5 - Grønt Miljø
5 - Grønt Miljø
5 - Grønt Miljø
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Markens randzoner og striber virker<br />
Udredning peger på generelle fordele, men afslører også stor usikkerhed<br />
og kan kun give få anbefalinger<br />
Randzoner, insektvolde,<br />
blomsterbræmmer, markstriber.<br />
Det er alt sammen<br />
strukturer der er etableret for<br />
at afbøde intensiv, industrialiseret<br />
landbrugsdrift, især brugen<br />
af pesticider. Og for at<br />
kompensere for nedgangen i<br />
småbiotoper og liniebiotoper i<br />
lavninger og skel.<br />
Men virker de? Ja, ud fra en<br />
generel betragtning kan de<br />
faktisk bidrage væsentlig til at<br />
forbedre biodiversiteten i<br />
landskabet for både planter,<br />
leddyr og fugle. Især i de området<br />
hvor landbrugslandskabet<br />
i forvejen hører til de mest<br />
monotone.<br />
Det fremgår af udredningen<br />
‘Randzoner og andre pesticidfrie<br />
beskyttelsesstriber i dyrkede<br />
arealer’ som Institut for<br />
Økologi, Københavns Universitet,<br />
har udført for <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />
Udredningen er baseret<br />
på en gennemgang af en omfattende<br />
eksisterende littera-<br />
tur om zoner, striber og tilgrænsende<br />
emner.<br />
Det udledes at rande kan<br />
blive for smalle (1,5 meter), og<br />
at enkelte fugle får det bedre<br />
jo bredere randzoner bliver.<br />
Man kan derimod ikke sige<br />
hvilke dimensioner af randzoner,<br />
randstriber mv. der giver<br />
optimalt resultat i forhold det<br />
forbrugte areal. Man kan heller<br />
ikke sætte tal på nyttevirkningen,<br />
ud over at den varierer<br />
fra ‘væsentlig’ til ‘fraværende’<br />
og i øvrigt er vanskelig<br />
at måle.<br />
Mål, metoder, terminologi<br />
og målte effekter varierer meget<br />
i de undersøgelser litteraturen<br />
beskriver. For at få bedre<br />
styr på begreberne opstilles<br />
derfor nye definitioner. F.eks.<br />
foreslås ‘markstriber’ som samlebegreb<br />
for alle aflange strukturer<br />
i marken. Et andet udtryk<br />
er ‘markranden’ der kan være<br />
et hegn, et vandløb og/eller en<br />
1-6 meter bred stribe med<br />
græs, brakstribe. Til markranden<br />
hører også de yderste få<br />
cm hvor afgrøden står lidt tyndere.<br />
Hvis en stribe af afgrøden<br />
ikke behandles med pesticider<br />
eller med gødning for at<br />
skåne miljøet, benævnes denne<br />
bufferzone. Den er typisk 6<br />
meter svarende til at jordbrugeren<br />
kører med den yderste<br />
sprøjtebom løftet.<br />
Der efterlyses i udredningen<br />
viden og dermed forskningsindsats<br />
der kan give svar, bl.a<br />
om hvordan man får mest ud<br />
af randzonerne i forhold til<br />
arealet og hvordan det påvirker<br />
markdriften og markudbyttet.<br />
Det er f.eks. muligt<br />
at man kan få gode resultater<br />
ved at lade de linieformede<br />
strukturer forbinde de ikkedyrkede<br />
småarealer. sh<br />
KILDE<br />
Sigsgaard, Lene; Søren Navntoft; Peter<br />
Esbjerg (2007): Randzoner og andre<br />
pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede<br />
arealer - en udredning. Institut<br />
for Økologi, KU. <strong>Miljø</strong>styrelsen.<br />
Trendy forurening<br />
farver husene gule<br />
Engang blev byens huse mørke<br />
og sorte af forurening fra især<br />
kul, men nutidens forurening<br />
farver byen gul. Det viser erfaringer<br />
fra London, oplyser Ingeniøren<br />
på www.ing.dk der<br />
refererer en undersøgelse fra<br />
University of East. Forklaringen<br />
er den stigende koncentration<br />
af organiske kulstofforbindelser<br />
fra især biler lægger et<br />
brunt skær over byers bygninger.<br />
Skæret vil med tiden udvikle<br />
sig retning af gult.<br />
GRØNT MILJØ 5/2007 17
Change language