblem, pointerer hun. 

Af samme grund er klimaproblematikken tænkt ind 

i miljømærkerne Svanen og Blomsten på linje med 

andre miljøkrav. Og derfor kan de offi cielle miljømærker 

være forbrugernes og indkøbernes genvej til et 

miljørigtigt valg. 

13 


en hjÆLPende 

hånd TiL 

Lodsejerne 

Hvad er beskyttet natur, og hvad er ikke 

beskyttet natur? Det kan landets lodsejere nu 

finde svaret på i en ny folder.

n 

ær den lille by Rebild, midt imellem Aalborg og Hobro, 

ligger Gravlev Sø. For en bred vifte af forskellige fuglearter 

er søen og den omkringliggende eng et af deres levesteder. 

Rundt på engen græsser der også en flok stude, og af og til 

stikker et rådyr hovedet ud af den nærliggende skov på udkig 

efter føde. 

Denne lille oase af dansk natur i det nordjyske hører ind under 

Naturbeskyttelseslovens § 3, der beskytter mod ændringer af 

området, som for eksempel at dræne søen eller opdyrke engen. 

Præcis hvornår et område hører ind under loven, og hvordan 

man skal forholde sig, hvis det gør, kan være svært at vide for 

lodsejerne. Men det kan de nu læse mere om i folderen Er der 

beskyttet jord på din ejendom?, der er blevet omdelt til landets 

90.000 lodsejere. 

Naturglad landmand 

Erik Bundgaard, der er ejer af den ejendom, som Gravlev Sø og 

den omkringliggende eng ligger på, har dog aldrig selv overvejet 

at opdyrke engen. Både fordi jorden er så våd, at det ikke 

kan betale sig at opdyrke den, men også fordi en mangfoldig 

natur er vigtig for ham. 

– Jeg holder meget af den variation, der er i naturen. Jeg kan 

miLjøsTyring 

Den jord, der hører til landmand 

Erik Bundgaards ejendom, huser 

sin helt egen lille naturperle: 

Gravlev sø med et tilhørende engområde. 

Sø og eng hører under 

naturbeskyttelseslovens §3 – og 

er et vigtigt levested for både dyr 

og planter. 

især godt lide, at der er et rigt fugle- og planteliv. Det kunne 

man miste, hvis naturen ikke var beskyttet, siger Erik Bundgaard. 

Han kan dog sagtens sætte sig ind i, at det kan være svært at 

vide, hvad man må og ikke må, når det kommer til de naturbeskyttede 

områder. Og når tvivlen melder sig – når den enkelte 

landmand står i en konkret situation, hvor han ikke ved, om 

han må opdyrke et bestemt stykke af sin jord – så kan den nye 

folder ifølge Erik Bundgaard være et godt opslagsværk. 

Danmarks natur 

tine Nielsen Skafte fra Naturstyrelsen, der har været med til 

at udarbejde folderen, mener også, at det er vigtigt, at de 

lodsejere, der ejer beskyttet natur, ved, hvordan og hvorfor de 

skal passe på den. Hvordan de skal gøre, kan de finde svar på 

i folderen, og hvorfor de skal gøre det, kan tine Nielsen Skafte 

sagtens svare på: 

– Det giver jo en stor herlighedsværdi. Og så bidrager man til 

noget, som vi alle kan glæde os over – nemlig Danmarks natur. 

Hun lægger også vægt på, at mange lodsejere bruger den 

beskyttede natur på deres ejendom til at gå på jagt eller fiske. 

15 


FOtO: ERIK LILLHOLM ROSENBAUM / SCANPIx

16 

miLjøsTyring 

Ikke en løftet pegefi nger 

Erik Bundgaard, der har været lodsejer de sidste 20 år, havde 

regnet med, at man i folderen havde forsøgt at skræmme folk til 

at overholde de gældende regler på naturbeskyttelsesområdet, 

men han er blevet positivt overrasket. 

– Jeg sidder tilbage med et indtryk af, at der er kommet en 

folder, der vil give mig en hjælpende hånd og ikke en løftet 

pegefi nger. 

Af Kenneth Nielsen Dürr Foto Lars Holm 

Er der beskyttet natur 

på din ejendom? 

Information om naturbeskyttelseslovens §3 

på www.arealinfo.dk kan du se, oM der er 

beskyttet natur på din ejendoM. 

du kan finde en netudgave af folderen på 

naturstyrelsens hjeMMeside www.nst.dk. 

naTurbeskyTTeLsesLoVen: 

• 1972: Folketinget vedtog den første generelle beskyttelse af 

søer og vandløb. 

• 1978: Beskyttelsen blev udvidet til at omfatte moser. 

• 1984: Strandenge og heder blev også beskyttet. 

• 1992: Beskyttelsen blev udvidet med ferske enge og overdrev, 

og størrelsesgrænserne for alle de beskyttede naturtyper 

blev mindsket. 

• Baggrunden for beskyttelsen er et ønske om at bremse udviklingen, 

der betød, at naturområderne blev færre på grund 

af opdyrkning og bebyggelse. For eksempel forsvandt der en 

lille sø eller et vandhul hver tredje dag i fi rserne. 


§ 3-naTurareaLer: 

på den 25 hektar store naturbeskyttede 

eng, der hører til Erik 

Bundgaards gård, vokser der 

blandt andet orkideer. i Gravlev 

sø, som ligger ved engen, er der 

en rig population af fisk – og det 

har hejren forlængst spottet. 

• Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter søer over 100 m2, udpegede 

vandløb, heder, moser, strandenge, enge og overdrev 

på 2.500 m2 og derover. 

• De beskyttede naturtyper er registreret i Danmarks Miljøportals 

arealinformation. 

• Naturstyrelsen vil over de næste tre år gennemgå Danmarkskortet 

for natur med henblik på at opdatere § 3-registrereringen. 

• Næsten 10 procent af Danmarks areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. 

• Områderne er de vigtigste levesteder for vilde dyre- og plantearter 

og er med til at sikre biodiversiteten i Danmark.

sargasso-tangen 

hÆrger 

ræbergobler. Sortmundede kutlinger. Kinesiske uldhåndskrabber 

og knivmusling. 

Det er blot en lille håndfuld af de uønskede arter, som gennem 

årenes løb er bragt til Danmark fra fjerne verdensdele via ballastvandet 

fra skibe. Vel ankommet til Danmark tømmer skibene 

deres tanke for ballastvand – og dermed skylles også masser af 

mikroskopiske dyre- og plantearter ud i havet omkring Danmark. 

Har de nye arter held til at etablere sig i de danske farvande, 

kan de med tiden udgøre en trussel for den oprindelige biodiversitet 

herhjemme. Enten fordi de ikke har nogen naturlige 

fjender i det nye miljø – eller fordi de simpelthen udkonkurrerer 

de lokale arter. 

Mange invasive arter 

Derfor fremsætter miljøminister Karen Ellemann (V) nu et 

lovforslag, som tvinger skibene til at rense deres ballastvand, 

inden ballasttankene må tømmes i danske farvande. Skibe, der 

krydser landegrænser, skal altså i fremtiden have monteret et 

renseanlæg på deres ballasttanke, som ved hjælp af eksempelvis 

ultraviolet lys, fi ltre eller kemisk rensning fjerner de uønske 

organismer. 

Vand 

De invasive arter er en trussel mod biodiversiteten – også til havs. arterne spredes 

fra verdensdel til verdensdel via skibstrafikkens ballastvand, men et nyt lovforslag 

skal fremover dæmme op for både krabber, muslinger, tang og gobler. 

17 

Der er allerede talrige eksempler på invasive arter i Danmark, 

som er kommet hertil med skibenes ballastvand, for eksempel 

knivmuslingen, som alle kender fra Vestkysten, og det kan 

være et stort problem at bekæmpe de nye arter. For eksempel 

fi ndes der ofte ikke nogen effektive metoder i kampen mod 

den butblærede sargassotang, der herhjemme har bredt sig fra 

Limfjorden over Kattegat og Skagerak til Øresund. Den butbladede 

sargassotang fortrænger de nordiske tangarter, som 

blandt andet har stor betydning for fi skeynglen. Den danske art 

af Saragasso-tangen kom fra Japan i øvrigt med import af Stillehavsøsters. 

Helt så slemt ser det endnu ikke ud med den kinesiske uldhåndskrabbe, 

som endnu ikke har etableret sig i Danmark. Den 

er indført fra østasiatiske farvande, men lever tilsyneladende 

kun få steder herhjemme, mens den så tæt på som i tyskland 

skønnes at forvolde skader for omkring 80 millioner euro om 

året. 

Det nye lovforslag betyder, at Danmark efter planen kan 

tilslutte sig den internationale ballastvandskonvention, som er 

udarbejdet af FN’s Søfartsorganisation IMO, i løbet af i år. Herefter 

vil de nye regler træde i kraft i 2012 eller 2013 – afhængig af 

hvornår en række andre nationer tiltræder konventionen. 



FOtO: MORtEN RASMUSSEN / SCANPIx

18 

miLjøsTyring 

dIgItalt atlas kan vIse 

klIMaforandrIngernes 

konsekvenser 

Et digitalt atlas over Danmark kan hjælpe med at forstå klimaforandringernes 

indvirken på landbrugsudbytte gennem historien. 

ommuner, sogne og politikredse. Det er blot tre ud af et 

utal af forskellige myndigheder og områder, hvorigennem 

Danmark er administreret. 

Og vil man i forbindelse med klimaundersøgelser, historisk 

forskning eller kommunal sagsbehandling have et overblik over, 

hvordan Danmark er blevet administreret gennem tiden, er det 

næsten umuligt. Det skal et nyt forsøgsprojekt, DIGDAG, gøre 

op med. 

– DIGDAG er et atlas over den måde, Danmark er administreret 

på de sidste 400 år. Det viser de administrative områder, 

hvor store de er, og om de har ændret sig, fortæller Peder Dam, 

PhD ved SAxO-Instituttet, Københavns Universitet. 

– Man kan bruge det som noget at hægte andre data op på. 

Man kan for eksempel få vist, hvor intensivt landbruget var i de 

enkelte sogne. Eller man kan vise, hvad udbyttet for landbruget 

har været, fortæller han. 


Guldgrube af informationer 

Det digitale atlas kan også bruges til undersøgelser af klimaforandringernes 

indfl ydelse på udbyttet fra landbruget eller i 

forbindelse med administration af kommuner og stat. 

– Det er en guldgrube af historiske informationer om, hvordan 

dansk landbrug har forandret sig. Du kan fi nde historiske oplysninger 

for at se, hvor god landbrugsproduktionen var, og man 

vil kunne relatere det til det, man ved om klimaforandringer, 

siger Peder Dam, der understreger, at DIGDAG egentlig bare er 

et skelet, man kan bruge til at ordne alle slags oplysninger – og 

så er det lige meget, om det handler om antal giftgrunde, gulerødder 

eller anbragte børn. 

– Du kan kun lave sådan nogle kortlægninger, hvis du også 

kan placere de enkelte områder. Det kan jeg med det her skelet, 

siger han.

Èn samlet indgang til data 

Det digitale atlas er blevet til i et samarbejde mellem Københavns 

Universitet, Statens Arkiver, Kort & Matrikelstyrelsen og flere 

andre offentlige institutioner. 

Der er nemlig mange interessenter i DIGDAG, der kan bruges af 

både forskere, museer og arkiver samt den offentlige forvaltning. 

– Vi er mange, der har geografiske data, og DIGDAG er et 

forsøg på at skabe et samspil mellem de mange indgange til de 

data, fortæller arkivar hos Kort & Matrikelstyrelsen Peter Korsgaard. 

– Indgang til data er, hvad enten man vil det eller ej, ofte ordnet 

efter geografi. Danmarks Statistik er ordnet efter sogne, og materialet 

i Rigsarkivet er ordnet efter, hvor i landet det kommer fra, 

siger arkivaren, der understreger, at DIGDAG også giver bedre 

muligheder for at kombinere oplysninger fra forskellige institutioner. 

