Klik her for at se hele årskriftet - Nyborg Bibliotek

Fyrpasser og stationsforstander
Lowe var født i 1849. I sine yngre dage ville han - som så mange
andre unge mænd - gerne ind ved det rullende vidunder: Jernbanen.
Men så kom krigen i 1864, og han meldte sig som frivillig. Da den
var ovre, var han blevet løjtnant - man avancerede hurtigt i de dage.
Tilbage i Nyborg forblev han ved garnisonen nogle år, men i 1872
fik han sit ønske opfyldt: han blev ansat ved stationen her i byen.
Man kan forestille sig, at ansættelsen har haft noget at gøre med de
ændringer, som naturligt måtte ske, da den gamle banegård nede på
molen blev nedlagt. En ny station blev bygget på Dampskibsrnolen.
I 1883 blev Lowe ansat som stationsforstander ved jernbane- og
isbådsstationen på Knudshoved og jernbanestationen på Slipshavn.
Det var hans opgave dels at holde stationen i stand og passe
togdriften - hvilket dog ikke tog meget afhans tid - men også at tilse
materiellet, der skulle bruges ved isbådstranspOlier. Det drejede sig
først og fremmest om bådene, men også om det udstyr, der skulle
medbringes i form af trækstænger, tæpper, ekstra proviant m.v.
Ved siden af dette job, som han passede sammen med en
stationskarl, fik Lowe også opgaven som fyrpasser ved knaldstatianen
og fyret. På Knudshoved har der været fyr fra før midten
af 1700-tallet. Dette første fyr på stedet havde ganske rigtigt været
et vippefyr, hvor man fyrede med kul i en jerngryde. Det blev
erstattet i 1809 af et "rigtigt" fyrtårn, som dog kun var tre meter
højt. I 1894 blev der bygget et flot nyt jerntårn på syv meters højde,
og det var ved dette tårn, at Lowe øvede sin velsignelsesrige
gerning. Det blev nemlig stående til 1948, da det nuværende
Knudshoved Fyr blev bygget.
Alt i alt var det altså en noget blandet landhandel, Lowe havde
med at gøre derude på Knudshoved. Kedeligt har det næppe været,
og der har heller ikke været tid til at kede sig. På Slipshavn boede
flere af Nyborgs bekendte lodser, og dem havde Lowe et næli
naboskab med til fælles glæde. Lowe blev kendt som en yderst rar
og tjenstvillig mand, som alle tilsyneladende satte pris på. Det ser
man bl.a. af, at han i 1906 fik en helt speciel gave - så vidt vi kan
se uden ydre tidsmæssig anledning. Hans lods-venner gav ham et
sølvcigarskrin "som tak for godt naboskab og mange tjenester i
årenes løb". Sådan en mand var fyrpasser, stationsforstander og
løjtnant Lowe. - Og så skulle det endda gå ham så ilde!
80