gratis - LiveBook

KarrIErE Projektchef 

anne Kongsfelt pressede 

på, da politisk tomgang 

ramte nordhavnsvej. 

SIDE 28-29 

Foto: North Sails 

Myndigheder kræver, at 

virksomheders spildevand 

på nogle punkter skal være 

renere end drikkevand. det 

kan få virksomheder til at 

rykke ud af danmark. ‘Helt 

ude af proportioner’, mener 

ekspert. 

SpIlDEvaND 

Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk 

Op imod 50 virksomheder i galvaniseringsbranchen 

bliver nu mødt med 

så skrappe og dyre krav til rensning 

af deres spildevand, at de overvejer 

deres eksistens på dansk grund. 

Kravet fra myndighederne er, at 

spildevandet skal indeholde 20 gange 

mindre kobber end det vand, der 

kommer ud af danske vandhaner. 

194 

NYE JOB KARRIERE SIDE 32 

IngenIørens 

bagsIde 

sKeLbÆKgade 4, 

1717 KøbenHaVn 

»Ud fra et fagligt synspunkt er det 

fuldstændig urealistisk og hænger 

slet ikke sammen,« siger professor 

Per Møller, Institut for Mekanisk 

Teknologi på DTU. 

Han har i mange år beskæftiget sig 

med overfladeteknologi og rensning 

af spildevand. Der er ifølge ham kun 

én realistisk metode til at rense spildevandet, 

og det er ved at koge og inddampe 

de tusindvis af liter spildevand 

hver dag med et meget stort 

energiforbrug til følge. 

»I virkeligheden flytter man kun 

problemet fra spildevandsudledning 

til CO 2-udledning,« siger han. 

Peter Møller peger desuden på 

det groteske i, at landets kobbertage 

– også det på Christiansborg – årligt 

afgiver mere kobber end virksomhederne 

i galvanoindustrien tilsammen, 

og at det vand, der flyder rundt i 

de danske kloaksystemer, naturligt 

indeholder mere kobber, end hvad 

rEtSgENEtIK snart vil 

politiet kunne bruge 

dnaspor til at indkredse 

ukendte gerningsmænd. 

SIDE 14 

48 

virksomhederne må udlede, og han 

siger: 

»Det er helt ude af proportioner.« 

Miljøkravene får nu den hæderkronede 

danske teknologivirksomhed 

Haldor Topsøe til at overveje udenlandske 

underleverandører. I dag benytter 

datterselskabet Topsoe Fuel 

Cell en dansk underleverandør, der 

producerer koboltcoating af dele af et 

brændselscellesystem, men det er 

usikkert, om det kan fortsætte. 

»Uanset hvor gerne vi vil handle 

med danske virksomheder og skabe 

beskæftigelse i Danmark, er vi tvunget 

til at sikre vores egen konkurrencedygtighed 

og dermed – hvis det her 

fortsætter – at vælge underleverandører 

i udlandet,« siger salgsdirektør 

Helge Holm-Larsen, der i Sverige og 

Tyskland vil kunne få et billigere produkt. 

Kristian Eg Løkkegaard, næstformand 

for Danske Overfladebehand- 

Ingeniøren 

2. december 2011 

ing.dk 

lere under Dansk Industri, mener også, 

at de skrappe miljøkrav kan drive 

flere virksomheder ud af landet. 

»Udledningskravene forringer 

konkurrenceevnen, og det kan være 

dråben, der får dem til at flytte udenlands,« 

siger han. 

Han påpeger det paradoksale i, at 

det vand, virksomhederne får ind via 

de kommunale vandrør, kan have et 

højere indhold af kobber end det 

vand, virksomhederne må udlede. 

Naturstyrelsen forklarer de lave 

grænseværdier for tungmetaller i 

spildevand med, at man ønsker en 

høj beskyttelse af vandmiljøet. 

»Myndighederne kræver, at det 

vand, virksomhederne udleder, overholder 

de grænseværdier, som også 

gælder på vandværkerne. Når det er 

acceptabelt, at grænseværdien for 

kobber i drikkevandet i almindelige 

husstande i perioder er noget højere, 

er det,fordi mennesker uden sund- 

48 

siden 1892 


ing.dk 

Uhyrlige miljøkrav truer virksomheder 

ElEKtrONIK Høreapparatproducenten 

gn resound sparer millioner 

af kroner ved at lave prototyper 

tidligt i udviklingsfasen. 

tEma SIDE 23-27 

KUltUr Metropolitan 

Museum i new York 

viser os nu skak, som 

vikingerne spillede det. 

SIDE 21 

SuperSejl limeS 

Sammen af 20 lag 

svævende over en 3dform bygger 

specialisterne hos north sails sejl til 

verdens hurtigste både. SIDE 10-11 

hedsrisiko kan tolerere moderate 

mængder af kobber. Det kan fisk og 

dafnier ikke,« siger Jakob Møller 

Nielsen, kontorchef for Naturstyrelsens 

afdeling for vandsektor, byer og 

klimatilpasning. 

At andre kilder til kobber afgiver 

mere, end virksomhederne må udlede, 

får ikke Naturstyrelsen til at genoverveje 

grænseværdierne. 

»Jeg forstår ikke rationalet i, at fordi 

der er andre kilder, der udleder 

kobber, så skal vi slække på kravene 

til virksomhederne,« siger Jakob 

Møller Nielsen. 

Per Møller er uenig: 

»Man må gå efter de største kilder, 

man kan identificere og gøre noget 

ved dem. Specielt dem, hvor der ikke 

er nogen grund til at skulle udlede 

tungmetaller, som for eksempel kobber 

fra tagene,« siger han. j 

læS SIDE 4-5

2 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 

Ingeniøren 

Afskaf COP-møderne og knyt dem til WTO 

Leder 

af Arne R. 

Steinmark 

ansv. chefredaktør 

ars@ing.dk 

Alt tAler for,

APC har brugt 80 MIO Euro 

på research så du kan undgå 

fremtidige problemer i dit serverrum. 

Determining Total Cost 

of Ownership for Data 

Centre and Network 

Room Infrastructure 

The Seven Types of 

Power Problems 

Guidelines for 

Specification 

of Data Centre 

Power Quality 

White Paper #6 



White Paper #6 (WP-6) 

‘Determining Total Cost of 

Ownership for Data Centre and 

Network Room Infrastructure’ 

€95 00 

€55 00 

€95 00 

GRATIS 


‘The Seven Types of 

Power Problems’ 

GRATIS 


‘Guidelines for Specification 

of Data Centre Power 

Density’ 

GRATIS 

Monitoring Physical 

Threats in the 

Data Centre 

Power and Cooling for 

VoIP and IP Telephony 

Applications 

Electrical Efficiency 

Modeling for 

Data Centres 

Hvorfor ikke bruge et par minutter sammen med os? 

Vi har talt med tusindvis af kunder fra 

Birmingham til Beijing, og vi har set de gode, 

de onde og de grusomme metoder kunderne 

bruger i planlægningen af deres datacentre. 

I mange tilfælde har faldende omsætning og 

budgetnedskæringer betydet at der ikke bliver 

lagt nogen plan. 





‘Monitoring Physical Threats 

in the Data Centre’ 

€55 00 


‘Power and Cooling for 

VoIP and IP Telephony 

Applications’ 

€95 00 


‘Electrical Efficiency 

Modeling for Data Centres’ 

€55 00 

GRATIS 

GRATIS 

GRATIS 

Ten Steps to Solving 

Cooling Problems 

Caused by High- 

Density Server 

Deployment 

Cooling Strategies for 

Ultra-High Density 

Racks and Blade 

Servers 

Making Large 

UPS Systems 

More Efficient 




Kender du og dine medarbejdere de 10 værste 

fejl man skal undgå i planlægningen af serverrum 

og datacentre? Ved i hvordan man optimerer 

kølingen uden at bruge en krone? 

Find svarene og meget mere i vores seneste række 

af hvidbøger. Benyt jer af vores værdifulde research 

i dag, så kan I spare penge og besvær i morgen. 

Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS 

og få chancen for at vinde en Lenovo ® all-in-one touch screen PC! 

Gå ind på www.apc.com/promo • Adgangskode 11820p 

Ring på 70-27-01 58 • Fax 70-27-01 59 


‘Ten Cooling Solutions to 

Support High-Density 

Server Deployment’ 

€95 00 


‘Cooling Strategies 

for Ultra-High Density 

Racks and Blade Servers’ 

€55 00 


‘Making Large UPS Systems 

More Efficient’ 

€95 00 

GRATIS 

GRATIS 

GRATIS 

©2011 Schneider Electric. Alle rettigheder ejes af Schneider Electric. Schneider Electric og APC er ejet af Schneider Electric eller dets associerede selskaber i USA eller andre lande. Alle andre varemærker 

ejes af deres respektive ejere. email: esupport@apc.com • APC Danmark – Silicon Allé 1, 6000 Kolding • APC3F6EF_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.


FOKUS spildevand 

groteske miljøkrav: 

spildevand skal være 

renere end drikkevand 

Danske virksomheder bliver 

mødt med så skrappe miljøkrav, 

at det spildevand, de 

udleder, på nogle punkter 

skal være renere end drikkevand 

og indeholde færre 

tungmetaller end nogle fødevarer. 

‘Misbrug af forsigtighedsprincippet’, 

lyder det fra 

virksomhed. 

TUngmeTaller 


Drikkevandet fra vandhanen må indeholde 

op til 20 gange mere kobber, 

end virksomheder må udlede i deres 

spildevand. Det er den virkelighed, 

som virksomhederne møder i kraft af 

stramme miljøkrav til tungmetaller. 

Men også fødevarer indeholder en 

større mængde tungmetaller, end 

spildevandet må. Et kilo kalvelever 

indeholder 235 gange så meget kobber, 

som en liter spildevand må indeholde, 

og fuldkornsprodukter og 

muslinger har henholdsvis et seks og 

ti gange højere indhold af kobolt, end 

hvad det rensede spildevand må have. 

Og det giver ingen mening, mener 

salgsdirektør for Topsoe Fuel 

Cell Helge Holm-Larsen. 

»Som det er nu, er grænseværdien 

for kobolt i spildevand langt under 

det, vi kender fra almindelige fødevarer. 

Den er sat på et så lavt niveau, at 

jeg vil kalde det misbrug af forsigtighedsprincippet,« 

siger han. 

Dette synspunkt deles af professor 

Per Møller fra Institut for Mekanisk 

Teknologi på DTU, der i mange år 

har beskæftiget sig med overfladeteknologi 

og rensning af spildevand. 

Han mener, at kravene omkring 

tungmetaller i spildevandet er urealistiske, 

og at de slet ikke hænger sammen 

med, at virksomhederne bestemt 

hverken er den eneste eller den 

største kilde til udledning af kobber. 

»Det er helt ude af proportioner. 

Hvis man sammenregner alle de 

bygninger i Danmark, hvis tage afgiver 

kobber, så er galvanoindustrien 

ingenting ved siden af,« siger han 

som eksempel på en af de kilder i vores 

omgivelser, der afgiver store 

mængder kobber. Han hæfter sig 

ved, at hvis hele formålet er at undgå 

at forurene naturen, så kan man ikke 

acceptere, at der bliver udledt så store 

mængder kobber fra tage. 

»Hvis man tjekker det spildevand, 

der helt naturligt flyder rundt i en given 

by i Danmark, for tungmetaller, 

så er man altså i gang med at stille 

nogle krav til virksomhederne, hvor 

spildevandet, de udleder, for flere 

tungmetallers vedkommende skal have 

et lavere indhold end det vand, der 

flyder naturligt rundt i kommunens 

egne kloakrør,« siger Per Møller. 

Må rense kommunalt vand 

Også det vand, der løber til virksomhederne 

fra kommunen, kan have et 

højere niveau af kobber, end hvad 

virksomhederne må udlede, fortæller 

Kristian Eg Løkkegaard, der er 

næstformand for Danske Overfladebehandlere, 

afdelingen for galvanoindustrien 

under Dansk Industri. 

»Indgangskoncentrationen af kobber 

fra kommunen kan ligge højere 

end grænseværdien, så nogle gange 

er man nødt til at rense kommunalt 

vand for at smide det ud igen uden 

overhovedet at bruge det,« siger han. 

Kravene til rensningen af spildevandet 

rammer især galvanoindustrien, 

der under Dansk Industri tæller 

omkring 50 virksomheder. De bruger 

tungmetaller i deres produktion, og i 

deres miljøgodkendelser fra kommunen 

får de en udledningstilladelse til 

spildevand med grænseværdier for 

tungmetaller. Grænseværdierne bliver 

fastsat ud fra en vejledning fra Miljøstyrelsen 

til kommunerne, som 

vi skal sikre, at det, der 

kommer fra virksomhederne, 

som vi kan regulere, er 

på et niveau, hvor den samlede 

mængde kobber i vandet 

ikke overskrider grænseværdierne. 

Jakob Møller Nielsen, 

kontorchef, Naturstyrelsen 

kommunerne godt kan afvige fra. 

Men tendensen er ifølge Kristian Eg 

Løkkegaard, at kommunerne følger 

styrelsens vejledning. 

»I forbindelse med kommunalreformen 

har kommunerne overtaget 

miljøsagsbehandlingen. Kommunerne 

har så efterfølgende valgt at 

følge vejledningerne i stedet for at 

vurdere selv, fordi det forvaltningsmæssigt 

og ressourcemæssigt er lettest,« 

siger han. 

Fra Naturstyrelsen lyder det, at de 

lave grænseværdier for tungmetaller 

i industrispildevand skyldes, at man 

har regnet baglæns på, hvad der skal 

til for at nå målene for recipienten. 

»Grænseværdierne for virksomheder 

er sat til et niveau, så vandmiljøet 

ikke lider overlast, og for at virksomheders 

spildevand ikke må blive til fare 

for naturens balance,« siger Jakob 

Møller Nielsen, der er kontorchef for 

afdelingen for vandsektor, byer og 

klimatilpasning hos Naturstyrelsen. 

Han forstår ikke rationalet i, at fordi 

andre kilder udleder mere af et 

tungmetal, end virksomhederne må, 

så skal man slække på kravene til 

virksomhederne. 

»Ud fra et miljømæssigt hensyn er 

det netop det modsatte. Man er nødt 

til at sige, at i forhold til den samlede 

mængde skal vi sikre, at det, der kommer 

fra virksomhederne, som vi kan 

regulere, tilsvarende er på et niveau, 

hvor den samlede mængde kobber i 

vandet ikke overskrider de grænseværdier, 

vi har,« siger Jakob Møller 

Nielsen. 

Skader konkurrenceevnen 

Men de skrappe miljøkrav til spildevandet 

giver nogle ulemper for den 

danske galvanoindustri, fordi grænseværdierne 

er svære og dyre at overholde, 

fortæller Helge Holm-Larsen. 

»Det medfører uhensigtsmæssige 

arbejdsgange, der lægger hindringer 

i vejen for at få udført arbejdet her i 

landet,« siger han og henviser til, at 

Topsoe Fuel Cell får udført en coating 

med kobolt hos en dansk underleverandør 

– men det er ikke sikkert, 

at det fortsat vil være sådan, når danske 

underleverandører er underkastet 

nogle grænseværdier, der gør det 

dyrere for Topsoe Fuel Cell at få udført 

arbejdet i Danmark end i Sverige 

og Tyskland. 

»Vi er nødt til at være konkurrencedygtige 

i global sammenhæng, så 

uanset hvor gerne vi vil handle med 

danske virksomheder og skabe beskæftigelse 

i Danmark, så er vi tvunget 

til at sikre vores egen konkurrencedygtighed 

og dermed, hvis det her 

fortsætter, til at vælge underleverandører 

i udlandet,« forklarer Helge 

Holm-Larsen. 

Direktør for virksomheden Elplatek 

Jan Boye Rasmussen står også 

uforstående over for, hvorfor grænseværdierne 

skal ligge så lavt. 

»Langt hen ad vejen er vi alle sammen 

enige om, at det er rimeligt at 

fastsætte grænseværdier og tage hensyn 

til miljøet. Krøllen på det er bare, 

at det gør det sværere og sværere for 

de danske virksomheder at konkurrere, 

når kravene er så skrappe, og lille 

Danmark skal være forgangsmænd 

for resten af verden,« siger 

han. 

Jan Boye Rasmussen mener også, 

at der med de skærpede miljøkrav og 

de investeringer, der følger hos virksomhederne, 

er en reel risiko for, at 

virksomheder placerer deres produktion 

i udlandet. Han er ikke i tvivl 

om, at følgerne af kravene bliver, at 

der ryger arbejdspladser ud af landet. 

»Og det er begrædeligt, at man 

gør ting, der skubber virksomheder 

mod udlandet. Her bevæger vi os altså 

kraftigt på grænsen af noget, der 

kan komme til at skade os alle sammen,« 

forklarer Jan Boye Rasmussen. 

j 

Krav til spildevandet 

Den metode, som galvanovirksomheder 

i dag bruger 

til at rense deres spildevand, 

giver ikke garanti for at nå 

de lave grænseværdier for 

tungmetaller. Men det eneste 

alternativ koster ekstra, både 

på virksomhedens regnskab 

og CO2-regnskabet. 

SpIldevandSrenSnIng 


I galvanoindustrien bruger man ofte 

fældning af metaller efterfulgt af ionbyttere 

som slutrens til at forberede 

bortskaffelse af virksomhedernes 

spildevand. Men selv ved kombination 

af de to metoder er der en risiko 

for at overskride grænseværdierne 

for tungmetaller i spildevandet, når 

grænseværdierne ligger så lavt, fortæller 

Jan Boye Rasmussen, der er direktør 

for virksomheden Elplatek, 

som selv bruger denne metode til 

rensning af spildevand. 

»Vi er på vej derhen, hvor det simpelthen 

ikke kan lade sig gøre at rense 

så langt ned i niveau. Niveauet er 

så lavt, at der ikke er plads til hverken 

det mindste lille uheld eller den 

mindste lille fejl i behandlingen af 

spildevandet,« siger han om grænseværdierne, 

der eksempelvis ligger 

på 100 mikrogram pr. liter for kobber 

og 10 mikrogram pr. liter for kobolt.

Jan BOye raSmUSSen er direktør for 

galvaniseringsvirksomheden Elplatek, 

der både bruger fældning og en selektiv 

ionbytter til at rense sit spildevand. Her 

ses han ved siden af den selektive ionbytter, 

som skal fungere fuldstændigt 

optimalt for, at virksomheden kan overholde 

sin udledningstilladelse. 

Foto: das Büro 

sætter virksomheder i forureningsdilemma 

Og ifølge professor ved Institut for 

Mekanisk Teknologi på DTU Per 

Møller giver leverandøren af rensningsudstyret 

da heller ingen garanti 

for, at virksomhederne kan nå ned på 

det lave niveau. 

»Hvis man kører spildevandet 

igennem nogle specielle ionbyttere 

som en slutbehandling efter fældning 

for at få reduceret indholdet af 

metaller, så kan man godt få leverandøren 

af udstyret til at garantere, at 

man kan komme ned på 500 mikrogram 

pr. liter, men du får dem ikke til 

at give en bedre garanti end dette,« siger 

han. 

Og det sætter virksomhederne i en 

vanskelig situation, når de ikke kan 

være sikre på at kunne overholde 

grænseværdierne i dag, i morgen og i 

Sådan er reglerne FOr IndhOld aF TUngmeTaller 

Spildevand Miljøstyrelsen har fastsat 

vejledende grænseværdier for virksomheders 

udledning af tungmetaller 

i spildevand. Disse grænseværdier 

ligger på 100 mikrogram pr. liter 

for indholdet af kobber og 10 mikrogram 

pr. liter for indholdet af kobolt. 

Kommunerne giver i de fleste tilfælde 

virksomheder en tilladelse, der 

stemmer overens med disse vejledende 

værdier. 

overmorgen uden problemer, forklarer 

Per Møller. 

Hvis man skal ud af det problem, 

er der ifølge Per Møller kun én realistisk 

løsning, og det er at give sig til at 

inddampe spildevandet, fordi fældningsteknikker 

ikke er sikre nok til 

galvanisk spildevand. 

Alternativet er klimabelastning 

Det kan lade sig gøre, men det koster 

på CO 2-regnskabet og flytter bare problemet 

fra spildevand til klimabelastning 

i form af øget CO 2-udledning, 

fortæller Kristian Eg Løkkegaard, der 

er næstformand i Dansk Industris afdeling 

for galvaniseringsindustrien, 

Danske Overfladebehandlere. 

Ifølge ham kan man i princippet 

inddampe alt vandet, så man står til- 

drikkevand Vores drikkevand må indeholde 

2.000 mikrogram kobber pr. 

liter ved forbrugerens taphane efter 

henstand i forbrugerens installation i 

12 timer og 100 mikrogram pr. liter 

ved indgang til ejendom. 

Fødevarer Kalvelever indeholder 23,5 

milligram kobber pr. kilo, fuldkornsprodukter 

indeholder 60 mikrogram 

kobolt pr. kilo, mens for eksempel 

bage uden spildevandsudledning 

overhovedet. Men spildevandet fordamper 

ikke af sig selv uden at få tilført 

energi, og den energi, der skal 

bruges, svarer til, at man koger en 

vandmængde svarende til spildevandsmængden 

ved brug af elektricitet. 

niveauet er så lavt, at der 

ikke er plads til hverken det 

mindste lille uheld eller den 

mindste lille fejl. 

Jan Boye Rasmussen, 

direktør, Elplatek 

muslinger indeholder 100 mikrogram 

kobolt pr. kilo. 

Kobbertage Et kobbertag i København, 

der hælder 50 grader, vil årligt afgive 

omkring 0,98 gram kobber pr. m 2 . Christiansborgs 

kobbertag er 11.600 m 2 . 

virksomheder Galvaniseringsvirksomheden 

Elplatek må udlede 10 m 3 spildevand 

i døgnet og vil med grænseværdi- 

For en virksomhed som Elplatek, 

der har tilladelse til at udlede 10 m 3 

spildevand i døgnet, ville det betyde, 

at de skal koge 10.000 liter vand af 

dagligt. 

»Og for at kunne bruge al den 

strøm skal der produceres noget 

strøm på kraftværkerne, og der brænder 

du så fossile brændsler af. Dermed 

øger man CO 2-udledningen væsentligt,« 

siger Kristian Eg Løkkegaard. 

Men det er ikke kun CO 2-regnskabet, 

der lider under denne form for 

håndtering af spildevandet. Også 

virksomhederne har yderligere omkostninger 

ved metoden. 

»Hvis man skal have en inddamper, 

der kan klare 1 m 3 i timen, hvilket 

er det, man typisk vil have, så er 

Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 

5 

en for kobber på 100 mikrogram pr. liter 

årligt udlede omkring 200 gram kobber. 

miljøkvalitet Ifølge bekendtgørelsen 

om miljøkvalitetskrav for vandområder 

er den øvre generelle grænseværdi 

for indhold af kobber henholdsvis 12 

mikrogram og 2,9 mikrogram pr. liter 

for ferskvand og havvand. Grænsen 

for indholdet af kobolt er 0,28 mikrogram 

både for ferskvand og havvand. 

det dyrt, det er en investering på 

300.000-500.000 kr., og dens levetid 

er ikke særlig lang. Den korroderer 

væk, og derfor er den garanti, du får 

fra leverandøren, at den måske holder 

et år, og du kan være helt sikker 

på, at der kommer et løbende vedligehold 

på den på grund af korrosion,« 

siger Kristian Eg Løkkegaard, 

der har oplevet, at sådan et anlæg 

blev gennemtæret på bare tre måneder. 

Derfor mener han bestemt ikke, at 

inddampning er en god løsning på 

problemet. 

»Der er nogle ting, det er fornuftigt 

at inddampe, og så er der andre ting, 

hvor det er en skidt løsning. Og det 

her er en skidt løsning,« siger Kristian 

Eg Løkkegaard. j


IntervIew 

CheFen For DAnsk eLbIL ALLIAnCe: 

»Elbilen skal 

løse de største 

problemer« 

Halvdelen af alle nyregistrerede 

biler i 2020 bliver elbiler. 

De kan både afhjælpe den 

finansielle krise, de knappe 

ressourcer og det skrantende 

miljø, mener branchechefen 

for Dansk Elbil Alliance. Vi 

spørger hvordan. 

trAnsport 

Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk 

I 2011 ville elbilerne erobre Danmark. 

Det spåede bl.a. interesseorganisationen 

Dansk Elbil Alliance i november 

sidste år. Men alt i alt triller 

der kun 770 elbiler rundt på de danske 

veje – et tal, der skal ses i sammenhæng 

med, at Energistyrelsen 

tidligere har estimeret, at der i 2020 

vil være solgt 119.000 elbiler i Danmark, 

og at der i 2010 i alt blev solgt 

153.000 biler herhjemme. 

På trods af denne langsomme start 

er branchechef Lærke Flader fra 

Dansk Elbil Alliance stadig optimistisk, 

når det gælder eldrevne biler. 

Med det salg, der har været indtil nu, 

skal danskerne købe 20.000 biler hvert 

år frem til 2020 for at opfylde Energistyrelsens 

estimat. Er det realistisk? 

»Ja, det synes jeg. Hvis Danmark 

vil være foregangsland, skal vi som 

minimum op i det niveau. Det vil jo 

være sådan, at der det første år måske 

ruller 5.000 biler ud, så 10.000, så 

20.000 og så 40.000 biler. De sidste år 

er vi forhåbentlig oppe på, at halvdelen 

af alle nyregistrerede biler kører 

på el. Det svarer til omtrent 75.000 på 

et år,« siger Lærke Flader. 

Energistyrelsens forudsigelse af 

de 119.000 elbiler i 2020 forudsætter, 

at afgiftsfritagelsen for elbiler 

fortsætter helt frem til 2020. Elbiler, 

som er proppet med ny og dyr teknologi, 

bliver nemlig alt for dyre i forhold 

til konventionelle biler, hvis ikke 

de bliver fritaget for registreringsafgiften 

på 180 pct. Den nye regering 

har lovet at forlænge afgiftsfritagelsen 

frem til 2015, men derfra 

er det ikke sandsynligt, at den bliver 

forlænget, fordi det vil give et for 

stort hul i Skatteministeriets kiste. 

Men med kun fire år til at udrulle en 

infrastruktur og opnå en kritisk 

masse er der travlt. 

Der er 770 elbiler indregistreret i 

Danmark nu. Hvad er det, I ikke har 

gjort godt nok? 

»Jeg ved ikke, om der er noget, vi 

ikke har gjort godt nok. Bilerne er jo 

ikke kommet så hurtigt, som vi havde 

regnet med. Det skyldes bl.a. 

tsunamien i Japan, og at den nye teknologi 

bare har taget længere tid at 

Tæt på Lærke Flader, branchechef, 

Dansk elbil Alliance 

udvikle end forventet. Samtidig er vi 

først nu for alvor i gang med at udrulle 

ladeinfrastrukturen,« forklarer 

Lærke Flader. 

Men I har vel haft god tid til at udbygge 

infrastrukturen, hvis I var sikre på, at 

bilerne ville komme i 2020? 

»For at få udbygget ladeinfrastrukturen 

skal man have nogle ordentlige 

rammebetingelser, og dem afventer 

vi stadig fra politisk side. Samtidig 

har de tekniske løsninger ladet vente 

på sig. Der ville jo ikke være noget 

nemmere end at sætte en uintelligent 

ladeinfrastruktur op. Det har man 

gjort i Norge. Men i Danmark ønsker 

vi at gøre det rigtigt fra starten. Med 

al den vindmøllestrøm, vi har i Danmark, 

giver det kun mening at udrulle 

en intelligent infrastruktur.« 

Elbilen skaber arbejdspladser 

Ifølge en rapport fra Deloitte bestilt 

af Dansk Elbil Alliance kan Danmark 

inden 2040 have 40.000 videntunge 

arbejdspladser, hvis vi bliver first movers 

på elbiler. Men til sammenligning 

har vindmølleindustrien stadig 

‘kun’ 25.000 medarbejdere i dag, og 

Norge har seks gange så mange elbiler 

som Danmark i dag. 

»Det, rapporten konkluderer, er, at 

med Danmark som foregangsland og 

et deraf følgende fuldskalatestmarked 

kan vi teste og udvikle nye løsninger. 

Vi er det land, der endnu er 

førende mht. vindmøllestrøm, og vi 

er vant til at integrere denne fluktuerende 

energi. Det er sådan, at vi i dag 

kun har få timer med for meget 

strøm, og det er, fordi vi er så gode til 

at integrere det. Hvis vi ikke finder 

nye løsninger for at bruge vindmøllestrømmen 

inden 2020, får vi tusind 

timer for meget. Vi har den knowhow, 

der skal til, men det kræver, at vi 

har bilerne og infrastrukturen, så vi 

kan teste løsningerne,« fortæller 

Lærke Flader. 

Men hvordan er det lige, elbilerne kan 

redde verden? 

»Jeg ved ikke, om elbilerne kan redde 

verden, men de kan være en del af 

løsningen på de klima- og forsyningsmæssige 

udfordringer, som 

specielt transportsektoren står over 

for. Og der er næppe nogen brændstofbil, 

som er så effektiv som elbilen. 

