gratis - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

14 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 teknologI Dna skal føre politiet til ukendte gerningsmænd Når politiet finder biologiske spor på et gerningssted, vil de om få år kunne sende prøverne ind til Retsmedicinsk Institut, og ud fra dna’et få oplysninger om fysiske træk. Det kan politiet bruge, når de skal lede efter en ukendt gerningsmand. RetsgenetIk Af Berit Viuf redaktion@ing.dk For tiden kan man i medierne læse og høre om Amagermanden, der er under anklage for at stå bag forbrydelser begået over en periode på næsten 25 år. De centrale beviser i sagen er dna-profiler udarbejdet ud fra biologiske spor, som er efterladt på gerningsstederne. Men selvom politiet allerede havde en dna-profil i 1990, kunne de reelt ikke bruge den til noget i efterforskningen, før de havde en mistænkt at sammenligne dnaprofilen med. På Retsgenetisk afdeling, Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, forsker de to ph.d.- studerende, molekylærbiolog Peter Johansen og bioteknolog Jeppe Dyrberg Andersen, i at forudsige fysiske karakteristika ud fra biologiske spor som spyt, blod, hår og hud. »På nuværende tidspunkt kan vi med rimelig sikkerhed forudsige om en person har lyse (blå og grønne) eller mørke (brune) øjne ud fra en analyse af dna. Vi arbejder også på at kunne angive en sandsynlighed for hud- og hårfarve i skandinaviske befolkningsgrupper,« fortæller Jeppe Dyrberg Andersen. Disse oplysninger vil især kunne bruges til at udelukke mistænkte, så man kan mindske antallet af varetægtsfængslinger. Noget, der koster dyrt – både samfundsøkonomisk og personligt – for de mistænkte, der viser sig at være uskyldige. Variationer Ethvert menneskes genom indeholder tusindvis af variationer af gensekvenser, der gør, at den enkeltes udseende er unikt. En sådan variation kaldes på engelsk single-nucleotide polymorphism eller SNP (udtales snip), og nogle af disse har vist sig at knytte sig til bestemte karakteristika. Det er især seks SNP’er i nærheden af kendte pigmenteringsgener, herunder genet OCA2, der har betydning for øjenfarven. OCA2 koder for indholdet af pigment i iris, og giver som udgangspunkt brune øjne. På et tidspunkt i menneskets udvikling er der sket en mutation hos nogle, der slukker for OCA2, og det har resulteret i mindre pigment i iris og dermed lyse øjne. På Retsgenetisk Afdeling har man indsamlet data på denne SNP og kan med op til 95 procents sandsynlighed ud fra dna’et fortælle, om en person har mørke eller lyse øjne. I øjeblikket indsamles yderligere data, så de øvrige fem SNP’er, der har vist sig at have betydning for netop øjenfarven, kan DNA-MUTATION ÆNDRER ØJENFARVE En SNP (single-nucleotide polymorphism) er en variation i en dna-sekvens hos det enkelte menneske, som er med til at gøre vores udseende unikt, f.eks. ved at medvirke til at RS12913832 GG AA analyseres i forskellige kombinationer og dermed give en sandsynligheds- og detaljeringsgrad på over 95 procent. »Selvom vi kan sige ret sikkert, om en person har lyse eller mørke øjne ud fra et stykke dna, kan vi endnu ikke skelne mellem blå eller grønne øjne. Vi er i gang med et større studium, der kan give os mere detaljeret information og anslår, at vi inden for et år vil kunne rådgive politiet ved at forudsige øjenfarven på en ukendt person, der har afsat et biologisk spor,« forklarer Jeppe Dyrberg Andersen. På instituttet er man også godt i gang med at identificere de SNP’er, som kan kobles til, hvor lys eller mørk hudfarve en ukendt person har. Men der er langt flere variationer i gensekvenser end i eksemplet med øjenfarve. Og man skal kende flere end vi gør nu for at komme frem til noget, der har statistisk signifikans. Det er også muligt at fastslå hårfarve via dna, men eftersom det er nemt SNP C C Det er særligt en SNP med nummeret rs12913832, der kan fortælle om sandsynligheden for lyse øjne. Hvis der i begge kopier af rs12913832 er et G, vil det være 30 gange så sandsynligt, at personen har lyse øjne frem for mørke. G Det vil være et fantastisk værktøj (...) Hvis vi i stedet for at undersøge 400 personers færden kan indsnævre til 70, sparer vi selvsagt meget tid. Jørn Gravesen, chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed T A G A T C T T A G A A T C G C G at blege eller farve sit hår, er det spørgsmålet, om den information vil hjælpe politiet særlig meget i arbejdet med at indsnævre en gruppe af mistænkte. Arv og miljø Det er primært karaktertræk med høj arvelighed, som vil være brugbare for politiets arbejde. For selvom vi alle fødes med en genetisk kode, er der nogle træk, der påvirkes meget af miljø. Nok kan en person have arvemasse, der indikerer, at vedkommende har anlæg for kraftig