Super årsmøde Forventninger Beredskabs - Foreningen af ...

More documents

Recommendations

Info

Erfaringerne i forbindelse med terror-bombesprængningerne i London Beredskabsstyrelsen har sammenfattet erfaringerne efter terrorbombesprængningerne med henblik på at nyttiggøre disse i udviklingen af det danske beredskab til imødegåelse af terror og andre større katastrofer Af Niels Jacobsen, Beredskabsstyrelsen, Statistik og Analyse Torsdag den 7. juli 2005 om formiddagen eksploderede fire bomber i London, tre i undergrundsbanen og en i en dobbeltdækkerbus. 56 personer blev dræbt, heraf fire selvmordsbombere, og 775 blev såret, hvoraf 404 blev transporteret til sygehusene med ambulancer. Myndighederne i London indsatte et stort antal indsatsenheder til at afhjælpe skaderne. Samlet set var der tale Fakta Bombningerne i London var det første terrorangreb i Storbritannien, der menes at have forbindelse til den internationale terrorisme, der især blev kendt efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001. Britiske interesser er tidligere blevet angrebet, men det er udelukkende sket uden for landets grænser. London og andre engelske storbyer har ganske vist oplevet bombninger og andre terrorhandlinger igennem de sidste 30 år, men de er for de flestes vedkommende foretaget af Den Irske Republikanske Hær (IRA) som led i udførelsen af ”national terrorisme”. 28 BRANDVÆSEN september 2006 om en af de mest omfattende politi- og redningsindsatser i nyere tid. Få timer efter bombesprægningerne var de tilskadekomne transporteret til hospitalerne, hvorefter am-bulanceindsatsen var afsluttet. Der kom dog fortsat en del selvhenvendere til hospitalerne - også til hospitaler uden for Storlondon. Ligeledes var London Fire Brigades operative indsats relativt hurtigt overstået. Efter at alle tilskadekomne var reddet ud af områderne, blev der opretholdt en minimal styrke på tre af gerningsstederne for at yde hjælp til politiet. På gerningsstedet med dobbeltdækkerbussen blev der anvendt en del ressourcer for at sikre spor. Brandvæsenets opgaver var afsluttet ca. én uge senere. Selve oprydningsarbejdet i tunnellerne blev varetaget af transportselskabet og politiet. Dagen efter bombeeksplosionerne fungerede transportsystemet i London igen normalt – dog med undtagelse af de tre bomberamte undergrundslinier. Nogle måneder senere fortalte repræsentanter for den britiske ambulancetjeneste på et møde i København om indsatsen efter terrorhændelsen. Både her og på en konference i London om ”lessons learned” efter terrorbombningerne var der dansk deltagelse. Ved begge lejligheder blev der fremhævet en række opmærksomhedspunkter – både vedrørende det, der fungerede godt, og det, der kunne gøres bedre ved lignende hændelser fremover. Her gengives uddrag af disse opmærksomhedspunkter, som det skønnes relevant at tage højde for i udviklingen af det danske beredskab. Plus-siden (det fungerede godt) • Tidlig aktivering af procedurer ved store skadesteder, anvendelse af actioncards og triagevejledninger blev opfattet som positivt. • Det nyligt oprettede ”Post incident operational debrief system”, som tog sig af erfaringsopsamlingen efter ambulanceindsatsen, virkede godt. Al nedskrevet dokumentation, båndede samtaler og rapporter m.v. blev gennemgået. • Londons partnerskab for styrkelse af robustheden (”The London Resilience Team”), som blev oprettet forud for terrorhændelsen, fungerede godt. • Etableringen af London Emergency Services Liaison Panel, der fungerede som koordinerende planlægningsenhed for beredskabsmyndighederne, viste sig at fungere godt. • Det er meget vigtigt at afholde fælles øvelser – både store og små. (De fleste foredragsholdere fremhæver dette). • Den entydige ledelsesstruk tur (det