Elbilen bruger kun en fjerdedel 

af den energi, en tilsvarende benzinbil 

bruger, fordi virkningsgraden er 

så høj. Samtidig kan elbilen udnytte 

strømmen fra vindmøllerne. Derfor 

skal vi have elbiler,« forklarer Lærke 

Flader og fortsætter: 

»Ifølge Det Internationale Energi 

Agentur slipper de kendte oliereserver 

op inden for en 40-årig horisont. 

Og det vil sige, at allerede om tre år, 

fordi olie er så knap, forventes ben- 

Lærke FLADer er branchechef i Dansk Elbil Alliance, der her har fotograferet hende foran en eldrevet Fiat 500. Organisationen 

repræsenterer virksomheder med en direkte interesse i introduktionen af elbiler i Danmark. Men indtil nu går det trægt – i år er 

der kun indregistreret 770 elbiler herhjemme. Foto: Dansk Elbil Alliance 

zinpriserne at stige med 50 procent. 

Elbilen er med til at kunne gøre os 

uafhængige af andre landes fossile 

brændstoffer. Så der er tre kriser: ressourcekrisen, 

klimakrisen og den 

økonomiske krise, og elbilen adresserer 

alle tre kriser.« 

‘Range anxiety’ 

Ifølge Lærke Flader viser et stort 

dansk forsøg med elbiler, at danskernes 

tilbageholdenhed med at købe elbiler 

bygger på ubegrundede fordomme: 

»Når det gælder ny teknologi, er 

man altid konservativ. Det gjaldt også, 

da mobiltelefonen kom frem. For 

20 år siden sagde man, at 10 procent 

af danskerne ville have en mobiltelefon 

i 2010, nu er det næsten 100 procent. 

Det samme gælder elbiler. Vi 

kan ikke spå om, hvornår, teknologiskiftet 

kommer, men det bliver sådan, 

at vi på et tidspunkt kommer til 

at se, at ingen tør købe en benzinbil, 

fordi man ikke ved, om man kan få 

den solgt igen.« 

En af de største ulemper ved elbilen 

er stadig rækkevidden, og der er sågar 

et engelsk udtryk, der beskriver fryg- 

ten – ‘range anxiety’ – men det giver 

Lærke Flader ikke meget for. 

»Jeg tror, ladeinfrastrukturen er en 

psykologisk barriere, mere end den 

er konkret betinget. For rækkevidde 

kan løses med infrastruktur. Med 

den infrastruktur, der findes i dag, 

og som der fortsat udvikles på, kan 

du få 100 kilometer på batteriet på et 

kvarter. Og det er set i lyset af, at 80 

procent af den primære ladning kommer 

til at foregå hjemmefra og på arbejdspladsen. 

For mange er det det 

eneste behov, de har,« fortæller Lærke 

Flader. 

Men er det ikke korrekt, at rækkevidden 

for de nye elbiler ofte er ret optimistisk 

opgivet, især hvis man kører på en 

kold vinterdag i Danmark? 

»Det er korrekt, at rækkevidden reduceres, 

når det er rigtig koldt, fordi 

man skal bruge varme. Man kan se op 

til en halvering af rækkevidden på kolde 

dage. Og det skal man selvfølgelig 

gøre sig klart og derfor orientere sig 

mod, hvor der er ladeinfrastruktur, 

hvis man er ude og køre den kolde 

dag,« forklarer Lærke Flader og indrømmer 

gerne, at der er situationer, 

hvor elbilen ikke er optimal: 

»For folk, der er afhængige af at køre 

nonstop flere hundrede kilometer 

om dagen, vil elbilen på nuværende 

tidspunkt nok ikke være den optimale 

løsning.« 

Til gengæld har hun en høne at 

plukke med de kritikere, der siger, at 

man skal gå på kompromis med 

komfort og kvalitet, hvis man vælger 

en ny elbil. 

»Til dem, der siger, at elbilerne ikke 

er gode og komfortable nok, så er 

der altså tre elbiler, som er kåret til 

årets bil: Nissan Leaf, Opel Ampera 

og Renault Kangoo Z.E. Det er et tydeligt 

bevis på, at elbilerne er rigtig 

gode,« slutter Lærke Flader. j 

DAnsk eLbIL ALLIAnCe 

en selvstændig interesseorganisation, 

der hører under Dansk Energi. Organisationen 

repræsenterer branchepartnere, 

der har en interesse i at udrulle 

elbilerne, såsom energiselskaberne, 

virksomheder, der står for eksempelvis 

opstillingen af ladestandere, ladeoperatører 

og bilproducenter.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30 

Fordi du er medlem af IDA, kan du få Danmarks suverænt højeste rente på din 

lønkonto. Med LSBprivat ® Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 

0,25% på resten. Som du sikkert allerede har regnet ud, betyder det, at du får mere 

ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. 

Men du får ikke bare mere på kontoen. Du får en bundsolid og personlig bank, som 

har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Kontakt os og få mere at vide 

om, hvad 5% i rente kan betyde for din økonomi. 

Ring: Ring til os på 3378 1950 

Online: Gå på www.idabank.dk og vælg ’kontakt os’. 

Så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

SÅDAN FÅR DU 5% I RENTE 

Du skal være medlem af IDA, og du skal samle hele din privatøkonomi 

hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at 

fl ytte, før du lægger lånet om. LSBprivat ® Løn får du på baggrund af 

en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og angivet 

p.a. Rentesatserne gælder pr. 14. november 2011. Hvis du allerede er 

kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 

5% i rente på lønkontoen. 

Værsgo. 

Konkurrencen løber t.o.m. 31.12.2011. Vinderne fi ndes ved uvildig lodtrækning blandt modtagede besvarelser i slutningen af hver 

måned, og får direkte besked. Præmiens værdi er 3.699 kr. og kan ikke byttes til kontanter. Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget. 


SIDSTE 

CHANCE 

December er sidste 

måned, du har 

chancen for at 

vinde 

IDA har sørget for, 

at du kan tjene penge 

på din lønkonto 

Kan du finde det næste tal i rækken? 

Så kan du også regne ud, hvad 5% i rente betyder på din lønkonto 

2 2 3 4 3 ___ 

Regn den ud på www.femprocent.nu og deltag i 

lodtrækningen om en iPad2 

Regn den ud og 

vind en 

iPad2 

Deltag i konkurrencen på 

www.femprocent.nu 

Ny konkurrence 

hver måned resten 

af året 

7


teknologI 

norsk design skal sikre 

havmøller på dybt vand 

Norske Seatower har udviklet 

en ny type fundamenter 

til havvindmøller på store 

havdybder. MT Højgaard skal 

sælge konceptet i Europa. 

energI 

Af Erik Holm erh@ing.dk 

Grafik: Lasse G. Jensen 

lgj@ing.dk 

Havvindmøllerne vokser i takt med 

producenternes tillid til markedet. 

Men langt de fleste af de kommende 

havvindmølleparker er planlagt på så 

store vanddybder, at man ikke længere 

kan bruge de normale fundamenter 

af typen monopile. Derfor skal der 

tænkes nyt, og det er præcis, hvad det 

norske firma Seatower har gjort. 

»Vi ser gerne møllerne så store 

som muligt og tror på vores nye fundament 

på vanddybder på helt ned til 

60-70 meter,« siger direktør for Seatower 

Petter Karal. 

Selvtilliden skyldes et design, som 

Seatower kalder Cranefree Gravity 

Foundations (CFG). Det gør det muligt 

at holde de samlede installationsomkostninger 

nede, blandt andet fordi 

man kan undgå at bruge store kraner, 

forklarer Petter Karal. 

Mand i 

skala 

Bundplade, 

beton 

Stålskørt 

Ø 5 m 

Ballasttank 

Bundplade f.eks. Ø 30 m 

Ifølge den norske direktør vil de nye 

fundamenter være konkurrencedygtige 

på dybder fra 25 meter, og det er også 

her, de fleste store projekter ligger 

forude. Vi taler om tusinder af møller i 

Nordsøen, og derfor forventer han, at 

produktionen af fundamenterne placeres 

nær de kommende parker. 

»Det gælder også i forhold til eventuelle 

ordrer til danske parker, hvor 

produktionen vil ligge i Danmark,« 

siger Petter Karal. 

For at komme ud over havstepperne 

har Seatower netop indgået en aftale 

med danske MT Højgaard, der 

har været markedsledende på monopiles, 

men som manglede en erstatning 

til de kommende havvindmølleparker 

på dybere vand. 

Planen er nu, at danskerne skal udnytte 

sin position og økonomiske 

styrke til at sælge fundamenterne på 

det europæiske marked, fortæller 

Petter Karal. 

De to selskaber leder i øjeblikket 

efter et egnet sted til at placere et 

demonstrationsprojekt med et lille 

antal møller i fuld skala. j 

Havoverflade 

Stålsøjle 

Stålkegle 

Havdybde minimum 

10-12 m, men typisk 

typisk mere end 25 m 

Betonkegle 

’J-tube’, rør til 

kabler fra møllen 

Havbund 

>> 

Se animation af produktionen 

af Seatower ing.dk/k#a56t 

Den typiske vægt for 

hele møllefundamentet 

er omkring 6-7.000 ton. 

Ved sandede havbunde kan 

fundamentet erosionsbeskyttes 

efter installation. 

SÅDAN INSTALLERES ET 

FUNDAMENT PÅ 7.000 TON 

1 

Når møllefundamentet er placeret 

på den ønskede position, åbnes en 

fjernbetjent hydraulisk ventil, og 

vandstanden i strukturen stiger. 

2 

Mens vandstanden stiger i konstruktionen, 

sænkes fundamentet gradvist 

ned mod havbunden. Fundamentets 

egenvægt presser stålskørtet ned i 

havbunden. 

3 

En tynd betonblanding pumpes ind 

i hulrummet mellem havbunden og 

fundamentet og dermed opnås fuld 

kontakt med havbunden, uden 

forudgående afretning. 

4 

For yderligere at stabilisere konstruktionen 

pumpes en blanding af vand og 

sand ind i strukturen via en åbning i 

fundamentets top. Vandet fortrænges 

igennem et overløbsystem. 

Kilde: Seatower

trAFIk 

Af Svend Tøfting 

Projektleder, Regional 

Udvikling, Region 

Nordjylland 

TransporTøkonomisk


teknologI 

Slut med nål og tråd: 

Fremtidens sejl 

bliver støbt i 3D-forme 

Ultratynde fibre er kernen i 

en såkaldt 3Di-teknologi, der 

er under udvikling hos North 

Sails. De grå sejl vinder frem 

blandt de dygtigste kapsejlere, 

fordi de bedre omsætter 

vindens tryk til fremdrift. 

produktIon 

Af Thomas Djursing thd@ing.dk 

Grålige sejl med usædvanlige egenskaber 

bliver i stigende grad hevet til 

tops på superyachter og kapsejlere 

over hele kloden. Sejlene er såkaldte 

3Di-sejl fra North Sails, der har insisteret 

på at mestre en teknologi, som 

andre har opgivet. 

Til dato er der produceret omkring 

1.000 sejl, selvom teknologien stadig 

er under udvikling. I år sejler fem ud 

af seks både i Volvo Ocean Race med 

3Di-sejl, og meldingen fra holdene er, 

at sejlene er så stabile, at væsentligt 

mere af vindens kraft bliver omsat til 

fremdrift. Samtidig er sejlene både 

lettere og stærkere end tidligere sejl. 

»Sejlene fik deres rigtige dåb i Barcelona 

World Race sidste år, hvor vinderne 

sejlede med 3Di-sejl. Efter en 

tur Jorden rundt mente de, at sejlene 

sagtens kunne klare en tur til,« siger 

Mads Christensen, der er sejldesigner 

hos North Sails i Allerød. 

Hemmeligheden ligger i fibrene 

3Di-sejl er i dag en patenteret teknologi, 

som North Sails købte af sejlmagerne 

bag den schweiziske båd 

Alinghi, der eksperimenterede med 

3Di-lignende sejl i træningen op til 

America’s Cup i 2007. 

Hemmeligheden ved sejlet er, at i 

stedet for at bygge sejldugen op af 

snoede kulfibertråde eller tråde af 

aramid og Dyneema bliver trådene 

delt op i 3.000 til 12.000 fibre. Fibrene 

bliver anbragt på strimler af tape og 

samlet på et varmebord, der bliver 

kaldt en 3D-form, fordi den kan bøjes 

efter den ønskede sejlfacon. 

»Sejlene bliver nu bygget som et 

kulfiberskrog udelukkende med fibre 

og lim. Det fjerner al elasticitet i sejlet 

og gør, at det slet ikke giver sig i blæsevejr,« 

siger Heine Sørensen, der har 

arbejdet 10 år som sejldesigner hos 

North Sails. På grund af den manglende 

elasticitet stiller sejlet dog store 

krav til skøder, blokke og spil. 

Indtil videre koster 3Di-sejlene stadig 

en del mere end de næstbedste 

sejl blandt kapsejlere, de såkaldte 

3DL-sejl, men på det seneste er 

North Sails’ amerikanske fabrik i 

Nevada, USA, for første gang begyndt 

at producere flere 3Di-sejl end 

3DL-sejl. 

»Vi er så småt begyndt at reklamere 

for 3Di-sejl, men de er typisk brugt 

af toppen blandt kapsejlere,« siger 

Heine Sørensen. 

Eksempelvis var designet af sejlene 

til dette års spanske båd i Volvo Ocean 

Race, Telefonica, et arbejde, der strakte 

sig over flere måneder med hjælp 

fra afdelinger flere steder på kloden. 

Stifteren af North Sails, Henrik Søderlund, 

var selv med i designfasen, 

hvor både mast, rig og sejl blev udformet 

specifikt efter ruten og vindforholdene 

på de forskellige sejladser i 

Volvo Ocean Race. Og forud for sejldesignet 

ligger adskillige test i virtuelle 

og ægte vindtunneler. j 

SÅDAN ER SEJLET OPBYGGET 

3Di-sejl er opbygget af op til 20 lag, hvor forskellige fibre er 

blandet alt efter området på sejlet. Limen mellem fibrene er 

blandet med oxider, der giver en stærk UV-beskyttelse, og hver 

side er beklædt med uvævet polyester, der udgør et slidlag. 

FAMILIE- FAMILIE- 

FORSIKRING 

FORSIKRING 

Spar Spar op op til til 30 30 % % 

Kun Kun for ingeniører ingeniører og 

cand.scient.er 

cand.scient.er 

--------------- --------------- 

Få Få en en pris pris og og tegn tegn forsikringen forsikringen 

online online på idaforsikring.dk 

idaforsikring.dk

Uvævet polyester 

Dyneema 

Aramid/ 

kulfiber- 

miks 

Dyneema 

Uvævet polyester 

mAterIAlerne 

Aramid/Dyneema-miks 

kulfiber: Stift materiale, som er særligt 

modstandsdygtigt over for spænding 

og kompression. Men fibrene er 

også skrøbelige og har svært ved at 

blive foldet. 

dyneema: Klarer spænding godt, men 

ikke kompression. Til gengæld er fibrene 

utrolig fleksible og holdbare. 

Aramid: Stærke fibre, der klarer spænding 

og kompression godt. Ikke så 

skrøbelige som kulfibre, men sårbare 

over for UV-lys. 

SÅDAN BLIVER ULTRATYNDE FIBRE TIL STÆRK SEJLDUG 

Et 3Di-sejl bliver specialfremstillet til særlige bådtyper og 

vejrforhold. Typisk bliver sejlene designet på baggrund af 

virtuelle og virkelige vindtunnelforsøg på europæiske 

1. Tråde af kulfiber, aramid og 

Dyneema bliver ført ind gennem et 

såkaldt Bullet Board, der holder styr på 

trådene. I modsætning til ved produktion 

af ældre sejl må trådene her ikke 

være snoede. 

4. En såkaldt tapelægger klæber 

strimler af filament-tape til et kæmpe 

arbejdsbord i en proces, hvor filmen på 

bagsiden bliver fjernet. Hjørner får op 

til 20 lag, og strimlerne bliver anbragt, 

så filamenterne fordeler sig i alle 

retninger. Sejlet bliver med andre ord 

3D(isotropisk). 

2. I den såkaldte Pregger bliver hver 

tråd delt op i fibre i en proces, der 

minder om at trække tråden hårdt over 

en bordkant. Hver tråd består af 

mellem 3.000 og 12.000 fibre. Fibrene 

bliver spredt og vædet med lim og 

klæbes fast på et stykke bærefilm. 

5. Sejlet bliver overført til en såkaldt 

3D-form, der er et slags specialfremstillet 

arbejdsbord med en form, der 

passer til sejlets facon. Aktuatorer 

hæver og sænker bordet. 


universiteter eller i Auckland, New Zealand. Al produktion 

foregår i Nevada, USA. 

Kilde/fotos: North Sails/Peter Gustafsson/blur.se · Grafik: LGJ 

11 

3. Nu har sejlmagerne, hvad de kalder 

udspredt filament-tape med en bredde 

på lidt under en meter. Næste skridt er 

at føre tapen gennem en ovn og 

endelig gennem en beskærer, der 

klipper mindre strimler med en bredde, 

der er lidt større end gaffer-tape. 

6. Det hele pakkes ind i en vakuumpose 

og opvarmes for at sætte gang i 

en hærdning. En computer styrer 

varmen i sejlets mange områder, alt 

efter hvor mange lag der er tale om.


teknologI 

Danmarks beDste nyheDsDækning og klogeste Debat inDen for teknologi og naturviDenskab 

læs på ing.dk: 

Stil spørgsmål til gal sejler 

Den australske sejler Paul Larsen kæmper med at slå verdensrekorden 

for sejlbåde. Verdensrekorden er 103 km/h, men Paul Larsen 

forventer i sin nybyggede vingekano at kunne nå hastigheder 

på op mod 60 knob eller over 110 km/h. Paul Larsen stiller op til 

Q&A på ing.dk, så kom her med dit spørgsmål til australieren. 

ing.dk/k#a5hm 

Arrangør: Samarbejdspartnere 

Odense Congress Center 

11.-13. september 2012 

Reserver stand NU! 

Ring til Tonny Lillholm på 3326 5402 

eller Kåre Eliasen på 3326 5392 

Elektronikmessen E-10 havde 193 udstillere 

Foto: Lloyd Images 

E-12.dk 

Debat Vellykket testdag 

RumfaRt 

Af Peter Madsen 

Kunstingeniør

for Copenhagen Suborbitals 

plads til et par kilo, hvis det bare er en 

radiosender, et kamera og noget navigation, 

vi skal teste. 

UMiddELbart


teknologI 

Dna skal føre politiet til ukendte gerningsmænd 

Når politiet finder biologiske 

spor på et gerningssted, vil 

de om få år kunne sende 

prøverne ind til Retsmedicinsk 

Institut, og ud fra 

dna’et få oplysninger om 

fysiske træk. Det kan politiet 

bruge, når de skal lede efter 

en ukendt gerningsmand. 

RetsgenetIk 

Af Berit Viuf redaktion@ing.dk 

For tiden kan man i medierne læse 

og høre om Amagermanden, der er 

under anklage for at stå bag forbrydelser 

begået over en periode på næsten 

25 år. De centrale beviser i sagen 

er dna-profiler udarbejdet ud fra biologiske 

spor, som er efterladt på gerningsstederne. 

Men selvom politiet 

allerede havde en dna-profil i 1990, 

kunne de reelt ikke bruge den til noget 

i efterforskningen, før de havde 

en mistænkt at sammenligne dnaprofilen 

med. 

På Retsgenetisk afdeling, Retsmedicinsk 

Institut på Københavns 

Universitet, forsker de to ph.d.- 

studerende, molekylærbiolog Peter 

Johansen og bioteknolog Jeppe Dyrberg 

Andersen, i at forudsige fysiske 

karakteristika ud fra biologiske spor 

som spyt, blod, hår og hud. 

»På nuværende tidspunkt kan vi 

med rimelig sikkerhed forudsige om 

en person har lyse (blå og grønne) eller 

mørke (brune) øjne ud fra en analyse 

af dna. Vi arbejder også på at 

kunne angive en sandsynlighed for 

hud- og hårfarve i skandinaviske befolkningsgrupper,« 

fortæller Jeppe 

Dyrberg Andersen. 

Disse oplysninger vil især kunne 

bruges til at udelukke mistænkte, så 

man kan mindske antallet af varetægtsfængslinger. 

Noget, der koster 

dyrt – både samfundsøkonomisk og 

personligt – for de mistænkte, der 

viser sig at være uskyldige. 

Variationer 

Ethvert menneskes genom indeholder 

tusindvis af variationer af gensekvenser, 

der gør, at den enkeltes 

udseende er unikt. En sådan variation 

kaldes på engelsk single-nucleotide 

polymorphism eller SNP (udtales 

snip), og nogle af disse har vist 

sig at knytte sig til bestemte karakteristika. 

Det er især seks SNP’er i nærheden 

af kendte pigmenteringsgener, herunder 

genet OCA2, der har betydning 

for øjenfarven. OCA2 koder for 

indholdet af pigment i iris, og giver 

som udgangspunkt brune øjne. På et 

tidspunkt i menneskets udvikling er 

der sket en mutation hos nogle, der 

slukker for OCA2, og det har resulteret 

i mindre pigment i iris og dermed 

lyse øjne. 

På Retsgenetisk Afdeling har man 

indsamlet data på denne SNP og kan 

med op til 95 procents sandsynlighed 

ud fra dna’et fortælle, om en person 

har mørke eller lyse øjne. I øjeblikket 

indsamles yderligere data, så de øvrige 

fem SNP’er, der har vist sig at have 

betydning for netop øjenfarven, kan 

DNA-MUTATION ÆNDRER ØJENFARVE 

En SNP (single-nucleotide polymorphism) er en variation i 

en dna-sekvens hos det enkelte menneske, som er med til 

at gøre vores udseende unikt, f.eks. ved at medvirke til at 

RS12913832 

GG 

AA 

analyseres i forskellige kombinationer 

og dermed give en sandsynligheds- 

og detaljeringsgrad på over 95 

procent. 

»Selvom vi kan sige ret sikkert, om 

en person har lyse eller mørke øjne ud 

fra et stykke dna, kan vi endnu ikke 

skelne mellem blå eller grønne øjne. 

Vi er i gang med et større studium, 

der kan give os mere detaljeret information 

og anslår, at vi inden for et år 

vil kunne rådgive politiet ved at forudsige 

øjenfarven på en ukendt person, 

der har afsat et biologisk spor,« forklarer 

Jeppe Dyrberg Andersen. 

På instituttet er man også godt i 

gang med at identificere de SNP’er, 

som kan kobles til, hvor lys eller 

mørk hudfarve en ukendt person 

har. Men der er langt flere variationer 

i gensekvenser end i eksemplet 

med øjenfarve. Og man skal kende 

flere end vi gør nu for at komme 

frem til noget, der har statistisk signifikans. 

Det er også muligt at fastslå hårfarve 

via dna, men eftersom det er nemt 

SNP 

C C 

Det er særligt en SNP med nummeret rs12913832, der kan 

fortælle om sandsynligheden for lyse øjne. Hvis der i begge 

kopier af rs12913832 er et G, vil det være 30 gange så 

sandsynligt, at personen har lyse øjne frem for mørke. 

G 

Det vil være et fantastisk værktøj (...) Hvis vi i stedet for at undersøge 

400 personers færden kan indsnævre til 70, sparer vi selvsagt 

meget tid. Jørn Gravesen, chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed 

T A 

G A T 

C T T A 

G A A T 

C 

G 

C 

G 

at blege eller farve sit hår, er det 

spørgsmålet, om den information vil 

hjælpe politiet særlig meget i arbejdet 

med at indsnævre en gruppe af 

mistænkte. 

Arv og miljø 

Det er primært karaktertræk med 

høj arvelighed, som vil være brugbare 

for politiets arbejde. For selvom 

vi alle fødes med en genetisk kode, er 

der nogle træk, der påvirkes meget af 

miljø. Nok kan en person have arvemasse, 

der indikerer, at vedkommende 

har anlæg for kraftig knoglebygning, 

men hvis opvæksten har budt 

på dårlig ernæring og sparsom motion, 

vil potentialet ikke blive udnyttet. 

»Hvis vi skal rådgive politiet, må 

vi ikke tage fejl. Det er folks retssikkerhed, 

der står på spil. Så det er 

kun de tilfælde, hvor vi tydeligt kan 

koble de genetiske varianter direkte 

med bestemte træk, vi indtil videre 

har prioriteret,« siger Peter Johansen. 

bestemme øjenfarven. Alle dna-sekvenser indeholder en 

rækkefølge af fire baser (A, T, C og G) og der findes mange 

mindre variationer fra menneske til menneske. 

RS12896399 

RS16891982 

RS1800407 

RS1393350 

RS12203592 

Ud over rs12913832 er der især fem andre SNP-markører, 

der har betydning. Det kræver en database på flere tusinde 

testpersoner at analysere kombinationer af SNP-markører 

og derudfra finde en statistisk mere præcis vurdering. 

Kilde: Retsmedicinsk Institut/KU · Grafik: Martin Kirchgässner 

Det gælder øjenfarve, hudfarve og 

ansigtstræk i Danmark. I Holland, 

som er førende inden for denne 

forskningsgren, arbejder man med at 

bestemme alder ud fra methylering 

af dna (det, at der kemisk ‘tændes’ eller 

‘slukkes’ for ekspressionen af enkelte 

gener uden ændring af dna-sekvensen) 

og i Australien forskes der 

intensivt i højde. 

Hvis vi skal rådgive politiet, 

må vi ikke tage fejl. Det er 

folks retssikkerhed, der står 

på spil. 

Peter Johansen, molekylærbiolog, 

ph.d.-studerende 

Selvom det på nuværende tidspunkt 

er meget svært at tage højde 

for, hvordan miljøfaktorer påvirker 

visse fysiske træk, er det er dog ikke 

usandsynligt, at man på et tidspunkt 

i fremtiden vil være bedre i stand til 

det. Men det kræver, at forskere i genetik 

for alvor forstår andre af de mekanismer, 

der kan have betydning for 

dannelsen af bestemte proteiner i cellerne. 

Det gælder for eksempel, hvor 

tæt dna’ets fysiske struktur er, og 

hvordan regulerende elementer som 

mikro-RNA fungerer på den enkeltes 

messenger RNA (miRNA kan ødelægge 

mRNA og forhindre, at et bestemt 

protein dannes). 

Nye teknologiske muligheder er 

ofte anledning til etiske dilemmaer. 

Selvom der ifølge dansk lovgivning 

ikke vil være nogle forhindringer for 

at inddrage ny dna-information i efterforskningen, 

kan der være situationer, 

hvor informationen er for 

usikker eller giver anledning til moralske 

og politiske overvejelser. Det 

kan for eksempel være i forbindelse 

med sygdomme. 

»Selvom vi vil kunne se, at en person 

er genetisk disponeret for at få 

f.eks. diabetes, er der mange faktorer, 

der spiller ind, herunder kost og 

livsstil. Vi kan derfor ikke være sikre 

på, at personen rent faktisk har sygdommen 

og vil derfor ikke lede efter 

den relevante genetik. Derudover vil 

der være et dilemma i forhold til at 

lede efter meget personlige informationer 

om folk. Ting, de måske ikke 

engang selv ved. Derfor ser vi kun 

på fysiske træk, som man i forvejen 

viser omverdenen,« siger Peter Johansen. 

Ikke eneste bevis 

Hos politiet glæder man sig over, at 

danske retsgenetiske forskere er på 

vej med nye metoder. Jo flere indikationer 

om farver, højde, drøjde og alder, 

jo bedre. 

»Det vil være et fantastisk værktøj. 

Det vil indsnævre målgruppen, så vi 

ikke behøver at genere så mange. Vi 

vil også spare ressourcer, for i dag 

bruger vi rigtig meget tid på at efterforske 

ukendte gerningsmænd. Hvis 

vi i stedet for at undersøge 400 personers 

færden kan indsnævre til 70, 

sparer vi selvsagt meget tid,« siger 

chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske 

Enhed Jørn Gravesen. 

Han forestiller sig, at der vil være 

situationer, hvor man kan screene 

det register af folk, der er kendt af politiet 

i forvejen, og dermed begrænse 

gruppen af mistænkte ved at finde 

frem til dem, der har de rigtige fysiske 

kendetegn. Fysiske kendetegn 

kan også fungere som en form for objektivt 

vidne i de situationer, hvor der 

ingen vidner er, eller hvor vidnerne 

er usikre. 

»Men en dna-profil kan aldrig stå 

alene. Et biologisk spor er et visitkort, 

men det kan jo godt være, at sporet er 

sat før eller efter forbrydelsen. Da er 

det op til vores efterforskning at 

sandsynliggøre, om det nu også er 

gerningsmanden, vi har med at gøre, 

eller om det bare var en person, der 

var så uheldig at være på det forkerte 

sted på det forkerte tidspunkt,« siger 

Jørn Gravesen. j

såDAn set GenneMbruD på berlinbane 

Det tRADItIonelle tUnnelgennemBRUD blev i denne uge fejret i Silberberg-jernbanetunnelen 

nær byen Grossbreitenbach, cirka 130 km nord for Nürnberg i Tyskland. Tunnelen er med 7,4 km den 

næstlængste på ICE-højhastighedsbanen mellem Nürnberg og Berlin, som netop nu er under konstruktion. 