– Det er meget svært at give én geografisk indgang, men det 

er noget af det, vi laver i DIGDAG. Det giver nogle muligheder. Vi 

kan for eksempel koble gamle data med helt nye data, og det vil 

være muligt at stille en lang række spørgsmål til materialet, som 

man ikke har kunnet stille før. Hvordan har ting udviklet sig over 

tid? siger Peter Korsgaard. 

Områder ændrer sig 

Da alle områder ændrer sig over tid, og lokaladministrationen har 

ændret sig lige siden den blev indført, så vil et moderne kort ofte 

ikke være tilstrækkeligt for at finde den nødvendige information 

til forskning eller i den offentlige administration. 

DIGDAG opererer med omkring 70 forskellige administrationstyper, 

og det kan dermed ifølge Peder Dam vise alle de områder, 

som Danmark er blevet administreret igennem. 

– Hvis vi forestiller os, at der kommer en ny kommunalreform 

om 20 år, og der bliver Skjern lagt sammen med tre – fire andre 

kommuner. Så er der måske ingen, der ved, præcist hvor Skjern 

Kommune lå engang. Så derfor er det vigtigt med sådan et 

skelet. Man er nødt til at vide præcist, hvordan områderne så ud 

engang for at lave god sagsbehandling, siger han. 

Digitalt for evigt 

Ifølge Peter Korsgaard er det al historisk forskning med udgangspunkt 

i miljøgeografiske data, der bliver lettere, for eksempel 

hvordan vejrmæssige ændringer har spillet ind på landbrugets 

udbytte på forskellige jordbunde. 

– Det kunne man ikke se tidligere, fordi man ikke kunne afgrænse 

enhederne godt nok. Og det kan være, at et ejerlav har 

flyttet sogn, fortæller Peter Korsgaard. 

Med DIGDAG er mange oplysninger nu samlet ét sted, så det 

bliver meget nemmere at finde oplysningerne. 

– tidligere skulle man rejse rundt i landet efter, hvor oplysningerne 

var. Nu kan man gøre det hjemme fra sin stue. Arkiverne er 

begyndt på livet løs at få scannet og taste en masse oplysninger 

ind, og så bliver det lagt ud på nettet og derved gjort søgbart. 

Når det er gjort en gang, er det gjort for evigt, som Peter Korsgaard 

siger. 

Af Jeppe Lund 

DIGDAG 

19 

DiGDaG kan være et nyttigt redskab ved 

oprydning efter jordforurening. Man kan bruge 

DiGDaG til at vise den præcise placering af 

et gammelt giftdepot – og efterfølgende se, 

hvilke kommuner dette område har hørt til 

under gennem historien. "Det er det vigtigt 

med et skelet som DiGDaG. Man er nødt til 

at vide, hvordan områderne så ud for at lave 

god sagsbehandling," siger peder Dam fra 

københavns Universitet. 

• DIGDAG er et treårigt forsøgsprojekt, 

der løber indtil maj 2012. Læs mere på 

www.digdag.dk. 

• Forskellige institutioner har forskellige 

måder at registrere samme type data 

på, for eksempel registrerer Nationalmuseet 

informationer om fundsteder på en 

anden måde end Skov & Landskab ved 

Københavns Universitet gør. DIGDAG kan 

blive én samlet database over den slags 

informationer. 

• Ved at søge på et kommunenavn eller et 

andet stednavn kan man finde oplysninger 

om den specifikke lokalitets stednavne- 

samt administrationshistorie. 

• Man vil også kunne fremstille kort over 

de administrative inddelinger i Danmark 

gennem historien, for eksempel kort over 

den kommunale inddeling i udvalgte år. 


20 

lykken 

er Ikke 

gods 

eller 

guld 


PorTrÆT 

Den gamle danske sang 

bygger på et digt af Charles 

Gandrup. Men det kunne 

lige så godt være skrevet af 

skuespilleren Jesper Asholt. 

Bag scenen holder han et 

usædvanligt vågent øje med 

sit eget forbrug og forsømmer 

sjældent en chance til 

at tale om miljø- og klimafordelene 

ved en mindre 

materiel livsstil. 

21 


22 

PorTrÆT 

" Folk skal 

have en 

bedre fornemmelse 

af 

fremtiden, 

før de skifter 

spor" 

Bilen er en af familien asholts små 

miljøsynder: arbejdet som skuespiller 

afføder mange kilometer på landevejene 

– og det samme gør jesper asholts 

fritidsinteresser. alligevel ligger familiens 

samlede CO2-udledning langt under en 

dansk gennemsnitsfamilies. 

vis man googler Jesper Asholt og graver sig lidt ned i de mange 

h hits, står der en masse om hans skuespillerkarriere inden for både 

film og teater. Mange kender ham fra film som "Mifunes sidste sang" 

og "Kunsten at græde i kor" – som i øvrigt indbragte ham Bodilprisen for 

bedste mandlige skuespiller i 2008. 

Men færre ved, at han også er ivrig windsurfer, fluefisker, mountainbiker 

og kajakroer. Faktisk tilbringer han det meste af sin fritid i naturen, og det 

ligger ham stærkt på sinde at beskytte den. Derfor bruger han bevidst sin 

position som kendt skuespiller til at fremme miljøsagen. Han er især optaget 

af problemerne forbundet med materielt overforbrug. 

Forbrug med omtanke er en værdi, han har med sig fra sin opvækst i 

Bjerringbro. Hans far var læge og hans mor sygeplejerske. De var begge 

vokset op under krigen og havde mærket knaphed på egen krop. Så de 

lærte deres børn, at ting skal bruges, til de er slidt op. Forældrene var også 

engagerede i lokalsamfundet og gik langt for, hvad de troede på. 

– Engang blev min far kaldt ud til en fødsel i snestorm. Falck kørte ham 

så langt, som de kunne og så gik han resten af vejen. Hvis en ustabil patient 

pludselig fandt på at skyde vildt omkring sig med et jagtgevær, så var det 

min far, der blev bedt om at tale det fra ham. Min mor var lige sådan. De 

havde altid gang i sager. De så det som deres pligt at gøre en forskel, hvis 

muligheden var inden for deres rækkevidde, siger Jesper Asholt. 

CONCITO banker på døren 

Hans eget engagement i miljø- og klimasagen går mange år tilbage og i 

takt med, at hans karriere har taget fart, er mulighederne for at blive hørt 

også vokset. Det udnytter han i miljøets og klimaets tjeneste. Blandt andet 

via kronikker i landsdækkende dagblade. 

I december 2010 opfordrede han for eksempel forældre til at give deres 

børn oplevelser i stedet for legetøj i pakkekalenderen. I 2008 blev han 

medlem af den grønne tænketank CONCItO. Det har siden fået stor indfly-

delse på hans holdninger til dansk forbrugskultur og dens konsekvenser for 

miljø og klima. 

– Det kom som et chok for mig at opdage, hvordan vores CO2-udledning 

i virkeligheden fordeler sig. Når vi hører ordet CO2-besparelser, har vi lært 

at tænke på el, benzin og varme og den slags. Men faktisk er CO2-udledningen 

fra vores forbrug af kød, ting og flyrejser betydeligt større. Hvorfor 

er der ingen, der har fortalt os det? Og hvorfor snakker ingen om det? Hvis 

man regner CO2-belastningen fra produktionen af de varer, vi importerer 

fra andre lande, med, så udleder hver dansker mindst 19 tons CO2 om året – 

det er kolossalt meget, siger Jesper Asholt. 

Eget forbrug under mikroskop 

Parløbet med CONCItO tog en ny drejning i 2010, da familien Asholt sagde 

ja til at få sin samlede CO2-udledning analyseret til mindste detalje. Hver 

en sten blev vendt. Bilkørsel, rejseaktivitet, mad, tøj, elektronik, varme, el, 

vand, kommunikation – alle slags forbrug blev inddraget. Resultatet viste, 

at familien har en CO2-udledning, der ligger cirka 25 procent under landsgennemsnittet. 

Det skyldes blandt andet familiens måde at købe ind og lave mad på. 

Som regel er det kun nødvendige dagligvarer, der ryger i indkøbsvognen, 

og de skal helst være økologiske og produceret i Danmark eller vores nabolande. 

Et begrænset forbrug af kød og konstant fokus på madspild trækker 

også CO2-udledningen i den rigtige retning. Desuden har Asholterne 

et lavt forbrug af møbler, elektronik og tøj og holder som regel deres ferier 

i Skandinavien, hvorved antallet af flyrejser begrænses. Der er dog stadig 

plads til forbedring. 

– Kørsel og husets energiforbrug. Det er dér, vi skal sætte ind for at komme 

endnu længere ned. Mit arbejde udløser en del biltransport. Det samme 

gør windsurfing og fluefiskeri – for jeg skal jo ligesom ud til vandet. Vi har 

en ældre stationcar, som jeg håber, vi kan holde kørende, indtil elbilerne er 

kommet langt nok frem i deres udvikling. Og så har vi forskellige planer for 

at efterisolere på loftet og udskifte en del ruder. Vi overvejer også at skifte 

til klimaneutraliseret el, siger Jesper Asholt. 

gennemsniTLig dansker 

1668 

medLem af famiLien ashoLT 

2242 

3076 

1519 

419 

14,5 tons 

1935 

19 tons 

ting og sager fly 

service og 

kommunikation 

789 

877 

4907 

2717 

999 

202 

Mad og drikke 

scope 1 

scope 2 

MedleMMerne af faMilien asholt har 

en co2udledning, der ligger cirka 

25 procent under genneMsnitsdanskerens. 

det skyldes især et lavere 

forbrug af ting, kød og flyrejser. 

kilde: forbrugerens klimapåvirkning, 

concito, december 2010. 

23 


24 

PorTrÆT 

" Vi skal finde 

historierne 

om det gode, 

bæredygtige 

liv - og så 

køre de store 

mediekanoner 

i stilling" 

bLå bog, 

jesPer ashoLT 

født i silkeborg 1960 

uddannet på skuespillerskolen 

ved århus teater, 1991 

bosat i værløse og gift Med 

forlagsredaktør nanna 

katrine lund. parret har to 

børn på 7 og 12 år 

har Medvirket i en lang række 

teaterforestillinger, tvserier 

og filM 

vinder af to bodilpriser og to 

robertpriser 

naturelsker og ivrig windsurfer 

og fluefisker 

kritisk forbruger 

M I l j ø d a n M a r k n r . 1 f e b r u a r 2 0 1 1 

Ting versus nærvær 

Hvis man kaster et blik rundt i familien Asholts hus, kan man godt se, at der 

ikke lægges vægt på sidste nye skrig inden for boligmode og elektronik. De 

fleste møbler og ting har haft et langt og nyttigt liv. Et fladskærmstv og et 

vinkøleskab har dog sneget sig ind. For Jesper Asholt handler god forbrugeradfærd 

ikke om at leve på en sten, men om at undgå unødvendigt og 

CO2-tungt forbrug. 

– Der findes anerkendt forskning, der viser, at man opnår en større og 

længerevarende lykkefølelse ved at gøre noget for andre mennesker end 

ved at købe ting. Det giver selvfølgelig et kick at købe eller få noget lækkert 

– det kender jeg udmærket selv. Men følelsen holder ikke ret længe. Alligevel 

udtrykker vi tit vores følelser for hinanden gennem ting – især over for vores 

børn. Men det er nærværet og fællesoplevelserne, de husker bedst. Jeg tror, 

vores fokus på materielle ting handler meget om manglende tid. ting er 

nemme at købe og hurtige at give – opmærksomhed er mere tidskrævende. 

Jeg foreslår, vi flytter blikket væk fra det materielle og bruger mere tid på 

hinanden. På virkelig at være til stede for hinanden. Det lyder måske naivt, 

men jeg har også et lidt smånaivt sind – så det passer meget godt, siger 

Jesper Asholt og smiler. 

Fælleskulturelle ændringer 

Han indrømmer gerne, at den CO2-lette vej passer godt til hans baggrund 

og livsstil. Mange vil måske opleve det som en større udfordring at sænke 

deres materielle forbrug og derfor tøve med at skifte adfærd. Her mener 

Jesper Asholt, at politikerne, medierne og de kulturskabende institutioner – 

som han selv arbejder med – har en stor opgave foran sig. 

