Klik her for at se hele årskriftet - Nyborg Bibliotek

Arkæologiske udgravninger i 1994
Under restaureringen blev betonbrønden brudt op, og under denne
fandtes et par store egeplanker. Skiver heraf blev udsavet og indsendt
til Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser i det
håb, at man ved at tælle årringene kunne få en datering af den eller
de tidligere brøndkonstruktioner. DesvælTe lod det sig ikke gøre, så
alle dateringer af aktiviteter ved kilden må baseres på skriftlige
kilder samt på de genstande, som fandtes ved den arkæologiske
undersøgelse vest for kilden.
For at vække det slumrende kildevæld blev der vest for betonbrønden
gravet en ca. 6 m lang og ca. 1 m bred grøft gennem det
indtil 1 m tykke muldlag og helt ned til fast lerundergrund (fig. 4).
Snart kunne det ses, at der for hver skovlfuld jord, som rendegraveren
løftede op, fulgte store mængder skår af knuste lerkar.
Arkæologer fra Odense Bys Museer gik nu i gang med at sigte en
del af den opgravede jord for at bjerge et repræsentativt udsnit afde
genstande, som var ofret i og tabt ved kilden i tidens løb. Jorden
blev tillige gennemgået med metaldetektor for at finde mønter, som
kunne give oplysninger om det tidsrum, hvor man havde ofret i
kilden. Endelig blev væggene i den gravede rende neden for brønden
afrenset og tegnet, og de iagttagelser, som blev gjort ved undersøgelsen,
giver et godt indblik i århundreders aktiviteter på stedet.
Neden for kilden lå der direkte oven på undergrundens
moræneler et indtil ca. 35 cm tykt gruslag, som var aflejret af
rindende og, at dømme ud fra grusets farve, jemholdigt vand
(fig. 5). Gruslaget indeholdt tusindvis af potteskår, enkelte glasskår
samt mønter, som viser, at laget er aflejret i senmiddelalder og
renæssance - i 15.-17. århundrede. Der fandtes ikke med sikkerhed
ældre eller yngre genstande i laget, som strakte sig indtil ca. 4,5 m
neden for kildebrønden. Hvor stor udstrækning dette lag havde,
kunne ikke ses i den smalle grøft, men der kan måske være tale om
50 kvadratmeter. Over gruslaget lå muldjord iblandet spredte potteog
glasskår samt mønter, hvoraf den yngste var fra 1856. I laget lå
også en del indtil ca 75 cm store sten (fig. 6). Disse lå især op mod
den modeme betonkumme, og der kan næppe være tvivl om, at de
oprindelig har indgået i en fonn for konstruktion omkring kilden,
måske fra den dobbelte stenrække, som er omtalt i 1856, eller det
stendige, som Achton Friis omtaler i forbindelse med sit besøg på