BIOLOGISY STEMET BIOS · GR UNDBOG A · LIGHT - Syntetisk tale

syntetisktale.dk

BIOLOGISY STEMET BIOS · GR UNDBOG A · LIGHT - Syntetisk tale

GRUNDBOG A

BIOLOGISYSTEMET BIOS

GYLDENDAL

LIGHT

BIOS


BIOS

GRUNDBOG A

BIOLOGISYSTEMET BIOS

THOMAS BACH PIEKUT

RIKKE RISOM

LEIF SCHACK-NIELSEN

ANDERS V.THOMSEN

LIGHT


Indhold

Ferskvand · 6

Ferskvand findes bl.a. i søer og åer. Der lever

mange spændende og forskellige planter og dyr

i ferskvand.

Græsstepper · 28

Løver, elefanter og giraffer lever alle på de

afrikanske græsstepper. Men der er også græsstepper

andre steder i verden.

Landbrug · 40

To tredjedel af Danmarks areal er præget af

landbrug. I et landbrug produceres kød, mælk

og forskellige planter.

Biavl · 66

Biernes verden er fantastisk. Bier lever sammen

i et samfund, hvor de har forskellige funktioner.

Det er dejligt med al den honning, de producerer.

Kroppen · 74

Kroppens opbygning er utrolig. De forskellige

organer i kroppen har en helt speciel funktion.


Motion · 100

Vi hører ofte, at det er godt at dyrke motion.

Men hvad sker der, når vi dyrker motion?

Og hvorfor er det godt at dyrke motion?

Sex og samliv · 108

Der sker en masse forandringer i kroppen,

når man kommer i puberteten. Der kommer nye

spørgsmål om køn og seksualitet.

Brug af vilde dyr og planter · 126

Alle vores husdyr og dyrkede planter stammer

fra vilde arter. Nogle arter må man dog stadig

hente i naturen.

Cellen – livets byggesten · 138

Alt levende består af celler. Celler hos dyr og

planter ligner meget hinanden, men der er nogle

afgørende forskelle.

Små dyr og planter · 146

Der er overalt enorme mængder af små dyr og

planter. Men mange af dem er så små, at vi ikke

lægger mærke til dem.

Nyttige begreber · 156

Til læreren · 163

Stikord · 164

Litteratur · 166


Sådan bruger

du bogen

Biavl

Thomas Hansen parkerer bilen ved marken

med hvidkløver. Thomas er biavler

og skal ind for at se til bifamilierne.

Inden han går ind til bistaderne, skal

han have sit arbejdstøj på. Det er en hvid

dragt med en hat, der har net hele vejen

rundt om hovedet. Han skal også have

tændt op i røgpusteren. Han tænder ild

til en gammel sæk, og lægger den ned i

røgpusteren. Når Thomas trykker på

håndtaget, begynder det at gløde og der

kommer en masse røg.

Thomas løfter forsigtigt taget af et

bistade. Nu kan han kigge ned til tavlerne.

Bierne er helt rolige. Tavlerne løftes

op én ad gangen. Han skal se, hvor

meget honning der er i dem. Når tavlerne

løftes op, puster Thomas lidt røg ned

i bistadet. Det får bierne til at falde til ro.

De tror, at der er skovbrand og skynder

sig at fylde maven med honning. Så har

de noget at leve af, hvis de bliver nødt til

at flygte. En bi med fyldt mave er meget

rolig og stikker ikke.

Thomas kan se, at bierne arbejder godt

og flyver i en lang række ud og ind af

bistadet. Halvdelen af tavlerne er fyldt

med honning. Om en uge kan Thomas

begynde at høste af honningen.

Nyttige begreber

Brinker: vandløbets sider og skrænter.

Stryg: lav-vandede områder med stærk

strøm og gruset bund.

Tilpasse: at passe bedst muligt til sine

omgivelser.

Respiration

Dyr ånder ligesom mennesker. Ånding

kaldes også respiration.Ved respiration

bruges ilt, når dyrene skal have energi fra

sukker. Sukkeret forbrændes, og der er

vand og kuldioxid tilbage, som udåndes

Hvilken dyregruppe

Honningbien er et h

Hvordan ligner den

Hvorfor holder men

Bogen har 10 kapitler. Hvert kapitel handler om

et bestemt emne fx biavl eller landbrug.

Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op.

Øjenåbner

Det er billeder, en historie eller andet, der fortæller

noget om det emne, som kapitlet handler

om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til

at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet.

Nyttige begreber

Her får du forklaret de svære ord. De nyttige

begreber er i teksten vist med rødt. Bagerst i

bogen er der en samlet liste over alle de nyttige

begreber.

Tekstbokse

Her får du forklaret svære ting som

fx respiration eller vitaminer.


Piger og drenges udvikling i puberteten

Piger

Drenge

Bakterier og

andre

nedbrydere

A

Adfærd 71

Adrenalin 86

Afbrudt samleje 125

Affaldsstof 95

Aids 121

Alveole 82, 106

Amøbe 150

Antistof 98

8 9 10 11 12 13 14 15

Bryst-udvikling

Behåring ved kønsorganer

Første menstruation

Testikel-udvikling

Behåring ved kønsorganer

Penis-udvikling

STIKORD

DNA 140, 144

Dobbeltorganisme 153

Domesticering 133

Drøvtygger 53

Drøvtygning 54, 56

Dyrecelle 142

Dyreplankton 21

Dyrevelfærd 51

Dyreværn 49

LITTERATUR

Dyreplankton

FERSKVAND

Danske salamandre, Jørgen Liljensøe, Branner og Koch

De ferske vande, Frank Jensen, Natur og Museum

De strømmende vande, Kaj Sand-Jensen, Gad

Dyr i vandhullet, Jørgen Liljensøe, Branner og Kochs

forlag

Dyr på stribe: Frøer og tudser, Hans Erik Berthelsen,

Gyldendal

Dyr på stribe: Laks og ørred, Peter og Birgitte Bering,

8 9 10 11 12 13 14 15

Fred-fisk

Gepard 34

Gift 63

Giraf 34

Glat muskel 78

Gnu 34

Graviditet 117

Grib 34

Græs 32, 33

Græssteppe 30

Rovfisk

Hår 112

Hårkar 83

I

Iltoptagelse 102, 104

Iltsvind 60

Inseminering 46, 56

Insulin 86

BIAVL

Biavl, Johannesson og Karlsson, Høst & Søn

Biavl til husbehov, Bill Scott, Skarv

Blomster og bier, Jens Mogens Olesen, Skarv

Vores forunderlige verden – bier,Angels Julivet, Bor

KROPPEN

Anatomisk atlas, Uffe Kirk, Dansk Røde Kors

Diagrammer og tabeller

Her bliver vist, hvordan forskellige forhold

udvikler eller ændrer sig. Det kan fx være piger

og drenges udvikling i puberteten.

Fotos

De mange fotos viser noget af det, som du læser

om i teksten. En kort tekst fortæller om det

enkelte foto.

Illustrationer

Her får du vist det, som kan være svært at

beskrive med almindelig tekst. Det kan fx være

søen som økosystem.

Stikord

Hvis der er noget bestemt du vil læse om, men

ikke ved hvor det står, kan du se det her.

Litteratur

Her kan du få ideer til, hvor du kan læse mere

om de forskellige emner.


Ferskvand

Den dag glemmer han aldrig – også

selvom det nu er et par år siden. Tobias

og et par klassekammerater gik ned til

Maglesø med deres fiskestænger for at

fiske.

Tobias og vennerne var meget glade

for at fiske. Pludselig kunne der være

en aborre, som bed på. Den blev sat

ud igen, for de brød sig ikke om at

spise den. Nej, de var ude efter en stor

gedde i søen. De havde set den slå

med halen i vandoverfladen, når den

var på jagt. Men at få den til at jage et

blink i en fiskesnøre, det var en anden

sag.

Tobias havde lige haft fødselsdag og

havde fået et nyt blink i fødselsdagsgave.

Han var helt sikker på, at det

kunne fange gedden. Han havde prøvet

blinket flere gange. Aborrerne bed

godt nok på, men gedden …

Tobias stillede sig, så han kunne lade

blinket glide forbi det sted, hvor ged-

6

den plejede at stå. Pludselig rykkede

det hårdt i linen! Der var bid! Men det

rykkede hårdere, end det plejede. Det

måtte være den store gedde.

Tobias var bange for, at linen skulle

knække. Derfor lod han den løbe

noget ud, men begyndte så at trække

den ind igen. Det gjaldt om at gøre

fisken træt. Han kæmpede med gedden

i mindst en halv time.

Nu var gedden så træt, at Tobias

kunne hale den i land. Og det var en

ordentlig krabat! Den vejede så meget,

at den var svær at løfte. Heldigvis havde

en af kammeraterne et kamera med,

så han kunne tage et billede af Tobias

og gedden.

Gedden er en ferskvandsfisk og et rovdyr.

Men der er mange andre slags dyr

i ferskvand som søer og vandløb. Dyr

som kravler, svømmer eller sidder næsten

stille. Det er nogle af dem, dette

kapitel handler om.


Hvor findes ferskvand?

Hvordan kan dyrene skaffe ilt,

når de lever under vandet?

Hvordan kan nogle dyr leve

både under og over vand?


FERSKVAND

A

Snit A Snit B

I et vandløb der bugter sig naturligt, vil der

være sving med dybt vand og områder med

mere lavt vand. I områder med lavt vand kan

der opstå stryg.

Snit A: Stryg er et område med lavt vand

og stærk strøm.Vandet bremses ikke som i

svingene.

Snit B: I vandløbets sving vil vandet gnave af

brinken på svingets yder-side. Det er fordi,

at strømmen er kraftigere på ydersiden end

på inder-siden af svinget. På indersiden er

vandet lavt og mere roligt.

Forskellige typer ferskvand

Fersk-vand kan være stille-stående eller rindende.

Stillestående ferskvand findes i søer og vandhuller.

Rindende ferskvand findes i vandløb. Der lever ikke de

samme dyr og planter i rindende og stillestående ferskvand.

Det rindende vand

Tilpasset til livet i rindende vand

Dyr og planter skal være tilpassede til at leve i et vandløb.

Strømmen kan rive dem væk fra det sted, hvor de

lever. Dyrene kan være gode til at svømme mod

strømmen eller have kroge til at holde sig fast med.

Planterne har stængler og blade, der kan bøje sig, så

strømmen ikke ødelægger dem.

8

B


Bundforhold og temperatur

Vandet i et vandløb indeholder meget ilt. Vandet bliver

iltet af luften (får ilt fra luften), når det bruser

omkring sten og planter. Derfor er det nemt at skaffe

ilt for dyr, der lever i et vandløb. Vandet har samme

temperatur i hele vandløbet, fordi strømmen blander

det rundt.

Et vandløb, der slynger sig, vil nogle steder have roligt

vand og andre steder have kraftig strøm. Planter kan

nemt slå rod i det rolige vand. Dyr, der ikke er tilpasset

livet i stærk strøm, lever også her. Det er fx dyr som

tangloppe, vandkalv og skorpiontæge.

Bunden i den stærke strøm består mest af sten og grus.

Her kan ørreden lægge sine æg. Den kraftige strøm vil

gnave i åbredden, og der kan dannes huler, hvor en

ørred eller gedde kan gemme sig.

9

Nyttige begreber

FERSKVAND

Nogle døgnfluer er specielt tilpasset til at

leve i stærkt strømmende vand. De har kraftige

ben med kløer, så de kan holde sig fast

til sten, som ligger på bunden. Mange døgnfluer

lever kun, hvor vandet er rent.

Brinker: vandløbets sider og skrænter.

Stryg: områder med lavt vand, stærk

strøm og gruset bund.

Tilpasse: at passe bedst muligt til sine

omgivelser.

Gedden er vores største rovfisk. Den lever

både i søer og åer. Den er godt camoufleret,

så den kan gemme sig mellem planter. Her

står den og venter på, at et bytte skal

komme forbi. På billedet har gedden fanget

en skalle. Skallen skal nu vendes i munden på

gedden, så hovedet kommer ind først.

Skallen har ikke mange muligheder for at

slippe fri, for geddens tænder vender bagud.

Derfor virker de som modhager.


FERSKVAND

Flodneritten holder sig fast

med en sugeskive.

En vårfluelarve

som holder sig fast med

kraftige kløer på

bagkroppen.

Forskellige vårfluelarver og deres huse.

Larven nederst til venstre har intet hus.

Men den har kløer på bagkroppen,

så den kan holde sig fast. På den måde kan

den lettere vandre rundt og æde andre

insekter.

Dyr i rindende vand

Det gælder om at holde sig fast

Det er vigtigt at kunne holde sig fast i den stærke

strøm. Strømmen kan føre dyr og planter langt væk

fra deres levested. Snegle og flodneritten har kraftige

suge-skiver under foden. De kan suge sig fast til bunden

med sugeskiverne.

Andre dyr har kløer til at holde sig fast med. Nogle larver

af vårfluer har fødder på bag-kroppen, der virker

10


som en tang. Med tangen kan larven holde sig fast i

bunden.

Andre vårflue-larver bygger huse af småsten eller plantedele.

Husene er så tunge, at strømmen ikke kan føre

dem væk.

I læ for strømmen

Nogle dyr må søge i læ for strømmen. Der er læ for

strømmen mellem vand-planternes blade. Sten på

bunden kan også give læ. Her lever vand-insekter som

skorpiontæge, rygsvømmer og vandkalv.

Føden bringes til døren

Mange dyr i vandløbet lever af den føde, som strømmen

fører med sig. De kan si føden fra vandet. Larver

af kvægmyg har store vifter på hovedet. Vifterne kan

opfange små dyr og planter i vandet, som larverne kan

æde.

11

FERSKVAND

Kvægmyggens larve holder sig fast med

kroge. Krogene sidder i dyrets bagende.

Larven lever af plante-materiale, som den

fanger med de store vifter på hovedet.

Der er ofte mange kvægmygge-larver, hvis

vandet er forurenet.

Insekter i læ for strømmen.

Til venstre en vandkalv, i midten en

skorpiontæge og til højre en rygsvømmer.


FERSKVAND

Denne vårfluelarve bygger sit hus af små

sandkorn. Huset kan blive op til 2 cm langt,

men kun 2 mm tykt. Huset er sat fast med

silketråde på en sten, der ligger midt i

strømmen. Larven kan derfor ikke bevæge

sig rundt efter føde. Det gør ikke så meget,

for vandet bringer føde til vårfluelarven.

Larven opfanger små dyr og planter fra

vandet med benene. De små dyr ædes af

vårfluelarven.

Denne vårfluelarve bygger sit hus af større

sandkorn. Huset vender åbningen mod

strømmen. I husets åbning spinder larven

et net, hvor føden opfanges fra vandet.

Nogle vårfluelarver har børster på benene. Larven sidder

i åbningen af sit hus. Den har benene ude i strømmen.

Børsterne opfanger små dyr fra vandet. Andre

larver af vårfluer spinder et net foran deres hus.

Larverne sidder inde i huset og venter på, at nettet

opfanger de små dyr.

12


Der skal ilt til

Alle insekter har brug for ilt for at kunne leve. Det er

nemt for insekter, der lever på land. Insekter ånder ved

hjælp af et såkaldt traché-system. Det består af en

række rør inde i insektet. Rørene munder ud på insektets

overflade. Insekter ånder ved at trække luft ind i

rørene.

Insekter, der lever under vand, har udviklet andre

metoder til at skaffe ilt. Ellers ville deres rør-system

blive fyldt med vand. Insekterne har udviklet fire

metoder til at ånde under vand: ånde-rør, fysisk gælle,

gæller og hud-ånding.

Ånderør

Et ånderør virker som en snorkel. Insektet kan stikke

røret op over vand-overfladen. Trachésystemet fyldes

med luft, mens insektet er under vandet. Skorpiontægen

ånder på denne måde.

13

Nyttige begreber

FERSKVAND

Fysisk gælle: en boble af luft, som dyret

tager med ned under vandet, enten

under vingerne eller mellem små hår på

kroppen.

Hud-ånding: at optage ilt gennem huden.

Igler og fimreorme bruger fx hudånding.

Traché-system (udtales tra-ké): et system

af en masse tynde rør inde i kroppen –

disse rør hedder trachéer. Når insekterne

bevæger sig, pumpes der luft ud og ind af

trachéerne. På den måde får insekterne

ilt.

Vandkalve henter luft ved at stikke

bagkroppen op over vandoverfladen. Luften

gemmes under dækvingerne, der her er

slået ud til siden. Under dækvingerne findes

trachéernes åbninger. Herfra kan luften

komme ind i trachéerne.

Skorpiontægen har et ånderør på

bagkroppen. Skorpiontægen stikker spidsen

af ånderøret op over vandoverfladen for at

få luft. Luften gemmes, som hos vandkalven,

under dækvingerne.


FERSKVAND

1. Den store rygsvømmer. Rygsvømmere

svømmer mest med bugen i vejret, deraf

navnet.

2.Vandkalve svømmer ved at bevæge bagbenene.Vandkalve

er grådige rovdyr. Deres

larver kryber på land i juli måned, hvor de

forpupper sig. De voksne biller kan leve i

flere år.

Døgnfluenymfer har

udvendige gæller på

siden af kroppen.

Denne art lever i

strømmende vand.

Respiration

Dyr ånder ligesom mennesker. Ånding

kaldes også respiration.Ved respiration

bruges ilt, når dyrene skal have energi fra

sukker. Sukkeret forbrændes, og der er

vand og kuldioxid tilbage, som udåndes

1

2

Fysisk gælle

Andre insekter kan hente luft ved overfladen og

gemme den som en luftboble. Luftboblen er under

dæk-vingerne eller mellem hår på kroppen. Trachésystemet

fyldes med luft fra luftboblen. Når luften i

boblen er brugt, må insektet op til overfladen og hente

ny luft. Denne metode kaldes fysisk gælle. Vandkalve

og rygsvømmere bruger fysisk gælle.

Gæller

Vandinsekter, der har gæller, kan optage ilt direkte fra

vandet. Derfor behøver de aldrig komme op til over-

14


1

2 3

fladen. Gællerne kan se meget forskellige ud. Døgnfluens

nymfer har gælle-blade på siden af kroppen.

Gællebladene bevæger sig hele tiden frem og tilbage.

Ilten optages fra vandet gennem gællebladene. Nymfer

af døgnfluer og larver af vårfluer er nogle af de insekter,

der har gæller.

Hudånding

Nogle vanddyr med en lille krop optager ilt direkte

gennem huden. Denne metode kaldes hudånding.

Igler og forskellige slags orme bruger denne metode.

15

FERSKVAND

1. Mange vårfluelarver bygger et hus, som

de bærer med sig rundt. Hvis der er fare på

færde, trækker vårfluelarven sig ind i huset.

Denne vårfluelarve bygger sit hus af sneglehuse

og små kviste.

2. Fimreorme optager ilt direkte gennem

huden.

3. Hesteigle. Igler optager ilt fra vandet

gennem huden. Nogle igler lever som blodsugere,

andre som rovdyr.

Gælleblad fra en døgnfluenymfe.

Ilt fra vandet trænger ind i gællebladet og

herfra videre ind i dyrets krop.


FERSKVAND

Nyttige begreber

Art: en gruppe af dyr. Dyr af samme art

kan få unger med hinanden, og ungerne

kan formere sig.

Gyde: når fisk lægger æg.

Smolt: ungerne hos laks og ørred.

Smoltificere: en ændring fisken gennemgår,

inden den vandrer væk fra vandløbet.

Fx skifter nogle ørreder farve fra sølv

til brun.

Yngel: unger.

Tre forskellige ørreder, der viser smoltificeringen.

Den nederste fisk er helt sølvfarvet

og blank og kaldes for en smolt. Den

er klar til at vandre ned gennem vandløbet.

Den midterste fisk er ved at smoltificere,

og den øverste er ikke smoltificeret og

ligner en bækørred.

Fisk

Ørreder

Ørreder lever i strømmende vand. De kræver køligt

rent vand med meget ilt.

Tre slags ørreder

Ørreder lever i mange danske vandløb. De findes i tre

forskellige former: bæk-ørred, sø-ørred eller hav-ørred.

De tre former tilhører samme art, men de har ikke samme

måde at leve på. De stiller også forskellige krav til deres

levested.

Ørredens udvikling

Ørrederne gyder i vandløb om vinteren. Det sker på de

såkaldte stryg. Et stryg er et sted i vandløbet, hvor der er

lavt vand, og strømmen er stærk. Bunden består mest af

grus. Hunnen lægger sine æg i en fordybning. Samtidig

sprøjter hannen sæd ud over æggene. Derefter dækkes

æggene med et lag grus. Æggene klækkes efter 3-4 måneder.

De små ørreder, der kommer ud af æggene, kaldes for

smolt. Smolten bliver i vandløbet, indtil den er 10–12 cm

lang. Det tager ca. to år.

Når smolten er mellem 10-12 cm, vil en del smoltificere.

Det betyder, at smolten ændrer farve fra brun til sølvfarvet.

Den begynder at vandre ned gennem vandløbet

til en sø eller ud i havet.

75 % af hunnerne og 25 % af hannerne vil vandre ned

gennem vandløbet til en sø eller ud i havet. Her vokser

de op som søørred eller havørred. Der er meget mere

føde for fiskene i søen eller havet. Den del af ynglen, der

bliver tilbage i bækken, vokser op som bækørreder.

16


Bækørred

Bækørreden er en gulbrun fisk med røde pletter. Den

lever hele sit liv i vandløbet. Om vinteren vandrer

bækørreden op mod strømmen til gyde-pladserne.

Bækørreden lever af forskellige dyr i vandløbet. Store

bækørreder æder også små fisk.

Der kan leve mange bækørreder i et vandløb, som har

mange sving, udhængende trærødder, huller i brinken

og vandplanter. Her vil der være mange gemme-steder

for bækørrederne.

Søørred

Søørreden er større end bækørreden. Den er sølvfarvet

med sorte pletter. Den lever i søer, der har tilløb

af bække eller gennem-strømmes af større vandløb. I

Danmark findes søørreden kun i Gudenåen og i

Skalsåen.

17

FERSKVAND

En bækørred står i strømmen. Bækørreden

kendes på den gyldne farve og de røde prikker.

Bækørreden kan veje op til 5 kg.


FERSKVAND

Havørreden kendes på sølvfarven og de

spredte mørke pletter. Den kan veje over

10 kg, men fisk i denne størrelse er sjældne.

Sideskærm med

findelte blade under

vandet og store blade

over vandet.

Sideskærm

i naturen.

Havørred

Havørreden er sølvfarvet med sorte pletter. Den lever

meget af sit liv i havet. Når havørreden svømmer fra

havet op i åerne, får den gyde-dragt. Gydedragten er

brun med sorte og rødlige pletter.

Havørreden kommer kun tilbage til vandløbet for at

gyde eller for at overvintre. Den undgår koldt salt-vand.

Planter i rindende vand

Planter, der vokser i rindende vand, skal undgå at blive

revet væk af strømmen. De har et kraftigt rod-net, så

de sidder godt fast i bunden. Nogle af planterne har

stive stængler, der ikke knækker så let. Andre har

stængler og blade, der kan bøje meget og give efter for

strømmen.

Planten, sideskærm, har små findelte blade under vandet

og blade med en meget større overflade over vandet.

18


Stillestående vand

Søer er ikke ens

I mange danske søer er der meget af nærings-stofferne

fosfat og nitrat i vandet. Næringsstofferne er nødvendige

for, at planterne kan vokse. Søer, der indeholder

mange næringsstoffer, kaldes for nærings-rige søer.

I andre søer er der få næringsstoffer i vandet. Søer, der

indeholder få næringsstoffer, kaldes for nærings-fattige

søer.

Den næringsrige sø

Planterne i den næringsrige sø har gode muligheder

for at vokse. Det skyldes søens store indhold af næringsstoffer.

Små alger farver vandet grønt om sommeren.

Langs bredden vokser der sump-planter og vandplanter.

Den næringsfattige sø

De næringsfattige søer findes især i Vestjylland. Her er

jorden sandet og indeholder få næringsstoffer. Der er

få næringsfattige søer i resten af Danmark, hvor jorden

er næringsrig. De næringsfattige søer har klart

vand. Det er fordi, algerne ikke trives særlig godt. På

bunden af søerne vokser fx planter som tvepibet lobelie.

19

Nyttige begreber

FERSKVAND

Alger: mikroskopiske (meget meget små)

planter, som lever i vand.

Gyde-dragt: et særligt udseende, som nogle

fisk får, når de lægger æg/gyder.

Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige

for at svampe, bakterier, planter og dyr kan

leve og vokse.

Tvepibet lobelie

vokser i søer med

klart vand. Den har

en roset af blade

ved bunden af søen,

og stænglen med

de fine blomster

stikker op over

vandoverfladen


FERSKVAND

1. Søens vand indeholder meget af næringsstofferne

nitrat og fosfat. Der er mange af

disse næringsstoffer i jorden. Fosfat kommer

fra den gødning, der bruges i landbruget og

fra bebyggelse i nærheden. Der vokser mange

planter. Vandet er ofte uklart, fordi der er

mange alger i søen.

2. Søens vand indeholder kun lidt af næringsstofferne

nitrat og fosfat. Søen ligger i et

område, hvor der er få næringsstoffer i jorden.

Der er ikke dyrkede marker omkring søerne,

og der kommer ikke spilde-vand fra bebyggelser.Vandet

er meget klart, fordi alger ikke

vokser så godt i den næringsfattige sø.

Næringsstoffer

Alle levende organismer har brug for

næringsstoffer for at holde sig i live. Man

opdeler næringesstofferne i u-organiske

næringsstoffer og organiske næringsstoffer.

De uorganiske næringsstoffer kommer

fra jorden eller fra nedbrydning af døde

dyr og planter. Uorganiske stoffer er fx

grund-stofferne nitrogen (N), fosfor (P),

kalium (K) og jern (Fe).

De organiske næringsstoffer kommer

fra levende organismer dvs. fra dele af

planter og dyr. Organiske stoffer er fx

sukker, protein og fedt.

Nyttige begreber

Dyre-plankton: meget små dyr.

Dyreplankton lever i vandet.

De kan ses med mikroskop eller lup.

Krebs-dyr: gruppe af dyr med kraftig skal

og gæller. Langt de fleste krebsdyr lever

i vand.

1

2

20

Næringsrig sø

Næringsfattig sø


Dyr i stillestående vand

Tilpasning til livet i stillestående vand

Det stillestående vand findes i søer og vandhuller. Der

er ikke så meget ilt i vandet som i rindende vand. Det

bruser ikke over sten. Derfor kommer der ikke meget

ilt i vandet. Dyr i stillestående vand kan leve uden ret

meget ilt.

Dyreplankton

Der findes mange små dyr i vandet, som bedst kan ses

i et mikroskop. Disse dyr kaldes for dyre-plankton. De

lever af alger eller af mindre dyr. Dafnier er et eksempel

på dyreplankton.

Dafnier er små krebs-dyr, der lever i næsten alle vandhuller

og søer. Dafnier æder små alger, og bliver selv

ædt af forskellige fisk.

Søen som økosystem

Algerne ædes af dyreplankton, der ædes

af skaller, der ædes af gedder. Bakterier

og andre nedbrydere lever

af døde planter og dyr.

Flydeblads-planter

Bakterier og

andre

nedbrydere

Dyre-plankton

Fred-fisk

21

Energi-strømme

Rov-fisk

Hvad er et økosystem?

FERSKVAND

Et øko-system kan fx være en sø, en å

eller en skov. Naturen opdeles i livløse

dele, producenter, konsumenter og nedbrydere.

De livløse dele kan fx være lys, temperatur

og næringsstoffer.

Producenter er fx planter og alger.

Konsumenter er dyr, der lever af planter

eller af andre dyr.

Nedbrydere er bakterier, svampe og dyr,

der lever af døde planter og dyr.

Sammenhængen mellem de enkelte dele,

viser livet i et økosystem.

Plante-plankton


FERSKVAND

Dafnie med æg. Æggene ses til venstre

under rygskjoldet. Dafniens antenner, som

sidder oppe ved hovedet, er omdannet til et

par vifter, der ligner fjer.Til højre under

brystskjoldet sidder dafniens ben. Midt i

dyret ses tarmen som en grøn stribe. Her

ligger alger, som er ved at blive fordøjet.

Dafnier er 1-2 mm store. De kan kendes på de to

antenner. De forskellige arter af dafnier har fra 4 til 6

par ben, der sidder under en skal. Dafnien bevæger

benene, så der strømmer vand forbi dens mund. Dafnien

lever af den føde, der er i vandet. Dafnien bevæger sig

også ved hjælp af vand-strømmen.

Dafniens antenner ender i en forgrening, der ligner

fjer. De hjælper dafnien med at holde sig svævende i

vandet.

Dafniers formering

En dafnie-hun kan på et år blive til ca. 3 millioner

dafnier! Det skyldes, at dafnier kan formere sig på to

22


måder, ukønnet og kønnet. Når dafnierne har gode

leve-forhold er der kun hunner. Disse hunner lægger

æg, der ikke er befrugtede. Æggene udvikler sig til nye

dafniehunner. Dette kaldes u-kønnet formering.

Hvis dafnierne får dårligere leveforhold, så vil hunnerne

begynde at producere hanner. Så kan der ske en

kønnet formering. Æggene fra en kønnet formering

klækker ikke med det samme. De kaldes hvile-æg. Når

leveforholdene igen er gode, så vil de klække.

Padder

Padder er dyr, som lever både på land og i vand. Frøer,

tudser og salamandre er padder.

Padder lægger deres æg i vand. Æggene har ingen skal.

De vil tørre ud, hvis de blev lagt på land. Haletudser,

som kommer ud af æggene kan kun leve i vand, fordi

de ånder med gæller. Voksne padder har lunger og kan

trække vejret på land.

Lille vandsalamander

Den lille vandsalamander er almindelig i Danmark.

Den er brunlig med mørke pletter og striber. Om sommeren

lever den lille vandsalamander i vand.

Salamandre er rovdyr. De æder dafnier, larver af myg og

andre små dyr.

Om efteråret lever vandsalamanderen mellem fugtige,

visne blade eller under en væltet træstamme. Sidst på

efteråret går den i dvale under en trærod eller gemt i

skovbunden. På land æder vandsalamanderen regnorme,

snegle og insekter.

23

Nyttige begreber

FERSKVAND

Befrugtet: et æg, hvor æg-cellen fra hunnen

er smeltet sammen med sæd-cellen

fra hannen.

Dvale: en tilstand med meget nedsat

stofskifte. Dyrene bruger ikke så meget

energi, når de sover. På den måde kan de

fx klare sig igennem en vinter.

Gælle: organ, der kan optage ilt fra

vandet. Fisk og haletudser har fx gæller.

Kønnet formering: formering med både

hun og han. De arvelige egenskaber fra

han og hun blver blandet. På den måde

bliver afkommet forskelligt fra forældrene.

U-kønnet formering: formering uden

befrugtning.


FERSKVAND

Salamanderhannen svømmer rundt om

hunnen og viser sine flotte farver. Herefter

parrer salamandrene sig.

Salamanderhun

der lægger æg

på et blad.

Yngletid

Om foråret får vandsalamandrene yngle-dragt. Hannen

bliver flottest. Han får en høj og takket kam langs ryggen

og på halen, og bugen stråler i mange farver.

Hunnen får en mindre kam og er mørkere i farverne.

Æglægning

Æggene lægges ét ad gangen på vandplanternes blade.

Når hunnen har lagt et æg på et blad, så folder hun

forsigtigt bladet sammen med bagbenene. Nu ligger

ægget godt beskyttet i et lille hylster.

24


Salamandrenes haletudser

Der kommer haletudser ud af æggene. Haletudserne er

rovdyr, som lever af små dyr. Efter en uge kommer der

to små knopper bag på hovedet. De bliver til forben.

En uge senere får haletudsen også bagben. Et par uger

senere begynder haletudsen at svømme op til vandoverfladen

for at snappe luft. Lungerne er nu ved at

udvikle sig. Haletudsen er nu ca. 3 cm lang, og den ligner

en voksen salamander.

Fjender

Der er mange dyr, der æder padder fx fisk, larver af

vandkalve, spidsmus og fiskehejre. Det er især haletudserne,

der bliver ædt. Derfor klarer de sig bedst i

vandhuller, hvor der ikke er fisk.

Padderne er blevet sjældne

Alle padder i Danmark er fredet, men det er tilladt at

samle æg og haletudser for at holde dem i akvarier på

skoler.

Alle arter af padder i Danmark er gået stærkt tilbage.

Vores landskaber har ændret sig, så padderne ikke

længere trives så godt. Før var der flere små marker og

enge med græs og vandhuller. I dag er mange af disse

vandhuller fyldt op for at få flere marker. Det er svært

for padderne at leve og yngle her.

25

FERSKVAND

Haletudser har mange fjender. Her er en

vandkalvelarve ved at æde en haletudse.

En voksen vandkalv kan ses s.14.

Mange af paddernes levesteder er forsvundet.

I et land med meget moderne landbrug

er der kun sjældent plads til vandhuller.


FERSKVAND

Rørsump med tagrør.Tagrørenes blade er

meget bøjelige, så de ikke brækkes af i vinden.

Nyttige begreber

Fler-årig: en plante, der vokser videre fra

de samme rødder flere år i træk.

Føde-kæde: række af dyr og planter,

som ædes af andre dyr, der igen ædes af

andre dyr osv. En fødekæde kan være

alge ➝ dafnie ➝ skalle ➝ gedde

Plante-bælte: område, hvor bestemte

planter vokser.

1. Hvid åkande har de flotteste blomster

blandt vilde planter i Danmark.

2. Gul åkande. Dens frø er fyldt med luft, så

de kan flyde på vandet. På den måde spredes

frøene.

3.Vandpileurt kan vokse både i vand og på

land.

Planter i stillestående vand

Rørsump

Plante-bæltet, hvor vandet er lavest, kaldes rør-sumpen.

Her vokser især tagrør, dunhammer og siv.

Flydebladsplanter

På lidt dybere vand findes flydeblads-planter. De har

deres rødder nede i bunden, og planternes blade flyder

på overfladen. En lang stilk forbinder rødderne med

bladene. Hos åkander kan denne stilk være 2-3 m lang.

