gratis - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

16 ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 perspektiv Det er uvist, om DSB kommer til at køre med fire sammenkoblede IC4-tog, og DSB mangler op mod 800 mio. kr. for at gøre IC4-togene køreklare. Den fulde rapport om IC4 er barsk læsning. ic4 Nicolai Østergaard nic@ing.dk og Ulrik Andersen ula@ing.dk Mandag bukkede transportminister Henrik Dam Kristensen (S) under for presset fra Enhedslisten og offentliggjorde hele den rapport om IC4- og IC2-projekterne, som offentligheden ellers kun har set nøje udvalgte udsnit af. For godt nok præsenterede Transportministeriet i slutningen af oktober den længe lovede undersøgelse – men kun i form af et 54 sider langt powerpoint-dokument med konklusioner og anbefalinger fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Atkins. Præsentationen besvarede imidlertid langtfra de mange spørgsmål, som politikerne og befolkningen havde. Derfor har blandt andre Enhedslisten presset hårdt på for at få den fulde rapport – og det fik de så i mandags. Rapporten fra Atkins gør det blandt andet glasklart, at der er brug for flere penge, hvis IC4 togene skal komme på skinner inden for en overskuelig årrække. DSB havde, da rapporten blev afleveret, kun nået otte procent af den opgradering, som DSB selv skal stå for. Kun 16 ud af 83 togsæt er godkendt til sammenkoblet kørsel med to togsæt, og mere end 40 procent af de 800 mio. kr., som DSB har afsat til opgraderingen, er allerede brugt. Derfor har DSB ifølge Atkins’ specialister brug for 400 til 800 mio. kr. yderligere. Penge, der enten kan komme fra transportministeren eller fra DSB’s budget. Det sidste bliver nok svært, for DSB har netop offentliggjort et regnskab med et underskud på en halv milliard kroner i årets første ni måneder. Derfor havde transportministeren den alvorlige mine på, da han præsenterede Atkins’ anbefalinger i oktober. Få dage senere blev furerne imidlertid endnu dybere, da det kom frem, at togenes bremseproblemer ikke bare er teoretiske. IC4-flåden har køreforbud November bød nemlig på to alvorlige hændelser, hvor IC4-tog i passagerdrift pludselig mistede den nødvendige bremsekraft og efterfølgende kørte forbi rødt signal. Siden har alle IC4-tog været ude af drift, og ingen ved, hvornår de kommer i drift igen. Ifølge Ingeniørens oplysninger har eksperterne fra Havarikommissionen RappoRten om IC4 eR baRsk læsnIng Atkinsrapport udpensler ic4’s pinsler sammen med DSB’s teknikere ikke været i stand til at finde den bagvedliggende fejl på det implicerede IC4-togsæt alene ved at undersøge togsættets tekniske komponenter. Derfor vil Havarikommissionen sammen med DSB og Ansaldobreda teste bremsesystemerne på et af togsættene på en lukket bane mellem Vojens og Lunderskov. Man vil blandt andet teste toget ved at smøre et sæbelignende stof på skinnerne for at forsøge at genskabe de aktuelle forhold, som de tog sig ud den fugtige eftermiddag i november på Østfyn, hvor lokoføreren på lyntoget mod Aalborg med 180 km/h desperat forsøgte at bremse togsættet og undervejs passerede et stopsignal. Da togsættet endelig stod stille, var det mellem 100 og 200 meter fra et forankørende godstog. Begge de fejlramte togsæt hører til den serieproducerede type. En type, der får kritik af Atkins. De første IC4 er fortsat de bedste En af de mere overraskende oplysninger i rapporten er, hvor lidt succes DSB indtil videre har haft med at overtage færdiggørelsen af IC4-togsættene fra Ansaldobreda. Atkins kritiserer, at DSB ikke har haft tilstrækkelig fokus på driftsikkerhedsforbedrende tiltag, da man efter 2009 på egen hånd gik i gang med at modernisere og opgradere IC4-togsættene med den såkaldte Pakke1-opgradering. For at underbygge kritikken dokumenterer Atkins, at de mest driftsikre IC4-tog fortsat er de ældste og ellers mest udskældte togsæt, som Ansaldobredas håndværkere selv byggede færdig på fabrikken i Italien – vel at mærke længe før DSB overtog ansvaret for at bygge IC4-togene færdige. Disse 14 ‘individuelt opbyggede togsæt’ er fortsat mere driftsikre end de langt nyere serieproducerede togsæt, som DSB fra 2009 og fremefter selv har haft ansvaret for at færdiggøre. Atkins peger på, at DSB havde en sikker forventning om, at den første opgraderingspakke ville betyde, at de serieproducerede IC4-togsæt ville blive ‘meget mere pålidelige’ end de 14 gamle IC4-togsæt, som Ansaldobreda selv havde