BIOLOGISY STEMET BIOS · GR UNDBOG A · LIGHT - Syntetisk tale

GRUNDBOG A 

BIOLOGISYSTEMET BIOS 

GYLDENDAL 

LIGHT 

BIOS

BIOS 

GRUNDBOG A 

BIOLOGISYSTEMET BIOS 

THOMAS BACH PIEKUT 

RIKKE RISOM 

LEIF SCHACK-NIELSEN 

ANDERS V.THOMSEN 

LIGHT

Indhold 

Ferskvand · 6 

Ferskvand findes bl.a. i søer og åer. Der lever 

mange spændende og forskellige planter og dyr 

i ferskvand. 

Græsstepper · 28 

Løver, elefanter og giraffer lever alle på de 

afrikanske græsstepper. Men der er også græsstepper 

andre steder i verden. 

Landbrug · 40 

To tredjedel af Danmarks areal er præget af 

landbrug. I et landbrug produceres kød, mælk 

og forskellige planter. 

Biavl · 66 

Biernes verden er fantastisk. Bier lever sammen 

i et samfund, hvor de har forskellige funktioner. 

Det er dejligt med al den honning, de producerer. 

Kroppen · 74 

Kroppens opbygning er utrolig. De forskellige 

organer i kroppen har en helt speciel funktion.

Motion · 100 

Vi hører ofte, at det er godt at dyrke motion. 

Men hvad sker der, når vi dyrker motion? 

Og hvorfor er det godt at dyrke motion? 

Sex og samliv · 108 

Der sker en masse forandringer i kroppen, 

når man kommer i puberteten. Der kommer nye 

spørgsmål om køn og seksualitet. 

Brug af vilde dyr og planter · 126 

Alle vores husdyr og dyrkede planter stammer 

fra vilde arter. Nogle arter må man dog stadig 

hente i naturen. 

Cellen – livets byggesten · 138 

Alt levende består af celler. Celler hos dyr og 

planter ligner meget hinanden, men der er nogle 

afgørende forskelle. 

Små dyr og planter · 146 

Der er overalt enorme mængder af små dyr og 

planter. Men mange af dem er så små, at vi ikke 

lægger mærke til dem. 

Nyttige begreber · 156 

Til læreren · 163 

Stikord · 164 

Litteratur · 166

Sådan bruger 

du bogen 

Biavl 

Thomas Hansen parkerer bilen ved marken 

med hvidkløver. Thomas er biavler 

og skal ind for at se til bifamilierne. 

Inden han går ind til bistaderne, skal 

han have sit arbejdstøj på. Det er en hvid 

dragt med en hat, der har net hele vejen 

rundt om hovedet. Han skal også have 

tændt op i røgpusteren. Han tænder ild 

til en gammel sæk, og lægger den ned i 

røgpusteren. Når Thomas trykker på 

håndtaget, begynder det at gløde og der 

kommer en masse røg. 

Thomas løfter forsigtigt taget af et 

bistade. Nu kan han kigge ned til tavlerne. 

Bierne er helt rolige. Tavlerne løftes 

op én ad gangen. Han skal se, hvor 

meget honning der er i dem. Når tavlerne 

løftes op, puster Thomas lidt røg ned 

i bistadet. Det får bierne til at falde til ro. 

De tror, at der er skovbrand og skynder 

sig at fylde maven med honning. Så har 

de noget at leve af, hvis de bliver nødt til 

at flygte. En bi med fyldt mave er meget 

rolig og stikker ikke. 

Thomas kan se, at bierne arbejder godt 

og flyver i en lang række ud og ind af 

bistadet. Halvdelen af tavlerne er fyldt 

med honning. Om en uge kan Thomas 

begynde at høste af honningen. 

Nyttige begreber 

Brinker: vandløbets sider og skrænter. 

Stryg: lav-vandede områder med stærk 

strøm og gruset bund. 

Tilpasse: at passe bedst muligt til sine 

omgivelser. 

Respiration 

Dyr ånder ligesom mennesker. Ånding 

kaldes også respiration.Ved respiration 

bruges ilt, når dyrene skal have energi fra 

sukker. Sukkeret forbrændes, og der er 

vand og kuldioxid tilbage, som udåndes 

Hvilken dyregruppe 

Honningbien er et h 

Hvordan ligner den 

Hvorfor holder men 

Bogen har 10 kapitler. Hvert kapitel handler om 

et bestemt emne fx biavl eller landbrug. 

Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op. 

Øjenåbner 

Det er billeder, en historie eller andet, der fortæller 

noget om det emne, som kapitlet handler 

om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til 

at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet. 


Her får du forklaret de svære ord. De nyttige 

begreber er i teksten vist med rødt. Bagerst i 

bogen er der en samlet liste over alle de nyttige 

begreber. 

Tekstbokse 

Her får du forklaret svære ting som 

fx respiration eller vitaminer.

Piger og drenges udvikling i puberteten 

Piger 

Drenge 

Bakterier og 

andre 

nedbrydere 

A 

Adfærd 71 

Adrenalin 86 

Afbrudt samleje 125 

Affaldsstof 95 

Aids 121 

Alveole 82, 106 

Amøbe 150 

Antistof 98 

8 9 10 11 12 13 14 15 

Bryst-udvikling 

Behåring ved kønsorganer 

Første menstruation 

Testikel-udvikling 


Penis-udvikling 

STIKORD 

DNA 140, 144 

Dobbeltorganisme 153 

Domesticering 133 

Drøvtygger 53 

Drøvtygning 54, 56 

Dyrecelle 142 

Dyreplankton 21 

Dyrevelfærd 51 

Dyreværn 49 

LITTERATUR 

Dyreplankton 

FERSKVAND 

Danske salamandre, Jørgen Liljensøe, Branner og Koch 

De ferske vande, Frank Jensen, Natur og Museum 

De strømmende vande, Kaj Sand-Jensen, Gad 

Dyr i vandhullet, Jørgen Liljensøe, Branner og Kochs 

forlag 

Dyr på stribe: Frøer og tudser, Hans Erik Berthelsen, 

Gyldendal 

Dyr på stribe: Laks og ørred, Peter og Birgitte Bering, 

8 9 10 11 12 13 14 15 

Fred-fisk 

Gepard 34 

Gift 63 

Giraf 34 

Glat muskel 78 

Gnu 34 

Graviditet 117 

Grib 34 

Græs 32, 33 

Græssteppe 30 

Rovfisk 

Hår 112 

Hårkar 83 

I 

Iltoptagelse 102, 104 

Iltsvind 60 

Inseminering 46, 56 

Insulin 86 

BIAVL 

Biavl, Johannesson og Karlsson, Høst & Søn 

Biavl til husbehov, Bill Scott, Skarv 

Blomster og bier, Jens Mogens Olesen, Skarv 

Vores forunderlige verden – bier,Angels Julivet, Bor 

KROPPEN 

Anatomisk atlas, Uffe Kirk, Dansk Røde Kors 

Diagrammer og tabeller 

Her bliver vist, hvordan forskellige forhold 

udvikler eller ændrer sig. Det kan fx være piger 

og drenges udvikling i puberteten. 

Fotos 

De mange fotos viser noget af det, som du læser 

om i teksten. En kort tekst fortæller om det 

enkelte foto. 

Illustrationer 

Her får du vist det, som kan være svært at 

beskrive med almindelig tekst. Det kan fx være 

søen som økosystem. 

Stikord 

Hvis der er noget bestemt du vil læse om, men 

ikke ved hvor det står, kan du se det her. 

Litteratur 

Her kan du få ideer til, hvor du kan læse mere 

om de forskellige emner.

Ferskvand 

Den dag glemmer han aldrig – også 

selvom det nu er et par år siden. Tobias 

og et par klassekammerater gik ned til 

Maglesø med deres fiskestænger for at 

fiske. 

Tobias og vennerne var meget glade 

for at fiske. Pludselig kunne der være 

en aborre, som bed på. Den blev sat 

ud igen, for de brød sig ikke om at 

spise den. Nej, de var ude efter en stor 

gedde i søen. De havde set den slå 

med halen i vandoverfladen, når den 

var på jagt. Men at få den til at jage et 

blink i en fiskesnøre, det var en anden 

sag. 

Tobias havde lige haft fødselsdag og 

havde fået et nyt blink i fødselsdagsgave. 

