27.07.2013 Views

gratis - LiveBook

gratis - LiveBook

gratis - LiveBook

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

16 ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011

perspektiv

Det er uvist, om DSB kommer

til at køre med fire sammenkoblede

IC4-tog, og DSB

mangler op mod 800 mio. kr.

for at gøre IC4-togene køreklare.

Den fulde rapport om

IC4 er barsk læsning.

ic4

Nicolai Østergaard nic@ing.dk og

Ulrik Andersen ula@ing.dk

Mandag bukkede transportminister

Henrik Dam Kristensen (S) under

for presset fra Enhedslisten og offentliggjorde

hele den rapport om

IC4- og IC2-projekterne, som offentligheden

ellers kun har set nøje udvalgte

udsnit af. For godt nok præsenterede

Transportministeriet i slutningen

af oktober den længe lovede

undersøgelse – men kun i form af et

54 sider langt powerpoint-dokument

med konklusioner og anbefalinger

fra den rådgivende ingeniørvirksomhed

Atkins.

Præsentationen besvarede imidlertid

langtfra de mange spørgsmål,

som politikerne og befolkningen

havde. Derfor har blandt andre Enhedslisten

presset hårdt på for at få

den fulde rapport – og det fik de så i

mandags. Rapporten fra Atkins gør

det blandt andet glasklart, at der er

brug for flere penge, hvis IC4 togene

skal komme på skinner inden for en

overskuelig årrække.

DSB havde, da rapporten blev afleveret,

kun nået otte procent af den opgradering,

som DSB selv skal stå for.

Kun 16 ud af 83 togsæt er godkendt til

sammenkoblet kørsel med to togsæt,

og mere end 40 procent af de 800 mio.

kr., som DSB har afsat til opgraderingen,

er allerede brugt. Derfor har DSB

ifølge Atkins’ specialister brug for 400

til 800 mio. kr. yderligere. Penge, der

enten kan komme fra transportministeren

eller fra DSB’s budget. Det sidste

bliver nok svært, for DSB har netop

offentliggjort et regnskab med et underskud

på en halv milliard kroner i

årets første ni måneder.

Derfor havde transportministeren

den alvorlige mine på, da han præsenterede

Atkins’ anbefalinger i oktober.

Få dage senere blev furerne

imidlertid endnu dybere, da det kom

frem, at togenes bremseproblemer

ikke bare er teoretiske.

IC4-flåden har køreforbud

November bød nemlig på to alvorlige

hændelser, hvor IC4-tog i passagerdrift

pludselig mistede den nødvendige

bremsekraft og efterfølgende

kørte forbi rødt signal. Siden har alle

IC4-tog været ude af drift, og ingen

ved, hvornår de kommer i drift igen.

Ifølge Ingeniørens oplysninger har

eksperterne fra Havarikommissionen

RappoRten om IC4

eR baRsk læsnIng

Atkinsrapport

udpensler

ic4’s pinsler

sammen med DSB’s teknikere ikke

været i stand til at finde den bagvedliggende

fejl på det implicerede IC4-togsæt

alene ved at undersøge togsættets

tekniske komponenter.

Derfor vil Havarikommissionen

sammen med DSB og Ansaldobreda

teste bremsesystemerne på et af togsættene

på en lukket bane mellem

Vojens og Lunderskov. Man vil blandt

andet teste toget ved at smøre et sæbelignende

stof på skinnerne for at forsøge

at genskabe de aktuelle forhold,

som de tog sig ud den fugtige eftermiddag

i november på Østfyn, hvor

lokoføreren på lyntoget mod Aalborg

med 180 km/h desperat forsøgte at

bremse togsættet og undervejs passerede

et stopsignal. Da togsættet endelig

stod stille, var det mellem 100 og

200 meter fra et forankørende godstog.

Begge de fejlramte togsæt hører

til den serieproducerede type. En type,

der får kritik af Atkins.

De første IC4 er fortsat de bedste

En af de mere overraskende oplysninger

i rapporten er, hvor lidt succes

DSB indtil videre har haft med at

overtage færdiggørelsen af IC4-togsættene

fra Ansaldobreda.

Atkins kritiserer, at DSB ikke har

haft tilstrækkelig fokus på driftsikkerhedsforbedrende

tiltag, da man

efter 2009 på egen hånd gik i gang

med at modernisere og opgradere

IC4-togsættene med den såkaldte

Pakke1-opgradering. For at underbygge

kritikken dokumenterer Atkins,

at de mest driftsikre IC4-tog

fortsat er de ældste og ellers mest udskældte

togsæt, som Ansaldobredas

håndværkere selv byggede færdig på

fabrikken i Italien – vel at mærke

længe før DSB overtog ansvaret for at

bygge IC4-togene færdige.

