MiljøDanmark nr 2 2011 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

40 udgiVeLser fra miLjøminisTerieT Udgivelser fra Miljøministeriet Naturstyrelsen www.naturstyrelsen.dk Vildtinformation 2011 1 Vildtinformation 2011 Jagttiderne ændres fra 1. april 2011 Vinterfodring af hjortevildt og hønsefugle Nyt digitalt system – regulering af vildt VILDTINFO_2011.indd 1 21-01-2011 12:03:38 ViLdTinformaTion 2011* Vildtinformation, der udsendes til alle jagttegnsberettigede personer i Danmark, har i år blandt andet fokus på vinterfodring af vildtet. Bladet rummer endvidere vildtudbyttestatistikken for 2009/10 og præsenterer Vilreg, der er det nye digitale system til ansøgninger om regulering af skadevoldende vildt. NST 2011 http://www.naturstyrelsen.dk/NR/ rdonlyres/678B187C-9B0D-45C1- 8175-2C9D5228EFC9/120433/ Udgivelser2011vildtinformation. pdf Lysmarkering af VindmøLLer Som led i aftalen om etablering af et nationalt testcenter i Østerild er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af transportministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Risø DtU og Miljøministeriet (Formand). Arbejdsgruppen har med ekspertbistand fra trafi kstyrelsen og Vindmølleindustrien undersøgt og vurderet lysmarkering til luftfart i både en national og international kontekst. Søfartsafmærkning er ikke undersøgt i denne rapport og er omfattet af andre regler. Erfaringer fra Risø DtUs prøvestation ved Høvsøre indgår som bidrag i arbejdsgruppens arbejde med lysmarkeringsproblematikken.Arbejdsgruppens formål og opgave har været at beskrive det eksisterende grundlag for lysmarkering af vindmøller, at inddrage internationale erfaringer og den nyeste M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1 viden på området, og at komme med anbefalinger til det fremtidige arbejde med lysmarkering af vindmøller. Lysmarkering af vindmøller på land har til formål at fremhæve og tydeliggøre tekniske anlæg, således at piloter i luftfartøjer har tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige manøvrer for at undgå en kollision. NST 2011 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens §3 er der beskyTTeT naTur På din ejendom? informaTion om naTurbeskyTTeLses- LoVens § 3* Dette hæfte er til dig, som har jord og derfor måske også er ejer eller bruger af nogle at disse særlige naturområder. Hæftet handler om den natur, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det er de små og store naturområder, der ofte ligger mellem de dyrkede marker. Det vil sige enge, overdrev, strandenge, heder, søer og vandhuller, moser og kær samt vandløb. Formålet med dette hæfte er at give dig et overblik over reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3 – hvilke naturtyper og områder, der er beskyttede, og hvad du må foretage dig eller ikke foretage dig på dine naturarealer. Det er helt afgørende, at du som lodsejer kender til reglerne og respekterer dem. Vigtigst er det, at du er klar over, at du altid kan spørge din kommune, hvis du er i tvivl om reglerne og beskyttelsen. NST 2011 http://www.naturstyrelsen. dk/NR/rdonlyres/500C236D- EDB9-4694-BF0D- B9390F4C3CD9/120444/Udgivelser2011BeskyttetNatur1.pdf Sådan bestiller og fi nder du publikationer http://mim.schultzboghandel.dk tlf. 70 12 02 11 E-mail: info@mim.dk * Publikationen fi ndes også som trykt udgave Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 oVersigT oVer sTaTsLige inTeresser i kommunePLanLÆgningen 2013* Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er en oversigt over de eksisterende, overordnede mål og krav, som de nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med. Den indeholder desuden en oversigt over vedtagne statslige handlingsplaner, sektorplaner m.v., som kommuneplanerne skal spille sammen med. Oversigtens enkelte afsnit gengiver de krav, som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser. Det er krav, som har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL NST 2011 http://www.naturstyrelsen. dk/NR/rdonlyres/EF1D9E38- BDAF-4B78-9F54-4E49D- D1D8B67/121225/Kommune15270211.pdf Punktkilder 2009 PunkTkiLder 2009 Naturstyrelsen er fagdatacenter for punktkilder i forbindelse med det det nationale overvågningsprogram NOVANA. I dette program er der siden slutningen af fi rserne årligt udarbejdet en rapport med resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fi skeopdræt. NST 2011 http://www.naturstyrelsen.dk/NR/ rdonlyres/10B91A8A-3937-4AB8- A246-12F0DB5C2126/119653/ punktkilder20091.pdf VANDMILJØ OG NATUR 2009 NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 806 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET VandmiLjø og naTur 2009 Denne rapport indeholder resultater fra 2009 af det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur (NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelse af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand i grundvand, vandløb, søer, havet samt for overvågning af udvalgte planter og dyr. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. Disse rapporter er baseret på data indsamlet af de statslige miljøcentre og Danmarks Miljøundersøgelser. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet efter aftale med Naturstyrelsen, der har ansvaret for det nationale overvågningsprogram. DMU, NST 2011 http://www.naturstyrelsen.dk/NR/ rdonlyres/0F4193A3-113A-43F3- 8754-33B2C4349302/119589/ FR806.pdf
Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen Eksempelsamling insPiraTion TiL PLanLÆgning i kysTnÆrhedsZonen Kommunerne kan nu hente ny inspiration til, hvordan de bedst muligt planlægger for nye aktiviteter og anlæg i den såkaldte kystnærhedszone, der strækker sig fra stranden og tre kilometer ind i landet.Det fremgår af en ny publikation fra By- og Landskabsstyrelsen, som bl.a. refererer en lang række afgørelser fra naturklagenævn og domstole. NST 2011 http://www2.blst.dk/Publikationer/haraldsgade/Endeligudgave. pdf Sundhedsaspekter ved regnbaseret rekreativt vand i større byer sundhedsasPekTer Ved regnbasereT rekreaTiVT Vand trods fugleklatter og støv vil der normalt ikke være problemer ved at lede regnvand fra byens tage ud i soppebassiner og springvand. Årsagen er, at eventuelle skadelige stoffer optræder i meget små mængder. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Naturstyrelsen, der gennemgår danske og internationale erfaringer med at bruge regnvand rekreativt i byen. Rapporten er udarbejdet som led i den miljøteknologiske handlingsplan. Byplanlæggere og andre, der går ind for bølgeskvulp og vandspejlinger i bybilledet, er med undersøgelsen kommet et skridt nærmere en mere blå by. NST 2011 http://www.naturstyrelsen.dk/NR/ rdonlyres/D8027060-4E37-4059- 8CAC-DEB615179030/120987/ rekreativt_vand.pdf F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe _ et feltstudie Regional actions Sammenfatning to improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final report covering April 1st to September 30th 2010 miLjøfarLige sToffer i åLekVabber Misdannelser hos ålekvabber fanget i danske farvande kan skyldes, at de udsættes for dioxin, PCB og en række andre stoffer, som fi ndes visse steder i havmiljøet. Det viser en ny undersøgelse fra Naturstyrelsen (tidligere By- og Landskabsstyrelsen) udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, hvor man har sammenlignet antallet af misdannelser i et rent område ved Agersø og mere forurenede fjordområder ved Roskilde og Frederiksværk. NST 2011 http://www.naturstyrelsen.dk/NR/ rdonlyres/3750708A-CD5A-4726- BB06-C52853F55482/120602/ miljofarlige_stoffer_aalkvabber1. pdf aLT om forTidsminder Alt om fortidsminder.dk – er navnet på en ny portal med videovejledning, fakta og gode råd om korrekt pleje af fortidsminder. Websiden er også stedet, hvor interesserede kan få viden og svar på alt om Danmarks mere end 30.000 fredede fortidsminder. Websiden er et resultat af den politiske aftale om Grøn Vækst, hvor regeringen og Dansk Folkeparti afsatte 30 mio. kr. frem til 2015 til formidling af kulturlandskabet, herunder fortidsminder og fredede områder. Udformningen er sket i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen. www.altomfortidsminder.dk Miljøstyrelsen www.mst.dk redegøreLse om jordforurening 2009 Denne rapport er Depotrådets årlige redegørelse til miljøministeren om indsatsen på jordforureningsområdet. I forhold til de tidligere år, indeholder denne redegørelse en mere detaljeret beskrivelse af regionernes indsats og administration på jordforureningsområdet. Redegørelse fra Miljøstyrelsen 1 MST 2011 1 meTode TiL risikoanaLyse af kemikaLieinsPekTionens TiLsynsområder Miljøstyrelsen har fået udviklet en metode til risikoanalyse af Kemikalieinspektionenstilsynsområder. Metoden er udviklet af COWI A/S. Risikoanalysen foretages med udgangspunkt i en traditionel tilgang til risikovurdering, hvor risikoværdien ved en given lovovertrædelse opfattes som en funktion af sandsynligheden for at overtrædelsen sker og alvoren forbundet med overtrædelsen. Resultatet af risikoanalysen kan benyttes til at prioritere indsatsen imellem de forskellige bekendtgørelser og forordninger og til at prioritere hvilken målgruppe, der er relevant for kontrollen. Orientering fra Miljøstyrelsen 1 MST 2011 sTraTegier oVer