strategiske (gold), det taktiske (silver) og det operative (bronze) niveau) virkede godt. (I England benævnes det operative niveau ”taktisk” og det taktiske niveau ”operativt”). • Synligt politi på alle offentlige pladser i London i dagene efter hændelserne. • Militære enheders støtte ved transport af personel fra andre områder af England til London. Minus-siden (det kan gøres bedre/fremadrettede anbefalinger) • Kommunikationen på indsatsstederne kan forbedres. Mangel på håndradioer og udstyr til kommunikation under jorden gav problemer. Afhængigheden af offentlige telenetværk var ligeledes et problem, da både mobil- og fastnet blev forstyrret. SMS-beskeder virkede ikke godt. De to anvendte radiokanaler var tildelt én bestemt operatør,
hvilket gav kapacitetsproblemer. • Der var mangel på forsyningsenheder til ambulancetjenesten, hvilket gav problemer med at forsyne indsatsstederne med den rette mængde udstyr. Der var eksempelvis mangel på løfteudstyr, ilt, forbindinger til forbrændinger, infusionsvæske og smertestillende midler. • Fordelingen af patienter til hospitalerne og overvågningen af status for ledige hospitalssenge fungerede ikke så godt, som det burde. Dette medførte bl.a., at patienter ikke blev ligeligt fordelt mellem hospitalerne. • Alle indsatssteder fik hurtig respons fra de første ambulancer, hvorimod tilvejebringelsen af supplerende enheder, ledere og andre ressourcer gik langsomt på nogle af indsatsstederne. • Informationen fra det strategiske niveau kunne have været bedre. • Alle aktører skal have 24timers beredskab, for at responstiden kan nedbringes til et passende niveau. • Alt indsatspersonel må være opmærksom på, om den aktuelle hændelse har karakter af en CBRNhændelse, samt om der er fare for en ny tilsvarende hændelse. • Information til offentligheden var mangelfuld og vanskelig: Pressebriefinger blev gentaget i medierne flere timer senere, hvor situationen og anbefalingerne til offentligheden havde ændret sig. • Det bør fremgå af planlægningen, hvor mange indsatssteder, hver myndighed kan håndtere samtidig, og hvordan ledelse, kommunikation m.v. gennemføres. • Der manglede klarhed over antallet af skadesteder, og det viste sig vanskeligt at skelne dem fra hinanden ved anmodning om yderligere hjælp og ved omdirigering af de enheder, der var sendt af sted til det skadested, som der først var indløbet alarm fra. • Intern information til personel er vigtig som modpol til mediernes historier. • Udskiftning/rotation af personel skal planlægges tidligt, og personellet skal lade sig afløse, selv om det ikke umiddelbart ønsker dette. Officiel rapport efter terrorhændelsen I en officiel rapport fra Londons Hovedstadsråd (London Assembly) fra juni 2006 er der peget på en række mangler ved Londons beredskab til imødegåelse af større ulykker og katastrofer. Det fremhæves, at myndighedernes beredskabsplaner i højere grad retter sig mod procedurer for selve katastrofebekæmpelsen end mod behandlingen og omsorgen for de enkeltpersoner, der bliver berørt af katastrofen. F.eks. var der ikke i tilstrækkeligt omfang planer for registrering og behandling af de tusindvis af London-borgere, der ikke var blevet såret af bomberne, men som skønnedes at have behov for krisehjælp m.v. Med hensyn til selve indsatsen efter terrorbombningerne gav især kommunikationen anledning til store problemer, som det også er fremhævet ovenfor. Alle tjenester er dog i færd med at indføre et digitalt radiosystem, der skal sørge for, at den slags problemer ikke opstår i fremtiden. Rapporten (http://www.london.gov.uk/assembly/reports/7 july/report.pdf) indeholder i alt 54 anbefalinger, som retter sig til berørte myndigheder og virksomheder m.v. Der vil i november 2006 blive gjort status over, hvor