Flydebladsplanter er fler-årige. Det er kun rødderne i

bunden, der overvintrer. Herfra sætter planten nye

blade næste forår. Hvis rødderne rives løs fra bunden,

vil de flyde. På den måde kan planterne sprede sig. De

mest almindelige flydebladsplanter i Danmark er gul

og hvid åkande og vandpileurt.

1

2 3

26


Rankegrøde

På dybere vand findes ranke-grøde. Planterne, der

vokser her, når ikke op til vandoverfladen. De skal

have klart vand, for at solens lys skal kunne nå ned til

dem. I rankegrøden findes planter som vandaks,

kransnålalger og rosetplanter.

Fødekæder

Hvem æder hvem? Sådan kan føde-kæder beskrives.

I næringsrige søer er der mange alger. Algerne gør vandet

grønt og uklart. Der vil være mange dafnier, som

lever af algerne. Dafnier er føde for fred-fisk. Derfor vil

der være mange skaller, brasen og andre fredfisk.

I en næringsfattig sø er vandet klart. Der er ikke er så

mange alger. Planterne, der vokser på bunden af søen,

vil klare sig godt, da der kan trænge sollys ned til dem.

I den næringsfattige sø vil der være færre fredfisk og

flere rovfisk end i den næringsrige sø.

27

Fotosyntese

FERSKVAND

Vandaks vokser i rankegrøden. Den største

del af plantens stængler og blade er under

vandet. De kan danne en hel skov, som er

levested for fisk og vandinsekter.

Kransnålalger hører

til rankegrøden.

De ses især i søer

med klart vand,

hvor solens lys

kan nå langt

ned i vandet.

En plante skal bruge sollys, vand, ilt,

kuldioxid og næringsstoffer for at kunne

leve. Det gælder både for planter, der

vokser på land og i vand. Planterne

bruger energien i solens lys til at danne

sukker og ilt. Planterne bruger sukker til

at leve af. Den proces, hvor planterne

danner sukker og ilt ved hjælp af solens

energi, kaldes for foto-syntese.


Græsstepper

28

“Her i højene var der bøfler. I mine unge

dage var jeg ikke var tilfreds, før jeg havde

skudt mindst et stykke vildt af hver af de

almindelige dyrearter i Afrika. Engang skød

jeg selv en stor bøffeltyr oppe i højene.

Senere hen, da jeg hellere ville se på vildtet

end skyde det, var jeg igen herude efter bøfler”.

Fra ”Den afrikanske Farm” af Karen Blixen.

Romanen blev senere lavet som film med titlen

”Mit Afrika”.

Karen Blixen (1885-1962) var en kendt dansk

forfatter. Hun skrev sin roman i 1937.

Dengang var det almindeligt, at storvildtjægere

skød mange dyr på en enkelt jagt. Det

var kun få, der ændrede holdning ligesom

Karen Blixen. De ville hellere se på dyrene end

skyde dem. I dag tager tusinder af mennesker

til Afrika for at se på dyrene. Vi behandler

altså dyrene på en anden måde i dag.


Hvad er en græssteppe?

Hvor findes græsstepper?

Hvilke dyr og planter fra græsstepperne kender I?

Hvordan passer disse dyr til livet på græsstepperne?

Hvad er naturbeskyttelse?

29


GRÆSSTEPPER

Nyttige begreber

Subtroper: klima-område, som findes

mellem troperne og de tempererede

områder.

Tempereret: ligger i et klimaområde,

som findes mellem polar-områderne og

de sub-tropiske områder.

Tilpasse: at passe bedst muligt til sine

omgivelser.

Troperne: et klimaområde omkring

ækvator. På hver side af det tropiske

område ligger subtroperne.

Tør-tid: en periode, hvor det ikke regner

ret meget.

Akacietræer på den afrikanske savanne.

Træerne står som regel spredt på de åbne

områder. Nogle steder kan de stå så tæt,

at man kalder det en skovsavanne.

De åbne vidder

Nogle steder i verden findes der store åbne områder,

hvor der næsten ikke vokser andet end græs. Man

kalder disse områder for græs-stepper. Der findes to

forskellige slags græsstepper – savanne og tempereret

græssteppe.

Savanne

Savanner findes i troperne og subtroperne. Der vokser

ofte få træer og buske på savannen. Savanner dækker

næsten halvdelen af Afrika, men der findes også store

områder med savanne i Australien, Sydamerika og

Indien.

Savanner findes altid, hvor der er varmt, og hvor det

regner meget. Det er ikke ligegyldigt, hvornår regnen

falder. Det må kun regne en del af året. Bagefter skal

der komme en periode med tørke. Hvis det regner hele

året, så kommer der skov i stedet for savanne.

Der er ikke ret meget næring i jorden på savannen.

Derfor kan græsser klare sig bedre end træer. Nogle

steder er der opstået savanne, fordi mennesker har fældet

skoven for at dyrke jorden. Når de holder op med

at dyrke jorden, er der så lidt næring tilbage, at der

ikke kan vokse træer. Derfor kommer der savanne.

Brand

Savannen brænder ofte i tør-tiden. Men det betyder

ikke så meget for planterne. De er tilpasset, så de kan

tåle brand. Selvom græsset brænder, overlever det. Rødderne

under jorden tager ikke skade. Græsset vokser

igen, så snart der kommer regn. Træerne kan også klare

en brand. Deres bark kan tåle ilden.

30


Tempereret græssteppe

De tempererede græsstepper findes i de tempererede

områder. Der vokser kun græs på disse græsstepper og

ingen træer og buske. Temperaturen skifter meget fra

sommer til vinter. Der er varmt om sommeren og koldt

om vinteren. Det regner ikke nær så meget som på

savannen. Der er også tørke og brande på den tempererede

græssteppe.

31

GRÆSSTEPPER

En flok elefanter, som er ved at rive store

baobabtræer i stykker for at få vand.

Baobabtræer har meget vand inde

i stammen for at kunne klare tørtiden.

Tempererede græsstepper

Tempererede græsstepper kaldes noget

forskelligt rundt om i verden.

Her er nogle eksempler:

Prærie: Nordamerika

Pampas:Argentina

Veldt: Sydafrika

Steppe: Rusland

Pusta: Ungarn


GRÆSSTEPPER

En stor flok kvæg på Argentinas pampas.

Græsfamilien

Der findes omkring 8.000 slags græs.

Men vi bruger kun nogle få af dem.

Til gengæld dyrker vi dem i stor stil.

Vi sår fx græs på plæner og fodboldbaner,

og en del af verdens vigtigste nytteplanter

er græsser. Det gælder fx de fire

korn-sorter hvede, rug, byg og havre,

men også planter som ris, majs, og

sukkerrør.

Det er som regel græssernes frø, som

vi udnytter. Nogle bliver malet til mel,

som igen bruges til brød.Andre frø, som

ris, koges og spises. Sukkerrør presses,

så man kan udvinde sukker af saften.

Jorden på den tempererede græssteppe er fyldt med

næring. I USA og Rusland dyrker man hvede i områder,

hvor der tidligere var græssteppe.

Mange steder har mennesker påvirket græsstepperne

kraftigt, fordi deres køer og andre husdyr græsser på

steppen. Dyrene bider græsset af. Hvis græsset ikke får

lov til at vokse ordentligt ud igen, kan det dø.

Der forekommer erosion, hvis der ikke er græs til at

holde på den sandede jord. Det vil sige, at jorden blæser

væk eller skyller bort, når det regner meget.

Steppens vilde dyr mister også deres føde, græsset.

32


Græs

Alle kender græs. Tænk bare på vores græsplæne i haven

eller på sports-pladsen. Men hvad er græs egentlig for

en slags plante? Hvordan kan det være, at græs kan

tåle at blive slået, ædt, trådt ned og brændt af?

Græsser kan kendes på deres “knæ”. Det er en bule,

som findes flere steder på stænglen. Det er knæene, der

gør, at græs kan tåle at blive slået, ædt eller trådt ned.

Knæene er nemlig græssernes vækst-punkter. Det vil

sige, at græs vokser fra knæene.

De fleste andre planter vokser i skud-spidserne. Hvis et

dyr bider skudspidsen af, skal planten danne et nyt

skud, inden den kan vokse videre. Det behøver græs

ikke.

De store pattedyr

Græsstepperne er levested for mange af verdens store

patte-dyr. I Nordamerika lever der store flokke af

bisonokser, og i Asien lever flokke af vildheste. Men

det er især i Afrika, at græsstepperne er fyldt med store

pattedyr. Det er for eksempel elefanter, giraffer, antiloper,

gazeller, løver, hyæner, bavianer og mange flere.

Langt de fleste pattedyr lever af græs, så der er rigeligt

med føde. Men dyrene æder ikke tilfældigt af føden.

De tager kun ganske bestemte dele af planterne. På

den måde deles føden imellem dyrene. Nogle dyr æder

især af buske og træer højt oppe. Giraffen kan med sin

lange hals æde af træernes kroner.

33

Nyttige begreber

GRÆSSTEPPER

Erosion: slid på jord og klipper på grund

af vand, vind eller is.

Skud-spids: spidsen af et skud og det

område, hvor planten vokser.

Vækst-punkter: de steder på planten,

hvor den vokser fra.

Et græs som

ikke er bidt ned.

Bladene vokser

ud fra græssets

knæ. Øverst i

stænglerne kan

man se aksene,

hvor græssets

frø sidder.


GRÆSSTEPPER

Giraffen er det dyr, der kan nå højest op

og æde af træer og buske. En voksen giraf

er 3-4 meter høj.

Geparden er verdens hurtigste rovdyr. Den

kan dog kun løbe meget hurtigt i kort tid.

Rovdyr og ådselædere

Der er mange dyr på den afrikanske savanne. Derfor

kan der også leve mange rovdyr. Det mest kendte rovdyr

er løven, som især jager om aftenen. Det er hunnerne,

der fanger byttet. Det er en stærk han, der leder en

løveflok. Han æder først af byttet, og til sidst bliver det

hunnernes og ungernes tur.

Geparden er et andet rovdyr på savannen. Den er slank

og kan løbe meget hurtigt. Et af de rovdyr, der ser mest

mærkelig ud, er den plettede hyæne. Den plettede

hyæne jager i flok om natten. Tidligere troede man, at

den plettede hyæne mest levede af ådsler. Men nu ved

man, at hyænerne som regel selv jager deres bytte.

Gribbe er fugle, der lever af ådsler. Det vil sige døde

dyr. Når gribbene svæver, bevæger de næsten ikke

vingerne. På den måde kan de undersøge store områder

for døde dyr uden at bruge ret meget energi.

34


De døde dyr ædes

Gribbene holder øje med hinanden, når de flyver. Når

en grib har fundet et ådsel på jorden, dykker den ned

til det. Det opdager de andre hurtigt og følger efter.

Snart er der en stor flok gribbe omkring det døde dyr.

Der er ofte fire forskellige arter af gribbe omkring et

ådsel. De største gribbe æder først.

Gribbene passer godt til deres liv som ådsel-ædere. De

har ingen fjer på halsen. Når de stikker hovedet ind i

ådslet er der ingen fjer, som bliver smurt ind i blod. Så

de skal ikke rense fjer bagefter.

35

GRÆSSTEPPER

Afrikanske gribbe omkring et ådsel.

Gribbenes kraftige næb er gode til at flænse

i døde dyr.

Nyttige begreber

Art: en gruppe af dyr. Dyr af samme art

kan får unger med hinanden, og ungerne

kan formere sig.

Bytte: et dyr der bliver jaget og ædt af

andre dyr.

Ådsel: dødt dyr.

Ådsel-ædere: kød-ædere, som lever

af dyr, der er døde af sig selv, eller som

er blevet dræbt af rovdyr.


GRÆSSTEPPER

Løvens syn er rettet fremad, så den ser

det meste med begge øjne på én gang.

Til gengæld dækker dens syn ikke så stort

et område.

Gazellens syn er rettet ud mod siderne.

Det betyder, at dens syn dækker et meget

stort område. Den ser ikke noget med

begge øjne på én gang.

Jagtsyn og flugtsyn

Løvens øjne sidder forrest på hovedet, så den kan se

fremad. Det er vigtigt for løven at kunne se et dyr

foran sig. Det er også vigtigt at kunne bedømme

afstanden til et bytte-dyr nøjagtigt. Syns-feltet fra de

to øjne lapper over hinanden. Løven kan bedømme

afstand helt præcist i den del af synsfeltet, hvor der er

overlapning. Sådan et syn kaldes for jagt-syn.

Det er vigtigt for en gazelle at få øje på et rovdyr så tidligt

som muligt. Gazellens øjne sidder på siden af

hovedet. Det betyder, at gazellen kan se længere ud til

siderne end løven. På den måde kan den hurtigere

opdage et rovdyr. De to øjnes synsfelter lapper ikke

over hinanden. Et sådant syn kaldes for flugt-syn.

Termitter

Termitter er sociale insekter ligesom alle myrer og

nogle bier. Hos de sociale insekter er dyrene meget

afhængige af hinanden. Her arbejder dyrene sammen

om at passe yngelen. Der er en arbejds-deling, hvor

sterile dyr arbejder for frugtbare dyr.

Der findes omkring 2.000 arter af termitter. De fleste

lever i troperne. De termitter, som findes på den afrikanske

savanne, bygger nogle meget høje termit-boer.

Der kan leve over hundrede tusinde termitter i et bo,

og boet kan holde i mange år.

I et termitbo findes fire forskellige slags termitter –

konge, dronning, soldater og arbejdere. Konge og

dronning er frugtbare. Soldater og arbejdere er sterile.

Kongen og dronningens opgave er at forsyne samfun-

36


det med nye dyr. I et termitbo findes der kun én konge

og én dronning. Kongens opgave er at befrugte dronningen.

Dronningen lægger enten befrugtede eller

u-befrugtede æg. Ubefrugtede æg bliver til hanner med

vinger. Befrugtede æg kan udvikle sig til nye dronninger,

soldater eller arbejdere.

Mange deles om arbejdet

Soldater kan være både hanner og hunner, men de er

alle sterile. De er blinde, men der er helt mørkt i boet,

så de har ikke brug for synet. Soldaternes opgave er at

beskytte boet. De kan kendes på deres store hoved og

kraftige kæber.

Arbejderne, som også er blinde, tager sig af resten af

arbejdet. De henter føde og vand. De fodrer de andre

37

GRÆSSTEPPER

Nogle arter af termitter bygger boer,

som rager højt op over savannen. De kan

være op til 7 meter høje.Termitboer består

af jord, spyt og lort, som blandes og bliver

hårdt som sten.

Nyttige begreber

Befrugtet: et æg, hvor æg-cellen fra hunnen

er smeltet sammen med sæd-cellen

fra hannen.

Flugt-syn: øjnene sidder på siden af hovedet,

så dyret fx gazellen kan se ud til

siderne. Dyret kan se et meget stort

område.

Frugtbar: at kunne formere sig.

Jagt-syn: et syn, der er godt til at bedømme

afstand. Øjnene sidder foran på

hovedet, så dyret kan se det dyr, det skal

jage.

Social: lever mange sammen i samfund

med en fast struktur.

Steril: kan ikke formere sig. Hvis fx et

menneske er sterilt, kan det ikke få børn.

U-befrugtet æg: æg, der ikke er befrugtet

med sæd fra en han.

Yngel: unger.


GRÆSSTEPPER

Termit-arbejder

Termit-konge

Termit-soldat

Termit-dronning

Jordsvinet har kraftige kløer, så det kan

bryde et termitbo i stykker. Jordsvinet har

også en meget tyk hud, så det ikke kan

mærke termitternes bid. Derfor kan det endda

finde på at lægge sig til at sove i et termitbo,

når det har ædt af termitterne. Jordsvinet

søger som regel føde om natten.

termitter og larverne, holder boet rent og reparerer

det. Termitter lever af cellulose. En af arbejdernes

opgaver er at hente dødt træ, som består af cellulose.

Termitterne kan ikke selv nedbryde cellulose. Men de

har nogle mikro-organismer i tarmen, der kan. De kan

nedbryde cellulose til sukker-stoffer, som termitterne

kan bruge.

Det meste af termitternes bo ligger under jorden. Den

del, der rager højt til vejrs, er et rør til udluftning. Det

forhindrer, at boet bliver for varmt.

Termitternes værste fjende er jordsvinet. Jordsvinet

kan rive boet op med sine kraftige kløer, og her hjælper

soldaternes angreb ikke meget. Mange af termitterne

overlever dog et angreb af et jordsvin, og boet bliver

hurtigt genopbygget.

38


Naturbeskyttelse og turisme

Det rige dyre-liv på savannen i Afrika tiltrækker mange

turister. Tusindvis af mennesker tager til lande som fx

Kenya, Tanzania og Sydafrika. Her ser de på de mange

forskellige pattedyr og fugle. Turismen betyder meget

for disse landes økonomi. Derfor er man selvfølgelig

interesseret i at bevare dyrene og deres levesteder. I de

fleste lande er der for længst blevet lavet reservater og

national-parker for at beskytte naturen. På den måde

har man kunnet beskytte dyrene, især mod kryb-skytter.

Det er ofte sådan, at de afrikanske lande ikke har

penge og mulighed for at beskytte deres natur godt

nok. Det kan betyde, at der ikke længere bliver så

mange dyr at se på. Hvis dyrene forsvinder, kommer

der ikke længere turister.

39

GRÆSSTEPPER

Turister kan komme meget tæt på

dyrene i en bil. Dyrene har vænnet sig til,

at mennesker i biler ikke er nogen trussel.

Her er det en løve.

Nyttige begreber

Cellulose: den vigtigste del i cellens

vægge hos planter. Cellulose gør cellevæggen

stærk, så den kan afstive og

beskytte cellen.

Kryb-skytte: et menneske, der ulovligt

skyder vilde dyr.

Mikro-organismer: levende væsener,

der er så små, at man kun kan se dem i

mikroskop.

Reservat: et område, hvor dyr og planter

kan være i fred.


Landbrug

Hvorfor har vi landbrug?

Hvilke former for landbrug kender I?

Hvilke miljøproblemer har landbruget del i?

Hvordan mener I, at man kan give dyrene

i landbruget endnu bedre vilkår?

40


LANDBRUG

Nyttige begreber

Konventionelt landbrug: landbrug, hvor

man gerne må bruge kunstgødning

og sprøjtegifte. De fleste landbrug er

konventionelle landbrug.

Kunst-gødning: gødning, der er lavet på

en fabrik.

Sprøjte-gifte: gift, der fjerner ukrudt,

insekter og svampe-sygdomme fra

planterne.

Økologisk landbrug: landbrug, hvor

man kun må bruge gødning fra dyr. Man

må ikke bruge sprøjtegifte, og dyrene

skal have god plads.

Jernalderbonden

ved Ålborg

I 2001 blev arkæologer færdig med at

udgrave et arkæologogisk fund ved

Ålborg.

I jern-alderen for 2000 år siden brændte

en lille gård ned. Gården brændte ned på

meget kort tid. Derfor stod alt på gården

som for 2000 år siden, da arkæologerne

begyndte udgravningerne.

I stalden havde jernalder-bonden 2 heste,

4 får, 1 gris, 7-8 køer og 1 hundehvalp.

Der har sikkert været flere dyr på marken.

Fårene i stalden var drægtige.

Derfor ved man, at gården brændte om

foråret.

Fra jæger til bonde

De første mennesker i Danmark levede af vilde dyr.

Menneskene tog på jagt. De fiskede, og de samlede

nødder og bær i naturen.

Menneskene lærte senere at dyrke korn og at holde

husdyr. På den måde sørgede man for, at man altid

havde mad nok. Hvis man havde mere mad, end man

kunne spise, så kunne den byttes væk for andre varer.

I dag er landbruget helt anderledes end i bonde-stenalderen

for 6.000 år siden. Landmændene dyrker 60%

af Danmarks areal.

Landbrug i Danmark

En landmand dyrker jorden med korn eller andre

planter. Landmanden kan også have stalde med køer,

svin eller andre husdyr. Fra dyrene får landmanden

kød, mælk eller æg. Mange landmænd vælger at arbejde

med kun en slags produktion fx grise eller malkekøer.

Nogle landmænd har konventionelt landbrug, og andre

landmænd har økologisk landbrug.

Konventionelt landbrug

I konventionelt landbrug bruger man kunst-gødning,

hvis man ikke kan få gødning nok fra dyrene.

Landmanden sprøjter marken med sprøjte-gifte, hvis

der er insekter, der æder planterne. Han sprøjter også

mod sygdomme i planterne og mod ukrudt. Husdyrene

skal ikke ud i fri luft. Dyrene skal have plads nok i staldene.

Det er der regler for.

42


Kødet fra dyrene og mælken må ikke indeholde for

mange medicin-rester, og korn og grønsager må kun

indeholde meget lidt sprøjtegift.

Kød, mel og grønsager fra det konventionelle landbrug

er billigere end varer fra det økologiske landbrug.

Økologisk landbrug

Økologisk landbrug er blevet mere almindeligt.

Mange mennesker vil gerne købe mad, der kommer fra

gårde, hvor dyrene har det godt, og hvor landmanden

ikke sprøjter gift på marken.

En økologisk landmand skal sørge for:

• Ikke at bruge sprøjtegifte

• Ikke at bruge kunstgødning

• At dyrene kan komme udenfor, og at de har god

plads i stalden.

Den økologiske landmand bruger kun gødning fra

dyr. Han må ikke sprøjte kornet mod ukrudt og

svampe-sygdomme. Han må heller ikke bruge gift til

at slå skadelige insekter ihjel med. Dyrene skal have

mere plads. De skal også kunne komme ud i det fri og

ligge i halm i stalden.

Folk køber især økologisk mælk, æg, ost, smør og

fløde.

43

Den økologiske landmand kan fjerne

ukrudtet med en børstemaskine.

Økologiske produkters

andel af salget i 2004

Mælk: ca. 20%.

Gulerødder: ca. 10%.

Kød: ca. 2%.

LANDBRUG

Landmanden sprøjter sin hvedemark flere

gange i løbet af sommeren. Han sprøjter

mod ukrudt, mod svampesygdomme og

måske mod bladlus.


LANDBRUG

Nyttige begreber

Orne: en han-gris

Race: dyr, af den samme art, der ligner

hinanden: Gravhund og schæferhund er

to forskellige racer, men de tilhører

begge to arten hund.

Hvorfor bliver man landmand?

De fleste landmænd kan godt lide deres arbejde fordi:

• De bestemmer selv på arbejdet.

• De får meget frisk luft, og de laver ikke altid det

samme.

• De er tæt på naturen.

• Det er rart at arbejde med dyr.

• Der er store maskiner, som er spændende.

• De rører sig meget.

Landmanden skal låne 5-15 millioner kroner for at

kunne købe en gård, og pengene skal betales tilbage.

Han tjener for lidt, hvis det regner for meget. Så rådner

kornet på marken. Han tjener også for lidt, hvis det

ikke regner nok. Så visner planterne på marken. Der

kan også komme insekter, der æder planterne, eller

planterne kan blive syge. Så får landmanden for lidt

foder til sine dyr, og han må købe foder, og det koster

mange penge. Hans dyr kan også blive syge, og dyrlæge

og medicin koster penge.

Landmanden skal altså være dygtig og lidt heldig, så

han kan betale de penge tilbage, som han har lånt for

at købe sin gård.

Svineavl

Fra vildsvin til tamsvin

Der er flere forskellige racer af tam-svin. De stammer

fra vild-svin i Europa og Asien. Man har haft tamsvin

i over 7.000 år i Asien.

Vildsvin lever i skove med søer og moser. De roder i

jorden med deres lange snude. De kan æde alt muligt, fx

planter og orme.

44


Svinets fordøjelsessystem

Svinet kan leve af mange slags føde.

Det er en alt-æder. Det æder græs, rødder,

frugter og nødder. Det æder også orme,

insekter, fugleunger og museunger.

Mund Spise-rør

Mave-sæk

Søerne (hunnerne) lever sammen i små flokke med

deres unger. En af de gamle hunner er leder i flokken.

Ornen (hannen) kommer ind i flokken, når det er

parrings-tid. Den må slås med de andre orner for at få

lov til at parre sig med søerne.

Søerne bygger en rede til deres unger. Reden er lavet af

grene og blade. En so får 4-12 små grise ad gangen.

Moderen gemmer ungerne i reden, mens de er små.

Hun passer godt på dem. De små grise er hos deres mor

et års tid, så finder de en ny flok at leve i.

Tamsvin opfører sig lige som vildsvin, hvis de kommer

ud i en skov. De har samme adfærd som vildsvin.

45

Tynd-tarm Tyk-tarm Ende-tarm

LANDBRUG

Vildsvinene finder mad om natten.

Om dagen ligger de i et mudderhul, hvis det

er varmt.


LANDBRUG

Duroc

Hampshire

Yorkshire

Dansk landrace

Fire almindelige svineracer i Danmark.

Alle fire svin er søer.

Svinefarmen

Vi producerer over 25 millioner svin om året i

Danmark. En svinefarm er stor. Den er delt op i flere

afsnit.

Tal om svin

Besætningsstørrelse 1990 2000 2010*

1-249 søer 19.977 6.208 1.400

250-499 søer 373 1.163 1.250

Over 500 søer 53 328 750

Svinefarme i alt 20.405 7.699 3.400

Gennemsnit på en farm 44 141 328

Søer i alt 904.000 1.083.000 1.113.000

*Forventede tal

Søerne skal gøres drægtige

Søerne skal gøres drægtige. Det sker i løbe-afdelingen.

Når søerne kommer i brunst, kan landmanden inseminere

dem. Sæden løber fra en lille plastic-flaske ind i

soens livmoder. Søerne bliver altså kunstigt befrugtet.

Søer i store flokke

Mens søerne er drægtige, går de løse i nogle store stalde.

De går sammen med andre søer og roder i halmen. Det

er et mere naturligt liv, end når de er bundet.

En so er drægtig i 114 dage, altså i 3 måneder, 3 uger

og 3 dage.

46


47

LANDBRUG

Landmanden inseminerer en so. Sæden kommer

fra flasken ind i soens livmoder.

De drægtige søer går sammen i en stor

stald. Der er en rangorden blandt søerne.

Nogle søer bestemmer over de andre.

Nyttige begreber

Drægtig: når dyr er drægtige, skal de

have unger.

Inseminere: at overføre sæden til hunnen,

fx med en lille plastic-flaske. Det kaldes

også kunstig befrugtning.

Løbe-afdelingen: den del af svine-stalden,

hvor soen gøres drægtig. At løbe en so

betyder at gøre den drægtig.


LANDBRUG

Gulvet er et metalnet.Afføring og urin falder

ned igennem. Dyrene får ikke halm, det vil

stoppe gulvet til.

Nyttige begreber

Fare: når en so skal føde, siger man, den

skal fare.

Kastrere: man fjerner testiklerne hos

hannen.

Soen skal fare

Når soen skal fare, så kommer hun hen i fare-stalden.

Når en so farer, føder hun sine grise. Soen står i en

boks, hvor der ikke er meget plads. Hun kan kun rejse

og lægge sig og gå lidt frem og tilbage. De små grise

ligger for sig selv under en varme-lampe.

En so får normalt 10-12 grise. Hun føder to gange om

året. Nogle (5-15%) af de små grise dør, mens de er små.

Man klipper de små grises tænder, så de ikke bider hul

i soens patter. Nogle landmænd klipper også det yderste

af de små grises haler. Så kan de ikke bide hul i

hinandens haler. De små hangrise bliver kastreret, så

kødet ikke får orne-lugt. Kød fra orner kan lugte og

smage grimt.

48


Smågrisene tages fra soen

De små grise bliver nemt syge. De skal have varme og

fugtig luft for at klare sig. De kommer over i en klimastald.

Her er varm og fugtig luft, og de små grise vokser

hurtigt. Det er dyrt at varme en klimastald op.

Derfor går de små grise tæt. Nogle steder går grisene

på hylder, den ene etage oven på den anden.

Grisene vokser hurtigt

De små grise vokser med ca. 2,5 kilo om ugen. Efter

fem uger skal de over i slagte-svinestalden. Her lever de

i store bokse. Der er 12-14 svin i hver boks. Når de er

5-6 måneder gamle, vejer de ca. 100 kilo, og de skal

slagtes.

49

Dyreværnsloven

LANDBRUG

De små grise er lige taget fra soen.

Landmanden passer dem godt. Han ved at

de er meget sarte.

Vi har en lov, der beskytter dyr i

fangenskab, og man kan idømmes bøde

eller fængsel, hvis man overtræder den.

I loven står bl.a.:

Paragraf 1

Alle dyr skal behandles forsvarligt og

beskyttes bedst muligt mod smerte,

lidelse, angst, varigt mén og væsentlig

ulempe.

Paragraf 2

Enhver, der holder husdyr, skal sørge

for, at de huses, fodres, vandes og passes

under hensyn til deres fysiologiske,

adfærdsmæssige og sundhedsmæssige

behov i overensstemmelse med

anerkendte praktiske og videnskabelige

erfaringer.

Søerne står i båse her. De skal insemineres,

når de kommer i brunst.


LANDBRUG

Grisenes foder er mest knust byg.

Svin, der bliver bruset over med vand.

Det kan være svært for svin at komme af

med varmen.

Nye stalde

Svin vil gerne rode i jorden. I naturen lever de i små

flokke, og søerne vil gerne bygge reder til deres unger.

Svin kan godt lide at køle sig af i mudder-huller. Det

kan de ikke i de moderne stalde. Der er nemlig ikke

noget halm og ikke ret meget plads.

I dag bygger man stalde, hvor der er halm på en del af

gulvet, så grisene kan rode og ligge i det. Man laver

også stalde med brusere, så grisene kan blive kølet af

om sommeren.

Et frit liv på marken – frilandsgrise

Frilands-grise lever på marken. Hver so har en hytte,

hvor hun bygger rede, før hun skal fare. Soen har sine

små grise omkring sig i længere tid end de søer, der

lever i stalde. Hun går ude på marken sammen med

andre søer og deres unger.

Når små-grisene er store nok, så bliver de sat ind i en

stald. De skal kunne komme ud i det fri, og de skal

kunne røre sig.

Det er dyrt at have frilandsgrise, fordi landmanden

ikke kan have så mange svin. Det er også et større

arbejde at passe dem. Derfor er kød fra frilandsgrise

dyrt. Økologiske grise lever på samme måde som frilandsgrise,

men deres foder skal være økologisk.

Frilandsgrise og økologiske grise kan tilfredsstille

deres behov for:

• at leve i en flok

• at æde halm, hø, græs og rødder

• at bade i mudder, når det er varmt

50


• at rode efter orme og rødder i jorden

• at bygge rede til ungerne.

Behandler vi dyrene godt nok?

Dyr kan ikke fortælle os, om de har det godt eller dårligt.

Men man kan undersøge det på andre måder. Hvis

dyrene er stressede, har de mange stress-hormoner i

blodet. Det kan forskerne måle.

Dyr bliver nemt syge, hvis de har det dårligt. Det kan

vi også undersøge.

Dyr opfører sig tit mærkeligt, hvis de har det dårligt.

En hest, der hele tiden bider i heste-boksens sider, har

det ikke godt. Høns, der piller fjerene af sig selv og af

de andre høns, har det også dårligt. De opfører sig

unormalt. Det kan skyldes, at de lever under forkerte

forhold.

51

LANDBRUG

Der er hegn omkring frilandsgrise. Grisene

må ikke komme ud, og rovdyr må ikke

komme ind. Nogle gange tager ræve de små

grise.

Nyttige begreber

Stress-hormoner: stoffer, der findes

i blodet, når et dyr eller menneske er

stresset.


LANDBRUG

Dansk svinekød sælges til mange lande i hele

verden. I mange lande i Asien er svinekød

luksusmad.

Nyttige begreber

Gylle: afføring og urin fra dyr.

Svineproduktion i fremtiden

I Danmark er der ca. 6.000 landmænd, der har svin (år

2008). De producerer mange svin (se tabel side 46).

Landmændene skal have meget jord, som de kan sprede

gyllen fra svinene på. Der må ikke spredes for meget

gylle. Så kan planterne ikke nå at bruge al gyllen, og

det siver ned i grund-vandet og ud i søer og have. Om

vinteren må der ikke spredes gylle på markerne. Planterne

gror ikke om vinteren, og så kan de ikke optage

gyllen.

52


Kvægavl

Fra urokse til tamkvæg

Den tamme ko stammer fra uroksen. Uroksen levede

engang i Europas skove. Nogle af dem blev tamme, og

de blev til husdyr. Den sidste urokse døde i Polen i

1627.

Bønderne brugte okserne til at trække vogne og plove.

Senere blev mælken og kødet fra okserne det vigtigste.

Koens maver

Koen er en drøv-tygger ligesom fx geder, får, giraffer,

hjorte og kameler. Deres maver er delt i tre dele:

for-mave, mellem-mave og bag-mave.

Drøvtyggere kan leve af græs, hø og halm. Mennesker

kan slet ikke fordøje græs, hø eller halm.

53

LANDBRUG

Urokse. En tyr kunne blive næsten 2 meter

høj, og den kunne veje næsten 1 ton.

En landmand fra Ecuador bruger okser til at

trække ploven.


LANDBRUG

Koens førdøjelsessystem

Mund

Spise-rør

Koen er god til at fordøje græs og hø.

Drøvtyggere tygger ikke føden, når de

æder. Det er en fordel for de vilde dyr.

De kan æde hurtigt, mens de er ude på det

åbne græs. Her er det farligt for dem at

være, fordi rovdyrene kan se dem.

Når drøvtyggerne har fyldt vommen,

finder de et sted, hvor de kan skjule sig.

Her lægger de sig og tygger maden grundigt.

(For-mave)

Net-mave Blad-mave

(Mellem-mave)

Vom Tyk-tarm

Løbe

(Bag-mave)

Formaven

Formaven består af vommen og net-maven. Netmaven

er meget foldet på inder-siden. Når koen æder, kommer

føden ned i vommen. Der er mange bakterier i vommen.

Bakterierne starter med at nedbryde føden.

