gratis - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

4 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 FOKUS spildevand groteske miljøkrav: spildevand skal være renere end drikkevand Danske virksomheder bliver mødt med så skrappe miljøkrav, at det spildevand, de udleder, på nogle punkter skal være renere end drikkevand og indeholde færre tungmetaller end nogle fødevarer. ‘Misbrug af forsigtighedsprincippet’, lyder det fra virksomhed. TUngmeTaller Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk Drikkevandet fra vandhanen må indeholde op til 20 gange mere kobber, end virksomheder må udlede i deres spildevand. Det er den virkelighed, som virksomhederne møder i kraft af stramme miljøkrav til tungmetaller. Men også fødevarer indeholder en større mængde tungmetaller, end spildevandet må. Et kilo kalvelever indeholder 235 gange så meget kobber, som en liter spildevand må indeholde, og fuldkornsprodukter og muslinger har henholdsvis et seks og ti gange højere indhold af kobolt, end hvad det rensede spildevand må have. Og det giver ingen mening, mener salgsdirektør for Topsoe Fuel Cell Helge Holm-Larsen. »Som det er nu, er grænseværdien for kobolt i spildevand langt under det, vi kender fra almindelige fødevarer. Den er sat på et så lavt niveau, at jeg vil kalde det misbrug af forsigtighedsprincippet,« siger han. Dette synspunkt deles af professor Per Møller fra Institut for Mekanisk Teknologi på DTU, der i mange år har beskæftiget sig med overfladeteknologi og rensning af spildevand. Han mener, at kravene omkring tungmetaller i spildevandet er urealistiske, og at de slet ikke hænger sammen med, at virksomhederne bestemt hverken er den eneste eller den største kilde til udledning af kobber. »Det er helt ude af proportioner. Hvis man sammenregner alle de bygninger i Danmark, hvis tage afgiver kobber, så er galvanoindustrien ingenting ved siden af,« siger han som eksempel på en af de kilder i vores omgivelser, der afgiver store mængder kobber. Han hæfter sig ved, at hvis hele formålet er at undgå at forurene naturen, så kan man ikke acceptere, at der bliver udledt så store mængder kobber fra tage. »Hvis man tjekker det spildevand, der helt naturligt flyder rundt i en given by i Danmark, for tungmetaller, så er man altså i gang med at stille nogle krav til virksomhederne, hvor spildevandet, de udleder, for flere tungmetallers vedkommende skal have et lavere indhold end det vand, der flyder naturligt rundt i kommunens egne kloakrør,« siger Per Møller. Må rense kommunalt vand Også det vand, der løber til virksomhederne fra kommunen, kan have et højere niveau af kobber, end hvad virksomhederne må udlede, fortæller Kristian Eg Løkkegaard, der er næstformand for Danske Overfladebehandlere, afdelingen for galvanoindustrien under Dansk Industri. »Indgangskoncentrationen af kobber fra kommunen kan ligge højere end grænseværdien, så nogle gange er man nødt til at rense kommunalt vand for at smide det ud igen uden overhovedet at bruge det,« siger han. Kravene til rensningen af spildevandet rammer især galvanoindustrien, der under Dansk Industri tæller omkring 50 virksomheder. De bruger tungmetaller i deres produktion, og i deres miljøgodkendelser fra kommunen får de en udledningstilladelse til spildevand med grænseværdier for tungmetaller. Grænseværdierne bliver fastsat ud fra en vejledning fra Miljøstyrelsen til kommunerne, som vi skal sikre, at det, der kommer fra virksomhederne, som vi kan regulere, er på et niveau, hvor den samlede mængde kobber i vandet ikke overskrider grænseværdierne. Jakob Møller Nielsen, kontorchef, Naturstyrelsen kommunerne godt kan afvige fra. Men tendensen er ifølge Kristian Eg Løkkegaard, at kommunerne følger styrelsens vejledning. »I forbindelse med kommunalreformen har kommunerne overtaget miljøsagsbehandlingen. Kommunerne har så efterfølgende valgt at følge vejledningerne i stedet for at vurdere selv, fordi det forvaltningsmæssigt og ressourcemæssigt er lettest,« siger han. Fra Naturstyrelsen lyder det, at de lave grænseværdier for tungmetaller i industrispildevand skyldes, at man har regnet baglæns på, hvad der skal til for at nå målene for recipienten. »Grænseværdierne for virksomheder er sat til et niveau, så vandmiljøet ikke lider overlast, og for at virksomheders spildevand ikke må blive til fare for naturens balance,« siger Jakob Møller Nielsen, der er kontorchef for afdelingen for vandsektor, byer og klimatilpasning hos Naturstyrelsen. Han forstår ikke rationalet i, at fordi andre kilder udleder mere af et tungmetal, end virksomhederne må, så skal man slække på kravene til virksomhederne. »Ud fra et