Klimaproblemerne er komplekse og har ikke rigtig ændret vores virkelighed 

endnu. Derfor tror vi ikke rigtig på dem og anlægger en slags lad os nu 

se-holdning, der begrænser vores handlekraft. Problemet skal flyttes tættere 

på os – ind i vores dagligstuer. Ikke ved hjælp af skrækscenarier, men med 

klare billeder og historier om det nye liv. Historier, som folk kan relatere sig 

til og investere tryghedsskabende, positive følelser i. Det vil efter Jesper Asholts 

mening være med til at udløse en ægte og dybtfølt vilje til forandring. 

Han forventer dog ikke, at folk er i stand til at udskifte deres normer og 

værdier fra dag til dag. Det skal ske over tid og gennem forandring af vores 

fælles referencerammer. Som eksempel giver Jesper Asholt vores holdning 

til firhjulstrækkere. For få år siden forbandt vi dem især med værdier som 

frihed og styrke. Men nu bliver vores opfattelse i stigende grad påvirket af, at 

de bruger mere brændstof end almindelige biler. Det betyder, at firhjulstrækkerens 

signalværdi forandrer sig, og det får flere af os at fravælge dem på 

frivillig basis. 

– Der bliver snakket utrolig meget om teknologi og besparelser i miljø- og 

klimadebatten – og vi har selvfølgelig et stort behov for viden i form af tørre 

tal. Men de taler først og fremmest til vores fornuft – ikke vores følelser. Derfor 

skal vi også bearbejde problemerne kulturelt. Vi skal have dem længere 

frem i lyset, for at kunne gøre dem til en del af os selv. Jeg tror, det handler 

om at finde historierne om det gode, bæredygtige liv. Dem, der fortæller 

os, at der faktisk kan være store fordele i at leve et liv med mindre forbrug 

– og så køre de store mediekanoner i stilling. Jeg mener ikke politiske film 

eller teater – det har intet med rød eller blå blok at gøre. Jeg taler om nære 

fortællinger med indhold, der er gyldige for os alle sammen. Unge og gamle. 

I byerne og på landet. Fortællinger, der tager folk i hånden og hjælper dem 

med at hitte rede på det hersens klimaproblem, som de får smidt i hovedet 

hele tiden, men ikke føler, de kan gøre en brik ved. Det mener jeg virkelig, vi 

bør gøre noget ved, siger Jesper Asholt og gør en længere pause, mens han 

lader blikket vandre ud i haven. 

Han ligner grangiveligt én, der lige har fået en god idé. 

Af Jesper Andersen Foto: Ricky John Molly

jesper asholt er en ivrig naturbruger; 

han windsurfer, ror i kajak, 

kører på mountainbike – og i 

sæsonen bruger han en stor del 

af sin fritid med fluefiskestangen i 

hånden. 

" Mit bedste råd? 

Gå på halv tid. 

Færre penge til 

forbrug og mere 

tid til nærvær" 

25 


26 


For tidlig pubertet og misdannede kønsorganer 

er bare to af de følgevirkninger 

hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for 

at være skyld i. 

Fostre er særligt følsomme overfor hormonelle 

påvirkninger, så derfor har miljøminister 

Karen Ellemann (V) bedt Miljøstyrelsen 

sætte gravides udsættelse for hormonforstyrrende 

stoffer under lup. 

Miljøstyrelsen har netop indledt en forundersøgelse 

af, hvilke dagligdagsprodukter 

(cremer, shampoo og vaskemidler mv.) gravide 

typisk er i berøring med. Undersøgelsen 

skal munde ud i en målrettet informationskampagne 

til de gravide. 

gravide 

skal 

beskyttes 

Mod horMonforstyrrende 

stoffer 

FOtO: SCANPIx

Fremtidens regn 

maler byen blå 

Byplanlæggere og andre, der går ind for bølgeskvulp 

og vandspejlinger i bybilledet, er kommet nærmere en 

blå by. For på trods af fugleklatter og støv kan regnvand 

anvendes til soppebassiner og springvand. 

Årsagen er, at de skadelige stoffer optræder i meget 

små mængder. Det fremgår af en ny rapport fra Naturstyrelsen, 

der gennemgår danske og internationale 

erfaringer med at bruge regnvand rekreativt. 

– Bassiner med regnvand giver mere liv i bybilledet 

samtidig med, at vi sparer på drikkevandet og tilpasser 

os til klimaændringer ved at fjerne noget af den regn, 

der ellers kunne sætte byens kloaksystem under pres, 

siger Karin Dahlgren fra Naturstyrelsen. 

Importører af fiskegrej 

meldt til politiet 

Miljøstyrelsen politianmelder to importører af fiskeudstyr 

til lystfiskere. Det sker efter, Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion 

har fundet store mængder bly i fiskeudstyr 

som blink, lodder og pirke. 

Kemikalieinspektionen var på kontrolbesøg i danske 

butikker og hos importører. Her fandt de over 80 

procent bly i en fjerdedel af de undersøgte produkter, 

selvom fiskegrej kun må indeholde 0,01 procent bly. 

De to anmeldte importører har tidligere fået en indskærpelse 

for at sælge blyholdigt fiskeudstyr videre til 

butikkerne, og derfor er de nu meldt til politiet. 

Bly i fiskeudstyr har siden 2002 været forbudt på det 

danske marked. 

Af Isabelle Skaaning 

FOtO: SCANPIx 

Vand 

Kommunerne 

passer 

på naturen 

Det har føget med beskyldninger, men et serviceeftersyn 

viser, at kommunerne i deres administration 

af Naturbeskyttelseslovens § 3 passer 

lige så godt på naturen som de tidligere amter. 

Til gengæld afgør kommunerne færre sager, end 

amterne gjorde. Det viser en ny undersøgelse 

foretaget af Miljøministeriet. 


Lov om testcenter 

ved Østerild er vedtaget 

Folketinget har netop vedtaget lov om et testcenter 

ved Østerild (L114). Folketinget har hermed 

fastholdt beslutningen om at etablere et testcenter 

for store vindmøller ved Østerild. Processen 

med at etablere testcenteret kan nu fortsætte, så 

de første testmøller kan sættes op i begyndelsen 

af 2012. 


nyt fremstød 

mod mårhunden 

Den 2. marts 2011 tog Naturstyrelsen et nyt våben 

i brug mod den invasive art mårhunden: Gpssendere. 

Denne dag blev en indfanget mårhund 

nemlig sluppet fri med en påspændt sender, så 

man forhåbentlig kan kortlægge dens færden og 

finde frem til flere af dens artsfælder. 

LÆs mange fLere nyheder 

fra miLjøminisTerieT På 

www.mim.dk/nyheder 

27 


28 

XX kemi og indekLima 


shh… 

kan vi ikke 

få lidt ro? 

Hvert år dør flere hundrede danskere som følge 

af støj, for støj er yderst skadeligt for helbredet. 

Derfor har Miljøministeriet, Socialministeriet og 

landsbyggefonden startet kampagnen rolig 

Bolig i almene boliger.

Mikael Møller bor i første sals højde i Brunevang, kun 

få meter fra Motorring 3. I 12 år har Mikael haft udsigt 

til den stærkt befærdede vej og lagt øre til al den 

støj, som lastbiler, personbiler og varevogne både 

nat og dag frembringer. 

– Jeg kan ikke have altandøren stående åben på 

grund af larmen, og selv når den er lukket, er der en 

konstant baggrundsstøj, som jeg kun kan overdøve 

ved at tænde for fjernsynet eller musikken, siger 

Mikael Møller, der garderer sig mod støjen ved altid 

at have altandøren lukket, med mindre der skal luftes 

ud. 

Af samme grund glæder han sig til at få nye lyddæmpende 

vinduer i, og han er spændt på, om de er 

så lydisolerende, som han er blevet lovet. Brunevangs 

bestyrelse har netop godkendt en større renoveringsplan, 

hvor støjbekæmpelsen er central, og 

den har søgt Landsbyggefonden om penge til renoveringen. 

Et af midlerne til en mere stille fremtid for 

Brunevangs beboere er de lyddæmpende vinduer, 

som Mikael Møller altså hilser mere end velkommen. 

En alvorlig sundhedsrisiko 

Mikael Møller er bare én ud af mange støjplagede 

danskere. Hver tredje bolig i Danmark er faktisk 

belastet med vejstøj over grænseværdien – og det er 

et ganske alvorligt problem: Hvert år er der mellem 

200 og 500 danskere, som dør før tid som følge af 

støj, viser tal fra Den nationale vejstøjsstrategi. 

– Søvnbesvær, forhøjet blodtryk, stress, koncentrationsbesvær 

og i værste tilfælde hjertesygdomme og 

slagtilfælde er bare nogle af de skadelige virkninger, 

støj kan have på helbredet, siger Brian Kristensen, 

projektleder i Miljøstyrelsen. 

Han oplyser, at ikke mindst mange almene boliger 

er generet af vejstøj, fordi de ofte ligger ud til stærkt 

trafikerede veje. 

Rolig Bolig 

På den baggrund har Landsbyggefonden, Socialministeriet 

og Miljøministeriet startet kampen mod 

vejstøj. Det har de gjort gennem kampagnen Rolig 

Bolig – råd til mindre vejstøj i almene boliger, der 

kører de næste seks måneder. Formålet med kampagnen 

er at informere beboere og ledelse i almene 

boligafdelinger om vejstøjens konsekvenser for helbred 

og livskvalitet, og at der er flere gode metoder 

til at dæmpe støjen. 

– Der bor cirka en million lejere i de almene boliger 

i Danmark, så bekæmpelse af vejstøj kan virkelig 

gøre en forskel for støjplagede beboere, og det kan 

også være med til at løfte kvaliteten i den almene 

boligsektor, siger Brian Kristensen. 

Rammer børnene hårdest 

Nattestøj er særlig slemt ifølge Verdenssundhedsorganisationen 

WHO. Nattestøj kan nemlig give 

alvorlige søvnforstyrrelser: Det ændrer søvnmønstret, 

så støjplagede borgere har sværere ved at 

falde i søvn, vågner flere gange, får kortere perioder 

med dyb søvn og måske bliver vækket for tidligt. 

Netop den dybe søvn er forudsætningen for et godt 

immunforsvar, der kan forebygge stress, fedme og 

hjertesygdomme. 

Selvom støj kan være til stor gene for alle, er børn 

ekstra udsatte, når de over længere tid er udsat 

for støj. Støjbelastningen kan nemlig påvirke deres 

sprogudvikling og indlæringsevne. Støj virker også 

29 


FOtO: MIKKEL ØStERGÅRD

30 

roLig boLig 


rolig bolig skal hjælpe driftschefer, bestyrelser og beboere til 

at huske støjbekæMpelse, når de skal i gang Med renoveringer. 

kaMpagnen kører i seks Måneder, og du kan læse Mere på www. 

roligbolig.dk. 

hVorfor er sTøj farLig? 

Mennesker, der er udsat for vedvarende belastning fra 

vejstøj, har øget risiko for forhøjet blodtryk og puls saMt 

øget produktion af stresshorMoner. når Man udsættes for 

stærk støj genneM lang tid, kan støjen være Med til at udvikle 

negative følelser soM anspændthed, aggressivitet, angst 

eller depression. i værste fald øger vejstøj risikoen for 

hjertesygdoM og slagtilfælde. 

negativt på børns motivation og koncentration, 

ligesom de i værste tilfælde kan få forringet hukommelse 

og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver. 

Til kamp mod støjen 

Der er derfor al mulig grund til at bekæmpe støj, og 

heldigvis findes der gode muligheder for at begrænse 

vejstøj og på den måde mindske generne ved støj. 

– Støjskærme og lyddæmpende vinduer er for eksempel 

effektive løsninger. Adgang til stille gårdmiljøer 

kan også hjælpe støjplagede beboeres oplevede 

gene fra vejstøj, siger Brian Kristensen. Med den seneste 

boligaftale er der skabt mulighed for, at Landsbyggefonden 

indenfor en samlet investeringsramme 

på cirka 21 milliarder kroner over de kommende seks 

år kan støtte renoveringsarbejder i udsatte almene 

boligafdelinger. Renovering af bygninger kan indirekte 

også omfatte støjbekæmpelse. 

