MiljøDanmark nr 2 2011 - Miljøministeriet

18
miLjøsTyring
dIgItalt atlas kan vIse
klIMaforandrIngernes
konsekvenser
Et digitalt atlas over Danmark kan hjælpe med at forstå klimaforandringernes
indvirken på landbrugsudbytte gennem historien.
ommuner, sogne og politikredse. Det er blot tre ud af et
utal af forskellige myndigheder og områder, hvorigennem
Danmark er administreret.
Og vil man i forbindelse med klimaundersøgelser, historisk
forskning eller kommunal sagsbehandling have et overblik over,
hvordan Danmark er blevet administreret gennem tiden, er det
næsten umuligt. Det skal et nyt forsøgsprojekt, DIGDAG, gøre
op med.
– DIGDAG er et atlas over den måde, Danmark er administreret
på de sidste 400 år. Det viser de administrative områder,
hvor store de er, og om de har ændret sig, fortæller Peder Dam,
PhD ved SAxO-Instituttet, Københavns Universitet.
– Man kan bruge det som noget at hægte andre data op på.
Man kan for eksempel få vist, hvor intensivt landbruget var i de
enkelte sogne. Eller man kan vise, hvad udbyttet for landbruget
har været, fortæller han.
M i l j ø D a n M a r k n r . 2 a p r i l 2 0 1 1
Guldgrube af informationer
Det digitale atlas kan også bruges til undersøgelser af klimaforandringernes
indfl ydelse på udbyttet fra landbruget eller i
forbindelse med administration af kommuner og stat.
– Det er en guldgrube af historiske informationer om, hvordan
dansk landbrug har forandret sig. Du kan fi nde historiske oplysninger
for at se, hvor god landbrugsproduktionen var, og man
vil kunne relatere det til det, man ved om klimaforandringer,
siger Peder Dam, der understreger, at DIGDAG egentlig bare er
et skelet, man kan bruge til at ordne alle slags oplysninger – og
så er det lige meget, om det handler om antal giftgrunde, gulerødder
eller anbragte børn.
– Du kan kun lave sådan nogle kortlægninger, hvis du også
kan placere de enkelte områder. Det kan jeg med det her skelet,
siger han.