knoglebygning, men hvis opvæksten har budt på dårlig ernæring og sparsom motion, vil potentialet ikke blive udnyttet. »Hvis vi skal rådgive politiet, må vi ikke tage fejl. Det er folks retssikkerhed, der står på spil. Så det er kun de tilfælde, hvor vi tydeligt kan koble de genetiske varianter direkte med bestemte træk, vi indtil videre har prioriteret,« siger Peter Johansen. bestemme øjenfarven. Alle dna-sekvenser indeholder en rækkefølge af fire baser (A, T, C og G) og der findes mange mindre variationer fra menneske til menneske. RS12896399 RS16891982 RS1800407 RS1393350 RS12203592 Ud over rs12913832 er der især fem andre SNP-markører, der har betydning. Det kræver en database på flere tusinde testpersoner at analysere kombinationer af SNP-markører og derudfra finde en statistisk mere præcis vurdering. Kilde: Retsmedicinsk Institut/KU · Grafik: Martin Kirchgässner Det gælder øjenfarve, hudfarve og ansigtstræk i Danmark. I Holland, som er førende inden for denne forskningsgren, arbejder man med at bestemme alder ud fra methylering af dna (det, at der kemisk ‘tændes’ eller ‘slukkes’ for ekspressionen af enkelte gener uden ændring af dna-sekvensen) og i Australien forskes der intensivt i højde. Hvis vi skal rådgive politiet, må vi ikke tage fejl. Det er folks retssikkerhed, der står på spil. Peter Johansen, molekylærbiolog, ph.d.-studerende Selvom det på nuværende tidspunkt er meget svært at tage højde for, hvordan miljøfaktorer påvirker visse fysiske træk, er det er dog ikke usandsynligt, at man på et tidspunkt i fremtiden vil være bedre i stand til det. Men det kræver, at forskere i genetik for alvor forstår andre af de mekanismer, der kan have betydning for dannelsen af bestemte proteiner i cellerne. Det gælder for eksempel, hvor tæt dna’ets fysiske struktur er, og hvordan regulerende elementer som mikro-RNA fungerer på den enkeltes messenger RNA (miRNA kan ødelægge mRNA og forhindre, at et bestemt protein dannes). Nye teknologiske muligheder er ofte anledning til etiske dilemmaer. Selvom der ifølge dansk lovgivning ikke vil være nogle forhindringer for at inddrage ny dna-information i efterforskningen, kan der være situationer, hvor informationen er for usikker eller giver anledning til moralske og politiske overvejelser. Det kan for eksempel være i forbindelse med sygdomme. »Selvom vi vil kunne se, at en person er genetisk disponeret for at få f.eks. diabetes, er der mange faktorer, der spiller ind, herunder kost og livsstil. Vi kan derfor ikke være sikre på, at personen rent faktisk har sygdommen og vil derfor ikke lede efter den relevante genetik. Derudover vil der være et dilemma i forhold til at lede efter meget personlige informationer om folk. Ting, de måske ikke engang selv ved. Derfor ser vi kun på fysiske træk, som man i forvejen viser omverdenen,« siger Peter Johansen. Ikke eneste bevis Hos politiet glæder man sig over, at danske retsgenetiske forskere er på vej med nye metoder. Jo flere indikationer om farver, højde, drøjde og alder, jo bedre. »Det vil være et fantastisk værktøj. Det vil indsnævre målgruppen, så vi ikke behøver at genere så mange. Vi vil også spare ressourcer, for i dag bruger vi rigtig meget tid på at efterforske ukendte gerningsmænd. Hvis vi i stedet for at undersøge 400 personers færden kan indsnævre til 70, sparer vi selvsagt meget tid,« siger chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed Jørn Gravesen. Han forestiller sig, at der vil være situationer, hvor man kan screene det register af folk, der er kendt af politiet i forvejen, og dermed begrænse gruppen af mistænkte ved at finde frem til dem, der har de rigtige fysiske kendetegn. Fysiske kendetegn kan også fungere som en form for objektivt vidne i de situationer, hvor der ingen vidner er, eller hvor vidnerne er usikre. »Men en dna-profil kan aldrig stå alene. Et biologisk spor er et visitkort, men det kan jo godt være, at sporet er sat før eller efter forbrydelsen. Da er det op til vores efterforskning at sandsynliggøre, om det nu også er gerningsmanden, vi har med at gøre, eller om det bare var en person, der var så uheldig at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,« siger Jørn Gravesen. j