– Når en bygning alligevel skal renoveres, kan der 

tænkes en effektiv støjbekæmpelse ind uden de 

store ekstraudgifter, fortæller byggeteknisk konsulent 

Anker Jensen fra Landsbyggefonden. 

Der kan på længere sigt også være andre økono- 


hVad er sTøj? 

miske gevinster ved at tænke støjbekæmpelse ind i 

kommende renoveringer. 

– Flere af løsningerne reducerer ikke kun vejstøjen. 

De har også en sidegevinst i form af et lavere 

energiforbrug eller mere anvendelige og attraktive 

udearealer og er derfor oplagte at tage med i en 

samlet renovering, fortæller Anker Jensen. 

• støj er uønsket lyd og Måles 

i decibel (db). 

• Miljøstyrelsens vejledende 

grænseværdi for vejstøj er 58 db. 

• en alMindelig saMtale på en Meters 

afstand svarer til 60 db. 

• indendørs Må der MaksiMalt kunne 

Måles et støjniveau på 33 db, når 

vinduerne er lukkede. 

• i en stille stue er niveauet på 20 db. 

• Menneskets sMertegrænse 

for støj ligger på 115130 db. 

Hvad kan man gøre? 

Store renoveringsprojekter bliver sjældent færdige 

på en dag. Men selv hvis der er lange udsigter til, at 

der kommer støjskærme og andre lyddæmpende 

foranstaltninger op i bygningen, er der ting, støjplagede 

borgere selv kan gøre. 

De kan blandt andet undersøge, om der er sprækker 

eller revner i vægge og lofter, hvor der kan 

komme lyd igennem. De kan tale med deres inspektør 

eller vicevært om, hvorvidt vinduerne kan tætnes 

eller skiftes. Og det er også en god ide at placere 

soveværelset så langt væk fra bygningens vejside, så 

den vigtige nattesøvn ikke bliver spoleret af støj. 

Af Isabelle Skaaning Foto Mikkel Østergaard

korT om birkemus 

Birkemusen måler ikke mere end cirka 

5-8 cm fra snudespids til halerod 

– til gengæld kan dens hale blive 

helt op til 11 cm lang. Den lange hale 

bruger den til at balancere med, når 

den klatrer rundt for at søge føde. 

Birkemusens føde består hovedsageligt 

af insekter, larver og orme, 

men den spiser også nødder og 

bær. 

Birkemusen kan kendes på en 

karakteristisk sort rygstribe, som 

går fra øjnene og hele vejen ned 

ad ryggen til halen. Sammen med 

hasselmusen er birkemusen den 

eneste danske gnaver, som sover 

vintersøvn: Fra oktober til maj sænker 

musen sin kropstemperatur og 

stofskifte og overvintrer i en rede af 

græs og mos. 

Birkemusen er en truet dyreart – 

både i Danmark og resten af Europa 

– og den er optaget på rødlisten 

over særligt truede dyr i Danmark. 

ProjekT birkemus 

projektet er afviklet i saMarbejde 

MelleM naturstyrelsen, 

statens naturhistoriske 

MuseuM, naturhistorisk MuseuM 

i århus saMt danMarks naturfredningsforening. 

det har 

strakt sig over 3 år og har 

involveret Mere end 100 frivillige, 

der har indfanget Mus, 

soM derefter er blevet udstyret 

Med radiosendere. læs Mere 

oM projektet på naturstyrelsens 

hjeMMeside, nst.dk – søg på 

”birkeMus”. 

Birkemusen er et af de mest sjældne pattedyr herhjemme 

– men et netop offentliggjort studie fra naturstyrelsen 

dokumenterer, at den lille gnaver faktisk har 

det bedre, end hidtil antaget. 

h 

idtil har biologerne troet, at den 

lille birkemus stort set kun findes 

i Nordjylland, men et treårigt projekt påviser, 

at musen også er udbredt i to sammenhængende 

områder i Sønderjylland. 

Dermed er det samlede antal af områder, 

hvor der lever birkemus i Danmark, blevet 

cirka en tredjedel større. 

– Det er en meget glædelig nyhed. 

Birkemusen er truet i Danmark såvel som 

resten af Europa, så vi er rigtigt glade 

for, at vi har fundet mange flere områder 

med birkemus herhjemme, end vi havde 

forestillet os, siger biolog Sten Asbirk 

fra Naturstyrelsen, som har siddet med i 

Projekt Birkemus’ styregruppe. 

Vigtige spredningskorridorer 

I alt er der fundet 17 nye områder, hvor 

der lever birkemus. Ud over det i forvejen 

kendte område i Nordvestjylland, viser 

projektet, at musen også er udbredt i 

et bælte, der strækker sig fra Vejle til 

Haderslev samt i et bælte, der går fra 

Varde til syd for Ribe. 

– Mange af musene er blevet fundet 

naTur 

godT nyT for birkemusen 

i og tæt ved ådalene, og vi regner 

med, at ådalene fungerer som en slags 

spredningskorridorer for birkemusene. 

Derfor kan man også forvente, at de 

nye 10 meters randzoner omkring 

vandløb og søer, som er en del af Grøn 

Vækst-planen, vil komme musene til 

yderligere gavn, forudser Sten Asbirk. 

Da artens udbredelse herhjemme er 

meget pletvis, er det overordentligt 

vigtigt, at der findes egnede og sikre 

spredningskorridorer, for at bestanden 

kan bestå og over tid forhåbentlig også 

vokse. 

I Projekt Birkemus har biologerne 

indfanget birkemusene i særlige fælder 

– og derefter udstyret dem med en lille 

radiosender, så man i en periode bagefter 

har kunnet følge deres færden rundt 

i landskabet. Det har givet ny viden 

om birkemusenes foretrukne levesteder 

– og den viden skal anvendes i det 

videre arbejde med at beskytte arten 

herhjemme. 


31 


FOtO: CISCA CAStELIJNS / SCANPIx

32 

FOtO: LARS LAURSEN / SCANPIx 

Vand 


For første gang er der konstateret en fremgang i bestanden 

af gedder og aborrer i en række danske søer. Det er tegn på, 

at deres vandkvalitet er i bedring. 

danske 

roVfisk i 

fremgang

fisk med VokseVÆrk 

danMarks Miljøundersøgelser har 

undersøgt 15 danske søer – og kan konstatere, 

at rovfiskene i dag fylder tre 

gange så Meget i søernes bioMasse soM 

i 1989: rovfiskene er siMpelthen blevet 

større. 


33 


34 

Vand 

om noVana 

undersøgelsen af de 19 

danske søer er en del af 

det nationale overvågningsprograM 

af vandMiljøet 

og naturen (novana). 

det startede i 1989 og seneste 

revision trådte i kraft 

1. januar 2011 og betyder, at 

danMark har et integreret 

naturovervågningsprograM 

for både luft, natur 

og vand. læs Mere på www. 

naturstyrelsen.dk. søg på 

"novana". 

aborren er Danmarks mest udbredte rovfisk. 

Den findes i søer, moser og åer – og man 

kan endda støde på den i havet, forudsat 

saltkoncentrationen ikke er for høj. aborren 

kan blive op til en halv meter lang og kan 

i sjældne tilfælde veje over to kilo. En af 

aborrens største naturlige fjender er gedden. 

d 

et største miljøproblem i de danske søer er, at der er for 

mange alger i vandet. Det giver forringet sigtbarhed, 

mindre bundvegetation og forstyrrer derfor deres økologiske 

balance. Den høje algekoncentration skyldes, at søerne gennem 

mange år er blevet tilført for mange næringsstoffer – især fosfor 

– fra spildevand og udvaskning fra landbrugsarealer. 

Algerne sænker vandets sigtbarhed og skaber ringere vækstbetingelser 

for bundvegetationen, fordi den får mindre sollys. 

Det bringer søernes økosystem i ubalance, og konsekvensen 

bliver typisk, at de domineres af få fiskearter som for eksempel 

skaller og brasen. 

Men på baggrund af data fra det danske overvågningsprogram 

NOVANA, har DMU Århus Universitet nu dokumenteret, at 

rovfisk som gedder og aborrer er i fremgang i en række danske 

søer. Det er et godt tegn, for rovfiskene er nemlig afhængige af 

vandets sigtbarhed, når de jager deres bytte. Deres fremgang 

tyder derfor på, at de kan se bedre. Den medfører også en 

bedre regulering af de dominerende skidtfiskearter. 

– Vi kan simpelthen måle, at rovfiskene er blevet større 

siden 1989. Dengang udgjorde de under 10 procent af søernes 

samlede biomasse, mens de i dag er oppe på cirka 30 procent.


Vi fanger ganske vist ikke flere rovfisk end dengang, men de er 

blevet større, siger Poul Nordemann Jensen, konsulent hos DMU 

Århus Universitet. 

Han understreger dog, at det er for tidligt at konkludere, at 

tendensen er statistisk sikker. Desuden bygger resultatet trods 

alt kun på undersøgelser af fiskebestanden i 15 af landets cirka 

1.000 større søer – men der er grund til optimisme. 

Spildevandsfokus gav pote 

De 19 søer er blevet undersøgt intensivt i perioden 1989 til 

2009. I løbet af den tid har Miljøministeriet samtidig gennemført 

tre store vandmiljøplaner. Også kommuner og amter har 

gjort en vigtig indsats for at begrænse udledningen af næringsstoffer 

– især fosfor. 

– Mange spildevandsanlæg er i løbet af de sidste 20-30 år 

blevet nedlagt eller effektiviseret. Dambrugene har også sænket 

deres udledning ved hjælp af bedre vandrensning, foder og fodermetoder. 

På de områder er vi kommet rigtig langt, og det er 

gevinsten ved den indsats, der begynder at gøre sig gældende. 

Men selvom der er positiv udvikling i søerne, er algekoncentrationen 

i mange tilfælde stadig for høj. Nu handler det især 

om bedre regulering af udledningen fra landbrugsarealer og 

enkeltejendomme, siger Poul Nordemann Jensen. 

Alger elsker fosfor 

Den mest effektive måde at bekæmpe algerne på er ved at 

sænke søernes indhold af fosfor. Det er dette næringsstof, der 

lettest kan bringes i underskud. Men det er lettere sagt end 

gjort. Fosfor har nemlig den egenskab, at det aflejres i søernes 

bundslam. Så selvom man sænker den aktuelle tilførsel, afgives 

der stadig relativt store mængder af fosfor fra bunden. 

– I løbet af det forrige århundrede blev vores søer tilført rigtigt 

meget fosfor, som nu ligger i deres bundlag. Så det er også 

fortidens synder, der spiller ind her. Derfor må man forvente, at 

der vil gå en del år, før vores forbedringer slår fuldt igennem. 

Det afhænger for eksempel også af, hvor stor vandgennemstrømning, 

der er i hver enkelt sø. For det er med udløbsvandet, 

fosforen transporteres væk, siger Poul Nordemann Jensen. 

I 11 af de 19 intensivt undersøgte søer er der siden 1989 konstateret 

et faldende klorofylindhold, som afspejler deres indhold 

af fosfor. I perioden 1990-1999 var fosforindholdet i det vand, 

der strømmer ind i søerne, gennemsnitligt på 0,17 milligram pr. 

liter, mens det i 2009 var faldet til 0,097 milligram pr. liter. 

Hvor langt er vi fra målet? 

Selvom der er mange usikkerhedsfaktorer på spil, er Poul 

Nordemann Jensen dog ikke i tvivl om, at rovfiskenes fremgang 

vidner om en bedre vandkvalitet. Men hvor langt er der så til, at 

søerne igen er i naturlig balance? Et forholdsvis enkelt spørgsmål 

med et lidt kompliceret svar. For det kommer an på, hvad 

vores mål er. Poul Nordemann Jensen forklarer: 

– Et drømmescenarium ville selvfølgelig være, at vi kunne 

bringe vores søer tilbage til deres oprindelige tilstand – altså 

som de var, før vi påvirkede dem. Men i et lille land med mange 

mennesker og intensivt landbrug er det mål ikke særlig realistisk. 

