5 - Grønt Miljø

32
FRA NATURKLAGENÆVNET
Kæmpevilla måtte ikke tage udsigten
Blåvandshuk Kommune havde tilladt at opføre et enfamiliehus
med garage på i alt 690 m 2 . Det skulle erstatte ældre landbrugsbyggeri
af knap den halve størrelse. Grunden ligger i et
kystlandskab ved Ho Bugt klos op ad internationalt naturbeskyttelsesområde
og fredet område. Hele landskabet er ifølge
regionplanen værdifuldt og har et bevaringsværdigt kulturmiljø.
Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité klagede
afgørelsen, bl.a. fordi det frie udsyn - fredningens sigte -
delvis ville forsvinde bag den nye store villa. Naturklagenævnet
fulgte klagen, men anførte at der kunne tillades et byggeri
af samme størrelse som det gamle. Der blev lagt vægt på
at man kun kan give tilladelse hvis „det ansøgte har helt underordnet
betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser
i kystområderne.“ (Sag nr. 379, 2006).
Plejehjemsudvidelse ophæver fredskov
Fredskovpligten administreres restriktivt, men kan ophæves
når der er ‘særlige grunde. Derfor havde Nordjyllands Statsskovdistrikt
ophævet fredskovspligten på 0,35 ha plantage for
at kunne udvide et plejehjem der ellers var klemt inde af vej
og boliger. Skovdistriktet erkendte plantagens rekreative
funktion på grund af bynærheden og den varierede struktur
med indlandsklitter og gamle træer, men mente ikke at værdien
ville forringes væsentligt af at 5% af plantagen blev bebygget.
Som vilkår havde distriktet bl.a. andet stillet krav om
et erstatningsskovareal på 0,7 ha. Danmarks Naturfredningsforening
klagede, men Naturklagenævnet afviste klagen fordi
plejehjemmet ikke kunne udvides uden enten at ekspropriere
boliger eller at ophæve fredsskovpligten. (Sag nr. 381, 2006).
Stald afvist i
uforstyrret landskab
Det var ifølge Vestsjællands Amt
unødvendigt med regionplanretningslinier
og VVM-redegørelse
da en gård i Dianalund
Kommune ville udvide med
2756 m 2 stald, 400 m 2 forlade og
1500 m 2 gyllebeholder på bar
mark. Det blev påklaget af kommunen,
Danmarks Naturfredningsforenings
Lokalkomité, Friluftsrådet
og naboer. Gården
ligger nær Åmosen i et område
som ifølge regionplanen er værdifuld
på grund af sin natur,
landskaber og kulturhistorie.
Området er udpeget til ‘større
uforstyrret landskab’ og ligger
nær et habitatområde. Amtet
vurderede i sin VVM-screening
at projektet ikke ville påvirke
miljøet og habitatområdet væsentligt.
Landskabet var ikke
med i screeningen selv om amtet
tfør havde bemærket at placeringen
stred mod regionplanens
retningslinier for ‘større uforstyrret
landskab’ og ville påvirke
landskabet væsentligt. Deri
kunne Naturklagenævnet kun
være enig med amtet der fik sagen
retur. (Sag nr. 377, 2006).
Det ulovligt opførte sommerhus i Rågeleje.
Foto: Lars Møller, Scanpix
Stald afvist i fredet område
I et fredet område ved Kielstrup Sø var en gård udvidet med
gyllebeholder og en ti meter høj kvægstald. Fredningsnævnet
var ikke taget i ed, men gav bagefter lov selv om stalden kun
måtte være seks meter høj. Samtidig afslog Fredningsnævnet
dog en 1700 m 2 tilbygning til stalden fordi den ville blive for
dominerende. Det påklagede ejeren til Naturklagenævnet.
Fredningen, der skal bevare udsigten til landskabet, forbyder
bebyggelse, men tillader indtil seks meter høje landbrugsbygninger
i tilknytning til eksisterende landbrugsbyggeri, ligesom
der kan dispenseres hvis driften taler for det. Netop driften var
ejerens argument. Alligevel afviste Naturklagenævnet klagen
fordi bygningen ville ‘bevirke en markant påvirkning af området’.
Naturklagenævnet påpegede at man enten kunne bygge
lavere eller på de marker som ikke er med i fredningen. Den
forventning ejeren kunne have fået på grund af kommunens
og amtets byggetilladelse kunne ifølge nævnet ikke begrunde
en ændret holdning. (Sag nr. 372, 2006).
Golfbanen kunne ikke udvides i mosen
Roskilde Amt havde givet en golfklub dispensation fra naturbeskyttelseslovens
§3 til at etablere to teesteder og stier i en
mose. Dansk Botanisk Forening klagede derefter til Naturklagenævnet
der ændrede tilladelsen til et afslag. Ifølge nævnet
er det - bl.a. på grund af hensynet til præcedens - principielt
vigtigt at fastholde at der skal være en særlig begrundelse for
at ændre tilstanden i §3-områder selv om det ansøgte naturmæssigt
er af mindre omfang. Og nævnet kunne ikke se nogen
særlig begrundelse ud over at gøre selve banen mere interessant.
(Sag nr. 378, 2006).
Ulovligt, skæmmende sommerpalads på skrænttoppen
Et sommerhus ved de fredede kystskrænter i
Rågeleje var stærkt udvidet til næsten 500
m 2 inklusiv overdækket terrasse. Fredningen
forbyder byggeri på skrænterne, mens byggeri
i resten af det fredede område skal
godkendes af fredningsnævnet. Det havde
ejeren glemt. Og Fredningsnævnet ville ikke
bagefter dispensere fordi huset på skrænttoppen
skæmmede med sin 40 meter lange
facade og afbrød rytmen af sommerhuse adskilt
af grønne områder. Ejeren og hans arkitekt
klagede derefter til Naturklagenævnet.
De mente at de havde været i god tro efter
at have fået kommunens byggetilladelse, og
at det ville være spild at bygge sommerhuset
om. Naturklagenævnet mente at der „med
høj grad af sikkerhed ikke ville være meddelt
tilladelse til udvidelsen, såfremt en ansøgning
derom var indgivet inden byggeriet
blev påbegyndt.“ Naturklagenævnet bemærkede
videre at det i kommunens tilladelse
var forudsat at byggeriet skulle opføres
efter de tinglyste fredningsbestemmelser,
og at ejeren har et selvstændigt ansvar
for at bygge efter reglerne. Ny ombygning.
Ingen pardon. (Sag nr. 380, 2006).
GRØNT MILJØ 5/2007