Strækningen er budgetteret til i alt 10 mia. euro og ventes åbnet i 2015. Foto: Martin Schutt 

koRt nyt 

eksperter: Biomasse 

er ikke Co2-neutral 

eneRgI Biomasse til energiformål er 

ikke altid CO 2 -neutral, og det er et 

vigtigt budskab at få kommunikeret 

til politikere og beslutningstagere 

– det var budskabet fra en række fagfolk, 

der i mandags var samlet til et 

IDA-møde om bæredygtig bioenergi. 

»Vi risikerer at få mere CO 2 -udslip ud 

af det, hvis vi uden videre giver grønt 

lys til masser af importeret biomasse 

i energiforsyningen,« sagde medlem 

af klimakommissionen og tidligere 

toprådgiver i EU, Jørgen Henningsen. 

Et andet klimakommissionsmedlem, 

professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus 

Universitet, bakkede op om den rapport 

fra Det Europæiske Miljøagentur, 

som startede debatten. Rapporten 

slår til lyd for, at kun ekstra, eller additionel, 

biomasse kan bruges til energiproduktion 

på en bæredygtig måde, 

og at der skal indføres beregningsstandarder, 

der redegør for kulstofkredsløbet 

i økosystemerne ved den 

aktuelle type af biomasse. Kampagneleder 

Veerle Dossche fra den britisk-hollandske 

ngo Fern, som arbejder 

for bæredygtig skovdrift, mente 

ligefrem, at Danmark skulle bruge sit 

EU-formandskab til at sætte biomasse 

og bæredygtighed på programmet: 

»Jeg mener, at kommissionen må tage 

sig af det her nu og hurtigst muligt få 

lavet bæredygtighedskriterier for 

biomasse,« siger hun. j sw 

Dåsemad giver mere 

bisphenol A i urinen 

føDevAReR Dåsemad kan være en 

væsentlig årsag til forhøjet koncentration 

af det hormonforstyrrende 

stof bisphenol A i blodet. Det konkluderer 

forskere fra det amerikanske 

Harvard University efter at have udsat 

75 frivillige studerende og kolleger 

for en diæt med grøntsagssuppe 

på dåse. Forsøget viste, at fem dage 

med 340 gram dåsesuppe til frokost 

førte til godt 12 gange så høj koncen- 

tration af bisphenol A i urinen som en 

frokost med grøntsagssuppe uden ingredienser 

fra dåser. Det er ingen 

hemmelighed, at bisphenol A indgår i 

foringen af dåser med mad og drikkevarer. 

Ifølge industrien er kemikaliet 

dog bundet så godt til foringen, at det 

kun frigives i doser, der er for små til 

at give helbredsskader. Det sætter 

Harvard-forskerne nu spørgsmålstegn 

ved. »Vi vidste, at det kan øge mængden 

af bisphenol A i kroppen at indtage 

drikkevarer på dåse. Den nye undersøgelse 

indikerer, at dåsemad er 

en endnu større bekymring,« siger 

førsteforfatteren på den videnskabelige 

artikel, offentliggjort i Journal of 

the American Medical Association, 

ph.d.-studerende Jenny Carwile. Ifølge 

de amerikanske dåseproducenters 

organisation er der dog intet overraskende 

ved 12-doblingen af bisphenol 

A i dåsesuppe-spisernes urin. »Undersøgelsen 

bekræfter, at bisphenol A 

hurtigt bliver udskilt af kroppen med 

urinen,« siger organisationens formand, 

John M. Rost. j mbr 

UsA og eU sammen 

om elbil-forskning 

tRAnspoRt USA og EU er netop blevet 

enige om etablering af to udviklingscentre 

– et på hver side af Atlanten 

– til forskning i og udvikling af ladeinfrastruktur 

til elbiler. Det amerikanske 

center kommer til at ligge ved 

Argonne National Laboratory i USA, og 

EU’s bidrag vil høre ind under EU’s 

forskningsinstitut JRC-Ispra i Italien. 

De to centre skal sikre overensstemmelse 

i teknologierne, både når det 

gælder ladestandere og opkobling til 

‘det intelligente elnet’ – smartgrid. De 

nye initiativer er en forlængelse af de 

to parters energisamarbejde, der blev 

etableret i 2009 med henblik på større 

fokus på udvikling af grøn teknologi. 

EU og USA blev også enige om at arbejde 

på fælles energistandarder for 

kontorudstyr og fælles standarder for 

anvendelsen af energimærket Energy 

Star, hvilket skal gøre det lettere for 

producenterne at udvikle og fremstille 

miljørigtige kontormaskiner. j trs 


15 

et nyt sAmARBejDe skal sikre overensstemmelse 

mellem amerikanske og 

europæiske teknologier til opladning 

af elbiler.

16 ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 

perspektiv 

Det er uvist, om DSB kommer 

til at køre med fire sammenkoblede 

IC4-tog, og DSB 

mangler op mod 800 mio. kr. 

for at gøre IC4-togene køreklare. 

Den fulde rapport om 

IC4 er barsk læsning. 

ic4 

Nicolai Østergaard nic@ing.dk og 

Ulrik Andersen ula@ing.dk 

Mandag bukkede transportminister 

Henrik Dam Kristensen (S) under 

for presset fra Enhedslisten og offentliggjorde 

hele den rapport om 

IC4- og IC2-projekterne, som offentligheden 

ellers kun har set nøje udvalgte 

udsnit af. For godt nok præsenterede 

Transportministeriet i slutningen 

af oktober den længe lovede 

undersøgelse – men kun i form af et 

54 sider langt powerpoint-dokument 

med konklusioner og anbefalinger 

fra den rådgivende ingeniørvirksomhed 

Atkins. 

Præsentationen besvarede imidlertid 

langtfra de mange spørgsmål, 

som politikerne og befolkningen 

havde. Derfor har blandt andre Enhedslisten 

presset hårdt på for at få 

den fulde rapport – og det fik de så i 

mandags. Rapporten fra Atkins gør 

det blandt andet glasklart, at der er 

brug for flere penge, hvis IC4 togene 

skal komme på skinner inden for en 

overskuelig årrække. 

DSB havde, da rapporten blev afleveret, 

kun nået otte procent af den opgradering, 

som DSB selv skal stå for. 

Kun 16 ud af 83 togsæt er godkendt til 

sammenkoblet kørsel med to togsæt, 

og mere end 40 procent af de 800 mio. 

kr., som DSB har afsat til opgraderingen, 

er allerede brugt. Derfor har DSB 

ifølge Atkins’ specialister brug for 400 

til 800 mio. kr. yderligere. Penge, der 

enten kan komme fra transportministeren 

eller fra DSB’s budget. Det sidste 

bliver nok svært, for DSB har netop 

offentliggjort et regnskab med et underskud 

på en halv milliard kroner i 

årets første ni måneder. 

Derfor havde transportministeren 

den alvorlige mine på, da han præsenterede 

Atkins’ anbefalinger i oktober. 

Få dage senere blev furerne 

imidlertid endnu dybere, da det kom 

frem, at togenes bremseproblemer 

ikke bare er teoretiske. 

IC4-flåden har køreforbud 

November bød nemlig på to alvorlige 

hændelser, hvor IC4-tog i passagerdrift 

pludselig mistede den nødvendige 

bremsekraft og efterfølgende 

kørte forbi rødt signal. Siden har alle 

IC4-tog været ude af drift, og ingen 

ved, hvornår de kommer i drift igen. 

Ifølge Ingeniørens oplysninger har 

eksperterne fra Havarikommissionen 

RappoRten om IC4 

eR baRsk læsnIng 

Atkinsrapport 

udpensler 

ic4’s pinsler 

sammen med DSB’s teknikere ikke 

været i stand til at finde den bagvedliggende 

fejl på det implicerede IC4-togsæt 

alene ved at undersøge togsættets 

tekniske komponenter. 

Derfor vil Havarikommissionen 

sammen med DSB og Ansaldobreda 

teste bremsesystemerne på et af togsættene 

på en lukket bane mellem 

Vojens og Lunderskov. Man vil blandt 

andet teste toget ved at smøre et sæbelignende 

stof på skinnerne for at forsøge 

at genskabe de aktuelle forhold, 

som de tog sig ud den fugtige eftermiddag 

i november på Østfyn, hvor 

lokoføreren på lyntoget mod Aalborg 

med 180 km/h desperat forsøgte at 

bremse togsættet og undervejs passerede 

et stopsignal. Da togsættet endelig 

stod stille, var det mellem 100 og 

200 meter fra et forankørende godstog. 

Begge de fejlramte togsæt hører 

til den serieproducerede type. En type, 

der får kritik af Atkins. 

De første IC4 er fortsat de bedste 

En af de mere overraskende oplysninger 

i rapporten er, hvor lidt succes 

DSB indtil videre har haft med at 

overtage færdiggørelsen af IC4-togsættene 

fra Ansaldobreda. 

Atkins kritiserer, at DSB ikke har 

haft tilstrækkelig fokus på driftsikkerhedsforbedrende 

tiltag, da man 

efter 2009 på egen hånd gik i gang 

med at modernisere og opgradere 

IC4-togsættene med den såkaldte 

Pakke1-opgradering. For at underbygge 

kritikken dokumenterer Atkins, 

at de mest driftsikre IC4-tog 

fortsat er de ældste og ellers mest udskældte 

togsæt, som Ansaldobredas 

håndværkere selv byggede færdig på 

fabrikken i Italien – vel at mærke 

længe før DSB overtog ansvaret for at 

bygge IC4-togene færdige. 

Disse 14 ‘individuelt opbyggede 

togsæt’ er fortsat mere driftsikre end 

de langt nyere serieproducerede togsæt, 

som DSB fra 2009 og fremefter 

selv har haft ansvaret for at færdiggøre. 

Atkins peger på, at DSB havde en 

sikker forventning om, at den første 

opgraderingspakke ville betyde, at de 

serieproducerede IC4-togsæt ville 

blive ‘meget mere pålidelige’ end de 

14 gamle IC4-togsæt, som Ansaldobreda 

selv havde færdiggjort. 

Men det kom til at gå stik modsat. 

‘Analysen viser, at driftsikkerheden 

på de opgraderede togsæt indtil 

videre har ligget på niveau med – eller 

sågar et stykke under – de 14 oprindelige 

togsæt’, står der i Atkins-analysen. 

Statistikken fortæller således, at 

de 14 ældste IC4-togsæt i gennemsnit 

kørte 2.014 kilometer mellem ‘hændelser’ 

(forstået som tekniske problemer, 

der forårsager en forsinkelse på 

fem minutter og derover) i perioden 

januar til juli 2011. De nyere serieproducerede 

togsæt, som DSB selv har 

givet den første opgraderingspakke, 

kørte derimod i gennemsnit 1.771 

kilometer mellem forstyrrende hændelser 

i den samme periode. 

Til sammenligning påpeger Atkins, 

at et IC3-tog i gennemsnit kører 

33.750 kilometer mellem hændelser. 

DSB forsvarer sig dog med, at de 

serieproducerede togsæt vil være 

langt mere driftsikre, når de har kørt 

to et halvt år, ligesom de håndbyggede 

togsæt har i dag. 

Den fulde rapport giver også et indblik 

i, hvilke observationer der har ført 

til, at Atkins fælder en så relativt hård 

dom over IC4’s sammenkobling. 

I rapporten beskriver eksperterne, 

hvordan Atkins bad DSB om at arrangere 

en demonstration af IC4sammenkoblingen 

ved IC4-værkstedet 

i Aarhus. Testen omfattede to 

velfungerende IC4-togsæt betjent af 

to erfarne IC4-lokoførere – ideelle, 

beskyttede omgivelser for en vellykket 

sammenkoblingsdemonstration, 

skulle man tro. Men ud af de fem 

hhv. tilkoblings- og frakoblings- 

Analysen viser, at driftsikkerheden på de opgraderede togsæt 

indtil videre har ligget på niveau med – eller sågar et stykke 

under – de 14 oprindelige togsæt. Atkins’ rapport om IC4 

DsB hAr ifølge Atkins’ specialister brug for 400 til 800 mio. kr. yderligere for at komme i mål med IC4-projektet. Penge, der 

enten kan komme fra transportministeren eller fra DSB’s budget. Foto: Das büro 

forsøg mislykkedes de to forsøg på 

sammenkobling, mens yderligere to 

forsøg på frakobling mislykkedes. 

En fejlrate på 40 pct. under ideelle, 

beskyttede forhold, anfører Atkins. 

Samtidig – lyder det videre i rapporten 

– ‘gav de i alt fire mislykkede forsøg 

anledning til fire vidt forskellige 

fejlmeldinger, og i ingen af de mislykkede 

forsøg var den egentlige årsag 

til den bagvedliggende fejl kendt 

eller forstået’. 

Sammenkoblingsproblemerne er 

så alvorlige, at DSB ifølge Atkins’ rapport 

nu lader det stå åbent, om togene 

skal opgraderes til at kunne køre fire 

Lige nu har togets drifts- 

pålidelighed allerhøjeste 

prioritet. 

Torben Kronstam, 

IC4-programchef, DSB 

togsæt i sammenkoblet drift, som 

IC3-togene kan i dag. DSB skal nemlig 

betale Ansaldobreda ekstra for at 

få udviklet den softwareopgradering 

(TCMS 3), der er nødvendig, for at fire 

togsæt kan sammenkobles. 

»Lige nu har togets driftspålidelighed 

allerhøjeste prioritet, hvilket Atkins-rapporten 

også anbefaler. Derfor 

er fokus netop nu på at få opgraderet 

den nuværende TCMS-pakke 2 til 

niveau 2.1 og 2.2, hvilket skulle give 

en bedre pålidelighed. Det er fortsat 

DSB’s ønske, at vi skal køre med fire 

sammenkoblede IC4-tog, men det 

ligger lidt længere ude i fremtiden,« 

uddyber IC4-programchef Torben 

Kronstam i en mail til Ingeniøren. 

IC4’s skæbne ligger altså atter på 

Christiansborg. Hvis DSB selv skal 

finde de 400-800 mio. kr., skal det 

godkendes af finansudvalget, og hvis 

transportministeren og ordførerne 

mener, at det vil være umuligt for 

DSB at finde pengene, er det i stedet 

staten, der skal betale. j

Debat Den mobile handel venter ikke på nogen 

it 

Af Gerda Retbøll-Bauer 

partner, kpmg 

Forbrugerne er klar til at handle på mobilen 

– og de leverandører, der først tilpasser 

deres forretning, vil kunne høste fordelene 

inden for meget kort tid. Nogle steder 

vil mobil-shopping erstatte kontanter, 

og andre steder vil det erstatte elektroniske 

overførsler – men alle steder vil det 

komme. Og det vel at mærke snart. 

KPMg sPurgte for nylig i undersøgelsen 

‘The 2011 KPMG Mobile Payment Outlook’ 

næsten 1.000 ledere i finans-, teknologi-, 

tele- og detailbranchen om deres 

forventninger til handel over mobilen, og 

svaret var entydigt: 83 pct. mener, at mobilen 

vil blive en af de mest brugte handelsformer 

om fire år, sammenholdt med 

at kun 9 pct. ser det som vidt udbredt allerede 

i dag. Faktisk vurderer 46 pct., at mobile 

betalinger vil blive vidt udbredt inden 

for bare to år. Der er imidlertid grund 

til at tro, at udviklingen kommer til at 

gå endnu hurtigere. Et hastigt voksende 

smartphone-marked, der hele tiden ska- 

ber nye muligheder, vil sætte udviklingen 

i et endnu højere gear. En lang række 

nøglespillere står klar til at rulle en mobil 

version af deres forretning ud, ligesom 

transaktionsmulighederne og interessen 

hos forbrugerne hele tiden vokser. 

Men Den rIgtIge timing er afgørende. 

Det kræver investeringer at være blandt 

dem, der går forrest. Og træffer man ikke 

de rigtige valg i forhold til teknologi og 

setup, vil den investering være forbundet 

med stor risiko. Derfor sidder mange 

virksomheder lige nu og ser hinanden lidt 

an. Hvad gør de andre? Hvornår er timingen 

rigtig? Og er der nogen genveje til det 

forreste felt? 

en aF De væsentligste barrierer for at 

handle over mobilen er sikkerhed. På 

den mobile handelsplads vil dit renommé 

som sikkert handelssted være afgørende. 

Sikkerhedsmæssige ridser i brandet 

vil være svære – hvis ikke umulige – at 

genoprette. Derfor står sikkerhed øverst 

på dagsordenen hos mange af aktørerne 

på området. Men skal mobilshopping blive 

en succes, bør leverandørerne også have 

en række andre egenskaber for øje i udviklingsarbejdet. 

F.eks. ser 81 pct. tilgængelighed 

som den vigtigste egenskab, 

mens 73 pct. prioriterer brugervenlighed. 

Konvergens er en af grundstenene i en 

succesfuld mobilstrategi. 

MobIle hanDler ses som en stor mulighed 

hele vejen rundt i værdikæden. Der 

er et stort potentiale for de virksomheder, 

der er åbne over for at samarbejde 

på tværs af industrier om at udvikle deres 

mobile platforme. Det kræver en kompleks 

konstellation af samarbejdspartne- 

Det er dyrt at være blandt de 

første – men det kan blive endnu 

dyrere at være blandt de 

sidste. Og det er nu, kapløbet 

for alvor går i gang. 

re at levere mobile ydelser til en bred målgruppe, 

så de virksomheder, der er villige 

til at samarbejde – også selvom de måske 

står i en konkurrencesituation, vil have de 

bedste chancer for at dominere det voksende 

marked. Det er dyrt at være blandt 

de første – men det kan blive endnu dyrere 

at være blandt de sidste. Og det er nu, 

kapløbet for alvor går i gang. j 

>> Deltag i debatten på ing.dk/k#a57e 

Få rabat på oplevelser med LIC 

Jul i Tivoli 

Årets julesæson byder 

på et nyt russisk tema 

og en 2000 m m2 stor by 

på Plænen. 

Blandt attraktionerne er en Tivoli- Tivoli- 

udgave af ”Vasilij-katedralen” kendt fra 

den Røde Plads i Kreml i Moskva med 

et 21 meter højt tårn med løgkupler og 

klokkespil. 

Børnene kan møde den russiske 

julemand ”Fader Frost” og haven pyntes 

med et overfl od af lys, julekugler, 

iskrystaller, balalajka musik og gran. 

Jul i Tivoli kan opleves fra 

den 11. november til 


www.lic.dk/oplev 

Entre + turpas 

185,- 

Spar 105,- (normalpris 290,-) 

ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 

Få indflydelse på 

standarder 

Er standarder en vigtig del af dit arbejde – og vil 

du have indflydelse på dem? 

Du kan hente de nyeste forslag til internationale, 

europæiske og danske standarder på 

www.ds.dk/forslag 

Turpas 

130,- 130,- 

Spar Spar 65,- 65,- (normalpris (normalpris 195,-) 195,-) 

Entre Entre 

70,- 70,- 70,- 70,- 

Spar Spar 25,- 25,- (normalpris 95,-) 

Bestil et IDA Xtra 

MasterCard i dag på 

www.idaxtra.dk 

Bestil billetter påBestil et IDA Xtra 

Billetterne giver adgang direkte til Tivoli. Bemærk børn 0-7 år får gratis entre i Tivoli. Turpas udleveres i turpashusene i Tivoli. Billetter og 

turpas kan ikke returneres. Forsendelsesomkostninger kr. 15,- uanset antal. 

17


vIden & erkendelse 

Avancerede modeller 

kaster nyt lys på 

edderkoppens spind 

Hvordan kan et 0,1 mg tungt 

edderkoppespind stoppe et 

tusind gange tungere flyvende 

objekt i fuld fart? Zoolog 

Thomas Hesselberg fortæller 

om sin forskningsgruppes 

forsøg på at finde et svar 

ved at bruge numeriske metoder 

på spindet. 

bIologI 

Af Thomas Hesselberg redaktion@ing.dk 

Vi har nok alle beundret dugbedækkede 

hjulspind under en tidlig morgenvandring 

i engen, parken eller vores 

egen have. Den glinsende dug 

fremhæver den regelmæssige struktur 

og gør det klart, at hjulspindet er 

opbygget af forskellige elementer. 

Udviklingen af kunstig silke har 

længe været højt på ingeniørers og 

biologers ønskeliste. Et sådant materiale 

ville kunne revolutionere store 

dele af ingeniørkunsten med sin 

styrke, elasticitet og biologiske nedbrydelighed. 

Indsatsen har dog ikke 

hidtil båret den store frugt, da silkes 

imponerende mekaniske egenskaber 

primært fremkommer gennem den 

komplicerede og svært efterlignelige 

spindingsproces, som finder sted inde 

i edderkoppens spindekirtel. 

I en netop færdiggjort numerisk 

analyse af edderkoppespindets mange 

elementer har vores gruppe under 

professor Fritz Vollrath fra Oxford 

University vist, at silkens store styrke 

Vores udforskning af nye 

omgivelser går i stå, når vi 

har identificeret pejlemærker. 

Irrationelt? Nej, mener 

tysk-indisk forskergruppe. 

PsykologI 

Af Jesper Gormsen redaktion@ing.dk 

Hvordan navigerer vi i ukendt terræn? 

I rumlige omgivelser, for eksempel et 

byrum, kan man orientere sig efter 

solen eller flaskehalse, som f.eks. broer. 

Men hvordan manøvrerer vi i situationer, 

hvor vi ikke har den slags støttepunkter? 

Det satte et tysk-indisk forskerteam 

sig for at undersøge ved at lade forsøgs- 

bl.a. ligger i spindets mange små facetter, 

såsom spiralens forspænding 

og zigzag-struktur, som mindsker risikoen 

for deformeringer. 

Stor trækstyrke 

I det almindelige hjulspind, som herhjemme 

f.eks. bygges af korsedderkoppen, 

finder vi ofte edderkoppen 

siddende i midten af det ovale spind. 

Fra midten udgår også radierne til 

rammen, som eger i et hjul, og fra 

rammen udgår en håndfuld forankringstråde, 

som holder spindet på 

plads. Fastholdt af radierne finder vi 

den klæbrige fangstspiral, hvis små 

limdråber fastholder insekter længe 

nok til, at edderkoppen kan nå frem 

og overmande dem. Adfærdsbiologer 

interesserer sig typisk for selve strukturen 

og opbygningen af spindet, da 

f.eks. antallet af radier og afstanden 

mellem spiral-armene afhænger af 

mange faktorer såsom vindstyrke, lokalitet, 

edderkoppens alder, dens silkereserver 

og tilgængeligt bytte. 

Modsat har materialeforskere typisk 

interesseret sig for de individuelle 

silketråde og især for den silke, der 

dannes i edderkoppens store ampulla-kirtel, 

dvs. flaskeformede spindekirtel. 

Edderkoppen bruger kirtlens 

silke til at spinde radierne, rammen 

og forankringstrådene, men også til 

at spinde sikringstråden, som den 

fastgør til underlaget, mens den bevæger 

sig omkring. Sikringstråden 

har traditionelt været brugt til trækprøvning, 

som er den vigtigste målemetode 

inden for materialeprøvning, 

da store mængder sikringstråd kan 

personer navigere i et abstrakt netværk 

baseret på ordlegen word morph. 

Deltagerne fik i 65 spilrunder udleveret 

to af de 967 engelske ord på tre bogstaver 

og skulle arbejde sig fra det ene 

til det andet ved kun at udskifte ét bogstav 

ad gangen. Alle mellemstationer 

skulle være ‘rigtige’ ord. Vejen fra car 

til see kunne for eksempel gå gennem 

cat, pat, pet, set. 

Resultaterne, der er offentliggjort i 

tidsskriftet Cognitive Science, viser, 

at deltagerne i de første ti runder 

brugte op til 18 minutter og 24 træk 

for at komme mellem ord, som kun lå 

fire ord fra hinanden. Efter 15 runder 

faldt gennemførelsestiden til to minutter, 

og efter 28 faldt den til under 

30 sekunder, hvorefter den fladede 

ud. 

udtrækkes direkte fra spindekirtlen 

af immobiliserede edderkopper. 

Fra trækprøvningsresultaterne kan 

man tegne et såkaldt trækstyrke-diagram. 

Modsat metaller med en lineær 

sammenhæng mellem styrke og 

tykkelse udviser silke en ikke-lineær 

arbejdskurve. Men vi kan finde stivheden 

som starthældningen af kurven 

og sejheden som arealet under 

arbejdskurven (se graf). Trækstyrken 

og strækbarheden findes, som hos 

metaller, som maksimumværdien på 

henholdsvis y- og x-aksen. Sammenligner 

vi for eksempel stor ampullasilke 

med menneskeskabte materialer 

som stål eller kevlar, kan vi se, 

hvorfor silke er et så ekstraordinært 

biomateriale. Silke har en maksimal 

trækstyrke lig ståls og mere end halvt 

så stor som kevlars, samtidig med at 

strækbarheden og især sejheden er 

betydeligt større end begges. 

I de senere år er biologer, ofte i samarbejde 

med ingeniører, også begyndt 

at interessere sig for silkens egenskaber. 

Edderkopper bruger nemlig ikke 

kun stor ampulla-silke, men kan danne 

mindst fem forskellige slags silke. 

Fangstspiralen består f.eks. af meget 

elastisk silke, der kan strækkes til mere 

end tre gange sin naturlige længde, 

inden det brister, men som så til gengæld 

er mindre stiv og stærk end ampulla-silke. 

Resultater fra trækprøvning 

af silketråde fra selve spindet 

bruges til at opnå en mere komplet 

forståelse af edderkoppespindets 

struktur og funktion ved hjælp af eksempelvis 

‘finite elementanalyse’ 

(FEA), der er en numerisk metode til 

Da man undersøgte de enkelte 

spil, viste det sig, at deltagerne afviklede 

dem hurtigere i takt med, at 

de udså sig pejlemærker, som f.eks. 

aid, day eller cry. En nærmere analyse 

af disse ord viste, at de var særligt 

centrale for netværket. De havde en 

høj grad af nærhedscentralitet (closeness 

centrality) – et mål for, hvor 

tæt forbundne de er med de øvrige 

ord – og var derfor oplagte trædesten 

i netværket. 

Rationelle vaner 

Da testdeltagerne havde fundet pejlemærkeord, 

gik deres udforskning af 

netværket i stå. De blev ved med at 

bruge de samme ord – også selvom 

det betød små omveje i netværket. 

Nærmere bestemt valgte testperso- 

nye analyser af edderkoPPesPInd 

resultater af finite elementanalyse af vindpåvirkede Nephila-hjulspind med 

lige og zigzag-hjælpe-spiral. Farven angiver graden af spænding i de enkelte 

silketråde, hvor rød er højeste grad af spænding. 

Arbejdskurven for lille og stor ampulla-silke, 

klæbrig silke (fangstspiralen), stål og kevlar. 

Trækstyrke (MPa) 

4.000 

Kevlar 

Klæbrig silke 

0 

0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 2,5 3,0 3,5 

Strækbarhed: (Ny længde-original længde)/original længde 

at finde tilnærmede løsninger til de 

partielle differentialligninger, der beskriver 

silkens egenskaber. 

Zigzag-mønster 

Vores forskergrupe på Oxford University 

i England har færdiggjort en 

sådan undersøgelse af spindet hos 

gylden hjulspinder (fra slægten Nephila). 

Spindet hos disse subtropiske 

edderkopper afviger noget fra vores 

hjemlige korsedderkops. Dels er edderkoppen, 

og dermed spindet, større 

(et Nephila-hjulspind har ofte en 

diameter på over en meter), samtidig 

med at afstanden mellem spiral- 

nerne ruter, der i gennemsnit var 

1,28 gange længere end nødvendigt, 

forklarer statistikeren bag forsøget, 

Katharina Zweig, ph.d. i bioinformatik 

ved Interdisciplinary Center for 

Scientific Computing på Universität 

Heidelberg. Vores forkærlighed for at 

navigere via pejlemærker vil hun dog 

ikke kalde irrationel. 

»Vores hjerne lader til at ville minimere 

mængden af information, den 

skal lagre om et netværk, og minimere 

den tid, den skal bruge, før den 

kan bruge netværket. Også selvom 

den ikke kan udnytte det optimalt. 

Og efter kun 28 spil ud af 500.000 

mulige kunne deltagerne bevæge sig 

ubesværet rundt i netværket og afvikle 

spillet på under 30 sekunder,« understreger 

Katharina Zweig. 

armene er lille – dels er spindet halvcirkelformet. 

Men den største forskel 

er, at Nephila beholder den ikkeklæbrige 

hjælpespiral i det færdige 

spind. Alle hjulspindere bygger en 

hjælpespiral, inden den klæbrige spiral 

bygges for at stabilisere spindet 

under byggefasen, men normalt fjernes 

hjælpespiralen i takt med, at 

fangstspiralen bygges. Yderligere løber 

den permanente hjælpespiral i et 

zigzag-mønster, hvorimod de normale 

midlertidige hjælpespiraler er lige. 