Der er dog stadig masser af plads til forbedring – og vi 

ved snart, hvad målene for det næste skridt i genopretningsprocessen 

bliver. Miljøministeriets nye vandplan er i øjeblikket i 

høring, og når den bliver endeligt vedtaget, foreligger der nogle 

helt klare målsætninger at arbejde videre med. 

Af Jesper Andersen 

Figur 1.1. Undersøgelseslokaliteter 

i NOVANA for intensivt 

overvågede søer i NOVANA i 

2009 (Bjerring et al. 2010). 

1 Indledning 

1.1 Det nationale program for overvågning 

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NO- 

VANA) trådte i kraft 1. januar 2004 (Danmarks Miljøundersøgelser 2004; 

Bijl noVana 

et al. (red.) 2007). Siden 1988 har Danmark haft et nationalt overvågningsprogram 

for vandområder. Dette program havde sit udspring i 

Vandmiljøplanen fra 1987, hvor der blev iværksat overvågning af vandmiljøet 

med hovedvægten på de vandkemiske forhold i havet, kystvande, 

søer, vandløb og grundvand, samt vigtige kilder til forurening, nemlig 

det spildevand, er disse landbrug og 19 via søer, luften. Pesticider der soM og andre en miljøfremme- del 

de af stoffer novanaprograMMet har siden programmets start været med er i blevet overvågningen af 

grundvand, og siden 1998 også i de øvrige dele af programmet. 

undersøgt intensivt i perioden fra 

Med implementeringen af NOVANA som et integreret overvågnings- 

1989 til 2009. der er dog kun fuldt 

program for vandmiljøet, luften og den terrestriske natur har Danmark 

fra datasæt 2004 haft en samlet, vedrørende systematisk overvågning fisk af for både akvatisk 15 af og terrestrisk 

natur og miljø. 

de 19 søer. 

Nors Sø 

Hornum Sø 

Hinge Sø 

Ravn Sø 

Søby Sø 

Bryrup Langsø 

Kvie Sø 

Holm Sø 

Engelsholm Sø 

Søgaard Sø 

St. Søgård Sø 

Søholm Sø 

Arreskov Sø 

Tissø 

Maglesø 

Vesterborg Sø 

Gedden er Danmarks største 

ferskvandsrovfisk. Den kan 

blive over en meter lang og de 

allerstørste fisk vejer over 20 kilo. 

Gedden har kun sine artsfæller 

som naturlige fjender - og kan 

derfor blive meget gamle. i 

lighed med aborren kan gedden 

også leve i havvand med lav 

saltindhold; den findes blandt 

andet langs østersøkysten. 

Arresø 

Furesø 

Gundsømagle Sø 

35 


9 

FOtO: LARS GEJL / SCANPIx

36 

naTur 

danmarks fortid skaL genoPLiVes 


naturstyrelsen har i samarbejde med kulturarvsstyrelsen skabt en ny hjemmeside, der dels fortæller 

om Danmarks fortidsminder, dels fortæller private lodsejere og kommuner, hvordan de skal pleje 

dem. Målet er, at langt flere fortidsminder igen skal frem i lyset og gøres tilgængelige for alle. 

ligt har der været et sted mellem 25.000- 

50.000. 

Den nye hjemmeside giver blandt andet 

og skilte. Og på den måde kan formidlingen 

af kommunens kulturhistoriske værdier 

blive både styrket og udviklet, så de bliver 

mere synlige og indbydende for borgere 

og turister, siger Stina Kaufmann. 

– Fortidsminderne kan på den måde give 

os mulighed for at formidle spændende historier 

fra fortiden om den natur, vores borgere 

og turister færdes i. Vi håber, at det 

er med til at give borgerne og turisterne 

en værdifuld og lærerig oplevelse, når de 

færdes i Kalundborg Kommune, siger hun. 

Og den fremgangsmåde er netop vejen 

frem, understreger Eva tørning Svendsen i 

Naturstyrelsen. 

– Vi er meget glade for, at kommunerne 

tager det her til sig. For os handler det jo 

om at få fl ere folk ud i naturen, siger hun. 

Kalundborgs kulturhistoriske værdier 

En af de kommuner, der har set lyset i 

fortiden, er Kalundborg. Her er man bevidst 

anmark har i alt mere end 30.000 

fredede fortidsminder spredt ud over 

d 

kongeriget. Desværre er det i dag kun et sted 

mellem 500 og 1.000 af dem, der er offentligt 

udførlige beskrivelser til, hvordan man skal 

pleje tilgroede gravhøje og ødelagt jætte- 

gået i gang med at sætte fokus på fortidsminderne 

i kommunen, forklarer skov- og 

tilgængelige. For tidens tand og århundreders 

fokus på alt andet end at bevare de gamle 

stuer. For mange steder har træer og buske 

gjort, at fortidsminderne ikke længere er 

landskabsingeniørstuderende Stina Kaufmann: 

– Vi får selv som kommune et bedre 

minder har skjult de mange tusinde historiske 

gravhøje, jættestuer, stendysser og andre 

synlige. Og når de store efterårsstorme 

hærger, så vælter træerne, og rødderne 

kendskab til vores fortidsminder, og det 

giver en følelse af ejerskab over dem. 

Desuden viser vi borgerne i kommunen, at 

vidnesbyrd om vores forfædres liv. 

– Årsagen er simpelthen den, at fortids- 

river fortidsminderne op. 

– Det svarer til at gå ind i Rigsarkivet og 

begynde at rive papir i stykker. Det er jo 

meget værdifuldt kildemateriale, der på den 

måde bliver ødelagt, siger arkæolog Lars 

Bjarke Christensen fra Kulturarvsstyrelsen. 

minderne ikke er blevet vedligeholdt. De er 

med tiden gået ud af brug, og så er de blevet 

vi prioriterer og interesserer os for naturen 

i vores område og vores fælles kulturarv, 

siger hun. 

Hun tilføjer, at det for Kalundborg Kom- 

Historien for vores fødder 

Han glæder sig derfor over, at både lodsejere 

og kommuner tilsyneladende er klar til 

at gøre en indsats for at bringe fortiden til 

live igen. 

– Historien ligger for vores fødder. Det er 

jo fantastisk, at man kan gå ud til en af de 

gamle jættehøje og være i samme gravkammer 

som stenalderfolket, siger Lars Bjarke 

Christensen. 

Han håber derfor, at der med hjemmesiden 

er sat gang i en proces, der med tiden 

mune derfor er vigtigt at sende et signal 

om, at man vil gå forrest, når det handler 

om at beskytte og bevare fortiden. 

– Fordi det er en vigtig del af vores 

fælles historie, som vi alle har en pligt til 

Værdifuldt kildemateriale 

I 1870’erne rejste Nationalmuseet rundt fra 

sogn til sogn for at registrere alle fortidsminder. 

Men først med fredningsloven fra 

1937 begyndte man at frede alle fortidsminder 

herhjemme. Og det betyder, at 

den mængde af fortidsminder, vi har i dag, 

kun er en lille procentdel af det, der har 

været engang. I dag har vi omkring 2.800 

stendysser og jættestuer tilbage – oprinde- 

at bevare for eftertiden; og fordi vi som 

kommune gerne vil være et forbillede for, 

hvordan man kan pleje og formidle sine 

fortidsminder både privat og offentligt, 

understreger Stina Kaufmann. 

Derfor har kommunen brugt den nye 

hjemmeside til at fi nde viden og historier 

om kommunens fortidsminder i forbindelse 

med at skulle lave nye plejeplaner, foldere 

enten skjult eller ødelagt, forklarer Lars Bjarke 

Christensen fra Kulturarvsstyrelsen. 

På den baggrund har Naturstyrelsen i samarbejde 

med Kulturarvsstyrelsen lanceret en 

omfattende hjemmeside, altomfortidsminder. 

dk, der dels fortæller noget om Danmarks 

mange fortidsminder, dels giver gode råd til, 

hvordan man som lodsejer eller kommune beskytter, 

plejer og formidler sine fortidsminder 

på en ny måde. 

Hjemmesiden er et resultat af den såkaldte 

Grøn Vækst-aftale, som regeringen og 

Dansk Folkeparti indgik forrige år – og som 

har udmøntet sig i, at der er blevet afsat 30 

millioner kroner frem til 2015 til formidling af 

kulturlandskabet, herunder fortidsminder og 

fredede områder.

skal give os adgang til langt flere fortidsminder 

end dem, der er synlige i dag – ikke 

Kunder i butikken 

Det handler altså om at beskytte og bevare 

mindst, når vi kører på vejene eller tager 

med toget. 

– Rigtig mange mennesker kører hver 

dag forbi flotte gravhøje og spektakulære 

vores fælles fortid. I første omgang retter 

hjemmesiden sig derfor mod ejerne af fortids- 

stendysser uden at ane noget om det, fordi 

vegetationen skjuler fortidsminderne. Hvis 

man fik dem frem i lyset og kunne se dem 

fra vejene, ville man pludselig opdage det 

spændende kulturlandskab, som vi har her i 

landet, siger Lars Bjarke Christensen. 


minderne: Lodsejere, kommunerne og staten. 

Og specielt kommunerne kan blive nøglen 

til succes med at få genskabt fortidsminderne, 

håber fuldmægtig og koordinator i Naturstyrelsen, 

Eva tørning Svendsen. 

– Kendskab giver som regel også ejerskab. 

Hvis folk opdager noget spændende, så får 

de også mere interesse for det, siger hun. 

Hun tilføjer, at Grøn Vækst-aftalen samtidig 

omfatter en særlig tilskudsordning, hvor man 

som kommune i offentlighedens interesse kan 

søge om penge til at formidle fortidsminder 

på privatejede arealer. 

Og den handske har en del kommuner allerede 

taget op. Ved seneste ansøgningsfrist i 

efteråret modtog Naturstyrelsen mere end 40 

ansøgninger – hvoraf flere var fra de samme 

kommuner. 

– Kommunerne kan ved at være med til at 

markere fortidsminderne vælge at gøre natur 

og fortidsminder til en del af deres image, og 

nogle kommuner har allerede indset, at det 

kan give kunder i butikken – både turister og 

dem, der måske er på udkig efter et sted at 

bo, siger Eva tørning Svendsen. 

aLTomforTidsminder.dk 

gå på opdagelse i danMarks fortid, 

oplev de historiske steder 

– og læs oM pleje og tilskud. websitet 

bliver udviklet yderligere 

senere på året Med Mere funktionalitet, 

data og Mobile apps. 

link: www.altoMfortidsMinder.dk 

37 


FOtO: CHRIStIAN RINGBÆK / SCANPIx

38 

ælg vandbaserede produkter, og 

kig efter miljømærket. Sørg for 

god udluftning i rummet og undgå 

hudkontakt. Aflever rester af byggeaffald 

– også PVC – på genbrugsstationen. Kort 

sagt: tænk grønt, når du køber ind og 

arbejder med maling, lak, lim, fugemasse 

eller PVC. Sådan lød rådene under Miljø- 

styrelsens kampagne i efteråret. 

Og de råd har gør det selv-folket tilsy- 

neladende taget til sig, for en evaluering 

af kampagnen viser nemlig, at 90-98 % af 

dem, der har set kampagnen, fremover vil 

følge dem: 

korTe nyheder 

Stor succes med gør det selv-kampagne 

V 

– Det er dejligt, at vi er trængt igennem 

til gør det selv-folket – og meget positivt, 

at over 90 procent vil følge kampagnens 

budskaber fremover. Det betyder meget, 

at vi kan nå ud til en målgruppe, som 

normalt ikke ville have miljø som en vig- 

tig parameter, forklarer civilingeniør Helle 

Winther fra Miljøstyrelsen Kemikalier. 

Et skridt 

nærmere 

nationalpark 

Skjern Å 

i starten af 2011 sendte 

miljøminister karen 

Ellemann (V) forslaget 

til nationalpark Skjern 

Å i offentlig høring. 

Høringsperioden løber 

frem til 9. maj – og dermed 

er vi ét skridt nærmere 

den fjerde danske 

nationalpark. 


