MiljøDanmark nr 2 2011 - Miljøministeriet

FOtO: LARS LAURSEN / SCANPIx
Vi fanger ganske vist ikke flere rovfisk end dengang, men de er
blevet større, siger Poul Nordemann Jensen, konsulent hos DMU
Århus Universitet.
Han understreger dog, at det er for tidligt at konkludere, at
tendensen er statistisk sikker. Desuden bygger resultatet trods
alt kun på undersøgelser af fiskebestanden i 15 af landets cirka
1.000 større søer – men der er grund til optimisme.
Spildevandsfokus gav pote
De 19 søer er blevet undersøgt intensivt i perioden 1989 til
2009. I løbet af den tid har Miljøministeriet samtidig gennemført
tre store vandmiljøplaner. Også kommuner og amter har
gjort en vigtig indsats for at begrænse udledningen af næringsstoffer
– især fosfor.
– Mange spildevandsanlæg er i løbet af de sidste 20-30 år
blevet nedlagt eller effektiviseret. Dambrugene har også sænket
deres udledning ved hjælp af bedre vandrensning, foder og fodermetoder.
På de områder er vi kommet rigtig langt, og det er
gevinsten ved den indsats, der begynder at gøre sig gældende.
Men selvom der er positiv udvikling i søerne, er algekoncentrationen
i mange tilfælde stadig for høj. Nu handler det især
om bedre regulering af udledningen fra landbrugsarealer og
enkeltejendomme, siger Poul Nordemann Jensen.
Alger elsker fosfor
Den mest effektive måde at bekæmpe algerne på er ved at
sænke søernes indhold af fosfor. Det er dette næringsstof, der
lettest kan bringes i underskud. Men det er lettere sagt end
gjort. Fosfor har nemlig den egenskab, at det aflejres i søernes
bundslam. Så selvom man sænker den aktuelle tilførsel, afgives
der stadig relativt store mængder af fosfor fra bunden.
– I løbet af det forrige århundrede blev vores søer tilført rigtigt
meget fosfor, som nu ligger i deres bundlag. Så det er også
fortidens synder, der spiller ind her. Derfor må man forvente, at
der vil gå en del år, før vores forbedringer slår fuldt igennem.
Det afhænger for eksempel også af, hvor stor vandgennemstrømning,
der er i hver enkelt sø. For det er med udløbsvandet,
fosforen transporteres væk, siger Poul Nordemann Jensen.
I 11 af de 19 intensivt undersøgte søer er der siden 1989 konstateret
et faldende klorofylindhold, som afspejler deres indhold
af fosfor. I perioden 1990-1999 var fosforindholdet i det vand,
der strømmer ind i søerne, gennemsnitligt på 0,17 milligram pr.
liter, mens det i 2009 var faldet til 0,097 milligram pr. liter.
Hvor langt er vi fra målet?
Selvom der er mange usikkerhedsfaktorer på spil, er Poul
Nordemann Jensen dog ikke i tvivl om, at rovfiskenes fremgang
vidner om en bedre vandkvalitet. Men hvor langt er der så til, at
søerne igen er i naturlig balance? Et forholdsvis enkelt spørgsmål
med et lidt kompliceret svar. For det kommer an på, hvad
vores mål er. Poul Nordemann Jensen forklarer:
– Et drømmescenarium ville selvfølgelig være, at vi kunne
bringe vores søer tilbage til deres oprindelige tilstand – altså
som de var, før vi påvirkede dem. Men i et lille land med mange
mennesker og intensivt landbrug er det mål ikke særlig realistisk.
Der er dog stadig masser af plads til forbedring – og vi
ved snart, hvad målene for det næste skridt i genopretningsprocessen
bliver. Miljøministeriets nye vandplan er i øjeblikket i
høring, og når den bliver endeligt vedtaget, foreligger der nogle
helt klare målsætninger at arbejde videre med.
Af Jesper Andersen
Figur 1.1. Undersøgelseslokaliteter
i NOVANA for intensivt
overvågede søer i NOVANA i
2009 (Bjerring et al. 2010).
1 Indledning
1.1 Det nationale program for overvågning
Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NO-
VANA) trådte i kraft 1. januar 2004 (Danmarks Miljøundersøgelser 2004;
Bijl noVana
et al. (red.) 2007). Siden 1988 har Danmark haft et nationalt overvågningsprogram
for vandområder. Dette program havde sit udspring i
Vandmiljøplanen fra 1987, hvor der blev iværksat overvågning af vandmiljøet
med hovedvægten på de vandkemiske forhold i havet, kystvande,
søer, vandløb og grundvand, samt vigtige kilder til forurening, nemlig
det spildevand, er disse landbrug og 19 via søer, luften. Pesticider der soM og andre en miljøfremme- del
de af stoffer novana­prograMMet har siden programmets start været med er i blevet overvågningen af
grundvand, og siden 1998 også i de øvrige dele af programmet.
undersøgt intensivt i perioden fra
Med implementeringen af NOVANA som et integreret overvågnings-
1989 til 2009. der er dog kun fuldt
program for vandmiljøet, luften og den terrestriske natur har Danmark
fra datasæt 2004 haft en samlet, vedrørende systematisk overvågning fisk af for både akvatisk 15 af og terrestrisk
natur og miljø.
de 19 søer.
Nors Sø
Hornum Sø
Hinge Sø
Ravn Sø
Søby Sø
Bryrup Langsø
Kvie Sø
Holm Sø
Engelsholm Sø
Søgaard Sø
St. Søgård Sø
Søholm Sø
Arreskov Sø
Tissø
Maglesø
Vesterborg Sø
Gedden er Danmarks største
ferskvandsrovfisk. Den kan
blive over en meter lang og de
allerstørste fisk vejer over 20 kilo.
Gedden har kun sine artsfæller
som naturlige fjender - og kan
derfor blive meget gamle. i
lighed med aborren kan gedden
også leve i havvand med lav
saltindhold; den findes blandt
andet langs østersøkysten.
Arresø
Furesø
Gundsømagle Sø
35
M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1
9
FOtO: LARS GEJL / SCANPIx