gratis - LiveBook

14 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011
teknologI
Dna skal føre politiet til ukendte gerningsmænd
Når politiet finder biologiske
spor på et gerningssted, vil
de om få år kunne sende
prøverne ind til Retsmedicinsk
Institut, og ud fra
dna’et få oplysninger om
fysiske træk. Det kan politiet
bruge, når de skal lede efter
en ukendt gerningsmand.
RetsgenetIk
Af Berit Viuf redaktion@ing.dk
For tiden kan man i medierne læse
og høre om Amagermanden, der er
under anklage for at stå bag forbrydelser
begået over en periode på næsten
25 år. De centrale beviser i sagen
er dna-profiler udarbejdet ud fra biologiske
spor, som er efterladt på gerningsstederne.
Men selvom politiet
allerede havde en dna-profil i 1990,
kunne de reelt ikke bruge den til noget
i efterforskningen, før de havde
en mistænkt at sammenligne dnaprofilen
med.
På Retsgenetisk afdeling, Retsmedicinsk
Institut på Københavns
Universitet, forsker de to ph.d.-
studerende, molekylærbiolog Peter
Johansen og bioteknolog Jeppe Dyrberg
Andersen, i at forudsige fysiske
karakteristika ud fra biologiske spor
som spyt, blod, hår og hud.
»På nuværende tidspunkt kan vi
med rimelig sikkerhed forudsige om
en person har lyse (blå og grønne) eller
mørke (brune) øjne ud fra en analyse
af dna. Vi arbejder også på at
kunne angive en sandsynlighed for
hud- og hårfarve i skandinaviske befolkningsgrupper,«
fortæller Jeppe
Dyrberg Andersen.
Disse oplysninger vil især kunne
bruges til at udelukke mistænkte, så
man kan mindske antallet af varetægtsfængslinger.
Noget, der koster
dyrt – både samfundsøkonomisk og
personligt – for de mistænkte, der
viser sig at være uskyldige.
Variationer
Ethvert menneskes genom indeholder
tusindvis af variationer af gensekvenser,
der gør, at den enkeltes
udseende er unikt. En sådan variation
kaldes på engelsk single-nucleotide
polymorphism eller SNP (udtales
snip), og nogle af disse har vist
sig at knytte sig til bestemte karakteristika.
Det er især seks SNP’er i nærheden
af kendte pigmenteringsgener, herunder
genet OCA2, der har betydning
for øjenfarven. OCA2 koder for
indholdet af pigment i iris, og giver
som udgangspunkt brune øjne. På et
tidspunkt i menneskets udvikling er
der sket en mutation hos nogle, der
slukker for OCA2, og det har resulteret
i mindre pigment i iris og dermed
lyse øjne.
På Retsgenetisk Afdeling har man
indsamlet data på denne SNP og kan
med op til 95 procents sandsynlighed
ud fra dna’et fortælle, om en person
har mørke eller lyse øjne. I øjeblikket
indsamles yderligere data, så de øvrige
fem SNP’er, der har vist sig at have
betydning for netop øjenfarven, kan
DNA-MUTATION ÆNDRER ØJENFARVE
En SNP (single-nucleotide polymorphism) er en variation i
en dna-sekvens hos det enkelte menneske, som er med til
at gøre vores udseende unikt, f.eks. ved at medvirke til at
RS12913832
GG
AA
analyseres i forskellige kombinationer
og dermed give en sandsynligheds-
og detaljeringsgrad på over 95
procent.
»Selvom vi kan sige ret sikkert, om
en person har lyse eller mørke øjne ud
fra et stykke dna, kan vi endnu ikke
skelne mellem blå eller grønne øjne.
Vi er i gang med et større studium,
der kan give os mere detaljeret information
og anslår, at vi inden for et år
vil kunne rådgive politiet ved at forudsige
øjenfarven på en ukendt person,
der har afsat et biologisk spor,« forklarer
Jeppe Dyrberg Andersen.
På instituttet er man også godt i
gang med at identificere de SNP’er,
som kan kobles til, hvor lys eller
mørk hudfarve en ukendt person
har. Men der er langt flere variationer
i gensekvenser end i eksemplet
med øjenfarve. Og man skal kende
flere end vi gør nu for at komme
frem til noget, der har statistisk signifikans.
Det er også muligt at fastslå hårfarve
via dna, men eftersom det er nemt
SNP
C C
Det er særligt en SNP med nummeret rs12913832, der kan
fortælle om sandsynligheden for lyse øjne. Hvis der i begge
kopier af rs12913832 er et G, vil det være 30 gange så
sandsynligt, at personen har lyse øjne frem for mørke.
G
Det vil være et fantastisk værktøj (...) Hvis vi i stedet for at undersøge
400 personers færden kan indsnævre til 70, sparer vi selvsagt
meget tid. Jørn Gravesen, chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed
T A
G A T
C T T A
G A A T
C
G
C
G
at blege eller farve sit hår, er det
spørgsmålet, om den information vil
hjælpe politiet særlig meget i arbejdet
med at indsnævre en gruppe af
mistænkte.