såDAn set GenneMbruD på berlinbane Det tRADItIonelle tUnnelgennemBRUD blev i denne uge fejret i Silberberg-jernbanetunnelen nær byen Grossbreitenbach, cirka 130 km nord for Nürnberg i Tyskland. Tunnelen er med 7,4 km den næstlængste på ICE-højhastighedsbanen mellem Nürnberg og Berlin, som netop nu er under konstruktion. Strækningen er budgetteret til i alt 10 mia. euro og ventes åbnet i 2015. Foto: Martin Schutt koRt nyt eksperter: Biomasse er ikke Co2-neutral eneRgI Biomasse til energiformål er ikke altid CO 2 -neutral, og det er et vigtigt budskab at få kommunikeret til politikere og beslutningstagere – det var budskabet fra en række fagfolk, der i mandags var samlet til et IDA-møde om bæredygtig bioenergi. »Vi risikerer at få mere CO 2 -udslip ud af det, hvis vi uden videre giver grønt lys til masser af importeret biomasse i energiforsyningen,« sagde medlem af klimakommissionen og tidligere toprådgiver i EU, Jørgen Henningsen. Et andet klimakommissionsmedlem, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, bakkede op om den rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, som startede debatten. Rapporten slår til lyd for, at kun ekstra, eller additionel, biomasse kan bruges til energiproduktion på en bæredygtig måde, og at der skal indføres beregningsstandarder, der redegør for kulstofkredsløbet i økosystemerne ved den aktuelle type af biomasse. Kampagneleder Veerle Dossche fra den britisk-hollandske ngo Fern, som arbejder for bæredygtig skovdrift, mente ligefrem, at Danmark skulle bruge sit EU-formandskab til at sætte biomasse og bæredygtighed på programmet: »Jeg mener, at kommissionen må tage sig af det her nu og hurtigst muligt få lavet bæredygtighedskriterier for biomasse,« siger hun. j sw Dåsemad giver mere bisphenol A i urinen føDevAReR Dåsemad kan være en væsentlig årsag til forhøjet koncentration af det hormonforstyrrende stof bisphenol A i blodet. Det konkluderer forskere fra det amerikanske Harvard University efter at have udsat 75 frivillige studerende og kolleger for en diæt med grøntsagssuppe på dåse. Forsøget viste, at fem dage med 340 gram dåsesuppe til frokost førte til godt 12 gange så høj koncentration af bisphenol A i urinen som en frokost med grøntsagssuppe uden ingredienser fra dåser. Det er ingen hemmelighed, at bisphenol A indgår i foringen af dåser med mad og drikkevarer. Ifølge industrien er kemikaliet dog bundet så godt til foringen, at det kun frigives i doser, der er for små til at give helbredsskader. Det sætter Harvard-forskerne nu spørgsmålstegn ved. »Vi vidste, at det kan øge mængden af bisphenol A i kroppen at indtage drikkevarer på dåse. Den nye undersøgelse indikerer, at dåsemad er en endnu større bekymring,« siger førsteforfatteren på den videnskabelige artikel, offentliggjort i Journal of the American Medical Association, ph.d.-studerende Jenny Carwile. Ifølge de amerikanske dåseproducenters organisation er der dog intet overraskende ved 12-doblingen af bisphenol A i dåsesuppe-spisernes urin. »Undersøgelsen bekræfter, at bisphenol A hurtigt bliver udskilt af kroppen med urinen,« siger organisationens formand, John M. Rost. j mbr UsA og eU sammen om elbil-forskning tRAnspoRt USA og EU er netop blevet enige om etablering af to udviklingscentre – et på hver side af Atlanten – til forskning i og udvikling af ladeinfrastruktur til elbiler. Det amerikanske center kommer til at ligge ved Argonne National Laboratory i USA, og EU’s bidrag vil høre ind under EU’s forskningsinstitut JRC-Ispra i Italien. De to centre skal sikre overensstemmelse i teknologierne, både når det gælder ladestandere og opkobling til ‘det intelligente elnet’ – smartgrid. De nye initiativer er en forlængelse af de to parters energisamarbejde, der blev etableret i 2009 med henblik på større fokus på udvikling af grøn teknologi. EU og USA blev også enige om at arbejde på fælles energistandarder for kontorudstyr og fælles standarder for anvendelsen af energimærket Energy Star, hvilket skal gøre det lettere for producenterne at udvikle og fremstille miljørigtige kontormaskiner. j trs Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 15 et nyt sAmARBejDe skal sikre overensstemmelse mellem amerikanske og europæiske teknologier til opladning af elbiler.
Page 1 and 2: KarrIErE Projektchef anne Kongsfelt
Page 3 and 4: APC har brugt 80 MIO Euro på rese
Page 5 and 6: Jan BOye raSmUSSen er direktør for
Page 7 and 8: Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads
Page 9 and 10: trAFIk Af Svend Tøfting Projektled
Page 11 and 12: Uvævet polyester Dyneema Aramid/ k
Page 13: for Copenhagen Suborbitals plads ti
Page 17 and 18: Debat Den mobile handel venter ikke
Page 19 and 20: ygger deres spind i åbne områder,
Page 21 and 22: Skak som vikingerne spillede det En
Page 23 and 24: prototyper Ingeniøren · 1. sektio
Page 25 and 26: I Sikkerhedstransformatorer I Tel.:
Page 27 and 28: Produktnyt Professionel 3D-ProjeKto
Page 29 and 30: 194 Nye job Cowi Process engineers
Page 31 and 32: annonce SUNDHEDSTEKNOLOGI 2010 - EN
Page 33 and 34: ENGINEERS CAN YOU DRIVE THE GLOBAL
Page 35 and 36: Hardware Architect R&D (Job Id 8486
Page 37 and 38: kommenDe ArrAngementer · frA 2. De
Page 39 and 40: ARRANGEMENTER ➜ Se·mere·på·id

gratis - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?