Evalueringen viser desuden, at op mod 

12 procent flere modtagere af kampagnen 

nu vægter miljø højst, når de køber 

produkter. 

Gode råd igen igen 

Helle Winther mener, at kampagnens 

let tilgængelige råd har været nøglen til 

succes. 

– De handlingsmuligheder, vi beskriver, 

er ret enkle. Det er nemt at lave små 

ændringer i adfærd, der kan være med 

til at beskytte miljø og sundhed, når man 

køber, bruger og smider væk, siger hun. 

Alligevel kommer det en smule bag 

på hende, at kampagnens budskaber er 

trængt så massivt igennem. 

– Jeg er lidt overrasket, da vi er gået 

Kampagnesite: www.mst.dk/toolbox 

n 

aturrigdommen er stor i og 

omkring Skjern Å. Her lever flere 

truede dyre- og plantearter, den engang 

udrydningstruede Skjern Å-laks er vendt 

tilbage – det samme er odderen. 

Samtidig rummer området Nordeuro- 

pas største og Danmarkshistoriens dyre- 

ste naturgenopretningsprojekt – Skjern 

Enge: Her er mere end 40 kilometer åløb 

blevet udgravet, idet Skjern Ås oprinde- 

lige snoede forløb er blevet genskabt. 

Så stor som Langeland 

Området er ikke kun en naturlig perle: 

Der er også mange spor fra fortidens 

liv i og langs ådalen. Desuden rummer 

åen, engene, moserne og hedelandska- 

bet også rige muligheder for et aktivt 

friluftsliv. 

Området, der er omfattet af forslaget 

til Nationalpark Skjern Å, er på omkring 

25.000 hektarer – hvilket nogenlunde 

ud med tre meget overordnede råd, som 

ikke er nye budskaber. Alligevel har det 

flyttet noget at bringe dem frem i lyset 

igen, understreger hun. 


svarer til Langelands areal. Det bliver 

altså en stor og meget varieret national- 

park, som danskerne kan se frem til. 

Efter planen skal nationalparken ind- 

vies i løbet af sommeren 2011 – men frem 

til maj er det altså muligt at komme med 

høringssvar på nationalparkforslaget. 

Du kan læse meget mere om Natio- 

nalpark Skjern Å – og de tre etablerede 

danske nationalparker, samt den sidste 

planlagte, som skal ligge i Nordsjælland, 

på naturstyrelsens hjemmeside: www. 

danmarksnationalparker.dk 

Af Ulf Joel Jensen

ekordmange ørne 

aldrig tidligere har der været så 

mange ørne i Danmark som i denne 

vinter. Den strenge kulde får en del 

af æren – men bestanden af ynglende 

ørne herhjemme er også i 

stadig fremgang. 

Dansk Ornitologisk Forening i januar i år 

lavede midvintertælling, blev der registreret 

ikke mindre end 300 havørne rundt omkring i landet. 

Og det er rekord. 

En stor del af de mange ørne er formentlig fløjet 

hertil som følge af den strenge vinter i hele Nord- 

europa. Ørnene fra lande nord og øst fra Danmark 

har taget turen over Østersøen for at søge føde ved 

de danske kyster, lyder budet på de mange fugle fra 

ornitologerne. 

Det giver sig også udslag i, at de fleste ørne er set 

på Sjælland og de omkringliggende øer: På Lolland- 

Falster alene er der set i nærheden af 100 havørne, 

mens tallet for Sjælland ligger over 130. Landet over 

kiggede omkring 500 ornitologer efter ørne på 

midvintertællingen. 

Flere ynglende ørne 

Det er heldigvis ikke kun gæster på flugt fra kulden, 

der udgør den store bestand af ørne herhjemme: I 

2010 ynglede ikke færre end 37 registrerede havør- 

nepar i Danmark. 

De fik i alt 38 unger på vingerne, og dermed er 

der i alt opfostret 233 havørneunger i Danmark siden 

1996, hvor havnørnen efter 100 års fravær genind- 

vandrede som ynglefugl herhjemme. 

I Lille Vildmose i Jylland er der endda registreret 

to par ynglende kongeørne, som sidste år fik to un- 

ger på vingerne. Kongeørnen har ynglet i Danmark 

siden 1999. 


39 


FOtO: StEFFEN ORtMANN / SCANPIx

40 

udgiVeLser fra miLjøminisTerieT 

Udgivelser fra 

Miljøministeriet 

Naturstyrelsen 

www.naturstyrelsen.dk 

Vildtinformation 

2011 

1 Vildtinformation 2011 

Jagttiderne ændres 

fra 1. april 2011 

Vinterfodring af 

hjortevildt og hønsefugle 

Nyt digitalt system 

– regulering af vildt 

VILDTINFO_2011.indd 1 21-01-2011 12:03:38 

ViLdTinformaTion 2011* 

Vildtinformation, der udsendes 

til alle jagttegnsberettigede personer 

i Danmark, har i år blandt 

andet fokus på vinterfodring af 

vildtet. Bladet rummer endvidere 

vildtudbyttestatistikken for 

2009/10 og præsenterer Vilreg, 

der er det nye digitale system 

til ansøgninger om regulering af 

skadevoldende vildt. 

NST 2011 

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/ 

rdonlyres/678B187C-9B0D-45C1- 

8175-2C9D5228EFC9/120433/ 

Udgivelser2011vildtinformation. 

pdf 

Lysmarkering af 

VindmøLLer 

Som led i aftalen om etablering af 

et nationalt testcenter i Østerild 

er der nedsat en tværministeriel 

arbejdsgruppe bestående af 

transportministeriet, Forsvarsministeriet, 

Klima- og Energiministeriet, 

Risø DtU og Miljøministeriet 

(Formand). Arbejdsgruppen har 

med ekspertbistand fra trafi kstyrelsen 

og Vindmølleindustrien undersøgt 

og vurderet lysmarkering 

til luftfart i både en national og 

international kontekst. Søfartsafmærkning 

er ikke undersøgt i 

denne rapport og er omfattet af 

andre regler. Erfaringer fra Risø 

DtUs prøvestation ved Høvsøre 

indgår som bidrag i arbejdsgruppens 

arbejde med lysmarkeringsproblematikken.Arbejdsgruppens 

formål og opgave har været 

at beskrive det eksisterende 

grundlag for lysmarkering af 

vindmøller, at inddrage internationale 

erfaringer og den nyeste 


viden på området, og at komme 

med anbefalinger til det fremtidige 

arbejde med lysmarkering af 

vindmøller. 

Lysmarkering af vindmøller på 

land har til formål at fremhæve 

og tydeliggøre tekniske anlæg, 

således at piloter i luftfartøjer har 

tilstrækkelig tid til at foretage 

de nødvendige manøvrer for at 

undgå en kollision. 


Er der beskyttet natur 

på din ejendom? 

Information om naturbeskyttelseslovens §3 

er der beskyTTeT 

naTur På din ejendom? 

informaTion om 

naTurbeskyTTeLses- 

LoVens § 3* 

Dette hæfte er til dig, som har 

jord og derfor måske også er 

ejer eller bruger af nogle at disse 

særlige naturområder. Hæftet 

handler om den natur, der er 

beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Det er de små 

og store naturområder, der ofte 

ligger mellem de dyrkede marker. 

Det vil sige enge, overdrev, strandenge, 

heder, søer og vandhuller, 

moser og kær samt vandløb. 

Formålet med dette hæfte er at 

give dig et overblik over reglerne 

i naturbeskyttelseslovens § 3 – 

hvilke naturtyper og områder, der 

er beskyttede, og hvad du må 

foretage dig eller ikke foretage 

dig på dine naturarealer. Det 

er helt afgørende, at du som 

lodsejer kender til reglerne og 

respekterer dem. Vigtigst er det, 

at du er klar over, at du altid kan 

spørge din kommune, hvis du er i 

tvivl om reglerne og beskyttelsen. 


http://www.naturstyrelsen. 

dk/NR/rdonlyres/500C236D- 

EDB9-4694-BF0D- 

B9390F4C3CD9/120444/Udgivelser2011BeskyttetNatur1.pdf 

Sådan bestiller og fi nder du publikationer 

http://mim.schultzboghandel.dk 

tlf. 70 12 02 11 

E-mail: info@mim.dk 

* Publikationen fi ndes også som trykt udgave 

Oversigt over 

statslige interesser i 

kommuneplanlægningen 

2013 

oVersigT oVer 

sTaTsLige inTeresser i 

kommunePLanLÆgningen 

2013* 

Oversigt over statslige interesser 

i kommuneplanlægningen 2013 

er en oversigt over de eksisterende, 

overordnede mål og krav, 

som de nye kommuneplaner 

skal være i overensstemmelse 

med. Den indeholder desuden en 

oversigt over vedtagne statslige 

handlingsplaner, sektorplaner 

m.v., som kommuneplanerne skal 

spille sammen med. Oversigtens 

enkelte afsnit gengiver de krav, 

som kommuneplanerne skal 

opfylde for at tilgodese de statslige 

interesser. Det er krav, som 

har hjemmel i enten planloven, 

anden lovgivning, beslutninger i 

Folketinget eller som stammer fra 

politiske aftaler mellem regeringen 

og KL 


http://www.naturstyrelsen. 

dk/NR/rdonlyres/EF1D9E38- 

BDAF-4B78-9F54-4E49D- 

D1D8B67/121225/Kommune15270211.pdf 

Punktkilder 2009 

PunkTkiLder 2009 

Naturstyrelsen er fagdatacenter 

for punktkilder i forbindelse 

med det det nationale overvågningsprogram 

NOVANA. I dette 

program er der siden slutningen 

af fi rserne årligt udarbejdet 

en rapport med resultater fra 

overvågningen af punktkilderne; 

renseanlæg, industri, regnbetingede 

udløb, spredt bebyggelse, 

ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret 

fi skeopdræt. 



rdonlyres/10B91A8A-3937-4AB8- 

A246-12F0DB5C2126/119653/ 

punktkilder20091.pdf 

VANDMILJØ OG NATUR 2009 

NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning 

Faglig rapport fra DMU nr. 806 2010 

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER 

AU AARHUS UNIVERSITET 

VandmiLjø og naTur 2009 

Denne rapport indeholder resultater 

fra 2009 af det nationale 

program for overvågning af 

vandmiljø og natur (NOVANA) 

i Danmark. Rapporten indeholder 

en opgørelse af de vigtigste 

påvirkningsfaktorer og en status 

for tilstand i grundvand, vandløb, 

søer, havet samt for overvågning 

af udvalgte planter og dyr. 

Grundlaget for rapporten er de 

årlige rapporter, som udarbejdes 

af fagdatacentrene for de enkelte 

emneområder. Disse rapporter 

er baseret på data indsamlet 

af de statslige miljøcentre og 

Danmarks Miljøundersøgelser. 

Rapporten er udarbejdet af Danmarks 

Miljøundersøgelser, Aarhus 

Universitet efter aftale med 

Naturstyrelsen, der har ansvaret 

for det nationale overvågningsprogram. 

DMU, NST 2011 


rdonlyres/0F4193A3-113A-43F3- 

8754-33B2C4349302/119589/ 

FR806.pdf

Inspiration til planlægning 

i kystnærhedszonen 

Eksempelsamling 

insPiraTion TiL 

PLanLÆgning i 

kysTnÆrhedsZonen 

Kommunerne kan nu hente ny 

inspiration til, hvordan de bedst 

muligt planlægger for nye aktiviteter 

og anlæg i den såkaldte 

kystnærhedszone, der strækker 

sig fra stranden og tre kilometer 

ind i landet.Det fremgår af en ny 

publikation fra By- og Landskabsstyrelsen, 

som bl.a. refererer en 

lang række afgørelser fra naturklagenævn 

og domstole. 


http://www2.blst.dk/Publikationer/haraldsgade/Endeligudgave. 

pdf 

Sundhedsaspekter ved 

regnbaseret rekreativt vand 

i større byer 

sundhedsasPekTer Ved 

regnbasereT rekreaTiVT 

Vand 

trods fugleklatter og støv vil der 

normalt ikke være problemer ved 

at lede regnvand fra byens tage 

ud i soppebassiner og springvand. 