Når koen har ædt nok føde, så begynder den at tygge

drøv. Den gylper føde-boller op fra vommen. Koen tygger

føden grundigt, og synker den igen. Nu er føden

helt flydende.

Mellemmaven

Føden løber nu ned i mellemmaven, som også kaldes

blad-maven. Her opsuges der vand fra føden.

54

Ende-tarm

Tynd-tarm


Bagmaven

Føden løber videre ind i bagmaven, som også kaldes

løben. I løben er der mave-syre og fordøjelses-enzymer.

De nedbryder føden endnu mere. Føden løber videre

fra bagmaven ud i tynd-tarmen. Nærings-stofferne i

føden optages i blodet. Resterne af føden løber videre

ud i tyk-tarmen.

I tyktarmen opsuges der vand fra føden. De sidste

rester kommer ud i ende-tarmen og bliver til kokasser.

Arbejde med kvæg

Køerne er i stalden om vinteren. Om sommeren er

mange køer ude på græs. Køerne fodres med halm, hø

og ensilage. De får også kraft-foder. Kraftfoder er korn,

soja-bønner og ærter.

I de gammeldags kostalde står køerne bundet, men i de

moderne stalde går de frit rundt.

Malkning af køerne

Køerne skal malkes 2-3 gange om dagen. Det er et stort

arbejde. Derfor bliver det mere og mere almindeligt at

bruge malke-robotter.

Når koen vil malkes, så går den ind i malkerobotten,

som vasker koens fire patter. Malke-maskinen med de

fire patte-kopper bliver sat på koens patter. Malkemaskinen

starter, og mælken malkes ud. Når al mælken

er malket ud, stopper malkemaskinen, og den trækkes

væk fra koen.

Køerne har halsbånd på, og her sidder en micro-chip.

Derfor kan malkerobottens computer fortælle, hvor

55

1

2

LANDBRUG

1. Her er en gammeldags kostald. Køerne

er bundet hele vinteren. Om sommeren

kommer de ud på græs.

2. Her er en moderne kostald. Køerne får

mere motion. Derfor får de ikke så mange

sygdomme i ben og klove. Landmanden skal

bruge meget halm, så køerne ligger tørt.

Nyttige begreber

Ensilage: er græs eller andre grønne

planter, der er pakket i plastic, som er

helt lufttæt. Der udvikles syre, som

holder planterne friske.

Fordøjelses-enzymer: stoffer, der nedbryder

føden. Det vil sige, at enzymerne

deler maden i mindre dele.

Kraft-foder: ærter, korn og majs. Foder

der er meget næring i.

Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige

for at svampe, bakterier, planter

og dyr kan leve og vokse.


LANDBRUG

Køerne tygger drøv, og føden bliver blandet

med spyt.

Koen kan selv bestemme, hvornår den

vil malkes. De fleste køer vil gerne malkes

3-4 gange i løbet af et døgn.

Nyttige begreber

Inseminør: en, der sprøjter sæd ind i

livmoderen på et dyr.

Kejsersnit: en fødsel, hvor ungen bliver

født ved, at der skæres hul i morens mave.

tit en ko bliver malket, og hvor meget mælk den giver.

En ko giver cirka 35 liter mælk om dagen. Når koen

skal føde en kalv, bliver hun ikke malket i en måned,

inden hun skal føde. Det er fordi, hun skal bruge

meget næring til sit foster.

Køerne skal befrugtes

I gamle dage havde man en tyr i landsbyen. Tyren gjorde

køerne drægtige. I dag kommer inseminøren ud til

gården. Han har frosset sæd med i en fryseboks.

Sæden tages ud og bliver tøet op. Inseminøren sprøjter

sæd ind i koens livmoder, og hun bliver drægtig. En

særlig god tyr kan blive far til mange kalve. En portion

sæd fra en tyr kan befrugte flere hundrede køer.

Når dyrene bliver syge

Køerne bliver let syge. Det er fordi deres krop bliver

presset. De skal lave meget mælk, og derfor får de tit

yver-betændelse. Så kommer dyrlægen, som giver det

syge dyr medicin. Når en ko får medicin, må man ikke

sælge dens mælk.

Nogle gange er det svært for en ko at føde sin kalv. Så

kan dyrlægen lave et kejsersnit. Det vil sige, at kalven

bliver født ved en operation, hvor dyrlægen skærer hul

på koens mave.

Køer hviler meget

Køerne ligger meget ned og tygger drøv. De ligger i

mere end 14 timer i døgnet. Derfor er det vigtigt for

dem at ligge blødt og behageligt. De vil helst ligge på

en tyk måtte af halm eller på en blød gummimåtte.

56


Køerne kælver

Når koen har født sin kalv (kælvet), slikker hun den

grundigt. Så rejser kalven sig og finder koens patter.

Den drikker den første mælk, som hedder rå-mælk. Det

er vigtigt, at kalven får denne mælk. Den indeholder en

masse stoffer, som gør at den lille kalv ikke bliver syg.

Efter en dag eller to tages kalven væk fra koen.

Horn kan gøre skade

Der er altid en fører-ko i en flok køer. Hun går forrest

og bestemmer, hvor de skal gå hen. Køerne stanger

hinanden, når de kæmper om at blive førerko. Hvis

køerne har horn, kan de skade hinanden. Derfor fjerner

man hornene på de små kalve. De bliver lokal-bedøvet

af dyrlægen, som brænder de små horn væk med et

brænde-jern.

Hvad sker der med mælken?

Mælken kommer på mejeriet, hvor den bliver pasteuriseret.

“Pasteuriseret” betyder, at man varmer mælken

op til 75°C. Så dør alle sygdoms-bakterierne. I gamle

dage skete det, at sygdomme blev spredt gennem mælken.

Hvis køerne havde kvæg-tuberkulose, så kunne de

smitte mennesker. Hvis en malke-pige havde en betændt

byld på fingeren, kunne mælken blive forurenet, og

mange mennesker blev syge.

57

Mælk

LANDBRUG

Mælk består af: ca. 87% vand, ca. 4% fedt,

ca. 4% protein og ca. 5% mælke-sukker.

Mælk indeholder både mineraler

og vitaminer.

Kalcium og fosfor er mineraler, som er

vigtige for dannelsen af knogler.

Yoghurt

Når man laver yoghurt, bruger man

nogle bestemte bakterier. Bakterierne

lever af den sukker, der er i mælken.

De laver et stof, der kaldes mælke-syre.

Bakterierne tilsættes den lunkne mælk.

Efter 12-24 timer er mælken blevet til

yoghurt.

Mælkesyren gør mælken mere tyk, og

giver yoghurten dens syrlige smag.

Man brænder de små horn væk med et

brændejern. Så vokser hornet ikke mere.

Kalven skal bedøves, før man fjerner

hornene.


LANDBRUG

Charolaiskvæg holdes kun for kødets skyld.

Charolaiskøer malkes ikke. De går sammen

med deres kalve, som patter hos dem et

helt år. Charolaiskvæg er store og meget

kødfulde dyr.

Skotsk højlandskvæg er en anden kødrace.

De er små og meget hårdføre dyr. De kan

klare sig med magert foder, og de kan

gå ude i al slags vejr. Skotsk højlandskvæg

bruges til naturpleje. De græsser på områder,

hvor man ønsker at holde bevoksningen

nede, fx på heder og på enge.

Kødkvæg

Nogle slags kvæg har man kun for kødets skyld. De

kaldes kødkvæg, og de går tit ude hele året. Kalvene

går sammen med deres mødre, og der går ofte en tyr i

flokken. Tyren parrer sig med køerne, så de bliver

drægtige.

Det er nemt at passe kødkvæg. Nogle landmænd har

kødkvæg som en hobby. Kødkvæget sørger for, at der

ikke gror træer og buske på markerne, og landmanden

får noget rigtigt lækkert kød.

Planteavl

Det begynder i jorden

Landmandens jord skal være god for planterne:

• Jorden skal være luftig, så planternes rødder får ilt.

• Jorden skal også kunne holde på regnvandet, så der

er vand til planterne.

• Jorden skal indeholde u-organiske næringsstoffer,

som planterne kan vokse af.

• Jorden skal indeholde mange bakterier, som kan

nedbryde gødning fra husdyrene.

• Landmanden laver markarbejde på sin jord, så jorden

er så god for planterne som muligt. Han pløjer og

harver, og han sår frø, der kan blive til store planter.

Uorganiske næringsstoffer i jorden

De vigtigste næringsstoffer er:

• Nitrogen

• Fosfor

• Kalium

De er nødvendige, for at planterne kan gro. Landmanden

kan gøde jorden med kunstgødning eller med

58


husdyr-gødning. NPK-gødning er kunstgødning, som

indeholder nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K).

Landmanden kan også sprede gødning fra dyrene. Husdyrgødning

og gylle er afføring og urin fra dyr. Det

indeholder også næringsstoffer til planterne.

Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning.

De skal bruge husdyrgødning. Planterne kan ikke bruge

husdyrgødningen direkte. Den skal nedbrydes af

bakterier, før planterne kan få fat i næringsstofferne.

Der er flest bakterier, når det er varmt. Derfor skal

landmanden køre husdyrgødningen ud på marken,

når det er varmt. Planterne vokser også mest, når det

er varmt. Så har de brug for næringsstofferne.

Økologiske landmænd

Deri alt er ca. 60 000 landmænd i Danmark.

De 4000 af dem er økologiske landmænd.

I Danmark er det samlede areal med landbrug

ca. 2550 00 hektar. De ca. 180 000 hektar er økologisk dyrket.

Årstal 1992 1996 1999 2001 2002

Økologiske landbrug 675 1.050 2.228 3.525 3.592

Hektar økol. dyrket 10.446 17.032 44.102 131.986 178.361

Overgødskning af jorden

Hvis man kommer for meget gødning ud på marken,

så løber det med vandet ud i søer, åer eller i havet.

Næringsstofferne kan også sive ned i grundvandet.

59

Nyttige begreber

LANDBRUG

Husdyr-gødning: urin og afføring fra dyr.

Gylle er en slags husdyrgødning.

Nedbrydning: en proces, hvor stoffer

bliver lavet til mindre dele. Når fx et træ

dør, nedbrydes det langsomt til mindre

dele.Til sidst ender det med at blive til

jord.


LANDBRUG

Forurening af grundvandet

Grundvandet bliver forurenet, hvis rester af gift trænger ned i jorden.

Næringsstoffer fra gødningen kan også sive ned i grundvandet.

Mange brønde med drikke-vand må lukkes, fordi de er blevet forurenet.

Traktor der sprøjter en mark

Gylle-tank med husdyr-gødning Vand-værk

Nedsivning af gift-rester Nedsivning af nitrat

Drikkevands-boring

Grundvand

Før i tiden gødede landmændene for meget. Det gav

problemer med nedsivning af for mange næringsstoffer

i vandet.

Man lukker brønde med drikke-vand, hvis der er for

mange næringsstoffer i. Planter i søer og åer vokser alt

for meget, hvis der er mange næringsstoffer. De grønne

alger i vandet vokser især meget. Når planterne dør, så

lægger de sig på bunden. Her rådner de døde planter.

Når de rådner, bruger de ilt, og dyrene bliver kvalt,

eller de må finde andre steder at leve.

60


Afgrøder

I Danmark dyrker man fx byg, kløver, havre, raps, rug,

hvede, roer og kartofler. Det har man dyrket i mange

år, men i dag dyrker man også majs.

En økologisk landmand dyrker tit kløver, fordi det

virker som gødning på hans mark.

Majs

Majs kommer fra Mexico. Det dyrkes især i Amerika,

men i dag dyrker man også majs i Danmark. Det er fordi,

man har fået nye sorter, som kan tåle det kolde klima.

Majs er store planter, der kan blive 2-3 meter høje.

Deres frø sidder i majskolber. Majs bruges som foder

til dyrene.

Man høster hele planten og snitter den i små stykker.

Majsstykkerne pakkes ind i plastic, og her bliver den

til ensilage.

Majs er let at dyrke, og den giver meget foder til dyrene.

Byg

Byg er en slags græs ligesom majs, hvede og ris. Der bliver

dyrket meget byg i Danmark. Det bruges som foder

til svinene, og man laver malt til øl-brygning af byg.

Der er to slags byg: vinter-byg og vår-byg. Vinterbyg

bliver sået om efteråret. Den spirer, og de små planter

står på marken hele vinteren. Når det bliver forår, så

vokser vinterbyggen videre, og den bliver høstet sidst

på sommeren.

Vårbyg sås om foråret og høstes sidst på sommeren.

61

LANDBRUG

Majsen høstes med en finsnitter.

Hele planten slås af og snittes. Når høsten

er kørt hjem på gården, gemmes den som

vinterfoder til køerne.

Nyttige begreber

Malt: byg, der er spiret og tørret.

Malt bruges til at brygge øl.

Sorter: racer hos planter kaldes sorter.

Ensilage: er græs eller andre grønne

planter, der er pakket i plastic, som er

helt luft-tæt. Der udvikles syre, som

holder planterne friske.


LANDBRUG

1. Byg er en græsart ligesom majs. Hos græsserne

er det vinden, der bestøver blomsterne.

Byggens blomster er små og svære at se.

De behøver ingen store, farvede kronblade til

at lokke insekterne til.

2. Rapsen bliver bestøvet af insekter.

De store gule kronblade virker som reklameskilte,

der viser insekterne, hvor der er

nektar og pollen at hente.

Nyttige begreber

Kvælstof: et vigtigt nærings-stof for

planter. Dvs. et stof, som planterne skal

have for at vokse.

Foto-syntese: planterne laver sukker, når

solen skinner på dem. Planterne bruger

vand og kuldioxid til at lave sukker

og ilt.

1 2

Raps

Raps har gule blomster. Man kan se dem i maj-juni

måned. Raps hører til korsblomst-familien. Blomsterne

skal bestøves af insekter. Bierne er gode til at bestøve

raps. Rapsens frø indeholder cirka 45% olie. Olien kan

bruges som mad-olie eller til margarine. Raps-olie er

sundt, og det indeholder vitaminer.

Der laves også forsøg med at bruge olien som brændstof

til biler. Når olien er presset ud af frøet, kan man

bruge resterne som foder til husdyr.

Kløver

Man dyrker rød-kløver og hvid-kløver. Rødkløver har

røde blomster, og hvidkløver har hvide blomster. Kløver

hører til ærteblomst-familien.

Kløver kan gøde marken med kvælstof (nitrogen) fra

luften. Kløver har nogle små knolde på rødderne. Inde

i knoldene er der bakterier, som kan optage kvælstof

fra luften.

62


Når rødderne dør, bliver kvælstoffet i jorden. Det

kvælstof kan gøde de næste planter, der bliver sået på

marken.

Kløver er vigtig for de økologiske landmænd. De må

ikke bruge kunstgødning, og de har ikke altid så

meget husdyrgødning.

Bekæmpelse af skadedyr,

ukrudt og sygdomme

Den konventionelle landmand sprøjter mod skadedyr,

ukrudt og sygdomme. Gift-stofferne virker på forskellige

måder. Når man fx sprøjter mod ukrudt, kan

ukrudts-planterne ikke lave foto-syntese, og de dør.

Giftstofferne mod skadedyr virker også på forskellige

måder. Engang brugte man bladan. Det var giftigt for

alle dyr og mennesker. Bladan lammer nerve-systemet.

Mennesker får helt små pupiller, de kaster op og får

svært ved at trække vejret. Hvis mennesker har fået

meget bladan, kan de få kramper, miste bevidstheden,

og de kan dø.

Man bruger stadig bladan i u-landene, og mange

arbejdere dør af det.

I Danmark bruger vi giftstoffer, der kun virker på

insekter, men som bliver længere i naturen.

Der kan være rester af gift i de planter, som vi dyrker.

Der kan også sive rester af gift ned i vores grundvand.

Man ved ikke, hvordan giften virker på langt sigt.

63

LANDBRUG

Kløver bestøves af insekter ligesom raps.

Honningbier og humlebier er gode til at

bestøve kløverblomster. De har lange

sugesnabler, der kan nå ned i blomsterne,

der har form som et rør.

Knold med bakterier

På kløverplantens rødder sidder små runde

knolde med knold-bakterier. Bakterierne kan

opfange det kvælstof, der er i luften omkring

rødderne. Bakterierne giver kvælstoffet til

kløverplanten.

Kløverplanten bruger kvælstoffet til at

opbygge proteiner. Planten giver sukker til

bakterierne, som de kan leve af.


LANDBRUG

En snyltehveps lægger æg i en bladlus.

Larven, der kommer ud af ægget, æder

bladlusen.

En landmand kører med en strigle. De små

fingre af metal ødelægger ukrudtsplanterne

Modsatte side: De to slags landbrug ser

næsten ens ud. Men der sprøjtes ikke på

et økologisk landbrug. Der er flere lærker

og agerhøns på økologiske landbrug, måske

fordi der er mere føde for dem her.

Den økologiske landmand må ikke sprøjte med gift.

Han må håbe på, at skadedyrene bliver ædt af deres

naturlige fjender. Det kan fx være rovmider og snyltehveps.

Den økologiske landmand må ikke sprøjte mod ukrudt,

men han kan fjerne noget ukrudt med en strigle. En

strigle er et redskab, der river de små ukrudts-planter

op af jorden. Man sætter den bag på en traktor. Den

ødelægger de små ukrudtsplanter, men de større kornplanter

kan godt tåle striglen.

Sædskifte

Sæd-skifte vil sige, at landmanden ikke sår den samme

slags planter på marken to år i træk. Han laver en sædskifte-plan.

Den kan på et mark-stykke se sådan ud:

1. år: kløver

2. år: byg

3. år: havre

4. år: græs

5. år: kløver

Sædskiftet fortsætter ved, at planen året efter rykker

en mark. Marken bliver sået til med en ny slags plante.

Kløver er vigtigt, fordi det samler kvælstof fra luften.

Det kvælstof optages af de næste planter, der sås i jorden.

De forskellige planter har brug for forskellige næringsstoffer,

og hvis man skifter mellem planterne, bliver

jorden ikke udpint. Svampe-sygdomme og skadedyr

kan heller ikke ligge i jorden og smitte planterne fra

det ene år til det andet.

64


Konventionel planteavl

Økologisk planteavl

65

LANDBRUG


Biavl

66

Thomas Hansen parkerer bilen ved marken

med hvidkløver. Thomas er biavler

og skal ind for at se til bifamilierne.

Inden han går ind til bistaderne, skal

han have sit arbejdstøj på. Det er en hvid

dragt med en hat, der har net hele vejen

rundt om hovedet. Han skal også have

tændt op i røgpusteren. Han tænder ild

til en gammel sæk, og lægger den ned i

røgpusteren. Når Thomas trykker på

håndtaget, begynder det at gløde og der

kommer en masse røg.

Thomas løfter forsigtigt taget af et

bistade. Nu kan han kigge ned til tavlerne.

Bierne er helt rolige. Tavlerne løftes

op én ad gangen. Han skal se, hvor meget

honning der er i dem. Når tavlerne løftes

op, puster Thomas lidt røg ned i bistadet.

Det får bierne til at falde til ro. De

tror, at der er skovbrand og skynder sig

at fylde maven med honning. Så har de

noget at leve af, hvis de bliver nødt til at

flygte. En bi med fyldt mave er meget

rolig og stikker ikke.

Thomas kan se, at bierne arbejder godt

og flyver i en lang række ud og ind af

bistadet. Halvdelen af tavlerne er fyldt

med honning. Om en uge kan Thomas

begynde at høste af honningen.


Hvilken dyregruppe hører bier til?

Honningbien er et husdyr.

Hvordan ligner den andre husdyr, og hvordan er den forskellig?

Hvorfor holder mennesker bier som husdyr?

67


BIAVL

Nyttige begreber

Nektar: et sødt stof, der dufter godt.

Planterne udskiller nektar, og kan på

den måde tiltrække smådyr. De små dyr

hjælper med at bestøve planten.

Pollen: kaldes også for blomster-støv.

Pollen er de hanlige køns-celler hos

blomster. Inde i de små pollen-korn ligger

der en sæd-celle, som skal befrugte

en æg-celle i hun-blomsten.

Race: dyr, af den samme art, der ligner

hinanden. Gravhund og schæferhund er

to forskellige racer, men de tilhører

begge to arten hund.

Sociale dyr: dyr, som lever sammen i et

samfund, der er opbygget efter en fast

struktur.

Steril: kan ikke formere sig. Hvis fx et

menneske er sterilt, kan det ikke få børn.

Tavle: en firkantet ramme af træ med

små sekskantede rceller. Her lægger bierne

deres æg eller gemmer deres honning.

U-befrugtet: når hunnens æg ikke er

befrugtet med sæd fra en han.

Gamle husdyr

Mennesker har kendt til biavl i mange år. Før i tiden

var frugter og honning de eneste søde fødevarer, man

kendte. Der findes mellem 25.000 og 30.000 forskellige

arter af bier i verden. De bier, der bruges til produktion

af honning i Danmark, er en blanding af 3-4 racer. Der

er kun én race, der hører hjemme i Danmark, og det er

den brune bi.

Bisamfundet

Bier er insekter ligesom myrer og termitter. De er

sociale dyr. Deres samfund har en helt fast struktur.

Samfundet består af en dronning, nogle droner (hanner)

og mange arbejdere. Dronning og arbejdere er alle

hunner. Arbejder-bier er i modsætning til dronningen

sterile.

Bierne lever det meste af deres liv på nogle tavler, der er

bygget op af mange sekskantede celler. Dronningen

lægger æg, der kan blive til nye bier. Hun kan lægge op

til 3.000 æg på et døgn. Dronningen udskiller nogle

dufte, der er med til at styre samfundet. Med duftene

kan hun fx holde bierne samlet i samfundet eller i en

sværm.

Arbejderbierne har mange forskellige opgaver. Det er

deres alder der bestemmer, hvilken opgave de har.

Opgaverne kan være pleje af yngel eller pasning og

fodring af dronningen. De samler også nektar og pollen.

På figuren side 69 kan man se, hvilke opgaver en arbejderbi

har i løbet af livet.

Dronerne skal kun flyve ud og finde u-befrugtede

hunner og parre sig med dem.

68


Arbejderbi

Tværsnit af bi

Trachéer

Ende-tarm

Tynd-tarm

Honningmave

For-tarm

Drone

Luft-sække

Spise-rør

Dronning

Luft-sæk

Mund

69

Arbejderbiens liv

Aktiviteter i boet

Rensning

af celler

Yngelpleje

Pasning af

dronning

Modtagelse

af nektar

Rensning

af boet

Pakning af

pollen

Tavlebygning

Aktiviteter udenfor boet

Ventilering

Vagt

Fødeindsamling

BIAVL

Biens alder i dage 10 20 30

Tværsnit af bi, hvor man kan se de indre

organer. Åndedræts-systemet er blåt på

tegningen. Det består af en række

luft-sække.Trachéerne er luft-rør i kroppen.

De røde dele på tegningen viser biens

fordøjelses-system. Forrest er spise-røret,

der fører ud i honning-maven. Fra honningmaven

fortsætter føden til for-tarmen og

videre til tynd-tarmen og ende-tarmen.


BIAVL

Bistadets indretning

Svingbart tag

Magasin

Dronningegitter

Honningtavle

Isolationsmåtte

Dæk-bræt

Yngel-tavle

Flyve-bræt med

indgang til stadet

Nederst i stadet er yngle-tavlerne, hvor

bierne har æg og larver. De er adskilt fra

honning-tavlerne med et gitter. Så kan

dronningen ikke lægge æg i honningtavlerne.

Når der kun sidder honning på tavlerne,

er det lettere at slynge honningen.

Bi med pollen på bagbenene. Pollen bruges

af bierne til at lave fodersaft eller bibrød,

der er en blanding af pollen og honning.

Det sociale liv

Livet i bi-samfundet handler om at holde dronningen

i live og samle føde nok. På den måde kan bierne overleve

vinteren. Dronningen skal lægge æg og sende

duft-stoffer ud ellers fungerer bisamfundet ikke. Når

dronningen er blevet for gammel og svag, så kan

arbejderne lave en ny dronning. Den nye dronning vil

enten overtage den gamle dronnings plads eller flyve

væk med nogle af bierne.

Bier samler både nektar og pollen. Bierne kan have

nogle store gule klumper på bag-benene. Det er pollen.

Bierne laver pollen om til foder-saft, som larverne

fodres med. Larverne, der skal udvikle sig til arbejdere,

fodres først med fodersaft og derefter med bi-brød.

Bibrød er en blanding af pollen og honning.

70


Stadevægt gennem året

På kurven kan man se, at

bierne starter arbejdet i maj.

De begynder at samle nektar.

Vægten på stadet stiger dog

først, når bierne for alvor

begynder at samle nektar.

Det sker, når afgrøder som

raps blomstrer tidligt på

sommeren.

En honningmad kræver mange flyveture

Bierne samler også nektar. Blomsterne bruger nektar

som lokke-mad for at få insekter til at komme og

bestøve sig. Bierne flyver fra blomst til blomst og samler

nektar. De opbevarer nektaren i deres honningmave.

I boet gylper de nektaren op til nogle af de bier, som

arbejder der. Nektaren bliver fordelt i boets honningceller,

hvor det gemmes som forråd. Samtidig tilsætter

bierne nogle enzymer til nektaren. Enzymerne laver

sukkeret i nektaren om til den honning, vi kender. Et

bisamfund producerer mellem 60 og 80 kg honning

på et år. Det kræver 4 millioner flyveture.

Dansen fortæller en historie

Bier er meget gode til at kommunikere med hinanden.

Det er måske kun mennesker, der er bedre til det. Hvis

en bi har fundet et sted med meget nektar, flyver den

straks hjem til boet og fortæller de andre, hvor de skal

flyve hen. Bien fortæller, hvor nektaren er ved at danse

for dem. Dansen fortæller, hvilken retning bierne skal

flyve i, og hvor langt der er.

kg

36

30

24

18

12

6

0

16/5

71

30/5 15/6 1/7

Nyttige begreber

Enzym: er et protein, som spalter eller

sammen-sætter stoffer.

BIAVL


BIAVL

1. Stabelstader. I disse stader er det lettere

at skille honning og yngel fra hinanden. De vil

ofte være i hvert sit magasin.

2. Bier på tavle. I midten af billedet ses

dronningen med den aflange bagkrop. Hun

har en sort prik på ryggen. Bierne rundt om

hende er arbejdere. De sørger for, at hun

får føde, og alt hvad hun ellers har brug for.

1 2

Årets gang i bistadet

Hele vinteren sidder bierne tæt sammen inde i bistadet.

På den måde kan de holde varmen. Inde i midten er

der ca. 30 °C, og her sidder dronningen. Bisamfundet

kan ikke starte på en ny sæson uden en dronning.

Bierne skifter tit plads, så de skiftes til at sidde yderst.

Tidligt på foråret tager bierne deres første flyvetur.

Her kommer de af med den afføring, der er kommet i

deres tarm i løbet af vinteren. Så kan bierne begynde

deres arbejde efter vinteren. De bier, der er døde skal

ud af boet, tavlerne skal renses, og bierne starter med

at samle det første pollen. Pollen kommer fra de træer,

der blomstrer tidligt, fx pil.

72


Vi spiser deres vinterforråd

Sidst på sommeren kommer bierne hjem med meget

nektar. Biavleren er nu i gang med at høste honning.

De fyldte tavler fjernes fra bistaderne og der sættes nye

tavler ind. Biavleren slynger tavlerne, så honningen

kommer ud af cellerne. Herefter røres der i honningen,

og den fyldes på glas.

Sidst på sommeren er der mange droner i bistadet.

Dronerne arbejder ikke. De kommer og går, som det

passer dem. Føden tigger de hos arbejderbierne. Men

sidst på efteråret bliver alle dronerne slået ihjel af

arbejderbierne. De er for kostbare at have på kost hele

vinteren, når de ikke hjælper med arbejdet i bistadet.

Tidligt på efteråret gør bierne sig klar til vinteren.

Biavleren har fjernet den honning, som bierne skulle

leve af om vinteren. Derfor bliver bierne fodret med

sukker-vand. Så får bierne lov til at klare sig selv, indtil

det igen bliver forår.

Sygdom i bisamfundet

Alle bistader i Danmark er smittet med varroa-mider.

Det er mider, der snylter på både voksne og yngel.

Bisamfundet skal behandles for miderne, ellers vil de

slå alle bierne ihjel i løbet af 3-5 år. Miderne kan ikke

fjernes. Biavleren kan sørge for, at der ikke kommer så

mange ved at bruge myre- eller mælke-syre.

73

BIAVL

Biavler på arbejde. Bidragten skal beskytte

biavleren mod bierne. Ofte er det ikke nødvendigt

at have dragten på, da de fleste bier

er meget rolige. Mange biavlere bruger alligevel

dragten. Bistik gør ondt, og biavleren

kan få en allergisk reaktion.

Nyttige begreber

Snylte: at få næring direkte fra andre

levende organismer. Fx skovflåten, der

suger blod fra dyr og mennesker eller

misteltenen, der borer sine rødder ind

i træet, som det vokser på, og suger

dets saft.


Kroppen

74

Hvad er smukt, og hvad er grimt? Det har

skiftet gennem tiderne. Det har også

været forskelligt fra sted til sted.

I det gamle Kina anså man små kvindefødder

for smukke. Derfor bandt man

fødderne ind på de små piger. Det begyndte,

mens knoglerne endnu var bløde.

Pigerne var 5 til 7 år. Foden blev bukket

sammen. Tæerne undtagen store-tåen

blev bøjet ind under foden, og hælen blev

presset op under svangen. Det smukkeste

var en fod, der var 8 cm lang og 1,3 cm

bred i tåspidsen. Sådan en fod kaldtes

“en gylden lotus”.

En kinesisk kvinde fortæller om sine

oplevelser: “Den aften ville mor ikke lade

mig tage skoene af. Det føltes, som om

der var ild i mine fødder, og jeg kunne

ikke sove. Mor slog mig, fordi jeg græd.

De næste dage prøvede jeg at gemme mig,

men blev tvunget til at gå. Mor slog mig,

fordi jeg gjorde modstand ... Hver anden

uge skiftede jeg til nye sko. Hvert nyt par

var kortere end de forrige ... Om sommeren

lugtede mine fødder slemt af betændelse

og blod ... Fire af tæerne var krøllet

sammen ligesom fire døde larver. Det tog

to år at nå 8 cm modellen.”


Hvad er en smuk krop?

Hvad er en sund krop?

Er en smuk krop også en sund krop? Og omvendt?

Hvilken funktion har vores skelet?

Hvilken nytte har vi af huden?

75


KROPPEN

Nyttige begreber

Glatte muskler: muskler, som vi ikke selv

kan styre.

Hjerte-muskel: hjertet er en stor muskel.

Når musklerne trækker sig sammen, slår

hjertet. Vi kan ikke selv styre, hvornår

hjertet skal trække sig sammen.

Korset: en slags undertrøje, som snøres

sammen omkring livet. Korsettet støtter

og afstiver kroppen. Det blev før i tiden

brugt af kvinder, som gerne ville være

tynde om livet.

Muskel-celler: de mindste dele af en

muskel, som kan bevæges. De kaldes

også muskel-fibre, og kan kun ses i et

mikroskop.

Skelet-muskler: de muskler, vi bruger, når

vi bevæger os. De er hæftet til vores

knogler. Vi kan selv styre skeletmusklerne.

Skønheds-idealer er forskellige

fra tid til tid og fra sted til sted.

Kvindefigur, ca. 20.000 år

gammel. Kvinder med korset,

ca. 1890.Tynd fotomodel,

1999.

Sumobryderen fra Japan

skal have en stor krop.

Masaimanden fra Kenya

har lige så mange smykker

som masaikvinderne.

76


Hvad er en smuk krop?

Det var engang smukt at være fed! Man har fundet

figurer af kvinder, som var meget fede. De blev lavet i

jægersten-alderen. Den dygtige jæger kunne have en fed

kvinde, fordi han skaffede meget mad. Senere skulle

kvinderne være tynde. De havde korset på, som snørede

bryst-kassen sammen. Det var svært at trække vejret.

Vi har også krops-idealer i dag. Vi vil gerne være smukke

og se ud som fotomodeller og skuespillere. Der er også

andre kropsidealer. Nogle mennesker får tatoveringer.

Andre får huller i læber og ører til perler og kæder.

Hvad der er smukt, og hvad der er grimt, ændrer sig

hele tiden.

Hvad består kroppen af?

Muskler

En muskel består af muskel-celler. Når muskler arbejder,

trækker de sig sammen. De bliver korte, tykke og

hårde. Når muskler slapper af, bliver de lange, tynde

og bløde.

Vi har tre slags muskler i kroppen:

• Skelet-muskler

• Glatte muskler

• Hjerte-muskel.

Skeletmuskler

Skeletmuskler er de muskler, som får vores krop til at

bevæge sig. Skeletmuskler kaldes også for tvær-stribede

muskler. Når man ser på dem i et mikroskop, er de

stribede.

77

Muskler i arbejde

KROPPEN

En muskel, der arbejder, bliver hård og

spændt. Den vil forsøge at trække sig

sammen, så den bliver kortere og tykkere.

Musklens ender sidder tit fast på to

knogler. Mellem de to knogler er der et

led. Når musklen spændes bøjer leddet.

Når musklen slapper af, strækkes

den, og leddet kan rettes ud.

En muskel

der arbejder

En muskel

der slapper af


KROPPEN

Skeletmuskulatur

Arm-bøjer

bøjer armen

Bug-muskler

beskytter bug-hulen

og presser indholdet

i bugen sammen

(ved toiletbesøg

eller opkastning)

Læg-muskel

retter foden nedad

En tværstribet muskel set i et mikroskop.

Striberne er lodrette.

Skulder-muskel

løfter armen

Bryst-muskel

fører armen ind over

brystet

Arm-strækker

strækker armen

Store sæde-muskel

strækker hofte-leddet

og trækker benet

bagud

Den firhovedede

knæ-strækker

bøjer hofte-leddet og

strækker benet

Vi kan selv styre vores skeletmuskler. Derfor kan vi

bøje arme og ben, når vi vil. Vi har i alt 639 muskler.

Halvdelen af vores vægt er muskler.