færdiggjort. Men det kom til at gå stik modsat. ‘Analysen viser, at driftsikkerheden på de opgraderede togsæt indtil videre har ligget på niveau med – eller sågar et stykke under – de 14 oprindelige togsæt’, står der i Atkins-analysen. Statistikken fortæller således, at de 14 ældste IC4-togsæt i gennemsnit kørte 2.014 kilometer mellem ‘hændelser’ (forstået som tekniske problemer, der forårsager en forsinkelse på fem minutter og derover) i perioden januar til juli 2011. De nyere serieproducerede togsæt, som DSB selv har givet den første opgraderingspakke, kørte derimod i gennemsnit 1.771 kilometer mellem forstyrrende hændelser i den samme periode. Til sammenligning påpeger Atkins, at et IC3-tog i gennemsnit kører 33.750 kilometer mellem hændelser. DSB forsvarer sig dog med, at de serieproducerede togsæt vil være langt mere driftsikre, når de har kørt to et halvt år, ligesom de håndbyggede togsæt har i dag. Den fulde rapport giver også et indblik i, hvilke observationer der har ført til, at Atkins fælder en så relativt hård dom over IC4’s sammenkobling. I rapporten beskriver eksperterne, hvordan Atkins bad DSB om at arrangere en demonstration af IC4sammenkoblingen ved IC4-værkstedet i Aarhus. Testen omfattede to velfungerende IC4-togsæt betjent af to erfarne IC4-lokoførere – ideelle, beskyttede omgivelser for en vellykket sammenkoblingsdemonstration, skulle man tro. Men ud af de fem hhv. tilkoblings- og frakoblings- Analysen viser, at driftsikkerheden på de opgraderede togsæt indtil videre har ligget på niveau med – eller sågar et stykke under – de 14 oprindelige togsæt. Atkins’ rapport om IC4 DsB hAr ifølge Atkins’ specialister brug for 400 til 800 mio. kr. yderligere for at komme i mål med IC4-projektet. Penge, der enten kan komme fra transportministeren eller fra DSB’s budget. Foto: Das büro forsøg mislykkedes de to forsøg på sammenkobling, mens yderligere to forsøg på frakobling mislykkedes. En fejlrate på 40 pct. under ideelle, beskyttede forhold, anfører Atkins. Samtidig – lyder det videre i rapporten – ‘gav de i alt fire mislykkede forsøg anledning til fire vidt forskellige fejlmeldinger, og i ingen af de mislykkede forsøg var den egentlige årsag til den bagvedliggende fejl kendt eller forstået’. Sammenkoblingsproblemerne er så alvorlige, at DSB ifølge Atkins’ rapport nu lader det stå åbent, om togene skal opgraderes til at kunne køre fire Lige nu har togets drifts- pålidelighed allerhøjeste prioritet. Torben Kronstam, IC4-programchef, DSB togsæt i sammenkoblet drift, som IC3-togene kan i dag. DSB skal nemlig betale Ansaldobreda ekstra for at få udviklet den softwareopgradering (TCMS 3), der er nødvendig, for at fire togsæt kan sammenkobles. »Lige nu har togets driftspålidelighed allerhøjeste prioritet, hvilket Atkins-rapporten også anbefaler. Derfor er fokus netop nu på at få opgraderet den nuværende TCMS-pakke 2 til niveau 2.1 og 2.2, hvilket skulle give en bedre pålidelighed. Det er fortsat DSB’s ønske, at vi skal køre med fire sammenkoblede IC4-tog, men det ligger lidt længere ude i fremtiden,« uddyber IC4-programchef Torben Kronstam i en mail til Ingeniøren. IC4’s skæbne ligger altså atter på Christiansborg. Hvis DSB selv skal finde de 400-800 mio. kr., skal det godkendes af finansudvalget, og hvis transportministeren og ordførerne mener, at det vil være umuligt for DSB at finde pengene, er det i stedet staten, der skal betale. j
Debat Den mobile handel venter ikke på nogen it Af Gerda Retbøll-Bauer partner, kpmg Forbrugerne er klar til at handle på mobilen – og de leverandører, der først tilpasser deres forretning, vil kunne høste fordelene inden for meget kort tid. Nogle steder vil mobil-shopping erstatte kontanter, og andre steder vil det erstatte elektroniske overførsler – men alle steder vil det komme. Og det vel at mærke snart. KPMg sPurgte for nylig i undersøgelsen ‘The 2011 KPMG Mobile Payment Outlook’ næsten 1.000 ledere i finans-, teknologi-, tele- og detailbranchen om deres forventninger til handel over mobilen, og svaret var entydigt: 83 pct. mener, at mobilen vil blive en af de mest brugte handelsformer om fire år, sammenholdt med at kun 9 pct. ser det som vidt udbredt allerede i dag. Faktisk vurderer 46 pct., at mobile betalinger vil blive vidt udbredt inden for bare to år. Der er imidlertid grund til at tro, at udviklingen kommer til at gå endnu hurtigere. Et hastigt voksende smartphone-marked, der hele tiden ska- ber nye