MiljøDanmark nr 2 2011 - Miljøministeriet

m
en hør nu lige her – det er tre, fi re
– fem mandeår alene i indkøbsafdelingen,
du taler om der. Det har vi slet
ikke – og det får vi heller ikke.
Stemmen er nærmest drillende og
tilhører den kommunale klimakoordinator
fra Greve Kommune. Han er – sammen
med en række andre miljø- og klimaansatte
i både offentligt og privat regi – til
et netværksmøde om grønne indkøb i
Næstved.
Mødet er en del af en Grøn Indkøbsuge,
arrangeret af Miljøstyrelsen,
hvor indkøbs- og miljøansvarlige fra både
erhvervslivet og offentlige institutioner
kan få inspiration til at styre deres driftsindkøb
i en mere miljørigtig retning.
Indkøb – en stor miljømuskel
Greves klimakoordinator er med egne ord
i fuld gang med at drille Miljøstyrelsens
Mette Lise Jensen, som under overskriften
”Det er ikke så svært” giver tips og
genveje til grønne indkøb. For den kommunale
pointe er, at det måske heller ikke
nødvendigvis er så pokkers let. Og det
medgiver Mette Lise Jensen faktisk:
– I det offentlige er man underlagt EU’s
udbudsregler, når man køber ind. Og det
komplicerer tingene, fordi man i et udbudsmateriale
for eksempel ikke må stille
krav om, at ens vare skal bære et bestemt
miljømærke. Man kan derimod godt
kræve, at varerne lever op til de krav, der
ligger bag miljømærket – og det kaster
en del forvirring af sig hos de offentlige
indkøbere, som kun må stille miljøkrav
der knytter sig direkte til det indkøbte
og ikke til produktionsprocessen. På den
Miljø- eller
klimahensyn?
Klima og miljø hænger tæt sammen. Alligevel kan der
være forskel på at tage hensyn til miljøet og hensyn
til klimapåvirkninger, forklarer Karen Dahl Jensen fra
Miljømærkning Danmark. Hun henviser til risikoen for
et såkaldt burdenshift og advarer mod et ensidigt fokus
på klimaet. Det handler om, at man i sin iver for at
mindske CO2-udslippet blot fl ytter miljøbelastningen
et andet sted hen:
- Hvis man for eksempel skulle vaske på den mest
energieffektive måde og udelukkende fokuserede på
at nedbringe CO2-udslippet i forbindelse med tøjvask,
så kunne man vælge at rengøre tøjet med klor;
måde er det meget enklere at være miljørigtig
indkøber i den private sektor, siger
hun og fortsætter:
– Men vi er opmærksomme på udfordringerne,
og vi inviterer derfor alle
kommuner til at deltage i Partnerskabet
for offentlige grønne indkøb. Derudover
har vi formuleret nogle udbudstekster,
som de offentlige indkøbere kan klippe
ind i deres udbudsmateriale, siger Mette
Lise Jensen.
Alligevel er de offentlige myndigheder
og institutioner langt foran erhvervslivet,
når det gælder grønne indkøb. Og
det betyder, at der er et endda meget
stort potentiale for miljøforbedringer på
indkøbsområdet i Danmark som hele. Det
offentlige Danmark indkøber varer og
tjenesteydelser for omkring 160 milliarder
kroner årligt, svarende til cirka 10 procent
af vores bruttonationalprodukt. tallet for
de private virksomheder skønnes at være
omkring tre gange så højt.
Stjæl med arme og ben!
– Det er klart, at et så enormt forbrug af
varer og ydelser også har en miljøeffekt.
Derfor siger det næsten også sig selv, at
begynder indkøberne både i det private
erhvervsliv og det offentlige først at stille
grønne krav til deres leverandører, så kan
det få en meget stor afsmittende effekt
på miljøet, siger Mette Lise Jensen.
Den grønne indkøbsuge er et led i Miljøstyrelsens
arbejde med at få de små og
mellemstore private virksomheder i tale.
For hvis de også begynder at spille med
miljømusklerne og stille systematiske
grønne krav til deres leverandører, kan
det starte en positiv kædereaktion, hvor
kravet om miljøhensyn fl yttes længere og
længere ud i leverandørkæden.
– EU-Kommissionen er også opmærksom
på det her, og de har opfordret medlemsstaternes
myndigheder til at arbejde
med støtte til private grønne indkøb. Og
i Miljøstyrelsen arbejder vi for at skabe
nogle fælles EU-kriterier for grønne indkøb.
Det vil på sigt kunne gøre det endnu
enklere for indkøberne at stille miljøkrav,
fortæller Mette Lise Jensen.
Debatten på dagens inspirationsmøde
er livlig. De cirka 20 deltagere kommer
både fra erhvervsliv og kommuner
– og de er enige om, at der skal stilles
miljøkrav i indkøbet. Men også om at de
jævnligt møder problemer. For eksempel
i form af kringlede udbudsregler. Eller
besvær med at kontrollere, at leverandørerne
nu også som lovet lever op til de
stillede miljøkrav.
– Det er rigtigt, at der kan være praktiske
udfordringer og konkrete forhindringer
i dagligdagen. Men min pointe er, at
der også er rigtigt mange genveje, man
kan skyde. Man kan for eksempel se efter
miljømærkerne Blomsten og Svanen. Eller
efter energimærkerne på hvidevarer og
køretøjer. Man kan også trække på de
mange hjælpeværktøjer som eksempelvis
Miljøstyrelsen stiller til rådighed. Eller
bruge vidensinstitutioner som Center
for Grøn transport. Det handler om at
trække på andres erfaringer og stjæle de
gode idéer – der er jo ingen grund til at
opfi nde den grønne tallerken to gange,
slutter Mette Lise Jensen.
Af Ulf Joel Jensen
det gør det rent og hvidt selv i helt koldt vand. Til
gengæld får man skabt et andet og meget alvorligt
miljøproblem, pointerer hun.
Af samme grund er klimaproblematikken tænkt ind
i miljømærkerne Svanen og Blomsten på linje med
andre miljøkrav. Og derfor kan de offi cielle miljømærker
være forbrugernes og indkøbernes genvej til et
miljørigtigt valg.
13
M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1