Glatte muskler

Der findes glatte muskler omkring tarmene, i mavesækken,

i øjets regnbue-hinde, i køns-organerne og

flere andre steder. Disse muskler kan vi ikke selv styre.

78


Hjertemuskulatur

Højre

for-kammer

Højre

hjerte-kammer

Venstre

for-kammer

Venstre

hjerte-kammer

Hjertemusklen

Hjertet er en stor muskel, der slår hele livet. Hjertet

hviler en smule mellem hvert hjerte-slag. Cellerne i

hjertemusklen er tværstribede som cellerne i skeletmusklerne.

Det kan man se i et mikroskop. Vi kan ikke

selv styre hjertemusklen.

Musklernes opbygning

En muskel består af små muskel-bundter. Det kan man

se, hvis man skærer den over og ser på den i et mikroskop.

En skive saltkød er et tværsnit af en muskel. Der

ligger fedt-hinder rundt om muskelbundterne. Hvert

muskelbundt består af mange muskel-fibre.

79

En muskels

opbygning

Muskel

Fedt-hinde

Muskel-fiber

KROPPEN

Muskel-bundt


KROPPEN

Kroppens store knogler

De store knogler i

arme og ben er hule,

lette og alligevel

stærke. Knogler er

levende væv.

Der er blod-årer

inde i knoglen,

som giver

knoglen ilt

og næring.

Knæled

Meniskerne er af brusk. De virker som

stød-dæmpere. Deres glatte overflade gør

bevægelser lettere. Kors-båndene holder

de to led-flader i knæet på plads over

for hinanden.

Lår-ben

Led-bånd

Kors-bånd

Menisker

Læg-ben

Skinne-ben

Nyttige begreber

Blod-årer

Massiv knogle

Blod-årer: er de rør i kroppen, som

blodet løber i.

Hulrum

med

knoglemarv

Skelettet

Vores skelet bruges til flere ting:

• Det stiver kroppen af.

• Det beskytter vores vigtigste organer. Ribbenene

beskytter hjertet og lungerne, og kraniet beskytter

vores hjerne.

• Skeletmusklerne sidder fast på knoglerne.

Skelettet hos nyfødte er blødt, og det består af brusk.

Senere kommer der mere og mere kalk i knoglerne, og

skelettet bliver meget hårdt. Når vi er ca. 20 år, så er

skelettet færdigt og meget stærkt. Når vi bliver gamle,

forsvinder noget af kalken i knoglerne. Gamle mennesker

brækker derfor let knoglerne.

Vi har over 200 knogler i kroppen. Lår-benet er den

største knogle. I øret sidder hammeren, stig-bøjlen og

ambolten, der er vores mindste knogler. Knoglerne har

forskellige former. I arme og ben ligner knoglerne rør.

Kraniet og skulder-bladet er flade knogler.

Led

Der er led mellem vores knogler. I skulderen er der et

kugle-led. Det kan dreje armen i alle retninger. I albuen

er der et hængsel-led. Det kan kun bøje under-armen i

én retning.

På tegningen side 81 kan man se forskellige typer led:

• Kugleled i hoften og i skulderen

• Hængselled i fingre, albuer og knæ

• Dreje-led i albuen, mellem albue-ben og spole-ben.

80


Skelettet

Nøgle-ben

Skulder-blad

Bryst-ben

Ribben

Over-arm

Ryg-søjle

Albue-ben

Spole-ben

Hofte-ben

Køns-ben

Sæde-ben

Lår-ben

Knæ-skal

Læg-ben

Skinne-ben

Hæl-ben

Fod-rod

Mellem-fod

Tå-knogler

Kranie

Bækken

Isse-ben

Pande-ben

Tindinge-ben

Kind-ben

Over-kæbe

Under-kæbe

81

Hængsel-led

Dreje-led

Kugle-led

Hånd-rod

Mellem-hånd

Finger-knogler

Hængselled

KROPPEN


KROPPEN

Åndedrætssystemet

Bronkie

I alveolerne er der luft.

Ilt trænger ind i blodet fra luften, og kuldioxid

trænger fra blodet ud i alveolerne.

Nyttige begreber

Blodårer

med ilt-rigt

blod

Blodårer med

ilt-fattigt blod

Alveoler med luft

Alveoler: nede i lungerne ender luften i

nogle små blærer. De kaldes alveoler, og

de har form som små kugler. Det er i

alveolerne, at ilten trænger fra lungerne

ud i blodet, og at kuldioxid trænger fra

blodet ind i lungerne.

Blod-legemer: i blodet er der bl.a. røde

og hvide blodlegemer. De røde blodlegemer

transporterer ilt til cellerne og

kuldioxid væk fra cellerne. De hvide

blodlegemer hjælper med at bekæmpe

sygdomme.

Celle: alt levende er bygget op af celler.

Alle celler er omgivet af en membran.

Inde i cellen ligger kernen, hvor arveanlæg

ligger i en lang streng (DNA).

Kredsløbet

Kreds-løbet sender ilt og næring med blodet ud i kroppen.

Der er ca. 5 liter blod i kroppen, og det pumpes

rundt af hjertet. Hjertet pumper med 50 til 220 slag i

minuttet. Det bliver i gennemsnit over 140.000 slag i

døgnet. Kredsløbet består af blodårer. Der skal sendes

ilt fra lungerne og ud i hele kroppen. Ilten findes i den

luft, vi trækker ned i lungerne. Her vandrer ilten fra

små luft-blærer, som kaldes alveoler, over i blodet.

I blodet findes røde blod-legemer. Det er dem, som

sørger for, at ilten bliver sendt rundt i kroppen. De ligner

små runde skiver, der er trykket sammen på midten.

De optager ilten fra lungerne, og ilten bliver afleveret

til cellerne ude i kroppen.

82

Lunger

Strube-låg

Luft-rør

Bronkier


Det store og det lille kredsløb

Kredsløbet deles op i det store og det lille kredsløb.

Det lille kredsløb (lunge-kredsløbet) går fra højre del

af hjertet ud i lungerne. I lungerne føres blodet ud i

meget tynde blodårer, som ligger tæt op af alveolerne.

Når blodet kommer tilbage til hjertet, er det helt fyldt

med ilt.

Hjertet pumper straks blodet ud i det store kredsløb.

Det store kredsløb (legems-kredsløbet) går fra venstre

side af hjertet gennem den store legems-pulsåre ud til

hele kroppen. Kroppen får ilt fra blodet. Når blodet

kommer tilbage til hjertet igen, skal det ud til lungerne

gennem det lille kredsløb.

Blod med meget ilt (ilt-rigt) er lysere rødt end blod

uden ret meget ilt (ilt-fattigt). Det iltrige blod løber i

arterier. De største arterier kaldes puls-årer. Arterierne

deler sig ud i meget små blodårer. De kaldes hår-kar.

De kan være så små, at der kun kan komme ét rødt

blodlegeme igennem ad gangen. I en muskel kan der

være mellem 30.000 og 90.000 hårkar pr. cm 2 .

Hjertet sørger for, at der strømmer blod gennem alle

blodårer hele tiden. Når blodet har afleveret ilt til cellerne,

skal det tilbage til hjertet. Blodet løber tilbage

gennem venerne. Vener er de blodårer, man kan se på

arme og hænder.

Venepumpen i benene

Blodet skal løbe opad, når det skal fra benene tilbage

til hjertet. Det er svært, fordi der ikke er så meget tryk

på blodet mere. Derfor har kroppen en “vene-pumpe”.

Den består af nogle klapper i venerne. Klapperne sørger

for, at blodet kun kan løbe én vej, tilbage mod

83

Kredsløbet

Hårkar

i lunger

Nyttige begreber

Hårkar

i hovedet

KROPPEN

Pulsåre

Lunger

Hjerte

Vene

Hårkar

i over-kroppen

Hårkar

i under-kroppen

Arterier: blod-årer, der fører blod

fra hjertet ud i kroppen. Kaldes også

pulsårer.

Hår-kar: de aller-mindste blodårer i

kroppen. De er så små, at der kun kan

komme ét blod-legeme igennem ad gangen.

I hårkarene afleverer blodet ilt og

næring til cellerne og fjerner deres

affalds-stoffer bl.a. kuldioxid.

Vener: blodårer, der fører blodet tilbage

til hjertet.


KROPPEN

Vener med veneklapper

Afslappet muskel

Nerveceller

Spændt muskel

Vene-klap

Vene

Muskel

Den elektriske impuls i nerve-cellen kan

kun løbe i én retning. Ved synapserne

overføres impulsen fra en nervecelle

til nogle andre.

Celle-krop

Celle-kerne

Axon

Dendritter

Synapser

hjertet. Når musklerne i benene spændes, presses venerne

sammen, og blodet løber mod hjertet.

Kroppens signalsystemer

Nervesystemet

Nerve-systemet sørger for, at hjernen får besked om

vores omgivelser. Når vi ser, hører, smager, føler og

lugter, er det nerverne i vores krop, der giver besked til

hjernen.

Sådan virker nerverne

Nerverne virker næsten som elektriske ledninger. Det

er en meget svag elektrisk strøm, som findes i nerverne.

En nerve-celle består af en celle-krop med forgreninger.

Nerveceller er forbundet med andre nerveceller ved

hjælp af synapser.

En sanse-nerve i en finger-spids sender elektriske impulser

gennem nerverne til hjernen. I hjernen opfattes

impulserne som en følelse i fingeren. Hvis følelsen er

en smerte, så sendes der en elektrisk impuls ud til

musklerne i armen og hånden. Musklerne trækker sig

sammen, og hånden trækkes væk.

Hjernen

Hjernen er en del af nervesystemet. Den er forbundet

med de nerver, som går ud i resten af kroppen. Hjernen

består mest af fedt. De store nerve-tråde har fedt

rundt om sig, som sørger for, at de elektriske impulser

bevæger sig hurtigere gennem nerverne.

Menneskets hjerne vejer ca. 1,5 kg og har over 100 milliarder

nerveceller. Én nervecelle arbejder sammen

med op til 10.000 andre nerveceller.

84


Hjernen

Bevæge-center Føle-center

Hukommelse og tænke-center

Tale-center

Føle-centeret får impulser fra føle-nerverne.

Bevæge-centeret styrer skelet-musklerne.

Syns-centeret får impulser fra øjet.

Høre-centeret får impulser fra øret.

Lille-hjernen styrer bevægelserne.

Den forlængede ryg-marv styrer

åndedræt og blod-kredsløb.

Hormoner

Hormoner er signal-stoffer, der sendes rundt med blodet.

Hormonerne fortæller de andre celler, om de skal

begynde eller stoppe med at arbejde. Det er hormoner,

der får testiklerne til at lave sæd-celler og æggestokkene

til at modne æg. Hormonerne laves i kirtler, som sidder

forskellige steder i kroppen. En af de vigtige kirtler

er hypofysen. Hypofysen er på størrelse med en ært.

Den ligger under hjernen i midten i hovedet.

Væksthormon

Hypofysen laver flere slags hormoner. Et af dem er et

vækst-hormon. Der laves mest væksthormon hos børn

og unge, især mens de sover. Hvis der er for lidt væksthormon,

bliver man dværg. I dag kan man lave væksthormon

kunstigt og give det som medicin. Nogle kønshormoner

dannes også i hypofysen. Det er de hormoner,

der er med til at starte puberteten i 10-15 års alderen.

85

Nyttige begreber

KROPPEN

Smags-center

Høre-center

Syns-center

Lille-hjerne

Forlænget ryg-marv

Axon: den kraftige nerve-tråd, som

sender impulser ud fra nervecellen.

Dendritter: de nervetråde, som modtager

impulser til nervecellen.

Elektrisk impuls: kort-varig elektrisk

strøm.

Hormon: et stof, der styrer en funktion

i kroppen. Insulin er fx et hormon, der

blandt andet sørger for, at der ikke er

for meget sukker i blodet.

Kirtler: er organer, der laver et stof. Det

kan fx være spyt, fedt eller hormoner.

Nerve-celle: nerver, hjernen og rygmarven

er bygget af nerveceller.

Pubertet: den tid, hvor barnet bliver til

voksen.

Sanse-nerve: nerve, der sender impulser

fra fx øjne, ører eller hænder til hjernen.

Synapse: det sted, hvor en elektrisk impuls

overføres fra én nervecelle til en anden.


KROPPEN

Kroppens kirtler

Hypofyse

Skjoldbrusk-kirtel

Brislen

Bi-nyrer

Bugspyt-kirtel

Æggestokke

Testikler

Hypofysen danner bl.a. væksthormoner og

kønshormoner.

Skjoldbrusk-kirtel danner bl.a. hormoner,

der styrer kroppens temperatur og forbrændingen

af energi.

Brislen modner nogle typer hvide blodlegemer.

Brislen forsvinder efter puberteten.

Bi-nyrer danner bl.a. adrenalin.

Bugspyt-kirtlen danner bl.a. insulin.

Æggestokken danner bl.a.kvindeligt kønshormon.

Testiklerne danner bl.a. mandligt kønshormon.

Insulin

Insulin laves i bugspyt-kirtlen. Insulin er et hormon, der

får cellerne til at optage sukker fra blodet. Cellerne

bruger sukker som næring. Hvis man mangler insulin,

får man for meget sukker i blodet og for lidt i cellerne.

Så har man sukker-syge. Hvis man har sukkersyge, skal

man have insulin, som er lavet kunstigt.

Adrenalin – farehormonet

Bi-nyrerne sidder ovenpå nyrerne. De laver flere slags

hormoner, og adrenalin er et af dem. Adrenalin kaldes

også et fare-hormon. Det gør kroppen parat til at klare

farlige situationer.

Et eksempel: Forestil dig, at du pludselig møder en

meget sur hund. Der sendes med det samme adrenalin

ud i blodet, og så:

• stiger indholdet af sukker i blodet, så der er næring

klar til muskler og nervesystem

• stiger blod-trykket, og hjertet slår hurtigere

• reagerer du hurtigere

• åbner blodårerne til musklerne sig. Blodårerne til

huden og fordøjelses-systemet lukker sig, så blodet

kommer ud til musklerne. De forandringer gør dig

klar til kamp eller til flugt. Du vil meget hurtigt

beslutte dig til enten at gå imod hunden eller løbe

så hurtigt, du kan.

86


Sanserne

Mennesket har fem sanser: lugte-sans, syns-sans,

smags-sans, føle-sans og høre-sans. Men man taler også

om en sjette sans, nemlig balance-sansen.

Sanserne fortæller om vores omverden. Vores lugtesans

og smagssans fortæller os om den mad, vi spiser.

Lugter den råddent? Smager den bittert? Følesansen

fortæller os, om vores omverden er fx kold eller varm,

glat eller ru.

Høresansen

Øret opfanger lyd-bølger og laver dem om til elektriske

impulser. Impulserne går fra øret til hjernen, og vi

opfatter dem som lyd.

Mennesker kan opfatte lydbølger, der svinger fra 16

gange i sekundet (dybe lyde) til 20.000 gange i sekundet

(høje lyde). Når vi bliver ældre, kan vi ikke længere

høre de høje lyde som fx græshopper.

Sådan virker øret

Øret består af det ydre øre og det indre øre. Det ydre

øre opfanger lydbølgerne og sender dem ind i det indre

øre. Her opfanger sanse-cellerne lydbølgerne og laver

dem om til elektriske impulser. De elektriske impulser

går gennem høre-nerven til hjernen.

Kraftig lyd får de små hår på sansecellerne til at lægge

sig ned. Vi føler det som en susen eller ringen for ørerne.

Efter et stykke tid rejser de små hår sig, så vi igen hører

normalt. Hvis man tit eller i lang tid hører for kraftige

lyde, kan sansecellerne tage skade for altid. De små hår

rejser sig ikke igen, og man har fået en høre-skade, der

aldrig forsvinder igen.

87

KROPPEN

Vi kan skelne mellem 400.000 forskellige

lyde.Vi kan fx høre, om tonen A bliver spillet

på et klaver eller på en violin.Vi kan også

selv bestemme hvilke lyde, vi ikke vil opfatte.

I et larmende selskab med musik kan vi

fx koncentrere os om en enkelt stemme og

udelukke resten.

Nyttige begreber

Bi-nyrer: to kirtler, som sidder ovenpå

nyrerne. De laver mange hormoner, fx

adrenalin. Når mennesker eller dyr bliver

bange, bliver der sendt adrenalin ud i

kroppen.

Bugspyt-kirtel: en kirtel, der sidder i

maven. Den laver bl.a. bug-spyt og insulin.

Bugspyt nedbryder føden i tarmen,

så den bliver mere tynd. Insulin sørger

blandt andet for, at der ikke er for

meget sukker i blodet.


KROPPEN

Øret

1

2

5 4 6

3

7

8

Vi hører i stereo

Det er godt, at have et øre på hver side af hovedet, så

hører vi i stereo. Når lyden kommer til os ude fra

siden, vil den komme først til det øre, der er nærmest

lyden. Lyden vil også være lidt kraftigere i dette øre.

Det opfatter hjernen, og så kan vi bestemme, hvor

lyden kommer fra.

Balancesansen

I det indre øre sidder også balancesansen. Den har tre

bue-gange, og inde i dem er der væske. Væsken flytter

sig, når vi bevæger hovedet. Sansecellerne i buegangene

sender besked til hjernen om de bevægelser, der

sker med hovedet.

88

1. Det ydre øre opfanger lyden.

2. Øre-gangen sender lyd-bølger ind i øret.

3. Tromme-hinden svinger i takt med

lydbølgerne og sender dem videre til

de små øre-knogler.

4. Mellem-øret.

5. Øreknoglerne, hammer, ambolt og

stigbøjle virker som forstærkere. De

sender svingninger fra trommehinden

videre til det ovale vindue. Det ovale

vindue er en hinde, der fører ind til

det indre øre.

6. Bue-gangene indeholder væske og

sanse-hår. Hovedets bevægelser

reguleres her, så man holder balancen.

7. I sneglen kommer væsken i svingninger

(i bevægelse). De små hår på sansecellerne

svinger med.

8. Det eustakiske rør fører fra mellemøret

ned i halsen. Når vi gaber eller

synker, åbner røret sig, og luft kan

komme ind i eller ud af mellemøret.


Hjernen får hele tiden besked om, hvilken stilling

vores krop har. Den får besked fra det indre øre og fra

sanseceller fordelt rundt i kroppen. Alle beskeder samles

i hjernen, som sørger for, at vi holder balancen. Vi

kan belaste vores balancesans så meget, at hjernen

ikke kan følge med. Så bliver man dårlig og får kvalme,

fx ved søsyge.

Synssansen

Synet er menneskets vigtigste sans. Hjernen får flest

sanse-indtryk fra øjnene.

Øjnene er godt beskyttede

Øjnene ligger inde i kraniets øjen-huler. De er pakket

ind i puder af fedt. Øjen-låget og øjen-vipperne beskytter

mod at få noget i øjet. Væske fra tåre-kirtlen holder

horn-hinden fugtig og ren. Hornhinden er en gennemsigtig

hinde, der dækker forsiden af øjet. Væsken

løber videre ned gennem to afløb i øjen-krogen, ned i

tåre-kanalen og ind i næse-hulen.

Sådan virker øjet

Lyset kommer gennem hornhinden og ind i selve øjet

gennem pupillen. Pupillen er et hul i regnbue-hinden

(den farvede del af øjet). Pupillen ændrer størrelse efter,

hvor stærkt lyset er. Lyset når linsen lige bag pupillen.

Linsen kan ændre facon. Ser vi på noget tæt på, er linsen

rund og tyk. Ser vi på noget langt væk, bliver linsen

flad og tynd.

På øjets bag-væg sidder de sanseceller, der påvirkes af

lyset. Sansecellerne sidder på net-hinden, og nogle af

dem kaldes tappe. Tappene sidder meget tæt bagest i

øjet. Området kaldes “den gule plet”, og det er her

vores syn er skarpest. Tappene opfatter også farver.

89

KROPPEN


KROPPEN

Øjet

2

4

3

Både i et

kamera og i et

øje vender

linsen billedet

på hovedet.

5

Net-hinde Synsnerve-celler

1

9

8

1. Muskler kan bevæge øjet.

2. Horn-hinden er en gennemsigtig

hinde, der dækker forsiden af øjet.

Hornhinden er med til at bryde

lyset.

3. Regnbue-hinden er den farvede del

af øjet. Her sidder ring-formede

muskler, der ændrer pupillens størrelse.

4. Pupillen er et hul i regnbuehinden.

Her kommer lyset ind i øjet.

5. Linsen bryder lyset. Linsens tykkelse

kan ændres af muskler, der

trækker i den. Når vi ser på noget,

der er tæt på, er linsen buet og

tyk. Når vi ser på noget, der er

langt væk, er linsen tynd og flad.

6. I net-hinden sidder de sanse-celler,

som opfanger lyset.

7. I åre-hinden er der blodårer, der

fører ilt og næring til øjet.

8. I den gule plet er der mange tappe.

Det er her vores syn er skarpest.

9. Syns-nerven udgår fra den blinde

plet. Her er ingen stave eller tappe.

10. Synsnerven. Den nerve der sender

impulser fra øjet til hjernen.

Andre sanseceller kaldes stave. Dem har vi mange flere

af, og de sidder spredt ud over hele bagsiden af øjet.

Stavene kan kun opfatte grå-toner. De virker, når der

ikke er ret meget lys. Derfor kan vi ikke se forskel på

farver i svagt lys.

Når der skal sendes besked fra øjet til hjernen sker det

gennem syns-nerven. Det sted, hvor synsnerven går ud

af øjet, er der ingen stave eller tappe. Det kaldes for

“den blinde plet”, fordi vi ikke kan se noget her. I hjernen

samles syns-indtrykkene til et billede.

90

6

7

10


Fordøjelse

Det begynder i munden

Kroppen skal bruge energi. Det får den gennem den

mad, vi spiser.

Fordøjelsessystem

Mund

Klap der lukker

for luft-røret

Spise-rør

Lever

Mave-sæk

Galde-blære

Bugspyt-kirtel

Tolvfinger-tarm

Tynd-tarm

Tyk-tarm

Ende-tarm

91

KROPPEN


KROPPEN

Fødens transport gennem

tarmen

Pilene viser hvilken retning føden bevæger

sig. Madens transport gennem spise-rør og

tarm klares af muskler. Nogle af musklerne

er ring-formede. Når de trækker sig sammen,

presser de føden videre i tarm-systemet.

Musklerne i tarmen er glatte muskler.

Dem kan vi ikke selv styre.

Fordøjelsen af maden begynder i munden. Vi tygger

maden i mindre stykker, og den bliver blandet med

spyt. I spyt er der enzymer, som deler sukker-stofferne

i mindre dele. Det kan være stivelse fra brød, som spaltes

til drue-sukker. Når maden synkes, må den ikke

komme ned i lungerne.

Der er en lille klap nede i halsen, som lukker af for

luft-røret, når man synker. Den klap hedder strubelåget.

Syre i maven

I mave-sækken er der en stærk syre, som hedder saltsyre.

De fleste har prøvet at få syren i munden og i

næsen, når de kaster op. Syren dræber bakterier fra

vores mad. Bakterierne må ikke komme ned i tarmene.

I mavesækken er der også enzymer. De deler proteinerne,

i den mad man har spist, i mindre dele.

På mavesækkens væg sidder der muskler. Når de trækker

sig sammen, så blandes maden med syren i maven.

Tolvfingertarmen

Fra mavesækken kommer maden ind i tolvfingertarmen.

I tolvfingertarmen kommer der stoffer fra

bugspyt-kirtlen og fra galde-blæren. Bugspytkirtlen

laver bl.a. et enzym, som deler fedt i mindre fedt-kugler.

De små fedtkugler suges op gennem tynd-tarmen.

Fra tyndtarmen kommer fedtet ud i blodet. Der kommer

galde-saft fra galdeblæren. Galdesaft bruges til at

fordøje fedt. Maden er nu en tynd suppe.

Tyndtarmen

Efter tolvfingertarmen kommer maden over i tyndtarmen.

Den er ca. 4 meter lang og lidt tykkere end en

92


have-slange. På tyndtarmens inder-side, er der millioner

af små tarm-totter. I tarmtotterne er der blodårer,

som optager stofferne i den opløste mad. De mange

tarmtotter giver tyndtarmen en overflade, der er større

end mange huse, ca. 250 m 2 . Fedt, sukker og protein

går gennem tarm-væggen og ind i blodårerne. Nu kan

stofferne transporteres med blodet rundt i kroppen.

Tyktarmen

Efter tyndtarmen kommer maden videre til tyk-tarmen.

Den er 2-3 gange så tyk som tyndtarmen, og den

ligger i en bue omkring tyndtarmen. Føden bevæges

frem og tilbage i tyktarmen, så den æltes godt. I tyktarmen

lever der en masse bakterier. De hjælper til

med at nedbryde maden.

I tyktarmen optages der også vitaminer, bl.a. K-vitamin.

K-vitamin er nødvendigt, for at blodet kan størkne,

koagulere. Der optages også vand. Føden har indtil nu

lignet suppe. Men tyktarmen optager en masse vand,

så afføringen bliver mere fast.

Endetarmen

I ende-tarmen ligger afføringen, indtil der er så meget,

at det trykker på tarmen. Så véd man, at det er tid til

at gå på toilettet. Her slapper man af i den ring-muskel,

som sidder omkring endetarmen, og afføringen

presses ud. Maden er nu blevet fordøjet, og vi har optaget

de stoffer, som vi skal bruge. Resterne er fibre,

døde tarm-celler og tarm-bakterier samt galde-farvestoffer.

Madens vej gennem fordøjelses-systemet tager normalt

12-36 timer.

93

KROPPEN

Tarmtotter fra tyndtarmen set i mikroskop.

I hver tarmtot er der tynde blodårer.

Vand og opløste stoffer fra maden går

gennem tarmtotternes væg og over i blodet.

Forstørret ca. 200 gange.

Nyttige begreber

Bakterier: mikroskopiske en-cellede

organismer, der formerer sig ved at dele

sig. Nogle bakterier gør os syge fx colibakterier,

der kan give opkast og diarré.

Drue-sukker: sukker, som er meget let at

optage i kroppen.

Enzymer: er proteiner, som spalter eller

sammensætter små dele i kroppen. Fx

spalter enzymer stivelse i kartofler til

sukker, så kroppen lettere kan optage

det.

Fedt: får man med maden. Der er meget

energi i fedt. Den energi man ikke bruger

bliver til fedt i kroppen.

Galde-saft: galde eller galdesaft, er en

grøn væske, som dannes i leveren. Galden

deler fedt i små kugler, som lettere nedbrydes

i tarmen.

Koagulere: man siger, at blodet koagulerer,

når det størkner.

Protein: bruges til at lave nye celler.

Proteiner får man med den mad, man

spiser, og de opbygges også i kroppen.

Hormoner og enzymer er proteiner.


KROPPEN

Leveren

Vene

Nyttige begreber

Arterie

Galde-gange

Forbrænde: ved forbrænding i kroppen

omdannes stoffer. Fx omdannes sukker

til kuldioxid og vand, samtidig med, at

der frigives energi.

Galde: galden (det samme som galdesaft)

er en grøn væske, som dannes i

leveren. Galden deler fedt i små kugler,

som lettere nedbrydes i tarmen.

Nedbryde: stoffer bliver opløst i mindre

dele.

Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige

for at svampe, bakterier, planter og

dyr kan leve og vokse.

Blodåre med blod

fra tarm-systemet

Lever

Mave-sæk

Pul-såre

Galdegange

der fører galde

til galde-blæren

Galdeblære

Bugspyt-kirtel

Tolvfinger-tarm

Andre vigtige organer

Leveren

Leveren er kroppens største organ efter huden. Den

vejer omkring 1,5 kg. Leveren ligger lige under ribbenene

i højre side af kroppen. Blodet fra tarmene løber ind i

leveren. Blodet optager nærings-stoffer fra tarmene, og

transporterer dem ind i leveren.

Leveren har mange opgaver

Leveren er som et rensnings-anlæg. Når de røde blodlegemer

er blevet slidt, bliver de nedbrudt i leveren. En

del af jernet fra blodlegemerne bliver brugt igen. Resterne

bliver til galde-farvestoffer, som gør afføringen brun.

Leveren nedbryder alkohol, medicin og gift-stoffer.

Leveren danner galde. Galde er en grøn væske, som

gemmes i galdeblæren. Når vi har spist, bliver der

sprøjtet lidt galde ud i tyndtarmen. Galden spalter

94


(deler) fedtet i maden til meget små fedtkugler. Fedtkuglerne

spaltes af enzymer og optages i blodet.

Vitaminerne A, B, D og K bliver opbevaret i leveren,

indtil vi får brug for dem. Leveren har også et lager af

sukker, som kroppen kan forbrænde.

I leveren bliver fedt-stoffer, kulhydrater og proteiner

lavet om til andre stoffer. Det kan være stoffer, som er

lettere at forbrænde, eller det kan være til proteiner,

som fx får blodet til at størkne, når vi får et sår.

Nyrerne

I nyrerne bliver blodet renset for affalds-stoffer, og der

dannes urin. På et døgn løber blodet 400 gange gennem

nyrerne. Et voksent menneske har ca. 5 liter blod,

så nyrerne renser 2.000 liter blod på et døgn. En nyre

ligner en bønne, og de sidder ved ryggen under ribbenene.

Urin-lederne fører urinen ned i blæren.

I blodet er der mange affaldsstoffer. Det er nyrerne,

som hjælper kroppen af med de stoffer, som den ikke

skal bruge. Det yderste af nyren kaldes nyre-barken. I

nyrebarken er der en masse små filtre, der virker som

en si. Her sies affaldsstoffer fra blodet sammen med en

masse vand. For ikke at miste for meget vand, bliver

det næsten alt sammen suget tilbage til blodet igen. I

nyrerne laver cellerne et stort arbejde, når de suger

vand tilbage til blodårerne. Når vandet er suget tilbage,

er der kun lidt væske tilbage – urin. Urinen føres til blæren

gennem urinlederen og udskilles, når man tisser.

Nyrerne laver ca. 1,5 liter urin i døgnet.

Huden

Huden er vores største organ og har flere funktioner:

95

Nyren

Puls-åre

Vene

KROPPEN

Nyre-bark

Urin-leder Nyre-bækken

I nyre-barken er der mange mikroskopiske

nyre-filtre. Her bliver affalds-stofferne

siet fra blodet.Affaldsstofferne samles

i en lille del af væsken, som kaldes urin.

Urinen samles i nyre-bækkenet og føres

til blæren gennem urin-lederen.


KROPPEN

Snit gennem

huden

Følesanse-celler

Talg-kirtler

Fedt

Hår-sæk med fedt-kirtel

Sved-kirtler-

Blod-årer

• huden mærker tryk, varme/kulde og smerte

• huden beskytter os mod angreb fra bakterier

• huden er elastisk og tilpasser sig vores bevægelser

Hudens areal er ca. 2 m 2 , og det er ca.15% af vores vægt.

Den består af tre lag:

• over-huden

• læder-huden

• under-huden

Overhuden er 0,1 mm tykt og er et meget tyndt lag hudceller.

Læderhuden har mange stærke fibre. Det er læderhuden,

som man laver læder af. Underhuden er det lag,

der er mellem huden og resten af kroppen.

96

Hår

Over-hud

Læder-hud

Under-hud


I huden er der sved-kirtler og talg-kirtler. Svedkirtlerne

udskiller vand og salt. Vandet udskilles, så kroppen

kan holde en temperatur på 37 °C. Når man bliver

for varm, så sveder man. Temperaturen falder, når sveden

fordamper fra huden.

Talgkirtler udskiller et fedt-agtigt stof, som beskytter

huden og gør den blød og vand-tæt. Der er talgkirtler

på hele kroppen, dog ikke på hånd-flader og fod-såler.

Her kan vandet lettere komme ind i huden. Derfor bliver

den rynket, når man er i vand i længere tid.

Når vi fryser og sveder

Kroppens temperatur skal holdes konstant på 37°C.

Hvis kroppen bliver for varm, skal noget af varmen væk.

Der kommer mere blod til huden, de små hår på huden

lægger sig ned, og vi begynder at svede.

Hvis kroppen bliver kold, kommer der mindre blod til

huden, og de små hår på kroppen rejser sig (gåse-hud).

Hårene laver et isolerende lag af luft over huden.

Musklerne begynder også at ryste, og på den måde bliver

der lavet varme. Det er derfor vi ryster, når vi fryser.

Negle

Vores negle er lavet af horn-stof ligesom dyrenes kløer,

klove og horn. Neglene er ca. 1,5 mm tykke og dannes

i negle-roden. Neglene vokser hurtigere på fingrene

end på tæerne. Negle vokser hurtigst om sommeren og

hurtigere på unge mennesker end på gamle mennesker.

I gennemsnit vokser neglene på fingrene 0,1 mm

i døgnet.

97

KROPPEN

Varm hud. Musklerne i huden slapper af.

Hårene lægger sig, og blodårerne udvides, så

der kommer mere blod ud i huden.

Kold hud. De små muskler i underhuden

trækker sig sammen, så vi får gåsehud.

Hårene rejses, og blodårerne trækker sig

sammen og lukker af for blodet.


KROPPEN

Et hvidt blodlegeme er ved at æde et

encellet dyr, der gør mennesker syge.

Det encellede dyr ligner et lilla rør på

billedet. Den brune og hvide figur er det

hvide blodlegeme.

Nyttige begreber

Anti-stoffer: stoffer, som bekæmper bakterier,

virus og svampe, der gør os syge.

Immun: når man er immun overfor en

sygdom, kan man ikke smittes med den.

Mikro-organismer: levende væsener, der

er så små, at man kun kan se dem i

mikroskop.

Polio: sygdom, som skyldes polio-virus.

Sygdommen lammer musklerne i kroppen.

Polio findes ikke mere i Danmark,

fordi man vaccinerer mod den.

Svampe: organismer, som består af

mikroskopiske svampe-tråde.

Virus: virus lever og formerer sig i cellerne

hos dyr og planter og gør dem syge.

Kroppens forsvar

Forsvarsmuligheder

Kroppen har fjender som bakterier, svampe og virus.