Han var helt sikker på, at det 

kunne fange gedden. Han havde prøvet 

blinket flere gange. Aborrerne bed 

godt nok på, men gedden … 

Tobias stillede sig, så han kunne lade 

blinket glide forbi det sted, hvor ged- 

6 

den plejede at stå. Pludselig rykkede 

det hårdt i linen! Der var bid! Men det 

rykkede hårdere, end det plejede. Det 

måtte være den store gedde. 

Tobias var bange for, at linen skulle 

knække. Derfor lod han den løbe 

noget ud, men begyndte så at trække 

den ind igen. Det gjaldt om at gøre 

fisken træt. Han kæmpede med gedden 

i mindst en halv time. 

Nu var gedden så træt, at Tobias 

kunne hale den i land. Og det var en 

ordentlig krabat! Den vejede så meget, 

at den var svær at løfte. Heldigvis havde 

en af kammeraterne et kamera med, 

så han kunne tage et billede af Tobias 

og gedden. 

Gedden er en ferskvandsfisk og et rovdyr. 

Men der er mange andre slags dyr 

i ferskvand som søer og vandløb. Dyr 

som kravler, svømmer eller sidder næsten 

stille. Det er nogle af dem, dette 

kapitel handler om.

Hvor findes ferskvand? 

Hvordan kan dyrene skaffe ilt, 

når de lever under vandet? 

Hvordan kan nogle dyr leve 

både under og over vand?

FERSKVAND 

A 

Snit A Snit B 

I et vandløb der bugter sig naturligt, vil der 

være sving med dybt vand og områder med 

mere lavt vand. I områder med lavt vand kan 

der opstå stryg. 

Snit A: Stryg er et område med lavt vand 

og stærk strøm.Vandet bremses ikke som i 

svingene. 

Snit B: I vandløbets sving vil vandet gnave af 

brinken på svingets yder-side. Det er fordi, 

at strømmen er kraftigere på ydersiden end 

på inder-siden af svinget. På indersiden er 

vandet lavt og mere roligt. 

Forskellige typer ferskvand 

Fersk-vand kan være stille-stående eller rindende. 

Stillestående ferskvand findes i søer og vandhuller. 

Rindende ferskvand findes i vandløb. Der lever ikke de 

samme dyr og planter i rindende og stillestående ferskvand. 

Det rindende vand 

Tilpasset til livet i rindende vand 

Dyr og planter skal være tilpassede til at leve i et vandløb. 

Strømmen kan rive dem væk fra det sted, hvor de 

lever. Dyrene kan være gode til at svømme mod 

strømmen eller have kroge til at holde sig fast med. 

Planterne har stængler og blade, der kan bøje sig, så 

strømmen ikke ødelægger dem. 

8 

B

Bundforhold og temperatur 

Vandet i et vandløb indeholder meget ilt. Vandet bliver 

iltet af luften (får ilt fra luften), når det bruser 

omkring sten og planter. Derfor er det nemt at skaffe 

ilt for dyr, der lever i et vandløb. Vandet har samme 

temperatur i hele vandløbet, fordi strømmen blander 

det rundt. 

Et vandløb, der slynger sig, vil nogle steder have roligt 

vand og andre steder have kraftig strøm. Planter kan 

nemt slå rod i det rolige vand. Dyr, der ikke er tilpasset 

livet i stærk strøm, lever også her. Det er fx dyr som 

tangloppe, vandkalv og skorpiontæge. 

Bunden i den stærke strøm består mest af sten og grus. 

Her kan ørreden lægge sine æg. Den kraftige strøm vil 

gnave i åbredden, og der kan dannes huler, hvor en 

ørred eller gedde kan gemme sig. 

9 


FERSKVAND 

Nogle døgnfluer er specielt tilpasset til at 

leve i stærkt strømmende vand. De har kraftige 

ben med kløer, så de kan holde sig fast 

til sten, som ligger på bunden. Mange døgnfluer 

lever kun, hvor vandet er rent. 

Brinker: vandløbets sider og skrænter. 

Stryg: områder med lavt vand, stærk 

strøm og gruset bund. 


omgivelser. 

Gedden er vores største rovfisk. Den lever 

både i søer og åer. Den er godt camoufleret, 

så den kan gemme sig mellem planter. Her 

står den og venter på, at et bytte skal 

komme forbi. På billedet har gedden fanget 

en skalle. Skallen skal nu vendes i munden på 

gedden, så hovedet kommer ind først. 

Skallen har ikke mange muligheder for at 

slippe fri, for geddens tænder vender bagud. 

Derfor virker de som modhager.

FERSKVAND 

Flodneritten holder sig fast 

med en sugeskive. 

En vårfluelarve 

som holder sig fast med 

kraftige kløer på 

bagkroppen. 

Forskellige vårfluelarver og deres huse. 

Larven nederst til venstre har intet hus. 

Men den har kløer på bagkroppen, 

så den kan holde sig fast. På den måde kan 

den lettere vandre rundt og æde andre 

insekter. 

Dyr i rindende vand 

Det gælder om at holde sig fast 

Det er vigtigt at kunne holde sig fast i den stærke 

strøm. Strømmen kan føre dyr og planter langt væk 

fra deres levested. Snegle og flodneritten har kraftige 

suge-skiver under foden. De kan suge sig fast til bunden 

med sugeskiverne. 

Andre dyr har kløer til at holde sig fast med. Nogle larver 

af vårfluer har fødder på bag-kroppen, der virker 

10

som en tang. Med tangen kan larven holde sig fast i 

bunden. 

Andre vårflue-larver bygger huse af småsten eller plantedele. 

Husene er så tunge, at strømmen ikke kan føre 

dem væk. 

I læ for strømmen 

Nogle dyr må søge i læ for strømmen. Der er læ for 

strømmen mellem vand-planternes blade. Sten på 

bunden kan også give læ. Her lever vand-insekter som 

skorpiontæge, rygsvømmer og vandkalv. 

Føden bringes til døren 

Mange dyr i vandløbet lever af den føde, som strømmen 

fører med sig. De kan si føden fra vandet. Larver 

af kvægmyg har store vifter på hovedet. Vifterne kan 

opfange små dyr og planter i vandet, som larverne kan 

æde. 

11 

FERSKVAND 

Kvægmyggens larve holder sig fast med 

kroge. Krogene sidder i dyrets bagende. 

Larven lever af plante-materiale, som den 

fanger med de store vifter på hovedet. 

Der er ofte mange kvægmygge-larver, hvis 

vandet er forurenet. 

Insekter i læ for strømmen. 

Til venstre en vandkalv, i midten en 

skorpiontæge og til højre en rygsvømmer.

FERSKVAND 

Denne vårfluelarve bygger sit hus af små 

sandkorn. Huset kan blive op til 2 cm langt, 

men kun 2 mm tykt. Huset er sat fast med 

silketråde på en sten, der ligger midt i 

strømmen. Larven kan derfor ikke bevæge 

sig rundt efter føde. Det gør ikke så meget, 

for vandet bringer føde til vårfluelarven. 

Larven opfanger små dyr og planter fra 

vandet med benene. De små dyr ædes af 

vårfluelarven. 

Denne vårfluelarve bygger sit hus af større 

sandkorn. Huset vender åbningen mod 

strømmen. I husets åbning spinder larven 

et net, hvor føden opfanges fra vandet. 

Nogle vårfluelarver har børster på benene. Larven sidder 

i åbningen af sit hus. Den har benene ude i strømmen. 

Børsterne opfanger små dyr fra vandet. Andre 

larver af vårfluer spinder et net foran deres hus. 

Larverne sidder inde i huset og venter på, at nettet 

opfanger de små dyr. 

12

Der skal ilt til 

Alle insekter har brug for ilt for at kunne leve. Det er 

nemt for insekter, der lever på land. Insekter ånder ved 

hjælp af et såkaldt traché-system. Det består af en 

række rør inde i insektet. Rørene munder ud på insektets 

overflade. Insekter ånder ved at trække luft ind i 

rørene. 

Insekter, der lever under vand, har udviklet andre 

metoder til at skaffe ilt. Ellers ville deres rør-system 

blive fyldt med vand. Insekterne har udviklet fire 

metoder til at ånde under vand: ånde-rør, fysisk gælle, 

gæller og hud-ånding. 