miljømæssigt hensyn er det netop det modsatte. Man er nødt til at sige, at i forhold til den samlede mængde skal vi sikre, at det, der kommer fra virksomhederne, som vi kan regulere, tilsvarende er på et niveau, hvor den samlede mængde kobber i vandet ikke overskrider de grænseværdier, vi har,« siger Jakob Møller Nielsen. Skader konkurrenceevnen Men de skrappe miljøkrav til spildevandet giver nogle ulemper for den danske galvanoindustri, fordi grænseværdierne er svære og dyre at overholde, fortæller Helge Holm-Larsen. »Det medfører uhensigtsmæssige arbejdsgange, der lægger hindringer i vejen for at få udført arbejdet her i landet,« siger han og henviser til, at Topsoe Fuel Cell får udført en coating med kobolt hos en dansk underleverandør – men det er ikke sikkert, at det fortsat vil være sådan, når danske underleverandører er underkastet nogle grænseværdier, der gør det dyrere for Topsoe Fuel Cell at få udført arbejdet i Danmark end i Sverige og Tyskland. »Vi er nødt til at være konkurrencedygtige i global sammenhæng, så uanset hvor gerne vi vil handle med danske virksomheder og skabe beskæftigelse i Danmark, så er vi tvunget til at sikre vores egen konkurrencedygtighed og dermed, hvis det her fortsætter, til at vælge underleverandører i udlandet,« forklarer Helge Holm-Larsen. Direktør for virksomheden Elplatek Jan Boye Rasmussen står også uforstående over for, hvorfor grænseværdierne skal ligge så lavt. »Langt hen ad vejen er vi alle sammen enige om, at det er rimeligt at fastsætte grænseværdier og tage hensyn til miljøet. Krøllen på det er bare, at det gør det sværere og sværere for de danske virksomheder at konkurrere, når kravene er så skrappe, og lille Danmark skal være forgangsmænd for resten af verden,« siger han. Jan Boye Rasmussen mener også, at der med de skærpede miljøkrav og de investeringer, der følger hos virksomhederne, er en reel risiko for, at virksomheder placerer deres produktion i udlandet. Han er ikke i tvivl om, at følgerne af kravene bliver, at der ryger arbejdspladser ud af landet. »Og det er begrædeligt, at man gør ting, der skubber virksomheder mod udlandet. Her bevæger vi os altså kraftigt på grænsen af noget, der kan komme til at skade os alle sammen,« forklarer Jan Boye Rasmussen. j Krav til spildevandet Den metode, som galvanovirksomheder i dag bruger til at rense deres spildevand, giver ikke garanti for at nå de lave grænseværdier for tungmetaller. Men det eneste alternativ koster ekstra, både på virksomhedens regnskab og CO2-regnskabet. SpIldevandSrenSnIng Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk I galvanoindustrien bruger man ofte fældning af metaller efterfulgt af ionbyttere som slutrens til at forberede bortskaffelse af virksomhedernes spildevand. Men selv ved kombination af de to metoder er der en risiko for at overskride grænseværdierne for tungmetaller i spildevandet, når grænseværdierne ligger så lavt, fortæller Jan Boye Rasmussen, der er direktør for virksomheden Elplatek, som selv bruger denne metode til rensning af spildevand. »Vi er på vej derhen, hvor det simpelthen ikke kan lade sig gøre at rense så langt ned i niveau. Niveauet er så lavt, at der ikke er plads til hverken det mindste lille uheld eller den mindste lille fejl i behandlingen af spildevandet,« siger han om grænseværdierne, der eksempelvis ligger på 100 mikrogram pr. liter for kobber og 10 mikrogram pr. liter for kobolt.
Jan BOye raSmUSSen er direktør for galvaniseringsvirksomheden Elplatek, der både bruger fældning og en selektiv ionbytter til at rense sit spildevand. Her ses han ved siden af den selektive ionbytter, som skal fungere fuldstændigt optimalt for, at virksomheden kan overholde sin udledningstilladelse. Foto: das Büro sætter virksomheder i forureningsdilemma Og ifølge professor ved Institut for Mekanisk Teknologi på DTU Per Møller giver leverandøren af rensningsudstyret da heller ingen garanti for, at virksomhederne kan nå ned på det lave niveau. »Hvis man kører spildevandet igennem nogle specielle ionbyttere som en slutbehandling efter fældning for at få reduceret indholdet af metaller, så kan man godt få leverandøren af udstyret til at garantere, at man kan komme ned på 500 mikrogram pr. liter, men du får dem ikke til at give en bedre garanti end dette,« siger han. Og det sætter virksomhederne i en vanskelig situation, når de ikke kan være sikre på at kunne overholde grænseværdierne i dag, i morgen og i Sådan er reglerne FOr IndhOld aF TUngmeTaller Spildevand Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for virksomheders udledning af tungmetaller i spildevand. Disse grænseværdier ligger på 100 mikrogram