De kan gøre os syge. Derfor har kroppen mange

muligheder for at forsvare sig.

Huden er et godt forsvar. Sved og fedt fra hudens kirtler

indeholder stoffer, der hæmmer bakterierne. Der er et

stof i blodet, som størkner, når vi får et sår. Det sætter sig

som en prop i hullet, så bakterierne ikke kan komme

ind. Hvor der er åbninger ind til kroppen, kan bakterier

og virus trænge ind og gøre os syge. Det kan være i munden,

næsen, endetarmen, urinrøret eller eller skeden, og

vi kan fx få hals-betændelse eller blære-betændelse.

Slim-hinderne i halsen opfanger støv og bakterier.

Slimet kommer op i munden, og det synkes. Bakterierne

bliver dræbt i mavesækkens syre-bad. Hvis vi får mange

bakterier ned i maven, kan mavesyren ikke slå dem alle

ihjel. Så bliver vi syge.

De hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer kommer rundt i kroppen med

blodet. De kan trænge ud gennem blodårernes vægge,

og de kan selv bevæge sig hen til bakterierne og æde

dem. De hvide blodlegemer angriber alle bakterier,

virus eller svampe, som kommer ind i kroppen.

Antistoffer

Kroppen laver også anti-stoffer. Antistofferne sætter sig

fast på mikro-organismerne og sørger for, at de hvide

blodlegemer opdager dem og æder dem. Men kroppen

skal først lave de rigtige antistoffer. Derfor kan man nå

at blive rigtig syg, efter man er blevet smittet. Kroppen

går i gang med at lave antistoffer mod den nye sygdom,

98


Frisk

Hvide blodlegemer

i blodet er klar til

at lave antistoffer

mod smitte.

Smittet

Virus spredes fx

ved host. Man bliver

smittet, når man

indånder virus.

Syg

Virus er i kroppen.

Kroppens immunforsvar

laver antistoffer.

og efterhånden bliver sygdommen nedkæmpet. Næste

gang kroppen bliver smittet med den samme sygdom,

kan kroppen genkende den. Den laver hurtigt antistoffer,

og måske bliver man slet ikke syg.

Vaccination

Vaccination er en måde at beskytte kroppen mod sygdomme.

Man kan vaccinere mod mange sygdomme, fx

mod mæslinger. Det foregår på denne måde: Man

sprøjter en så svag mæslinge-virus ind i barnet, at den

ikke kan gøre barnet sygt. Men det er nok til, at kroppen

danner antistoffer mod mæslinger. Næste gang

barnet bliver smittet med mæslinger, er kroppen forberedt

og ødelægger virus. Barnet bliver ikke sygt. Man

siger, at barnet er blevet immunt over for mæslinger.

Nogle sygdomme, fx mæslinger og polio, kræver flere

vaccinationer, før man er helt beskyttet mod dem.

99

I bedring

Kroppens immunforsvar

har lavet

antistoffer, som har

nedkæmpet virus.

KROPPEN

Rask

Virus er nedkæmpet,

men immunforsvaret

husker,

hvordan denne

virus ser ud.

Små børn vaccineres mod en lang række

smitsomme sygdomme, fx difteri, stivkrampe,

polio, kighoste og mæslinger.

Man vaccinerer også mod røde hunde.

Røde hunde kan give fosterskader, hvis

en gravid kvinde får sygdommen.


Motion

Hvad sker der i kroppen,

når man dyrker motion?

Hvorfor er det godt at dyrke motion?

Hvad er kondition?

Hvordan fungerer lungerne?

100


101


MOTION

Nyttige begreber

Blod-årer: er de rør i kroppen, som

blodet løber i.

Enzymer: er proteiner, som spalter

eller sammen-sætter små dele i kroppen.

Fx spalter enzymer stivelse i kartofler

til sukker, så kroppen lettere kan optage

det.

Forbrænde: ved forbrænding i kroppen

omdannes stoffer. Fx omdannes sukker

til kuldioxid og vand, samtidig med, at der

frigives energi.

Kondition: hvor god kroppen er til at

optage ilt fra luften. Jo bedre kroppen er

til at optage ilt, jo bedre er konditionen.

Muskel-celler: de mindste dele af en

muskel, som kan bevæges. De kaldes

også muskel-fibre, og kan kun ses i

forstørrelse.

Kondital i begyndelsen

af 7. klasse

Konditallene beregnes på denne måde:

Jonas:

Oliver:

2.750 ml ilt pr. minut

50 kg

3.025 ml ilt pr. minut

55 kg

= 55

= 55

På kondi-cyklen kan Jonas og Oliver få målt

deres kondital. Masken, som Oliver har på,

skal bruges til at måle, hvor meget ilt han

optager, fx 3.025 ml. Dette tal skal sættes

ind i formlen for kondital.

Hvad sker der, når man

dyrker sport?

Sport er sundt. Vi ved fra forskning hvad der sker med

kroppen, når vi dyrker sport. Det er ændringer, som

kan måles. Der kommer flere enzymer i musklerne, så

de bedre kan forbrænde sukker. Der kommer også

flere blod-årer i kroppen, så ilt og sukker bedre kan

komme rundt. Musklerne bliver også stærkere. Det er

de ændringer, som giver en bedre kondition.

Jonas og Oliver

Oliver og Jonas går i 7. klasse, og de er ca. lige høje. De

løber næsten lige godt og er også lige stærke. Deres

kondi-tal bliver målt til 55.

Konditallet fortæller, hvor meget ilt man kan optage

pr. minut. Hvis man er tyk, skal man kunne optage

mere ilt for at have samme kondital som en tynd. Fedt

i kroppen ikke giver nemlig ikke bedre kondition. Utrænede

har et kondital på ca. 40, mens trænede langrends-løbere

kan have kondital på 85. Kvinder kommer

normalt ikke op over 65, fordi en større del af

deres vægt består af fedt.

Hvis man sidder stille og trækker vejret hurtigere,

optager man ikke mere ilt. Man skal arbejde eller

motionere for at optage mere ilt.

102


Træning

Jonas og Olivers kondital er altså ens. Men det ændrer

sig. Jonas starter til Taekwondo i begyndelsen af 7.

klasse. Han træner tre gange om ugen, og træningen

varer 1 1 /2 time. Jonas dyrker altså idræt i 4 1 /2 time om

ugen. Til træning laver de både arm-bøjninger, mavebøjninger,

løb og spark. Han bliver meget forpustet.

Jonas er glad for at gå til Taekwondo. Han får en ny

bæltefarve, når han er til prøve. Efter 7. klasse har han

grønt bælte. Han kan tydeligt mærke, at han er blevet

stærkere. Han tager let 20 armbøjninger og 50 mavebøjninger.

Inde i hans krop er der sket en masse ting:

1. Hjertet er blevet stærkere. Hjertet er en muskel, og

jo oftere hjertet trækker sig sammen, jo stærkere

bliver det.

2. Der kommer flere blodårer. Så kan musklerne

bedre få ilt og sukker.

3. Musklerne i kroppen er blevet stærkere. De kan

arbejde i længere tid.

4. Fedtet i kroppen forsvinder. Jonas vejer det samme

efter et års træning. Han har mindre fedt, men større

muskler. Muskler vejer mere end fedt.

5. Musklerne bliver bedre til at forbrænde sukker,

fordi de har dannet flere enzymer.

6. Armbøjningerne tages på knoerne. Så bliver knoglerne

i hænder og arme stærke.

Hans ilt-optagelse stiger til 3.000 ml ilt pr. minut.

103

1

2

Antallet af små blodårer

i musklerne

MOTION

1. Hvis en muskel skæres igennem, kan man

se de små hårkar, der leverer ilt og næring

til musklerne. Denne person er utrænet.

Det kan man se, fordi der er meget få hårkar

omkring muskel-cellerne.

2. Denne person har en god kondition.

Man kan se, at han er veltrænet, fordi der er

mange hårkar omkring hver muskelcelle.

De meget små blodårer ude i musklerne

er tyndere end hår – de kaldes hårkar.

Hos en utrænet person finder man

ca. 30.000 hårkar pr. cm 2 . Hos sportsfolk

kommer tallet op på 90.000 hårkar

pr. cm 2 . Det er ufattelig meget, og vi har

da også flere tusinde kilometer blodårer

i kroppen.


MOTION

Når musklerne trænes, bliver de slidt og

derfor lidt mindre. Men de bygges hurtigt

op igen. Og de er nu lidt stærkere end før.

Muskelmasse

Træning

Hvile

Nyttige begreber

Hvile

Træning Træning

Kondital i begyndelsen

af 8. klasse

Jonas:

Oliver:

3.000 ml ilt pr. minut

50 kg

2.900 ml ilt pr. minut

58 kg

= 60

= 50

Tid

Alveoler: nede i lungerne ender luften i

nogle små blærer. De kaldes alveoler.

Bronkier: luft-røret deler sig i flere mindre

rør nede i lungerne. De mindre rør kaldes

bronkier.

Kuldioxid: luftart, som dannes i kroppen,

når sukker forbrændes. Kuldioxid kaldes

også CO2. Mellemgulv: er en stor flad muske, der sidder

under lungerne.

Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige

for at svampe, bakterier, planter og dyr kan

leve og vokse.

Respiration: kaldes også ånding.Ved respiration

bruges ilt, der dannes kuldioxid og

vand, og frigøres energi.

Hvad sker der, når man ikke

dyrker sport?

Oliver går ikke til sport. Til gengæld spiller han computer

i 4 1/2 time om ugen. Problemet er, at han ikke

rører sig. Oliver drikker sodavand, mens han spiller.

Han spiser også en pizza, hvis han er sulten.

Olivers krop bliver mere og mere slap, fordi han ikke

træner. Han får mere og mere fedt i kroppen. Det sættes

sig mellem muskelcellerne. Derfor ser musklerne

ikke mindre ud end før. Maden med fedt og sukker

sætter sine spor. Hans vægt stiger 3 kg. Det betyder, at

hans kondital falder.

Vi trækker vejret

Ilt er nødvendig

Ilt er nødvendig, når kroppen skal forbrænde de

nærings-stoffer, der er i maden. Al forbrænding kræver

ilt. Derfor går et stearinlys ud, når vi sætter et glas ned

over det. Man besvimer, hvis kroppen ikke får ilt. Får

man ikke ilt i længere tid, så vil man dø. Kondition

handler om ilt-optagelse. Jo mere ilt man kan optage,

jo mere næring kan kroppen forbrænde. Vores ånding

kaldes også respiration.

Luften skal ned i lungerne

Luften omkring os indeholder ca. 21% ilt. Når vi ånder

ind, så løftes ribbenene ved hjælp af en masse små

muskler, og mellemgulvet sænkes. Når vi ånder ud, så

slapper musklerne af, ribbenene falder på plads, og

mellemgulvet bøjes opad.

På vej ned i lungerne kommer luften først forbi næsehulens

slim-hinder. Her varmes luften op, og den bliver

104


fugtigere. Samtidig bliver støv og snavs i luften siddende

på næse-hulens vægge. Luften fortsætter ned gennem

luft-røret og videre ud i bronkiernes fineste forgreninger,

som kaldes alveoler. Alveoler ligner, når de

forstørres, nærmest vindruer i en lille klase. Hver alveole

er kun 0.2 mm i diameter. Der er et net af tynde

blod-kar rundt om alveolerne, som kaldes hår-kar. I

alveolerne kommer ilten over i blodet. Kuldioxid fra blodet

kommer over i alveolerne, og vi ånder det ud. Vi har

ca. 150 millioner alveoler i hver lunge. Alveolernes samlede

overflade er ca. 80 m 2 . Det er lige så stort som to

Strube-låg

Luft-rør

Bronkier

Lunger

Åndedrætssystemet

105

MOTION

Åndedræts-systemet består af to lunger samt luft-røret op til

næse og mund. Bronkierne er rør, som luften kommer i gennem

på vej ned i lungerne. Bronkierne deler sig, så de bliver

tyndere og tyndere.Til højre ses en alveole-klase. Alveolerne

ligner vindruer i en klase, men er meget meget små.

Et menneske har ca. 300 millioner alveoler. I alveolerne

udveksles ilt og kuldioxid mellem kroppen og luften i lungerne.

Alveole-klase

Når man trækker vejret ind, er det musklerne

mellem ribbenene, der trækker brystkassen

ud. En muskel under lungerne hjælper

til med vejr-trækningen. Den muskel hedder

mellemgulvet.

Ind-ånding Ud-ånding

Mellemgulv

Snit gennem

en alveole

1/1000 mm

O 2

CO 2

Indåndings-luft Udåndings-luft

Kvælstof N2 78% 78%

Kuldioxid CO2 0,04% 4%

Ilt O2 21% 17%

Øvrige luft-arter ca. 1% ca. 1%


MOTION

Respiration

Mennesker og dyr ånder. Det kaldes

respiration.Ved respiration bruges ilten,

der kommer rundt med blodet, til at forbrænde

fx sukker og fedt. Sukker- og

fedt-stoffer forbrændes ude i cellerne.

Affalds-stofferne er vand og kuldioxid,

som udåndes.

Vitalkapacitet

Man har en stor

vitalkapacitet,

hvis man kan

puste meget luft

ud efter en

kraftig indånding.

Normalt kan

man puste

3-6 liter luft

ud.

Liter

8

6

4

2

0

C

A. Det totale lunge-rumfang

B. Vitalkapaciteten

C. Normal vejrtrækning

B

A

Tid

klasseværelser. Den store overflade er nødvendig, for at

ilten kan komme over i blodet.

Lungerne er selvrensende

Den luft, vi indånder, er sjældent helt ren. Der er både

bakterier og støv-korn i luften. De kommer ned i luftvejene,

når vi trækker vejret. Luftvejene renser luften

og løser problemet. Næsehulen og bronkierne er dækket

af fugtige slimhinder. Her bliver snavset siddende.

Der sidder også en masse af små fimre-hår under slimet.

De fører snavset opad mod svælget. Til sidst synker

vi slimet med snavs. I mave-sækken dræbes bakterierne

af mave-syre. Vores fordøjelses-system tager ikke

skade af lidt sod og snavs. Rygning ødelægger de små

fimrehår, og så kan vi ikke holde lungerne rene for

snavs.

Lungerne i arbejde

Når man træner, er der mange ting i ens krop, som bliver

bedre. Man kommer i bedre form. Lungerne bliver

dog ikke bedre til at optage ilt. De kan levere al den ilt

der er brug for, og behøver derfor ikke at blive bedre.

Lungerne kan rumme ca. 3 liter luft hver. Men ved

almindelig vejr-trækning udskiftes kun en 1/2 liter.

Man kan fylde lungerne helt med luft, men det er

umuligt at tømme dem helt. Den mængde luft, der

åndes ud, hvis man prøver at ånde helt ind og helt ud

igen, kaldes for vital-kapacitet. Den kan svinge fra 3-6

liter hos almindelige mennesker. Nogle sportsfolk kan

have en vitalkapacitet på op til 12 liter.

Fri-dykkere kan ved konkurrencer dykke mere end

100 m ned uden at trække vejret. Fridykkere bruger

ikke ekstra ilt fra flasker. De kommer ned i så højt tryk,

at deres lunger bliver mindre end golfbolde. Dykkerne

106


Højt tryk

Lungerne under højt tryk.

Det sker fx ved dykning på

stor dybde. Lungerne

kan i ekstreme tilfælde

blive så små

som golfbolde.

fortæller, at de kan ånde ud, ud og ud. Det er fordi

lungerne bliver mindre og mindre, efterhånden som

de kommer længere og længere ned.

Det døde rum

Når man ånder ud, så bliver en del af luften i luftrøret.

Det er gammel udåndings-luft, der kun er lidt ilt i. For

at få frisk luft i lungerne, skal man tage dybe indåndinger.

Den mængde luft, som kan være fra lungerne

og op til munden, kaldes “det døde rum”. Hvis man

bruger snorkel, bliver det døde rum større.

Det døde rum

107

Hik og host

MOTION

Hik er en form for indånding, og host

er en form for udånding. Når vi hikker, er

det fordi de muskler, som vi bruger til

indånding pludselig trækker sig sammen.

Lige efter musklerne er begyndt at

bevæge sig, lukker strubelåget af for luftrøret,

og det giver hikke-lyden.

Når vi udånder normalt, bruger vi ikke

muskler. Det sker blot ved, at brystkassen

falder sammen. Men der findes nogle

muskler, som kan hjælpe os med at presse

ekstra luft ud af lungerne. Det er dem,

vi bruger, når vi hoster.

Nyttige begreber

Affalds-stoffer: stoffer, som organismen

ikke har brug for, og derfor skiller sig af

med. Affaldsstoffer kan fx være urin og

kuldioxid.

Bakterier: mikroskopiske en-cellede

organismer, der formerer sig ved at dele

sig. Nogle bakterier gør os syge, fx colibakterier,

der kan give opkast og diarré.

Fimre-hår: små hår på cellerne. De kan

fjerne snavs.

Vital-kapacitet: den mængde luft, man kan

udånde, efter man har taget en kraftig

indånding. Det måles i liter luft.

Det døde rum bliver større, hvis man fx

tager en snorkel i munden. Det skyldes, at

det er gammel luft fra udåndingen, der er i

snorklen næste gang, man trækker vejret. Jo

længere snorklen er, des større bliver det

døde rum.


Sex

og samliv

Kære Pernille

Jeg har kørt en lille

diskussion med en af mine

venner om vores kæresters

risiko for at blive gravide

under samleje uden

beskyttelse. Hvad nu hvis

man når at trække sig ud,

inden man kommer helt.

Er den smule, der kommer

ud af tissemanden, inden

man kommer, nok til, at man

kan blive gravid? Jeg håber,

I kan besvare mit spørgsmål,

da vi har et lille internt

kærestepar-væddemål.

Hilsen Mads

108


Kære Mikkel

Min kæreste vil i seng med mig,

men jeg ved ikke helt, om jeg

vil. Jeg elsker ham helt vildt.

Hvad gør jeg? Tak på forhånd.

Hilsen Caroline

109

De to breve

er fra Pernille og Mikkels

brevkasse i bladet “Vi Unge”,

og redatørerne af brevkassen

giver de to unge gode råd.

Caroline rådes til at vente

med at gå i seng med sin

kæreste, til hun har lyst.

Mads får at vide, at der godt

kan komme sædceller ud af

penis før udløsningen.

• Hvad sker der i puberteten?

• Hvordan bliver en kvinde

gravid?

• Kender I nogen

kønssygdomme?

• Hvorfor er det godt at

bruge kondom.


SEX OG SAMLIV

Nyttige begreber

Hormon: et stof, der styrer en funktion i

kroppen. Fx er insulin et hormon. Insulin

sørger blandt andet for, at der ikke er

for meget sukker i blodet.

Menstruation: når kvinder bløder en gang

om måneden. Hvis ægget i livmoderen

ikke er blevet befrugtet, så udstødes

det sammen med slim-hinden. Ses hos

mennesket og nogle aber.

Modne: når æg i æggestokken modner,

kan de befrugtes af en sæd-celle.

Piger og drenges udvikling i puberteten

Piger

Drenge

Pubertet

Der sker en masse ting med kroppen, når man kommer

i puberteten. Piger kommer normalt før i puberteten

end drenge. Man kan ikke sætte dato på den dag,

man kom i puberteten. Men mange drenge husker nok

den første gang, deres stemme knækkede over. Og

mange piger husker nok deres første menstruation.

Hvad sker der?

Når man kommer i puberteten, ændrer kroppen sig

både fysisk og psykisk. For 20 år siden kom børn senere

i puberteten. Man ved ikke helt hvorfor. Man regner

med, at der er mange ting, som spiller ind. Det kan

være bedre kost, TV med undertoner af sex, en anden

opdragelse osv.

Hvad sker der hos drenge?

Drengene bliver højere, og de får større muskler.

Skuldrene bliver bredere, og stemmen går i overgang.

Stemme-læberne inde i strube-hovedet vokser, og strubehovedet

bliver mere synligt på halsen.

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 år

Bryst-udvikling

Behåring ved kønsorganer

Første menstruation

Testikel-udvikling

Behåring ved kønsorganer

Penis-udvikling

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 år

110


Drengene får hår under armene og omkring penis.

Skægget begynder at gro. Penis vokser, og testiklerne

producerer hormoner og sæd.

Hvad sker der hos piger?

Pigerne bliver også højere. Brysterne begynder at vokse.

Det starter som en lille knude bag bryst-vorten. Pigerne

får hår under armene og i skridtet. Formerne bliver

rundere og mere kvindelige. Hun får sin første menstruation,

når æggestokkene begynder at modne æg. De

fleste piger er mellem 11 og 17 år, men nogle får menstruation

allerede i 2. klasse. Piger kommer tidligere i

puberteten end drenge.

Lugt

Når man kommer i puberteten, sveder man mere. Derfor

kommer man nemt til at lugte af sved, og man bør

gå ofte i bad. Tit opdager man det ikke selv, fordi man

er vant til sin egen lugt. Men forældre og kammerater

kan lugte det.

111

Fra dreng til mand

• Bliver højere

• Større muskler

• Stemmen forandres

• Behåring på kroppen, fx i skridtet

• Udvikling af kønsorganer

Fra pige til kvinde

• Bliver højere

• Bryster

• Runde former

• Behåring på kroppen, fx i skridtet

• Udvikling af kønsorganer

Højdetilvækst

Cm pr. år

9

8

7

6

5

4

3

2

1

6

Piger Drenge

SEX OG SAMLIV

8 10 12 14 16 18 år

Drengene vokser mere end pigerne, men

deres højde-tilvækst kommer senere.


SEX OG SAMLIV

Mange er plaget af bumser i puberteten.

De kan komme frem over det meste

af kroppen, men mange får især bumser

i ansigtet.

Der er ingen mirakelkure mod bumser, men

hold huden ren med mild sæbe og skyl med

lunkent vand.Tal med lægen, hvis det

er meget slemt.

Behåring

Et tidligt tegn på pubertet er behåring. Huden har små

hår overalt. Der er op til 200 hår pr. cm 2 . Disse hår bliver

længere og tykkere nogle steder på kroppen. Det er

især under armene og i skridtet. Det kan også være på

over-læben eller på arme og ben, men det er mest hos

drenge.

Bumser

Når man kommer i puberteten, kan man få bumser. De

kan både klø og være ømme. De fleste unge er meget

kede af deres bumser og vil gerne have dem væk. Man

kan købe pudder, cremer og sæber, der siges at kunne

fjerne bumser. Mange unge køber disse midler.

Men de fleste opdager, at bumserne alligevel kommer

igen. Bumser skyldes nemlig en ændring af hormonbalancen

og er helt normalt i puberteten. Det er ofte i

talg-kirtlerne, at der opstår en betændelse. Den kan

blive til et gult sekret, som kan trykkes ud. Det bedste,

man kan gøre er, at vaske huden med en mild sæbe og

skylle grundigt med vand. Hvis man har rigtig mange

bumser, kan det behandles med medicin, som fås hos

lægen.

Puberteten styres af hormoner

Hormoner udskilles både fra hjernen og fra kirtler i

kroppen. I puberteten er det køns-hormoner, som sørger

for, at vi ændrer os. Hos drengene er det kønshormonet

testosteron. Hos pigerne er det kønshormonet

østrogen. Der er flere andre kønshormoner. Testosteron

dannes i testiklerne. Det sætter de forandringer i gang,

som får en dreng til at blive til en mand. Østrogen

dannes i æggestokkene, og det sørger for, at pigen

udvikler sig til en kvinde.

112


Psykiske ændringer

Man ændrer sig også psykisk under puberteten. Det

skyldes den nye hormon-balance. Det er ikke altid, at

man selv opdager det, men det gør forældre og kammerater.

De fleste synes, at det er omgivelserne, der er åndssvage.

Børn der kommer i puberteten skændes ofte mere

med deres forældre og kammerater. Det er helt normalt.

Kønsorganer og sex

Mandens kønsorganer

Mandens køns-organer er penis og to testikler. Yderst

på penis-hovedet ender urin-røret, hvor både urin og

sæd kommer ud. Penis har tre svulme-legemer, som

kan fyldes med blod og vokse. Der lukkes af, så blodet

ikke kan komme væk fra penis. Penis vokser og bliver

stiv. Det kan ske, når der fx røres ved den.

Testiklerne ligger i pungen under penis. Det er vigtigt,

at de er nede i pungen, da de ikke kan tåle mere end

35 °C. Ved denne temperatur dannes der bedst sæd.

Testiklerne kan derfor ikke sidde inde i kroppen, fordi

temperaturen her er 37 °C.

Sædudløsning

Mange drenge oplever deres første sæd-udløsning om

natten. En fræk drøm har givet rejsning og sædudløsning.

Det er helt normalt. Sæd-cellerne dannes i testiklerne

og modnes i bi-testiklerne. Modningen tager

2-3 uger, og får sædcellerne til at svømme bedre.

Sædcellerne har kun halvt så mange kromosomer som

cellerne i resten af kroppen. Kromosomerne indeholder

det arvelige materiale. Når en sædcelle befrugter et

æg, kommer den anden halvdel af fosterets kromosomer

fra ægget.

113

Nyttige begreber

SEX OG SAMLIV

Arveligt materiale: i celle-kernen ligger

alle gener i en lang streng. Den streng

kaldes DNA. DNA indeholder de egenskaber,

som kan arves fra forældrene.

Kirtler: er organer, der laver et stof.

Det kan fx være spyt, mave-saft, fedt

eller hormoner.

Kromosomer: en bestemt struktur, som

DNA har under celle-delingen.

Indeholder det arvelige materiale.

Køns-hormoner: hormoner, som er vigtige

for udviklingen af køns-organerne og for

deres funktion.

Svulme-legemer: organer i mandens

penis, som kan fyldes med blod. Derved

bliver penis større og hårdere.

Talg-kirtler: kirtler i huden, der laver talg,

som er et fedt-stof.

Testosteron: det mandlige kønshormon,

som dannes i testiklerne.

Østrogen: det kvindelige kønshormon,

som dannes i æggestokkene.

Mandens ydre kønsorganer. Når penis er

slap, er der meget lidt blod i den. Når den

bliver stiv, er det fordi, den fyldes med blod.


SEX OG SAMLIV

Kromosomerne i en celle, der snart skal

dele sig. De røde dele, der ligner et v, er

kromosomer, der flytter sig ud mod hver

sin ende af cellen. Cellen deler sig på

midten, og efter delingen skal der være

lige mange kromosomer i de to nye celler.

Kromosomer kan kun ses i celler, der er

ved at dele sig. Billedet viser et hvidt blodlegeme

forstørret ca. 5.000 gange.

Kromosomer

Vores arvelige egenskaber, generne, ligger

inde i cellens kerne. Når cellerne deler

sig, samles generne i nogle tråde.Trådene

kaldes for kromosomer. Mennesket har

46 kromosomer i næsten alle celler.

Sædceller og ægceller har kun

23 kromosomer.

Når en ægcelle og en sædcelle smelter

sammen til det befrugtede æg, får det

46 kromosomer.

Kvindens ydre kønsorganer.

Der er hår omkring kønsorganernes

åbning. Man kan også se både de store

og de små kønslæber.

Et befrugtet æg har altså lige meget arveligt materiale

fra faren og fra moren. I en portion sæd-væske er der

300 millioner sædceller, der fylder som indholdet i et

finger-bøl. Kun 1% af væsken er sædceller – resten er

nærings-væske. Mænds sæd-kvalitet er blevet dårligere,

og man ved ikke hvorfor. Det kan måske skyldes

kemiske stoffer i miljøet, stramme bukser, varme

dyner eller sæde-varme i bilerne, som varmer testiklerne

op til mere end 35 °C.

Kvindens kønsorganer

Kvindens kønsorganer sidder inde i kroppen. Allerede

når pigen fødes, er der mange æg i hendes to æggestokke.

Når hun kommer i puberteten, så modnes

æggene. Ægge-lederen er det rør, der fører ægget fra

æggestokken til livmoderen. Livmoderen er hul, og

uden på sidder der muskler og slim-hinder. Inde i livmoderen

kan et befrugtet æg udvikle sig til et foster.

Skeden er et rør, der fører fra livmoderen ud til de ydre

kønsorganer. Omkring skeden sidder der muskler og

slimhinder. En af slimhinderne er mødommen, som

nogle også kalder jomfru-hinden. I mødommen er et hul,

så blodet fra menstruationen kan komme ud. De ydre

114


kønsorganer, der sidder uden på kroppen, er de store og

små køns-læber samt klitoris. Klitoris svarer til mandens

penis, ligesom æggestokkene svarer til testiklerne.

Menstruation

De fleste piger får deres første menstruation, når de er

11-17 år gamle. Efter et stykke tid kommer menstruationerne

en gang om måneden. Nogle piger har 27

dage mellem deres blødninger, og hos andre er der op

til 35 dage imellem. Man bløder mellem 4 og 8 dage.

Imellem to menstruationer har pigen æg-løsning. Der

løsnes et æg fra en af æggestokkene. Ægget er på størrelse

med et punktum i en bog. Ægget fanges af æggelederen

og føres ned mod livmoderen. Det varer ca. 14

dage. I denne periode kan pigen blive gravid, hvis hun

har samleje. Et æg, der ikke bliver befrugtet, udstødes

gennem skeden sammen med blod fra livmoderens

slimhinder. Det kalder vi menstruation.

115

SEX OG SAMLIV

Fostret har udviklet alle organer i 15. uge.

Hvor ens er vi egentlig?

I begyndelsen er det ikke til at se, om

et foster er en dreng eller pige. Mellem

benene findes et par lapper, som hos

drengene bliver til en pung, og hos pigerne

til de store kønslæber. En lille knop

bliver hos drengen til penis og hos pigen

til klitoris. Inde i bug-hulen ligger de to

køns-kirtler. De bliver til æggestokke hos

piger og til testikler hos drenge.

Nyttige begreber

Cyklus: noget, som kommer igen efter en

periode.

Til venstre ses den cyklus, som kvinder

gennem-løber ca. en gang hver måned.

Midt mellem hver menstruation løsnes et

æg fra en æggestok. Ægget føres gennem

æggelederen ned mod livmoderen, hvor

det sætter sig fast, hvis det er befrugtet.

Hvis det ikke sker, kommer det ud ved

næste menstruation.


SEX OG SAMLIV

Samleje

Når to mennesker går i seng sammen,

er det ofte for fornøjelsens skyld – mange

elsker sex. For nogle kan det også være

for at få børn sammen.

Urin-leder

Skede

Blære

Ægge-leder

Æggestok

Livmoder

Hetero-, homo- og

biseksuel

Hetero-seksuel: er mennesker, der

tiltrækkes seksuelt af mennesker af det

modsatte køn.

Ordet hetero betyder forskellig.

Homo-seksuel: er mennesker, der

tiltrækkes seksuelt af mennesker af det

samme køn.

Ordet homo betyder samme.

Bi-seksuel: er mennesker, der både

tiltrækkes seksuelt af mennesker af det

samme køn og af det modsatte køn.

Ordet bi betyder dobbelt eller to-sidet.

Nyttige begreber

Affalds-stoffer: stoffer, som organismen

ikke har brug for, og derfor skiller sig af

med.

Celle-kerne: en del af cellen. I kernen ligger

DNA-strengene.

At gå i seng med hinanden

Kroppen forbereder sig til et samleje, når man kæler for

hinanden. Pigens skede bliver våd af væske, og drengens

penis bliver stiv af blod. Drengen fører sin penis op

i pigen, og fører den frem og tilbage. Bevægelserne er

ikke noget, drengen først skal lære. De er medfødte.

Første gang en pige har samleje, kan det gøre lidt ondt

og bløde lidt, fordi mødommen går i stykker. Under

samlejet får pigen og drengen måske orgasme. Ved

orgasme trækker nogle muskler sig sammen, og det

føles dejligt. Drengens orgasme er en udløsning, hvor

der kommer sæd ud af penis.

For de fleste er det første samleje en blandet oplevelse.

Man føler sig måske kejtet, og er bange for at gøre noget

forkert. Det hjælper, hvis man kender hinanden godt.

Homoseksualitet

De fleste har lyst til sex med en person af det modsatte

køn. Nogle piger forelsker sig dog i piger og nogle

drenge i drenge. De har lyst til sex med andre af deres

eget køn. Følelserne er de samme, som når en dreng og

en pige er forelsket, og lysten til sex er også den samme.

116

Sæd-blære

Blære

Blærehals-kirtel

Sæd- og urin-leder

Bi-testikel

Testikel

Penis med svulme-legemer


Et ægs rejse fra æggestok til livmoder

Ægget forlader

æggestokken ca. 14 dage

efter menstruationen.

Så kommer det gennem

ægge-lederen, hvor det

kan befrugtes af en

sæd-celle. Hvis ikke det

befrugtes, går ægget til

grunde i livmoderen,

og det kommer med ud ved

næste menstruation.

1. Dag 1. Ægget er på vej ind i æggelederen.

2. Dag 2. Ægget befrugtes af en sædelle.

3. Dag 5. Det befrugtede æg når livmoderen.

4. Dag 7. Det befrugtede æg sætter sig fast

i livmoderens slimhinde.

Befrugtning

Når manden har fået udløsning, så svømmer sædcellerne

fra skeden igennem kvindens livmoder og op i

æggelederen. Her støder de på ægget. En af sædcellerne

borer sig ind i ægget, og celle-kernerne fra sædcellen

og æg-cellen smelter sammen. Ægget er nu befrugtet,

og det er starten på et nyt lille menneske.

Graviditet

I livmoderen kommer det befrugtede æg ind i den

tykke slimhinde, der er i livmoderen. Ægget får næring

og ilt, så det kan blive til et lille foster. Når fosteret

vokser, skal det bruge mere ilt og næring. Det skal

også af med de affalds-stoffer, der dannes. Det sørger

moderkagen for. Moderkagen vokser på inder-siden af

livmoderen. I moderkagen ligger blod-kar fra moren

117

SMÅ DYR OG PLANTER SEX OG SAMLIV

3

4

Æggestok

En masse sædceller er nået frem til ægget.

Kun én sædcelle kommer igennem.

Så snart det sker, lukker ægget af for de

andre. Mandens arveanlæg sidder i sædcellens

hoved. De blandes i ægget med

moderens arveanlæg, og så kan ægget blive

til et foster.