Ånderør 

Et ånderør virker som en snorkel. Insektet kan stikke 

røret op over vand-overfladen. Trachésystemet fyldes 

med luft, mens insektet er under vandet. Skorpiontægen 

ånder på denne måde. 

13 


FERSKVAND 

Fysisk gælle: en boble af luft, som dyret 

tager med ned under vandet, enten 

under vingerne eller mellem små hår på 

kroppen. 

Hud-ånding: at optage ilt gennem huden. 

Igler og fimreorme bruger fx hudånding. 

Traché-system (udtales tra-ké): et system 

af en masse tynde rør inde i kroppen – 

disse rør hedder trachéer. Når insekterne 

bevæger sig, pumpes der luft ud og ind af 

trachéerne. På den måde får insekterne 

ilt. 

Vandkalve henter luft ved at stikke 

bagkroppen op over vandoverfladen. Luften 

gemmes under dækvingerne, der her er 

slået ud til siden. Under dækvingerne findes 

trachéernes åbninger. Herfra kan luften 

komme ind i trachéerne. 

Skorpiontægen har et ånderør på 

bagkroppen. Skorpiontægen stikker spidsen 

af ånderøret op over vandoverfladen for at 

få luft. Luften gemmes, som hos vandkalven, 

under dækvingerne.

FERSKVAND 

1. Den store rygsvømmer. Rygsvømmere 

svømmer mest med bugen i vejret, deraf 

navnet. 

2.Vandkalve svømmer ved at bevæge bagbenene.Vandkalve 

er grådige rovdyr. Deres 

larver kryber på land i juli måned, hvor de 

forpupper sig. De voksne biller kan leve i 

flere år. 

Døgnfluenymfer har 

udvendige gæller på 

siden af kroppen. 

Denne art lever i 

strømmende vand. 

Respiration 

Dyr ånder ligesom mennesker. Ånding 

kaldes også respiration.Ved respiration 

bruges ilt, når dyrene skal have energi fra 

sukker. Sukkeret forbrændes, og der er 

vand og kuldioxid tilbage, som udåndes 

1 

2 

Fysisk gælle 

Andre insekter kan hente luft ved overfladen og 

gemme den som en luftboble. Luftboblen er under 

dæk-vingerne eller mellem hår på kroppen. Trachésystemet 

fyldes med luft fra luftboblen. Når luften i 

boblen er brugt, må insektet op til overfladen og hente 

ny luft. Denne metode kaldes fysisk gælle. Vandkalve 

og rygsvømmere bruger fysisk gælle. 

Gæller 

Vandinsekter, der har gæller, kan optage ilt direkte fra 

vandet. Derfor behøver de aldrig komme op til over- 

14

1 

2 3 

fladen. Gællerne kan se meget forskellige ud. Døgnfluens 

nymfer har gælle-blade på siden af kroppen. 

Gællebladene bevæger sig hele tiden frem og tilbage. 

Ilten optages fra vandet gennem gællebladene. Nymfer 

af døgnfluer og larver af vårfluer er nogle af de insekter, 

der har gæller. 

Hudånding 

Nogle vanddyr med en lille krop optager ilt direkte 

gennem huden. Denne metode kaldes hudånding. 

Igler og forskellige slags orme bruger denne metode. 

15 

FERSKVAND 

1. Mange vårfluelarver bygger et hus, som 

de bærer med sig rundt. Hvis der er fare på 

færde, trækker vårfluelarven sig ind i huset. 

Denne vårfluelarve bygger sit hus af sneglehuse 

og små kviste. 

2. Fimreorme optager ilt direkte gennem 

huden. 

3. Hesteigle. Igler optager ilt fra vandet 

gennem huden. Nogle igler lever som blodsugere, 

andre som rovdyr. 

Gælleblad fra en døgnfluenymfe. 

Ilt fra vandet trænger ind i gællebladet og 

herfra videre ind i dyrets krop.

FERSKVAND 


Art: en gruppe af dyr. Dyr af samme art 

kan få unger med hinanden, og ungerne 

kan formere sig. 

Gyde: når fisk lægger æg. 

Smolt: ungerne hos laks og ørred. 

Smoltificere: en ændring fisken gennemgår, 

inden den vandrer væk fra vandløbet. 

Fx skifter nogle ørreder farve fra sølv 

til brun. 

Yngel: unger. 

Tre forskellige ørreder, der viser smoltificeringen. 

Den nederste fisk er helt sølvfarvet 

og blank og kaldes for en smolt. Den 

er klar til at vandre ned gennem vandløbet. 

Den midterste fisk er ved at smoltificere, 

og den øverste er ikke smoltificeret og 

ligner en bækørred. 

Fisk 

Ørreder 

Ørreder lever i strømmende vand. De kræver køligt 

rent vand med meget ilt. 

Tre slags ørreder 

Ørreder lever i mange danske vandløb. De findes i tre 

forskellige former: bæk-ørred, sø-ørred eller hav-ørred. 

De tre former tilhører samme art, men de har ikke samme 

måde at leve på. De stiller også forskellige krav til deres 

levested. 

Ørredens udvikling 

Ørrederne gyder i vandløb om vinteren. Det sker på de 

såkaldte stryg. Et stryg er et sted i vandløbet, hvor der er 

lavt vand, og strømmen er stærk. Bunden består mest af 

grus. Hunnen lægger sine æg i en fordybning. Samtidig 

sprøjter hannen sæd ud over æggene. Derefter dækkes 

æggene med et lag grus. Æggene klækkes efter 3-4 måneder. 

De små ørreder, der kommer ud af æggene, kaldes for 

smolt. Smolten bliver i vandløbet, indtil den er 10–12 cm 

lang. Det tager ca. to år. 

Når smolten er mellem 10-12 cm, vil en del smoltificere. 

Det betyder, at smolten ændrer farve fra brun til sølvfarvet. 

Den begynder at vandre ned gennem vandløbet 

til en sø eller ud i havet. 

75 % af hunnerne og 25 % af hannerne vil vandre ned 

gennem vandløbet til en sø eller ud i havet. Her vokser 

de op som søørred eller havørred. Der er meget mere 

føde for fiskene i søen eller havet. Den del af ynglen, der 

bliver tilbage i bækken, vokser op som bækørreder. 

16

Bækørred 

Bækørreden er en gulbrun fisk med røde pletter. Den 

lever hele sit liv i vandløbet. Om vinteren vandrer 

bækørreden op mod strømmen til gyde-pladserne. 

Bækørreden lever af forskellige dyr i vandløbet. Store 

bækørreder æder også små fisk. 

Der kan leve mange bækørreder i et vandløb, som har 

mange sving, udhængende trærødder, huller i brinken 

og vandplanter. Her vil der være mange gemme-steder 

for bækørrederne. 

Søørred 

Søørreden er større end bækørreden. Den er sølvfarvet 

med sorte pletter. Den lever i søer, der har tilløb 

af bække eller gennem-strømmes af større vandløb. I 

Danmark findes søørreden kun i Gudenåen og i 

Skalsåen. 

17 

FERSKVAND 

En bækørred står i strømmen. Bækørreden 

kendes på den gyldne farve og de røde prikker. 

Bækørreden kan veje op til 5 kg.

FERSKVAND 

Havørreden kendes på sølvfarven og de 

spredte mørke pletter. Den kan veje over 

10 kg, men fisk i denne størrelse er sjældne. 

Sideskærm med 

findelte blade under 

vandet og store blade 

over vandet. 

Sideskærm 

i naturen. 

Havørred 

Havørreden er sølvfarvet med sorte pletter. Den lever 

meget af sit liv i havet. Når havørreden svømmer fra 

havet op i åerne, får den gyde-dragt. Gydedragten er 

brun med sorte og rødlige pletter. 

Havørreden kommer kun tilbage til vandløbet for at 

gyde eller for at overvintre. Den undgår koldt salt-vand. 

Planter i rindende vand 

Planter, der vokser i rindende vand, skal undgå at blive 

revet væk af strømmen. De har et kraftigt rod-net, så 

de sidder godt fast i bunden. Nogle af planterne har 

stive stængler, der ikke knækker så let. Andre har 

stængler og blade, der kan bøje meget og give efter for 

strømmen. 

Planten, sideskærm, har små findelte blade under vandet 

og blade med en meget større overflade over vandet. 

