5 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Færre pestider på offentlige arealer Ny opgørelse viser at det er svært at få forbruget helt i bund. Det skal en ny konsulentordning være med til at råde bod på. Kommuner, stat og de forhenværende amter er nået langt med at udfase pesticider på de offentlige arealer. Det opgjorte forbrug er faldet fra 28,8 ton aktivt stof i 1995 til ca. 5,1 ton aktivt stof i 2006. Det fremgår af den nyeste opgørelse for 2006 som Skov & Landskab har udført for Miljøstyrelsen. Opgørelsen er en følge af den pesticidaftale der blev indgået i 1998 mellem Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Dens mål var at udfase pesticider på offentlige arealer. Det er endnu ikke helt nået, og det sidste stykke har vist sig at være svært. I forvejen var forbruget af pesticider på offentlige arealer meget lille i forhold til det samlede forbrug i hele landet. I 2006 var det 1,3 promille i forhold til det samlede salg i 2005. Tallet falder tilmed fordi det offentlige forbrug falder, mens det totale salg er nogenlunde konstant. 4 Alligevel har Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgået en ny aftale der skal få pesticidforbruget på offentlige arealer helt i bund. Sigtet er ifølge miljøminister Connie Hedegaard (K) at vise et godt eksempel: „Det er vigtigt at det offentlige går foran og viser f.eks. landbruget at det er muligt at kontrollere forbruget af pesticider. Det her handler om at sikre danskernes adgang til fortsat rent grundvand og undgå pesticider i nærmiljøet,“ oplyser hun på ministeriets hjemmeside (30.3.07). En relativ stor andel af de udliciterings- og forpagtningsaftaler som tegnes i dag, indeholder ikke bestemmelser om pesticidanvendelse. Ifølge den opdaterede aftale skal nye udliciterings- og forpagtningsaftaler indeholde et forbud mod anvendelse af pesticider. Kommuner Kommunernes forbrug er reduceret med 90% i perioden 1995-2006, viser den nye un- FORBRUG AF ALLE PESTICIDER PÅ OFFENTLIGE AREALER dersøgelse der er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer. Den største reduktion er sket 1995-2000. Det gennemsnitlige forbrug blandt de kommuner der anvender pesticider, er faldet fra 66 kg aktivt stof pr. kommune i 1995 til 21 kg i 2000, 17 kg i 2002 og 10 kg i 2006. De 14 mest forbrugende lå mellem 22 og 145 kg. Det er dog ikke alle kommuner som anvender pesticider. Det gjorde 97% i 1995, men andelen i 2000, 2002 og 2006 var henholdsvis 69%, 60% og 63%. Kun 37% af kommunerne har altså udfaset pesticiderne helt. Den svage stigning på 3% de seneste år skyldes dispensationen fra aftalen fra november 2002 der tillod glyphosat til at bekæmpe kæmpebjørneklo. Hver fjerde kommune brugte i 2006 kun pesticider til netop bjørneklo. Det betyder at der nu er flere kommuner der genoptager forbruget end afvikler det. Herbiciderne udgør den altovervejende del af pesticidforbruget og udgjorde 96% af 1999/2000-2002 Kommuner 13.721 3.647 2.383 1.319 74 35 45 90 Amter 1.674 351 329 29 79 6 9 98 Staten 1. Staten, amterne, København og Frederiksberg Kommunes forbrug blev opgjort i 1999. Forbruget i kommunerne under Kommunernes Landsforening blev opgjort i 2000. 2. Der er ikke indkommet svar fra Forsvarskommandoen og DSB, som begge havde et væsentligt forbrug ved sidste undersøgelse i 2002 (henholdsvis 311 kg aktivt stof og 124 kg aktivt stof). 2 Kg aktivt stof %-reduktion 1995 1999/2000 2002 1995-2000 2002-2006 13.370 7.820 3.617 3.772 42 54 +4 72 I alt 28.765 11.818 6.329 5.120 59 46 19 82 1 2006 1995-2006 FORBRUG AF GLYPHOSAT PÅ OFFENTLIGE AREALER Kg aktivt stof %-reduktion 1995 1999/2000 2002 2006 1995-2000 1999/2000-2002 2002-2006 1995-2006 Kommuner 5.876 2.154 1.304 799 63 39 39 86 Amter 1.027 298 236 28 71 21 86 97 Staten 6.880 5.555 2.780 2.741 19 50 1 60 I alt 13.783 8.007 4.320 3.568 42 46 17 74 Den største del af pesticidforbruget består nu som før af herbicider (ukrudtsmidler) med glyphosat, oprindeligt med handelsnavnet Roundup. Også selv om glyphosat i 2000 ikke har været tilladt på belægninger. I kommunerne er der siden 2002 sket en kraftig stigning i forbruget af mechlorprop. Det bruges sammen med MCPA og dicamba i et blandingsprodukt til at bekæmpe tokimbladet ukrudt