Årsagen er, at eventuelle 

skadelige stoffer optræder i meget 

små mængder. Det fremgår 

af en ny undersøgelse fra Naturstyrelsen, 

der gennemgår danske 

og internationale erfaringer med 

at bruge regnvand rekreativt i 

byen. Rapporten er udarbejdet 

som led i den miljøteknologiske 

handlingsplan. Byplanlæggere og 

andre, der går ind for bølgeskvulp 

og vandspejlinger i bybilledet, er 

med undersøgelsen kommet et 

skridt nærmere en mere blå by. 



rdonlyres/D8027060-4E37-4059- 

8CAC-DEB615179030/120987/ 

rekreativt_vand.pdf 

F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 

Miljøfarlige stoffer 

og ålekvabbe 

_ et feltstudie 

Regional actions Sammenfatning to 

improve nature 

in River Odense 

and Odense Fjord 

Project number LIFE04/NAT/DK/000022 

Final report covering 

April 1st to September 30th 2010 

miLjøfarLige sToffer i 

åLekVabber 

Misdannelser hos ålekvabber 

fanget i danske farvande kan 

skyldes, at de udsættes for 

dioxin, PCB og en række andre 

stoffer, som fi ndes visse steder 

i havmiljøet. Det viser en ny 

undersøgelse fra Naturstyrelsen 

(tidligere By- og Landskabsstyrelsen) 

udarbejdet af Danmarks 

Miljøundersøgelser, hvor man 

har sammenlignet antallet af 

misdannelser i et rent område 

ved Agersø og mere forurenede 

fjordområder ved Roskilde og 

Frederiksværk. 



rdonlyres/3750708A-CD5A-4726- 

BB06-C52853F55482/120602/ 

miljofarlige_stoffer_aalkvabber1. 

pdf 

aLT om forTidsminder 

Alt om fortidsminder.dk – er 

navnet på en ny portal med videovejledning, 

fakta og gode råd 

om korrekt pleje af fortidsminder. 

Websiden er også stedet, hvor interesserede 

kan få viden og svar 

på alt om Danmarks mere end 

30.000 fredede fortidsminder. 

Websiden er et resultat af den 

politiske aftale om Grøn Vækst, 

hvor regeringen og Dansk Folkeparti 

afsatte 30 mio. kr. frem til 

2015 til formidling af kulturlandskabet, 

herunder fortidsminder 

og fredede områder. Udformningen 

er sket i et samarbejde 

mellem Kulturarvsstyrelsen og 

Naturstyrelsen. 

www.altomfortidsminder.dk 

Miljøstyrelsen 

www.mst.dk 

redegøreLse om 

jordforurening 2009 

Denne rapport er Depotrådets 

årlige redegørelse til miljøministeren 

om indsatsen på jordforureningsområdet. 

I forhold til de 

tidligere år, indeholder denne 

redegørelse en mere detaljeret 

beskrivelse af regionernes indsats 

og administration på jordforureningsområdet. 

Redegørelse fra Miljøstyrelsen 1 

MST 2011 

1 

meTode TiL 

risikoanaLyse af 

kemikaLieinsPekTionens 

TiLsynsområder 

Miljøstyrelsen har fået udviklet en 

metode til risikoanalyse af Kemikalieinspektionenstilsynsområder. 

Metoden er udviklet af COWI 

A/S. Risikoanalysen foretages 

med udgangspunkt i en traditionel 

tilgang til risikovurdering, 

hvor risikoværdien ved en given 

lovovertrædelse opfattes som en 

funktion af sandsynligheden for 

at overtrædelsen sker og alvoren 

forbundet med overtrædelsen. 

Resultatet af risikoanalysen kan 

benyttes til at prioritere indsatsen 

imellem de forskellige bekendtgørelser 

og forordninger og til at 

prioritere hvilken målgruppe, der 

er relevant for kontrollen. Orientering 

fra Miljøstyrelsen 1 


sTraTegier oVer for 

PesTiCidTrusseLen 

mod grundVandeT fra 

PunkTkiLder 

Projektet beskriver en model til 

undersøgelse af pesticidpunktkilder. 

I en indledende skrivebordsundersøgelse 

udarbejdes 

en bruttoliste over potentielle 

pesticidpunktkilder i et opland. 

Ved hjælp af interviews med ejere 

og besigtigelse af lokaliteten 

reduceres bruttolisten til en nettoliste 

med de mest betydende 

pesticidpunktkilder. Herefter 

udføres fysiske screeningsundersøgelser 

på disse. Såfremt der 

konstateres pesticidforurening i 

grundvandet udvides undersøgelserne 

til at omfatte detaljerede 

fl uxbestemmelser. Bestemmelse 

af pesticidfl uxen giver mulighed 

for at sammenligne pesticidbelastningen 

fra forskellige punktkilder. 

Miljøprojekt 1332 


korTLÆgning af 

kemiske sToffer i 

rengøringsmidLer 

TiL oVn, komfur og 

keramiske PLader 

Produkter til rengøring af ovne 

og lignende samt af stålplejemidler 

i detailhandlen er kortlagt 

og analyseret for indhold af 

organiske opløsningsmidler og 

for nogle af produkterne også for 

PFOS. Rengøringsprodukterne 

blev vurderet ikke at medføre 

en kritisk belastning af hverken 

forbrugerens sundhed eller 

af miljøet ved anvendelsen af 

dem. Dog viste vurderingen, at 

enkelte af produkterne indeholdt 

organiske opløsningsmidler i 

koncentrationer, som i særlige 

tilfælde kan være kritiske for 

sundhed og miljø. Det anbefales 

bl.a. at minimere forbrug og antal 

41 

af forskellige rengøringsmidler, 

der anvendes i husholdningen, og 

at undgå produkter, der er klassifi 

cerede som sundhedsskadelige. 

Kortlægning af kemiske stoffer i 

forbrugerprodukter 106 


sLamafVanding 

og håndTering af 

afLøbsVand På dambrug 

I projektet blev der etableret 

et simpelt båndfi lter til opkoncentrering 

af slam på dambrug. 

Forsøget viste, at det ved umiddelbar 

afvanding af skyllevand 

fra renseprocesserne i dambrug 

er muligt at reducere udledningen 

af næringssalte og organisk 

materiale væsentligt og dermed 

mindske udledningen til vandmiljøet. 

Det blev vist, at det med 

et simpelt båndfi lter er teoretisk 

muligt at mindske udledningen 

til recipienten med hhv. 12, 61 og 

53 % af kvælstof, fosfor og COD. 

Forsøget viste, at metoden er 

sikker i drift, nem at anvende og 

anlægsinvesteringen er relativt 

begrænset. Den samlede omkostning 

til forrentning, afskrivning 

og drift er estimeret til 480 – 590 

kr. pr. dag, eller en årlig omkostning 

på 175.000 – 215.000 kr. Det 

afvandede slam endte med et 

tørstofi ndhold på ca. 8 %, mod 

typisk 3 %. Miljøprojekt 1346 


surVey and heaLTh 

assessmenT of ProduCTs 

for inTerior Car Care 

the Danish Environment Protection 

Agency has performed a 

survey of chemicals in products 

for interior car care. In addition, 

a number of products were selected 

for chemical analysis and 

assessment of effects on human 

health. the exposure calculations 

for inhalation of the chemical 

substances in the products show 

no health risk related to normal 

use of the analysed products for 

interior car care. the products 

must be used in double amounts 

and more frequent than every 

second week before a long term 

risk is possible. the exposure 

calculations for skin contact show 

that even though the products 

for interior car care are applied 

without using gloves, then there 

will be no health risk connected 

with using the analysed product 

as long as the user washes hands 

after use or only uses interior car 

care products every fortnight. 

Survey of Chemical Substances in 

Consumer Products 105 



42 

TroLig boLig 

Kampagnen Rolig Bolig - Få råd 

til mindre vejstøj i almene boliger, 

sætter fokus på vejstøjens 

sundhedsskadelige konsekvenser 

og giver gode råd til, hvordan 

boligorganisationer kan dæmpe 

vejstøj. Bag kampagnen står Miljøministeriet, 

Landsbyggefonden 

og Socialministeriet. Formålet 

med kampagnen er at informere 

beboere og ledelse i almene 

boligafdelinger om vejstøjens 

konsekvenser for helbred og livskvalitet, 

og at der er fl ere gode 

metoder til at dæmpe støjen. 

Se kampagnen på www.roligbolig.dk 


miLjønyT nr. 60 

I udgave nummer 60 af Miljøstyrelsens 

elektroniske nyhedsbrev 

kan man læse om gravide 

og hormonforstyrrende stoffer 

og om at gulvpuslespil på det 

danske marked ikke udgør nogen 

sundhedsrisiko for børn. 

www.miljonyt.dk 

Kort & Matrikelstyrelsen 

www.kms.dk 

Strategisk grundlag 

Kort & Matrikelstyrelsen 2011-2015 

STEDET SOM INDGANG 

TIL DIGITAL FORVALTNING 

udgiVeLser fra miLjøminisTerieT 

sTedeT som indgang TiL 

digiTaL forVaLTning* 

Data skal kun indhentes én gang, 

de skal vedligeholdes, hvor det 

kan gøres mest effektivt, og de 

skal kunne anvendes bredt på 

tværs af forvaltningsniveauer og 

sektorer i den offentlige administration. 

Disse principper er helt centrale 

i Kort & Matrikelstyrelsens 

nye strategiske grundlag, Stedet 

som indgang til digital forvaltning, 

og de skal bidrage til at 

gøre den offentlige sektor mere 

sammenhængende, enkel og 

effektiv. Principperne underbygger 

i høj grad det fællesoffentlige 

samarbejde omkring digitalisering. 

Strategien er fx på linje med 

tankerne bag en række fællesoffentlige 

initiativer, såsom Danmarks 

Miljøportal og Statens It. 

KMS 2011 

http://www.kms.dk/NR/ 

rdonlyres/47171A93-BB47-447C- 

A977-9D16652CA1C6/0/_Strategi_Final_web.pdf 


TECHNICAL REPORT NO. 09 

Change detection for semi-automatic 

map database updating 

Allan Aasbjerg Nielsen and Brian Pilemann Olsen 

Change deTeCTion for 

semi-auTomaTiC maP 

daTabase uPdaTing 

the problem dealt with in this report 

concerns automatic change 

detection: determination of 

changes in between two states. 

KMS conducts fl ight campaigns 

over a given geographical area 

approximately every third year 

(sometimes even more often). 

the outcome is nadir looking 

aerial photos and computed ortho 

photos. the photos are georeferenced 

by GPS, INS and aerial 

triangulation, and the images are 

used for 3D mapping. At time t0 

the map database, at this time 

FOt, is established. At time t0 

+Δt the map data base is to be revised, 

and a new fl ight campaign 

carried out. the revision process 

is carried out by 3D-superimposition 

of the existing map database 

onto the stereo models from the 

new fl ight campaign. Differences 

(changes) are manually detected 

and collected by a human stereo 

operator. this is a process step 

that is very time consuming and 

thus costly. Also it is not evident 

if all changes are detected by the 

human operator. For these reasons 

the development of an automatic 

change detection algorithm 

would be very profi table as map 

production costs could be reduced 

dramatically. If all changes 

changes are detected automatically 

the human stereo operator 

could automatically "‘jump"’ from 

one potential change to another 

only using time collecting the 

change and not wasting time 

searching for changes. this 

report presents a new method for 

automatic change detection. the 

algorithm is based on an iterated 

version of an established method 

in multivariate statistics, namely 

canonical correlation analysis. 

the algorithm has been applied 

to a representative Danish suburban 

test area of 1x1 km2 and the 

outcome of this investigation is 

presented. 

technical report no. 9 

KMS 2010 

ftp://ftp.kms.dk/download/ 

technical_Reports/KMS_technical_Report_9.pdf 

TECHNICAL REPORT NO. 10 

Horizontal Accuracy of Digital 

Elevation Models 

M. Nour Hawa Thomas Knudsen Simon L. Kokkendorff Brian P. Olsen Brigitte C. Rosenkranz 

horiZonTaL aCCuraCy of 

digiTaL eLeVaTion modeLs 

Quality control procedures for 

digital elevation models are often 

focused on checking the validity 

of the raw measurements behind 

the fi nal gridded model. And 

rightfully so since, as the adage 

goes, “garbage in, garbage out”: 

without good measurements it is 

impossible to obtain a good fi nal 

model. 

