Klik her for at se hele årskriftet - Nyborg Bibliotek

Den 3. januar 1909 satte det i med vintertåge over Storebælt.
Fyrpasseren, løjtnant 10hnsen passede sit job og var klar ved knaldstationen.
Ved den lejlighed havde Johnsen taget sin l4-årige søn
med. De var på natarbejde og havde "knaldet" for færgen, der gik
ind kl 23. Man ventede nu den næste færge, som skulle passere kort
efter, og Johnsen havde gjort klar til skud. Det betød, at patronerne
var armeret og lagt frem for at de kunne hægtes på vippen. Sådan
var situationen i det lille skur på klinten - intet usædvanligt måske
bOliset fra en enkelt ting: En vigtig komponent ved maskineriet
manglede! Knaldstationen var nemlig indrettet sådan, at patronerne
ikke kunne antændes elektrisk, før vippen var svinget på plads. Men
den anordning, som skulle spærre for strømmen, var i uorden, og
den var netop den dag blevet afmonteret og sendt til Odense til reparation.
Det krævede med andre ord den yderste forsigtighed at arbejde
på knaldstationen den aften.
Det var omtrent midnat, da folk i Nyborg blev vækket af et ualmindeligt
gennemtrængende brag. Eller rettere af en hel serie af
brag ude fra stationen. Den umulige ulykke var hændt, og redningsmandskab
fra lodshusene såvel som fra Nyborg strømmede til
for at se, hvad der var sket. De undersøgelser, der blev foretaget
kunne bagefter sammenfattes sådan her:
Johnsen havde halet galgen ned og skulle til at fæstne de to
patroner. De lå på bordet foran ham, men lige da han greb efter den
første skete uheldet - uden at det senere var muligt at forklare,
hvordan det gik til. Den ene patron eksploderede inde i det lille
skur, som var tæt tillukket i det kolde vejr. Resultatet var
forfærdeligt. Det var som om selve helvedet brød løs. Der lå 7 - 8
patroner på bordet og de eksploderede alle sammen. Bordet blev
naturligvis knust, og det gjorde den ene væg og gulvet også. Og
midt i denne eksplosion befandt Johnsen og hans søn sig. Tilfældet
ville, at Johnsen ved det første brag blev slynget tværs gennem
skuret og havnede oven på drengen, der blev væltet om på gulvet
og til en vis grad beskyttet af faderens krop. Johnsen registrerede
det ene brag efter det andet, mens han lå hen over sønnen, og han
kunne mærke, hvordan varmen i skuret i et nu steg til det ulidelige.
Eksplosionen udviklede et lufttryk, som på en eller anden måde fik
døren i skuret til at klemme fast, og det blev vanskeligt for de to at
få kæmpet sig ud af den lille bygning. Men det lykkedes, og til sin