Vi formodede, at eksistensen og 

mønstret af hjælpespiralen hos den 

gyldne hjulspinder skyldes, at de 

Vi bruger vanen som kompas, når vi navigerer i 

3.000 

2.000 

1.000 

Lige ikke-klæbrig spiral 

Stål 

Ampulla-silke (stor) 

Zigzagget ikke-klæbrig spiral 

EDDERKOPPESPIND ER STÆRKT OG SMIDIGT 

Ampulla-silke (lille) 

Idémanden bag forsøget, ph.d. i 

computervidenskab ved IIT i Bangalore 

Sudarshan Iyengar, mener, at resultaterne 

har relevans langt uden 

for psykologien. Ved at beregne nærhedscentraliteten 

for alle punkter i et 

netværk, kan man idenficere steder, 

der sandsynligvis vil blive brugt som 

pejlemærker – herunder også hvilke 

knudepunkter i et vejnet der vil blive 

særligt trafikerede. 

Carlo Giacomo Prato, ekstern lektor 

ved DTU Transport, kan ikke 

umiddelbart se, at de tysk-indiske resultater 

kan bruges inden for hans 

felt, rutevalgsmodeller, men pejlemærker 

er et velkendt fænomen inden 

for trafikplanlægning. 

»Folk tænker ikke på ruter som sekvenser 

af links, men som sekvenser

ygger deres spind i åbne områder, 

hvor de udsættes for stor vindpåvirkning. 

I vindtunnelforsøg med rigtige 

spind kunne vi vise, at hjælpespiralen 

ganske rigtigt spiller en stor rolle i at 

formindske deformeringen. Vi måtte 

dog ty til avanceret teknik for at forklare, 

hvorvidt dette skyldes hjælpespiralens 

zigzag-mønster, dens forspænding 

(når en struktur forstærkes 

af indbygget stress, som f.eks. i nogle 

broer) eller silketypen (hjælpespiralen 

består af lille ampulla-silke, altså 

silke fra den lille ampulla-kirtel). 

Først fandt vi fra trækprøvninger, 

at lille ampulla-silke ikke afviger 

af steder, og det forsøger man at tage 

hensyn til i trafikplanlægningen,« siger 

den italienske trafikforsker. 

Det kræver dog væsentligt mere 

avancerede algoritmer og langt mere 

information end i et ordspil, forklarer 

Carlo Giacomo Prato, der i sine egne 

modeller over pendleres rutevalgsmodeller 

inkluderer faktorer som vaner, 

erfaring og kendskab til netværket. j 

I forsøget skulle deltagerne i 65 spilrunder 

‘navigere’ mellem to engelske ord 

på tre bogstaver ved at udskifte ét bogstav 

ad gangen. F.eks. fra car til see via cat, pat, 

pet og set. Deltagerne viste sig over mange 

runder at etablere ‘pejlemærker’ af ord, 

som de ofte gik igennem, selv om andre ruter 

kunne være hurtigere. 

meget i mekaniske egenskaber fra 

stor ampulla-silke. Dernæst konstruerede 

vi en FEA-model af et simplificeret 

Nephila-spind, som tillod os at 

ændre hjælpespiralens forspænding 

og dens zigzag-mønster, og udsatte 

modellen for en simuleret konstant 

vindpåvirkning. FEA viste, at forspændingen 

spiller en rolle og er 

større i hjælpespiralen end i radierne, 

men at især zigzag-mønstret er vigtigt 

for at mindske deformeringen og 

sprede spændingen fra vindpåvirkningen 

overalt i spindet. 

Fremtidige undersøgelser med mere 

avancerede FEA-modeller vil føre til 

ukendt terræn 

en endnu bedre forståelse af, hvordan 

struktur, forspænding og silkens mekaniske 

egenskaber interagerer for at 

skabe ultralette hjulspind på omkring 

0,1 mg, der ikke desto mindre effektivt 

kan stoppe en 100 mg tung honningbi, 

der flyver med over 20 km i timen. 

Dette er ikke kun interessant for 

biologer, men også for udviklere af letvægtsstrukturer. 

j 

Thomas Hesselberg har en kandidatgrad 

i biologi fra Aarhus Universitet og 

en ph.d. i biomimetik fra University of 

Bath i England. I de seneste år har han 

forsket i edderkopper og deres spind. 

nePhIla clavI- 

Pes og dens spind 

i Panamas regnskov. 

Foto: Thomas 

Hesselberg 


meTa scIeNce 

Af Vincent F. Hendricks 

Dr. phil., ph.d., professor 

i formel filosofi, KU 

redaktion@ing.dk 

gambling om gud 

19 

I det 17. åRhundRede stillede den franske matematiker 

Blaise Pascal spørgsmålet, om det ville være rationelt at 

vædde om troen på Gud. I den posthume samling noter 

‘Pensées’, note 233, der i dag er bedre kendt som ‘Pascals 

væddemål’, hedder det sig: ‘Hvis du fejlagtigt tror på Gud, 

mister du intet (under antagelsen, at døden er den absolutte 

afslutning), mens hvis du sandfærdigt tror på Gud, 

er der alt at vinde (evig frelse). Men hvis du sandfærdigt 

ikke tror på Gud, så vinder du intet (døden afslutter alt), 

mens hvis du fejlagtigt ikke tror på Gud, så står du til alt at 

miste (evig forbandelse)’. 

Skal man gamble om troen på Gud med disse muligheder 

og forventede udbytter, er matrixen: 

vædde ... gud eksisterer gud eksisterer ikke 

for gud evig frelse status quo 

mod gud evig forbandelse status quo 

at vædde for Gud superdominerer over at vædde imod: 

Det værst tænkelige udfald, der er forbundet med at vædde 

for Gud (status quo), er mindst lige så godt som det 

bedste tænkelige udfald forbundet med at vædde mod 

Gud (status quo). Ydermere, hvis Gud nu eksisterer, så er 

det strengt taget bedre at vædde for Gud end at sætte pengene 

på, at han er en saga blot, dvs. vædde mod Gud. Konsekvensen 

må være, at uafhængigt af evidens for Guds 

eksistens eller mangel på samme, 

løber afskrivelsen af troen på 

Guds eksistens den risiko at sæt- 

‘Pascals væddemål’markerer 

den første 

egentlige anvendelse 

af 

den fornemme 

og meget anvendeligedisciplinbeslutningsteori. 

te alt over styr uden udbytte på nogen 

hylder. Det rationelle må herefter 

være, ifølge Pascal, at vædde i 

Guds favør. 

det eneSte interssante spørgsmål 

er, om ‘Pascals væddemål’ som argument 

er gyldigt. Hvad sker der, 

hvis man tilskriver sandsynlighed 

0 til Guds eksistens? I så fald 

vil argumentet ikke længere være 

gyldigt, hvorfor det således heller 

ikke vil være rationelt at vædde 

for Gud. Men Pascal er er ikke re- 

ligiøs for ingenting, så Guds eksistens får en sandsynlighedsmasse 

større end 0, argumentet vil atter være gyldigt, 

og genetableret er det rationelle i at vædde for Gud. Voila! 

Dog har ateister for vane at tilskrive Guds eksistens en 

sandsynlighed på 0 – det er vel kardinalkarakteristikken 

af ateismen – så ateister vil næppe lade sig overbevise særlig 

let om argumentets fortræffeligheder. 

Selvom PaScal ikke kan overbevise ateister som undertegnede 

om at sætte pengene på Gud, så markerer ‘Pascals 

væddemål’ den første egentlige anvendelse af den fornemme 

og meget anvendelige disciplin beslutningsteori, der i 

tidens løb har produceret mange fine resultater om menneskelig 

overvejelse, beslutning og handling. Begrebet ‘forventet 

nytteværdi’ spiller en central rolle i beslutningsteori 

og ligger jo indlejret i Pascals ræsonnement. Antag, at 

nytten af penge er lineær med antallet af kroner, hvorfor 

penges værdi tilskrives præcis deres pålydende. Nu kan du 

betale en krone for at deltage i et spil, hvor der er lige stor 

chance for enten ikke at få noget udbytte eller at få tre kroner 

i gevinst. Forventningen er således 0x(1/2)+3x(1/2) = 

1,5. Betaler du en krone og spiller, er din forventning -1+1,5 

= 0,5. Denne værdi overstiger imidlertid forventningen 

ved ikke at spille, der i sagens natur er 0, hvorfor du burde 

spille. Hvis nu spillet havde lige stor chance for, at man ikke 

fik noget igen, og for at få to kroner, ser regnestykket på 

forventningen ud som 0x(1/2)+2x(1/2) = 1. Og her har vi et 

af beslutningsteoriens credoer, for enten kan du betale en 

krone og være med, eller du kan sige nej tak. Det er underordnet, 

forventningen er under alle omstændigheder 0. Så 

man kan lige så godt gamble om Gud. j


Kultur 

For 11 år siden søsatte legetøjsmærket 

Lego sin måske 

mest kendte produktlinje, 

det afholdte og ikoniske 

Lego Stars Wars. Et nyt visuelt 

leksikon sætter sig nu for 

at dokumentere samtlige af 

sagaens udgivelser. 

lEgEtøj 

Af Ryan Smith redaktion@ing.dk 

Det første, der møder øjnene, når 

blikket glider ned over Forlaget Alvildas 

nye bog om Lego Star Wars, er, 

hvor meget der er kælet for produktionen: 

Titlen er trykt i changerende 

krom, og de to selskabers logoer er 

sat pænt og sirligt op ved siden af hinanden. 

Indlejret i forsiden er en unik 

Legofigur af Stars Warshelten Luke 

Skywalker, som kun kommer med 

bogen, og selve bogen er omsluttet af 

et ualmindeligt slidstærkt hardcover, 

der tillige er rigt dekoreret. Det er tydeligt, 

at læseren her skal på tur gennem 

Lego Star Wars’ univers. 

Er man allerede bekendt med Lego 

og LucasArts (koncernen, der ejer 

Stars Wars, red.), kunne man frygte, 

at bogen var endt som en af to ting: 

Enten som et uinspireret Legokatalog 

– et udvidet reklamehæfte, der 

slavisk afrapporterede, hvilke Legoprodukter, 

der nu var tilgængelige på 

markedet, eller alternativt, at Lucas 

Arts havde udnyttet udgivelsen som 

løftestang for endnu et kønsløst kom 

mercielt fremstød designet til at få 

læseren til at købe mere Star Warsmerchandise 

uden samtidig at levere 

reel information til forbrugeren. Heldigvis 

må man sige, at ‘Den Store 

Bog om Lego Star Wars’ effektivt formår 

at styre uden om begge disse 

faldgruber, samtidig med at den pirrer 

læserens nysgerrighed sådan, at 

man får lyst til at blive klogere på Lego 

Star Warsuniverset. 

Rig på detaljer 

Bogen er udfærdiget som et visuelt 

leksikon over Lego Star Warsserien, 

og det er i den henseende, at udgivelsen 

virkelig brænder igennem: Bogen 

favner en komplet oversigt over 

samtlige Lego Star Warsudgivelser 

fra 1999 og frem til i dag. Sideløbende 

med, at man kan følge sættenes 

udvikling op gennem de seks spille 

En oplagt julegaveidé, når 

far skal give Star Wars- 

arven videre til sønnike. 

Farverig guide 

til Legos Star 

Wars-serie 

DEnnE SortKlæDtE fyr behøver 

næppe nogen nærmere introduktion. 

Her ses han i særlig krom-udgave; et 

sjældent samleobjekt, der typisk går 

for 200-300 kr. hos internetauktionshuset 

eBay. 

film, kan man samtidig følge selve 

Legokoncernens udvikling, efterhånden 

som designerne på Lego får 

bedre fat om udfordringerne med at 

fortolke de ekstravagant designede 

Star Warsrumfartøjer ned i et medie, 

der i bund og grund består af 

små firkantede klodser. Eksempelvis 

vises de tre forskellige versioner af 

Darth Vaders TIE fighter, der er udgivet 

19992008, side om side, og den 

akkompagnerende tekst går samtidig 

i detaljer med at forklare forskellene 

mellem de forskellige versioner. Ligeledes 

er det muligt at sammenligne 

forskellige faser fra den enkelte 

Legominifigurs gang gennem filmene. 

Således følges 

f.eks. jedihelten Luke Skywalkers 

odyssé fra fattig arbejdsdreng i ’Episode 

IV: A New Hope’ og frem til 

magtens tinde, som mægtig Jediridder 

i ’Episode VI: Return of the Jedi’. 

For hvert Legosæt får vi desuden 

et årstal for udgivelsen, en opgørelse 

over af antallet af klodser i sættet, 

samt en oversigt over, hvilke af de karakteristiske 

Legominifigurer, der 

er inkluderet. De 96 sider synes måske 

af lidt, men slutresultatet er alligevel 

tilfredsstillende, da hver enkelt 

side udnyttes til det yderste for at give 

læseren overblik og information, og 

efter endt læsning føler man virkelig, 

at man nu har overblik over serien. 

Tiltænkt børnene 

Samtidig sigter bogen dog klart efter 

de 714 årige, hvorfor ældre og garvede 

fans måske vil blive skuffede over 

manglen på ny information om universet. 

‘Den Store Bog om Lego Star 

Wars’ er tiltænkt børn og begyndere, 

og følgelig er der især gået på kompromis 

med de avancerede sæt for de 

ældre fans: Eksempelvis levnes der 

blot en enkelt side til særudgaven af 

smugleren Han Solos rumfartøj, Tusindårsfalken, 

og ud fra bogen alene 

står det ikke klart, hvad forskellen er 

på den avancerede (og langt dyrere) 

særudgave og så på den regulære legetøjsudgave 

af Tusindårsfalken, der 

netop er tiltænkt de 714årige. Kun 

via søgning på nettet viser det sig, at 

særudgavens inventar er langt mere 

DEn KlaSSISKE Star WarS AT-AT Walker, 

som først set i filmen ‘The Empire 

Strikes Back’ fra 1980. Nøjagtig 30 år 

senere udsendte Lego sin genfortolkning 

bestående af intet mindre end 815 

klodser. Fotos: Lego Wiki 

detaljeret, og at cockpittet er dobbelt 

så stort. Her, og på en håndfuld lignende 

steder, ville det have klædt 

bogen at gå mere i dybden. 

Alt i alt er ånden og fornemmelsen 

fra Legos Star Warsserie dog fint 

indfanget i bogen, godt hjulpet på vej 

af den høje produktionskvalitet og de 

skarpe og farverige fotos, der pryder 

hver og en af de 96 sider. Bogen er flot 

opsat, og kun enkelte steder føles den 

overvældende mængde facts og detaljer 

som et rod. Dermed er ‘Den Store 

Bog om Lego Star Wars’ en oplagt julegaveidé, 

når far skal give Star Warsarven 

videre til sønnike, men udgivelsen 

indeholder dog også den fare, 

at sønnike med bogen i hånden kan 

ønske sig langt mere Lego, end hvad 

fars friværdi kan tåle. j 

Simon Beecroft: ‘Den store bog om Lego 

Star Wars’, 96 sider, 199 kr., 

inklusive 1 stk. Lego-figur 

Forlaget Alvilda, 2011 

ISBN: 978-87-710-5185-8

Skak som vikingerne 

spillede det 

En netop åbnet særudstilling 

på Metropolitan Museum of 

Art i New York afslører, 

hvordan skak var en væsentlig 

kulturbærer for middelalderens 

Europa. 

uDStIllIng 

Af Ryan Smith redaktion@ing.dk 

20 kilometer øst for det skotske fastland 

ligger øen Isle of Lewis som et 

sidste dryp af Skotland, inden Nordatlanten 

for alvor tager fat. Landskabet 

på Isle of Lewis er en frygtindgydende 

mundfuld; en afsides egn, 

hvor vinteren byder på mindre end en 

times sollys per dag, og som de atlantiske 

stormvinde omslutter med en 

sådan kraft, at småfisk bliver blæst 

ind over land og sågar op på øens højeste 

punkt, klippen Barra Head, der 

rejser sig mere end 180 meter over 

havets overflade. 

De dansknorske vikinger brugte 

øen flittigt som mellemstation mellem 

Norge og Irland og som et sidste 

NYHED: 

stop fra Skotland og videre mod Færøerne 

og Island, men siden 1266, da 

Skotlands kong Alexander den 3. 

smed de dansknorske vikinger på 

porten, har øens geopolitiske vigtighed 

været støt aftagende. Som øens 

nye ejere fandt skotterne nemlig hurtigt 

ud af, at de intet videre havde at 

bruge øen til ud over at holde vikingerne 

ude af deres inter essesfære. 

Skak førte til virkelig vold 

Men selvom vikingerne blev tvunget 

til at forlade Isle of Lewis, efterlod de 

en arv, som senere skulle være med 

til at gøre navnet Isle of Lewis til en 

del af den almene dannelse. I 1831 

gjorde de lokale nemlig et sensationelt 

fund, som igen satte øen på verdenskortet: 

I en provisorisk 

stenskakt, der ellers var visket bort 

bag en sandbanke, opdagede indbyggerne 

flere end 70 forskellige skakbrikker. 

Brikkerne stammede fra fire 

forskellige skaksæt, og ingen af de fire 

sæt var intakte. Dog var de alle udfærdiget 

i elfenben fra hvalrosstødtænder 

og tydeligvis produceret af vikinger. 

Brikkerne er siden blevet 

Målrettet emneordsannoncering 

på version2.dk 

Skyd med skarpt på version2.dk 

Med emneordsannoncering får du dit budskab 

vist ved det emne, som relaterer til dit produkt. 

Dermed sikrer du dig eksponering over for lige 

præcis din målgruppe på version2.dk. 

For mere information og tilbud, 

kontakt din salgskonsulent 

på 3326 5397. 

”Version2 giver Dubex en god indgang til de 

seriøse it-ledere og it-medarbejdere ... 

... der gerne vil være på forkant med, hvad der sker inden for it-sikkerhed. 

Vi får mulighed for løbende at brande vores virksomhed samt give læserne 

et indblik i, hvordan vi hjælper virksomheder med at løse deres it-sikkerhedsmæssige 

udfordringer. Derudover markedsfører vi vores aktiviteter og 

arrangementer på version2.” 

Dorthe H. Gyldenkærne, Marketing Manager 

kaldt de mest kendte skakbrikker i 

verden, og netop disse brikker har 

dannet grundlag for de fortryllede, 

levende skakbrikker fra ‘Harry Potter’filmene. 

De små figurer hører til 

daglig hjemme på British Museum i 

London, men nu er de skandinaviske 

brikker hovedattraktionen i en netop 

åbnet særudstilling på Metropolitan 

Museum of Art i New York. 

»Hver eneste af de brikker er en 

udsøgt perle inden for den romanske 

stilarts skulpturkunst,« siger Barbara 

Boehm, kurator ved Metropolitan 

Museum of Art, til det amerikanske 

internetmagasin Slate. 

»F.eks. dronningen, der gisper ved 

synet af slagmarken eller måske udtrykker 

utilfredshed med kongens 

strategiske beslutninger. Der er helt 

klart noget urolighed og angst dér,« 

siger hun. 

Dronningens bekymrede blik er 

måske ikke tilfældigt: Var man først i 

nærheden af et par vikinger og et spil 

skak, var der god grund til at være urolig. 

Ifølge den islandske ’Olafs Saga’ 

myrdede den norske kong Knud sin 

modstander, da kongen blev slået i 

skak. Ligeledes siger legenden om 

Holger Danske, at Charlemagnes arving 

slog Holgers søn ihjel ved at banke 

ham igen og igen med et skakbræt. 

Vikingerne var ikke de første 

Selvom de norske skakbrikker fra Isle 

of Lewis i dag er de mest berømte 

skakbrikker i verden, er de på ingen 

måde de tidligst kendte: Forløberen 

for skak stammer oprindeligt fra 

500tallets Indien, hvor løberen var 

en elefant, indtil europæerne lavede 

den om til en biskop. Ligeledes var 

tårnet oprindeligt en mesopotamisk 


21 

noglE af DE berømte 

skakbrikker fra Isle 

of Lewis, der nu kan 

ses på Metropolitan 

Museum of Art i New 

York. Fra venstre ryggen 

af kongen, den bekymrede 

dronning og 

biskoppen, der gør det 

ud for løber. 

Foto: The Trustees of 

the British Museum 

stridsvogn, som siden ændrede form 

til et belejringstårn, i takt med at 

skakspillet spredte sig fra den arabiske 

verden op gennem Sydeuropa. I 

det skandinaviske skaksæt fra Isle of 

Lewis er tårnet imidlertid en bersærker 

– en svoren blodkriger til Odins 

ære. Det kunne se ud, som om han 

mangler underkæben: »Men faktisk 

bider han ned i toppen af sit skjold, 

fordi det er det eneste, han kan stille 

op for at holde sit raseri tilbage, indtil 

han får ordren til at fare frem i kamp,« 

siger Barbara Boehm til Slate. Og dermed 

er der også noget idiosynkratisk 

skandinavisk kultur over de berømte 

brikker. j 

‘The Game of Kings – Medieval Ivory 

Chessmen from the Isle of Lewis’, til 

april 2012, Metropolitan Museum of 

Art, New York.

Velkommen til Danmarks nye 

EnErgImEssE 

CICEF 

Copenhagen International Clean Energy Fair 

9.-11. oktober 2012, Bella Center, København 

CICEF er en ny international energimesse placeret i 

København, som sætter fokus på energi og cleantechbranchen 

med et indholdsrigt konference og 

workshopprogram. Messen dækker bredt, hvad 

angår brancher, og skaber herved kritisk masse 

og reflekterer industriens struktur på tværs af 

sektorer. Den vil være en årligt tilbagevendende 

begivenhed for energisektoren. 

Skab fokus på dine produkter 

– nationalt som internationalt 

Som udstiller får du mulighed for at præsentere 

dine produkter for et nationalt som internationalt 

professionelt publikum, og du vil være med til 

at fremme interessen for danske cleantech og 

energiprodukter. 

Effektiv markedsføring 

Stærke kommunikationsplatforme og samarbejdspartnere 

sørger for at synliggøre messen og 

markedsføre den på optimal vis. Interessen er stor, 

og flere toneangivende indenlandske som udenlandske 

brancheorganisationer er allerede formelle 

samarbejdspartnere. 

Vil du vide mere? 

Er din virksomhed eller organisation interesseret i at deltage 

i projektet eller blot høre mere om messen, så kontakt: 

Danmarks grønne visioner 

Danmark ønsker at bidrage til den globale indsats 

mod klimaforandringer, hvilket giver nye, store 

muligheder for internationalt samarbejde, eksport 

og teknologioverførsel. 

Omdrejningspunktet er cleantech og vedvarende 

løsninger for fremtidens inteligente byer, transport 

og tilhørende generation af grøn energi, der sikrer 

en ren fremtid. 

Du vil finde den seneste forskning, demonstration 

og innovation inden for ny energiteknologi kombineret 

med praktiske, funktionelle og afprøvede 

teknologier og løsninger. 

CICEF er en platform, hvor du vil finde det seneste 

inden for cleantech og energieffektive løsninger. 

Det er et åbent forum for Danmarks vækstområder, 

der vil sikre international interesse omkring vores 

ledende position i den globale grønne omstilling. 

Internationalt Direktør, Copenhagen Goodwill Ambassador Sven Thy Christensen, CICEF 

+45 3812 4362 eller sven@cicef.dk 

Skandinavien Markedsdirektør Per Bach, Ingeniøren 

+45 2810 9504 eller pb@ing.dk 

Fokusområder 

Bæredygtige byer og bygninger 

• Smart Cities 

• Green Buildings 

• Fjernvarme og -køling 

• Smart Grid 

Grøn transport 

• Green Ship Day 

• Green Aviation Day 

• Elbiler, hybridbiler og andre køretøjer 

Bæredygtig el-produktion 

• Omlægning af konventionelle kraftværker 

• Vindkraft 

• Solceller 

• Bølgekraft 

Bioenergi 

• Biobrændstoffer 

• Biomasse 

• Biogas 

Se mere på 

www.CICEF.dk 

Arrangører: 

CICEF 

www.cicef.dk

prototyper 


teMA: elektronik ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 

agil udvikling inden for hardware 

skaber en lind strøm af prototyper 

De agile udviklingsmetoder 

vandrer fra softwarebranchen 

over i hardwareudvikling, 

beretter internationale 

branchefolk til Ingeniøren. 

Flere danske virksomheder 

sprøjter elektronikprototyper 

ud som aldrig før. 

agIl udvIklIng 

Af Morten Lund redaktion@ing.dk 

Nye prototyper hver tredje uge. Og 

virksomheder, der laver op mod 100 

3D-print ugentligt. 

Hardwareproducenter verden over 

laver prototyper som aldrig før, fortæller 

internationale branchefolk 

samstemmende til Ingeniøren. Det 

skyldes, at principperne fra de såkaldt 

agile udviklingsmetoder, eksempelvis 

Scrum, langsomt er ved 

at finde vej fra software- til hardwareudvikling. 

»Forskellene mellem software- og 

hardwareudvikling bliver mindre og 

mindre på grund af 3D-printning, 

RPT og så videre. Da jeg startede med 

R&D for 15 år siden, var mantraet, at 

vi skulle ramme rigtigt første gang 

– nu kan vi bare lave direkte prototyper 

og se, hvor langt vi er fra den 

ønskede performance,« siger finske 

Timo Punkka, som har beskæftiget 

sig med agil udvikling siden 2003 og 

er en flittigt brugt foredragsholder på 

agile konferencer verden over. 

Han er Software Development Manager 

hos Schneider Electric, hvor 

udviklingsafdelingerne nu laver prototyper 

hver tredje uge. Kort sagt bruger 

de prototyperne til at eksperimentere 

– ikke validere. 

Et middel, ikke et mål 

Og tendensen er tydelig. Prototyper 

bliver mere og mere brugt som et 

middel og ikke et mål i sig selv, lyder 

det fra amerikanske Z Corporation, 

som laver 3D-print, en anden form 

for prototyper, til industrien. 

»Vi har klienter, som laver 100 modeller 

om ugen. Så hver gang du får 

en idé, laver du et 3D-print. Du behandler 

3D-printning som et middel, 

ikke et mål,« siger Z Corporations vicedirektør 

for Product Management, 

Joe Titlow, og uddyber, at de samme 

kunder typisk kun lavede fem-ti 3Dprint 

om ugen for få år siden. 

Ifølge Joe Titlow ’omfavner’ industrien 

på det nærmeste 3D-printningen 

ved at printe modeller for hvert 

eneste koncept, som designerne udtænker. 

Netop fordi agile udviklingsmetoder 

som Scrum finder fodfæste 

inden for hardware. 

»Principperne fra Scrum omkring 

hurtig udvikling passer som fod i hose 

med, hvad vi tilbyder med 3D- 

en af de ekstra, 

tidlige proto typer, 

som udviklingshuset 

Axcon 

ikke ville have 

lavet før i tiden: 

En chip og tilhørende 

printplade 

loddet op som 

en fuglerede. 

Foto: Axcon 

printning. Jeg er vant til at høre om 

Scrum fra softwareudvikling, så nu 

tager vi nogle af disse principper med 

over i hardwareudviklingen. Det er 

den her idé om hurtig innovation, 

som vil forbedre det mekaniske design.« 

Også danske virksomheder 

Både Timo Punkka og Joe Titlow 

mener, at denne udvidelse af prototypebegrebet 

ikke så meget er et 

spørgsmål om billige priser, som 

det er et spørgsmål om tid. 

Et 3D-print kræver i tid efterhånden 

kun få minutters investering fra 

medarbejderens side, og i Schneider 

Electric går der kun få dage, fra Timo 

Punkka og hans kolleger har tegnet 

designet færdigt, til de står med det 

fysiske design i hænderne. 

Westerberg Komponenter A/S Westerberg Komponenty Sp. z o.o. 

Telefon: +45 70 205 106 +48 32 752 2204 

E-mail: info@westerberg.dk info@westerberg.pl 

Web: www.westerberg.dk www.westerberg.pl 

23 

de agIle udvIklIngsmetoder formindsker 

forskellene mellem software- 

og hardwareudvikling, mener finske 

Timo Punkka, Software Development 

Manager hos Schneider Electric. 

Privatfoto 

Også danske virksomheder har taget 

de agile udviklingsmetoder til sig 

og sprøjter derfor prototyper ud i en 

lind strøm. Én af dem er udviklingshuset 

Axcon. 

»Vi bruger selv metoden for at presse 

os selv og blive dygtigere og mere 

effektive. Men vi har set, at en del 

virksomheder rundt omkring i Danmark 

har taget tilsvarende metoder i 

brug. Så i dag er der adskillige, som 

gør ligesom os. Selvfølgelig med forskellige 

tilgange til det, men jeg tror, 

de alle har en øget prototypeproduktion,« 

vurderer administrerende 

direktør i Axcon, Rolf V. Østergaard. 