på græs. det samlede forbrug i 2006. Andelen af hormonmidler, der typisk bruges i græs, er faldet fra 39 til 31% siden 2002. Forbruget af insekticider i 2006 er lavere end i 2002 og 2000, men højere end i 1995. Insekticiderne bruges altovervejende på græsboldbaner hvor der kan være store udsving fra år til år i forekomsten af skadevoldende insekter. Amterne har reduceret deres pesticidforbrug med 98% fra 1995 til 2006. Især var faldet markant de første år. Amternes opgaver er primært overført til kommunerne. Statens forbrug Det statslige forbrug fra år til år vanskeliggøres af de forskellige ministeriers meget varierende forbrug og variationer i hvilke ministerier der har svaret i de enkelte undersøgelser. Det indrapporterede forbrug viser en reduktion på 72% fra 1995 til 2006. Det dækker bl.a. over en mindre stigning de seneste år. Det skyldes at Banedanmark har haft et højere forbrug på jernbanearealer, og at der er brugt flere pesticider til forskning, udvikling og afprøvninger som er undtaget i pesticidaftalen. Flere ministerier er helt ophørt med pesticider siden 2002. Det gælder f. eks. justitsministeriet hvor Kriminalforsorgen før havde et stort forbrug på fængslernes marker. Driften er siden omlagt til økologisk drift. I Miljøministeriet er det udelukkende Skov- og Naturstyrelsen som bruger pesticider. Her er forbruget faldet 96%. I 2006 blev der brugt 17 kg aktivt stof, hvoraf de 13 kg er brugt mod bjørneklo. Det meste af statens pesticidforbrug foregår i Banedanmark der forvalter de fleste statslige jernbaner. På ikkesporarealer blev pesticiderne forladt i 1999, mens forbruget på sporbelagte rangerarealer er nedsat. På gennemgående GRØNT MILJØ 5/2007
spor bruges fortsat pesticider. Det begrundes med sikkerhedsmæssige forhold. Ophobede nedbrudte planterester kan hindre den nødvendige dræning med følgende risiko for nedsat sporstabilitet, sætningsskader og i værste fald afsporing af tog. På rangerarealer begrundes forbruget med personalets sikkerhed, idet ukrudt kan medføre snubleog gliderisiko, og at plantevæksten øge brandfaren når det er tørt. Opskaleret forbrug Alle de nævnte tal - og tallene i skemaerne - er baseret på de indkomne svar. Men ikke alle har svaret. I alt 203 kommuner ud af 278 har besvaret spørgeskemaet i 2006, mens 181 kommuner har svaret i både 2002 og 2006. Det reelle samlede offentlige forbrug er derfor større. Kommunernes og amternes svarprocenter vurderes dog at være stor nok til at man opskalerer til et forbrug svarende til at alle har svaret. For kommunerne er det samlede forbrug dermed 17.819 kg i 1995 og 1.754 kg i 2006. Amternes samlede forbrug er 2.131 kg i 1995 og 45 kg i 2006. For staten kan man ikke opskalere på samme måde, så her er der angivet et estimeret forbrug for 2006 på 4.207 kg. Det samlede offentlige pesticidforbrug i 2006 skønnes hermed til 6.006 kg. Problemområder Undersøgelsen har vist at flere kommunale og statslige organisationer på visse områder oplever det som problemfyldt ikke at anvende pesticider til ukrudt. Andre har derimod ikke oplevet større problemer. Godt halvdelen af de adspurgte kommuner og seks af ni amter peger på problemer med ukrudt i faste belægninger på veje og stier. Vedligeholdelse af kantsten og flisebelægninger vurderes primært at være et ressourceproblem fordi der mangler mandskab til at gennemføre de påkrævede antal termiske behandlinger. Desuden opstår der problemer på dårligt vedligeholdte belægninger eller tynde asfaltbelægninger på cykelstier der typisk er udsat for et kraftigt ukrudtstryk fra de tilstødende rabatter. Pesticidfri drift af boldbaner fremhæves af 38% af kommunerne som et område der kan give problemer. Omvendt nævnes græsområdet også som et område hvor der er gode erfaringer med pesticidfri drift. Det øger ofte banens spillemæssige kvalitet. Dårlige erfaringer kan omvendt skyldes at pesticidfri drift kræver god banetilstand fra begyndelsen af. Uden pesticider er det svært at reducere mængden af etableret ukrudt. Kæmpe-bjørneklo opleves som et væsentligt problem af 65% af kommunerne, hver andet amt og af de statslige styrelser der driver naturarealer. Der bruges mange forskellige metoder: græsning, slåning, stikning eller