But for the end user of the 

gridded model, the validity and 

accuracy of the model per se is 

much more interesting. And while 

the vertical accuracy of the fi nal 

model can be checked in a fairly 

straightforward manner (by comparing 

independently surveyed 

point heights with height values 

obtained by interpolation in the 

grid), the same is not true with 

respect to the horizontal accuracy: 

the horizontal accuracy relates 

to the true position of objects 

in the landscape – objects which 

may even be hard to resolve due 

to the limited grid cell size. For 

DK-DEM, the new Danish national 

elevation model, we have a stated 

goal of a horizontal accuracy on 

the order of 1 m – but a grid cell 

size of 1.6 m. It should be evident 

that while we have all reasons to 

believe that the desired accuracy 

has been reached for the LiDAR 

point cloud behind DK-DEM, it 

is an entirely different and much 

more complex, story to ensure 

that the accuracy has been carried 

all the way through to the 

grid. the following papers tell 

that “much more complex story”: 

First an executive summary, 

confi rming that the accuracy goal 

has been reached. the summary 

is followed by a paper describing 

in which sense we defi ne horizontal 

accuracy. the third paper describes 

how the actual tests were 

carried out, and is followed by 4 

lab reports describing the results 

from each of 4 test sites. DK-DEM 

is a large and complex dataset, 

so by its very nature it will have 

occasional errors. the present 

report does, however, support the 

assertion that the overall quality 

of DK-DEM is very high. 

technical report no. 10 

KMS 2010 

ftp://ftp.kms.dk/download/ 

technical_Reports/KMS_technical_Report_10.pdf 

akTueL informaTion 

om de danske haVne og 

broer 

På www.danskehavnelods.dk 

fi ndes informationer om danske 

erhvervs- og lystbådehavne samt 

om vej- og jernbanebroer i de 

danske farvande. Informationerne 

opdateres ugentlig. 

Søkort og nautiske publikationer 

distribueres af Iver C. Weilbach & 

Co. A/S: 

www.weilbach.dk 

Lovstof 

Lov om ændring af lov om et 

testcenter for store vindmøller 

ved Østerild 

(Ekspropriation af eksisterende 

produktionsvindmøller m.v.) 

Lov nr. 159 af 1. marts 2011 

Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse 

m.v. af husdyrbrug 

(Ændring af reglerne om udledning 

af ammoniak og om beholdere 

til opbevaring af fl ydende 

husdyrgødning, inddragelse af 

offentligheden m.v.) 

Lov nr. 122 af 23. februar 2011 

Bekendtgørelse om anmeldelsesordningen 

efter naturbeskyttelseslovens 

§ 19 b og skovlovens 

§ 17 

Bkg. nr. 101 af 11. februar 2011 

Bekendtgørelse om beretninger 

om miljøtilsyn og miljøgodkendelser 

m.v. 


Bekendtgørelse om ophævelse 

af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt 

dyrehold, husdyrgødning, 

ensilage m.v. 


Bekendtgørelse om organisationers 

frivillige deltagelse i en fællesskabsordning 

for miljøledelse 

og miljørevision (EMAS) 


Bekendtgørelse om klassifi cering 

og fastsættelse af mål for 

naturtilstanden i internationale 

naturbeskyttelsesområder 

Bkg. nr. 144 af 20. januar 2011 

Bekendtgørelse om udarbejdelse 

af økonomisk analyse til brug for 

vandplaner 

Bkg. nr. 39 af 19. januar 2011

Bekendtgørelse om kvalitetskrav 

for skaldyrvande 


Bekendtgørelse om kortlægning 

af ekstern støj og udarbejdelse af 

støjhandlingsplaner 


Bekendtgørelse om klassificering, 

emballering, mærkning, salg og 

opbevaring af kemiske stoffer og 

produkter 


Bekendtgørelse om nødområder 

og planer herfor 


Bekendtgørelse om dumpning 

af optaget havbundsmateriale 

(klapning) 


Nye regler fra EU 

Denne rubrik indeholder lovstof 

fra EU. yderligere information klik 

ind på www.eurlex.europa.eu/da/ 

index.htm. Her er der bl.a. mulighed 

for at se tidligere udgaver 

af EF-tidende, hvor ovennævnte 

regler offentliggøres, samt finde 

gode søgemuligheder. 

akTiVsToffer 

Om ændring af Rådets direktiv 

91/414/EØF for at optage myclobutanil 

som aktivstof og om 

ændring af beslutning 2008/934/ 

EF 

Kommissionens direktiv 2011/2/ 

EU af 7. januar 2011 

01.2011 

06 På cykel mod sygdom 

18 Meyer – madmand med mission 

30 Hvid sol 


91/414/EØF for at optage 6-benzyladenin 

som aktivstof og om 


EF 


EU af 3. januar 2011 


91/414/EØF for at optage bromuconazol 

som aktivstof 

Kommissionens direktiv 

2010/92/EU af 21. december 

2010 


91/414/EØF for at optage 

metosulam som aktivstof og om 


EF 



2010 


91/414/EØF for at optage pyridaben 

som aktivstof og om ændring 

af beslutning 2008/934/EF 



2010 

Om ændring af Europa-Parlamentets 

og Rådets direktiv 98/8/ 

EF med henblik på at optage 

nonansyre som et aktivt stof i 

bilag I hertil 


EU af 8. februar 2011 




fenoxycarb som et aktivt stof i 







(Z,E)-tetradeca-9,12-dienylacetat 

som et aktivt stof i bilag I og IA 

hertil 






bifenthrin som et aktivt stof i 




eu-miLjømÆrkeT 

Om ændring af beslutning 

2002/741/EF, 2002/747/EF, 

2003/31/EF, 2003/200/EF, 

2005/341/EF og 2005/343/ 

EF for at forlænge gyldigheden 

af miljøkriterierne for tildeling 

af EU-miljømærket til bestemte 

produkter 

Kommissionens afgørelse af 4. 

februar 2011 

abonner På miLjø danmark 

MiljødanMark udkoMMer Med 6 ordinære 

nuMre oM året – og du kan få et 

helt års abonneMent for bare 68 kr. 

soM skole, firMa eller organisation 

kan Man få tilsendt 30 ekseMplarer af 

hvert blad for bare 650 kr. oM året – 

inklusiv MoMs. 

bestil dit abonnement på miljødanmark 

ved at sende en mail til inFo@mim.dk - 

eller ringe på 70 12 02 11. 

Kun 68,- 

pr. år! 

MiljøDanmark 

Nummer 2 – april 2011 

Udgiver Miljøministeriet 

Højbro Plads 4 

1200 København K 

Redaktionsmail 

miljoedanmark@mim.dk 

tlf. 33 92 76 00 

Bladet udkommer med 

6 ordinære numre om året 

og dækker emner fra: 

• Miljøstyrelsen 

• Naturstyrelsen 

• Kort & Matrikelstyrelsen 

Artikler i MiljøDanmark giver 

ikke nødvendigvis udtryk for 

Miljø ministeriets holdning. 

Eftertryk af artikler er kun tilladt 

efter aftale. Brug af citater er 

tilladt med kildegengivelse. 

Redaktion 

• Ansvarshavende redaktør 

Direktør Lars Hindkjær 

• Redaktør 

Jens Dissing Munk 

jedmu@mst.dk 

tlf. 72 54 42 04 

• Redaktionssekretær 

Ulf Joel Jensen 

ujj@kongkuglepen.dk 

tlf. 25 54 20 13 

• Billedredaktion 

Fotograf Mikkel Østergaard 

mikkelostergaard@image.dk 

tlf. 40 16 15 14 

• Design & layout 

Rumfang 

britt@rumfang.dk 

tlf. 33 69 20 77 

• Udgivelser og lovstof 

Jesper Schmidt, jesch@mst.dk 

tlf. 72 54 44 59 

• Journalistpraktikant 

Christoffer Voss, chvos@mst.dk 

tlf. 72 54 42 07 

• Tryk 

Rosendahls-Schultz Grafisk, 

miljøcertificeret (ISO 14001) 

• Forsidefoto 

Ricky John Molley 

Desuden følges bladet af en 

redaktionskomité fra ministeriets 

institutioner 

Jakob Lybek og troels Rolf, 

Naturstyrelsen; Chris Hammeken, 

Kort & Matrikelstyrelsen; thomas 

Hag og Michael Borg Rasmussen, 

Miljøministeriets Departement. 

Skriv indlæg til bladets redaktion, 

læs artikler fra gamle numre 

og se yderligere informationer 

på bladets hjemmeside 

www.mim.dk/udgivelser/ 

miljødanmark 

Redaktionen er afsluttet 

den 25. marts 2011 

43

forårsfornemmeLser 

Hvad der ved første øjekast kunne ligne et overaktivt 

erotisk liv, handler for et afrikansk egern tilsyneladende 

om noget helt andet: nemlig hygiejne og forebyggelse 

af kedelige sygdomme. 

god hygIejne 

d 

Husk at onanere 

efter parring. 

et er forår. 

Dagene bliver længere. træerne 

grønnere. temperaturen stiger – og for 

de fl este dyrearter på vores breddegrader 

gælder det, at de nu også skal til at 

tænke på at videreføre arten. Safterne 

stiger med andre ord også. 

2.000 timers onanistudier 

Midt i dette gavmilde hav af spirende liv 

kan man ganske let – som den britiske 

biolog Jane M. Waterman – forfalde til en 

fascination af reproduktionens kringelkroge. 

tag nu, som Jane M. Waterman, 

det namibiske børsteegern. En fætter til 

det amerikanske jordegern og velsignet 

med et set med menneskelige øjne ganske 

nuttet udseende. 

Dertil kommer en – for hannernes 

vedkommende – overordentlig aktiv højre 

pote. Børsteegernet hører simpelthen til 

blandt dyrerigets ivrige masturbatorer. 

En gruppe, der desuden omfatter blandt 

andet pingviner, spækhuggere og hjorte. 

Jane M. Waterman har brugt intet 

mindre end 2.000 timer på at studere de 

autoerotiske udfoldelser hos den afrikanske 

gnaver. Og hun har nu et helt igennem 

alternativt bud på, hvorfor hannerne 

tyer til selvtilfredsstillelse. 

Intet går til spilde 

Ifølge Waterman handler det nemlig 

hverken om tilfredsstillelse eller om at 

højne sædkvaliteten – som ellers er de to 

mest udbredte forklaringer på autoerotik 

i dyreriget. Waterman har nemlig iagttaget, 

at børsteegernet onanerer oftere 

umiddelbart efter, det har parret sig – og 

i det hele taget onanerer hannerne oftere 

i den periode, hvor de er seksuelt aktive 

med hunnerne. 

Derfor mener Jane M. Waterman, at 

det handler om at forebygge kønssygdomme. 

Masturbationen er simpelthen et 

spørgsmål om at rengøre kønsorganerne 

grundigt – udvendigt såvel som indvendigt. 

For det nuttede lille hanegern er 

tilsyneladende en værre karl: Ikke bare 

onanerer det i tide og utide – det er også 

aldeles promiskuøs i sin omgang med 

det modsatte køn. Børsteegernet har 

skiftende – og rigtigt mange – seksuelle 

partnere i parringssæsonen. 

Skulle der nu sidde en enkelt læser og 

få ondt af det stakkels dyr, som med dén 

slags vaner midt i Kalahariørkenen nok 

kan ende med at føle sig en smule udtørret, 

så bare rolig. Jane M. Waterman kan 

nemlig rapportere, at meget lidt går til 

spilde: Egernet spiser sin egen sæd efter 

endt afvaskning. 


Kilde: www.forskning.no 

samt www.plosone.org 

ILLUStRAtION: SARA MARIttA BRASSE 

Magasinpost MMP 

ID-nr. 42296

MiljøDanmark nr 2 2011 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?