muligheder, vil sætte udviklingen i et endnu højere gear. En lang række nøglespillere står klar til at rulle en mobil version af deres forretning ud, ligesom transaktionsmulighederne og interessen hos forbrugerne hele tiden vokser. Men Den rIgtIge timing er afgørende. Det kræver investeringer at være blandt dem, der går forrest. Og træffer man ikke de rigtige valg i forhold til teknologi og setup, vil den investering være forbundet med stor risiko. Derfor sidder mange virksomheder lige nu og ser hinanden lidt an. Hvad gør de andre? Hvornår er timingen rigtig? Og er der nogen genveje til det forreste felt? en aF De væsentligste barrierer for at handle over mobilen er sikkerhed. På den mobile handelsplads vil dit renommé som sikkert handelssted være afgørende. Sikkerhedsmæssige ridser i brandet vil være svære – hvis ikke umulige – at genoprette. Derfor står sikkerhed øverst på dagsordenen hos mange af aktørerne på området. Men skal mobilshopping blive en succes, bør leverandørerne også have en række andre egenskaber for øje i udviklingsarbejdet. F.eks. ser 81 pct. tilgængelighed som den vigtigste egenskab, mens 73 pct. prioriterer brugervenlighed. Konvergens er en af grundstenene i en succesfuld mobilstrategi. MobIle hanDler ses som en stor mulighed hele vejen rundt i værdikæden. Der er et stort potentiale for de virksomheder, der er åbne over for at samarbejde på tværs af industrier om at udvikle deres mobile platforme. Det kræver en kompleks konstellation af samarbejdspartne- Det er dyrt at være blandt de første – men det kan blive endnu dyrere at være blandt de sidste. Og det er nu, kapløbet for alvor går i gang. re at levere mobile ydelser til en bred målgruppe, så de virksomheder, der er villige til at samarbejde – også selvom de måske står i en konkurrencesituation, vil have de bedste chancer for at dominere det voksende marked. Det er dyrt at være blandt de første – men det kan blive endnu dyrere at være blandt de sidste. Og det er nu, kapløbet for alvor går i gang. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#a57e Få rabat på oplevelser med LIC Jul i Tivoli Årets julesæson byder på et nyt russisk tema og en 2000 m m2 stor by på Plænen. Blandt attraktionerne er en Tivoli- Tivoli- udgave af ”Vasilij-katedralen” kendt fra den Røde Plads i Kreml i Moskva med et 21 meter højt tårn med løgkupler og klokkespil. Børnene kan møde den russiske julemand ”Fader Frost” og haven pyntes med et overfl od af lys, julekugler, iskrystaller, balalajka musik og gran. Jul i Tivoli kan opleves fra den 11. november til 30. december 2011 www.lic.dk/oplev Entre + turpas 185,- Spar 105,- (normalpris 290,-) ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 Få indflydelse på standarder Er standarder en vigtig del af dit arbejde – og vil du have indflydelse på dem? Du kan hente de nyeste forslag til internationale, europæiske og danske standarder på www.ds.dk/forslag Turpas 130,- 130,- Spar Spar 65,- 65,- (normalpris (normalpris 195,-) 195,-) Entre Entre 70,- 70,- 70,- 70,- Spar Spar 25,- 25,- (normalpris 95,-) Bestil et IDA Xtra MasterCard i dag på www.idaxtra.dk Bestil billetter påBestil et IDA Xtra Billetterne giver adgang direkte til Tivoli. Bemærk børn 0-7 år får <strong>gratis</strong> entre i Tivoli. Turpas udleveres i turpashusene i Tivoli. Billetter og turpas kan ikke returneres. Forsendelsesomkostninger kr. 15,- uanset antal. 17
Page 1 and 2: KarrIErE Projektchef anne Kongsfelt
Page 3 and 4: APC har brugt 80 MIO Euro på rese
Page 5 and 6: Jan BOye raSmUSSen er direktør for
Page 7 and 8: Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads
Page 9 and 10: trAFIk Af Svend Tøfting Projektled
Page 11 and 12: Uvævet polyester Dyneema Aramid/ k
Page 13 and 14: for Copenhagen Suborbitals plads ti
Page 15: såDAn set GenneMbruD på berlinban
Page 19 and 20: ygger deres spind i åbne områder,
Page 21 and 22: Skak som vikingerne spillede det En
Page 23 and 24: prototyper Ingeniøren · 1. sektio
Page 25 and 26: I Sikkerhedstransformatorer I Tel.:
Page 27 and 28: Produktnyt Professionel 3D-ProjeKto
Page 29 and 30: 194 Nye job Cowi Process engineers
Page 31 and 32: annonce SUNDHEDSTEKNOLOGI 2010 - EN
Page 33 and 34: ENGINEERS CAN YOU DRIVE THE GLOBAL
Page 35 and 36: Hardware Architect R&D (Job Id 8486
Page 37 and 38: kommenDe ArrAngementer · frA 2. De
Page 39 and 40: ARRANGEMENTER ➜ Se·mere·på·id

gratis - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?