En anden virksomhed, som nu gør 

brug af prototyper meget tidligere i 

produktudviklingen, er høreapparatproducenten 

GN ReSounds. j 

sIde 24-26 

Westerberg Komponenter, specialister i 

Batterier med over 20 års levetid 

Temperaturer: -55°C til +130°C 

Kapaciteter: 0,4 - 35 Ah 

Spænding: 3,6 V 

Vi tilbyder specifikke levetidsberegninger, 

der viser den nøjagtige levetid i dit produkt.


tema / ElEktronik / PrototyPer 

Fra tegnIng tIl FærdIgt Produkt: Til venstre ses en CAD-tegning af et høreapparat. Det giver en grundlæggende idé om designet. Herefter efterprøves designet, samlemetoden og funktionaliteten i SLA-prototypeprocessen 

(i midten), inden man står med det færdige høreapparat i hånden. Fotos: Gn reSound 

udviklingshus producerer nye 

prototyper hver tredje uge 

Med introduktionen af 

Scrum i hardwareproduktionen 

har udviklingshuset 

Axcon rykket prototyperne 

helt frem i den tidlige specifikationsfase. 

Også høreapparatproducenten 

GN Re 

Sound sparer millioner af 

kroner ved at lave prototyper 

meget tidligt i processen. 

agIl udvIklIng 


Det handler om at opdage fejlene så 

tidligt som muligt og tage problemerne 

i opløbet, når udviklingshuset 

Axcon cirka hver tredje uge spytter 

en ny prototype ud – hvad enten det 

er papmodeller, printkort eller måske 

et hukommelseskort loddet op som 

en fuglerede. 

De tre uger svarer til det, man i 

Scrum-terminologien kalder et 

sprint – de gentagne udviklingsforløb 

a 1-4 ugers varighed, der er 

grundstenen i den agile udviklings- 

metode, som Axcon med succes nu 

også har implementeret i hardwareudviklingen. 

»Vi oplever p.t., at der for hvert 

sprint a 2-3 ugers perioder kommer 

noget meget konkret fysisk ud af det. 

Og det kan man kalde en prototype, 

eller hvad man nu vil. Vi oplever det 

som noget, der hjælper os til tidligt 

at afdække, hvad de væsentlige problemer 

er. Der er noget sundt i at få 

tingene ned i en fysisk form meget 

hurtigt,« fortæller administrerende 

direktør i Axcon Rolf V. Østergaard 

og uddyber: 

»Det er nyt, at vi rykker det helt 

frem i det, der ofte hedder en specifikationsfase. 

Fordi den her afklaring 

er supervigtig, og man ikke kan lave 

det som et papirprojekt uden stor 

risiko for, at det går galt i den sidste 

del af projektet.« 

Sparer flere millioner 

Scrum, navngivet efter en såkaldt 

klynge fra rugby, er en del af den 

bølge af agile – på dansk adrætte 

– udviklingsmetoder, som for længst 

har indtaget softwareudviklingen. 

Scrum kan bedst karakteriseres som 

der er noget sundt i at få 

tingene ned i en fysisk 

form meget hurtigt. 

Rolf V. Østergaard, Axcon 

et projektstyringsværktøj, hvor hovedprincipperne, 

som navnet antyder, 

er hurtig omstilling og konstant 

tilpasning og forbedring af produktet. 

De agile projektstyringsmetoder 

er nu også ved at finde fodfæste inden 

for hardwareudvikling. Det betyder, 

at udviklere som Axcon i dag laver 

langt flere prototyper for derigennem 

gradvist at forfine det endelige produkt. 

En anden virksomhed, som har taget 

de agile udviklingsmetoder til 

sig, er høreapparatproducenten GN 

ReSound. Her fortæller vicedirektør 

for hardwareudvikling Thomas Olsgaard, 

at GN, ligesom Axcon, tager 

prototyper i brug, allerede inden de 

låser sig fast på nogle former for specifikationer. 

»Kunsten er at lave prototyper me- 

Unikt logistiksystem gør handel med printkort 

get tidligt – og det kan svinge fra 

skuemodeller, hvor man kan se, hvordan 

produktet ser ud og føles, til 

funktionalitetsmodeller, hvor man 

godt ved, at det ikke kører optimalt, 

men hvor man har funktionaliteten 

og kan se, at det er den vej, man bevæger 

sig hen ad,« fortæller Thomas 

Olsgaard. 

På grund af de lange udviklingstider, 

der er forbundet med høreapparatfremstilling, 

vurderer han, at GN 

sparer ‘millioner’ ved at rykke prototypefremstillingen 

frem til de indledende 

faser af produktudviklingen. 

GN ReSound benytter sig primært 

af SLA (stereolitografi) og DLP (Digital 

Light Processing), når de fremstiller 

prototyper af høreapparater med 

dertilhørende elektronikindmad, tilføjer 

Thomas Olsgaard. 

Absurd præcis afstandsmåler 

Vender vi kikkerten tilbage mod Axcon, 

kører udviklingshuset i Lyngby 

et projekt sammen med Det Europæiske 

Rumfartsagentur ESA om udviklingen 

af et fasemeter til en ‘nærmest 

absurd præcis’ afstandsmåler. 

Som en vigtig del indgår et meget 

udfordrende filter, der renser grundtonen 

i den centrale oscillator. For 

meget fasestøj vil nemlig ødelægge 

hele instrumentets præcision. 

Her presser Axcons udviklingsfolk 

prototyper ind så tidligt og konstant i 

forløbet som muligt for derigennem 

at komme problemer til livs, som 

ellers kunne koste dyrt senere i processen. 

I et andet projekt skulle et hukommelseskort 

til mobiltelefoner ned at 

ligge på chippens printplade, hvorfor 

det var nødvendigt med et specielt 

softwareinterface. I stedet for at emulere 

det med et standard hukommelseskort, 

som man måske ellers ville 

gøre, valgte Rolf V. Østergaard og 

hans folk at hyre en underleverandør, 

en montagevirksomhed, til at lodde 

hele chippen op som en fugleredeprototype 

– en prototype lig det 

kredsløb, der skulle indgå i produktet. 

»Så det blev simpelthen en ekstra 

prototype. Og det ville vi nok ikke 

have gjort før i tiden. Der ville vi nok 

være gået lidt længere med designet 

og så have krydset fingre,« lyder det 

fra den administrerende direktør. j 

sikrere, enklere, 

hurtigere og billigere! 

Kontakt os i dag for yderligere information www.macaos.com 44360400 www.elprint.dk

I Sikkerhedstransformatorer I 

Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com 

ToTalløsninger 

indenfor 

elekTronik monTage 

Udvikling, smd-montage, 

box building, hurtige prototyper 

se mere på www.selektro.dk 


leverandørpartnerskaber 

afgørende for agil succes 

Flere prototyper fordrer 

tættere samarbejde med 

leverandører, mener ekspert 

i agil udvikling og danske 

prototypeproducenter. 

Partnerskaber 


Flere prototyper på kortere tid vil 

kræve tættere samarbejder med særlige 

leverandører, som kan levere 

prototyper til meget hyppigere deadlines. 

Det kan blive en afledt konsekvens 

af de agile udviklingsmetoders 

indtog i hardwareudviklingen, mener 

Timo Punkka, der er Software 

Development Manager hos Schneider 

Electric, og som har beskæftiget 

sig med agile udviklingsmetoder 

siden 2003. 

»Nøglen bliver at etablere partnerlignende 

samarbejder med ens leverandører. 

Så hvis du ikke selv kan 

fremstille prototyper, allierer du dig 

med et firma, som er med på, hvad du 

snakker om, og som kan levere en 

prototype til særlige deadlines. Så du 

skal være villig til at betale lidt ekstra 

– men det vil tjene sig ind på den lange 

bane,« forudser Timo Punkka. 

Det er en tendens, som Thomas 

Ols gaard, vicedirektør for hardwareudvikling 

hos høreapparatproducenten 

GN ReSound, er enig i: 

»I forbindelse med vores produktion 

har vi allerede selv den her SLAproces. 

Men ikke desto mindre har vi 

valgt at købe det fra en ekstern leverandør, 

der har specialiseret sig i at 

arbejde på denne måde. Han er hurtigere 

og mere fleksibel at arbejde med 

og laver prototyperne fra dag til dag.« 

Rolf V. Østergaard, administrerende 

direktør for Axcon, er enig i tendensen 

og henviser til den nylige kåring 

af årets bedste elektronikprototype, 

Den Gyldne Loddekolbe. 

»Når vi uddeler Den Gyldne Loddekolbe, 

er en af de ting, vi lægger vægt 

på, hurtighed og feedback. For det er 

det, det handler om med prototyper. 

Om det så er den traditionelle underleverandør 

eller udviklingsvirksomheder 

som vores, det bliver et miks,« 

siger han og kalder det en positiv udvikling 

for proto typeproducenterne. j 

nøglen bliver 

at etablere partnerlignende 

samarbejder 

med ens leverandører. 

så hvis 

du ikke selv kan 

fremstille prototyper, 

allierer du 

dig med et firma, 

som er med på, 

hvad du snakker 

om, og som kan 

levere en prototype 

til særlige 

deadlines. 

Timo Punkka, 

Schneider Electric 

25 

“From Reality to Virtuality” 

Quantifying Real Life 

www.parameter.se karsten.nielsen@parameter.se 

HOLD ØJE MED DIN FIELDBUS 

FIELDCONNEX ® MED ADVANCED DIAGNOSTICS 

Pepperl+Fuchs A/S 

Stamholmen 173 · 2650 Hvidovre 

Telefon: 70 10 42 10 · Fax: 70 10 42 11 

Mail: info@dk.pepperl-fuchs.com · www.pepperl-fuchs.dk 

Specielle krav ? Prototyper, ekspresordrer 

eller store serier ? Inte t problem! 

Hos Elmatica får du alle typer printkort til skarpe priser 

og høj kvalitet – baseret på 40 års brancheerfaring! 

Vores kvalificerede team tilbyder top-professionel 

rådgivning og problemløsning fra design til færdigt 

print. 

Med ubegrænset produktionskapacitet finder vi altid 

den optimale leverandør til den specificerede 

printteknologi, kvantitet og ønsket lead time 

på std. eller eksprestid. 

Kontakt os 

– vi hjælper dig 24 timer i døgnet, 

365 dage om året. 

Køb af printkort er et puslespil! 

FieldConnex ® med ADM: Advanced Diagnostics Module 

Giver målrettede analyser og overvåger ændringer 

Registrerer problemer i realtid 

Gør det muligt at reagere inden det bliver for sent 

PC baseret overvågning giver sikkerhed på højt niveau 

Elmatica ApS – Danmark. Kontakt: torben@elmatica.dk. Tlf.: 32 16 18 26 www.elmatica.com


tema / ElEktronik / PrototyPer 

Chipfabrikanternes 

komplicerede kredse 

udfordrer prototypeudviklerne 

Store, multifunktionelle 

kredse på printkortene 

stiller større og større krav 

til prototypeproducenternes 

maskiner. 

ProduktIonsudstyr 


Hvad enten der er tale om printkort 

til mobiltelefoner, PDA’er eller routere, 

så skal printet kunne mere og mere 

på mindre og mindre plads. Derfor 

bliver der færre kredse på printkortet 

– til gengæld bliver kredsene mere og 

mere integrerede og rummer et væld 

af funktioner, eksempelvis RAM, 

ethernet og processor. 

Det oplever blandt andre den fynske 

elektronikproducent Micro Technic, 

som laver prototyper inden for et 

væld af elektroniske applikationer. 

»Grundlæggende kan vi i forhold 

til prototyper sige, at chipfabrikanterne 

bruger integrerede kredse, der ikke 

kun løser én opgave, men mange 

opgaver. Den altoverskyggende årsag 

er vel, at man ønsker mange flere 

funktioner på meget mindre plads, 

end man tidligere havde brug for. Og 

de krav rammer selvfølgelig også 

chipfabrikanterne, som er tvunget til 

at lave nogle mere integrerede løsnin- 

Spørg specialisten - det er det sikreste 

S I K R I N G E R 

www.sikringer.dk 

- et 

T: +45 86 82 81 75 

Vækstguiden.dk er 

én samlet indgang 

til alle offentlige 

tilbud, der skaber 

vækst og udvikling 

i virksomheder. 

ger,« fortæller produkt- og marketingchef 

Frank Max Laursen. 

Ingeniøren har besøgt Micro Technics 

domicil i Aarup på Vestfyn. Den 

tilhørende produktionshal har på 

SMD-linjen en produktionskapacitet 

på cirka 30.000 komponenter i timen. 

Loddekolber må man spejde 

langt efter. Hele processen, fra stencil 

over lodning til kvalitetskontrol, 

foregår på maskiner. Det er især printenes 

fine pitch-kredse – kredse med 

tætsiddende ben i komponenterne – 

og de såkaldte BGA’er (Ball Grip Arrays), 

kuglekomponenter, som fordrer 

krav om højpræcisionsudstyr i 

produktionen. 

»De tider, hvor du kunne sidde derhjemme 

med en loddekolbe og ‘hobby’e’ 

dig ud af det, er forbi. Tingene er 

simpelthen blevet for komplekse, og 

det er grunden til, at vi i dag ser helt 

små prototyper i størrelsen 01005 og 

0201 (henholdsvis 0,41 x 0,20 mm og 

0,61 x 0.30 mm, red.) blive produceret 

på store maskiner med en stor opstilling. 

Og det er forholdsvist dyrt,« fortæller 

Frank Max Laursen og viser et 

eksempel på et moderne print med 

både ben og kugler i kredsene: 

»Det besværlige i produktionen er, 

at vi er nede at kigge på nogle kredse 

uden ben og kugler. Og andre gange 

har kredsene både ben og kugler. Så 

man skal være i stand til at lodde beg- 

Et værktøj til bedre kunderådgivning 

selskab 

ge dele på samme tid, og det er en 

interessant proces.« 

Hurtig omstilling altafgørende 

Da vi lidt senere står ude i produktionshallen, 

illustrerer han dagens 

væsentligste pointe ved at hive et 

print ud fra stakken af nybagte printkort 

– og på opfordring begynder han 

at tælle komponenter. 

»Der er vel en 120-130 komponenter 

på sådan et print. Der er cirka 16 

store kredse – og for tre-fire år siden 

ville der måske være 24 kredse på et 

print, der er halvt så stort.« 

Kort sagt betyder det kortere levetid 

for produktionsudstyret. Frank 

Max Laursen vurderer, at hvor Micro 

Technics SMD-maskiner tidligere 

kunne køre i 12 år, holder de nu kun 

6-8 år, før de skal udskiftes. 

At der stilles større og større krav 

til produktionsudstyret er en tendens, 

som maskinleverandøren Eltraco 

genkender. Også selvom administrerende 

direktør Mikael Thomsen 

betoner, at kravene er lige høje, hvad 

enten det er udstyr til prototyper eller 

til almindelig serieproduktion: 

Knivskarpe ydelser målrettet dit behov 

CertifiCering. inspektion. 

kompetenCeudvikling 

Fødevaresikkerhed stiller krav til alle aktører i 

fødevarekæden. Det kræver styring, systematik 

og dokumentation. Det får du hos Bureau Veritas. 

Med udgangspunkt i dine behov finder vi den løsning, 

der passer bedst til dig. Lige meget om det 

handler om inspektioner, kompetenceudvikling 

eller certificering. Ved at forene en høj faglig kompetence 

med dialog og indlevelse er vi blevet fødevareindustrien 

førende partner. Vi vil også gerne 

udvikle din virksomhed. 

Bureau Veritas Denmark 

www.bureauveritas.dk 

Telefon 77 311 000 

Oldenborggade 1B 

DK-7000 Fredericia 

Telefax 77 311 101 

»Kravene til maskinerne er selvfølgelig 

vokset voldsomt de senere år 

med de nye komponenter, vi ser. 

01005 og PoP stiller store krav til placeringsnøjagtigheden, 

men også gentagelsesnøjagtigheden 

skal være høj.« 

Det er især fleksibilitet, der er nøgleordet 

i produktionshallerne rundt 

omkring. 

»Tidligere havde elektronikproducenterne 

produktionsudstyr, som 

satte 200.000 komponenter på i timen, 

men som ikke var særligt fleksibelt. 

Udstyret kørte typisk med den 

samme opstilling over en længere 

periode, før man lavede en omstilling 

til en ny produktion. Og der kan 

man sige, at produktionsudstyret til 

prototyper i dag skal være meget mere 

fleksibelt. Du kan ikke som prototypeproducent 

tillade dig at bruge flere 

timer på en omstilling,« siger Mikael 

Thomsen og uddyber, at det eksempelvis 

er nødvendigt med maskiner, 

hvor du hurtigt kan skifte feeder. 

Krav til maskiner og nøjagtighed 

Senior Hardware Manager Thomas 

Jørgensen fra den internationale 

Østbanegade 55, 2. sal 

DK-2100 København Ø 

Telefax 77 311 001 

GMP+ 2006, 

QS, FAMI-QS, 

MSC 

IFS, 

IFS Logistic Standard 

BRC Food, 

BRC/IoP, 

BRC Transport 

and Distribution 

ISO 22000 

DS 3027 

GLOBALGAP 

KONTAKT OS 

McDonald’s, 

Nestlé, 

Supply Chain 

Verification, 

Inspektioner 

Vi arbejder med førende fødevarevirksomheder 

i Danmark og resten af verden. Hør mere om, 

hvordan vi også kan arbejde sammen med dig. 

Frank max Laursen, 

produkt- og marketingchef 

i Micro 

Technic, ved den 

altafgørende stencilmaskine, 

hvor første, 

kritiske fase af printkortfremstillingen 

finder sted. Han står 

med et moderne print 

med få, integrerede 

kredse. Foto: Morten 

lund 

chipfabrikant Vitesses danske afdeling 

bekræfter, at de printkort, som 

Vitesse og de øvrige chipfabrikanter 

laver i dag, i højere og højere grad 

rummer få, integrerede kredse. 

»Vi integrerer mere og mere ind i 

enkelte kredse. Vi går ikke i retning 

af, at det bliver sværere at være prototypeproducent, 

men komponenterne 

bliver mindre og mindre. Og vi 

har nogle print, som stiller krav til 

maskiner og placeringsnøjagtighed.« 

Hos Micro Technic gentager 

Frank Max Laursen, at selvom designene 

bliver mere simple, stiller de 

tilsvarende større krav til udstyret. 

Især stencilprocessen, altså den indledende 

fase af produktionen, hvor 

loddepastaen anbringes på printet, 

inden komponenterne loddes på, er 

alfa og omega. Men han understreger, 

at det endelig ikke må opfattes 

som klynk. 

»Sådan er vilkårene. Skal du være 

med i branchen, så skal du kunne det 

her, og det kan vi også. Det kræver bare, 

at vi har de rigtige maskiner – vi kan ikke 

bare bruge vores fingre mere.« j 

VeriCert ® 

ISO 9001, 

ISO 14001, 

DS/OHSAS 

18001 

Kurser, 

ERFA-grupper

Produktnyt 

Professionel 3D-ProjeKtor 

Sony Professional har lanceret en 

3D-projektor, VPL-VW95ES, med skarpe, 

klare og levende billeder, som egner 

sig særligt til at vise film. Den har en 

billedkvalitet med dynamisk kontrast 

(150.000:1) og et nyt 3D-mode, som er 

baseret på en algoritme til at vise 3Deffekter 

fra enhver 2D-kilde. Hukommelsen 

af billedindstillingen bevarer 

aspect ratio, så brugerne får en oplevelse 

som på et biograflærred. Herudover 

er Sonys 3D-briller blevet opgraderet 

og blevet væsentligt lettere, ligesom 

senderen er blevet placeret omkring linsen. 

tlf. 43 55 70 00 

www.sony.dk 

switcH til små belastninger 

Skaarup Imcase præsenterer en produktnyhed 

fra Panasonic, AEQ switch, 

til omskiftning af små belastninger. 

AEQ-switchen fra Panasonic er således 

optimeret til at skifte små belastninger 

i µA-området, og et nyt udviklet 

kontaktsystem differentierer AEQserien 

fra konventionelle switches. 

Glidende kontaktflader betyder, at 

kontakttrykket ikke har indvirkning 

fra aktuatorens tryk. I sammenligning 

med konventionelle omskiftere kan 

AEQ-serien skifte belastninger, som er 

faktor 10 gange lavere, og skift fra 

0,1 mA/3V DC til 100mA/30V DC er 

garanteret. IP40-tæthedsgrad tillader 

anvendelse i såvel instrumenter som 

husholdningsapparater. 

tlf. 44 85 04 85 

www.skaarupimcase.dk 

29 megaPixel ccD-Kamera 

PC Instruments introducerer et 29 

megapixel CCD-kamera, ICL-B6620, 

som er baseret på Kodaks KAI-29050 

5,5 mikron interline transfer CCD-sen- 

Få indflydelse på 

standarder 

sor, der kan udlæse 2,5 billeder pr. 

sekund med en billedopløsning på 

6.600x4.400 pixels. Lukkertiden er op 

til 1.25x10-5 sekund, og interframe time 

opgives til 200 nanosekunder. En 

indbygget billedprocessor kan udføre 

en række realtidsprocessor i kameraet 

blandt andet dobbelt flat field correction, 

statisk og dynamisk korrek tion af 

defekte pixels, automatisk gain control 

og automatisk white balance. Der kan 

defineres op til otte uafhængige 

AOI´s 

(Areas of Interest).Kameraet 

måler 

60x60x45 

mm, vejer 320 

gram og kan 

anvendes fra -30 

til +85 grader celsius. 

tlf. 48 14 14 88 

www.pcinstruments.dk 

60 watt wall-Plug-forsyning 

Craftec har præsenteret en globalt 

anvendelig AC/DC wall-plug-forsyning, 

PSA60, fra forsyningsproducenten Phihong. 

Udskiftelige plugs gør det muligt 

at indsætte 60 W-forsyningen globalt i 

alle verdens stikkontakter og forsyningsnet. 

PSA60 leveres med outputspændinger 

på 12, 24 og 56 VDC, og 

forsyningen sker fra spændinger mellem 

90 og 265 VAC ved frekvenser mellem 

47 og 63 Hz. Forsyningen er tiltænkt 

traditionelle forbruger-, gaming-, 

computer- og Soho-applikationer (small 

office, home office) og har ydre dimensioner 

på 103x66x40 mm. 

tlf. 45 28 06 21 

www.craftec.dk 

Print fra mobile enHeDer 

Canon har lanceret en komplet softwareplatform 

Uniflow version 5.1, der 

håndterer print som dokumentscanning 

via mobile enheder såsom smartphones 

og tablets. Platformen gør det 

muligt at sikre printjob sendt fra den 

mobile enhed med samme adgangs- 

Er standarder en vigtig del af dit arbejde – og vil 

du have indflydelse på dem? 

Du kan hente de nyeste forslag til internationale, 

europæiske og danske standarder på 

www.ds.dk/forslag 

Tørstofmåling 

45 56 06 56 


beskyttelse i form af f.eks. pinkode, 

som hvis dokumentet var sendt til 

print via virksomhedens netværk. 

Printjobbet sendes til en Uniflow-kompatibel 

printer, uden at der skal downloades 

nye applikationer eller drivere. 

tlf. 70 15 50 05 

www.canon.dk 

27 

Ring til 

CB Svendsen a/s, 

tlf. 4448 5286 

Annonce til Ingeniøren 29/1-2011 

EMS PROTOTYPER 

Fast pris på produktion af dine prototyper 

Tilbud inden for ét døgn 

Prototyperne fremstilles normalt på fem arbejdsdage 

Prototyperapport for bedre produktionsoptimering 

Overblik over omkostningerne - én samlet faktura 

- lyder det interessant, så kontakt os næste gang du skal 

have lavet en EMS prototype ! 

BHE A/S 8700 Horsens 

Telefon 7626 1100 www.bhe.dk 

Spar op til 80 % på 

energiforbruget og 

hjælp klimaet med 

CO2-besparelser! 

Vi ved godt, at det lyder ret fantastisk – men 

det er det egentlig også. Vi har nemlig hjulpet 

en række af landets førende virksomheder 

med at udskifte deres traditionelle 

belysning med moderne LED-belysning. Og 

resultatet har været det samme hver gang 

– energiforbruget er reduceret med helt op 

til 80 %, og virksomhederne sparer store 

mængder CO2. 

Læs mere om den spændende, nye teknologi 

og de tekniske detaljer om produkterne på 

Spar 

tid, logistik og penge 

40 års erfaring har gjort os til eksperter i design og 

udvikling, produktion og distribution og ikke mindst 

finansiering – lad os hjælpe dig! 

Se mere på www.CB-SvendSen.dk 

vores hjemmeside. Her finder du også historier 

og billeder fra mange af vores tilfredse 

kunder rundt om i landet. 

Behageligt og besparende 

Panellys fra LEDlight Danmark er udviklet til montering 

indendørs i loftplader. Denne type belysning giver et 

blødt og særdeles behageligt lys med 120 graders spredning. 

Brændetiden er op til 50.000 timer. 

Panellyset er perfekt til montering på kontorer, hvor der 

er behov for effektiv belysning, som samtidig sparer på 

strøm og dermed også CO2. 

www.LEDLightDanmark.dk 

(+45) 23 95 62 24 

(+45) 40 15 53 00 

fRa udkast til afkast

28 


KARRIERE 

Projektchef 

skubbede 

Nordhavnsvej 

ud af politisk 

dødvande 

Kan politikerne ikke beslutte 

sig, må den offentlige leder 

presse på for en afgørelse, 

mener projektchef Anne 

Kongsfelt. Det gjorde hun 

selv, da Nordhavnsvejprojektet 

gik i politisk tomgang, 

men hun accepterede også 

uden at kny, at den endelige 

beslutning ikke var hendes 

foretrukne. 

PRojEKtlEDElsE 

Af Sara Rosendal sro@ing.dk 

Fra vinduet i S-toget kan Anne 

Kongsfelt hver morgen betragte indsatsen 

af sit arbejde gennem de seneste 

fem år. To gule borerigge tårner 

sig 27 meter op i vintermørket ved 

Svanemøllen Station, og de blåstribede 

cementblandere drejer monotont 

rundt på byggepladsen, der en dag 

skal blive til Nordhavnsvej. 

De første spadestik til den nye forbindelsesvej 

mellem Helsingørmotorvejen 

og Nordhavn blev taget i 

november, og for projektchef Anne 

Kongsfelt er det daglige kig på pladsen 

en særlig tilfredstillelse. 

»Det føles godt at se, at det går 

fremad dag for dag,« siger hun. 

Vejen dertil har været ujævn. Politiske 

kampe, ophedet borgerdebat og 

lange perioder med tomgang i den 

politiske beslutningsmaskine. 

Manglen på fremdrift har været en 

udfordring for projektchefen på 

Nordhavnsvej. De seneste fem år har 

bølgerne gået højt i diskussionen om 

den nye forbindelsesvej. Rigtig højt. 

Om en boret tunnel eller en såkaldt 

cut-and-cover-tunnel. 

Lokale beboere har talt med store 

jeg brugte sporspærringerne 

hæmningsløst for at gøre 

det helt tydeligt for politikerne, 

at hvis de ikke traf en 

afgørelse, så entreprenørerne 

kunne komme i gang, ville 

det få store konsekvenser. 

Anne Kongsfelt, projektchef, 

Nordhavnsvej 

bogstaver om støjgener og trafikale 

problemer, og københavnske politikere 

har været oppe at toppes med 

Christiansborg-politikerne om en 

eventuel forlængelse af vejtunnelen i 

form af en østlig ringvej. De afgørende 

beslutninger har ladet vente på 

sig, og alt imens har Anne Kongsfelt 

siddet med sit projektteam i baggrunden 

og forsøgt at planlægge et 

projekt, hvor ingen helt vidste, hvordan 

det skulle se ud, eller hvor pengene 

skulle komme fra. 

»Det har været en udfordring at 

holde projekteringsarbejdet i gang, 

når diskussionerne trak ud. Kunsten 

har været at finde ud af, hvor vi kunne 

handle, mens vi ventede,« siger hun. 

Ved juletid forrige år blev det for alvor 

svært. Politikerne trak den endelige 

beslutning ud på grund af manglende 

finansiering, men skulle vejprojektet 

stå færdigt som planlagt 

inden 2015, skulle entreprenørerne 

hurtigst muligt i gang. 

»I over et halvt år vidste vi ikke, om 

vi var købt eller solgt. Der var en reel 

trussel for, at vi måtte stoppe projekteringen. 

Tiden skrumpede, og opgaverne 

hobede sig op foran mig. 

Dér begyndte det for alvor at blive 

stressende,« fortæller Anne Kongsfelt. 

Forhindring vendt til fordel 

Et konkret problem tegnede sig i horisonten: 

Banedanmark meddelte, at 

de påkrævede sporspærringer på 

Kystbanen og Nordbanen, tæt ved 

Svanemøllen Station, kun kunne 

foretages i sommeren 2012. Og kunne 

entreprenørerne ikke være klar til 

det, måtte de vente helt til sommeren 

2014, hvilket i så fald ville forsinke 

projektet markant. 

En alvorlig forhindring for anlægsprocessen, 

som Anne Kongsfelt imidlertid 

vendte til en fordel. Hun brugte 

Banedanmarks deadline som argument 

over for politikerne. ‘En kritisk 

milepæl’, som hun formulerer det: 

»Jeg brugte sporspærringerne 

hæmningsløst for at gøre det helt tydeligt 

for politikerne, at hvis de ikke 

traf en afgørelse, så entreprenørerne 

kunne komme i gang, ville det få store 

konsekvenser. Som offentlig leder 

må man skubbe på, så beslutningerne 

bliver truffet.« 

Langtrukne politiske beslutninger 

er ifølge Anne Kongsfelt et grundvilkår, 

som den offentlige leder må lære 

at agere inden for. 

