hfjuli2010.pdf - Hus Forbi

af Lasse Telling
foto Kasper Jensen
- Vil I have en nisseøl?
46-årige Peter slår armen ud mod kommoden,
hvor der står to uåbnede flasker. Selv rører
han ikke nisseøl, fortæller han. Han holder
sig til de grønne Tuborg, som han hver dag får
leveret til sit lille hus i Skurbyen.
På bordet ligger der cigaretter og tomme
øldåser. Det, der ikke er plads til, er faldet ned
på gulvet rundt om en 12-liters murerspand,
der fungerer som skraldespand. Katten Balder
spankulerer elegant rundt mellem det hele.
Skurbyen ligger ti minutters gang fra Aalborg
Banegård og huser en gruppe tidligere
hjemløse alkoholikere, der her kan opføre sig,
som de vil. De kan rode og larme – og have
deres misbrug i fred.
- De må drikke, ryge og junke. Vi smider
dem ikke ud. Kun hvis de er voldelige, fortæller
lederen af Skurbyen, Finn Christiansen, der
28 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2010 | 14. årgang
fik ideen til byen i 1994. Den åbnede i 1997 og
har siden været forbilledet for andre skurbyer
rundt om i landet. I 2003 fik Finn Christiansen
Hjemløseprisen for sit arbejde.
- Vi giver folk et anderledes liv, end de
ellers havde mulighed for. De mennesker,
der er på kanten, har også krav på et liv. Det
kan måske nogle gange være svært at få øje
på, hvad det er for et liv, de har her, men ser
man det, og det gør jeg, er det et dejligt sted
at være, siger han, inden han bliver afbrudt
af Henrik, der iført hospitalstøj kommer ind i
fællesrummet. Med den ene hånd støtter han
sig op ad væggen.
- Finn, du kan godt se på mig, at jeg trænger
til en bajer, ikke?
Piller, sprut og blå blink
Ligesom de andre beboere i Skurbyen var
Henrik hjemløs, inden han flyttede hertil. Han
bryder sig ikke om herberger, hvor folk kommer
og går. Der er ikke rart at være, og man kan
- Der er meget mere privatliv ved at
bo her end at bo på herberget. Der
bliver der hele tiden banket på døren.
Hugo
ikke være sig selv. Det kan man i Skurbyen.
Første gang vi møder Henrik, er dagen før,
da han inviterer os indenfor. Selvom det er sen
eftermiddag, ligger han i sengen.
- Jeg vil kun fotograferes med en bajer i
hånden. Det bliver jeg altid, siger den 40-årige
med en blanding af kluklatter og host. Han har
været på druk i tre dage, og maven gør ondt.
Samtidig må han ikke drikke, når han også
spiser de piller med den abstinensnedsættende
fenemal, som personalet udleverer til ham.
- Jeg har lige været på sygehuset tre gange
på tre uger, efter at jeg er faldet om. Det er,
når jeg blander piller og sprut, fortæller han
nøgternt, mens socialpædagog Solveig Wagner
rækker ham et glas med piller.
- Husk vores aftale, Henrik. Du må ikke
drikke, når du får piller.
Samme aften bliver Henrik igen hentet af
en ambulance med blå blink og indlagt på
sygehuset. Han blandede alligevel pillerne og
sprutten.