gratis - LiveBook

4 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
FOKUS spildevand
groteske miljøkrav:
spildevand skal være
renere end drikkevand
Danske virksomheder bliver
mødt med så skrappe miljøkrav,
at det spildevand, de
udleder, på nogle punkter
skal være renere end drikkevand
og indeholde færre
tungmetaller end nogle fødevarer.
‘Misbrug af forsigtighedsprincippet’,
lyder det fra
virksomhed.
TUngmeTaller
Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk
Drikkevandet fra vandhanen må indeholde
op til 20 gange mere kobber,
end virksomheder må udlede i deres
spildevand. Det er den virkelighed,
som virksomhederne møder i kraft af
stramme miljøkrav til tungmetaller.
Men også fødevarer indeholder en
større mængde tungmetaller, end
spildevandet må. Et kilo kalvelever
indeholder 235 gange så meget kobber,
som en liter spildevand må indeholde,
og fuldkornsprodukter og
muslinger har henholdsvis et seks og
ti gange højere indhold af kobolt, end
hvad det rensede spildevand må have.
Og det giver ingen mening, mener
salgsdirektør for Topsoe Fuel
Cell Helge Holm-Larsen.
»Som det er nu, er grænseværdien
for kobolt i spildevand langt under
det, vi kender fra almindelige fødevarer.
Den er sat på et så lavt niveau, at
jeg vil kalde det misbrug af forsigtighedsprincippet,«
siger han.
Dette synspunkt deles af professor
Per Møller fra Institut for Mekanisk
Teknologi på DTU, der i mange år
har beskæftiget sig med overfladeteknologi
og rensning af spildevand.
Han mener, at kravene omkring
tungmetaller i spildevandet er urealistiske,
og at de slet ikke hænger sammen
med, at virksomhederne bestemt
hverken er den eneste eller den
største kilde til udledning af kobber.
»Det er helt ude af proportioner.
Hvis man sammenregner alle de
bygninger i Danmark, hvis tage afgiver
kobber, så er galvanoindustrien
ingenting ved siden af,« siger han
som eksempel på en af de kilder i vores
omgivelser, der afgiver store
mængder kobber. Han hæfter sig
ved, at hvis hele formålet er at undgå
at forurene naturen, så kan man ikke
acceptere, at der bliver udledt så store
mængder kobber fra tage.
»Hvis man tjekker det spildevand,
der helt naturligt flyder rundt i en given
by i Danmark, for tungmetaller,
så er man altså i gang med at stille
nogle krav til virksomhederne, hvor
spildevandet, de udleder, for flere
tungmetallers vedkommende skal have
et lavere indhold end det vand, der
flyder naturligt rundt i kommunens
egne kloakrør,« siger Per Møller.
Må rense kommunalt vand
Også det vand, der løber til virksomhederne
fra kommunen, kan have et
højere niveau af kobber, end hvad
virksomhederne må udlede, fortæller
Kristian Eg Løkkegaard, der er
næstformand for Danske Overfladebehandlere,
afdelingen for galvanoindustrien
under Dansk Industri.
»Indgangskoncentrationen af kobber
fra kommunen kan ligge højere
end grænseværdien, så nogle gange
er man nødt til at rense kommunalt
vand for at smide det ud igen uden
overhovedet at bruge det,« siger han.
Kravene til rensningen af spildevandet
rammer især galvanoindustrien,
der under Dansk Industri tæller
omkring 50 virksomheder. De bruger
tungmetaller i deres produktion, og i
deres miljøgodkendelser fra kommunen
får de en udledningstilladelse til
spildevand med grænseværdier for
tungmetaller. Grænseværdierne bliver
fastsat ud fra en vejledning fra Miljøstyrelsen
til kommunerne, som
vi skal sikre, at det, der
kommer fra virksomhederne,
som vi kan regulere, er
på et niveau, hvor den samlede
mængde kobber i vandet
ikke overskrider grænseværdierne.
Jakob Møller Nielsen,
kontorchef, Naturstyrelsen
kommunerne godt kan afvige fra.
Men tendensen er ifølge Kristian Eg
Løkkegaard, at kommunerne følger
styrelsens vejledning.
»I forbindelse med kommunalreformen
har kommunerne overtaget
miljøsagsbehandlingen. Kommunerne
har så efterfølgende valgt at
følge vejledningerne i stedet for at
vurdere selv, fordi det forvaltningsmæssigt
og ressourcemæssigt er lettest,«
siger han.