»Politiske processer er træge, men 

bør ikke bruges som undskyldning 

for ikke at handle,« siger hun. 

Selv gik hun i gang med udbudsprocessen, 

selv om den endelige anlægsbevilling 

ikke var vedtaget. 

Skulle de offentlige direktiver overholdes, 

vidste hun, at processen ville 

tage tid, og selv om den endelige kontrakt 

ikke kunne underskrives, var 

der intet til hinder for at komme i 

gang med at undersøge for eksempel 

timepriser, fortæller Anne Kongsfelt 

og tilføjer: 

»Politisk dødvande må ikke stoppe 

den offentlige leder. Mange er tilba- 

Vi blev taget med bukserne nede. Det hele 

kom til at handle om den åndssvage dæmning. 

Anne Kongsfelt, projektchef, Nordhavnsvej 

geholdne med at skubbe arbejdsprocessen 

i gang, før der ligger en endelig 

politisk beslutning, men holdes 

arbejdstempoet ikke oppe, risikerer 

man at miste kostbar tid.« 

Kontrakten med rådgiveren var udformet, 

så det var muligt at arbejde 

videre, selv om der ikke forelå en endelig 

politiske beslutning. 

Hun har hele tiden forsøgt at være 

på forkant med den politiske proces; 

overveje, hvad der kunne komme 

igennem rent politisk. Blandt andet 

bad hun bevidst om et beskedent beløb 

til en borgerhøring tidligt i processen, 

så projektet kunne startes op, 

fordi hun vidste, at der ville være gode 

chancer for et ja. 

»Det handler om at bede om det, 

man kan få ja til af politikerne. Et nej 

blokerer arbejdsprocessen, så hellere 

bryde projektopgaverne ned i mindre 

enheder og tage dem én ad gangen,« 

siger Anne Kongsfelt. 

Kun én gang er projektchefen blevet 

mødt af et nej i borgerrepræsentationen, 

der afviste at tage stilling 

til en forespørgsel om ekspropriation 

af arealer ved Svanemøllekasernen. 

»Der var politikere, der mente, at 

ved at tage stilling havde de samtidig

194 

Nye 

job 

Cowi Process engineers 

Siemens Hardware Arcitect R&D 

DTU Senior Researcher 

»Borgerhøring tog os 

med bukserne nede« 

Mangel på klar kommunikationsstrategi 

førte det første 

borgermøde om Nordhavnsvejprojektet 

på afveje. 

Høringer skal styres stramt, 

mener Ole Bach, ekspert i 

offentlig ledelse. 

KommuNIKAtIoN 

Af Sara Rosendal sro@ing.dk 

Ingen havde forudset, at en enkelt 

kommentar, der stod skrevet langt 

henne i den offentlige rapport om 

Nordhavnsvej, skulle stjæle hele 

mediebilledet, første gang milliardprojektet 

skulle i offentlig høring. 

Men det gjorde den. 

Et perifert forslag om en eventuel 

dæmning over Svanemøllehavnen 

satte sindene i kog og overtog den offentlige 

debat om projektet. Sådan 

husker projektchef Anne Kongsfelt 

sit første borgermøde om Nordhavnsvej 

tilbage i 2007. 

»Vi blev taget med bukserne nede. 

Det hele kom til at handle om den 

åndssvage dæmning, og det klæbede 

til projektet lang tid efter på bekostning 

af den egentlige dagsorden,« 

fortæller Anne Kongsfelt. 

Efterfølgende besluttede projektteamet 

at være mere proaktive og arbejde 

med en mere klar kommunikationsstrategi. 

Information via hjemmesiden, 

elektroniske nyhedsbreve 

og tæt kontakt til lokalpressen er bare 

nogle af de metoder teamet bruger 

for at undgå, at der opstår myter om 

projektet. 

Respekt for borgerne 

Netop det forberedende oplysningsarbejde 

er en forudsætning for et 

godt møde mellem den offentlige forvaltning 

og borgerne, mener Ole 

VED julEtID forrige år var der reel risiko 

for, at projekteringen af Nordhavnsvej 

ville gå i stå pga. manglende politiske 

beslutninger. Men som offentlig leder 

kan man godt skubbe på, så beslutningerne 

bliver truffet i rette tid, mener 

Anne Kongsfelt, projektchef på Nordhavnsvej, 

der fandt sin egen vej ud af 

det politiske dødvande. Foto: Das büro 

taget stilling til det endelige vejforslag. 

Vi skulle have været bedre forberedt 

på, at der ville blive diskussion 

om forslaget. Det var irriterende, 

men vi måtte udskyde noget af arbejdet,« 

siger hun. 

Sidder ikke på hænderne 

I april 2010 faldt den endelige afgørelse 

i forhold til Nordhavnsvej: En 

firesporet vejforbindelse, hvoraf 620 

meter ligger i tunnel – en cut-and - 

cover-tunnel. 

En discountløsning ifølge visse 

kommunale politikere. Og heller ikke 

Anne Kongsfelt var synderligt be- 

Bach, forfatter til bogen ‘Når ledere 

skaber resultater. En bog om offentlig 

ledelse’. 

Ofte opstår der problemer, fordi 

præmisserne for høringerne ikke er 

meldt klart ud, påpeger han. 

»Forvaltningen skal skrive til borgerne, 

hvad der præcis er til diskussion, 

ellers er der risiko for, at en kværulant 

overtager dagsordenen med et 

emne, der enten er uvedkommende 

eller allerede er politisk vedtaget,« 

siger Ole Bach. 

Derfor er det vigtigt at vælge en 

ordstyrer, der tør styre og stoppe en 

diskussion, der er på afveje. Det skylder 

forvaltningen de borgere, der er 

troppet op til høringen for at diskutere 

sagens kerne, mener han. 

Ole Bach og Anne Kongsfelt er enige 

om, at kontakten mellem den offentlige 

leder og borgerne skal bygges 

på respekt. Det gælder også i de 

tilfælde, hvor borgerne ytrer sig om 

bekymringer, der umiddelbart kan 

synes som petitesser i den store projektsammenhæng: 

Den ældre dame, 

der bekymrer sig om de midlertidige 

trappesystemer, fordi hendes hund 

ikke kan gå på trapper. Eller borgeren 

der klager over, at flagene på bygge- 

NoRDhAVNsVEj 

Forbindelsesvejen Nordhavnsvej bygges 

frem til 2015 mellem Helsingørmotorvejen 

og en ny bæredygtig 

bydel i Nordhavn. 

Byggeriet af selve vejen og den 620 

meter lange tunnel gik i gang i november 

i år. 

Vejen vil dagligt lede 15.000 biler uden 

om centrale beboelsesgader og er et 

led i en samlet trafikplanlægning for 

gejstret, men som offentlig leder har 

hun lært at parkere sine præferencer. 

Der er ikke tid til at hænge med næbbet. 

Tværtimod. Den endelig politiske 

afgørelse er startskuddet til de 

opgaver, der har ligget og ventet. 

»Helt egoistisk ville jeg helst have 

haft en boret tunnel. Det ville have 

sparet os for en masse bøvl med Forsvaret, 

Banedanmark, DSB og ikke 

mindst borgerne, som jo får en masse 

gener. Men når vi ikke kan få det, 

vi elsker, lærer vi at elske det, vi får. 

Vi sidder ikke på hænderne. Der er 

en deadline, vi skal nå,« siger Anne 

Kongsfelt. j 

Kongsberg Udviklingsingeniører 

Ingeniørhøjskolen i København Adjunkter 

Cowi Ingeniører 

pladsen generer hans udsigt. Begge 

er eksempler fra Nordhavnsvejprojektet. 

»Bekymringerne er reelle for de 

mennesker, der henvender sig, og det 

er mit ansvar at lytte – uanset hvad,« 

siger Anne Kongsfelt, der planlægger 

et besøg hos borgeren, der har klaget 

over flaget. 

Pas på med arrogancen 

Fornuftig borgerdialog er ikke kun et 

succeskriterium i projekteringsfasen. 

Også i anlægsfasen er den afgørende, 

mener Ole Bach. 

»Projektarrogance er noget af det 

farligste for ingeniører og entreprenører. 

De har deres fokus på at udføre 

projektet inden for deadline og er ikke 

uddannet i forfinet kommunikationsteknik,« 

siger han og opfordrer 

til at ansætte en selvstændig medarbejder, 

der både har indsigt i projektet 

og evner at kommunikere ligeværdigt 

med borgere og interessenter, ellers 

risikerer det i sidste ende at gå ud 

over modtagelsen af projektet. 

»Udgiften til en fuldtidsansat er 

marginal i forhold til det beløb, der 

bruges på anlægsmaterialer og maskiner,« 

påpeger Ole Bach. j 

den nye bydel, der omfatter cykler, kollektiv 

trafik og fodgængere. 

Vejen er Københavns største vejprojekt 

i nyere tid med et budget på cirka 

to milliarder kroner. 

Bygherre: Københavns Kommune. 

Rådgivere: Rambøll A/S, Creo Arkitekter 

A/S, Schønherr A/S og LE34. 

Kompan Product Safety Specialist 

Furesø Kommune Spildevandsingeniør 

NKT engineers 

Ærlig dialog mellem leder og 

medarbejdere er forudsætningen 

for at kunne udvikle 

en virksomhed, men mange 

steder gives feedback kun 

fra leder til medarbejder. 

Ledelseskonsulent Susanne 

Teglkamp giver her sine bedste 

råd til, hvordan du skaber 

en god feedback-kultur. 


FlERE joB PÅ sIDE 32, 

PÅ joBFINDER.DK 

oG PÅ VERsIoN2.DK 

Sådan! 

skaber du en god feedback-kultur 

IT-Diplomuddannelsen 

- professionel karriereudvikling med IT-Diplomuddannelsen 

Med IT-Diplomuddannelsen kvalificeres du til at 

udvikle og implementere it-løsninger i private og 

offentlige virksomheder. 

Uddannelsen kan sammensættes efter dine ønsker 

og behov, og du kan specialisere dig i fx retningerne 

sikkerhed eller programudvikling. 

Du kan tage hele IT-Diplomuddannelsen eller følge 

enkelte moduler. 

Undervisning om aftenen i Ballerup 

- Lautrupvang. 

SUSaNNe 

TeglKamP 

Ledelseskonsulent 

i konsulentvirksomheden 

Teglkamp & Co. 

SKab eT SæT SPIlleRegleR 

Som leder bør du sætte feedback på 

dagsordenen ved at indkalde medarbejderne 

til et fællesmøde, hvor I i fællesskab 

udarbejder klare spilleregler. 

Første regel kunne være, at feedback 

gives for det, man gør – ikke for hvem 

man er som person. Anden spilleregel 

kunne være, at feedback altid kun må 

gives, når man er i balance for at undgå 

uheldige følelsesmæssige udbrud. 

Spilleregler er nødvendige for at skabe 

tryghed om den nye feedback-kultur. 

DeFINéR eT FoRmål 

Der bør være et klart mål med at introducere 

en feedback-kultur, og det mål 

skal kommunikeres ud. Et mål som: ‘Vi 

vil skabe unikke produkter’ er med til 

at legitimere, at både ledelsens og 

medarbejdernes indsats bliver genstand 

for mere respons i fremtiden. 

Det skal stå klart, at det at give feedback 

har et højere fælles formål end 

bare at forbedre den enkeltes ydeevne. 

leDeReN SKal gå FoRReST 

Som leder er du nødt til at melde meget 

tydeligt ud, at du har brug for 

Læs mere på cv.ihk.dk 

Center for Videreuddannelse 

Ingeniørhøjskolen i København • University College 

29 

feedback fra dine medarbejdere for at 

kunne forbedre dig. Sig, at du ser den 

gode medarbejder som én, der giver 

sin mening til kende. Det forudsætter 

en vis grad af tillid, før medarbejdere 

tør give udtryk for deres holdninger, 

og derfor er det afgørende, at du som 

leder viser, at du kan håndtere feedback 

konstruktivt og åbent. Din reaktion 

på deres feedback er grundlaget 

for at skabe en god feedback-kultur. 

bRUg SaNDwIChmoDelleN 

Når du giver feedback, bør du indlede 

samtalen med at sige noget positivt. 

Det åbner op for modtagerens interesse 

for dit budskab. Først derefter kan 

du begynde den egentlige feedback og 

så igen afslutte med noget positivt. 

Tænk på det som en bøfsandwich, hvor 

brødet er de positive budskaber, der 

skal pakke indholdet ind. Husk, at den 

bedste feedback formuleres som 

spørgsmål, f.eks. om den adfærd, du 

gerne vil have ændret. På den måde 

sikrer du en god stemning, frem for at 

dit budskab bliver opfattet som en kritik. 

gøR FeeDbaCK TIl RUTINe 

Det at give og modtage respons skal 

ind på rygraden, så det føles som en 

naturlig del af det kollegiale samvær. 

Gør det til rutine efter hvert projekt 

eller større opgave at afslutte med en 

feedback-runde, der både kaster lys 

over, hvordan projektlederen klarede 

sin ledelsesopgave, og hvordan samarbejdet 

forløb mellem medarbejderne. 

evalUéR DeN Nye KUlTUR 

Sørg for løbende at tage den nye feedback-kultur 

op til revision. Spørg ind 

til, hvordan medarbejderne oplever 

den, og vurdér, om der bør foretages 

justeringer. Se feedback som en metode, 

I hele tiden skal udvikle, så den 

passer præcis til jeres virksomhed og 

de givne arbejdsbetingelser. Hvis den 

nye arbejdskultur skal give mening for 

medarbejderne, skal de involveres i 

evalueringen og spørges til råds. j sro

IDAVISEN 

➜ Ingeniørfaglige strømninger 

IKT-BRANCHEN 

ARBEJDSMILJØVENLIG PROJEKTLEDELSE 

Konkret hjælp til projektansatte 

Det er for længst bevist, at et 

godt arbejdsmiljø giver glade 

medarbejdere. Men den slags 

luksus har projektmedarbejdere 

sjældent tid til. 

Især projektansatte indenfor informationsog 

kommunikationsteknologi (IKT) er ramt 

af stress og jag. Nu er vejledningen ”Arbejdsmiljøvenlig 

projektledelse” udgivet, og 

den kommer IKT-branchen til undsætning 

med klare, gode råd. 

Der var historier om en projektmedarbejder, 

der ikke havde tid til at vaske sit eget tøj, 

men konstant måtte købe nyt. Og projektlederen, 

der ikke kunne ligge ned og sove 

på grund af al for megen mavesyre. Og 

den projektansatte, der ikke fi k sine mange 

timers kørsel mellem København og projektvirksomheden 

i Jylland beregnet som 

arbejdstid. 

De fl este typer af virksomheder oplever 

udfordringer med opgaver, de skal være 

færdige med til et fastsat tidspunkt, men 

det står især skidt til i IKT-branchen. Nu er 

IDA, DI ITEK og Dansk Metal gået sammen 

og lavet en omfattende vejledning for IKTbranchen: 

”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse”. 

Som repræsentant for IDA sidder 

formand for Ansattes Råd, Ellen Fænøe. 

”Der var behov for at gøre noget, da vi er 

blevet præsenteret for skræmmende eksempler 

på projektmedarbejdere der ikke alene 

havde stress, men som også var fysisk syge 

og gik på arbejde, selv om de reelt burde 

ligge hjemme under dynen,” fortæller Ellen 

Fænøe. 

Altid på arbejde 

Projektarbejde har ry for at være spændende 

og fascinerende, men bagsiden er, at 

arbejdsopgaverne ofte kan være hektiske 

og uoverskuelige. Deadlines, kundekrav og 

enorme forventninger er altid lige rundt om 

hjørnet, og det forventes, at projektmedarbejdere 

kan fanges på mobilen døgnet 

rundt. Og også i weekenden. 

”Det er, som om man ude på fl ere virksomheder 

nærmest har glemt de projektmedarbejdere. 

De farer stressede rundt mellem 

deres mange projekter og er sjældent 

”hjemme” på hovedkontorerne,” siger Ellen 

Fænøe. 

Virkelighedsnær rådgivning 

Med moderniseringen af Arbejdsmiljøloven 

i 2010 udviklede der sig en idé i Arbejdsmiljøudvalget 

for Informations- og Kommunikationsbranchen. 

Der var behov for en 

vejledning, der kan gøre Arbejdsmiljøloven 

til en partner for både ledelse og medarbejdere 

i projekter. Flere erfarne projektvirksomheder 

blev spurgt til råds, og har 

nu givet deres input til ”Arbejdsmiljøvenlig 

projektledelse”. 

”Vi har integreret den moderniserede Arbejdsmiljølov 

fra sidste år med helt konkrete 

råd og anbefalinger fra fem projektvirksomheder, 

og det mener jeg er en rigtig god 

fusion, for det betyder endnu fl ere bud på 

løsninger for medlemmerne. Arbejdsmiljøloven 

bliver reelt endnu bedre,” siger Ellen 

Fænøe. n 

SYNSPUNKT 

Netværk i teori og praksis 

Af Morten Brok 

Gentsch, formand 

for IDA Privat 

I IDA Privat arrangerer vi årlige 

netværksmøder, hvor privatansatte 

medlemmer af Ingeniørforening 

kan mødes og diskutere 

løn- og ansættelsesforhold. I bestyrelsen 

har vi dog de seneste år 

fået fl ere og fl ere problemer med 

fremmødet til disse netværksmøder, 

som ellers er gratis og nor- 

malt foregår fl ere steder i landet. 

Sidste år måtte vi afl yse 3 ud af 

de 5 arrangerede møder, fordi der 

var for få tilmeldte, således at vi 

kun holdt et møde i København 

og et i Aalborg. Aalborg mødet 

blev kun afviklet, fordi foredragsholder 

og mødested var betalt. 

I år vil vi prøve noget nyt for at 

forsøge at hæve deltagertallet og 

på den måde at komme i kontakt 

med fl ere privatansatte. Og 

måske specielt dem, der ikke har 

en virksomhedsgruppe eller en 

Vejledningen er lavet i samarbejde 

mellem Ingeniørforeningen, DI ITEK 

og Dansk Metal. 

akademikerklub (VG/AK) på deres 

virksomhed. For de skal også 

have mulighed for at netværke og 

måske specielt netværke med folk 

fra VG/AK-dækkede virksomheder. 

Derfor har vi valgt at holde 

nogle af møderne sammen med 

AVU’erne (Arbejdsmarkeds Vilkårs 

Udvalg). De er jo supergode 

til at holde møder og foredrag, 

hvor der kommer mange. 

Temaet er valgt til denne gang at 

være netværk i teori og praksis 

med henblik på at forbedre løn-, 

Husk at holde fri 

”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse” indeholder mange udførlige råd. Et udpluk: 

Projekter skal opfattes på lige fod som enhver anden afdeling på en virksomhed - og derfor skal 

projektledere følge arbejdsmiljøloven. 

Registrér arbejdsmiljømæssige problemer i projekterne, løs dem med det samme og lav trivselsreviews, 

så virksomheden ikke løber ind i de samme udfordringer gang på gang. 

Få udarbejdet en klar plan for kommunikation mellem projekt, kunde og leverandør. 

Lav skriftlig forventningsafstemning og få den underskrevet af alle parter. 

Befri projektfolk for rutineprægede administrationsopgaver. 

Overhold hviletidsbestemmelserne. 

Husk at give hinanden ros, anerkendelse og feedback. 

”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse” er fi nansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

ida.dk > Ansat > Arbejdsmiljøvenlig projektledelse 

ansættelses- og arbejdsvilkår. Og 

dette bliver forestået af os selv i 

IDA Privat, som også er VG/AK 

bestyrelsesmedlemmer og så af 

forskellige foredragsholdere som 

er eksperter i netværk. Man kan 

således opleve forskellige sammensætninger 

af foredragsholdere 

i forskellige dele af landet. 

Endvidere er der pålagt delvis 

brugerbetaling (om end lidt symbolsk) 

på Aalborg møderne, for 

også at afprøve dette, da nogle 

mener at der kommer fl ere til et 

møde der er betaling på!? 

ARBEJDSMILJØVENLIG PROJEKTLEDELSE 

Arbejdsmiljø 

– et dynamisk projekt 

Vejledning i moderne projektarbejdes samspil med Arbejdsmiljøloven 

Vi starter med netværksmøderne 

tidligere i år, og vi har fået dem 

lagt fra november til januar. 

Denne gang bliver det 5 steder i 

landet med forskellige tovholdere: 

Aalborg 2 dage med mig selv 

sammen med Erik Nicolaisen 

fra AVU, både i Vestjylland og 

Sydjylland med Jens Andresen, 

og så kommer der møder i Århus 

og København, der er ved at blive 

planlagt dog uden tilknytningen 

til AVU for at fi nde ud af hvilket 

koncept der er bedst. n 

3 

annonce

annonce 

SUNDHEDSTEKNOLOGI 2010 – ENGINERING LIFE CARE 

TEMAÅR 2011 

Anbefalinger og visioner på vej 

2011 har med Ingeniørforeningens 

temaår stået i sundhedsteknologiens 

tegn. 

meget mere. Arbejdet har koncentreret sig 

omkring tre hoveddagsordener: de nye 

supersygehuse, sundheds- og velfærdsteknologi, 

og der er blevet diskuteret alt fra 

robotter over eksportmuligheder til 

mursten og IT. 

Flere hundrede medlemmer af Ingeniørforeningen, 

medlemmer af 5 fagtekniske sel- 16. januar præsenteres det store arbejde 

skaber og IDAs regioner har bidraget med på en konference i Ingeniørhuset i Kø- 

input til, hvad IDA mener om sundhedstekbenhavn. Anbefalingerne lægges frem og 

nologi og hvor Danmark skal være i 2020. visionen præsenteres. Sæt derfor allerede 

Der har været holdt en række arrangemen- nu kryds i kalenderen og glæd dig til en dag 

ter og arbejdsmøder. 

med oplæg i verdensklasse, prisuddelinger 

og præsentation af ingeniørernes vision: 

Som supplement er der lavet adskillige Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life 

analyser af ingeniørenes holdninger og Care. n 

Interessen for at deltage i debatten om sundhedsteknologi har været stor i regionerne – her på mødet i Aalborg i oktober. 

NETVÆRK 

IDA KØBENHAVN 

JUL OG TYCHO BRAHE 

PLANETARIET 

I over 20 år har der været 

holdt maskinteknisk jul i 

Tycho Brahe Planetariet. 

I år er det 2 dage i træk 

– tirsdag 6. december er 

det arr. 124726 og onsdag 

7. december er det arr. 

124731. 

På programmet er først 

fi lm for fagteknikere og 

legebørn i 3D. Det bliver 

som selv at sidde på vingespidsen 

eller bag styrepinden 

i cockpittet, mens man 

følger udviklingen af næste 

generations passagerfl y 

Airbus 380 og Boeings nye 

787 Dreamliner. Derefter 

bliver der teknisk foredrag 

om virkelighedens Armageddon: 

Hvad er faren 

ved, at asteroider rammer 

jorden? Endelig vises 

fi lmen Tornadojægerne, 

hvor stormjægeren Sean 

Casey og hans team jagter 

den perfekte tornado, for 

at lære at forstå tornadoer. 

Mere om fi lmene på 

www.tycho.dk 

IDA NORD 

ATOMKATASTROFEN 

PÅ FUKUSHIMA 

Hvad skete der, da tsunamien 

ramte det japanske 

atomkraftværk i Fukushima, 

og hvilken betydning 

får det for atomkraftens 

fremtid? Et kernekraftværk 

er et termisk kraftværk, 

som koger vand på en anden 

måde end konventionelle 

kraftværker. Magister 

Bertel Lohmann Andersen 

vil gennemgå, hvordan 

det foregår, og hvilke risici 

der er forbundet hermed. 

Derefter gennemgås ulykken 

i Fukushima, hvor 3 

reaktorer smeltede ned. 

Afslutningsvis ses på, 

hvordan erfaringer fra 

ulykken vil påvirke fremtidens 

energiforsyning. 

Miljøteknisk Gruppe i 

samarbejde med Energiteknisk 

gruppe står bag 

arr. 124142 torsdag 19. 

januar 2012 i IDAs lokaler i 

Aalborg. 

IDA SELVSTÆNDIG 

SÆT GANG I VÆKSTEN 

I Danmark har vi nogle 

af de bedste betingelser 

for at starte virksomhed. 

Til gengæld er det kun få 

virksomheder, der vokser 

sig store. Men vækstvirksomhederne 

er vigtige for 

dynamikken og væksten 

i dansk erhvervsliv og for 

samfundet. 

Nye vækstvirksomheder 

kan både skabe nogle af 

de arbejdspladser, som vi 

har mistet under krisen – 

og bidrage til Danmarks 

velstand på længere sigt. 

IDAs Erhvervsudvalg og 

IDA Selvstændigforum 

inviterer derfor til en 

konference om iværksættere 

og vækst 8. december i 

Ingeniørhuset, arr. 124858. 

Her kan du få indspark til 

vækst og udvikling af din 

virksomhed i workshops 

med fokus på eksport, 

kapital og innovation. 

Efterfølgende kan du byde 

ind, når et debatpanel ledet 

af Trine Sick diskuterer 

barrierer og muligheder 

for vækstiværksættere i 

Danmark. 

IDA SYD 

BESØG HOS BUKH A/S 

Maskinteknisk Gruppe 

inviterer til besøg på Motorfabrikken 

BUKH A/S i 

Kruså. I dag er der beskæftiget 

ca. 50 medarbejdere, 

der producerer marinemotorer 

til redningsbåde 

og lystbåde. Tidligere hed 

virksomheden Aabenraa 

Motorfabrik og Callesen 

Diesel, der nu er samlet 

i én virksomhede. Arr. 

124854 holdes torsdag 8. 

december 2011, og virksomheden 

er vært ved et 

mindre traktement. 

IDA 

INDUSTRIENS PIONERER 

Ingeniørforeningen udgiver 

den fortællende historiske 

beretning om teknikumingeniørerne 

og landets teknika 

”Industriens Pionerer 

- teknikumingeniørernes 

uddannelseskamp og betydning”. 

Bogen giver svar på 

hvordan og hvorfor uddannelserne 

opstod, og hvordan 

har teknikumingeniører sat 

deres præg på Danmarks 

industriudvikling? Bogen er 

skrevet af Per Boje, Henrik 

Harnow, Johnny Wøllekær 

og Peter Fransen. 

Bogen er rigt illustreret og 

på cirka 370 sider. Normalprisen 

for bogen er 249 

kr. IDAs medlemmer kan 

indtil 8. december 2011 købe 

bogen i forsalg for 149 kr. Til 

begge priser kommer porto 

og forsendelse på 45 kr. pr. 

bog. 

Bestilling af bogen skal ske 

ved at indbetale beløbet til 

Danske Bank (Reg.nr. 4180, 

konto nr. 3119404908). Der 

skal skrives navn og postadresse 

ved indbetalingen, 

der også skal mærkes ”Industriens 

Pionerer”. Køber 

du fl ere end en bog, skal der 

betales 45,- for pakning og 

forsendelse pr. stk. Bogen 

fremsendes på udgivelsesdatoen. 

IDA I MEDIERNE 

FØLG IDA I PRESSEN 

Et hurtigt og hjælpsomt 

overblik over, hvad der 

er aktuelt i medierne 

om Ingeniørforeningen, 

Ingeniørernes A-kasse 

(IAK) m.m. Sammen med 

et overblik over dagens 

vigtigste, øvrige historier 

i de landsdækkende medier 

kan det komme til din 

mailadresse hver morgen. 

Hvis du ønsker det, leverer 

IDA kvit og frit. 

Alle hverdage bliver dagens 

”Presseklip fra IDA” 

udarbejdet. ”Presseklip fra 

IDA” indeholder klip fra de 

landsdækkende medier om 

arbejdsmarkedet, erhverv, 

teknologi, uddannelse, 

politik, økonomi og tilsvarende, 

som er af betydning 

for Ingeniørforeningen 

og ikke mindst medlemmerne. 

”Presseklip fra IDA” 

udsendes hver morgen lidt 

før kl. 9 som email. Alle 

interesserede er mere end 

velkomne til at abonnere 

på den. Det sker nemmest 

ved at tilmelde sig på 

ida.dk > Presse. 

IDAVISEN er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redigeres af IDAs Politiske Afdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA.

32 Ingeniøren · Karriere · 2. december 2011 

LEDIGE STILLINGER 

Indleveringsfrist for annoncemateriale 

i udgivelsesugen: 

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. 

SENIOR RESEARCHER 

Plant Pathway Engineering 

Center for Biosustainability. The successful candidate 

will take part in pathway engineering of microbes for 

the industrial production of chemicals and pharmaceuticals. 

The job requires a comprehensive understanding 

of membrane protein production, as well as 

expertise in plant biochemistry and recombinant DNA 

technologies. 