18

Stillestående vand 

Søer er ikke ens 

I mange danske søer er der meget af nærings-stofferne 

fosfat og nitrat i vandet. Næringsstofferne er nødvendige 

for, at planterne kan vokse. Søer, der indeholder 

mange næringsstoffer, kaldes for nærings-rige søer. 

I andre søer er der få næringsstoffer i vandet. Søer, der 

indeholder få næringsstoffer, kaldes for nærings-fattige 

søer. 

Den næringsrige sø 

Planterne i den næringsrige sø har gode muligheder 

for at vokse. Det skyldes søens store indhold af næringsstoffer. 

Små alger farver vandet grønt om sommeren. 

Langs bredden vokser der sump-planter og vandplanter. 

Den næringsfattige sø 

De næringsfattige søer findes især i Vestjylland. Her er 

jorden sandet og indeholder få næringsstoffer. Der er 

få næringsfattige søer i resten af Danmark, hvor jorden 

er næringsrig. De næringsfattige søer har klart 

vand. Det er fordi, algerne ikke trives særlig godt. På 

bunden af søerne vokser fx planter som tvepibet lobelie. 

19 


FERSKVAND 

Alger: mikroskopiske (meget meget små) 

planter, som lever i vand. 

Gyde-dragt: et særligt udseende, som nogle 

fisk får, når de lægger æg/gyder. 

Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige 

for at svampe, bakterier, planter og dyr kan 

leve og vokse. 

Tvepibet lobelie 

vokser i søer med 

klart vand. Den har 

en roset af blade 

ved bunden af søen, 

og stænglen med 

de fine blomster 

stikker op over 

vandoverfladen

FERSKVAND 

1. Søens vand indeholder meget af næringsstofferne 

nitrat og fosfat. Der er mange af 

disse næringsstoffer i jorden. Fosfat kommer 

fra den gødning, der bruges i landbruget og 

fra bebyggelse i nærheden. Der vokser mange 

planter. Vandet er ofte uklart, fordi der er 

mange alger i søen. 

2. Søens vand indeholder kun lidt af næringsstofferne 

nitrat og fosfat. Søen ligger i et 

område, hvor der er få næringsstoffer i jorden. 

Der er ikke dyrkede marker omkring søerne, 

og der kommer ikke spilde-vand fra bebyggelser.Vandet 

er meget klart, fordi alger ikke 

vokser så godt i den næringsfattige sø. 

Næringsstoffer 

Alle levende organismer har brug for 

næringsstoffer for at holde sig i live. Man 

opdeler næringesstofferne i u-organiske 

næringsstoffer og organiske næringsstoffer. 

De uorganiske næringsstoffer kommer 

fra jorden eller fra nedbrydning af døde 

dyr og planter. Uorganiske stoffer er fx 

grund-stofferne nitrogen (N), fosfor (P), 

kalium (K) og jern (Fe). 

De organiske næringsstoffer kommer 

fra levende organismer dvs. fra dele af 

planter og dyr. Organiske stoffer er fx 

sukker, protein og fedt. 


Dyre-plankton: meget små dyr. 

Dyreplankton lever i vandet. 

De kan ses med mikroskop eller lup. 

Krebs-dyr: gruppe af dyr med kraftig skal 

og gæller. Langt de fleste krebsdyr lever 

i vand. 

1 

2 

20 

Næringsrig sø 

Næringsfattig sø

Dyr i stillestående vand 

Tilpasning til livet i stillestående vand 

Det stillestående vand findes i søer og vandhuller. Der 

er ikke så meget ilt i vandet som i rindende vand. Det 

bruser ikke over sten. Derfor kommer der ikke meget 

ilt i vandet. Dyr i stillestående vand kan leve uden ret 

meget ilt. 

Dyreplankton 

Der findes mange små dyr i vandet, som bedst kan ses 

i et mikroskop. Disse dyr kaldes for dyre-plankton. De 

lever af alger eller af mindre dyr. Dafnier er et eksempel 

på dyreplankton. 

Dafnier er små krebs-dyr, der lever i næsten alle vandhuller 

og søer. Dafnier æder små alger, og bliver selv 

ædt af forskellige fisk. 

Søen som økosystem 

Algerne ædes af dyreplankton, der ædes 

af skaller, der ædes af gedder. Bakterier 

og andre nedbrydere lever 

af døde planter og dyr. 

Flydeblads-planter 

Bakterier og 

andre 

nedbrydere 

Dyre-plankton 

Fred-fisk 

21 

Energi-strømme 

Rov-fisk 

Hvad er et økosystem? 

FERSKVAND 

Et øko-system kan fx være en sø, en å 

eller en skov. Naturen opdeles i livløse 

dele, producenter, konsumenter og nedbrydere. 

De livløse dele kan fx være lys, temperatur 

og næringsstoffer. 

Producenter er fx planter og alger. 

Konsumenter er dyr, der lever af planter 

eller af andre dyr. 

Nedbrydere er bakterier, svampe og dyr, 

der lever af døde planter og dyr. 

Sammenhængen mellem de enkelte dele, 

viser livet i et økosystem. 

Plante-plankton

FERSKVAND 

Dafnie med æg. Æggene ses til venstre 

under rygskjoldet. Dafniens antenner, som 

sidder oppe ved hovedet, er omdannet til et 

par vifter, der ligner fjer.Til højre under 

brystskjoldet sidder dafniens ben. Midt i 

dyret ses tarmen som en grøn stribe. Her 

ligger alger, som er ved at blive fordøjet. 

Dafnier er 1-2 mm store. De kan kendes på de to 

antenner. De forskellige arter af dafnier har fra 4 til 6 

par ben, der sidder under en skal. Dafnien bevæger 

benene, så der strømmer vand forbi dens mund. Dafnien 

lever af den føde, der er i vandet. Dafnien bevæger sig 

også ved hjælp af vand-strømmen. 

Dafniens antenner ender i en forgrening, der ligner 

fjer. De hjælper dafnien med at holde sig svævende i 

vandet. 

Dafniers formering 

En dafnie-hun kan på et år blive til ca. 3 millioner 

dafnier! Det skyldes, at dafnier kan formere sig på to 

22

måder, ukønnet og kønnet. Når dafnierne har gode 

leve-forhold er der kun hunner. Disse hunner lægger 

æg, der ikke er befrugtede. Æggene udvikler sig til nye 

dafniehunner. Dette kaldes u-kønnet formering. 

Hvis dafnierne får dårligere leveforhold, så vil hunnerne 

begynde at producere hanner. Så kan der ske en 

kønnet formering. Æggene fra en kønnet formering 

klækker ikke med det samme. De kaldes hvile-æg. Når 

leveforholdene igen er gode, så vil de klække. 

Padder 

Padder er dyr, som lever både på land og i vand. Frøer, 

tudser og salamandre er padder. 

Padder lægger deres æg i vand. Æggene har ingen skal. 

De vil tørre ud, hvis de blev lagt på land. Haletudser, 

som kommer ud af æggene kan kun leve i vand, fordi 

de ånder med gæller. Voksne padder har lunger og kan 

trække vejret på land. 

Lille vandsalamander 

Den lille vandsalamander er almindelig i Danmark. 

Den er brunlig med mørke pletter og striber. Om sommeren 

lever den lille vandsalamander i vand. 

Salamandre er rovdyr. De æder dafnier, larver af myg og 

andre små dyr. 

Om efteråret lever vandsalamanderen mellem fugtige, 

visne blade eller under en væltet træstamme. Sidst på 

efteråret går den i dvale under en trærod eller gemt i 

skovbunden. På land æder vandsalamanderen regnorme, 

snegle og insekter. 

23 


FERSKVAND 

Befrugtet: et æg, hvor æg-cellen fra hunnen 

er smeltet sammen med sæd-cellen 

fra hannen. 

Dvale: en tilstand med meget nedsat 

stofskifte. Dyrene bruger ikke så meget 

energi, når de sover. På den måde kan de 

fx klare sig igennem en vinter. 

Gælle: organ, der kan optage ilt fra 

vandet. Fisk og haletudser har fx gæller. 

Kønnet formering: formering med både 

hun og han. De arvelige egenskaber fra 

han og hun blver blandet. På den måde 

bliver afkommet forskelligt fra forældrene. 

U-kønnet formering: formering uden 

befrugtning.