langt man er nået med at følge op på anbefalingerne. Hvad gør vi i Danmark? Beredskabsplanlægning til imødegåelse af konsekvenserne af terrorhandlinger kan i vid udstrækning baseres på katastrofeplanerne for indsats ved større ulykker og katastrofer. I udredningsrapporten efter fyrværkeriulykken i Kolding 2004 (kan ses via www.brs.dk) er der draget paralleller til flere af de punkter, der nævnes i konklusionen i ”Analyse af redningsindsatser ved udvalgte terrorhandlinger”. Denne er udarbejdet på baggrund af fire større terrorhandlinger, som har fundet sted i nyere tid. Det drejer sig bl.a. om følgende punkter: • Ved terrorhandlinger kan der forventes flere samtidige skadesteder. • Indsatsledelsen må forvente at skulle samarbejde med støtte- og stabselementer. • Der kan ved terrorhandlinger forventes et uforudsigeligt, dynamisk skadesforløb, eventuelt med dødsfald blandt eget personale til følge. • De elektroniske kommunikationsmidler kan give anledning til store problemer med hensyn til bl.a. antal, anvendelse og muligheder for tværfaglig kommunikation. Konklusionerne er alle indarbejdet i Kolding-udredningens anbefalinger og vil indgå i det opfølgningsarbejde, der iværksættes på grundlag af anbefalingerne. Beredskabsstyrelsen vil ved udgangen af 2006 og 2007 udarbejde en samlet statusopgørelse, der viser, hvor langt de forskellige beredskabsaktører er med opfølgningen. Erfaringerne for 2007 vil vise, om der er behov for at videreføre statusopgørelsen de efterfølgende år. Endvidere arbejdes der med at etablere en national ”internetportal” for kriseberedskab og risikokommunikation. En sådan portal skal indeholde to typer af information, dels grundlæggende information af mere blivende karakter, dels information i en konkret krisesituation, hvor internetportalen har sin væsentligste betydning. Formålet er at etablere én central indgang til koordineret beredskabsinformation fra myndighederne, således at borgeren altid hurtigt kan finde relevant information uden på forhånd at kende de enkelte myndigheders ansvarsfordeling. Endelig kan det nævnes, at der efter regeringsbeslutning er etableret en national operativ stab med henblik på at styrke koordinationen mellem forsvar, politi og andre civile myndigheder ved større kriser i Danmark. Den nationale operative stab skal som sin hovedopgave varetage koordinationsopgaver i forbindelse med større hændelser og katastrofer, herunder terrorhandlinger i Danmark, samt andre opgaver, hvor der opstår et behov for koordinering på nationalt plan. Links www.london.gov.uk www.londonprepared.gov.uk www.ukresilience.info www.police.uk www.leslp.gov.uk www.london-fire.gov.uk BRANDVÆSEN september 2006 29
Page 1 and 2: BRANDVÆSEN NR. 7 • SEPTEMBER 200
Page 3 and 4: LEDER Fra intentioner til virkeligh
Page 5 and 6: øjnene. Tobaksrygning er nemlig de
Page 8 and 9: Formanden for FKB, beredskabschef P
Page 10 and 11: Interessen for at have FKB med rund
Page 12 and 13: Kommunalreformen og beredskabet: Ko
Page 14 and 15: Risikobaseret dimensionering er fun
Page 16 and 17: Sammenlægninger og ændringer i de
Page 18 and 19: Mobile vejbump har endnu ikke fået
Page 20 and 21: Eventyrlig aften Kammeratskabet ble
Page 22 and 23: Ny Odsherred Kommune har besluttet
Page 24 and 25: Det var ikke et spørgsmål om, men
Page 26 and 27: De faglige indlæg trak fulde huse
Page 30 and 31: Svensk visit i dansk redningstjenes
Page 32 and 33: Falck, frivillige brandværn og et
Page 34 and 35: Thomas Ellegaard, der er nyudnævnt
Page 36 and 37: Brandslukningsmæssigt fungerede Fa
Page 38 and 39: 1. Adgangskontrol ● RUKO A/S Mari
Page 40: Maskinel magasinpost ID-nr. 42249 A

Super årsmøde Forventninger Beredskabs - Foreningen af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?