Application deadline: 9 December 2011 

DTU is a technical university providing 

internationally leading research, education, 

innovation and public service. Our sta 

of 5,000 advance science and technology 

to create innovative solutions that meet 

the demands of society; and our 7,000 

students are educated to address the 

technological challenges of the future. 

DTU is an independent academic 

university collaborating globally with 

business, industry, government, and 

public agencies. 

Further details: dtu.dk/career 

Er dEt tid til at støvE 

karriErEn af? 

Beslut dig her. 

Kontakt: 

Thomas E. Hansen 3326 5358 

Stefan Djokic 3326 5391 

Gyrithe Hasbak 3326 5383 

Kongsberg Gruppen (KONGSBERG) er et internasjonalt, kunnskapsbasert 

konsern med over 6 300 ansatte i mer enn 25 land. Konsernet leverer høyteknologiske 

systemer og løsninger til kunder innen olje- og gassindustrien, 

handelsflåten, forsvar og romfart. KONGSBERG er notert på Oslo Børs og 

hadde driftsinntekter på 15,5 milliarder kroner i 2010. 

WORLD CLASS – through people, technology and dedication 

SENIOR TECHNICAL INVESTIGATOR 

Optimering og diagnosticering af biomasse- og dieselkraftværker 

Primære arbejdsområder 

· Teknisk rådgivning og problemløsning 

· Test og vidensindsamling 

· Dokumentationsrapporter 

· Analyser og havarirapporter 

· Udvikling og implementering af nye 

serviceprocedurer og -rutiner 

Utviklingsingeniører til analog elektronikk i Norge 

Kongsberg Maritime - Subsea, Horten 

Avdeling Subsea i Horten utvikler og produserer ultralydprodukter for verdensmarkedet: Ekkolodd og sonar for fiskeriene, multistråle 

ekko-lodd for kartlegging av havbunnen, akustisk posisjonering og dataoverføring under vann. Vi utvikler all elektronikk selv. 

Fiskeressursene i verdens-havene blir kartlagt med vårt utstyr. Produktene våre dominerer også innen offshore undervannsposisjonering. 

Vi har en bred kontaktflate mot eksterne institutter og organisasjoner. 

Den sentrale teknologiavdelingen i Horten skal styrke bemanningen innenfor generell analog kretskonstruksjon og kraftelektronikk, 

og ønsker personer med Siv.Ing. (MsC) eller tilsvarende utdanning. 

For mer informasjon kontakt: Håvard Nes, tlf. (+47) 33 03 42 44 / (+47) 992 14 244 eller Sverre Evensen, 

tlf. (+47) 33 03 44 18 / (+47) 992 14 418. Send søknad elektronisk på www.kongsberg.com/careers innen 

15.12.2011 (KMS-11/051) 

30 MW Fort Victoria Power Station, Mauritius 

Kvalifikationer 

· Civilingeniør med min. 3-5 års erfaring 

· Solid almen dieselmotor- og styresystemforståelse 

· Fagligt ambitiøs med interesse og flair 

for metodisk problemløsning 

· Teknisk engelsk på højt niveau 

Arbejdet foregår i et internationalt, dynamisk og ligefremt tværfagligt miljø. Du trives 

derfor med en aktiv hverdag i en opsøgende rolle med afveksling og udfordringer. Der 

vil i mindre omfang skulle påregnes udenlandsrejser. 

Læs hele stillingsopslaget på www.bwsc.com og send din ansøgning til hrd@bwsc.dk 

snarest muligt. 

BWSC – Your Best Partner for Growth w w w.bwsc.com 

www.kongsberg.com

ENGINEERS 

CAN YOU DRIVE 

THE GLOBAL QUEST 

FOR ENERGY? 

In the near future, global demand for energy will double. 

In COWI, we push the boundaries of the future energy 

mix, bridging fossil fuels, wind and bioenergy to create 

coherent solutions to the world’s energy challenge. 

RIGHT NOW WE ARE LOOKING FOR ENGINEERS FOR 

OUR PROCESS PLANT OFFICE IN COPENHAGEN, DENMARK. 

PROCESS ENGINEERS 

10-15 years’ experience. Primary 

focus will be to manage projects and 

clients within new bio solutions from 

identification to realisation. 

READ MORE AT COWI.COM/JOBS 

PIPING/MECHANICAL ENGINEERS 

5-15 years’ experience. Main tasks will 

be design of piping mechanical 

systems for process plants for the oil 

and gas industry and new bio 

solutions. 

COWI is a leading international consulting group. We create value for customers, people and society 

through our unique 360° approach within the fields of engineering, environmental services and economics. 

CIVIL/STRUCTURAL ENGINEERS 

5-10 years’ experience and familiar 

with both civil and structural work. 

Primary focus will be design related 

to pipelines, terminals and process 

plants.


Product Safety Specialist 

Erfaren ingeniør - ansvar for produktsikkerhed 

Vækst og stort strategisk fokus på produktsikkerhed er årsagerne til, at verdens 

førende producent af legepladser udvider og søger en Product Safety Specialist. 

Det organisatoriske tilhørsforhold er Group Safety & Quality, der arbejder professionelt 

med produktsikkerhed og kvalitetsstyring af hele KOMPAN Gruppens produktportefølje. 

Kvalitetsstyring og produktsikkerhed 

Som erfaren Product Safety Specialist får du ansvar for styring af kvalitet og produktsikkerhed 

af eksisterende produkter. Dine primære arbejdsopgaver er at: 

• Behandle, analysere, dokumentere og rapportere incidents 

om produktsikkerhed, herunder forestå kommunikation og dialog herom 

med både interne og eksterne samarbejdspartnere 

• Planlægge, drive og følge op på korrigerende handlinger, 

herunder kvalitets- og sikkerhedsmæssige forbedringer på eksisterende 

legeløsninger i produktporteføljen 

• Monitorere udviklingen i produktstandarder og lovgivning 

inden for produktsikkerhed 

• Medvirke til at omsætte viden om produktsikkerhed og tilsikre det bliver 

implementeret i de allerbedste produkter til legepladser over hele verden 

Erfaren og analytisk 

Du er uddannet ingeniør eller har anden mellemlang teknisk uddannelse og 

ca. 5 års erfaring fra en lignende stilling. Du har især erfaring i kontinuerlig evaluering 

og udvikling af produktsikkerhed samt håndtering af incidents/ hændelser. 

Du taler og skriver flydende engelsk, der er koncernsproget, og du er rutineret bruger 

af gængse IT-programmer. 

Som person har du gennemslagskraft og er en stærk kommunikator, der kan begå 

sig på alle niveauer og i forskellige kulturer. Du har stærke analytiske evner, og du 

kan hurtigt sætte dig ind i problemstillinger og finde løsninger på eget initiativ. 

Din arbejdsmetodik er systematisk og målrettet. Du sørger altid for at følge op og 

afslutte opgaverne, og du stiller høje krav til dig selv. 

Vi tilbyder 

Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold og et udfordrende job med gode udviklingsmuligheder 

i et uformelt og meget internationalt arbejdsmiljø. Du kommer til at indgå 

i et team af ambitiøse og resultatorienterede kolleger. 

Kan du se dig selv som KOMPANs nye Product Safety Specialist, så send din 

ansøgning til HR@KOMPAN.com mrk. ”Product Safety Specialist + dit navn”. 

Vi gør opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vores stillinger. 

Stillingen vil blive taget af nettet, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet. 

KOMPAN udvikler og producerer legeredskaber og legeløsninger til børn over hele verden. 

KOMPAN Gruppen beskæftiger mere end 800 medarbejdere globalt, har salgsselskaber i 

19 lande og distributører i mere end 40 lande. Produktion og konfiguration foregår primært i 

Tjekkiet. Koncernen har en ambitiøs målsætning, en aggressiv vækststrategi og vil være den 

ledende globale aktør inden for legepladsindustrien. Se mere på www.kompan.com 

Jobbasen for it-professionelle 

version2.dk/it-job 

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. 

2 erfarne SAP Basis KMD 32860 

(SAP BOBJ BI) (BO) sen.spec. Capgemini 32187 

(SAP BOBJ BI) (BO) spec. Capgemini 32185 

.Net/C# udviklere Capgemini 29118 

Account manager Capgemini 30412 

Application Con. - SAP Grundfos A/S 32565 

Application developer SimCorp 32499 

Applikationsarkitekt Øko. KMD 32802 

AX SW Development Eng. Microsoft Development Center Cop. 32920 

BI Forretningsspecialist KMD 32803 

Build & Deployment Lead SimCorp 32092 

Bus.Objects arkitekt/spec. CapGemini 32484 

Business Information Mana. Capgemini 30940 

Business Warehouse (BW) Capgemini 32246 

C++ Programmer Secunia 32575 

Data Warehouse ETL udvikler Elan IT Ressource A/S 32932 

Driftsmanager KMD 32906 

DW-Projektleder Elan IT Ressource A/S 31988 

Dyn. AX SW Devel. Eng. Microsoft Development Center Cop. 31785 

Embedded SW Developer Advalight ApS 32617 

EPIserver udvikler Elan IT Ressource A/S 32048 

EPiServer web-frontend udv. CapGemini 29561 

Erfaren Supporter KMD 32669 

Erfaren udvikler KMD 32668 

Forretningsanalytiker KMD 32564 

Infrastructure Consultant Vestas Wind Systems A/S 32904 

IT Arkitekt Skandinavisk Data Center A/S 32506 

IT Project Manager Saxo Bank 32624 

IT Storage Consultant SimCorp 32862 

Java udv. – Web-frontend Capgemini 29111 

Java udviklere – backend Capgemini 29119 

Javaudviklere Capgemini 30965 

Lead Devel. BizTalk KMD 32667 

Management Consultant Capgemini 31923 

Managementkonsulent KMD 32861 

Master Data Management Capgemini 30942 

MOSS Arkitekt Elan IT Ressource A/S 32829 

PHP-udviklere ElanIT 31689 

Salesforce.com - udv. Capgemini 29933 

SAP CRM consultant Elan IT Resource A/S 32359 

SAP FI/CO konsulent Capgemini 31788 

SAP FICA/FICO konsulent KMD 32841 

SAP Supply Chain Man. Capgemini 31889 

Sen. Bus. Int. Strategy kon. Capgemini 32245 

Sen. Devel. for IT team Saxo Bank 31740 

Sen. Infrastructure Architect ElanIT 31589 

Senior Developers Saxo Bank 32563 

Senior Reverse Engineer Secunia 32577 

Senior Software Architect SimCorp 32529 

Seniorudviklere Netcompany 32514 

Service Delivery Manager Elan IT Resource A/S 32362 

Service Delivery Manager Elan IT Ressource A/S 32836 

SharePoint 2007/2010 udv. Capgemini 29116 

Sharepoint driftskonsulenter Elan IT Ressource A/S 32620 

SOA ark./imp.spec. CapGemini 30157 

SOA ark.og Integrationsspec. Tieto Denmark A/S 32769 

Studiejob som ABAP-pro. KMD 32800 

SW Devel.Fin. Ins.& Calcul. SimCorp 32120 

SW Development Eng. Microsoft Development Center Cop. 29298 

SW Develop. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 32840 

Talented Programmer Secunia 32574 

Talents til Technology Con. Capgemini 30862 

Team lead CapGemini 32486 

Teamlead Capgemini 29103 

Teamlead CapGemini 29105 

Tech.Proj.Man./Acc.Sup.man. Elan IT Resource A/S 32360 

Technical Tester Saxo Bank 32629 

Tekniske konsulenter KMD 32919 

Test Engineer Saxo Bank 32628 

VDI Senior Operations Spec. Elan IT Resource A/S 32353

Hardware Architect R&D (Job Id 84860) 

As Hardware Architect, you lead the technical hardware 

design and development of advanced electronics, including 

complex analogue circuits and ASIC/FPGA design. 

You will work on projects in global cooperation with colleagues 

in the USA, China and Europe and with external 

researchers to ensure a high level of reuse and follow up and 

architectural design in the development cycle (V model). 

For further information, please contact Head of HW 

Department Caspar Laugesen, by phone +45 74 88 57 75. 

Hardware Developer R&D (Job Id 83349) 

As the digital design and test FW specialist, you will be 

responsible for the digital design part and to secure testable 

HW. Further more you will be responsible for defining the test 

specification on a module level. Based on this specification 

you will create a dedicated test FW which ensures the HW 

Can an engineer 

engineer a sustainable 

future? 

fulfills all the features. After successful testing, the HW will be 

handed over to the Integration Test Team. 

For further information, please contact Head of HW 

Department Caspar Laugesen, by phone +45 74 88 57 75. 

Senior Project Manager – R&D 

(Job Id 70023) 

With reference to Head of Project Management you lead the 

projects and your project team from idea to production. You 

focus on execution and are responsible for delivering expected 

and promised products of the right quality, cost and ontime. 

Together with Product Management, you are involved 

in concept and construction phases and you are responsible 

for handing over your products to our factories in USA, China 

and Europe for product launch. 

For further information, please contact Department Manager 

Morten Kjær Hansen, by phone +45 20 41 98 13. 

Find out how you can make a career at Siemens. Dare to ask. 

Dare to ask: Apply now. 

Siemens is a global powerhouse in electronics and electrical engineering, actively operating in more than 

190 countries. We’re offering a wide range of pioneering products for energy efficiency, industrial productivity, 

affordable healthcare and intelligent infrastructure, with a quickly growing focus on sustainability. 

To find answers to the toughest questions of our time, we need open-minded and curious people who dare 

to ask them. Just like the more than 336,000 people of Siemens. And maybe just like you. 

Siemens Flow Instruments develops, manufactures, markets and services high-tech flow meters worldwide known under the product name SITRANS F. The products are used in process control, 

process optimization and billing applications. For more information see www.siemens.dk/flow 

At Siemens Flow Instruments, we have vacant positions in our R&D Department. You can read more about the specific jobs and apply online at our website www.siemens.com/careers 

siemens.com/careers 

VI SØGER INGENIØRER 

KAN DU SKABE FUNDAMENTET 

FOR FREMTIDENS INFRASTRUKTUR? 

Vi søger ingeniører til vores kontorer i Lyngby, Odense, Vejle, 

Esbjerg, Aarhus og Aalborg, som brænder for at arbejde 

med de største og mest prestigefyldte infrastrukturprojekter 

i ind- og udland. 

Kort fortalt har vi forrygende travlt. Vi søger mere end 20 folk 

med en stærk faglig profil samt junioringeniører, som søger 

udfordringer ud over det sædvanlige. Til gengæld forventer 

vi, at du kan være med til at udvikle vores forretning, så vi 

sammen kan skabe fremtidens infrastruktur. 

Vi søger 

› Fagligt stærke geoteknikere 

› Erfarne vejingeniører og anlægskonstruktionsingeniører 

til projektering og projektledelse 

› Ingeniører med faglig indsigt i jernbaneprojekter 

Læs mere om de konkrete stillinger 

på cowi.dk/job 

Embedded Senior Software Developer 

(Job Id 76621) 

With reference to the Department Head Software you are 

responsible for top down SW analysis of advanced measurement 

requirements to our future flow products. You have 

close collaboration with our System Architects and Software 

Architects and you take ownership for design and implementation 

and testing of embedded Software modules for our 

flow products. 

For further information, please contact department Head SW 

Jesper Højmark Esbensen, by phone + 45 23 80 46 65.


Ingeniørhøjskolen i København 

– University College 

Ingeniørhøjskolen i København søger tre 

adjunkter/lektorer til diplomingeniøruddannelsen. 

Stillingerne opslås i Ingeniørhøjskolens Uddannelsescentre for Business og Innovation samt 

Energiteknik og Produktdesign. Tiltrædelse er 1. februar 2012 for alle stillinger. 

ArBEjdSområdErnE er undervisning og vejledning 

af kommende diplomingeniører på både 

dansk og engelsk samt deltagelse i forsknings- og 

udviklingsprojekter. Forsknings- og udviklingsprojekter 

udføres i samarbejde med erhvervslivet samt 

forsknings- og undervisningsinstitutioner i ind- og 

udland. 

ProdUKTdESIGn 

Til maskiningeniøruddannelsen, der varetages af 

Ingeniørhøjskolens Uddannelsescenter for Energi– 

teknik og Produktdesign, søges en adjunkt/lektor 

med særlig fokus på produktdesign. Du skal have: 

• flair for produkter, materialer og funktionalitet 

• vil bidrage til den faglige udvikling inden for design, 

innovation og bæredygtighed 

• kendskab til digitale teknikker til fremstilling af 

fysiske prototyper 

• it-visualisering og øvrige designværktøjer 

• industrielle designteknikker 

• erfaring med produktudvikling fra idé til prototype 

• erfaring med bæredygtig produktudvikling 

• erfaring med maskinkonstruktion 

• mod og lyst til at undervise på det internationale 

semesterprogram International Design Semester 

samt Summer School 

mASKIn 

Til maskiningeniøruddannelsen, der varetages af 

Ingeniørhøjskolens Uddannelsescenter for Energiteknik 

og Produktdesign, søges en adjunkt/lektor, 

hvor profilen koncentreres om indsigt i: 

• maskinelementer 

• mekanik herunder dynamik, styrkelære og finite 

elementmetoden 

• numeriske metoder for ingeniører 

• automatisering 

Med en historie der rækker tilbage til 1881, er Ingeniørhøjskolen i København i dag landets største Ingeniørhøjskole. Vi har status af 

University College, og er en selvejende videregående uddannelsesinstitution under den offentlige forvaltning. Studentertallet er ca. 

2500, og vi har bl.a. samarbejdsaftaler med Copenhagen Business School og Aalborg Universitet om forskningstilknytning. Læs mere 

om Ingeniørhøjskolen i København på www.ihk.dk 

www.ihk.dk 

Computer Vision Expert 

– Mobile Robotics 

CLAAS Agrosystems DK researches and develops 

novel vision-based solutions for automated 

steering and process optimization for agricultural 

vehicles. In order to strengthen our position we 

seek a development engineer with strong competencies 

within image processing. 

www.claas.com 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329457919 

• maskinkonstruktion og design 

• materialeteknologi og materialevalg 

• erfaring med projektvejledning 

• vil bidrage med den faglige udvikling inden for 

maskinelementer, dynamik, styrkelære, finite 

elementmetoden etc. 

ProdUKTIon oG LEdELSE 

Ingeniørhøjskolens Uddannelsescenter for 

Business og Innovation søger en adjunkt/lektor til 

undervisning på produktionsingeniøruddannelsen. 

Her er udfordringerne: 

• undervisning i materialelære / materialevalg 

• undervisning i matematik og statistik 

• undervisning i fysik 

• undervisning i produktudvikling 

• projektvejledning 

om oS 

Ingeniørhøjskolen står for at uddanne ingeniører 

med høj faglighed og evne til at agere i en national 

og international erhvervsmæssig sammenhæng. 

Vi stræber efter at fastholde et åbent og dynamisk 

miljø med tæt dialog med de studerende og det 

omliggende samfund og erhvervsliv. 

dE FULdE joBoPSLAG kan 

ses på Ingeniørhøjskolen i 

Københavns hjemmeside på 

adressen www.ihk.dk, hvor 

ansøgningsproceduren også 

fremgår. 

AnSØGnInGSFrISTEn 

til samtlige stillinger 

fredag den 16. december 2011 kl. 12. 

Erfaren spildevandsingeniør 

I Furesø Driftsselskab søger vi en faglig kompetent, 

engageret og udviklingsorienteret spildevandsingeniør, 

der sammen med vores dygtige medarbejdere 

vil være med til at løse de mange spændende 

opgaver, som fremtiden bringer. 

www.furesoe.dk/job 


244 ingeniør- og maskinmesterjob 

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Bygherrerådgiver til Bascon Bascon A/S 329458955 

Udviklingsingeniør Clip-Lok SimPak Gruppen 329459167 

Digital Communication Coloplast 329458570 

Teknisk team-lead Dako Denmark A/S 329458897 

Softwareudvikler Danmarks Tekniske Universitet 329459164 

Mekanikingeniør DPA Microphones A/S 329458340 

Maskiningeniør EnviDan Øst A/S 329458959 

Underviser i matematik Erhvervsskolen Nordsjælland 329459112 

scientists and engineers European Patent Office 329459165 

Cooling System Engineer European Spallation Source ESS AB 329458397 

Sagsbehandler Forsvarets Personaltjeneste 329458601 

Erfaren spildevandsingeniør Furesø Kommune 329458453 

Projektleder til kundeforsøg GEA Process Engineering A/S 329458428 

Senior System Engineer GN Netcom A/S 329454487 

Afdelingsleder Greenland Contractors 329459163 

Ingeniør til salg - Hydraulik Hydro Service A/S 329454472 

Utviklingsingeniører Kongsberg 329458940 

Dynamiske projektmed. Københavns Kommune 329458568 

Projektledere Københavns Kommune 329459047 

Senior Railway Safety Lloyd’s Register EMEA, Denmark 329454309 

Directories Integration MAN Diesel & Turbo 329459130 

Projektleder Mercuri Urval A/S 329459375 

AC-medarbejder Miljøministeriet 329458985 

System Design Engineer NKT Flexibles I/S 329459379 

Ingeniør - produktion Nordic Sugar A/S 329459121 

2 Produktionskemikere Novo Nordisk A/S 329458436 

Studentermedhjælper Novo Nordisk A/S 329459171 

Manager Novozymes A/S 329459123 

Software Tools udvikler Oticon 329459190 

Ingeniører til behandling Patent- og Varemærkestyrelsen 329459068 

Projektleder Petri & Haugsted as 329458576 

Firmware architect Phase One A/S 329459226 

Experienced HVAC Ramboll Oil & Gas 329459135 

Environmental Engineer Randstad A/S 329459162 

VVS-ingeniør Randstad A/S 329459214 

Senior Project Manager Siemens Flow Instruments A/S 329459373 

Embedded Senior Software Siemens Flow Instruments A/S 329459374 

Customer Order Engineer Siemens Wind Power A/S 329458974 

Teamleder til proces- Spildevandscenter Avedøre I/S 329459242 

Softwareudvikler? substans softwareudvikling 329459168 

Mobil Teknologi Manager TDC A/S 329459117 

Studentermedhjælp Visma Sirius 329458724 

System designer 

The growing System Design Group of 17 skilled 

engineers plays a central part in the delivery of 

optimized flexible pipe systems for the offshore 

industry. As a systems designer you will work with 

all aspects of flexible pipe design from creative 

phase with in-depth client dialogue to thorough 

systems analysis. 

www.nktflexibles.com 


Udviklingsingeniør 

Vores kunde, Clip-Lok Simpak søger en kreativ udviklingsingeniør 

evt. med erfaringer inden for skræddersyede 

emballageløsninger. Du får ansvar for 

at udvikle emballageløsninger i tæt samarbejde 

med firmaets sælgere og kunder - og du skal sikre 

at kvaliteten, samt de innovative og bæredygtige 

løsninger lever op til kundernes og samarbejdspartnernes 

krav. 

www.clip-lok.com/da/ 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329459167

kommenDe ArrAngementer · frA 2. December 2011 

norDjyllAnD Arr. nr. 

03.12 • Julefrokost for hele familien i Rold Skov 124683 

04.12 Familiejuletur til Nørre Vosborg 124609 

04.12 Andespil 124697 

06.12 • Vendsyssel Teater – Et Juleeventyr 124101 

06.12 • Gratis mad på Frederik Bajersvej 124131 

06.12 • Den ny CT-scanteknik på Sygehus Vendsyssel i Hjørring 124671 

06.12 • Frederikshavn Havn & Fremtiden 124680 

07.12 Gratis mad på Sohngårdsholmvej 124179 

07.12 • Intro til coaching 124793 

08.12 Hurtig og effektiv læsning 123383 

08.12 • Gratis mad på Basis 124181 

08.12 ASMO Marine – E-mobilitet til vands 124881 

09.12 • Skift disneysjov ud med en aften i svømmehallen 124663 

10.12 Fæld dit juletræ sammen med Ingeniørforeningen 124869 

11.12 Juletur til Troldeskoven og Thingbæk Kalkminer 124655 

11.12 Hent juletræet – Oplev Julehyggen & Julestemningen 124741 

11.12 Seniorudvalgets juleskovtur 124757 

12.12 Kom og smag julen ind 124688 

13.12 Jul i piletræerne 124768 

15.12 PCB i byggeriet 124885 

17.12 IDA Nords julefrokost 124868 

17.12 Tag til julefrokost med IDA Nord 124937 

18.12 • Juleramasjang 124699 

27.12 Julebowling 124884 

14.01 Tosca på Gøteborgoperaen og Frida Kahlo 124706 

18.01 Jobsamtalen – lær at målrette dit input til jobsamtalen 124951 

21.01 • Melodi Grand Prix 2012 124542 

24.01 Atomkatastrofen på Fukushima 124142 

24.01 Mindfulness II – 1 dags workshop for øvede 124299 

24.01 Ingeniørcafeen 124791 

26.01 Det nordjyske mobileventyr 124790 

27.01 • Robert Burns fødselsdag 124812 

04.02 Rasmus Seebach 124847 

københAvn Arr. nr. 

02.12 "Tingenes Danmarkshistorie" – en jubilæumsudstilling 123258 

03.12 • MOZART´s Don Giovanni 124309 

05.12 • Glögg og Crazy Christmas Cabaret i Tivoli 123286 

05.12 Nyfødsel af dansk mad 123783 

05.12 Bæredygtig byggeri 123927 

05.12 Below the (Equatorial) Belt – Crazy Christmas Cabaret 124211 

06.12 Glade atomer – synet på atomvåben i danske massemedier 123259 

06.12 • Kopenhagen Fur (Danske Pelsauktioner) 123355 

06.12 Forbedring af arbejdsmiljøet kan betale sig 123629 

06.12 Angreb og forsvar i en ny verden 123738 

06.12 • Bliv mere effektiv i Excel – Introduktion til Excel Makroer 124341 

06.12 [EGR]Rejsekort 124690 

06.12 Forestillinger i Tycho Brahe Planetarium 124726 

06.12 Hundred året for Ellehammers helikopter 124800 

07.12 • Oplev Helene Schjerfbeck på Ordrupgaard 123356 

07.12 Det danske EU-formanddskab – dagsorden med 2020 sigte? 123928 

07.12 Below the (Equatorial) Belt – Crazy Christmas Cabaret 124214 

07.12 Søgemaskineoptimering af hjemmesider 124719 

07.12 Forestillinger i Tycho Brahe Planetarium 124731 

08.12 • Julekoncert 124536 

08.12 Iværksættere og vækst – hvad skal der til? 124858 

10.12 Sjællands Symfoniorkester – Jul med Beethoven 123460 

10.12 • Folk og røvere i Kardemomme By 124604 

12.12 LEAN 3 123740 

12.12 Optisk switching i fremtidens telenet 124851 

14.12 • Mågen, klassiker af Anton Tjekhov – Middag i Ofelia 123357 

15.12 Fordobling af passagerantallet og regularitet 123801 

04.01 Rumsonden ”Messenger”, nytårsmøde 123359 

• Betyder at arrangementet er overtegnet eller lukket for tilmelding. 

Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk 

københAvn/fortsAt Arr. nr. 

06.01 Mødeteknik 123872 

12.01 Cavalleria Rusticana og Bajadser 123360 

12.01 Har du styr på regnskab og jura i dit firma? 124794 

18.01 Arbejde i udlandet 124919 

19.01 KENTEX 50 124780 

19.01 Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister' 124887 

23.01 Ole Rømer i kongens, landets og videnskabernes tjeneste 123260 

23.01 Fremtidens Transport IV 124568 

26.01 Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister' 124889 

27.01 Sjællands Symfoniorkester – Tjajkovskij, Prokofiev m.v. 124944 

30.01 Kursus i Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi 124744 

31.01 Vand- og naturindsatsen i Danmark 123926 

31.01 Præsentationsteknik – med power og pointe 124921 

02.02 Gengangere, Ibsens mesterlige drama 123361 

02.02 Logistik & Lager 124875 

02.02 Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister” 124890 

04.02 Amalienborgmuseet 124702 

09.02 Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister” 124891 

12.02 HÄNDEL, VIVALDI, RAMEAU 124310 

sjællAnD Arr. nr. 

02.12 • Bankospil for hele familien 124445 

03.12 • Juletræsafhentning og adventsgudstjeneste 124452 

03.12 Teater: "Midt i en klynketid" samt julebuffet 124677 

04.12 Per Nielsen Christmastime 2011 – Årets julekoncert 124935 

06.12 • Birkegårdens Haver 124580 

06.12 Julerier på arbejdspladserne og Planetariet 124931 

07.12 Nyd arbejdsdagen 123776 

07.12 Portvin på Hugos 124611 

08.12 Fra affald til energi 124667 

10.12 Juletur i det Gamle København 123647 

15.12 • Messias i DR Koncerthuset 123809 

15.12 Spis med IDA 123899 

17.12 • Juletræsfældning, gløgg og æbleskiver 124654 

17.12 Julevandretur i Stege 124713 

11.01 Introduktion til Highspeed Bredbånd til Internet og TV 124883 

18.01 Besøg hos Thermo Fisher Scientific 124760 

18.01 Risiko ved uforudsete hændelser i byggeri og anlæg 124862 

19.01 Har du nogensinde danset til et symfoniorkester? 124779 

19.01 • Personlig branding – hvorfor nu det? 124954 

23.01 Kom om bord på AP Møller Mærsk 124762 

01.02 Teaterforestillingen "Om Baronessen" 123919 

06.02 CP Kelco investerer stort i Ll. Skensved 124769 

06.02 Betalingsringen 124782 

14.02 Teaterforestillingen "Henrik og Pernille" 123920 

syDjyllAnD Arr. nr. 