FERSKVAND 

Salamanderhannen svømmer rundt om 

hunnen og viser sine flotte farver. Herefter 

parrer salamandrene sig. 

Salamanderhun 

der lægger æg 

på et blad. 

Yngletid 

Om foråret får vandsalamandrene yngle-dragt. Hannen 

bliver flottest. Han får en høj og takket kam langs ryggen 

og på halen, og bugen stråler i mange farver. 

Hunnen får en mindre kam og er mørkere i farverne. 

Æglægning 

Æggene lægges ét ad gangen på vandplanternes blade. 

Når hunnen har lagt et æg på et blad, så folder hun 

forsigtigt bladet sammen med bagbenene. Nu ligger 

ægget godt beskyttet i et lille hylster. 

24

Salamandrenes haletudser 

Der kommer haletudser ud af æggene. Haletudserne er 

rovdyr, som lever af små dyr. Efter en uge kommer der 

to små knopper bag på hovedet. De bliver til forben. 

En uge senere får haletudsen også bagben. Et par uger 

senere begynder haletudsen at svømme op til vandoverfladen 

for at snappe luft. Lungerne er nu ved at 

udvikle sig. Haletudsen er nu ca. 3 cm lang, og den ligner 

en voksen salamander. 

Fjender 

Der er mange dyr, der æder padder fx fisk, larver af 

vandkalve, spidsmus og fiskehejre. Det er især haletudserne, 

der bliver ædt. Derfor klarer de sig bedst i 

vandhuller, hvor der ikke er fisk. 

Padderne er blevet sjældne 

Alle padder i Danmark er fredet, men det er tilladt at 

samle æg og haletudser for at holde dem i akvarier på 

skoler. 

Alle arter af padder i Danmark er gået stærkt tilbage. 

Vores landskaber har ændret sig, så padderne ikke 

længere trives så godt. Før var der flere små marker og 

enge med græs og vandhuller. I dag er mange af disse 

vandhuller fyldt op for at få flere marker. Det er svært 

for padderne at leve og yngle her. 

25 

FERSKVAND 

Haletudser har mange fjender. Her er en 

vandkalvelarve ved at æde en haletudse. 

En voksen vandkalv kan ses s.14. 

Mange af paddernes levesteder er forsvundet. 

I et land med meget moderne landbrug 

er der kun sjældent plads til vandhuller.

FERSKVAND 

Rørsump med tagrør.Tagrørenes blade er 

meget bøjelige, så de ikke brækkes af i vinden. 


Fler-årig: en plante, der vokser videre fra 

de samme rødder flere år i træk. 

Føde-kæde: række af dyr og planter, 

som ædes af andre dyr, der igen ædes af 

andre dyr osv. En fødekæde kan være 

alge ➝ dafnie ➝ skalle ➝ gedde 

Plante-bælte: område, hvor bestemte 

planter vokser. 

1. Hvid åkande har de flotteste blomster 

blandt vilde planter i Danmark. 

2. Gul åkande. Dens frø er fyldt med luft, så 

de kan flyde på vandet. På den måde spredes 

frøene. 

3.Vandpileurt kan vokse både i vand og på 

land. 

Planter i stillestående vand 

Rørsump 

Plante-bæltet, hvor vandet er lavest, kaldes rør-sumpen. 

Her vokser især tagrør, dunhammer og siv. 

Flydebladsplanter 

På lidt dybere vand findes flydeblads-planter. De har 

deres rødder nede i bunden, og planternes blade flyder 

på overfladen. En lang stilk forbinder rødderne med 

bladene. Hos åkander kan denne stilk være 2-3 m lang. 

Flydebladsplanter er fler-årige. Det er kun rødderne i 

bunden, der overvintrer. Herfra sætter planten nye 

blade næste forår. Hvis rødderne rives løs fra bunden, 

vil de flyde. På den måde kan planterne sprede sig. De 

mest almindelige flydebladsplanter i Danmark er gul 

og hvid åkande og vandpileurt. 

1 

2 3 

26

Rankegrøde 

På dybere vand findes ranke-grøde. Planterne, der 

vokser her, når ikke op til vandoverfladen. De skal 

have klart vand, for at solens lys skal kunne nå ned til 

dem. I rankegrøden findes planter som vandaks, 

kransnålalger og rosetplanter. 

Fødekæder 

Hvem æder hvem? Sådan kan føde-kæder beskrives. 

I næringsrige søer er der mange alger. Algerne gør vandet 

grønt og uklart. Der vil være mange dafnier, som 

lever af algerne. Dafnier er føde for fred-fisk. Derfor vil 

der være mange skaller, brasen og andre fredfisk. 

I en næringsfattig sø er vandet klart. Der er ikke er så 

mange alger. Planterne, der vokser på bunden af søen, 

vil klare sig godt, da der kan trænge sollys ned til dem. 

I den næringsfattige sø vil der være færre fredfisk og 

flere rovfisk end i den næringsrige sø. 

27 

Fotosyntese 

FERSKVAND 

Vandaks vokser i rankegrøden. Den største 

del af plantens stængler og blade er under 

vandet. De kan danne en hel skov, som er 

levested for fisk og vandinsekter. 

Kransnålalger hører 

til rankegrøden. 

De ses især i søer 

med klart vand, 

hvor solens lys 

kan nå langt 

ned i vandet. 

En plante skal bruge sollys, vand, ilt, 

kuldioxid og næringsstoffer for at kunne 

leve. Det gælder både for planter, der 

vokser på land og i vand. Planterne 

bruger energien i solens lys til at danne 

sukker og ilt. Planterne bruger sukker til 

at leve af. Den proces, hvor planterne 

danner sukker og ilt ved hjælp af solens 

energi, kaldes for foto-syntese.

Græsstepper 

28 

“Her i højene var der bøfler. I mine unge 

dage var jeg ikke var tilfreds, før jeg havde 

skudt mindst et stykke vildt af hver af de 

almindelige dyrearter i Afrika. Engang skød 

jeg selv en stor bøffeltyr oppe i højene. 

Senere hen, da jeg hellere ville se på vildtet 

end skyde det, var jeg igen herude efter bøfler”. 

Fra ”Den afrikanske Farm” af Karen Blixen. 

Romanen blev senere lavet som film med titlen 

”Mit Afrika”. 

Karen Blixen (1885-1962) var en kendt dansk 

forfatter. Hun skrev sin roman i 1937. 

Dengang var det almindeligt, at storvildtjægere 

skød mange dyr på en enkelt jagt. Det 

var kun få, der ændrede holdning ligesom 

Karen Blixen. De ville hellere se på dyrene end 

skyde dem. I dag tager tusinder af mennesker 

til Afrika for at se på dyrene. Vi behandler 

altså dyrene på en anden måde i dag.

Hvad er en græssteppe? 

Hvor findes græsstepper? 

Hvilke dyr og planter fra græsstepperne kender I? 

Hvordan passer disse dyr til livet på græsstepperne? 

Hvad er naturbeskyttelse? 

29

GRÆSSTEPPER 


Subtroper: klima-område, som findes 

mellem troperne og de tempererede 

områder. 

Tempereret: ligger i et klimaområde, 

som findes mellem polar-områderne og 

de sub-tropiske områder. 


omgivelser. 

Troperne: et klimaområde omkring 

ækvator. På hver side af det tropiske 

område ligger subtroperne. 

Tør-tid: en periode, hvor det ikke regner 

ret meget. 

Akacietræer på den afrikanske savanne. 

Træerne står som regel spredt på de åbne 

områder. Nogle steder kan de stå så tæt, 

at man kalder det en skovsavanne. 

De åbne vidder 

Nogle steder i verden findes der store åbne områder, 

hvor der næsten ikke vokser andet end græs. Man 

kalder disse områder for græs-stepper. Der findes to 

forskellige slags græsstepper – savanne og tempereret 

græssteppe. 

Savanne 

Savanner findes i troperne og subtroperne. Der vokser 

ofte få træer og buske på savannen. Savanner dækker 

næsten halvdelen af Afrika, men der findes også store 

områder med savanne i Australien, Sydamerika og 

Indien. 

Savanner findes altid, hvor der er varmt, og hvor det 

regner meget. Det er ikke ligegyldigt, hvornår regnen 

falder. Det må kun regne en del af året. Bagefter skal 

der komme en periode med tørke. Hvis det regner hele 

året, så kommer der skov i stedet for savanne. 