pr. liter for indholdet af kobber og 10 mikrogram pr. liter for indholdet af kobolt. Kommunerne giver i de fleste tilfælde virksomheder en tilladelse, der stemmer overens med disse vejledende værdier. overmorgen uden problemer, forklarer Per Møller. Hvis man skal ud af det problem, er der ifølge Per Møller kun én realistisk løsning, og det er at give sig til at inddampe spildevandet, fordi fældningsteknikker ikke er sikre nok til galvanisk spildevand. Alternativet er klimabelastning Det kan lade sig gøre, men det koster på CO 2-regnskabet og flytter bare problemet fra spildevand til klimabelastning i form af øget CO 2-udledning, fortæller Kristian Eg Løkkegaard, der er næstformand i Dansk Industris afdeling for galvaniseringsindustrien, Danske Overfladebehandlere. Ifølge ham kan man i princippet inddampe alt vandet, så man står til- drikkevand Vores drikkevand må indeholde 2.000 mikrogram kobber pr. liter ved forbrugerens taphane efter henstand i forbrugerens installation i 12 timer og 100 mikrogram pr. liter ved indgang til ejendom. Fødevarer Kalvelever indeholder 23,5 milligram kobber pr. kilo, fuldkornsprodukter indeholder 60 mikrogram kobolt pr. kilo, mens for eksempel bage uden spildevandsudledning overhovedet. Men spildevandet fordamper ikke af sig selv uden at få tilført energi, og den energi, der skal bruges, svarer til, at man koger en vandmængde svarende til spildevandsmængden ved brug af elektricitet. niveauet er så lavt, at der ikke er plads til hverken det mindste lille uheld eller den mindste lille fejl. Jan Boye Rasmussen, direktør, Elplatek muslinger indeholder 100 mikrogram kobolt pr. kilo. Kobbertage Et kobbertag i København, der hælder 50 grader, vil årligt afgive omkring 0,98 gram kobber pr. m 2 . Christiansborgs kobbertag er 11.600 m 2 . virksomheder Galvaniseringsvirksomheden Elplatek må udlede 10 m 3 spildevand i døgnet og vil med grænseværdi- For en virksomhed som Elplatek, der har tilladelse til at udlede 10 m 3 spildevand i døgnet, ville det betyde, at de skal koge 10.000 liter vand af dagligt. »Og for at kunne bruge al den strøm skal der produceres noget strøm på kraftværkerne, og der brænder du så fossile brændsler af. Dermed øger man CO 2-udledningen væsentligt,« siger Kristian Eg Løkkegaard. Men det er ikke kun CO 2-regnskabet, der lider under denne form for håndtering af spildevandet. Også virksomhederne har yderligere omkostninger ved metoden. »Hvis man skal have en inddamper, der kan klare 1 m 3 i timen, hvilket er det, man typisk vil have, så er Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 5 en for kobber på 100 mikrogram pr. liter årligt udlede omkring 200 gram kobber. miljøkvalitet Ifølge bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder er den øvre generelle grænseværdi for indhold af kobber henholdsvis 12 mikrogram og 2,9 mikrogram pr. liter for ferskvand og havvand. Grænsen for indholdet af kobolt er 0,28 mikrogram både for ferskvand og havvand. det dyrt, det er en investering på 300.000-500.000 kr., og dens levetid er ikke særlig lang. Den korroderer væk, og derfor er den garanti, du får fra leverandøren, at den måske holder et år, og du kan være helt sikker på, at der kommer et løbende vedligehold på den på grund af korrosion,« siger Kristian Eg Løkkegaard, der har oplevet, at sådan et anlæg blev gennemtæret på bare tre måneder. Derfor mener han bestemt ikke, at inddampning er en god løsning på problemet. »Der er nogle ting, det er fornuftigt at inddampe, og så er der andre ting, hvor det er en skidt løsning. Og det her er en skidt løsning,« siger Kristian Eg Løkkegaard. j
Page 1 and 2: KarrIErE Projektchef anne Kongsfelt
Page 3: APC har brugt 80 MIO Euro på rese
Page 7 and 8: Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads
Page 9 and 10: trAFIk Af Svend Tøfting Projektled
Page 11 and 12: Uvævet polyester Dyneema Aramid/ k
Page 13 and 14: for Copenhagen Suborbitals plads ti
Page 15 and 16: såDAn set GenneMbruD på berlinban
Page 17 and 18: Debat Den mobile handel venter ikke
Page 19 and 20: ygger deres spind i åbne områder,
Page 21 and 22: Skak som vikingerne spillede det En
Page 23 and 24: prototyper Ingeniøren · 1. sektio
Page 25 and 26: I Sikkerhedstransformatorer I Tel.:
Page 27 and 28: Produktnyt Professionel 3D-ProjeKto
Page 29 and 30: 194 Nye job Cowi Process engineers
Page 31 and 32: annonce SUNDHEDSTEKNOLOGI 2010 - EN
Page 33 and 34: ENGINEERS CAN YOU DRIVE THE GLOBAL
Page 35 and 36: Hardware Architect R&D (Job Id 8486
Page 37 and 38: kommenDe ArrAngementer · frA 2. De
Page 39 and 40: ARRANGEMENTER ➜ Se·mere·på·id

gratis - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?