Klik her for at se hele årskriftet - Nyborg Bibliotek
Klik her for at se hele årskriftet - Nyborg Bibliotek
Klik her for at se hele årskriftet - Nyborg Bibliotek
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ritualer ved kildebesøg<br />
Som det fremgår af det ovenstående uddrag af Johannes Evangeliet,<br />
var <strong>for</strong>udsætningen <strong>for</strong> helbredel<strong>se</strong>, <strong>at</strong> besøget blev gennemført<br />
efter bestemte regler. Også de danske helligkilder har været omf<strong>at</strong>tet<br />
af <strong>for</strong>skellige regler, der kan veksle fra sted til sted, men nogle<br />
af de generelle ritualer skal nævnes <strong>her</strong>.<br />
Først og fremmest troede man, <strong>at</strong> kildevandet havde særlige<br />
kvaliteter på bestemte tidspunkter af året og døgnet. Ofte havde<br />
kilden sin maksimale "ydeevne" omkring Sankt Hans, hvilket jo<br />
ganske belejligt også er i den lune del af året - og måske ikke tilfældigt<br />
omkring tidspunktet <strong>for</strong> den hedenske midsommerfest. Af<br />
andre vigtige kildedage nævnes Valborg aften 30. april- altså tiden<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>årets komme. Regis<strong>se</strong> kilde skulle tillige have været særligt<br />
velbesøgt Bodelsdag den 17. juni. Nogle kilder skulle opsøges gentagne<br />
gange, f.eks. tre dage, tre bestemte ugedage eller tre år i træk<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> opnå den rigtige effekt, og vandet havde størst effekt, hvis<br />
man overn<strong>at</strong>tede på stedet. Vandet kunne dog også bringes hjem,<br />
men det mistede straks kraften, hvis det blev bragt under tag.<br />
For Regis<strong>se</strong> kildes vedkommende er der udførlige beskrivel<strong>se</strong>r<br />
af de til kildebesøget knyttede ritualer; kun et par skal nævnes <strong>her</strong>".<br />
FOl' det første måtte den syge ikke <strong>se</strong>lv hente vandet i kilden; dette<br />
skulle gøres af en anden person som en næstekærlig handling.<br />
Dernæst var det vigtigt, <strong>at</strong> man ikke skubbede og ma<strong>se</strong>de på, når<br />
man stod i køen hen til kilden, <strong>for</strong> skete det, <strong>for</strong>svandt vandet straks<br />
og randt først igen, når roen var genoprettet. Man gik <strong>her</strong>efter rundt<br />
om kilden og kastede en skilling ned i kildebrønden, hvorefter vandet<br />
kunne opø<strong>se</strong>s. Det var vigtigt, <strong>at</strong> opøsningen <strong>for</strong>egik med en ny<br />
og ubrugt lerskål, og af samme årsag var der en mængde pottemagere,<br />
der havde salgsboder på stedet. Ofte beskrives det som en<br />
fast del af kildebesøget, <strong>at</strong> de lerkar, som blev anvendt til <strong>at</strong> tage<br />
vand med, skulle smadres efter brug. Ved Regis<strong>se</strong> kilde oply<strong>se</strong>s det<br />
dog, <strong>at</strong> skålene blev taget med hjem, <strong>for</strong>di der til stadighed ville<br />
være noget helbredende ved det vand, som man øste op med dem.<br />
Vandet kunne nu drikkes, hvis det skulle bruges mod indvortes<br />
sygdomme, eller man kunne vaske sig <strong>her</strong>i, hvis lidel<strong>se</strong>n var af<br />
udvortes karakter. De klæder eller <strong>for</strong>bindinger, som den syge<br />
Schmidt 1926:67f; 1927:22ff.
Change language