Der er ikke ret meget næring i jorden på savannen. 

Derfor kan græsser klare sig bedre end træer. Nogle 

steder er der opstået savanne, fordi mennesker har fældet 

skoven for at dyrke jorden. Når de holder op med 

at dyrke jorden, er der så lidt næring tilbage, at der 

ikke kan vokse træer. Derfor kommer der savanne. 

Brand 

Savannen brænder ofte i tør-tiden. Men det betyder 

ikke så meget for planterne. De er tilpasset, så de kan 

tåle brand. Selvom græsset brænder, overlever det. Rødderne 

under jorden tager ikke skade. Græsset vokser 

igen, så snart der kommer regn. Træerne kan også klare 

en brand. Deres bark kan tåle ilden. 

30

Tempereret græssteppe 

De tempererede græsstepper findes i de tempererede 

områder. Der vokser kun græs på disse græsstepper og 

ingen træer og buske. Temperaturen skifter meget fra 

sommer til vinter. Der er varmt om sommeren og koldt 

om vinteren. Det regner ikke nær så meget som på 

savannen. Der er også tørke og brande på den tempererede 

græssteppe. 

31 


En flok elefanter, som er ved at rive store 

baobabtræer i stykker for at få vand. 

Baobabtræer har meget vand inde 

i stammen for at kunne klare tørtiden. 

Tempererede græsstepper 

Tempererede græsstepper kaldes noget 

forskelligt rundt om i verden. 

Her er nogle eksempler: 

Prærie: Nordamerika 

Pampas:Argentina 

Veldt: Sydafrika 

Steppe: Rusland 

Pusta: Ungarn


En stor flok kvæg på Argentinas pampas. 

Græsfamilien 

Der findes omkring 8.000 slags græs. 

Men vi bruger kun nogle få af dem. 

Til gengæld dyrker vi dem i stor stil. 

Vi sår fx græs på plæner og fodboldbaner, 

og en del af verdens vigtigste nytteplanter 

er græsser. Det gælder fx de fire 

korn-sorter hvede, rug, byg og havre, 

men også planter som ris, majs, og 

sukkerrør. 

Det er som regel græssernes frø, som 

vi udnytter. Nogle bliver malet til mel, 

som igen bruges til brød.Andre frø, som 

ris, koges og spises. Sukkerrør presses, 

så man kan udvinde sukker af saften. 

Jorden på den tempererede græssteppe er fyldt med 

næring. I USA og Rusland dyrker man hvede i områder, 

hvor der tidligere var græssteppe. 

Mange steder har mennesker påvirket græsstepperne 

kraftigt, fordi deres køer og andre husdyr græsser på 

steppen. Dyrene bider græsset af. Hvis græsset ikke får 

lov til at vokse ordentligt ud igen, kan det dø. 

Der forekommer erosion, hvis der ikke er græs til at 

holde på den sandede jord. Det vil sige, at jorden blæser 

væk eller skyller bort, når det regner meget. 

Steppens vilde dyr mister også deres føde, græsset. 

32

Græs 

Alle kender græs. Tænk bare på vores græsplæne i haven 

eller på sports-pladsen. Men hvad er græs egentlig for 

en slags plante? Hvordan kan det være, at græs kan 

tåle at blive slået, ædt, trådt ned og brændt af? 

Græsser kan kendes på deres “knæ”. Det er en bule, 

som findes flere steder på stænglen. Det er knæene, der 

gør, at græs kan tåle at blive slået, ædt eller trådt ned. 

Knæene er nemlig græssernes vækst-punkter. Det vil 

sige, at græs vokser fra knæene. 

De fleste andre planter vokser i skud-spidserne. Hvis et 

dyr bider skudspidsen af, skal planten danne et nyt 

skud, inden den kan vokse videre. Det behøver græs 

ikke. 

De store pattedyr 

Græsstepperne er levested for mange af verdens store 

patte-dyr. I Nordamerika lever der store flokke af 

bisonokser, og i Asien lever flokke af vildheste. Men 

det er især i Afrika, at græsstepperne er fyldt med store 

pattedyr. Det er for eksempel elefanter, giraffer, antiloper, 

gazeller, løver, hyæner, bavianer og mange flere. 

Langt de fleste pattedyr lever af græs, så der er rigeligt 

med føde. Men dyrene æder ikke tilfældigt af føden. 

De tager kun ganske bestemte dele af planterne. På 

den måde deles føden imellem dyrene. Nogle dyr æder 

især af buske og træer højt oppe. Giraffen kan med sin 

lange hals æde af træernes kroner. 

33 



Erosion: slid på jord og klipper på grund 

af vand, vind eller is. 

Skud-spids: spidsen af et skud og det 

område, hvor planten vokser. 

Vækst-punkter: de steder på planten, 

hvor den vokser fra. 

Et græs som 

ikke er bidt ned. 

Bladene vokser 

ud fra græssets 

knæ. Øverst i 

stænglerne kan 

man se aksene, 

hvor græssets 

frø sidder.


Giraffen er det dyr, der kan nå højest op 

og æde af træer og buske. En voksen giraf 

er 3-4 meter høj. 

Geparden er verdens hurtigste rovdyr. Den 

kan dog kun løbe meget hurtigt i kort tid. 

Rovdyr og ådselædere 

Der er mange dyr på den afrikanske savanne. Derfor 

kan der også leve mange rovdyr. Det mest kendte rovdyr 

er løven, som især jager om aftenen. Det er hunnerne, 

der fanger byttet. Det er en stærk han, der leder en 

løveflok. Han æder først af byttet, og til sidst bliver det 

hunnernes og ungernes tur. 

Geparden er et andet rovdyr på savannen. Den er slank 

og kan løbe meget hurtigt. Et af de rovdyr, der ser mest 

mærkelig ud, er den plettede hyæne. Den plettede 

hyæne jager i flok om natten. Tidligere troede man, at 

den plettede hyæne mest levede af ådsler. Men nu ved 

man, at hyænerne som regel selv jager deres bytte. 

Gribbe er fugle, der lever af ådsler. Det vil sige døde 

dyr. Når gribbene svæver, bevæger de næsten ikke 

vingerne. På den måde kan de undersøge store områder 

for døde dyr uden at bruge ret meget energi. 

34

De døde dyr ædes 

Gribbene holder øje med hinanden, når de flyver. Når 

en grib har fundet et ådsel på jorden, dykker den ned 

til det. Det opdager de andre hurtigt og følger efter. 

Snart er der en stor flok gribbe omkring det døde dyr. 

Der er ofte fire forskellige arter af gribbe omkring et 

ådsel. De største gribbe æder først. 

Gribbene passer godt til deres liv som ådsel-ædere. De 

har ingen fjer på halsen. Når de stikker hovedet ind i 

ådslet er der ingen fjer, som bliver smurt ind i blod. Så 

de skal ikke rense fjer bagefter. 

35 


Afrikanske gribbe omkring et ådsel. 

Gribbenes kraftige næb er gode til at flænse 

i døde dyr. 


Art: en gruppe af dyr. Dyr af samme art 

kan får unger med hinanden, og ungerne 

kan formere sig. 

Bytte: et dyr der bliver jaget og ædt af 

andre dyr. 

Ådsel: dødt dyr. 

Ådsel-ædere: kød-ædere, som lever 

af dyr, der er døde af sig selv, eller som 

er blevet dræbt af rovdyr.


Løvens syn er rettet fremad, så den ser 

det meste med begge øjne på én gang. 

Til gengæld dækker dens syn ikke så stort 

et område. 

Gazellens syn er rettet ud mod siderne. 

Det betyder, at dens syn dækker et meget 

stort område. Den ser ikke noget med 

begge øjne på én gang. 

Jagtsyn og flugtsyn 

Løvens øjne sidder forrest på hovedet, så den kan se 

fremad. Det er vigtigt for løven at kunne se et dyr 

foran sig. Det er også vigtigt at kunne bedømme 

afstanden til et bytte-dyr nøjagtigt. Syns-feltet fra de 

to øjne lapper over hinanden. Løven kan bedømme 

afstand helt præcist i den del af synsfeltet, hvor der er 

overlapning. Sådan et syn kaldes for jagt-syn. 