2

1


SEX OG SAMLIV

Der går ca. 40 uger fra ægget befrugtes,

og til barnet fødes.

1- 8: Fosteret dannes. Fra at være en lille

klump af celler begynder det nu at ligne et

barn, og der dannes nerver, muskler,

kønsorganer m.m.

9 -11: Fra ca. 20. uge er fosteret helt færdigdannet,

og de sidste ca. 20 uger vokser

fosteret. Det vokser fra ca. 25 cm til 50 cm,

og vægten forøges fra ca. 200 g til

3.000-4.000 g ved fødslen.

Fosterets

blod

Moderens

blod

Moderkage

Fra moderkagen går navle-strengen over

til barnet. Den fører ilt og næring til det

lille foster, så det kan vokse. Ilt og næring

kommer fra moren. Morens og fosterets

blod blandes ikke i moderkagen.

Fosterudvikling

og fra fosteret tæt op ad hinanden. Ilt og næring fra

moren kommer over i fosterets blod, og affaldsstoffer

fra fosteret kommer over i morens blod.

Fødsel

Efter 9 måneder er fosteret helt udviklet, og fødslen

går i gang. Livmoderens muskler trækker sig sammen.

Det er glatte muskler, og man kan ikke selv bestemme,

hvornår de skal arbejde. Sammentrækningerne kaldes

veer, og de bliver kraftigere og kraftigere, indtil man

føder. Barnet presses ud af livmoderen og ud gennem

skeden. En fødsel varer normalt 12-24 timer, og det er

hårdt for både mor og barn.

For barnet er det voldsomt at komme ud i verden. Der

er koldt, meget lys og høje lyde. Barnet skal også selv

trække vejret og spise.

118

9

8

7

10

11

6

1

5

2

4

3


Tvillinger og trillinger

Ved de fleste fødsler kommer der ét barn, men i ca. én

ud af 80 fødsler fødes der tvillinger. Det sker endnu

sjældnere, at der fødes trillinger.

Nogle gange løsnes der to æg hos kvinden, et æg fra

hver æggestok. De kan blive befrugtet af hver sin sædcelle.

De kaldes to-æggede tvillinger, fordi de kommer

fra hver sit æg og hver sin sædcelle. Toæggede tvillinger

ligner ikke hinanden mere end andre søskende, og

de kan sagtens være en dreng og en pige.

Af og til deler det lille foster sig i to, mens det endnu

kun er en lille celle-klump. Hver celleklump bliver til et

lille foster, og der fødes en-æggede tvillinger. Disse to

børn vil være af samme køn, og de vil ligne hinanden

på en prik. Trillinger kan dannes på flere måder. Det

kan ske ved, at der kommer tre æg fra æggestokkene.

Det kan også ske ved, at der er løsnet to æg, hvoraf det

ene bliver til enæggede tvillinger.

I dag fødes der flere tvillinger og trillinger. Mange par

har svært ved at få børn, og derfor kan man give

kvinden indsprøjtninger med kønshormoner. Behandlingen

får æggestokkene til at løsne mere end et æg ad

gangen.

Man kan også blive kunstigt befrugtet. Så sætter man

flere befrugtede æg op i kvindens livmoder. Det gør

man fordi, der er stor risiko for, at nogle af de befrugtede

æg dør. Hvis alle æggene klarer sig og bliver til

fostre, får kvinden fx trillinger.

119

Tvillinger

SEX OG SAMLIV

Det bliver til enæggede tvillinger, når det

befrugtede æg deler sig i to celleklumper.

De to celleklumper bliver til hver sit foster.

De to fostre er genetisk ens, da de kommer

fra den samme æg- og sædcelle.

En-æggede tvillinger

Første deling

Ny første

deling

To-æggede tvillinger

En-æggede tvillinger

Æg A Æg B

To-æggede tvillinger


SEX OG SAMLIV

Tilfælde af klamydia, 2002

Mænd

År Antal Pr. 100.000

Under 1 28 84

1-4 0 0

5-9 1 1

10-14 8 5

15-19 776 538

20-24 2.085 1.308

25-29 1.354 712

30-34 508 255

35-39 252 116

40-44 97 50

45-49 38 20

Over 50 50 6

Kvinder

År Antal Pr. 100.000

Under 1 37 116

1-4 0 0

5-9 0 0

10-14 58 37

15-19 3.437 2.487

20-24 4.504 2.878

25-29 1.916 1.024

30-34 633 330

35-39 260 125

40-44 82 44

45-49 26 14

Over 50 29 3

Seksuelt overførte sygdomme

Sex er ikke altid fornøjelse

Sex er rart, men kan også give problemer. Et af problemerne

er de seksuelt overførte sygdomme, køns-sygdomme.

De smitter alle ved sex, men kan undgås, hvis

man bruger kondom.

Klamydia

Klamydia er en meget almindelig kønssygdom, der

skyldes bakterier. Symptomer på klamydia er udflåd fra

skeden eller penis. Men der er ofte ingen symptomer,

og risikoen for at smitte andre er derfor stor. 50 % af

alle smittede kvinder mærker eller ser ikke noget! Det

samme gælder for 20 % af mændene. Klamydia

behandles med antibiotika, hvis det opdages. Hvis klamydia

ikke behandles, kan kvinder blive sterile.

Man regner med at 5-10 % af unge mellem 18 og 25 år,

der har aktiv sex, er smittet med klamydia. Men mange

ved det ikke, og de kan smitte andre. Klamydia breder

sig så hurtigt, at nogle læger kalder sygdommen for en

epidemi. I øjeblikket opdages kun en lille del af de

smittede.

Kønsvorter

Køns-vorter skyldes en virus. Det er en almindelig kønssygdom,

som giver vorter omkring kønsorganerne.

Vorterne kan også sidde omkring endetarms-åbningen.

De går nogle gange væk af sig selv. Ellers må de

skæres, fryses eller klippes væk. De kan også pensles

med læge-midler eller fjernes med laser-lys, men virus

findes stadig i kroppen.

120


Herpes

Herpes er en virus, som findes i nerve-cellerne. Hvis

man først er blevet smittet med herpes, kan man ikke

komme af med sygdommen igen. Der findes forskellige

typer af herpes. Én type herpes viser sig omkring

munden. Først kommer der små sviende blærer. De

revner og bliver til sår. De kaldes forkølelses-sår.

En anden type giver sår på kønsorganerne. Sårene

udvikler sig på samme måde som forkølelsessår.

Symptomerne kan gøres mildere ved at behandle sårene

med en creme til behandling af herpes. Man kan

også behandle herpes med piller.

Begge typer herpes smitter kun, når sygdommen er i

udbrud. Det vil sige, når der er åbne sår.

Hiv/aids

Hiv-virus i blodet kan udvikle sig til aids. Hiv-virus

smitter og overføres ved blod, men sæd og væske fra

skeden kan også indeholde hiv-virus. Smitten kan

især ske ved analt samleje, hvor små blodkar springer

hos begge parter, og smitten overføres fra den ene til

den anden. Det kan også ske ved almindeligt samleje,

især hvis kvinden ikke er våd, så kan der nemt komme

små sår i skeden. I Danmark advarer man både mod

oral-sex, anal-sex og almindeligt samleje med smittede.

Risikoen ved oralsex er så lille, at man i nogle lande

anser det for at være sikkert.

Det er vigtigt at forstå, at hiv ikke smitter ved håndtryk,

knus og kys.

Hvert år dør ca. 2,5 millioner mennesker af aids. Det gør

sygdommen til verdens farligste smitsomme sygdom.

121

Nyttige begreber

SEX OG SAMLIV

Anal-sex: manden fører sin penis op i

ende-tarmen.

Antibiotika: stoffer, der fx kan slå bakterier

ihjel, og som man fx smører på, for at

undgå betændelse i et sår.

Bakterier: mikroskopiske en-cellede

organismer, der formerer sig ved at dele

sig. Nogle bakterier gør os syge fx colibakterier,

der kan give opkast og diarré.

Nerve-celler: nerver, hjernen og rygmarven

er bygget af nerveceller.

Oral-sex: parterne slikker hinandens

køns-organer.

Steril: kan ikke formere sig. Hvis fx et

menneske er sterilt, kan det ikke få børn.

Udflåd: væske, der kommer fra urin-røret

eller skeden.

Virus: lever og formerer sig i cellerne

hos dyr og planter, og gør dem syge.


SEX OG SAMLIV

Nye hiv-smittede i 2003

Nordamerika 36.000-54.000

Latinamerika 120.000-180.000

Caribien 45.000-80.000

Vesteuropa

Østeuropa

30.000-40.000

og Centralasien

Nordafrika

180.000-280.000

og Mellemøsten 43.000-67.000

Afrika syd for Sahara 3,0-3,4 millioner

Østasien og Stillehavet 150.000-270.000

Syd- og

Sydøstasien 610.000- 1,1 millioner

Australien og New Zealand 100-1.000

Disse børn er alle søskende. Deres forældre

er døde af aids. Patty, der er den ældste,

skal fra nu af passe sine mindre søskende

selv. De bor i et slumkvarter udenfor byen

Johannesburg i Sydafrika. De er ikke alene

om at være forældreløse. Millioner af børn

lever uden forældre pga. aids.

Malaria er skyld i ca. 2 millioner døde om året. Kræft

og hjerte-sygdomme smitter ikke, men har meget højere

døds-tal.

Over 25 millioner er døde af aids, og over 50 millioner

er smittede (2004).

Der er mange problemer med hiv og aids i fattige lande.

Det værste sted i verden er Afrika syd for Sahara. Her er

op mod 10 % af befolkningen smittet. 11 millioner børn

lever uden forældre, fordi forældrene er døde af aids.

Asien er også hårdt plaget af hiv og aids.

Syfilis

Syfilis skyldes bakterier, der trænger ind i kroppen.

Bakterien trænger ind i kroppen gennem en lille rift på

læberne eller på kønsorganerne. Her dannes et lille sår.

Efter nogle uger eller måneder kommer der et rødt

udslet på huden. Efter flere år har sygdommen bredt

sig til de indre organer. Den syge får svulster i knoglerne,

i de indre organer eller i hjernen. Før i tiden døde

man af sygdommen.

Syfilis spredte sig meget hurtigt. Problemet blev så

stort, at man gjorde behandlingen af kønssygdomme

gratis, og det er det stadig. Syfilis er nu en sjælden sygdom,

der kan helbredes med penicillin.

Prævention

Der er mange gode grunde til at beskytte sig, når man

har samleje. Kondomer beskytter mod kønssygdomme

og graviditet. Man vælger prævention ud fra, hvem

man er, hvor mange partnere man har, og hvor gam-

122


mel man er. Det er let at få fat i kondomer, men andre

former for prævention kan man kun få hos lægen.

Kondom

Kondomet bruges af manden og er et tyndt stykke

gummi, der rulles ned over penis. Kondomet fylder

meget lidt og er nemt at bruge. Der bør ikke være luft

i den lille udposning for enden af kondomet, her skal

sæden være.

Kondomet er den bedste beskyttelse mod kønssygdomme.

Man har brugt kondomer siden 1500-tallet, og de

har bl.a. været lavet af tarme fra dyr.

• Sikkerhed – metoden regnes for meget sikker, men

det sker, at kondomer springer.

• Bivirkninger – ingen.

P-piller

P-piller indeholder bl.a. hormoner, som sørger for at

der ikke løsnes æg fra kvindens æggestokke. Der er

derfor ikke noget æg i livmoderen, som sædcellerne

kan befrugte. Slimhinden i livmoderen ændrer sig

også. Så hvis der mod forventning skulle være et æg,

som bliver befrugtet, så kan det ikke sætte sig fast.

P-piller kræver recept fra lægen, og der skal laves en

gynækologisk undersøgelse af kvinden.

P-pillerne skal tages hver dag i 21 dage. Så er der 7 dage

uden piller, og så starter man forfra.

• Sikkerhed – metoden regnes for helt sikker (ca. 100 %).

• Bivirkninger – nogle kvinder vil få humør-svingninger,

hoved-pine, kvalme og spændinger i brystet.

Bivirkningerne svinger meget fra person til person.

123

Nyttige begreber

Kondom og

glidecreme

P-piller

SEX OG SAMLIV

Gynækologisk undersøgelse: en undersøgelse

af kvindens underliv.

Penicillin: medicin, der slår bakterier ihjel,

fx mod betændelse i sår.

Svulst: er en knude i kroppen. Sygdomme

som kræft og syfilis laver knuder i kroppen.


SEX OG SAMLIV

Nødprævention

Nye præventionsmidler

Man har lavet et præventions-middel, som kaldes en pstav.

Det er en meget lille stav på størrelse med en

tændstik. Den bliver sat ind under huden på overarmen.

Den bruges af kvinder. Der kommer hormoner

fra p-staven, og den virker på samme måde som p-piller.

Man skal bare ikke huske at tage en p-pille hver

dag.

Nødprævention

Nød-prævention kaldes også “fortrydelses-pille” eller

“dagen-derpå-pille”. Det er en pille med mange hormoner

i. Pillen skal tages af kvinden senest 72 timer

efter samleje. Den virker ved, at livmoderens slimhinde

afstødes, og hvis der er et befrugtet æg, så kommer det

med ud.

• Sikkerhed – denne metode er ikke helt sikker.

• Bivirkninger – kvalme og hovedpine.

Sikre perioder

Kvinden kan ikke blive gravid hele tiden. Derfor har

nogle u-beskyttet sex lige før menstruation eller lige

efter. Men man skal passe meget på. Metoden er ikke

sikker, da sædcellerne kan overleve flere dage oppe i

kvinden. Kvindens ægløsning er måske heller ikke så

præcis, som hun tror.

• Sikkerhed – metoden er meget usikker.

• Bivirkninger – ingen.

124


Afbrudt samleje

Mange tror, at man kan undgå graviditet ved afbrudt

samleje (se brevkassen s. 108-109). Det vil sige, at manden

trækker sin penis ud af kvinden, før han får udløsning.

Men der også kan komme sæd ud, før manden får

udløsning.

• Sikkerhed – metoden er meget usikker.

• Bivirkninger – ingen.

Pessar

Et pessar er en skål af gummi, som kvinden sætter op

i skeden, før hun har samleje. Pessaret smøres ind i

sæd-dræbende creme, før det sættes op. For at få et

pessar skal man have taget mål hos lægen, så man får

et pessar, der passer i størrelsen.

• Sikkerhed – metoden regnes for meget sikker, hvis

pessaret er sat rigtigt op.

• Bivirkninger – ingen, nogle kan dog ikke tåle den

sæddræbende creme.

Spiral

En spiral er et lille stykke plastic, som sættes op i livmoderen.

Når spiralen sidder der, kan det befrugtede

æg ikke sætte sig fast i livmoderen. Spiralen skal sættes

op og fjernes af lægen. Med spiral er man beskyttet

mod at blive gravid. Men en spiral er ikke god til helt

unge kvinder, da de stadig udvikler sig.

• Sikkerhed – metoden er meget sikker.

• Bivirkninger – kvinder, der bruger spiral, bløder

ofte mere når de har menstruation.

125

Pessar og pessarcreme

Spiral

Syv gode råd om sex

SEX OG SAMLIV

• Kend din partner godt.

• Snak åbent og ærligt om jeres tanker

før I starter.

• Start roligt og kæl for hinanden.

• Sig stop hvis det går for hurtigt for dig.

• Beskyt dig mod graviditet.

• Beskyt dig mod kønssygdomme.

• Nyd det – for det skulle jo gerne være

grunden til at prøve.


Brug af

vilde dyr

og planter

Se på tingene på dette opslag. Hvad er vildt og hvad er dyrket?

Hvilke ting fra den danske natur kan vi spise?

Hvorfor dyrker man planter i stedet for at samle dem ind i naturen?

Hvilken viden om vilde dyr kan bruges, når man holder tamdyr?

Hvordan kan man bruge viden om vilde dyr og planter, når man køber ind?

Dadler Vagtelæg

126

Hasselnødder

Vagtel


Valnødder Tranebær

127

Rejer

Champignon Paranødder Vilde ris

Rævepels Muslinger

Sardiner


BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

Nyttige begreber

Bæredygtig: når mennesker ikke bruger

mere vand, træ, energi eller andre

ressourcer, end at de næste generationer

også kan få opfyldt deres behov.

Frugt-legeme: det sted, hvor svampen

danner sine sporer. Normalt er frugtlegemet

den del, man ser af svampen

ovenover jorden.

Plantage: område, hvor planter dyrkes,

for at vi fx kan høste deres frugter.

Fx dyrkes kaffe og kirsebær i plantager.

Spore: en celle, som alger, svampe og

bregner bruger til at sprede sig med.

Minder lidt om planters frø.

Ris er næst efter hvede verdens vigtigste

afgrøde. Man har avlet ris i tusinder af år.

På den måde er der opstået mange

forskellige sorter af ris. Men de stammer

alle fra nogle ganske få vilde arter.

En vild begyndelse

De første mennesker var jægere og samlere. De levede

kun af vilde dyr og planter. Efterhånden begyndte de

at dyrke jorden og holde husdyr. Planter blev brugt til

mad, men også som medicin. Husdyr gjorde livet let

for mennesket. Man behøvede ikke længere at gå på

jagt, fordi man kunne bruge fx kød, mælk, skind og

knogler fra husdyrene.

Indsamling af planter

I dag dyrkes næsten alle planter i plantager, på marker

eller andre steder. Det er nemlig for dyrt at indsamle

planterne i naturen. Et godt eksempel er tranebær,

som blandt andet bruges til syltetøj. Der er lang tradition

for at indsamle tranebær i Europa. De vokser i

fugtige moser.

128


Da europæerne kom til Nordamerika, fandt de en

anden art af tranebær med større bær. Denne art af

tranebær kan dyrkes. Det kan de europæiske tranebær

ikke. Meget af det tranebær-syltetøj, der spises i Europa,

kommer derfor fra Amerika. Man er endda begyndt at

dyrke den amerikanske art i Europa.

Paranødder

Nogle indianere i Brasilien lever af at indsamle paranødder.

Det er de trekantede “nødder”, man kan købe

til jul. Paranødde-træet er et af de største træer i regnskoven.

Træet stiller meget specielle krav til det sted,

hvor det vokser, og kan ikke dyrkes i plantager. Derfor

må nødderne samles ind i regnskoven.

Indsamling af paranødder er et eksempel på en bæredygtig

udnyttelse af regnskoven. Nødderne samles på

træernes naturlige vokse-steder, men man samler ikke

alle nødderne. Derfor er der altid nødder nok, som kan

spire til nye træer. På den måde kan man også samle

paranødder i fremtiden.

Svampe

Når vi finder en svamp i naturen, ser vi ofte kun dens

frugt-legeme. Det er det, der stikker op over jorden.

Frugtlegemet kan fx have form som en paddehat.

Selve svampen vokser under jorden. Den danner kun

frugtlegemer for at kunne sprede sine sporer. Sporerne

kan blive til nye svampe. Nogle svampe har folder

under hatten, der kaldes lameller. Andre svampe har

rør under hatten. Svampen danner sine sporer i disse

lameller eller rør. Sporerne spredes med vinden. På

den måde spreder svampen sig.

Svampe kan ikke selv opbygge næring fra vand og kul-

129

Hvad er nødder?

BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

Tranebær vokser i moser. Bærrene er

meget holdbare og kan holde sig friske

vinteren over.

Nødder er hårde frugter, der indeholder

et frø. Hasselnødder er nødder. De små

sorte prikker, der sidder uden på et

jordbær, er nødder. Paranødder kaldes

for nødder, men er det ikke. Paránødder

er frø, der sidder i en kapsel.

Paranødder kaldes for nødder, men er

det ikke. Paranødder er frø, der sidder

i en kapsel.


BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

Mange svampe er tæt forbundet med

træer. Det meste af svampen består af et

netværk af tråde under jorden. Det, vi

normalt kalder en svamp eller en paddehat,

er svampens frugtlegeme – dens

formerings-organ.

Nyttige begreber

Foto-syntese: planterne laver sukker, når

solen skinner på dem. Planterne bruger

vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt.

Nedbryde: stoffer, bliver opløst i mindre

dele.

Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige

for at svampe, bakterier, planter og dyr

kan leve og vokse.

Organisk materiale: materiale, der er

dannet af levende organismer, fx dele af

planter og dyr. Sukker, protein og fedt er

organiske materialer.

Symbiose: et fællesskab, hvor to

organismer af forskellig art lever sammen.

Nogle gange har begge organismer fordel

af at leve sammen. Andre gange er det

kun den ene, der har fordel af det.

Et eksempel på symbiose er samlivet

mellem svampe og træer.

Indsamling af kantareller i Sverige.

Kantarellen regnes for at være en af de

bedste spisesvampe.

dioxid ved hjælp af foto-syntese. Svampene lever under

jorden og har ikke nogen grønne dele. Under jorden

har svampen af et stort net af tråde. Nogle svampes tråde

ligger tæt op ad træers rødder. Svampen giver vand og

nærings-stoffer til træet og får til gengæld andre slags

næringsstoffer fra træet.

Et samliv mellem to organismer kaldes for symbiose.

Nogle gange har begge organismer fordel af at leve

sammen. Andre gange er det kun den ene, der har fordel

af det.

Nogle svampe lever som nedbrydere, hvor de nedbryder

dødt organisk materiale for at få næring. Svampe nedbryder

både døde dyr og planter.

Indsamling af svampe

I Europa har vi også eksempler på skånsom udnyttelse

af naturen. Mange danskere er begyndt at samle svampe.

130


Det er ikke noget, der skader mængden af svampe. Det

ved man fra lande, hvor man har en gammel tradition

for at samle svampe.

Kantarellen er en meget eftertragtet spise-svamp. Den

findes somme tider i store mængder i skove, men er

svær at finde. I Danmark samler man mest kantareller

til eget brug.

Karl Johan svampen er en rørhat, der er opkaldt efter

en svensk konge. Han elskede denne svamp så meget,

at man opkaldte svampen efter ham. Rørhatte kendes

let på, at de ikke har lameller, men rør på under-siden

af hatten. Rørhatte er meget almindelige.

Den ægte trøffel er meget eftertragtet og sælges til

høje priser. Trøflen vokser under jorden på rødder af

løv-træer som bøg og eg. Den ægte trøffel findes ikke i

Danmark. I Frankrig og Italien, hvor trøflen vokser,

bruger man grise og hunde til at finde trøflerne. De

kan lugte sig frem til trøflerne under jorden. Trøfler

koster mange tusinde kroner pr. kilo.

131

BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

Indsamling af trøfler i Frankrig. Manden

holder et svin i snor. Svinet lugter sig frem

til trøflerne nede i jorden. Derefter kan

de graves op.

Rørhatte i skovbunden. Næsten alle

danske rørhatte kan spises. Før man spiser

en svamp, skal man være helt sikker på,

hvilken slags det er. Derfor er det en god

idé at samle svampe sammen med en, der

kender dem godt.


BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

Nyttige begreber

Domesticering: at ændre dyr og planter,

så de bliver bedre tilpasset livet som

husdyr eller nytte-planter. Ændringen

sker ved at avle på dyr og planter, der

har de egenskaber, man ønsker.

Forædling: mennesket styrer avlen, så

bestemte egenskaber hos dyr og planter

fremmes eller fjernes. Egenskaberne kan

fx være, at koen laver mere mælk, eller

at hunden får større muskler.

Race: dyr af den samme art, der ligner

hinanden: Gravhund og schæferhund er

to forskellige racer, men de tilhører

begge to arten hund.

Selektion: betyder udvælgelse, og beskriver

de dyr eller planter, som pga. bestemte

arvelige egenskaber er bedst til at overleve

og formere sig. Egenskaberne kan fx

være hurtighed, styrke eller bedre

camouflage.

Jægere som hviler ud efter en vellykket

jagt på kronhjort.

Udnyttelse af dyr

Jagt

Mennesket har altid gået på jagt for at skaffe føde.

Men i dag foregår jagten på en anden måde i store dele

af verden. Mennesket går ikke længere på jagt for at

overleve. Nu er det mere en form for hobby eller sport.

Der er mange lande, som har gavn af den store interesse

for jagt. På den måde får landene mange penge, der

måske også kan bruges til at beskytte naturen.

Mange jægere tager til Skotland for at skyde kronhjorte.

Det er både billigere og lettere at komme til at

skyde en kronhjort i Skotland. Antallet af kronhjorte i

Skotland er så stort, at der godt kan skydes nogle af dem.

Der bliver ført nøje kontrol med, at der ikke skydes for

mange.

I Afrika kan mange lande tjene mange penge på storvildts-jagt

på dyr som elefant, forskellige antiloper og

bøfler. Pengene kan bruges til at vedligeholde landenes

national-parker. Der er også mange mennesker, som

kan tjene penge ved at lave mad til jægerne, transportere

dem rundt og vise vej.

132


Avl af husdyr

Lige siden bonde-stenalderen har mennesker i

Danmark holdt husdyr. Et af de første dyr, der flyttede

ind hos mennesket, var hunden. Allerede i jæger-stenalderen

brugte mennesket hunden til jagt. Men det var

først i bondestenalderen, at menneskene begyndte at

domesticere vild-svin og køer. At domesticere betyder

at frem-avle egenskaber hos dyrene, så de bliver bedre

egnede som husdyr. Køerne var ikke større end en stor

hund, men ved forædling har de ændret sig.

Når dyr bliver domesticeret vil der ske en udvælgelse,

når man lader dyrene få unger. Vi lader de dyr, der klarer

sig bedst i fangenskab, og har de bedste egenskaber, få

unger. Det kaldes for selektion. Selektion er et andet

ord for udvælgelse. Allerede efter få generationer vil

dyrene, der holdes i fangenskab, være forskellige fra de

vilde dyr. Dyrene ændres så meget, at man efter lang

tid kan tale om en ny race.

133

BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

Sortbrogede køer på græs. Der findes

flere forskellige racer af sortbrogede køer.

Nogle gange blander man også racerne.


BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

1. Gammel dansk landrace. En so med

unger.

2. En nutidig svinerace. Ungerne er ved

at drikke mælk hos soen.

Alle former for hunderacer stammer fra

ulven. Selvom ulve og hunde kan se meget

forskellige ud, kan det somme tider ske, at

ulve og tamhunde får unger sammen.

Gravhunden er et godt eksempel på,

hvor forskellig en tamhund kan være fra

sin stamform, ulven.

1

2

Fra vildsvin til tamsvin

Grisen har også ændret sig meget fra de vildsvin, man

begyndte at holde som husdyr. Den moderne gris har

ikke ret meget pels og er blevet længere. De grise, vi

kender i dag, er et resultat af mange års avls-arbejde,

hvor man har brugt mange forskellige racer.

Hunden er et godt eksempel på, hvordan avlsarbejde

kan ændre en art, så den bliver opdelt i mange racer.

Alle de hunde-racer, der findes i dag, stammer fra ulven.

Det kan være svært at se, hvordan en gravhund eller en

pekingeser begge kan være avlet ud fra en ulv. Men det

viser også, hvor meget man kan ændre på et dyr ved

avlsarbejde.

134


Truede dyr skal være vilde

Zoologiske haver holder nogle gange truede dyr i fangenskab.

På den måde kan arten overleve og måske sættes

ud i naturen igen. Dyrene må ikke blive for tamme. De

skal have så lidt kontakt med mennesker som muligt,

så deres naturlige adfærd bevares.

Hvis dyrene i de zoologiske haver bliver for tamme, vil

de ikke kunne klare sig, når de bliver sat ud i naturen.

De vil ikke vide, hvordan de skal finde føde eller søge

skjul. Hvis de er vant til mennesker, vil de søge hen til

steder med mennesker, og det er jo ikke meningen.

135

Nyttige begreber

BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

Adfærd: den måde et dyr opfører sig på.

Løvfrøen var ved at uddø i Danmark.

Men i 1980-erne begyndte man at opdrætte

løvfrøer for at kunne sætte haletudserne

ud på gode levesteder. Nu er der kommet

flere løvfrøer, og de klarer sig godt flere

steder. Det er lettere at sætte padder ud

i naturen end fx pattedyr, fordi padders

adfærd ikke påvirkes af mennesker, som

opdrætter dem.


BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

En tyr af belgisk blåhvidt kvæg – en race

der er så tung, at dens ben somme tider

ikke kan bære kroppens vægt.

Nyttige begreber

Gen-bank: sted, hvor man gemmer

genetisk materiale fra vilde planter eller

dyr, fx frø.

Gen-manipulation: når man ændrer i

det arvelige materiale (DNA). Det kan

ske ved at fjerne eller tilføje gener.

Kloning: ved kloning laves kunstigt en

kopi af et dyr eller en plante. Dvs. med

præcis de samme arvelige egenskaber.

Det kunstigt skabte dyr eller plante

kaldes en klon.

Sorter: racer hos planter kaldes sorter.

Der findes fx mange æble-sorter.

Det er lykkedes at fremavle høns uden fjer.

Men er det etisk korrekt?

Forædling af dyr – hvor går det hen?

Forædlingen af husdyr som grise, køer, høns og hunde

vil fortsætte. Men vi skal finde en holdning til forædling

ved hjælp af moderne tekniske metoder. Disse metoder

kan fx være gen-manipulation eller kloning. Det er os

mennesker, der bestemmer, hvor meget dyrene skal

ændres.

Allerede nu mener mange, at forædlingen er gået for

langt. Kyllinger brækker fx benene, fordi de vejer for

meget, og det har gjort mange mennesker vrede. Hvad

vil folk mene om en høne uden fjer? Det vil gøre slagtningen

meget lettere – men! Eller en ko der tager så

meget på i vægt, at den skal stå i en sele, for at benene

ikke brækker?

Bevarelse af arter og racer

Verdens befolkning lever i høj grad af produkter fra

landbruget. Husdyr og planter er forædlet gennem

tusinder af år til de racer, som vi kender i dag. Der er

skabt racer af køer, som giver meget mælk, og korn-

136


sorter der giver mange frø. Hvad ville der ske med

verden, hvis vores husdyr eller dyrkede plante-arter

uddøde på grund af fx sygdom eller krig? Det ville

blive svært at skabe de samme dyr og planter. Derfor

prøver man at bevare de arter, som det hele begyndte

med.

Mange steder i verden gør man et stort arbejde for at

bevare de oprindelige racer af husdyr og sorter af planter.

Fx ligger der en gen-bank dybt inde i det norske

grund-fjeld. En genbank er et sted, hvor man bevarer

de arvelige egenskaber, generne, fra planter. Her opbevares

frø fra mange af de vilde planter. Frøene kan

bevare deres evne til at spire meget længe på grund af

det stabile miljø i grotterne. Der er stort set den samme

temperatur og fugtighed i grotterne hele året.

I Danmark ønsker flere at bevare de gamle danske racer

af husdyr. De oprindelige racer kan have egenskaber,

der er forsvundet i de moderne racer. Desværre er det

mest private mennesker, der har taget sig af at bevare

de gamle racer af husdyr, og det er dyrt. De offentlige

institutioner, som har beskæftiget sig med husdyr, har

været mest interesseret i at forbedre dyrene.

137

BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

Pløjning med jysk hest. Den jyske hest er en

gammel dansk race af husdyr, som man nu

forsøger at bevare, selvom der ikke længere

er brug for kraftige arbejdsheste.

Den danske gårdhund har længe været den

race, man havde på gårdene rundt omkring.

Men det er først for nylig, at man er begyndt

et avlsarbejde, der skal bevare den.

I genbanker kan man fx opbevare frø

fra planter for at bevare deres arvelige

egenskaber. Men de arvelige egenskaber

kan også bevares ved, at man gemmer

celler fra planter, dele af planter eller

hele planter.


Cellen

– livets

byggesten


139

Gæt hvilke billeder

der hører sammen.

Hvad er en celle?

Findes der planter og dyr,

som ikke har celler?

Hvad er forskellen på

en plante og et dyr?

Hvilke typer for formering

kender I?


CELLEN – LIVETS BYGGESTEN

Nyttige begreber

Affalds-stoffer: stoffer, som organismen

ikke har brug for, og derfor skiller sig af

med. Affaldsstoffer kan fx være urin og

kuldioxid.

Celle-membran: en hinde, der er

omkring cellen.

Celle-væg: plante- og bakterie-celler har

en cellevæg rundt om sig.

DNA: der er en celle-kerne i alle vores

celler. Inde i cellekernen ligger alle generne

på en lang streng. Den streng kaldes

DNA.

Foto-syntese: planterne laver sukker, når

solen skinner på dem. Planterne bruger

vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt.

Gen: et lille stykke af vores arve-anlæg.

Et gen er en kode for et protein.

Grøn-korn: små grønne korn i plantecellen.

Her sker fotosyntesen.

Mitokondrie: de små dele af cellen, som

laver sukker om til vand og kuldioxid.

Samtidig får organismen noget energi.

Organeller: mange dele i cellen har en

bestemt funktion og et navn. De er cellens

organeller. Det er fx mitokondrier,

celle-kerne, grøn-korn og ribosomer.

Protein: bruges til at lave nye celle.

Proteiner får man med den mad, man

spiser, og de opbygges også i kroppen.

Hormoner og enzymer er proteiner.

Ribosomer: små mørke korn i cellen.

De laver proteiner.

Hvad er en celle?

Alle levende dyr og planter er bygget op af celler. Hvis

de består én celle, er de meget små. Hvis de består af

milliarder af celler, kan de blive til verdens største dyr,

blåhvalen.

Ordet celle kommer fra latin og betyder “lille rum”. En

celle er et lille rum med en celle-membran omkring.

Inde i cellen findes alle organellerne. Det er dem, der

sørger for, at cellen kan arbejde.

Arbejdet styres fra cellens kerne. Her ligger cellens

gener. Generne ligger på en lang streng, som kaldes

DNA. Hvert gen indeholder koden til et protein. Cellen

kan lave et protein, hvis der er brug for det. Fx til at

bygge musklerne større. Til det skal bruges proteinerne

myosin og aktin. Og mange af dem. Proteinerne laves

i et ribosom. Det ligger uden for kernen. Herude ligger

også cellens energi-fabrikker. De hedder mitokondrier.