Arv og miljø
Det er primært karaktertræk med
høj arvelighed, som vil være brugbare
for politiets arbejde. For selvom
vi alle fødes med en genetisk kode, er
der nogle træk, der påvirkes meget af
miljø. Nok kan en person have arvemasse,
der indikerer, at vedkommende
har anlæg for kraftig knoglebygning,
men hvis opvæksten har budt
på dårlig ernæring og sparsom motion,
vil potentialet ikke blive udnyttet.
»Hvis vi skal rådgive politiet, må
vi ikke tage fejl. Det er folks retssikkerhed,
der står på spil. Så det er
kun de tilfælde, hvor vi tydeligt kan
koble de genetiske varianter direkte
med bestemte træk, vi indtil videre
har prioriteret,« siger Peter Johansen.
bestemme øjenfarven. Alle dna-sekvenser indeholder en
rækkefølge af fire baser (A, T, C og G) og der findes mange
mindre variationer fra menneske til menneske.
RS12896399
RS16891982
RS1800407
RS1393350
RS12203592
Ud over rs12913832 er der især fem andre SNP-markører,
der har betydning. Det kræver en database på flere tusinde
testpersoner at analysere kombinationer af SNP-markører
og derudfra finde en statistisk mere præcis vurdering.
Kilde: Retsmedicinsk Institut/KU · Grafik: Martin Kirchgässner
Det gælder øjenfarve, hudfarve og
ansigtstræk i Danmark. I Holland,
som er førende inden for denne
forskningsgren, arbejder man med at
bestemme alder ud fra methylering
af dna (det, at der kemisk ‘tændes’ eller
‘slukkes’ for ekspressionen af enkelte
gener uden ændring af dna-sekvensen)
og i Australien forskes der
intensivt i højde.
Hvis vi skal rådgive politiet,
må vi ikke tage fejl. Det er
folks retssikkerhed, der står
på spil.
Peter Johansen, molekylærbiolog,
ph.d.-studerende
Selvom det på nuværende tidspunkt
er meget svært at tage højde
for, hvordan miljøfaktorer påvirker
visse fysiske træk, er det er dog ikke
usandsynligt, at man på et tidspunkt
i fremtiden vil være bedre i stand til
det. Men det kræver, at forskere i genetik
for alvor forstår andre af de mekanismer,
der kan have betydning for
dannelsen af bestemte proteiner i cellerne.
Det gælder for eksempel, hvor
tæt dna’ets fysiske struktur er, og
hvordan regulerende elementer som
mikro-RNA fungerer på den enkeltes
messenger RNA (miRNA kan ødelægge
mRNA og forhindre, at et bestemt
protein dannes).
Nye teknologiske muligheder er
ofte anledning til etiske dilemmaer.
Selvom der ifølge dansk lovgivning
ikke vil være nogle forhindringer for
at inddrage ny dna-information i efterforskningen,
kan der være situationer,
hvor informationen er for
usikker eller giver anledning til moralske
og politiske overvejelser. Det
kan for eksempel være i forbindelse
med sygdomme.
»Selvom vi vil kunne se, at en person
er genetisk disponeret for at få
f.eks. diabetes, er der mange faktorer,
der spiller ind, herunder kost og
livsstil. Vi kan derfor ikke være sikre
på, at personen rent faktisk har sygdommen
og vil derfor ikke lede efter
den relevante genetik. Derudover vil
der være et dilemma i forhold til at
lede efter meget personlige informationer
om folk. Ting, de måske ikke
engang selv ved. Derfor ser vi kun
på fysiske træk, som man i forvejen
viser omverdenen,« siger Peter Johansen.
Ikke eneste bevis
Hos politiet glæder man sig over, at
danske retsgenetiske forskere er på
vej med nye metoder. Jo flere indikationer
om farver, højde, drøjde og alder,
jo bedre.
»Det vil være et fantastisk værktøj.
Det vil indsnævre målgruppen, så vi
ikke behøver at genere så mange. Vi
vil også spare ressourcer, for i dag
bruger vi rigtig meget tid på at efterforske
ukendte gerningsmænd. Hvis
vi i stedet for at undersøge 400 personers
færden kan indsnævre til 70,
sparer vi selvsagt meget tid,« siger
chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske
Enhed Jørn Gravesen.
Han forestiller sig, at der vil være
situationer, hvor man kan screene
det register af folk, der er kendt af politiet
i forvejen, og dermed begrænse
gruppen af mistænkte ved at finde
frem til dem, der har de rigtige fysiske
kendetegn. Fysiske kendetegn
kan også fungere som en form for objektivt
vidne i de situationer, hvor der
ingen vidner er, eller hvor vidnerne
er usikre.
»Men en dna-profil kan aldrig stå
alene. Et biologisk spor er et visitkort,
men det kan jo godt være, at sporet er
sat før eller efter forbrydelsen. Da er
det op til vores efterforskning at
sandsynliggøre, om det nu også er
gerningsmanden, vi har med at gøre,
eller om det bare var en person, der
var så uheldig at være på det forkerte
sted på det forkerte tidspunkt,« siger
Jørn Gravesen. j