03.12 Juletræsfældning, gløgg og æbleskiver 124798 

06.12 Alu støbekursus 124810 

06.12 Geotermi i Sønderborg, hvad er nu det? 124894 

08.12 Workshop-aften i FUHR: Begejstring og belastning 124724 

08.12 • Julekoncert med Per Nielsen i Brødremenighedskirken 124777 

08.12 Besøg hos Motorfabrikken BUKH A/S 124854 

08.12 Pension – hvordan sikrer jeg mig bedst muligt? 124932 

14.12 Julemøde 2011 – Bæredygtigt byggeri 124802 

15.12 • Årets danske Julekoncert med Jesper Lundgaard 124254 

16.12 "Årets arrangement" – julefrokost, networking og bowling 124720 

02.01 Ledelsesinnovation i sundheds- og velfærdssektoren 124625 

10.01 IGD arrangement for Danfoss medarbejdere 124927 

24.01 Vojens isstadion, rundvisning, forplejning, ishockey 124803 

24.01 Ledelsesudvikling og innovation med teori U 124929 

østjyllAnD Arr. nr. 

06.12 Elektroteknisk Julearrangement 124446 

06.12 Velfærdsteknologi – Hvilken opgave skal kommunerne løfte? 124650 


06.12 • Statsbiblioteket og bogtårnet 124736 

06.12 Julefrokost 124787 

06.12 Julemøde på Innovation Lab 124842 

07.12 Opera Live i Megascope Horsens 124888 

08.12 Torsdagsmøde – Oplevelser til søs som telegrafist 124577 

13.12 Oplev kemiens fantastiske verden – kom til julekemishow 124789 

15.12 Skønsmandens udfordringer 124658 

15.12 Portvinssmagning og julenetværk 124941 

18.12 Fæld et Juletræ med IDA Randers 124879 

04.01 Nytårskoncert 124139 

10.01 • Besøg Dansk Supermarkeds automatiske højlager 124801 

11.01 • Nytårskoncert 124140 

17.01 Fede oplevelser – i tynd luft 124815 

24.01 Professionel projektledelse 1 124472 

28.01 Teknik i børnehøjde, besøg hos Århus vand 124320 

norDsjællAnD Arr. nr. 

03.12 • Don Giovanni – ny opsætning fra Metropolitan 124167 

03.12 • Juletræsfældning – tag familien med 124620 

04.12 Bowlingdyst og julebuffet 124514 

04.12 • Gospelkoncert i Stavnsholtkirken i Farum 124564 

04.12 • Juletræsfældning på Parcelgårdens juletræsplantage 124652 

05.12 • Teater: Sugar – Ingen er fuldkommen 124522 

06.12 Virksomhedsbesøg på DANFYSIK 124834 

11.12 • DR Jul med Sigurd Barrett 123024 

12.12 Luk et værtshus "V" 124629 

18.12 På glatis – i Hørsholm Skøjtehal 124950 

28.12 Fisketur efter Nytårstorsk 123525 

10.01 Krag. En statsmand – en drøm – et bristet liv 123953 

10.01 Rundvisning på Hotel Bella Sky 124874 

15.01 Helene Schjerfbeck på Ordrupgaard 124659 

15.01 Bowlingdyst og spisning 124855 

22.01 Paul Morocco & Olé 123954 

25.01 Besøg på medicinalfabrikken LEO Pharma "Løven" 124878 

vestjyllAnD Arr. nr. 

04.12 Jul på Hjerl Hedes Frilandsmuseum – Tag familien med 124662 

05.12 • Chokolade kursus hos Le Gâteau i Silkeborg 124764 

06.12 Andespil – Julebankospil for hele familien 124579 

06.12 Chokolade kursus hos Le Gâteau i Silkeborg 124705 

08.12 • Mediation = 1 konflikt 2 vindere 123274 

08.12 FILM – Spy Kids 124708 

17.12 • Åh Abe i sneen – Julekoncert for hele familien 124598 

31.12 Nytårsløbet (½ marathon) i Herning 124401 

08.01 Nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester 124465 

19.01 Virklund Bryghus – rundvisning og ølsmagning 124718 

20.01 IDAs Skitur 2012 124300 

06.02 Miljørigtig Måttevask – Berendsen Textil Servide A/S 123282 

fyn Arr. nr. 

04.12 Juletræsfældning med familien 124846 

08.12 • Julearrangement i Bogense 121689 

08.12 • "Der var engang en dreng, som fik en lillesøster til Jul" 124490 

09.12 • Udflugt til Bogense Plast A/S 121690 


09.01 Er du klar til skiferien – eller vil du gerne være det? 124938

23. jAnuAr sjællAnd 

Kom om bord 

på AP Møller Mærsk Arr.nr.: 124762 

Maersk Maritime Technology er markedsførende indenfor 

optimering af skrogformen på skibe med henblik på 

lavest mulige fremdrivningsmodstand i forhold til skibenes 

operationsprofil, samt inden for udvikling af systemer til 

genindvinding af varmetab med henblik på lavest mulige 

energiforbrug. For at sikre, at A.P. Møller-Mærsks flåde 

på omkring 500 skibe samt de kommende års nybygninger 

bliver markant mindre forslugne, både i forbruget af 

brændstof og elektricitet arbejdes der med mere end 100 

udviklingsprojekter. Mød op til arr. for at høre mere. 

· 23. januar, kl. 17.30-21 

· AP Møller Mærsk, Esplanaden 50, København K 

· Deltagelse er gratis 

· Tilmelding på ida.dk senest 22. januar 

MAsKin-& ProduKtionsteKnisK gruPPe, sjællAnd 

29. jAnuAr nordsjællAnd 

Alder ingen hindring – Kærlighed 

til livet i alle aldre Arr.nr.: 123956 

En forestilling, der griber fat i myterne om alder, sang, alvor, 

humor og dans. Lettere anretning. Pris: 100/160 kr. 

· 29. januar, kl. 14.45-18 

· Cafe Slotsbio, Frederiksværksgade 11 A, Hillerød 

· Betalingsarrangement 

· Tilmelding på ida.dk senest 15. januar 

Hillerød Afdeling 

12. deceMber KøbenHAvn 

leAn 3 Arr.nr.: 123740 

Med den stadig stigende informationsstrøm er behovet for 

hurtigt overblik og visualisering vigtig for at skabe en fælles 

forståelse mellem køber og udvikler. Indføring af visuelle 

værktøjer er med til at forøge dialogen såvel internt mellem 

udviklerne og i forholdet til kunderne. Indføring af 

tavler er et eksempel på visuel ledelse, men hvordan kan 

det overføres til opgavestyring, porteføljestyring, styring 

af kundedialog m.v. Arrangementet indeholder såvel teori 

som praktiske eksempler. 

· 12. december, kl. 16-18 

· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V 

· Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk 

· Tilmelding på ida.dk senest 8. december 

selsKAb for inforMAtionsteKnologi 


nyfødsel af dansk mad Arr.nr.: 123783 

Danmark og de nordiske lande er inde i en renæssance 

hvad angår den måde, folk tænker, producerer, tilbereder 

og spiser mad. Begrebet mikrobryggeri var der næsten 

ingen der havde hørt om for 15 år siden, ost lavet med 

havsalt var ikke-eksisterende for bare et par år siden, og 

vinproduktion er nu tæt på at vokse ud over den tilladte 

produktionsgrænse fra Den Europæiske Union bare for at 

nævne nogle få eksempler. 

Denne aften sætter den danske madrenæssance i perspektiv. 

Vi ser tilbage, men mest fremad på hvad der vil ske. 

Der vil være smagning af udvalgte danske vine. En aften for 

madelskere. 

Se hele programmet på www.levs.dk. 

· 5. december, kl. 19-22 





iværksættere og vækst – hvad 

skal der til? Arr.nr.: 124858 

Viden, kapital og et globalt fokus. I Danmark har vi nogle af 

de bedste betingelser for at starte virksomhed. Til gengæld 

er det kun meget få virksomheder, der vokser sig store. 

Sammenlignet med udlandet har Danmark langt færre af 

de såkaldte vækstvirksomheder, der hvert år vokser med 

20%. Men vækstvirksomheder er vigtige for dynamikken og 

væksten i dansk erhvervsliv og for samfundet. De skaber 10 

gange flere job i de første 5 leveår end andre iværksættere 

og har højere produktivitet. Nye vækstvirksomheder kan 

således både bidrage til at skabe nogle af de arbejdspladser, 

som vi har mistet under den økonomiske krise – og 

bidrage til Danmarks velstand på længere sigt. Få indspark 

til vækst og udvikling af din virksomhed i en af de tre workshops 

med fokus på hhv. eksport, kapital og forskning/innovation. 

Efterfølgende kan du byde ind, når et debatpanel 

ledet af Trine Sick diskuterer barrierer og muligheder for 

vækstiværksættere i Danmark. 

Se hele programmet på ida.dk. 

levnedsMiddelselsKAbet 





idA selvstændigforuM 

19., 26. jAnuAr og 2., 9. februAr KøbenHAvn 

fire torsdagsaftener om 

”jazzens saxofonister” 

Saxofonen er vel det musikinstrument, som er mest karakteristisk 

for jazzmusikken, og blandt saxofonisterne findes 

nogle af de største af jazzens personligheder. De fire aftener 

behandler Sidney Bechet, Coleman Hawkins, Johnny 

Hodges, Lester Young, Ben Webster, Charlie Parker, Stan 

Getz og mange flere. 

Foredragene er illustreret med masser af film- og tvoptagelser. 

Foredragsholder: Thomas Heilmann, lektor og bestyrelsesmedlem 

i Søllerød Jazzklub. Forfatter til en bog om Billie 

Holiday. Heilman har endvidere lavet radioudsendelser om 

Billie Holiday, Count Basie og Duke Ellington. 

19. januar arr. nr. 124887. 

26. januar arr. nr. 124889. 

2. februar arr. nr. 124890. 

9. februar arr. nr. 124891. 

· Alle dage, kl. 18.45-21.45 

· Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20, Herlev 


· Bindende tilmelding på ida.dk senest 7. januar 

KulturforuM 


Klima i offentlige indkøb Arr.nr.: 124857 

Klimakrav til fremtidens leverandører. 

Nye opgørelsesmetoder for virksomheders udledning af 

klimagasser har set dagens lys. De går under betegnelsen 

det globale klimafodaftryk eller klimaregnskaber med 

forbrugsperspektiv og medtager de klimagasudledninger 

en virksomhed giver anledning til hos sine leverandører. Er 

de gængse klimaregnskaber med fokus på virksomhedens 

eget forbrug af el, varme og transport alvorligt udfordret 

eller supplerer de to metoder hinanden? Giver det globale 

klimafodaftryk virksomheder reelle handlemuligheder i 

forhold til klimagas-reduktioner eller er det mere akademisk 

talgymnastik? Et rådgiverfirma, Region Hovedstaden 

og den grønne tænketank Concito kaster lys over disse 

spørgsmål og meget mere. 





selsKAbet for grøn teKnologi

ARRANGEMENTER 

➜ Se·mere·på·ida.dk 

PRoGRAM FoR 1. HALVåR AF 2012 SENIoRFoRuM, KØBENHAVNS REGIoN 

Erichsens Palæ 

Rundvisning 

· · 12.·jan.,·kl.·17·-·19 

· · Erichsens·Palæ,·Kbh. 

· · kr.·75,-· 

· · Tilmelding·30.·dec.·2011 

· · Arr.nr.·124804 

Cavalleria 

Rusticana 

og Bajadser 

Først·middag,·og·så·· 

to·italienske·operaer 

· · 12.·jan.,·kl.·17.45 

· · Operaen,·Kbh. 

· · kr.·1.050,- 

· · Tilmelding·10.·dec.·2011 

· · Arr.nr.·123360 

Rundvisning 

på Københavns 

Politigård 

Middag·i·IDAs·restaurant 

· · 23.·jan.,·kl.·15.50·-·20 

· · Politigården,·Kbh. 

· · kr.·250,-· 

· · Tilmelding·9.·jan. 

· · Arr.·nr.·124806 

Gengangere, Ibsens 

mesterlige drama 

Middag·forinden·· 

i·restaurant·Ofelia 

· · 2.·feb.,·kl.·17.45 

· · Skuespilhusets·· 

restaurant·Ofelia,·Kbh. 

· · kr.·850,- 


· · Arr.nr.·123361 

Farvens Sjæl 

– Dronning 

Margrethes kunst 

Rundvisning·på·· 

ARKEN·og·frokost·i·Cafeen 

· · 14.·feb.,·kl.·10.50·-·14 

· · ARKEN,·Ishøj 

· · kr.·250,- 


· · Arr.·nr.·124807 

Mad og musik 

med Tom McEwan 

Musikalsk·middag 

· · 20.·feb.,·kl.·18·-·22 

· · Restaurant·· 

Willumsen,·Kbh.·K 

· · kr.·340,- 

· · Tilmelding·6.·feb. 

· · Arr.nr.·124811 

”Hammershøi & 

Europa”, særudstilling 

på SMK 

Rundvisning,·derefter· 

frokost·i·museumscafeen 

· · 22.·feb.,·kl.·11.45·-·15 

· · Statens·Museum·· 

for·Kunst,·Kbh 

· · kr.·325,- 


· · Arr.nr.·124814 

Hør om hørelse 

og høretab 

Besøg·hos·høreapparatfirmaet·Widex·A/S 

· · 23.·feb.,·kl.·13·-·16 

· · Widex·A/S,·Lynge 

· · kr.·50,- 


· · Arr.nr.·124816 

Davids Samling, 

nyere dansk samling 

Rundvisning·og·frokost 

· · 1.·marts·kl.·12.30·-·15.30 

· · Traktørstedet·· 

Rosenborg,·Kbh 

· · kr.·270,-· 


· · Arr.nr.·124818 

Jazz, jokes 

og god mad 

Musikalsk·middag 

· · 5.·marts,·kl.·18·-·22 

· · Restaurant·· 

Willumsen,·Kbh. 

· · kr.·340,- 


· · Arr.nr.·124819 

La Traviata af Verdi 

Først·middag,·siden· 

tragisk·skønsang 

· · 14.·marts,·kl.·17.45 

· · Operaen,·Kbh. 

· · kr.·1.050,- 


· · Arr.nr.·123362 

Arv, testamenter 

og pensioner 

· · 20.·marts,·kl.·14·-·16 

· · Horten·advokatfirma,· 

Hellerup 

· · kr.·50,- 

· · Tilmelding·13.·marts 

· · Arr.nr.·124820 

GENEREL INFoRMATIoN oM DELTAGELSE 

· · Hent·det·komplette·program·på·regionens·hjemmeside·ida-k.dk· 

· · Tilmelding·på·ida.dk·eller·tlf.·3318·4818 

· · Tilmelding·til·rejserne·foretages·til·rejsearrangøren·jf.·programmet 

· · Tilmeldingen·er·bindende·efter·den·anførte·dato 

· · For·rejserne·forudsættes·det,·at·deltagerne·ikke·er·gangbesværede 

· · Evt.·kørestolsbrugere·skal·have·en·hjælper·med 

Amerikansk 

mad- og vinaften 

Middag·i·Den·amerikanske· 

Ambassade 

· · 21.·marts,·kl.·18·-·22.30 

· · USA’s·ambassade,·Kbh. 

· · kr.·770,- 


· · Arr.nr.·124821 

Sorø Kunstmuseum 

og Hauchs Cabinet 

Rundvisning,·frokost·· 

og·rundvisning 

· · 21.·marts,·kl.·11.45·-·15 

· · Sorø·Kunstmuseum 

· · kr.·235,- 


· · Arr.nr.·124823 

Kældrene under 

Carlsberg 


· · 29.·marts,·kl.·10·-·13 

· · Gl.·Carlsberg·Vej·Kbh.· 

· · kr.·260,- 


· · Arr.nr.·124824 

Christiansborg 

Slotskirke og 

Absalons Borg 


· · 29.·marts,·kl.·11·-·14.30 

· · Bagindgangen·· 

ved·Thorvaldsens· 

Museum,·Kbh.· 

· · kr.·360,- 


· · Arr.nr.·124825· 

Carlsberg – en ny 

bydel i København 

Rundvisning·og·frokost·· 

i·Bjælkehuset 

· · 3.·april,·kl.·10.50·-·14.30 

· · Gl.·Carlsberg·Vej·Kbh.· 

· · kr.·260,- 


· · Arr.·nr.·124826 

Det nyrenoverede 

Storm P. – Museum 


i·Frederiks·Have 

· · 25.·april·kl.·12·-·15 

· · Storm·P.·–·Museet,· 

Frederiksberg·Runddel 

· · kr.·305,- 

· · Tilmelding·10.·april 

· · Arr.nr.·124827 

Christianshavn 

i 1600-årene 

Byvandring·med·frokost 

· · 30.·april,·kl.·10.30·-·14 

· · Børsrampen,·Kbh. 

· · kr.·295,- 

· · Tilmelding·16.·april· 

· · Arr.nr.·124828 

”Hammershøi & 

Europa”, særudstilling 

på SMK 

Rundvisning,·derefter· 

frokost·i·museumscafeen 

· · 2.·maj,·kl.·11.45·-·15 

· · Statens·Museum·· 

for·Kunst,·Kbh. 

· · kr.·325,- 


· · Arr.nr.·124829 

Ørestad, Københavns 

nyeste bydel 

Rundvisning·med·· 

frokost·på·Cafe8tallet 

· · 8.·maj,·kl.·9.50·-·15 

· · Cabinn·Metro·· 

Hotels·foyer,·Kbh. 

· · kr.·270,- 


· · Arr.·nr.·124830 

Brede Værk 


· · 8.·maj,·kl.·10·-·14 

· · Brede·Værk,·Kgs.·Lyngby 

· · kr.·280,- 


· · Arr.nr.·124831 

Fra Skipperboderne 

til Nyboder 

Byvandring·med·frokost 

· · 22.·maj,·kl.·10.30·-·14 

· · Nikolaj·Plads,·Kbh 

· · kr.·295,- 

· · Tilmelding·8.·maj 

· · Arr.nr.·124832 

Sejltur til Flakfortet 

Rundvisning·på·· 

Flakfortet·og·frokost 

· · 23.·maj,·kl.·9.50·-·15.30 

· · Nyhavn·ved·nr.·71,·Kbh. 

· · kr.·380,- 


· · Arr.nr.·124833 

Jægerspris Slot 

og Slotshave 

Rundvisning·og·frokost· 

· · 29.·maj,·kl.·11·-·14 

· · Slotsgården,·Jægerspris 

· · kr.·245,- 


· · Arr.nr.·124835 

DELTAGELSE I HENHoLD TIL IDAS REGLER 

Rundvisning på 

Kastellet i København 

Frokost·på·Cafe·Toldboden 

· · 30.·maj,·kl.·10.50·-·15 

· · Ved·flagstangen·midt·· 

i·Kastellet,·Kbh. 

· · kr.·290,- 


· · Arr.·nr.·124836 

Esrum Kloster 

og Møllegård 


· · 31.·maj,·kl.·11·-·14 

· · Esrum·Kloster,·Græsted 

· · kr.·280,- 


· · Arr.nr.·124837 

Æbelholt 

Klostermuseum 

og Klosterruin 


· · 7.·juni,·kl.·11·-·14 

· · Æbelholt·Kloster-· 

museum,·Hillerød 

· · kr.·275,- 


· · Arr.nr.·124838 

Ringsted 

Radiomuseum 


i·museets·café 

· · 13.·juni,·kl.·11·-·14.30 

· · Ringsted·Radiomuseum 

· · kr.·200,- 

· · Tilmelding·6.·juni 

· · Arr.nr.·124839 

Hammermøllen: 

museum, 

turbinehus mm. 


· · 15.·juni,·kl.·11·-·14 

· · Hammermøllen,·Hellebæk 

· · kr.·235,- 

· · Tilmelding·1.·juni 

· · Arr.nr.·124840 

Rejser 

Busrejse til 

”Tranedans på 

Hornborgasjøen” 

· · 10.·-·12.·april 

· · Københavns·· 

Hovedbanegård·udgang· 

Reventlowsgade 

· · kr.·2.994,- 

· · Tilmelding·1.·feb· 

· · Arr.nr.·124860· 

Flyrejse til Azorerne 

Med·den·uberørte·natur 

· · 18.·-·25.·maj 

· · Københavns·Lufthavn,· 

Terminal·2 

· · kr.·12.225,- 


· · Arr.nr.·124843 

Busrejse til: 

Nord- og Sydslesvig 

og Hamborg 

· · 13.·-·18.·aug 

· · Københavns·· 

Hovedbanegård 

· · kr.·6.813,- 

· · Tilmelding·1.·juni· 

· · Arr.nr.·124844 

Seniorforum

LYNCH 

IngenIørens bagsIde 

sKeLbÆKgade 4, 1717 KøbenHaVn V 

lynch@ing.dk 

Drik med 3.080 decimaler 

Her er julegaven til ingeniøren, der ikke er til bløde pakker. 

Ugens flaskepost 

Vores yndlingsbladtegner 

LarsR overrakte mig forleden 

en flaske vin, som han mente 

måtte være en oplagt gaveidé 

til alle ingeniører og andre 

matematiknørder. Lige noget 

for Bagsidens læsere. 

Som det ses af billedet, hedder 

vinen simpelthen ‘’. Desuden 

består etiketten af en 

gengivelse af med et ret stort 

antal decimaler hele vejen 

rundt om flasken. 

Præcis hvor mange decimaler 

fandt jeg nemt ud af, idet 

jeg noterede mig den afsluttende 

sekvens af 10 decimaler 

på flasken og sammenholdt 

den med en tabel. Herfra 

kopierede jeg tallene over i 

Ugens pressemeddelse 

– Rykker vi på den historie? 

Spurgte redaktionschefen sarkastisk 

den jourhavende gonzojournalist 

på vores evigt nyhedsjagende 

netavis, da meddelelsen 

indløb fra Vejdirektoratet 

en sen fredag eftermiddag. 

Han tændte tydeligvis ikke 

på overskriften: Ny toiletbygning 

på rasteplads ved Limfjorden. 

Mails til adressen redaktion@ing.dk 

lander som bekendt 

midt i ‘Det brølende nyhedshelvede’, 

hvor vore altid 

årvågne journalister kaster sig 

frådende over dem. 

Denne historie nåede jeg lige 

at fange, inden den landede 

i bunken med uanbringelige 

meddelelser, der hober sig op 

et sted ude i cyberspace. 

Gear- & gearmotorer 

Sikker drift 

kræver 

driftsikre komponenter 

min tekstbehandling og fik 

her en optælling af antal tegn 

(uden mellemrum). Derfor 

kan jeg afsløre, at er gengivet 

med præcis 3.080 decimaler 

på flasken (dog afbrudt af 

bagsideetiketten). 

Men hvorfor har en vinbonde 

ladet sig inspirere til netop 

denne matematiske markedsføring 

af sin vin? 

Googler man druen 100% 

Concejon, lander man hos supervin.dk, 

som bl.a. oplyser, at 

der er tale om en nyhed fra Bodega 

Langa i Catalonien. 

Concejondruen, som jeg ikke 

mener at have hørt om før, 

dyrkes ikke ret mange andre 

steder end i Catalonien. Når 

vinen hedder , skyldes det såmænd, 

at marken med druer 

God vejnyhed fra Nordjylland 

Ved nærmere eftersyn viser 

det sig, at Vejdirektoratet (som 

af en eller anden mærkelig 

grund endnu ikke er omdøbt 

til ’VejDanmark’) har monteret 

en præfabrikeret, arkitekttegnet 

toiletbygning på en ra 

et alt for offentligt toilet 

Ugens rejseberetning 

Apropos toilethistorien herover, 

så kan visse faste udtryk pludselig 

få en langt mere konkret betydning, 

end man er vant til. Det 

konstaterede vor læser ude fra 

Slagslunde under en ferietur 

til Letlands smukke hovedstad 

Riga. Han fortæller: 

Hej Lynch 

En aften valgte vi at spise på en 

fin og dyr restaurant i nærheden 

af rådhuspladsen. Da jeg 

skulle på toilettet for at hælde 

vandet fra øllet, så jeg, hvad jeg 

vil kalde et ‘offentligt toilet’, i 

ordets bedste betydning. 

Jeg fik aldrig lokket min kone 

på dametoilettet, så hun 

kunne tjekke om faciliteterne 

var nogenlunde ligesådan der. 

Jeg fik endnu en gang bekræftet, 

at korn er bedre som 

flydende produkt end som 

fast, i alle tilfælde når man 

skal af med det igen. 

Med venlig hilsen 

Per Olesen 

– – – 

Ja, i Riga har også begrebet 

‘privatlivets fred’ fået en helt 

ny betydning ... j Lynch 

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk 

ne er præcis 3.14 hektar stor. 

Vinstokkene er op mod 80 år 

gamle og produktionen er angiveligt 

stærkt begrænset, 

men druerne har ‘en fornem 

kraft og koncentration’. Vinen 

kan med fordel dekanteres før 

servering. 

Prisen er 129,95 kr. pr. flaske, 

men ved køb af seks flasker 

kan den fås til 75,00 kr./ 

stk. 

vinen er i øvrigt testet af 

Robert Parker, som i juni 2011 

gav den 91 point, dvs. i kategorien 

‘Outstanding’. 

Det synes at bekræfte, at de 

3.080 decimaler ikke er falsk 

reklame. Den vin kan I godt 

være bekendt at forære til en 

matematiker, der ikke er til 

bløde pakker. j Lynch 

På et fremmed sprog kan man sige det, man kan. 

På sit eget sprog kan man sige, hvad man vil. 

Vigdís Finnbogadóttir 

Her aNkommer 

toiletbygningen, 

der i øvrigt er udformet 

af Vinderup 

Træbyg og arkitektfirmaet 

Claus Bjarrum. 

steplads ved den Nordjyske 

Motorvej, hvor der med tiden 

skal opstilles et antal tilsvarende 

bygninger. 

”Det er vores forhåbning, at 

de nye toiletforhold på rastepladsen 

vil være til glæde for 

trafikanterne og gøre det til en 

endnu mere positiv oplevelse 

at bevæge sig rundt på vores 

vejnet”, fortæller den ansvarlige 

hos direktoratet. 

Vi, der er så heldige at have 

overlevet helt op i ‘sjatpisseralderen’, 

sætter faktisk stor 

pris på en rimelig kort afstand 

mellem motorvejenes aftrædelsesmuligheder. 

Men det forstår de unge 

mennesker i vores redaktionssekretariat 

naturligvis ikke ... 

endnu! j Lynch 

restaUratIoNstoILettet i Riga er ganske rigtigt ret offentligt ... 

Ugens tilbud 

– Se bare denne lejlighed – ret 

små værelser! Skrev Børge Jørgensen 

til os og videresendte 

en meddelelse fra Pensionskassen 

for teknikum- og diplomingeniører. 

Samme tilbud fik Mogens 

Dam i Stouby, som nok også 

48 

DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED... 

lynbeskyttelse Overspændings- og transientbeskyttelse 

Potentialudligning og jordingsanlæg Sikkerhedsværktøj 

Måleinstrumenter Måletransformere Kabeltilbehør 

Kabelskabe UPS-nødstrømsanlæg Strømforsyninger 

Ingeniøren 


ing.dk 

37 ret små værelser 

DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk 

Tlf. 70 20 33 01 

Fax 70 20 33 06 

info@uretek.dk 

www.uretek.dk 

Transformervej 31 

2730 Herlev 

Tlf. 4485 8000 

SYNKER DIT 

GULV ELLER 

FUNDAMENT? 

- Så kontakt Uretek. 

Vi stabiliserer og 

løfter hurtigt dit gulv 

eller fundament - 

uden opgravning 

og frafl ytning. 

Vi har den hensynsfulde 

løsning. 

havde ventet, at lejligheden 

havde lidt færre rum. Men han 

er åbenbart fatalist og skriver: 

”Det måtte jo komme! Fornylig 

blev verdensborger nr 

syv milliard født, og vi kan jo 

ikke blive ved med at stå på 

Bornholm alle sammen. ISP 

har derfor gjort noget radikalt 

ved problemet ...” j Lynch 

Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyser 

Dual RF Wireless AP/Bridge/Client... 

Trådløse forbindelser uden udfald, uanset om der er tale 

om stationære eller kørende enheder. Redundant trådløs 

forbindelse for indendørs eller udendørs brug. Udvidelse 

af netværk fra punk til punkt med fuld båndbredde. 

Udgaver med M12 stik. Leveres med krævende 

godkendelser som EN50155. 

Læs mere på dette direkte link... 

www.thiim.com/moxa/AWK-6222 

Distributør for 

Moxa 

davinci.dk - 7650 2850

gratis - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?