Det er vigtigt for en gazelle at få øje på et rovdyr så tidligt 

som muligt. Gazellens øjne sidder på siden af 

hovedet. Det betyder, at gazellen kan se længere ud til 

siderne end løven. På den måde kan den hurtigere 

opdage et rovdyr. De to øjnes synsfelter lapper ikke 

over hinanden. Et sådant syn kaldes for flugt-syn. 

Termitter 

Termitter er sociale insekter ligesom alle myrer og 

nogle bier. Hos de sociale insekter er dyrene meget 

afhængige af hinanden. Her arbejder dyrene sammen 

om at passe yngelen. Der er en arbejds-deling, hvor 

sterile dyr arbejder for frugtbare dyr. 

Der findes omkring 2.000 arter af termitter. De fleste 

lever i troperne. De termitter, som findes på den afrikanske 

savanne, bygger nogle meget høje termit-boer. 

Der kan leve over hundrede tusinde termitter i et bo, 

og boet kan holde i mange år. 

I et termitbo findes fire forskellige slags termitter – 

konge, dronning, soldater og arbejdere. Konge og 

dronning er frugtbare. Soldater og arbejdere er sterile. 

Kongen og dronningens opgave er at forsyne samfun- 

36

det med nye dyr. I et termitbo findes der kun én konge 

og én dronning. Kongens opgave er at befrugte dronningen. 

Dronningen lægger enten befrugtede eller 

u-befrugtede æg. Ubefrugtede æg bliver til hanner med 

vinger. Befrugtede æg kan udvikle sig til nye dronninger, 

soldater eller arbejdere. 

Mange deles om arbejdet 

Soldater kan være både hanner og hunner, men de er 

alle sterile. De er blinde, men der er helt mørkt i boet, 

så de har ikke brug for synet. Soldaternes opgave er at 

beskytte boet. De kan kendes på deres store hoved og 

kraftige kæber. 

Arbejderne, som også er blinde, tager sig af resten af 

arbejdet. De henter føde og vand. De fodrer de andre 

37 


Nogle arter af termitter bygger boer, 

som rager højt op over savannen. De kan 

være op til 7 meter høje.Termitboer består 

af jord, spyt og lort, som blandes og bliver 

hårdt som sten. 


Befrugtet: et æg, hvor æg-cellen fra hunnen 

er smeltet sammen med sæd-cellen 

fra hannen. 

Flugt-syn: øjnene sidder på siden af hovedet, 

så dyret fx gazellen kan se ud til 

siderne. Dyret kan se et meget stort 

område. 

Frugtbar: at kunne formere sig. 

Jagt-syn: et syn, der er godt til at bedømme 

afstand. Øjnene sidder foran på 

hovedet, så dyret kan se det dyr, det skal 

jage. 

Social: lever mange sammen i samfund 

med en fast struktur. 

Steril: kan ikke formere sig. Hvis fx et 

menneske er sterilt, kan det ikke få børn. 

U-befrugtet æg: æg, der ikke er befrugtet 

med sæd fra en han. 

Yngel: unger.


Termit-arbejder 

Termit-konge 

Termit-soldat 

Termit-dronning 

Jordsvinet har kraftige kløer, så det kan 

bryde et termitbo i stykker. Jordsvinet har 

også en meget tyk hud, så det ikke kan 

mærke termitternes bid. Derfor kan det endda 

finde på at lægge sig til at sove i et termitbo, 

når det har ædt af termitterne. Jordsvinet 

søger som regel føde om natten. 

termitter og larverne, holder boet rent og reparerer 

det. Termitter lever af cellulose. En af arbejdernes 

opgaver er at hente dødt træ, som består af cellulose. 

Termitterne kan ikke selv nedbryde cellulose. Men de 

har nogle mikro-organismer i tarmen, der kan. De kan 

nedbryde cellulose til sukker-stoffer, som termitterne 

kan bruge. 

Det meste af termitternes bo ligger under jorden. Den 

del, der rager højt til vejrs, er et rør til udluftning. Det 

forhindrer, at boet bliver for varmt. 

Termitternes værste fjende er jordsvinet. Jordsvinet 

kan rive boet op med sine kraftige kløer, og her hjælper 

soldaternes angreb ikke meget. Mange af termitterne 

overlever dog et angreb af et jordsvin, og boet bliver 

hurtigt genopbygget. 

38

Naturbeskyttelse og turisme 

Det rige dyre-liv på savannen i Afrika tiltrækker mange 

turister. Tusindvis af mennesker tager til lande som fx 

Kenya, Tanzania og Sydafrika. Her ser de på de mange 

forskellige pattedyr og fugle. Turismen betyder meget 

for disse landes økonomi. Derfor er man selvfølgelig 

interesseret i at bevare dyrene og deres levesteder. I de 

fleste lande er der for længst blevet lavet reservater og 

national-parker for at beskytte naturen. På den måde 

har man kunnet beskytte dyrene, især mod kryb-skytter. 

Det er ofte sådan, at de afrikanske lande ikke har 

penge og mulighed for at beskytte deres natur godt 

nok. Det kan betyde, at der ikke længere bliver så 

mange dyr at se på. Hvis dyrene forsvinder, kommer 

der ikke længere turister. 

39 


Turister kan komme meget tæt på 

dyrene i en bil. Dyrene har vænnet sig til, 

at mennesker i biler ikke er nogen trussel. 

Her er det en løve. 


Cellulose: den vigtigste del i cellens 

vægge hos planter. Cellulose gør cellevæggen 

stærk, så den kan afstive og 

beskytte cellen. 

Kryb-skytte: et menneske, der ulovligt 

skyder vilde dyr. 

Mikro-organismer: levende væsener, 

der er så små, at man kun kan se dem i 

mikroskop. 

Reservat: et område, hvor dyr og planter 

kan være i fred.

Landbrug 

Hvorfor har vi landbrug? 

Hvilke former for landbrug kender I? 

Hvilke miljøproblemer har landbruget del i? 

Hvordan mener I, at man kan give dyrene 

i landbruget endnu bedre vilkår? 

40

LANDBRUG 


Konventionelt landbrug: landbrug, hvor 

man gerne må bruge kunstgødning 

og sprøjtegifte. De fleste landbrug er 

konventionelle landbrug. 

Kunst-gødning: gødning, der er lavet på 

en fabrik. 

Sprøjte-gifte: gift, der fjerner ukrudt, 

insekter og svampe-sygdomme fra 

planterne. 

Økologisk landbrug: landbrug, hvor 

man kun må bruge gødning fra dyr. Man 

må ikke bruge sprøjtegifte, og dyrene 

skal have god plads. 

Jernalderbonden 

ved Ålborg 

I 2001 blev arkæologer færdig med at 

udgrave et arkæologogisk fund ved 

Ålborg. 

I jern-alderen for 2000 år siden brændte 

en lille gård ned. Gården brændte ned på 

meget kort tid. Derfor stod alt på gården 

som for 2000 år siden, da arkæologerne 

begyndte udgravningerne. 

I stalden havde jernalder-bonden 2 heste, 

4 får, 1 gris, 7-8 køer og 1 hundehvalp. 

Der har sikkert været flere dyr på marken. 

Fårene i stalden var drægtige. 

Derfor ved man, at gården brændte om 

foråret. 

Fra jæger til bonde 

De første mennesker i Danmark levede af vilde dyr. 

Menneskene tog på jagt. De fiskede, og de samlede 

nødder og bær i naturen. 

Menneskene lærte senere at dyrke korn og at holde 

husdyr. På den måde sørgede man for, at man altid 

havde mad nok. Hvis man havde mere mad, end man 

kunne spise, så kunne den byttes væk for andre varer. 

I dag er landbruget helt anderledes end i bonde-stenalderen 

for 6.000 år siden. Landmændene dyrker 60% 

af Danmarks areal. 

Landbrug i Danmark 

En landmand dyrker jorden med korn eller andre 

planter. Landmanden kan også have stalde med køer, 

svin eller andre husdyr. Fra dyrene får landmanden 

kød, mælk eller æg. Mange landmænd vælger at arbejde 

med kun en slags produktion fx grise eller malkekøer. 

Nogle landmænd har konventionelt landbrug, og andre 

landmænd har økologisk landbrug. 

Konventionelt landbrug 

I konventionelt landbrug bruger man kunst-gødning, 

hvis man ikke kan få gødning nok fra dyrene. 

