MiljøDanmark nr 2 2011 - Miljøministeriet

24
PorTrÆT
" Vi skal finde
historierne
om det gode,
bæredygtige
liv - og så
køre de store
mediekanoner
i stilling"
bLå bog,
jesPer ashoLT
født i silkeborg 1960
uddannet på skuespillerskolen
ved århus teater, 1991
bosat i værløse og gift Med
forlagsredaktør nanna
katrine lund. parret har to
børn på 7 og 12 år
har Medvirket i en lang række
teaterforestillinger, tvserier
og filM
vinder af to bodilpriser og to
robertpriser
naturelsker og ivrig windsurfer
og fluefisker
kritisk forbruger
M I l j ø d a n M a r k n r . 1 f e b r u a r 2 0 1 1
Ting versus nærvær
Hvis man kaster et blik rundt i familien Asholts hus, kan man godt se, at der
ikke lægges vægt på sidste nye skrig inden for boligmode og elektronik. De
fleste møbler og ting har haft et langt og nyttigt liv. Et fladskærmstv og et
vinkøleskab har dog sneget sig ind. For Jesper Asholt handler god forbrugeradfærd
ikke om at leve på en sten, men om at undgå unødvendigt og
CO2-tungt forbrug.
– Der findes anerkendt forskning, der viser, at man opnår en større og
længerevarende lykkefølelse ved at gøre noget for andre mennesker end
ved at købe ting. Det giver selvfølgelig et kick at købe eller få noget lækkert
– det kender jeg udmærket selv. Men følelsen holder ikke ret længe. Alligevel
udtrykker vi tit vores følelser for hinanden gennem ting – især over for vores
børn. Men det er nærværet og fællesoplevelserne, de husker bedst. Jeg tror,
vores fokus på materielle ting handler meget om manglende tid. ting er
nemme at købe og hurtige at give – opmærksomhed er mere tidskrævende.
Jeg foreslår, vi flytter blikket væk fra det materielle og bruger mere tid på
hinanden. På virkelig at være til stede for hinanden. Det lyder måske naivt,
men jeg har også et lidt smånaivt sind – så det passer meget godt, siger
Jesper Asholt og smiler.
Fælleskulturelle ændringer
Han indrømmer gerne, at den CO2-lette vej passer godt til hans baggrund
og livsstil. Mange vil måske opleve det som en større udfordring at sænke
deres materielle forbrug og derfor tøve med at skifte adfærd. Her mener
Jesper Asholt, at politikerne, medierne og de kulturskabende institutioner –
som han selv arbejder med – har en stor opgave foran sig.
Klimaproblemerne er komplekse og har ikke rigtig ændret vores virkelighed
endnu. Derfor tror vi ikke rigtig på dem og anlægger en slags lad os nu
se-holdning, der begrænser vores handlekraft. Problemet skal flyttes tættere
på os – ind i vores dagligstuer. Ikke ved hjælp af skrækscenarier, men med
klare billeder og historier om det nye liv. Historier, som folk kan relatere sig
til og investere tryghedsskabende, positive følelser i. Det vil efter Jesper Asholts
mening være med til at udløse en ægte og dybtfølt vilje til forandring.
Han forventer dog ikke, at folk er i stand til at udskifte deres normer og
værdier fra dag til dag. Det skal ske over tid og gennem forandring af vores
fælles referencerammer. Som eksempel giver Jesper Asholt vores holdning
til firhjulstrækkere. For få år siden forbandt vi dem især med værdier som
frihed og styrke. Men nu bliver vores opfattelse i stigende grad påvirket af, at
de bruger mere brændstof end almindelige biler. Det betyder, at firhjulstrækkerens
signalværdi forandrer sig, og det får flere af os at fravælge dem på
frivillig basis.
– Der bliver snakket utrolig meget om teknologi og besparelser i miljø- og
klimadebatten – og vi har selvfølgelig et stort behov for viden i form af tørre
tal. Men de taler først og fremmest til vores fornuft – ikke vores følelser. Derfor
skal vi også bearbejde problemerne kulturelt. Vi skal have dem længere
frem i lyset, for at kunne gøre dem til en del af os selv. Jeg tror, det handler
om at finde historierne om det gode, bæredygtige liv. Dem, der fortæller
os, at der faktisk kan være store fordele i at leve et liv med mindre forbrug
– og så køre de store mediekanoner i stilling. Jeg mener ikke politiske film
eller teater – det har intet med rød eller blå blok at gøre. Jeg taler om nære
fortællinger med indhold, der er gyldige for os alle sammen. Unge og gamle.
I byerne og på landet. Fortællinger, der tager folk i hånden og hjælper dem
med at hitte rede på det hersens klimaproblem, som de får smidt i hovedet
hele tiden, men ikke føler, de kan gøre en brik ved. Det mener jeg virkelig, vi
bør gøre noget ved, siger Jesper Asholt og gør en længere pause, mens han
lader blikket vandre ud i haven.
Han ligner grangiveligt én, der lige har fået en god idé.
Af Jesper Andersen Foto: Ricky John Molly