for PesTiCidTrusseLen mod grundVandeT fra PunkTkiLder Projektet beskriver en model til undersøgelse af pesticidpunktkilder. I en indledende skrivebordsundersøgelse udarbejdes en bruttoliste over potentielle pesticidpunktkilder i et opland. Ved hjælp af interviews med ejere og besigtigelse af lokaliteten reduceres bruttolisten til en nettoliste med de mest betydende pesticidpunktkilder. Herefter udføres fysiske screeningsundersøgelser på disse. Såfremt der konstateres pesticidforurening i grundvandet udvides undersøgelserne til at omfatte detaljerede fl uxbestemmelser. Bestemmelse af pesticidfl uxen giver mulighed for at sammenligne pesticidbelastningen fra forskellige punktkilder. Miljøprojekt 1332 MST 2011 korTLÆgning af kemiske sToffer i rengøringsmidLer TiL oVn, komfur og keramiske PLader Produkter til rengøring af ovne og lignende samt af stålplejemidler i detailhandlen er kortlagt og analyseret for indhold af organiske opløsningsmidler og for nogle af produkterne også for PFOS. Rengøringsprodukterne blev vurderet ikke at medføre en kritisk belastning af hverken forbrugerens sundhed eller af miljøet ved anvendelsen af dem. Dog viste vurderingen, at enkelte af produkterne indeholdt organiske opløsningsmidler i koncentrationer, som i særlige tilfælde kan være kritiske for sundhed og miljø. Det anbefales bl.a. at minimere forbrug og antal 41 af forskellige rengøringsmidler, der anvendes i husholdningen, og at undgå produkter, der er klassifi cerede som sundhedsskadelige. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter 106 MST 2011 sLamafVanding og håndTering af afLøbsVand På dambrug I projektet blev der etableret et simpelt båndfi lter til opkoncentrering af slam på dambrug. Forsøget viste, at det ved umiddelbar afvanding af skyllevand fra renseprocesserne i dambrug er muligt at reducere udledningen af næringssalte og organisk materiale væsentligt og dermed mindske udledningen til vandmiljøet. Det blev vist, at det med et simpelt båndfi lter er teoretisk muligt at mindske udledningen til recipienten med hhv. 12, 61 og 53 % af kvælstof, fosfor og COD. Forsøget viste, at metoden er sikker i drift, nem at anvende og anlægsinvesteringen er relativt begrænset. Den samlede omkostning til forrentning, afskrivning og drift er estimeret til 480 – 590 kr. pr. dag, eller en årlig omkostning på 175.000 – 215.000 kr. Det afvandede slam endte med et tørstofi ndhold på ca. 8 %, mod typisk 3 %. Miljøprojekt 1346 MST 2011 surVey and heaLTh assessmenT of ProduCTs for inTerior Car Care the Danish Environment Protection Agency has performed a survey of chemicals in products for interior car care. In addition, a number of products were selected for chemical analysis and assessment of effects on human health. the exposure calculations for inhalation of the chemical substances in the products show no health risk related to normal use of the analysed products for interior car care. the products must be used in double amounts and more frequent than every second week before a long term risk is possible. the exposure calculations for skin contact show that even though the products for interior car care are applied without using gloves, then there will be no health risk connected with using the analysed product as long as the user washes hands after use or only uses interior car care products every fortnight. Survey of Chemical Substances in Consumer Products 105 MST 2011 M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1
Page 1 and 2: 02.2011 14 En hjælpende hånd til
Page 3 and 4: 12 grønne indkøb På dagsordenen
Page 5 and 6: store udvidelse af det beskyttede o
Page 7 and 8: naturstyrelsen har i samarbejde med
Page 9 and 10: overdrev på hovedet Sammen med lok
Page 11 and 12: kVÆg PLejer naTuren Det er forskel
Page 13 and 14: m en hør nu lige her - det er tre,
Page 15 and 16: n ær den lille by Rebild, midt ime
Page 17 and 18: sargasso-tangen hÆrger ræbergoble
Page 19 and 20: Èn samlet indgang til data Det dig
Page 21 and 22: PorTrÆT Den gamle danske sang bygg
Page 23 and 24: delse på hans holdninger til dansk
Page 25 and 26: jesper asholt er en ivrig naturbrug
Page 27 and 28: Fremtidens regn maler byen blå Byp
Page 29 and 30: Mikael Møller bor i første sals h
Page 31 and 32: korT om birkemus Birkemusen måler
Page 33 and 34: fisk med VokseVÆrk danMarks Miljø
Page 35 and 36: FOtO: LARS LAURSEN / SCANPIx Vi fan
Page 37 and 38: skal give os adgang til langt flere
Page 39: ekordmange ørne aldrig tidligere h
Page 43 and 44: Bekendtgørelse om kvalitetskrav fo

MiljøDanmark nr 2 2011 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?