Super årsmøde Forventninger Beredskabs - Foreningen af ...

More documents

Recommendations

Info

I gennemsnit omkommer i Danmark 83 personer om året i brande, og bag hvert dødsfald gemmer sig en menneskelig tragedie, der måske kunne have været undgået. Derfor er viden om dødsbrande vigtig. Med rapporten om Dødsbrande i Danmark 2000-2005 ønsker Beredskabsstyrelsen at bearbejde og formidle viden om dødsbrande. Håbet er, at øget viden kan styrke forebyggelsen. Set i lyset af rapportens analyser, er der behov for en bred indsats fra både centrale og lokale beredskabsmyndigheder og fra aktører på social- 4 BRANDVÆSEN september 2006 og sundhedsområdet, hvis antallet af omkomne i brand skal nedbringes. Social slagside Fællestrækkene for de brande, der ender med dødsfald, er ikke brandenes omfang eller styrke. Det er snarere de personer, der omkommer i brandene. Det er ofte personer, der ikke evner at reagere hensigtsmæssigt, når en brand opstår. Alderen spiller en vigtig rolle, for jo ældre man er, jo højere er risikoen for at omkomme i brand. Ældre på 80 år og derover har mere end fem DØDSBRANDE Når livet ender med brand Vi har alle mødt dem, enten portrætteret i medierne eller som et sørgeligt indslag i vores arbejde med at forebygge og slukke brande. De omkomne i brand. Men hvorfor ender nogle brande med dødsfald? Og hvordan kan disse dødsfald undgås? Dette og meget mere behandler Beredskabsstyrelsen i en ny rapport ”Dødsbrande i Danmark 2000-2005” Af Line Dietz Bjerregård, Statistik og Analyse, Beredskabsstyrelsen Mange dødsbrande har fælles træk, og derfor må det også være muligt med en målrettet indsats. gange så høj risiko for at omkomme i brand som den øvrige del af befolkningen. Risikoen for at omkomme i brand hænger ofte sammen med ofrenes generelle sociale og helbredsmæssige situation. I perioden 2000-2005 havde 59 pct. af ofrene for dødsbrande nedsatte reaktionsevner, her defineret som alkohol-, stof- eller pillemisbrug, psykisk sygdom, demens, at man er udviklingshæmmet, har handikap, bor på plejehjem eller er 80 år eller derover. Bor alene uden røgalarm 89 pct. af dem, der omkom i brand i 2000-2005, omkom i boligbrande, og hovedparten af de omkomne i brand boede alene. Flertallet af dem, der omkom i brand i perioden, havde ikke røgalarm. Ifølge politiets oplysninger havde 79 pct. af dødsbrandeboligerne ikke røgalarm installeret. Til sammenligning kan nævnes, at kun 35 pct. af den samlede befolkningen i 2005 manglede røgalarm i boligen. Rygning – den store synder Når man ser nærmere på de typiske årsager til dødsbrande, springer tobaksrygning i
øjnene. Tobaksrygning er nemlig den største enkelte årsag til dødsbrande i Danmark. Det handler om glemte eller tabte cigaretter og gløder, som f.eks. antænder tøj, møbler eller gulv. Men det handler også om askebægre, som tømmes i skraldespande med andet brandbart. Rygning udgør en stigende andel af dødsbrandene i de seneste år. I både 2004 og 2005 var rygning skyld i over halvdelen af dødsbrandene. Til sammenligning kan nævnes, at rygning ikke har samme placering, når det gælder brande i øvrigt, for i perioden 2000-2005 var rygning årsag til 2,1 pct. af samtlige brande. Målrettet indsats nødvendig Talmaterialet taler sit tydelige sprog og vidner om, at dødsbrande rammer skævt i befolkningen. Risikogrupperne er svære at nå gennem kommunikation alene. Hvis man har vanskeligt ved at tage hånd om sig selv generelt, kan man nok heller ikke magte at tage hånd om sin egen brandsikkerhed. En forebyggelsesindsats bør derfor tage højde for risikogruppernes sociale og sundhedsmæssige situation. Det vil, ud over vejledning og information, betyde praktisk hjælp og støtte fra de nære omgivelser, der allerede har kontakten med risikogrupperne. Indsatser på området bør derfor forankres bredt. For at kunne gøre en målrettet indsats, er det således vigtigt at involvere flest mulige aktører, der kan bidrage til at sikre risikogruppernes brandsikkerhed. Her tænkes bl.a. på kommunens socialforvaltning,redningsberedskab og hjemmepleje. DØDSBRANDE Udover den direkte fysiske hjælp til at reducere brandrisikoen ved at omlægge dagligdags rutiner, kan en indsats rettet mod risikogrupperne også handle om at etablere tekniske foran- Fakta staltninger, som f.eks. røgalarmer. I rapporten om dødsbrande 2000-2005 kan man læse mere om konkrete forebyggelsesforslag. I de sidste 5 år har Beredskabsstyrelsen arbejdet målrettet med dødsbrande og forebyggelse af dødsbrande. Et af initiativerne handler om at opnå detaljeret viden om de brande, der koster menneskeliv. Et tiltag i denne forbindelse er bl.a. opbygningen af en ”Dødsbrandsdatabase” i samarbejde med politi, brandvæsen, brandteknisk og sundhedsfaglig ekspertise. Rapporten om Dødsbrande i Danmark 2000-2005 er en analyse af tilgængelige data om dødsbrande i perioden. Rapporten er baseret på tal fra primært to kilder, nemlig ”Dødsbrandsdatabasen” og ”Politidatabasen”, som er baseret på politirapporter og indeholder mere detaljerede oplysninger om omkomne i brand. Hensigten med rapporten er at bearbejde, analysere og formidle viden om dødsbrande i Danmark, så de forskellige aktører på området bliver bedre rustet til en målrettet forebyggende indsats. Rapporten i sin fulde form kan læses på www.brs.dk BRANDVÆSEN september 2006 5
Page 1 and 2: BRANDVÆSEN NR. 7 • SEPTEMBER 200
Page 3: LEDER Fra intentioner til virkeligh
Page 8 and 9: Formanden for FKB, beredskabschef P
Page 10 and 11: Interessen for at have FKB med rund
Page 12 and 13: Kommunalreformen og beredskabet: Ko
Page 14 and 15: Risikobaseret dimensionering er fun
Page 16 and 17: Sammenlægninger og ændringer i de
Page 18 and 19: Mobile vejbump har endnu ikke fået
Page 20 and 21: Eventyrlig aften Kammeratskabet ble
Page 22 and 23: Ny Odsherred Kommune har besluttet
Page 24 and 25: Det var ikke et spørgsmål om, men
Page 26 and 27: De faglige indlæg trak fulde huse
Page 28 and 29: Erfaringerne i forbindelse med terr
Page 30 and 31: Svensk visit i dansk redningstjenes
Page 32 and 33: Falck, frivillige brandværn og et
Page 34 and 35: Thomas Ellegaard, der er nyudnævnt
Page 36 and 37: Brandslukningsmæssigt fungerede Fa
Page 38 and 39: 1. Adgangskontrol ● RUKO A/S Mari
Page 40: Maskinel magasinpost ID-nr. 42249 A

Super årsmøde Forventninger Beredskabs - Foreningen af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?