Disse 14 ‘individuelt opbyggede

togsæt’ er fortsat mere driftsikre end

de langt nyere serieproducerede togsæt,

som DSB fra 2009 og fremefter

selv har haft ansvaret for at færdiggøre.

Atkins peger på, at DSB havde en

sikker forventning om, at den første

opgraderingspakke ville betyde, at de

serieproducerede IC4-togsæt ville

blive ‘meget mere pålidelige’ end de

14 gamle IC4-togsæt, som Ansaldobreda

selv havde færdiggjort.

Men det kom til at gå stik modsat.

‘Analysen viser, at driftsikkerheden

på de opgraderede togsæt indtil

videre har ligget på niveau med – eller

sågar et stykke under – de 14 oprindelige

togsæt’, står der i Atkins-analysen.

Statistikken fortæller således, at

de 14 ældste IC4-togsæt i gennemsnit

kørte 2.014 kilometer mellem ‘hændelser’

(forstået som tekniske problemer,

der forårsager en forsinkelse på

fem minutter og derover) i perioden

januar til juli 2011. De nyere serieproducerede

togsæt, som DSB selv har

givet den første opgraderingspakke,

kørte derimod i gennemsnit 1.771

kilometer mellem forstyrrende hændelser

i den samme periode.

Til sammenligning påpeger Atkins,

at et IC3-tog i gennemsnit kører

33.750 kilometer mellem hændelser.

DSB forsvarer sig dog med, at de

serieproducerede togsæt vil være

langt mere driftsikre, når de har kørt

to et halvt år, ligesom de håndbyggede

togsæt har i dag.

Den fulde rapport giver også et indblik

i, hvilke observationer der har ført

til, at Atkins fælder en så relativt hård

dom over IC4’s sammenkobling.

I rapporten beskriver eksperterne,

hvordan Atkins bad DSB om at arrangere

en demonstration af IC4sammenkoblingen

ved IC4-værkstedet

i Aarhus. Testen omfattede to

velfungerende IC4-togsæt betjent af

to erfarne IC4-lokoførere – ideelle,

beskyttede omgivelser for en vellykket

sammenkoblingsdemonstration,

skulle man tro. Men ud af de fem

hhv. tilkoblings- og frakoblings-

Analysen viser, at driftsikkerheden på de opgraderede togsæt

indtil videre har ligget på niveau med – eller sågar et stykke

under – de 14 oprindelige togsæt. Atkins’ rapport om IC4

DsB hAr ifølge Atkins’ specialister brug for 400 til 800 mio. kr. yderligere for at komme i mål med IC4-projektet. Penge, der

enten kan komme fra transportministeren eller fra DSB’s budget. Foto: Das büro

forsøg mislykkedes de to forsøg på

sammenkobling, mens yderligere to

forsøg på frakobling mislykkedes.

En fejlrate på 40 pct. under ideelle,

beskyttede forhold, anfører Atkins.

Samtidig – lyder det videre i rapporten

– ‘gav de i alt fire mislykkede forsøg

anledning til fire vidt forskellige

fejlmeldinger, og i ingen af de mislykkede

forsøg var den egentlige årsag

til den bagvedliggende fejl kendt

eller forstået’.

Sammenkoblingsproblemerne er

så alvorlige, at DSB ifølge Atkins’ rapport

nu lader det stå åbent, om togene

skal opgraderes til at kunne køre fire

Lige nu har togets drifts-

pålidelighed allerhøjeste

prioritet.

Torben Kronstam,

IC4-programchef, DSB

togsæt i sammenkoblet drift, som

IC3-togene kan i dag. DSB skal nemlig

betale Ansaldobreda ekstra for at

få udviklet den softwareopgradering

(TCMS 3), der er nødvendig, for at fire

togsæt kan sammenkobles.

»Lige nu har togets driftspålidelighed

allerhøjeste prioritet, hvilket Atkins-rapporten

også anbefaler. Derfor

er fokus netop nu på at få opgraderet

den nuværende TCMS-pakke 2 til

niveau 2.1 og 2.2, hvilket skulle give

en bedre pålidelighed. Det er fortsat

DSB’s ønske, at vi skal køre med fire

sammenkoblede IC4-tog, men det

ligger lidt længere ude i fremtiden,«

uddyber IC4-programchef Torben

Kronstam i en mail til Ingeniøren.

IC4’s skæbne ligger altså atter på

Christiansborg. Hvis DSB selv skal

finde de 400-800 mio. kr., skal det

godkendes af finansudvalget, og hvis

transportministeren og ordførerne

mener, at det vil være umuligt for

DSB at finde pengene, er det i stedet

staten, der skal betale. j

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!