Super årsmøde Forventninger Beredskabs - Foreningen af ...

fkbnet.dk

Super årsmøde Forventninger Beredskabs - Foreningen af ...

hvilket gav kapacitetsproblemer.

• Der var mangel på forsyningsenheder

til ambulancetjenesten,

hvilket gav

problemer med at forsyne

indsatsstederne med den

rette mængde udstyr. Der

var eksempelvis mangel på

løfteudstyr, ilt, forbindinger

til forbrændinger, infusionsvæske

og smertestillende

midler.

• Fordelingen af patienter til

hospitalerne og overvågningen

af status for ledige

hospitalssenge fungerede

ikke så godt, som det burde.

Dette medførte bl.a., at patienter

ikke blev ligeligt fordelt

mellem hospitalerne.

• Alle indsatssteder fik hurtig

respons fra de første ambulancer,

hvorimod tilvejebringelsen

af supplerende

enheder, ledere og andre

ressourcer gik langsomt på

nogle af indsatsstederne.

• Informationen fra det

strategiske niveau kunne

have været bedre.

• Alle aktører skal have 24timers

beredskab, for at

responstiden kan nedbringes

til et passende niveau.

• Alt indsatspersonel må

være opmærksom på, om

den aktuelle hændelse har

karakter af en CBRNhændelse,

samt om der er

fare for en ny tilsvarende

hændelse.

• Information til offentligheden

var mangelfuld og

vanskelig: Pressebriefinger

blev gentaget i medierne

flere timer senere, hvor

situationen og anbefalingerne

til offentligheden

havde ændret sig.

• Det bør fremgå af planlægningen,

hvor mange

indsatssteder, hver myndighed

kan håndtere samtidig,

og hvordan ledelse, kommunikation

m.v. gennemføres.

• Der manglede klarhed over

antallet af skadesteder, og

det viste sig vanskeligt at

skelne dem fra hinanden ved

anmodning om yderligere

hjælp og ved omdirigering

af de enheder, der var

sendt af sted til det skadested,

som der først var

indløbet alarm fra.

• Intern information til personel

er vigtig som modpol

til mediernes historier.

• Udskiftning/rotation af

personel skal planlægges

tidligt, og personellet skal

lade sig afløse, selv om det

ikke umiddelbart ønsker

dette.

Officiel rapport

efter terrorhændelsen

I en officiel rapport fra

Londons Hovedstadsråd

(London Assembly) fra juni

2006 er der peget på en

række mangler ved Londons

beredskab til imødegåelse af

større ulykker og katastrofer.

Det fremhæves, at myndighedernes

beredskabsplaner

i højere grad retter sig mod

procedurer for selve katastrofebekæmpelsen

end mod

behandlingen og omsorgen

for de enkeltpersoner, der

bliver berørt af katastrofen.

F.eks. var der ikke i tilstrækkeligt

omfang planer for registrering

og behandling af de

tusindvis af London-borgere,

der ikke var blevet såret af

bomberne, men som skønnedes

at have behov for krisehjælp

m.v.

Med hensyn til selve indsatsen

efter terrorbombningerne

gav især kommunikationen

anledning til store

problemer, som det også er

fremhævet ovenfor. Alle tjenester

er dog i færd med

at indføre et digitalt radiosystem,

der skal sørge for, at

den slags problemer ikke

opstår i fremtiden.

Rapporten (http://www.london.gov.uk/assembly/reports/7

july/report.pdf) indeholder

i alt 54 anbefalinger, som

retter sig til berørte myndigheder

og virksomheder m.v.

Der vil i november 2006

blive gjort status over, hvor

langt man er nået med at

følge op på anbefalingerne.

Hvad gør vi i Danmark?

Beredskabsplanlægning til

imødegåelse af konsekvenserne

af terrorhandlinger kan

i vid udstrækning baseres på

katastrofeplanerne for indsats

ved større ulykker og katastrofer.

I udredningsrapporten efter

fyrværkeriulykken i Kolding

2004 (kan ses via www.brs.dk)

er der draget paralleller til

flere af de punkter, der nævnes

i konklusionen i ”Analyse

af redningsindsatser ved udvalgte

terrorhandlinger”.

Denne er udarbejdet på baggrund

af fire større terrorhandlinger,

som har fundet

sted i nyere tid. Det drejer sig

bl.a. om følgende punkter:

• Ved terrorhandlinger kan

der forventes flere samtidige

skadesteder.

• Indsatsledelsen må forvente

at skulle samarbejde med

støtte- og stabselementer.

• Der kan ved terrorhandlinger

forventes et uforudsigeligt,

dynamisk skadesforløb,

eventuelt med

dødsfald blandt eget personale

til følge.

• De elektroniske kommunikationsmidler

kan give

anledning til store problemer

med hensyn til bl.a.

antal, anvendelse og muligheder

for tværfaglig kommunikation.

Konklusionerne er alle indarbejdet

i Kolding-udredningens

anbefalinger og vil

indgå i det opfølgningsarbejde,

der iværksættes på

grundlag af anbefalingerne.

Beredskabsstyrelsen vil ved

udgangen af 2006 og 2007

udarbejde en samlet statusopgørelse,

der viser, hvor

langt de forskellige beredskabsaktører

er med opfølgningen.

Erfaringerne for 2007

vil vise, om der er behov for

at videreføre statusopgørelsen

de efterfølgende år.

Endvidere arbejdes der med

at etablere en national

”internetportal” for kriseberedskab

og risikokommunikation.

En sådan portal skal

indeholde to typer af information,

dels grundlæggende

information af mere blivende

karakter, dels information

i en konkret krisesituation,

hvor internetportalen har sin

væsentligste betydning.

Formålet er at etablere én

central indgang til koordineret

beredskabsinformation

fra myndighederne, således

at borgeren altid hurtigt kan

finde relevant information

uden på forhånd at kende

de enkelte myndigheders

ansvarsfordeling.

Endelig kan det nævnes, at

der efter regeringsbeslutning

er etableret en national operativ

stab med henblik på at

styrke koordinationen mellem

forsvar, politi og andre

civile myndigheder ved større

kriser i Danmark. Den

nationale operative stab skal

som sin hovedopgave varetage

koordinationsopgaver

i forbindelse med større

hændelser og katastrofer,

herunder terrorhandlinger

i Danmark, samt andre opgaver,

hvor der opstår et behov

for koordinering på nationalt

plan.

Links

www.london.gov.uk

www.londonprepared.gov.uk

www.ukresilience.info

www.police.uk

www.leslp.gov.uk

www.london-fire.gov.uk

BRANDVÆSEN september 2006 29

More magazines by this user
Similar magazines