Fra Naturstyrelsen lyder det, at de
lave grænseværdier for tungmetaller
i industrispildevand skyldes, at man
har regnet baglæns på, hvad der skal
til for at nå målene for recipienten.
»Grænseværdierne for virksomheder
er sat til et niveau, så vandmiljøet
ikke lider overlast, og for at virksomheders
spildevand ikke må blive til fare
for naturens balance,« siger Jakob
Møller Nielsen, der er kontorchef for
afdelingen for vandsektor, byer og
klimatilpasning hos Naturstyrelsen.
Han forstår ikke rationalet i, at fordi
andre kilder udleder mere af et
tungmetal, end virksomhederne må,
så skal man slække på kravene til
virksomhederne.
»Ud fra et miljømæssigt hensyn er
det netop det modsatte. Man er nødt
til at sige, at i forhold til den samlede
mængde skal vi sikre, at det, der kommer
fra virksomhederne, som vi kan
regulere, tilsvarende er på et niveau,
hvor den samlede mængde kobber i
vandet ikke overskrider de grænseværdier,
vi har,« siger Jakob Møller
Nielsen.
Skader konkurrenceevnen
Men de skrappe miljøkrav til spildevandet
giver nogle ulemper for den
danske galvanoindustri, fordi grænseværdierne
er svære og dyre at overholde,
fortæller Helge Holm-Larsen.
»Det medfører uhensigtsmæssige
arbejdsgange, der lægger hindringer
i vejen for at få udført arbejdet her i
landet,« siger han og henviser til, at
Topsoe Fuel Cell får udført en coating
med kobolt hos en dansk underleverandør
– men det er ikke sikkert,
at det fortsat vil være sådan, når danske
underleverandører er underkastet
nogle grænseværdier, der gør det
dyrere for Topsoe Fuel Cell at få udført
arbejdet i Danmark end i Sverige
og Tyskland.
»Vi er nødt til at være konkurrencedygtige
i global sammenhæng, så
uanset hvor gerne vi vil handle med
danske virksomheder og skabe beskæftigelse
i Danmark, så er vi tvunget
til at sikre vores egen konkurrencedygtighed
og dermed, hvis det her
fortsætter, til at vælge underleverandører
i udlandet,« forklarer Helge
Holm-Larsen.
Direktør for virksomheden Elplatek
Jan Boye Rasmussen står også
uforstående over for, hvorfor grænseværdierne
skal ligge så lavt.
»Langt hen ad vejen er vi alle sammen
enige om, at det er rimeligt at
fastsætte grænseværdier og tage hensyn
til miljøet. Krøllen på det er bare,
at det gør det sværere og sværere for
de danske virksomheder at konkurrere,
når kravene er så skrappe, og lille
Danmark skal være forgangsmænd
for resten af verden,« siger
han.
Jan Boye Rasmussen mener også,
at der med de skærpede miljøkrav og
de investeringer, der følger hos virksomhederne,
er en reel risiko for, at
virksomheder placerer deres produktion
i udlandet. Han er ikke i tvivl
om, at følgerne af kravene bliver, at
der ryger arbejdspladser ud af landet.
»Og det er begrædeligt, at man
gør ting, der skubber virksomheder
mod udlandet. Her bevæger vi os altså
kraftigt på grænsen af noget, der
kan komme til at skade os alle sammen,«
forklarer Jan Boye Rasmussen.
j
Krav til spildevandet
Den metode, som galvanovirksomheder
i dag bruger
til at rense deres spildevand,
giver ikke garanti for at nå
de lave grænseværdier for
tungmetaller. Men det eneste
alternativ koster ekstra, både
på virksomhedens regnskab
og CO2-regnskabet.
SpIldevandSrenSnIng
Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk
I galvanoindustrien bruger man ofte
fældning af metaller efterfulgt af ionbyttere
som slutrens til at forberede
bortskaffelse af virksomhedernes
spildevand. Men selv ved kombination
af de to metoder er der en risiko
for at overskride grænseværdierne
for tungmetaller i spildevandet, når
grænseværdierne ligger så lavt, fortæller
Jan Boye Rasmussen, der er direktør
for virksomheden Elplatek,
som selv bruger denne metode til
rensning af spildevand.
»Vi er på vej derhen, hvor det simpelthen
ikke kan lade sig gøre at rense
så langt ned i niveau. Niveauet er
så lavt, at der ikke er plads til hverken
det mindste lille uheld eller den
mindste lille fejl i behandlingen af
spildevandet,« siger han om grænseværdierne,
der eksempelvis ligger
på 100 mikrogram pr. liter for kobber
og 10 mikrogram pr. liter for kobolt.