pesticider. Enkelte amter og kommuner nævner økonomien som barriere for udfasningen af pesticider. De kan ikke holde den hidtidige standard. Omvendt gives der udtryk for drift uden pesticider kan lade sig gøre hvis alle vil acceptere et mere grønt udseende af arealerne. Enkelte kommuner og amter på at det det tekniske område fortsat udvikles. Ligeledes nævner enkelte kommuner og amter at det er problematisk at anlæggene ikke altid er tilpasset pesticidfri drift, og at det bør ske i kommende anlægssopgaver. Pesticidudfasning har siden 1998 været støttet af forskning, udvikling og information. Det har nogle kommuner og amter haft gavn af, mens andre tilsyneladende ikke har. Kæmpebjørneklo bekæmpes med et specielt bjørneklosværd. Ellers tage softe herbicider i brug. Det er grunden til at der nu er flere kommuner der genoptager pesticider end kommuner der forlader dem. Foto: Hilde Lillejord, Polfoto. Der er ifølge undersøgelsen især behov for yderligere indsats når det gælder ukrudtsbekæmpelse på faste belægninger, græspleje på idrætsarealer samt bekæmpelse af bjørneklo og andre invasive arter. Ny konsulentordning For at støtte den opdaterede pesticidaftale har Miljøstyrelsen oprettet en konsulentordning der skal rådgive kommuner, regioner og statslige institutioner om hvordan man får pesticidforbruget helt i bund. Ordningen har været i indbudt licitation og vundet af det rådgivende ingeniørfirma Niras A/ S med en kontraktperiode fra 1. maj i år til 2008 ud. Dermed vragede Miljøstyrelsen Skov & Landskab der også havde budt ind. Det er ellers Skov & Landskab der primært har stået for den faglige udvikling af pesticidfri metoder der blev sat i gang som følge af pesticidaftalen. Det er også Skov & Landskab der har stået for de løbende opgørelser af pesticidforbruget. Henrik Bay, der er seniorkonsulent i Niras og projektleder for konsulentordningen er sikker på at faglige grundlag er i orden. Han peger på at der er 130 mand i Niras’ miljødivison, bl.a. en tidligere landbrugskonsulent og en medarbejder der har arbejdet med problemet i en offentlig myndighed. De vil sætte sig ind i deres nye opgave gennem et grundigt litteraturstudium, oplyser Henrik Bay. For at operationalisere den faglige viden udarbejdes ledelsesværktøjer, dels rettet mod den økonomien, dels mod arbejdskulturen. Konsulentordningen, der indledes med fagbladsartikler, ventes kørt i stilling til efter sommerferien. sh KILDE Kristoffersen, Palle; Anne Merete Rask (2007): Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006. Udført af Skov & Landskab, KU, for Miljøstyrelsen. GRØNT MILJØ 5/2007 5
Page 1 and 2: 5 JUNI 2007 Grønt Miljø 4 Færre
Page 3: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 5/2007 7
Page 9 and 10: NYT med Effektiv pleje af park og v
Page 11 and 12: 22. april 2006. Et imponerende syn
Page 13 and 14: Er dette verdens letteste motorsav?
Page 15 and 16: Montreal i Canada har holdt mosaikk
Page 17 and 18: Markens randzoner og striber virker
Page 19 and 20: ansvar for at pleje og vedligeholde
Page 21 and 22: Eksempel på faseopdeling. Der skal
Page 23 and 24: de så populære terapihaver: afkob
Page 25 and 26: Kirkegård inspireret af naturen. F
Page 27 and 28: TRYKKRAFTENS KAMP MOD OVERFLADEKRAF
Page 29 and 30: ■ Inerti der er indre gnidningskr
Page 31 and 32: Dette plantehul i en have er cirka
Page 33 and 34: Rabathøvl høvler og fræser Den n
Page 35 and 36: Roundup-resistent ukrudt udvikler s
Page 37 and 38: kombination af etableringshastighed
Page 39 and 40: 100 år med meter og kilogram Meter
Page 41 and 42: Garantiløsninger via garantiselska
Page 43 and 44: Afløser den gamle Bobcat-minilæss
Page 45 and 46: Planterne udbytter den rigeste lysr
Page 47 and 48: 1001 Gardens You Must See Before Yo
Page 49 and 50: Bjarne Holden (til højre) og Kaj E
Page 51 and 52: kan i fællesskab bruge hjemmesiden
Page 53 and 54: Oaser på bilernes strand Naturopre
Page 55 and 56:
Den tropiske frodighed og de voldso
Page 57 and 58:
Varme aprildage med askebarkbiller
Page 59 and 60:
Påkørselsskader gør at der aldri
Page 61 and 62:
Robust. Kompakt. Manøvredygtig. De
Page 63 and 64:
Ha Have Ha e & & Landska Landskab L
show all

5 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?