DNA-strengen

DNA-strengen ligger

inde i cellens kerne. Den

er snoet som en spiral.

Et gen er et stykke

af DNA-strengen.

I alle menneskets

celler er der 1,7 m

DNA-streng.

På de 1,7 m ligger

der ca. 40.000 gener.

I alle kroppens celler

findes de samme

gener – undtagen

i sædceller og ægceller.

140

Del af

kromosom

Gen der koder

for et protein

Gen der koder

for et andet

protein


1 2

Mitokondrier omdanner sukker til vand, kuldioxid og

energi. Celler, der bruger meget energi, har mange mitokondrier.

Det gælder fx hjerte-musklen.

Cellen skal hele tiden have sukker-stoffer, vitaminer og

ilt. Disse stoffer kommer ind gennem cellemembranen

og bruges inde i cellen. Cellen laver affalds-stoffer, som

kommer ud gennem cellemembranen og føres væk

med blodet. Der findes to typer af celler: plante-celler

og dyre-celler.

Planteceller

Alle planter er bygget op af planteceller. Planteceller er

anderledes end dyreceller på to vigtige områder:

• de indeholder grøn-korn

• de har en celle-væg uden om cellen, der gør dem

hårde. Tænk fx på træstammer.

Planter får energi fra solen. Grønkornene omdanner

vand og kuldioxid til sukker ved hjælp af solens energi.

Det kaldes for foto-syntese. På kemi-sprog ser fotosyntesen

sådan ud:

6 H 2O + 6 CO 2

Sollys

C 6H 12O 6 + 6 O 2

141

CELLEN – LIVETS BYGGESTEN

1.To bakterier der er lige ved at dele sig.

Om lidt er der altså fire bakterier. De fire

bakterier kan dele sig igen, så der bliver

otte bakterier. Dette kan fortsætte, indtil

der er tusindvis af bakterier. Bakterierne

er forstørret ca. 20.000 gange.

2. Pollen kommer fra rakler på et birketræ.

Hver rakle kan indeholde 5 millioner

pollenkorn Inde i hvert pollenkorn er der

en sædcelle. Den kan befrugte et æg i den

hunblomst, som pollenet lander på.

Planter med andre farver

Røde planter, som fx blodbøgen, har

også grønkorn. Den har bare nogle røde

farve-stoffer, som er mere tydelige.


CELLEN – LIVETS BYGGESTEN

Plantecelle

1. Cellens kerne, hvor generne ligger på

DNA-strengen.

2. Udenfor kernen ligger grønkornene,

som laver fotosyntese.

3. Mitokondrier der skaffer energi ved

forbrænding.

4. De to store blærer er lagerrum med

sukkervand, der bruges som energireserve.

5. Cellemembran, der omgiver cellen.

6. Yderst ses cellevæggen, som beskytter

plantecellen, og gør den hård.

Grønkorn kan ses i mikroskop. På billedet

er vist to grønkorn, der er forstørret ca.

20.000 gange. De ligger inde i plantecellen

og laver fotosyntese.

1

2

Planterne suger vand op gennem rødderne. Kuldioxid

findes i luften og optages gennem små åbninger i bladene.

Planter er grønne på grund af grønkornene.

Dyreceller

Dyreceller er omgivet af en cellemembran, som er blød

og kan skifte form. Dyreceller har de samme organeller

som planteceller. Organeller kan være mitokondrier,

ribosomer og cellekerne. Dyr har flere mitokondrier i

cellerne end planter. Derfor er de bedre til at forbrænde

sukker. Det er vigtigt, når dyr og mennesker skal bevæge

sig eller holde sig varme. Forbrændingen giver

varme. Derfor er mennesker fx varmere end planter.

Menneskets temperatur er på 37 °C. Når vi fryser, så

begynder vi at ryste. Musklerne i kroppen trækker sig

skiftevis sammen og slapper af. På den måde laver musklerne

varme, men det kræver energi. Derfor bliver vi

sultne af at være ude i kulden.

Cellerne samarbejder

De fleste dyr indeholder mange celler, som arbejder

142

3

4

5

6


Dyrecelle

Dyrecellen har ikke grønkorn. Den laver

ikke fotosyntese, men får energi ved at

forbrænde sukker. Forbrændingen sker i

mitokondrierne. Dyrecellen er blødere at

røre ved end plantecellen. Det er fordi,

plantecellen ikke har en cellevæg. Man

kan fx sammenligne en gren med en arm.

I midten af cellen kan man se kernen,

hvor cellens gener ligger.

1. Cellens kerne, hvor generne ligger

på DNA-strengen.

2. Mitokondrier, der laver energi ved

forbrænding.

3. Cellemembranen, der er omkring

cellen.

sammen. Mennesket har fx hud-celler, hår-celler, blodceller

og lever-celler for bare at nævne nogle få. Man

regner med, at et voksent menneske består af 100.000

milliarder celler (100.000.000.000.000 celler). De arbejder

alle sammen og bliver til én person, fx dig.

For 3.500 millioner år siden bestod alle organismer på

Jorden af én celle. Det var bakterier, som levede i havet.

På et tidspunkt begyndte nogle celler at arbejde sammen.

De sad i en celle-klump og var et slags primitivt

dyr. Livet blev efterhånden mere og mere udviklet.

Efter millioner af år blev der udviklet sanse-celler og

muskel-celler. Efterhånden opstod de dyr, som vi kender

i dag.

143

Nyttige begreber

CELLEN – LIVETS BYGGESTEN

Bakterier: mikroskopiske en-cellede

organismer, der formerer sig ved at

dele sig.

Forbrænde: ved forbrænding i kroppen

omdannes stoffer. Fx omdannes sukker

til kuldioxid og vand, samtidig med,

at der frigives energi.

Muskel-celler: den mindste del af en

muskel, som kan bevæges.

Organisme: et levende væsen, fx en

plante eller et dyr.

1

3

2


CELLEN – LIVETS BYGGESTEN

Nyttige begreber

Antibiotika: stoffer, der kan slå fx bakterier

ihjel, og som man fx smører på, for at

undgå betændelse i et sår

Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber

der arves fra forældre. Det kan fx være

øjenfarve eller hårfarve.

Kræft-celler: celler, der deler sig uhæmmet.

Sådanne celler giver kræft.

Kønnet formering: formering med både

han og hun. De arvelige egenskaber fra

han og hun bliver blandet. På den måde

bliver afkommet forskelligt fra forældrene.

Mutation: en tilfældig ændring i cellens

arve-anlæg, DNA.

Radioaktiv stråling: stråler, der kan

trænge igennem levende væv. Radioaktiv

stråling udsendes af fx uran og plutonium.

Kaldes også ioniserende stråling.

U-kønnet formering: formering uden

befrugtning.

Ultraviolet lys: meget kort-bølget lys,

som kan trænge ind i cellen og skade

DNA’et.

Mitosen – cellerne deler sig

Større dyr og planter formerer sig ofte ved kønnet formering.

Sæd-celler fra en han møder æg-celler fra en

hun. Nogle dyr og planter formerer sig anderledes. De

deler sig blot i to. De to nye celler er nøjagtig magen til

den første celle. Vi kalder det for mitose, når en celle

deler sig på den måde. Vi siger også, at der er tale om

u-kønnet formering. Bakterier og alger formerer sig ved

mitose. Når vi fx får lunge-betændelse, er det fordi, der

er kommet bakterier ned i lungerne. Bakterierne deler

sig og bliver til mange. I lungerne er der gode leveforhold

for bakterierne. Der er føde, de kan leve af og

meget ilt. Der er også fugtigt og en høj temperatur.

Formering ved mitose kan gå meget hurtigt. Bakterier

kan dele sig hvert 20. minut. Det er derfor, at en forgiftning

med salmonella-bakterier kun er 6-18 timer

om at udvikle sig. Når forgiftningen viser sig, er der

milliarder af salmonellabakterier i tarmen.

Mutationer i celler

Mitosen er en meget hurtig måde at formere sig på. Alle

de nye organismer har de samme arvelige egenskaber.

Det kan nogle gange være en ulempe. Hvis alle salmonellabakterierne

er følsomme for antibiotika, så dør de,

når den syge får medicin. Men hvis enkelte af salmonellabakterierne

kan tåle antibiotika, så vil de overleve

og formere sig videre.

Der kan ske nogle ændringer i de arvelige egenskaber.

Det er det, man kalder for mutationer. En mutation er

en tilfældig ændring i cellens DNA. En mutation kan

give en organisme nogle nyttige eller dårlige egenskaber.

En mutation i en salmonellabakterie kan fx

forandre den, så den kan tåle antibiotika. Det er en nyttig

egenskab, når man ser det fra salmonellabakteriens

144


side. Men det er en dårlig egenskab, når man ser det fra

menneskets side. De fleste mutationer er til skade for

cellen.

Mutationer kan ske tilfældigt. Men vi ved også, hvad

der øger antallet af mutationer i en celle. Solens ultraviolette

lys kan ændre DNA. Det kan radioaktiv stråling

eller tjære fra tobaks-røg også. Mutationer kan ske i

alle celler også i celler hos planter og dyr. Nogle mutationer

ændrer DNA, så cellen begynder at dele sig

uhæmmet. Den bliver til en kræft-celle. Derfor bør

man ikke overdrive solbadning eller begynde at ryge.

Vi er kun lige begyndt

Cellernes verden er spændende. Med store mikroskoper

og ny teknologi kan vi se de små celler. Der har

været mennesker på Jorden i mange tusinde år. Men

det er kun indenfor de sidste et hundrede år, at vi har

vidst noget om gener og DNA. Der er stadig mange

nye spørgsmål i cellernes verden. Men hver dag arbejder

forskere på at få ny viden.

145

CELLEN – LIVETS BYGGESTEN

Bakteriers formering

Antal

1

Timer

Bakterier kan hurtigt blive til flere ved

at dele sig. Hvis 1 bakterie deler sig, bliver

den til 2. De 2 bliver til 4, og de 4 bliver

til 8 osv. De kan dele sig hvert 20. minut.

På kurven ses, at en bakterie kan blive

til 16 millioner på 8 timer.

Delings-hastighed

35 40

16 millioner

°C

Det er kun, hvis temperaturen er god for

bakterierne, at de kan dele sig hurtigt. På

kurven kan man se, at de deler sig langsomt,

hvis temperaturen er lav og høj.

Mellem 35-40 ºC deler de sig hurtigt.

En forsker undersøger bladene på

en plante. Planter skal både give højt udbytte

(fx mange bananer) og kunne tåle angreb fra

dyr (fx biller). Planter af samme art er lidt

forskellige. Forskerne vælger derfor de

planter ud, som er bedst. De planter avler

man videre på, og planternes frø bliver til

nye planter.

8


Små dyr

og planter

Hollænderen,Antoni van

Leeuwenhoek (1632-1723),

byggede mikroskoper og sleb selv

linserne til dem.

Hans mikroskoper var så gode,

at han blev den første, der

iagttog bakterier og andre små

organismer.

“Han var underlig, ham den rige klædehandler

henne om hjørnet”, tænkte Joos van der Grooth.

Grooth havde kendt klædehandleren Antoni van

Leeuwenhoek i mange år. I de seneste par år havde

Leeuwenhoek fået dårligere tid til at snakke. Han

sleb glas til små linser og satte dem ind i nogle holdere

af metal. Men han ville ikke fortælle, hvad det

skulle gøre godt for …

En dag besluttede Grooth, at nu ville han finde ud

af, hvad det var, Leeuwenhoek lavede. Han bankede

på hos Leeuwenhoek og lod som om, han ville

høre, hvordan det gik. På bordet stod et mærkeligt

lille apparat. “Vil du ikke se på en dråbe vand?”,

spurgte Leeuwenhoek. Mærkeligt spørgsmål.

Leeuwenhoek hældte en dråbe fra et stinkende glas

vand ned i apparatet. Så bad han Grooth kigge i

apparatet. Grooth råbte højt af forskrækkelse, da

han så et stort dyr fare rundt inde i apparatet.

Hvordan kunne man spærre så stort et dyr inde i et

så lille apparat?

146


Sådan er det sikkert gået til, når nysgerrige naboer

kiggede ind hos Leeuwenhoek. Leeuwenhoek var

hollænder og begyndte i 1670’erne at lave undersøgelser

med mikroskoper. Hans mikroskoper kunne

forstørre helt op til 300 gange, og han var den første,

der så små organismer som bakterier og ciliater.

Senere er mikroskoperne selvfølgelig blevet langt

bedre og kan forstørre endnu mere. I dag kender vi

mange små organismer, som kun kan ses i stor forstørrelse.

Men de har meget stor betydning for livet

på Jorden. Det er nogle af de organismer, vi skal se

på her.

De ægformede dyr er ciliater, som er forstørret ca. 650 gange.

147

Hvilke organismer kan

man se i et almindeligt

mikroskop?

Hvad er det, der somme

tider gør, at søer bliver helt

grønne om sommeren?

Hvad er laver, og hvor

vokser de?


SMÅ DYR OG PLANTER

Nyttige begreber

Celle: alt levende er bygget op af celler.

Alle celler er omgivet af en membran.

Inde i cellen ligger kernen, hvor arveanlæg

ligger i en lang streng, der hedder

DNA-strengen.

Foto-syntese: planterne laver sukker, når

solen skinner på dem. Planterne bruger

vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt.

Grøn-korn: små grønne korn i plantecellen.

Her sker fotosyntesen.

Organisme: et levende væsen, fx

en plante eller et dyr.

Små, men vigtige

Prøv at lade nogle af dine kammerater lave en liste på

ti dyr og ti planter. Langt de fleste vil kun nævne store

dyr og planter som fx kat, hest, elefant, vintergæk,

anemone og bøgetræ. Hvorfor det? Fordi det er de dyr

og planter, vi ser til hverdag, enten i virkeligheden eller

fx på TV.

De store dyr og planter betyder noget i naturen, men

faktisk betyder mindre dyr og planter meget mere.

Her er omtalt nogle få grupper af små dyr og planter,

som man kan finde lige udenfor døren. De betyder

meget for sammenhængen i naturen. Dette afsnit viser

nogle få eksempler på, hvor forskellige dyr og planter

kan være.

Et mylder af liv

Jorden myldrer med liv. Indtil videre kender vi omkring

1,5 millioner forskellige slags levende organismer. Men

der er helt sikkert mange flere.

Organismer kan være en-cellede eller fler-cellede. Det

betyder, at de enten består af én enkelt celle eller af

flere celler. Hvis man ser nærmere på organismens celler,

kan man også se, om den er en plante eller et dyr.

Plante-celler har en væg omkring cellen og indeholder

grønkorn, som bruges under foto-syntesen. Dyre-celler

har ingen væg og indeholder ikke grøn-korn.

Mange af verdens organismer er mikroskopiske. Det

vil sige, at de er meget små – så små at man kun kan se

dem i stor forstørrelse i et mikroskop. Selvom disse

organismer er meget små, har de stor betydning. For

148


149

SMÅ DYR OG PLANTER


SMÅ DYR OG PLANTER

Nyttige begreber

Bakterier: mikroskopiske en-cellede

organismer, der formerer sig ved at dele

sig. Nogle bakterier gør os syge fx colibakterier,

der kan give opkast og diarré.

Bio-diversitet: de mange forskellige slags

levende organismer, der findes.

Cilie: små korte fimre-hår. Cilier bruges,

når små en-cellede dyr skal bevæge sig.

Flagel: er en slags hår, der har form som

en pisk. Den bruges til at svømme med.

Koloni: gruppe af dyr eller planter af

samme art, som lever sammen.

Nedbrydning: en proces, hvor stoffer

bliver lavet til mindre dele. Når fx et træ

dør, nedbrydes det langsomt til mindre

dele, og til sidst ender det med at blive

til jord.

Vakuole: blære i en celle.Vakuolen virker

som et lager-rum for forskellige stoffer.

Det kan fx være sukker, som cellen skal

bruge til at vokse.

En amøbe som bevæger sig ved at skyde

sine såkaldte “falske fødder” (til venstre) ud.

De holder fast i underlaget, og amøben

kan derefter trække sig fremad. Forstørret

ca. 200 gange.

eksempel er der flere små dyr, som giver alvorlige sygdomme

hos mennesker og dyr.

Se på små dyr og planter

Det kan være svært at få mange af de små dyr og planter

at se. Her kan du læse om nogle, som du selv har

mulighed for at finde.

De mange små dyr og planter viser, hvor mangfoldigt

livet er. Det vil sige, hvor forskellige planter og dyr kan

være. Denne forskellighed eller mangfoldighed kaldes

ofte for bio-diversitet.

Amøber

Amøber er encellede dyr, der ofte lever i vand. Men de

findes også i jorden. Amøber ligner en klat slim, som

bevæger sig ved at skyde en slags fødder ud. Fødderne

bruges også til at omklamre andre små organismer, fx

alger. De kan derefter optages i en såkaldt vakuole. Det

er en slags lager-rum i amøben.

Nogle arter af amøber kan leve i menneskets tarm og

give smerter og diarré. Hvis man ikke bliver behandlet,

kan man dø af blod- og væske-mangel. Andre amøber

er meget vigtige for nedbrydningen af døde dyr og

planter. På den måde er de med til at sørge for omsætningen

af stoffer i naturen.

150


Ciliater

Ciliater er encellede dyr, som lever i vand. Deres overflade

er dækket af en slags hår, der kaldes for cilier

(fimre-hår). Cilier bruges, når dyrene skal bevæge sig.

Ciliater kan se meget forskellige ud. Mange har en

mund, som de bruger, når de æder bakterier og forskellige

smådyr.

De fleste arter bevæger sig frit rundt i vandet. Det gælder

fx tøffeldyret, der er meget almindeligt. Det har form

som en skosål og er let at kende.

En af de mest almindelige ciliater er klokkedyret. Det

ligner en klokke, der sidder på en lang stilk.

Flagellater

Flagellater er encellede organismer, der har én eller

flere flageller. En flagel er en slags piske-formet hår. Når

flagellaterne slår med dem i vandet, kan de bevæge sig.

De fleste flagellater lever alene. Men nogle arter holder

sammen i kolonier. Her begynder de at specialisere sig.

Fx optager nogle flagellater kun føde og andre tager sig

af formeringen. Kolonien virker derfor ligesom en flercellet

organisme. Måske var det på den måde, at de første

flercellede organismer opstod på Jorden.

Flagellaterne opdeles i plante-flagellater og dyreflagellater:

Planteflagellater

Planteflagellater har grønkorn og kan lave fotosyntese.

Der kan være så mange planteflagellater, at de kan

farve vandet helt grønt eller rødt.

151

SMÅ DYR OG PLANTER

Forskellige ciliater. De ovale er tøffeldyr.

Forstørret ca. 80 gange.

En gruppe klokkedyr. Langs kanten af klokken

sidder en krans af fimrehår.

De holder vandet i bevægelse og fører alger

og bakterier hen til klokkedyrets mund.

Forstørret ca. 120 gange.


SMÅ DYR OG PLANTER

I midten ses en flagellat med sin flagel.

Forstørret ca. 550 gange.

En dinoflagellat, som lever i havet.

Forstørret ca. 285 gange.

Et bjørnedyr. Forstørret ca. 250 gange.

Nogle planteflagellater producerer stoffer, som er

giftige for andre organismer. De kan udrydde alt liv i

store områder. Andre planteflagellater kan udsende

lys. Det kan man somme tider se ved stranden om

sommeren. Flagellaterne kan udsende lys, når de

bevæges af bølger, eller når et skib sejler igennem dem.

Lyset kaldes for morild.

Dyreflagellater

Dyreflagellater har ingen grønkorn. En del af dem er

almindelige parasitter hos dyr og mennesker og spiller

derfor en stor rolle for sundheden. De bedst kendte er

nok de flagellater, der giver sovesyge hos både dyr og

mennesker. De overføres af blod-sugende fluer og er

skyld i tusindvis af mennesker og dyrs sygdom og død.

Bjørnedyr

Bjørnedyr er flercellede dyr, der som regel er under 1/2

mm lange. De lever ofte i det tynde lag af vand, som findes

på mosser og laver. Men bjørnedyr er også fundet

flere tusinde meter nede i havet, i varme kilder og andre

steder, hvor andet liv har svært ved at klare sig.

Man kender omkring 500 forskellige arter af bjørnedyr.

Men der findes sikkert mange flere. De fleste er planteædere,

som suger saft ud af planter.

Bjørnedyrene er nogle af de dyr, der kan klare de mest

ekstreme forhold. Mange af dem kan klare stærkere

varme og hårdere kulde end nogen andre dyr. Hvis vandlaget,

hvor de lever, tørrer ud, går de i dvale. Den slutter

først, når der igen kommer vand. Nogle bjørnedyr kan

klare sig op til 70 år i dvale. Nogle arter kan tåle at blive

frosset ned til – 200°C og varmet op til 90°C!

152


Grønalger

Der findes både grøn-alger, rød-alger og brun-alger.

Tang, som vokser i havet og ofte skyller op på stranden,

er rødalger og brunalger. Her skal vi se nærmere

på grønalgerne, som er den største af alge-grupperne

og den mest varierede.

Der findes mindst 7.000 forskellige slags grønalger, og

de er meget forskellige. De fleste er mikroskopiske og

encellede. Men der findes også større flercellede grønalger.

De fleste grønalger er grønne på grund af grønkorn,

som laver fotosyntese.

Grønalger findes for det meste i fersk-vand. Men der

vokser også grønalger på land. Det er grønalger, der kan

give træer og mure en grøn overflade. Grønalger er ofte

en del af dobbelt-organismerne, som kaldes for laver.

Laver

Laver er dobbeltorganismer. Det vil sige, at de består af

to organismer, som er helt afhængige af hinanden.

Laver består af en svamp, der vokser omkring en alge

og beskytter den. Svampen kan ikke lave fotosyntese

og kan derfor ikke selv producere sukker. Den får sukker

fra algen, som den beskytter.

Dette fællesskab mellem svampen og algen er til fordel

for dem begge. Sådan et fællesskab kaldes for en symbiose.

Laver kan se meget forskellige ud. Nogle ligner

små buske, mens andre ligger som skorper eller skiver

på sten og træstammer. Laver kan tåle utrolig meget.

Derfor kan de vokse på steder, hvor ingen andre

153

SMÅ DYR OG PLANTER

Bæltalge Månesegl

Tandhjulsalge

Tre forskellige typer af grønalger som er

meget almindelige i næringsrigt ferskvand.

Hvis der er mange nærings-stoffer i vandet,

kan algerne formere sig så meget, at

vandet bliver helt grønt.

Nyttige begreber

Dvale: en tilstand med meget nedsat

stofskifte. Dyrene bruger ikke så meget

energi, når de sover, og på den måde kan

de fx klare sig gennem en vinter.

Dobbelt-organisme: en organisme, der

består af to forskellige organismer.

Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige

for at svampe, bakterier, planter og dyr

kan leve og vokse.

Parasit: snylter. Et dyr, som får sin føde

fra et andet dyrs krop. Fx bændelormen,

der lever i tarmen hos dyr og mennesker.


SMÅ DYR OG PLANTER

Almindelig kvistlav med buskformet løv.

Mange steder, og ikke mindst i de skandinaviske

nåleskove, er træerne dækket af

mængder af buskformede laver.

Almindelig væggelav som er en skiveformet

lav. Den er en af de almindeligste laver

i Danmark.

En skorpeformet lav der ligger som en tynd

skorpe på sten. På afstand kan laven næsten

ligne et landkort. Derfor har den fået det

danske navn gulgrøn landkortlav.

organismer kan klare sig. De kan tåle stærk varme og

hård kulde.

Laver er ofte de første organismer, der dukker op på

nøgne klipper. De danner derfor grundlag for, at

andre organismer senere kan leve der. Når laverne dør,

bliver de efterhånden til jord, som andre planter kan

vokse i. Laver vokser meget langsomt. Mange laver

vokser nærmest som en cirkel. Derfor måler man

lavens vækst ved at måle, hvor meget cirklens radius

vokser. Som regel vokser den kun 0,1-10 mm om året.

Mange laver er meget følsomme over for luftens indhold

af forskellige stoffer. Der findes laver, som ikke

vokser i nærheden af havet, fordi de ikke kan tåle salt.

På samme måde findes der laver, som ikke kan vokse

inde i byerne, fordi de ikke kan tåle stofferne i luftforureningen.

På den måde kan man bruge laver som

et tegn på, hvor forurenet luften er.

154


Herunder:

Her ses tre almindelige laver. De kan alle

vise noget om luftens indhold af svovl-dioxid.

Svovldioxid kommer fx fra afbrænding af kul

og olie på de store el-værker og forurener

luften.

De senere år er indholdet af svovldioxid

i luften blevet mindre. Det betyder, at der

igen er begyndt at komme flere laver i byerne.

Laven herunder hedder brun kantskive-lav.

Den kan tåle en del svovldioxid,

før den dør.

Til højre:

Almindelig vægge-lav er en af de mest

almindelige laver i Danmark. Den ses ofte på

sten eller andre faste underlag. Almindelig

væggelav kan tåle meget svovldioxid i luften,

før den dør.

Laver kan sende millioner af små sporer

ud i luften. Hvis sporerne lander et sted,

hvor der også er alger, kan sporerne

udvikle sig til en ny lav.

155

SMÅ DYR OG PLANTER

Herover:

Laven herover hedder pudret dugroset-lav. Denne

lav er følsom overfor svovldioxid. Hvis biologerne

ikke kan finde pudret dugrosetlav på byens

træer, kan luften være forurenet med svovldioxid.

Når biologerne kigger på de laver, der vokser

i byerne, kan de sige, om luften er forurenet.


NYTTIGE BEGREBER

A

Adfærd: den måde et dyr opfører

sig på.

Affalds-stoffer: stoffer, som organismen

ikke har brug for, og derfor

skiller sig af med.Affaldsstoffer

kan fx være urin og kuldioxid.

Alger: mikroskopiske (meget

meget små) planter, som lever i

vand.

Alveoler: nede i lungerne ender

luften i nogle små blærer. De kaldes

alveoler. Det er de mindste

rum med luft i lungerne. De har

form som små kugler. Det er i

alveolerne, at ilten trænger fra

lungerne ud i blodet, og at kuldioxid

trænger fra blodet ind i lungerne.

Anal-sex: manden fører sin penis

op i ende-tarmen.

Antibiotika: stoffer, der kan slå fx

bakterier ihjel, og som man fx

smører på, for at undgå betændelse

i et sår.

Anti-stoffer: stoffer, som bekæmper

bakterier, virus og svampe, der

gør os syge.

Art: en gruppe af dyr. Dyr af

samme art kan få unger med hinanden,

og ungerne kan formere

sig.

Arterier: blod-årer, der fører blod

fra hjertet ud i kroppen. Kaldes

også puls-årer.

Arvelige egenskaber: bestemte

egenskaber der arves fra forældre.

Det kan fx være øjenfarve eller

hårfarve.

Arveligt materiale: i celle-kernen

ligger alle gener i en lang streng.

Den streng kaldes DNA. DNA

indeholder de egenskaber, som

kan arves fra forældrene.

Axon: den kraftige nerve-tråd,

som sender impulser (små elektriske

stød) ud fra nerve-cellen.

B

Bakterier: mikroskopiske en-cellede

organismer, der formerer sig ved

at dele sig. Nogle bakterier gør os

syge fx coli-bakterier, der kan give

opkast og diarré.

Bi-nyrer: to kirtler som sidder

ovenpå nyrerne. De laver mange

hormoner bl.a. adrenalin. Når

mennesker eller dyr bliver bange,

bliver der sendt adrenalin ud i

kroppen.

Bio-diversitet: de mange forskellige

slags levende organismer, der findes.

Biopsi: lille prøve, hvor fx et stykke

muskel tages ud til undersøgelse.

Blod-legemer: celler i blodet, der

har forskellige opgaver. I blodet er

der bl.a. røde og hvide blodlegemer.

De røde blodlegemer transporterer

ilt til cellerne og kuldioxid

væk fra cellerne. De hvide blodlegemer

hjælper med at bekæmpe

sygdomme.

156

Blod-årer: er de rør i kroppen,

som blodet løber i.

Brinker: vandløbets sider og

skrænter.

Bronkier: luft-røret deler sig i

flere mindre rør nede i lungerne.

De mindre rør kaldes bronkier.

Brunst: en tilstand hos dyr, der

har lyst til at parre sig.

Bugspyt-kirtel: En kirtel, der sidder

i maven. Den laver bl.a. bugspyt

og insulin. Bugspyt nedbryder

føden i tarmen, så den bliver

mere tynd. Insulin sørger blandt

andet for, at der ikke er for meget

sukker i blodet.

Bytte: et dyr der bliver jaget og

ædt af andre dyr.

Bæredygtig: når mennesker ikke

bruger mere vand, træ, energi

eller andre ressourcer, end at de

næste generationer også kan få

opfyldt deres behov.

C

Celle: alt levende er bygget op af

celler.Alle celler er omgivet af en

membran. Inde i cellen ligger kernen,

hvor arve-anlæg ligger i en

lang streng, der hedder DNAstrengen.

Celle-deling: en celle kan dele sig i

to. Det kaldes celledeling.

Celle-kerne: en del af cellen. I kernen

ligger DNA-strengene.


Celle-membran: en hinde, der er

omkring cellen.

Celle-slim: væske i en celle, som

har en slimet konsistens.

Celle-væg: plante- og bakterie-celler

har en cellevæg rundt om sig.

Cellulose: den vigtigste del i cellens

vægge hos planter. Cellulose

gør celle-væggen stærk, så den kan

afstive og beskytte cellen.

Cilie: små korte fimre-hår. Cilier

bruges, når små en-cellede dyr

skal bevæge sig.

Cyklus: noget, som kommer igen

efter en periode. Kvinder har en

cyklus på ca. 28 dage mellem hver

menstruation.

D

Dendritter: de nerve-tråde, som

modtager impulser til nerve-cellen.

DNA: der er en celle-kerne i alle

vores celler. Inde i cellekernen ligger

alle generne på en lang streng.

Den streng kaldes DNA.

Dobbelt-organisme: en organisme,

der består af to forskellige organismer.

Lav er fx en dobbeltorganisme.

Den består af en alge og

en svamp.

Domesticering: at ændre dyr og

planter, så de bliver bedre tilpasset

livet som husdyr eller nytte-planter.

Ændringen sker ved at avle på dyr

og planter, der har de egenskaber,

man ønsker.

Druesukker: sukker, som er meget

let at optage i kroppen.

Drægtig: når dyr er drægtige, skal

de have unger.

Dvale: en tilstand med meget nedsat

stofskifte. Dyrene bruger ikke

så meget energi, når de sover, og

på den måde kan de fx klare sig

gennem en vinter.

Dyre-plankton: meget små dyr.

Dyreplankton lever i vandet. De

kan ses med mikroskop eller lup.

E

Elektrisk impuls: en kort elektrisk

strøm.

Ensilage: ensilage er græs eller

andre grønne planter, der er pakket

i plastic, som er helt lufttæt.

Der udvikles syre, som holder

planterne friske.

Enzymer: er proteiner, som spalter

eller sammensætter små dele i

kroppen. Fx spalter enzymer stivelse

i kartofler til sukker, så kroppen

lettere kan optage det.

Epidemi: når mange mennesker på

samme tid er ramt af den samme

sygdom.

Erosion: slid på jord og klipper på

grund af vand, vind eller is.

F

Fare: når en so skal føde, siger

man, den skal fare.

157

Fedt: får man med maden. Der er

meget energi i fedt. Den energi

man ikke bruger bliver til fedt i

kroppen.

Fimre-hår: små hår på cellerne.

De kan fjerne snavs.

Flagel: er en slags hår, der har

form som en pisk. Den bruges til

at svømme med.

Fler-årig plante: en plante, der

vokser videre fra de samme rødder

flere år i træk.

Flugt-syn: øjnene sidder på siden

af hovedet, så dyret, fx gazellen,

kan se ud til siderne. Dyret kan se

et meget stort område.

Forbrænde: ved forbrænding i

kroppen omdannes stoffer. Fx

omdannes sukker til kuldioxid og

vand samtidig med, at der frigives

energi.

Fordøjelses-enzymer: stoffer, der

nedbryder føden. Det vil sige, at

enzymerne deler maden i mindre

dele.

Forædling: mennesket styrer

avlen, så bestemte egenskaber hos

dyr og planter fremmes eller fjernes.

Egenskaberne kan fx være, at

koen laver mere mælk, eller at

hunden får større muskler.

Foto-syntese: planterne laver

sukker, når solen skinner på dem.

Planterne bruger vand og kuldioxid

til at lave sukker og ilt.


FLERE NYTTIGE BEGREBER

Frugtbar: at kunne formere sig.

Frugt-legeme: det sted, hvor svampen

danner sine sporer. Normalt

er frugtlegemet den del, man ser

af svampen ovenover jorden.

Fysisk gælle: en boble af luft, som

dyret tager med ned under vandet,

enten under vingerne eller

mellem små hår på kroppen.

Føde-kæde: række af dyr og planter,

hvor planten ædes af dyr, som

ædes af andre dyr, der igen ædes

af andre dyr osv. En fødekæde kan

være:

alge ➝ dafnie ➝ skalle ➝ gedde.

G

Galde: galden (det samme som

galde-saft) er en grøn væske, som

dannes i leveren. Galden deler

fedt i små kugler, som lettere nedbrydes

i tarmen.

Galde-saft: galdesaft eller galde er

en grøn væske, som dannes i leveren.

Galden deler fedt i små kugler,

som lettere nedbrydes i tarmen.

Gen: et lille stykke af vores arveanlæg.

Et gen er en kode for et

protein.

Gen-bank: sted, hvor man gemmer

genetisk materiale fra vilde

planter eller dyr.

Gen-manipulation: når man ændrer

i det arvelige materiale (DNA).

Det kan ske ved at fjerne eller tilføje

gener.

Glatte muskler: muskler, som vi

ikke selv kan styre

Grøn-korn: små grønne korn i

plante-cellen. Her sker foto-syntesen.

Gyde: når fisk lægger æg.

Gyde-dragt: et særligt udseende,

som nogle fisk får, når de lægger

æg/gyder.

Gylle: afføring og urin fra dyr.

