Klik her for at se hele årskriftet - Nyborg Bibliotek

efter Tyr, og Onskilde på Midtsjælland efter Odin. Det tyder på, at
i hveli fald nogle kilder har været betragtet som hellige både i
hedensk og kristen tid, men det kan ikke afklares, om opfattelsen af
den enkelte kildes egenskaber har ændret sig gennem tiden. Som
beskrevet ovenfor synes tilbedelsen afvådområder i oldtiden især at
have været forbundet med frugtbarhedsreligion. At dømme ud fra
skriftlige kilder og arkæologiske fund synes kildedyrkeisen i middelalder
og nyere tid derimod snarere at være rettet mod helbredelse
og sundhed, sådan som det er beskrevet fra den klassiske oldtids
helligdomme.
Et meget vigtigt element i middelalderens kildedyrkelse var den
katolske tros forkærlighed for helgener og deres helbredende og
beskyttende kraft. Mange kilder er opkaldt efter helgener, som ofte
kun har nydt helt lokal tilbedelse; kun de allerfærreste af disse er
kanoniserede og dermed anerkendte helgener.
Ved reformationen fulgte et opgør med nogle af de aktiviteter, som
var knyttet til helligkilderne. Især den udbredte dyrkelse af helgener
i kildekapeller synes der at være slået hårdt ned på, og på Fyn har
man kendskab til syv kapeller, der enten blev nedrevet eller overgik
til profant brug 4 •
Valfarterne til kilderne så den lutheranske kirke dog gennem fingre
med, sandsynligvis fordi kildepengene var et vigtigt tilskud til
socialt arbejde eller måske ligefrem til kirken selv. En del af kildepengene
fra Regisse blev i 18. årh. brugt til uddeling blandt de
fattige under Glorup Gods" men der er også fremsat teorier om, at
gentagne udvidelser og den rige udsmykning af Frorup kirke i
middelalderen er finansieret af indtægter fra kilden 6 • Set i det lys
måtte den lutheranske kirke se på kildevalfarterne som et praktisk
onde.
4Ved følgende kilder i Fyns Amt vides der at have været kapeller (Jørgensen
1974; Svane 1984): Set. Olufs,. Landet s., Hellig Kors, Fåborg s., Set. Annas,
Ryslinge s. (Ljungkvist 1980), Helligkilde i Gislev s., Set. Mattis, Vindinge s.,
Regisse, Ørbæk s., Rødekilde, Herringe s.
5Sehmidt 1927:12; 27.
6Liebgott 1975:25.