Gynækologisk undersøgelse: en

undersøgelse af kvindens underliv.

Gælle: organer, der kan optage ilt

fra vandet. Fisk og haletudser har

fx gæller.

H

Hjerte-muskel: hjertet er en stor

muskel. Når musklerne trækker

sig sammen, slår hjertet.Vi kan

ikke selv styre, hvornår hjertet

skal trække sig sammen.

Hormon: et stof, der styrer en

funktion i kroppen. Fx er insulin

et hormon. Insulin sørger blandt

andet for, at der ikke er for meget

sukker i blodet.

Hud-ånding: at optage ilt gennem

huden.Vand-dyrene igler og fimreorme

bruger fx hudånding.

Husdyr-gødning: urin og afføring

fra dyr. Gylle er en slags husdyrgødning.

158

Hår-kar: de allermindste blod-årer

i kroppen. De er så små, at der

kun kan komme ét blod-legeme

igennem ad gangen. I hårkarene

afleverer blodet ilt og næring til

cellerne og fjerner deres affaldsstoffer

bl.a. kuldioxid.

I

Ilt-optagelse: den mængde ilt som

kroppen kan optage. Iltoptagelsen

måles pr. minut. En iltoptagelse på

3 liter pr. minut er almindeligt, når

man motionerer.

Immun: når man er immun overfor

en sygdom, kan man ikke smittes

med den.

Inseminere: at overføre sæden

til hunnen, fx med en lille plasticflaske.

Det kaldes også kunstig

befrugtning.

Inseminør: en der sprøjter sæd

ind i livmoderen på et dyr.

J

Jagt-syn: et syn der er godt til at

bedømme afstand. Øjnene sidder

foran på hovedet, så dyret kan se

det dyr, det skal jage.

K

Kastrere: man fjerner testiklerne

hos hannen.

Kejser-snit: en fødsel, hvor ungen

bliver født ved, at der skæres hul i

morens mave.


Kirtler: er organer, der laver et

stof. Det kan fx være spyt, mavesaft,

fedt eller hormoner.

Kloning: ved kloning laves kunstigt

en kopi af et dyr eller en plante.

Dvs. med præcis de samme arvelige

egenskaber. Det kunstigt skabte

dyr eller plante kaldes en klon.

Koagulere: man siger, at blodet

koagulerer, når det størkner.

Koloni: gruppe af dyr eller planter

af samme art, som lever sammen.

Kondition: hvor god kroppen er

til at optage ilt fra luften. Jo bedre

kroppen er til at optage ilt – jo

bedre er konditionen.

Konventionelt landbrug: landbrug,

hvor man gerne må bruge kunstgødning

og sprøjte-gifte. De fleste

landbrug er konventionelle landbrug.

Korset: en slags undertrøje, som

snøres sammen omkring livet.

Korsettet støtter og afstiver

kroppen. Det blev før i tiden

brugt af kvinder, som gerne ville

være tynde om livet.

Kraft-foder: ærter, korn og majs.

Foder der er meget næring i.

Krebs-dyr: gruppe af dyr med

kraftig skal og gæller. Langt de

fleste krebsdyr lever i vand.

Krabber, rejer og dafnier er fx

krebsdyr.

Kromosomer: en bestemt struktur,

som DNA har under celle-delingen.

Indeholder det arvelige materiale.

Kryb-skytte: et menneske, der

ulovligt skyder vilde dyr.

Kræft-celler: celler, der deler sig

uhæmmet. Sådanne celler giver

kræft.

Kuldioxid: luftart, som dannes i

kroppen, når sukker forbrændes.

Kuldioxid kaldes også CO 2.

Kulhydrat: får man med maden.

For mange kulhydrater kan gemmes

i leveren eller blive til fedt.

Sukker er et kulhydrat.

Kunst-gødning: gødning, der er

lavet på en fabrik.

Kvælstof: et vigtigt nærings-stof

for planter. Dvs. et stof som planterner

skal have for at vokse.

Kønnet formering: formering med

både han og hun. De arvelige egenskaber

fra han og hun bliver blandet.

På den måde bliver afkommet

forskelligt fra forældrene.

Køns-hormoner: hormoner, som

er vigtige for udviklingen af kønsorganerne

og for deres funktion.

L

Løbe-afdelingen: den del af svinestalden,

hvor soen gøres drægtig.

At løbe en so betyder at gøre

den drægtig.

159

M

Malt: byg, der er spiret og tørret.

Malt bruges til at brygge øl.

Mellemgulv: under lungerne findes

en stor flad muskel. Den hedder

mellemgulvet og bruges, når man

trækker vejret.

Menstruation: når kvinder bløder

en gang om måneden. Hvis ægget

i livmoderen ikke er blevet

befrugtet, så udstødes det sammen

med slim-hinden. Ses hos

mennesket og nogle aber.

Mikro-organismer: levende væsener

der er så små, at man kun kan

se dem i mikroskop.

Mitokondrie: de små dele af cellen,

som laver sukker om til vand og

kuldioxid. Samtidig får organismen

noget energi.

Mitose: når celle deler sig, uden at

de er befrugtet. Fx får vi hele

tiden ny hud. Det sker ved at cellerne

deler sig og bliver til flere.

Modne: når æg i æggestokken

modner, kan de befrugtes af en

sæd-celle.

Muskel-celler: den mindste del af

en muskel, som kan bevæges. De

kaldes også muskel-fibre, og kan

kun ses i forstørrelse.

Mutation: en tilfældig ændring i

cellens arve-anlæg – DNA.


FLERE NYTTIGE BEGREBER

N

Nedbryde: stoffer bliver opløst i

mindre dele.

Nedbrydning: en proces, hvor

stoffer bliver lavet til mindre dele.

Når fx et træ dør, nedbrydes det

langsomt til mindre dele, og til

sidst ender det med at blive til

jord.

Nektar: et sødt stof, der dufter

godt. Planterne udskiller nektar,

og kan på den måde tiltrække

smådyr. De små dyr hjælper med

at bestøve planten.

Nerve: en nerve leder elektriske

impulser i kroppen.

Nerve-celler: nerver, hjernen og

rygmarven er bygget af nerveceller.

Ny teknologi: nogle nye meget

tekniske ting og metoder, som fx

betyder, man kan forstørre små

ting endnu mere op.

Nymfe: et stadium i nogle insekters

udvikling, hvor de ikke er

voksne. Insektet udvikler sig fra

æg til nymfe til voksen. En del

insekter har denne udvikling og

lever længe som nymfer i vand.

Nytte-plante: en plante, vi har

gavn af.

Nærings-stoffer: stoffer, der er

nødvendige for at svampe, bakterier,

planter og dyr kan leve og vokse.

O

Oral-sex: parterne slikker hinandens

køns-organer.

Organeller: mange dele i cellen

har en bestemt funktion og et

navn. De er cellens organeller.

Det er fx mitokondrier, celle-kerne,

grøn-korn og ribosomer.

Organisk materiale: materiale, der

er dannet af levende organismer,

fx dele af planter og dyr. Sukker,

protein og fedt er organiske materialer.

Organisme: et levende væsen, fx

en plante eller et dyr.

Orne: en hangris.

P

Parasit: snylter. Et dyr som får sin

føde fra et andet dyrs krop. Fx

bændelormen, der lever i tarmen

hos dyr og mennesker.

Penicillin: medicin, der slår bakterier

ihjel, fx mod betændelse i sår.

pH-værdi: hvis noget er surt, har

det en lav pH-værdi. I maven dræbes

bakterier af en syre med pHværdien

1.Vand er neutralt med

en pH-værdi på 7, og meget basiske

stoffer har en pH-værdi på 14.

Plantage: område, hvor planter

dyrkes, for at vi fx kan høste

deres frugter. Fx dyrkes kaffe og

kirsebær i plantager.

Plante-bælte: område, hvor

bestemte planter vokser.

160

Plante-plankton: meget små planter.

Planteplankton lever frit i vandet

og kan ses med mikroskop

eller lup.

Polio: sygdom, som skyldes poliovirus.

Sygdommen lammer musklerne

i kroppen. Polio findes ikke

mere i Danmark, fordi man vaccinerer

mod den.

Pollen: kaldes også for blomsterstøv.

Pollen er de hanlige kønsceller

hos blomster. Inde i de små

pollen-korn ligger der en sædcelle,

som skal befrugte en ægcelle

i hunblomsten.

Protein: proteiner bruges til at

lave nye celle. Proteiner får man

med den mad, man spiser og de

opbygges også i kroppen. Hormoner

og enzymer er proteiner.

Protister: navnet på en gruppe

organismer, som hverken er dyr,

planter, svampe eller bakterier.

Tang er fx en protist.

Prævention: middel, som sørger

for at sæd-cellen ikke kan befrugte

kvindens æg. Kondom eller ppille

er eksempler på prævention.

Pubertet: den tid, hvor barnet

bliver til voksen.

R

Race: dyr af den samme art, der

ligner hinanden. Gravhund og

schæferhund er to forskellige

racer, men de tilhører begge to

arten hund.


Radioaktiv stråling: stråler, der kan

trænge igennem levende væv.

Radioaktiv stråling udsendes af fx

uran og plutonium. Kaldes også

ioniserende stråling.

Reservat: et område, hvor dyr og

planter kan være i fred.

Respiration: kaldes også ånding.

Ved respiration bruges ilt, der

dannes kuldioxid og vand, og frigøres

energi.

Ribosomer: små mørke korn i cellen.

De laver proteiner.

S

Sanse-nerve: nerve, der sender

impulser fra fx øjne, ører eller

hænder til hjernen.

Selektion: betyder udvælgelse, og

beskriver de dyr eller planter,

som pga. bestemte arvelige egenskaber

er bedst til at overleve og

formere sig. Egenskaberne kan fx

være hurtighed, styrke eller bedre

camouflage.

Skelet-muskler: de muskler, vi bruger,

når vi bevæger os. De er hæftet

til vores knogler.Vi kan selv

styre skeletmusklerne.

Skud-spids: spidsen af et skud, og

det område, hvor planten vokser.

Smolt: ungerne hos laks og ørred.

Smoltificere: en ændring fisken

gennemgår, inden den vandrer væk

fra vand-løbet. Fx skifter nogle

ørreder farve fra sølv til brun.

Snylte: at få næring direkte fra

andre levende organismer. Fx skovflåten,

der suger blod fra dyr og

mennesker eller misteltenen, der

borer sine rødder ind i træet, som

det vokser på, og suger dets saft.

Social: lever mange sammen i

samfund med en fast struktur.

Sociale dyr: dyr, som lever sammen

i et samfund, der er opbygget efter

en fast struktur.

Sorter: racer hos planter kaldes

sorter. Der findes fx mange æblesorter.

Spore: en celle, som alger, svampe

og bregner bruger til at sprede sig

med. Minder lidt om planters frø.

Sprøjte-gifte: gift der fjerner

ukrudt, insekter og svampe-sygdomme

fra planterne.

Steril: kan ikke formere sig. Hvis

fx et menneske er sterilt, kan det

ikke få børn.

Stivelse: kulhydrat, der er sat sammen

af mange sukker-molekyler.

Kartofler, ris og pasta indeholder

fx meget stivelse.

Stof-kredsløb: når stoffer som fx

vand eller kulstof bruges igen og

igen.

Stress-hormoner: stoffer, der findes

i blodet, når et dyr eller menneske

er stresset.

Stryg: områder med lavt vand,

stærk strøm og gruset bund.

161

Subtroper: klima-område, som

findes mellem troperne og de

tempererede områder.

Svampe: organismer, som består af

mikroskopiske svampe-tråde.

Svulme-legemer: organer i mandens

penis, som kan fyldes med

blod. Derved bliver penis større

og hårdere.

Svulster: en svulst er en knude i

kroppen. Sygdomme som kræft og

syfilis laver knuder i kroppen

Symbiose: et fællesskab hvor to

organismer af forskellig art lever

sammen. Nogle gange har begge

organismer fordel af at leve sammen.Andre

gange er det kun den

ene, der har fordel af det. Et

eksempel på symbiose er samlivet

mellem svampe og træer.

Synapse: er det sted, hvor den

elektriske impuls overføres fra én

nerve-celle til en anden.

T

Talg-kirtler: kirtler i huden, der

laver talg, som er et fedt-stof.

Tavle: en firkantet ramme af træ

med små sekskantede celler. Her

lægger bierne deres æg eller gemmer

deres honning.

Tempereret: ligger i et klimaområde,

som findes mellem polarområderne

og de subtropiske

områder.


FLERE NYTTIGE BEGREBER

Testosteron: det mandlige kønshormon,

som dannes i testiklerne.

Tilpasning: at passe bedst muligt

til sine omgivelser.

Tilpasse: at passe bedst muligt til

sine omgivelser.

Traché-system (udtales tra-ké): et

system af en masse tynde rør

inde i kroppen – disse rør hedder

trachéer. Når insekterne bevæger

sig, pumpes der luft ud og ind af

trachéerne. På den måde får

insekterne ilt.

Tropisk: et klima-område omkring

ækvator. På hver side af det tropiske

område ligger subtroperne.

Tør-tid: en periode, hvor det ikke

regner ret meget.

U

U-befrugtet æg: æg, der ikke er

befrugtet med sæd fra en han.

Udflåd: væske, der kommer fra

urin-røret eller skeden.

U-kønnet formering: formering

uden befrugtning.

Ultraviolet lys: meget kort-bølget

lys, som kan trænge ind i cellen og

skade DNA’et.

U-organiske nærings-stoffer: stoffer

som N(nitrogen), P(fosfor) og

K(kalium). De er nødvendige for

at planter kan vokse.

V

Vakuole: blære i en celle. Vakuolen

virker som et lager-rum for forskellige

stoffer. Det kan fx være

sukker, som cellen skal bruge til at

vokse.

Vener: blod-årer, der fører blodet

tilbage til hjertet.

Virus: virus lever og formerer sig i

cellerne hos dyr og planter og

gør dem syge.

Vital-kapacitet: den mængde luft

man kan udånde, efter man har

taget en kraftig indånding. Det

måles i liter luft.

Y

Yngel: unger.

Ø

Økologisk landbrug: landbrug,

hvor man kun må bruge gødning

fra dyr. Man må ikke bruge sprøjtegifte,

og dyrene skal have god

plads.

Østrogen: det kvindelige kønshormon,

som dannes i æggestokkene.

Å

Ådsel: dødt dyr.

Ådsel-ædere: kød-ædere, som

lever af dyr, der er døde af sig

selv, eller af dyr, som er blevet

dræbt af rovdyr.

162


TIL LÆREREN

BIOS Grundbog A – Light er et supplement til original-

udgaven, og den henvender sig til den usikre læser.

Gode og effektive læsestrategier er en forudsætning

for, at eleverne selvstændigt kan læse sig til viden.

Hvis forudsætningerne ikke er til stede, vil det gå ud

over forståelsen af det faglige indhold. Alle elever har

brug for at træne deres læsefærdigheder på fagtekster.

Denne bog giver den usikre læser mulighed for

selv at læse fagtekster og dermed få trænet og styrket

faglige læsekompetencer.Teksterne er bearbejdet

og tilrettelagt således, at den usikre læser har mulighed

for at få et større udbytte af biologiundervisningen,

og samtidig være en del af klassens fælles undervisning.

De grundlæggende principper for light-udgaven er:

• at den indholdsmæssigt lever op til de samme trinmål

som originaludgaven, og eleven dermed ikke

stilles ringere til afgangsprøverne efter 9. klasse,

• at den i opbygning og grafisk form er identisk med

originaludgaven,

• at der er mulighed for at arbejde med de samme

eksperimenter og opgaver som de elever, der har

originaludgaven.

Teksten i BIOS Grundbog A – Light er læsepædagogisk

bearbejdet i samarbejde med læsekonsulent Kirsten

Jakobsen. Det betyder blandt andet, at teksten i gennemsnit

er beskåret med ca. 25 % i forhold til originaludgaven.

Ligeledes har teksten lettere sætningskonstruktioner,

og vanskelige og abstrakte ord er erstattet

af umiddelbart forståelige og mere konkrete ord.

Alle forklaringer af relevante fagbegreber er gennem-

gået, og i nogle tilfælde suppleret med flere eller anderledes

forklaringer.

For at lette læsningen er linjeafstanden øget, der er

dobbelt linjeafstand mellem nye afsnit, og skriften er

større. De “Nyttige begreber” er markeret med rødt

i brødteksten, og alle begreberne er samlet som

opslagsværk bagest i bogen. I vanskelige eller sammensatte

fagbegreber er der brugt morfemdelingsstreger.

På www.syntetisktale.dk er det muligt at hente teksten

fra BIOS Grundbog A – Light , så de elever der har brug

for det, kan få læst teksten op.

163


STIKORD

A

Adfærd 71

Adrenalin 86

Afbrudt samleje 125

Affaldsstof 95

Aids 121

Alveole 82, 105

Amøbe 150

Antistof 98

Art 35

Arterie 83

B

Bagmave 55

Bakterie 93

Balancesans 88

Baobabtræ 31

Befrugtning 117

Biavl 68

Binyre 86

Biodiversitet 170

Biologi 4

Bier 69

Bistade 70, 72

Bjørnedyr 152

Bladmave 54

Blod 83

Blodåre 83,103

Bronkie 105

Bugspytkirtel 86

Bums 112

Byg 61

Bækørred 17

C

Celle 140

Cellekerne 140

Cellevæg 141

Ciliat 151

D

Dafnie 21

Dans 71

DNA 140, 144

Dobbeltorganisme 153

Domesticering 133

Drøvtygger 53

Drøvtygning 53, 56

Dvale 23, 152

Dyrecelle 142, 143

Dyreplankton 21

Dyrevelfærd 51

Dyreværn 49

Dyrlæge 56

Dødt rum 107

E

Encellet organisme 148

Endetarm 93

Enzym 71, 92

F

Fedme 77

Ferskvand 8

Flagellat 151

Flercellet organisme 148

Flugtsyn 36

Flydebladsplante 26

Fordøjelse 53, 54, 91

Formave 54

Formering 23

Forurening 60, 63

Forædling 136

Foster 118

Fotosyntese 27, 141

Frilandsgris 50

Fysisk gælle 14

Føde 11

Fødekæde 27

Fødsel 11

G

Galde 94

Genbank 137

Gepard 34

Gift 63

164

Giraf 34

Glat muskel 78

Graviditet 117

Grib 34

Græs 32, 33

Græssteppe 30

Grønalge 153

Grønkorn 141

Gylle 52, 59

Gælle 14

Gødning 58

H

Haletudse 25

Havørred 18

Herpes 121

Hik 107

Hiv 121

Hjerne 84

Hjerte 79, 83

Hjertemuskel 79

Homoseksualitet 116

Honning 71

Hormon 85, 112

Horn 57

Host 107

Hud 96

Hudånding 15

Hund 134

Husdyravl 133, 134

Hvidt blodlegeme 98

Hypofyse 85

Hængselled 80

Hørelse 87

Høresans 87

Høreskade 87

Hår 112

Hårkar 83

I

Iltoptagelse 102, 104

Iltsvind 60

Inseminering 46, 56

Insulin 86

J

Jagt 132

Jagtsyn 36

Jordsvin 38

K

Kantarel 131

Kerne 140

Klamydia 120

Klitoris 115

Klokkedyr 151

Kløver 62

Knogle 80

Kommunikation 71

Kondital 102

Kondom 123

Konventionelt landbrug 42

Kraftfoder 55

Kredsløb 82, 83

Kromosom 114

Kropstemperatur 97

Kugleled 80

Kunstgødning 58, 59

Kunstig befrugtning 119

Kvægavl 53

Kvægracer 58

Kvælstof 62

Kødkvæg 58

Kønshormon 112

Kønslæber 114

Kønsorganer 113, 114

Kønssygdom 120

Kønsvorte 120

L

Landbrug 42

Lav 153

Led 80

Lever 94

Lille kredsløb 83

Lille vandsalamander 23


Livmoder 114

Luftforurening 154

Lunge 106

Lyd 87

Læderhud 96

Løve 34

M

Majs 61

Malkning 55

Malt 61

Markarbejde 58

Mave 53, 92

Mavesyre 92

Mellemmave 54

Menstruation 115

Mitokondrie 140

Mitose 144

Muskel 77, 79

Mutation 144

Mælk 57

N

Naturbeskyttelse 39

Negl 97

Nektar 70

Nerve 84

Nervesystem 84

Netmave 54

Nyre 95

Næringsfattig sø 19, 20

Næringsrig sø 19, 20

Næringsstof 20, 58, 60

Nød 129

O

Orgasme 116

Overgødskning 59

Overhud 96

P

Padde 23

Paranød 129

Penis 113

Pessar 125

Planteavl 58

Plantecelle 141, 142

Planteædere 34

Plettet hyæne 34

Pollen 70

P-pille 123

Prævention 122

Pubertet 110

Pulsåre 83

Pupil 89

R

Race 133, 136

Rangorden 57

Rankegrøde 27

Raps 62

Respiration 14, 104

Ribosom 40

Rovdyr 34

Rødt blodlegeme 82

Rørhat 131

Rørsump 26

S

Salamander 23

Samleje 116

Sansecelle 87, 89

Sanser 87

Savanne 30

Selektion 133

Sikker periode 124

Skadedyr 63

Skede 114

Skelet 80, 81

Skeletmuskel 77

Skønhedsidealer 77

Slimhinde 106

Smolt 16

Sociale insekter 36, 70

Spiral 125

Sport 102

Stald 50, 55

Stave 90

Store kredsløb 83

Stress 51, 86

Strøm 9

Sukkersyge 86

Svampe 129

Svedkirtel 97

Svineavl 44, 46

Svineracer 46

Syfilis 122

Symbiose 130

Syn 89

Synapse 84

Synssans 89

Sæd 113

Sædskifte 64

Sædudløsning 113

Søer 19

Søørred 17

T

Talgkirtel 97

Tappe 89

Tarmtot 93

Temperatur 9

Tempereret græssteppe 31

Termit 36

Testikel 113

Tilpasning 8, 10, 18

Tolvfingertarm 92

Trachésystem 13

Tranebær 128

Trilling 118

Truet dyr 135

Træning 103

Trøffel 131

Turisme 39

Tvilling 118

Tværstribet muskel 77

Tyktarm 93

Tyndtarm 92

Tøffeldyr 151

165

U

Ukrudt 63

Underhud 96

Urin 95

Urokse 53

V

Vaccination 99

Vakuole 150

Vandplanter 18

Varroamide 73

Vene 83

Venepumpe 83

Vildsvin 44

Vom 54

Væksthormon 85

Vårfluelarve 10, 12

Æ

Æggeleder 114

Æggestok 114

Ægløsning 115

Ø

Øje 89

Økologisk landbrug 43, 59

Økosystem 21

Øre 87

Ørred 16

Å

Ådselæder 35

Ånderør 13

Ånding 13, 82, 104


LITTERATUR

FERSKVAND

Danske salamandre, Jørgen Liljensøe, Branner og Koch

De ferske vande, Frank Jensen, Natur og Museum

De strømmende vande, Kaj Sand-Jensen, Gad

Dyr på stribe: Frøer og tudser, Hans Erik Berthelsen,

Gyldendal

Dyr på stribe: Laks og ørred, Peter og Birgitte Bering,

Gyldendal

Små dyr i sø og å, Olsen, Sunesen og Pedersen,Gad

Vandløbene i Danmark, Bent Lauge Madsen,

Miljøministeriet og Gad

GRÆSSTEPPER

Elefanter, vor vilde verden, Karen Dudley, Flachs

Savannen, økosystemer,Tommy Dybbro, Gyldendal

Vi lever af græs, Casto Fagerberg, Gyldendal

LANDBRUG

Etik og dyr, behandler vi dyrene godt nok? Anton

Fiandbo Petersen, Borgen

Fra urokse til kødfabrik, John Larsson, Skarv

Griseliv og svinekød, Dorthe Andersen og Ulla

Didriksen, Danske Slagterier og Skoletjenesten ZOO

København

Markplanter, Ole Høst og Palle Bregenhøj, Gyldendals

grønne håndbøger

Vi bor på en gård med grise, Landbrugsrådet

Vi bor på en gård med køer, Landbrugsrådet

Vi bor på en gård med økologisk landbrug,

Landbrugsrådet

Økologisk landbrug – gulerødder og grønne grise,

Maria Bukhave, Gyldendal

BIAVL

Biavl, Johannesson og Karlsson, Høst & Søn

Biavl til husbehov, Bill Scott, Skarv

Blomster og bier, Jens Mogens Olesen, Skarv

Vores forunderlige verden – bier,Angels Julivet, Borgen

KROPPEN

Anatomisk atlas, Uffe Kirk, Dansk Røde Kors

Den forunderlige krop, Dietrichs, Hurlen og Toverud,

Dafolo

166

Vores krop – skelettet og musklerne, Caroll Ballard,

Flachs

Vores krop – hjernen og nervesystemet, Steve Parker,

Flachs

Vores krop – lungerne og åndedrætssystemet, Steve

Parker, Flachs

MOTION

Der er sport i fysik, Henning Henriksen, Gyldendal

Gyldendals løbebog,Thomas Larsen, Gyldendal

Hvordan påvirker motion mig? Judy Sadgrove, Flachs

Krop og motion,Terje Nordberg, Hjerteforeningen

Politikens løbebog,Terje Nordberg, Politikens Forlag

SEX OG SAMLIV

Hvad sker der dernede? Karen Gravelle, Klematis

Kys og kram– en ordbog fra voksne til børn om kærlighed

og sex, May Engvall, Carlsen

Kys og Bolle – om følelser, kærlighed og sex, Janne

Hejgaard,Alinea

Mig og sex og dig, Janne Hejgaard, Modtryk

BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER

Afsted efter det spiselige i naturen, Niels Ejbye-Ernst,

De danske gymnastik- og idrætsforeninger

Den gamle jagtbog, Biermann og Oderfeldt,Askholms

Forlag

Naturens vilde gaver, Richardt Mabey, Borgen

Nordens svampe, Morten Lange, Gad

Svampe – fra mark og skov til køkken,Thomas Læssøe

og Anna Del Conte, Gad

Politikens jagtbog, Politikens Forlag

CELLEN – LIVETS BYGGESTEN

Cellen – livets byggesten, Sven Kaulberg, Haase og Søn

SMÅ DYR OG PLANTER

Bakteriebogen, Bergqvist og Lundberg, Forum

Hvirvelløse dyr, Lauritz Sømme, Gad

Mikroorganismerne omkring os,T. Vincents Nissen,

Haase og Søn

Mikroskopiske dyr og planter,Aksle Øye, Gyldendal

Nyttige mikroorganismer, Robert Snedden, Flachs


FOTOLISTE

Forside Foci Image Library

S. 6-7 Nature eyes · Lars D. Bruun

S. 9 NHPA · LUT

S. 13 Biofoto · Scanpix · Gerth Hansen

S. 14 begge. Foci Image Library · Claude

Nuridsany & Marie Perennou · SPL

S. 15 1. Biofoto · Scanpix · Lars Geil

2. Foci Image Library · Eric Grave · SPL

3. Naturfotograferna · Ola Jennersten

S. 16 Peter W. Henriksen · Limno Consult

S. 17 Steen Larsen

S. 18 øv.Thomas Bach Piekut

ned. Bert Wiklund

S. 22 Foci Image Library · Holt Studios ·

Nigel Catlin

S. 24 Biofoto · Scanpix · Gerth Hansen

S. 25 øv. Foci Image Library · Dr. Jeremy

Burgess · SPL

midt. Biofoto · Scanpix

ned. Foci Image Library · Stock

Photography

S. 26 øv.Thomas Bach Piekut

1. Foci Image Library · Holt Studios

2 og 3. Biofoto · Scanpix · Jesper

Plambech

S. 27 Foci Image Library

S. 28 Gyldendals Billedbibliotek

S. 29 Det Kongelige Bibliotek

S. 30 Scanpix · Kai Halberg

S. 31 Scanpix · Minden

S. 32 Scanpix · Fulvio Roiter · Corbis

S. 34 1. Scanpix · Corbis

2. Scanpix · Dieter Betz

S. 35 Scanpix · Dieter Betz

S. 37 Scanpix

S. 38 Scanpix · Age

S. 39 Scanpix · Staffan Widstrand · Corbis ·

RM

S. 40-41 Bert Wiklund

S. 41 Biofoto · Scanpix · Hans Meinecke

S. 43 1. Foci Image Library · Holt Studios ·

Nigel Cattlin

2: Biofoto · Scanpix · Leif Schack-

Nielsen

S. 45 Scanpix · Corbis · Erik & David

Hosking · RM

S. 46 alle: Biofoto · Scanpix · Leif Schack-

Nielsen

S. 47 øv. Polfoto · Erik Kragh

ned. Chilifoto · Claus Haagensen

S. 48 Foci Image Library · Bill Barksdale ·

Agestock · SPL

S. 49 øv. Chilifoto · Claus Haagensen

ned. Scanpix · Leif Schack-Nielsen

S. 50 begge: Chilifoto · Claus Haagensen

S. 51 Biofoto · Scanpix

S. 52 AP · Polfoto

S. 53 Foci Image Library

S. 55 begge: Biofoto · Scanpix · Elvig Hansen

S. 56 begge: Foci Image Library

S. 57 Foci Image Library

S. 58 1. Foci Image Library · Ole Laasby

2. Foci Image Library

S. 61 Chilifoto · Claus Haagensen

S. 62 1. Scanpix · Morten Rasmussen

2. Foci Image Library · Steen Karup

S. 63 Foci Image Library · Knud Nielsen

S. 64 1. Foci Image Library · Holt Studios ·

Nigel Cattlin

2. Scanpix · Johnny Madsen

S. 66 Biofoto · Scanpix · Jens Kirkeby

S. 67 Digital Vision

S. 70 Biofoto · Scanpix · Kjeld Olesen

S. 72 1. Biofoto · Scanpix · Eigil Holm

2. Scanpix · Johnny Madsen

S. 73 Biofoto · Scanpix · Jesper Plambech

S. 75 Scanpix · Corbis

S. 76 fra oven: Scanpix Danmark, Det kgl.

Bibliotek, Polfoto · PressNet NP, Polfoto

· FDB Photo, Polfoto · Top foto

S. 78 Foci Image Library · Quest · SPL

S. 87 Foci Image Library · Super Stock

S. 93 Foci Image Library · SPL

S. 98 Foci Image Library · Juergen Berger ·

Max Planck Institute · SPL

S. 99 Foci Image Libary · Saturn Stills · SPL

S. 100 øv. Polfoto · Morten Langkilde

ned. Polfoto · Claus Lunde

S. 101 øv. Foci Image Library

ned. Foci Image Library · Superstock

S. 103 begge: Jesper L.Andersen ·

Rigshospitalet

S. 108 Polfoto · nonstock

S. 109 Polfoto · nonstock

S. 112 Polfoto · Nonstock · Jeremy Michael

Weiss

S. 114 Foci Image Library · cmeag-Lyon-1, ISM

· SPL

S. 115 Foci Image Library · Dr. G. Moscoso ·

SPL

S. 117 Foci Image Library

S. 122 Polfoto · Jesper Strudshom

S. 123-7 Søren Lundberg

S. 128 Scanpix · Dieter Betz

S. 129 øv. Scanpix · Jens Kirkeby

ned. Foci Image Library · Holt Studios

International (Silvestre Silva)

S. 130 Naturfotograferna · Patrick

Leonardsson

S. 131 1. Scanpix · Owen Franken · Corbis

2. Bert Wiklund

S. 132 Michael Sand

S. 133 Scanpix · Leif Schack-Nielsen

167

S. 134 1. Biofoto · Scanpix · Ulla Koustrup

2. Scanpix · Macduff Everton · Corbis

3 og 4. Foci Image Library · Hans

Reinhard · OKAPIA

S. 135 Photo Disc

S. 136 1. Scanpix · Reuters

2. Olav Vibild

S. 137 tv. Botanic Gardens Conservation

International

1 og 2. Stig Benzon

S. 138 tv. Foci image Library · Professors P.

Motta & T. Naturo · SPL

th. Foci image Library · John Durham ·

SPL

S. 139 begge: Photo Disc

S. 141 1. Foci Image Library · cnri · SPL

2. Biofoto · Scanpix · Lars Gejl

S. 142 Foci Image Library · Dr. Kari Lounatmaa

· SPL

S. 145 Henny Rasmussen · Danmarks

Jordbundsforskning

S. 146 Foci Image Library · Dr. Jeremy Burgess

· SPL

S. 147 Biofoto · Scanpix

S. 149 alle: Gyldendals billedbibliotek undtagen

nr. 2 foroven th.: Biofoto · Scanpix ·

Axel Øye, i midten tv.: Biofoto · Scanpix

· Anders Tvevad og nederst tv.:

Biofoto · Scanpix · Jens Meulengracht-

Madsen

S. 150 Foci Image Library · Astrid & Hans-

Frieder Michler · SPL

S. 151 begge. Biofoto · Scanpix · Axel Øye

S. 152 1. Biofoto · Scanpix · Axel Øye

2. Foci Image Library · Sinclair

Stammers · SPL

ned. th. Foci Image Library · Andrew

Syred · SPL

S. 153 alle: Biofoto · Scanpix · Axel Øye

S. 154 1 og 2. Biofoto · Scanpix · Niels

Westergaard Knudsen ·

3. Foci Image Library · Martin Bond ·

SPL

Bagside Fra venstre til højre:

Polfoto · Nonstock · Patryce Bak

Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen

Foci Image Library


Biologisystemet BIOS Grundbog A – Light

2. udgave, 1. oplag 2009

© 2009 Gyldendalske Boghandel,

Nordisk Forlag A/S, København

Forlagsredaktion: Mette Line Bo Poulsen

og Trine Juhler Vinther

Læsekonsulent: Kirsten Jakobsen

Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler

Tegninger:Theis Andersen

Tryk: Korotan, Slovenien, 2009

ISBN: 978-87-0208175-6

Kopiering fra denne bog må kun finde

sted på institutioner, der har indgået

aftale med Copy-Dan, og kun inden for

de i aftalen nævnte rammer.

www.gyldendal.dk/uddannelse

More magazines by this user
Similar magazines