Landmanden sprøjter marken med sprøjte-gifte, hvis 

der er insekter, der æder planterne. Han sprøjter også 

mod sygdomme i planterne og mod ukrudt. Husdyrene 

skal ikke ud i fri luft. Dyrene skal have plads nok i staldene. 

Det er der regler for. 

42

Kødet fra dyrene og mælken må ikke indeholde for 

mange medicin-rester, og korn og grønsager må kun 

indeholde meget lidt sprøjtegift. 

Kød, mel og grønsager fra det konventionelle landbrug 

er billigere end varer fra det økologiske landbrug. 

Økologisk landbrug 

Økologisk landbrug er blevet mere almindeligt. 

Mange mennesker vil gerne købe mad, der kommer fra 

gårde, hvor dyrene har det godt, og hvor landmanden 

ikke sprøjter gift på marken. 

En økologisk landmand skal sørge for: 

• Ikke at bruge sprøjtegifte 

• Ikke at bruge kunstgødning 

• At dyrene kan komme udenfor, og at de har god 

plads i stalden. 

Den økologiske landmand bruger kun gødning fra 

dyr. Han må ikke sprøjte kornet mod ukrudt og 

svampe-sygdomme. Han må heller ikke bruge gift til 

at slå skadelige insekter ihjel med. Dyrene skal have 

mere plads. De skal også kunne komme ud i det fri og 

ligge i halm i stalden. 

Folk køber især økologisk mælk, æg, ost, smør og 

fløde. 

43 

Den økologiske landmand kan fjerne 

ukrudtet med en børstemaskine. 

Økologiske produkters 

andel af salget i 2004 

Mælk: ca. 20%. 

Gulerødder: ca. 10%. 

Kød: ca. 2%. 

LANDBRUG 

Landmanden sprøjter sin hvedemark flere 

gange i løbet af sommeren. Han sprøjter 

mod ukrudt, mod svampesygdomme og 

måske mod bladlus.

LANDBRUG 


Orne: en han-gris 

Race: dyr, af den samme art, der ligner 

hinanden: Gravhund og schæferhund er 

to forskellige racer, men de tilhører 

begge to arten hund. 

Hvorfor bliver man landmand? 

De fleste landmænd kan godt lide deres arbejde fordi: 

• De bestemmer selv på arbejdet. 

• De får meget frisk luft, og de laver ikke altid det 

samme. 

• De er tæt på naturen. 

• Det er rart at arbejde med dyr. 

• Der er store maskiner, som er spændende. 

• De rører sig meget. 

Landmanden skal låne 5-15 millioner kroner for at 

kunne købe en gård, og pengene skal betales tilbage. 

Han tjener for lidt, hvis det regner for meget. Så rådner 

kornet på marken. Han tjener også for lidt, hvis det 

ikke regner nok. Så visner planterne på marken. Der 

kan også komme insekter, der æder planterne, eller 

planterne kan blive syge. Så får landmanden for lidt 

foder til sine dyr, og han må købe foder, og det koster 

mange penge. Hans dyr kan også blive syge, og dyrlæge 

og medicin koster penge. 

Landmanden skal altså være dygtig og lidt heldig, så 

han kan betale de penge tilbage, som han har lånt for 

at købe sin gård. 

Svineavl 

Fra vildsvin til tamsvin 

Der er flere forskellige racer af tam-svin. De stammer 

fra vild-svin i Europa og Asien. Man har haft tamsvin 

i over 7.000 år i Asien. 

Vildsvin lever i skove med søer og moser. De roder i 

jorden med deres lange snude. De kan æde alt muligt, fx 

planter og orme. 

44

Svinets fordøjelsessystem 

Svinet kan leve af mange slags føde. 

Det er en alt-æder. Det æder græs, rødder, 

frugter og nødder. Det æder også orme, 

insekter, fugleunger og museunger. 

Mund Spise-rør 

Mave-sæk 

Søerne (hunnerne) lever sammen i små flokke med 

deres unger. En af de gamle hunner er leder i flokken. 

Ornen (hannen) kommer ind i flokken, når det er 

parrings-tid. Den må slås med de andre orner for at få 

lov til at parre sig med søerne. 

Søerne bygger en rede til deres unger. Reden er lavet af 

grene og blade. En so får 4-12 små grise ad gangen. 

Moderen gemmer ungerne i reden, mens de er små. 

Hun passer godt på dem. De små grise er hos deres mor 

et års tid, så finder de en ny flok at leve i. 

Tamsvin opfører sig lige som vildsvin, hvis de kommer 

ud i en skov. De har samme adfærd som vildsvin. 

45 

Tynd-tarm Tyk-tarm Ende-tarm 

LANDBRUG 

Vildsvinene finder mad om natten. 

Om dagen ligger de i et mudderhul, hvis det 

er varmt.

LANDBRUG 

Duroc 

Hampshire 

Yorkshire 

Dansk landrace 

Fire almindelige svineracer i Danmark. 

Alle fire svin er søer. 

Svinefarmen 

Vi producerer over 25 millioner svin om året i 

Danmark. En svinefarm er stor. Den er delt op i flere 

afsnit. 

Tal om svin 

Besætningsstørrelse 1990 2000 2010* 

1-249 søer 19.977 6.208 1.400 

250-499 søer 373 1.163 1.250 

Over 500 søer 53 328 750 

Svinefarme i alt 20.405 7.699 3.400 

Gennemsnit på en farm 44 141 328 

Søer i alt 904.000 1.083.000 1.113.000 

*Forventede tal 

Søerne skal gøres drægtige 

Søerne skal gøres drægtige. Det sker i løbe-afdelingen. 

Når søerne kommer i brunst, kan landmanden inseminere 

dem. Sæden løber fra en lille plastic-flaske ind i 

soens livmoder. Søerne bliver altså kunstigt befrugtet. 

Søer i store flokke 

Mens søerne er drægtige, går de løse i nogle store stalde. 

De går sammen med andre søer og roder i halmen. Det 

er et mere naturligt liv, end når de er bundet. 

En so er drægtig i 114 dage, altså i 3 måneder, 3 uger 

og 3 dage. 

46

47 

LANDBRUG 

Landmanden inseminerer en so. Sæden kommer 

fra flasken ind i soens livmoder. 

De drægtige søer går sammen i en stor 

stald. Der er en rangorden blandt søerne. 

Nogle søer bestemmer over de andre. 


Drægtig: når dyr er drægtige, skal de 

have unger. 

Inseminere: at overføre sæden til hunnen, 

fx med en lille plastic-flaske. Det kaldes 

også kunstig befrugtning. 

Løbe-afdelingen: den del af svine-stalden, 

hvor soen gøres drægtig. At løbe en so 

betyder at gøre den drægtig.

LANDBRUG 

Gulvet er et metalnet.Afføring og urin falder 

ned igennem. Dyrene får ikke halm, det vil 

stoppe gulvet til. 


Fare: når en so skal føde, siger man, den 

skal fare. 

Kastrere: man fjerner testiklerne hos 

hannen. 

Soen skal fare 

Når soen skal fare, så kommer hun hen i fare-stalden. 

Når en so farer, føder hun sine grise. Soen står i en 

boks, hvor der ikke er meget plads. Hun kan kun rejse 

og lægge sig og gå lidt frem og tilbage. De små grise 

ligger for sig selv under en varme-lampe. 

En so får normalt 10-12 grise. Hun føder to gange om 

året. Nogle (5-15%) af de små grise dør, mens de er små. 

Man klipper de små grises tænder, så de ikke bider hul 

i soens patter. Nogle landmænd klipper også det yderste 

af de små grises haler. Så kan de ikke bide hul i 

hinandens haler. De små hangrise bliver kastreret, så 

kødet ikke får orne-lugt. Kød fra orner kan lugte og 

smage grimt. 

48

Smågrisene tages fra soen 

De små grise bliver nemt syge. De skal have varme og 

fugtig luft for at klare sig. De kommer over i en klimastald. 

Her er varm og fugtig luft, og de små grise vokser 

hurtigt. Det er dyrt at varme en klimastald op. 

Derfor går de små grise tæt. Nogle steder går grisene 

på hylder, den ene etage oven på den anden. 

Grisene vokser hurtigt 

De små grise vokser med ca. 2,5 kilo om ugen. Efter 

fem uger skal de over i slagte-svinestalden. Her lever de 

i store bokse. Der er 12-14 svin i hver boks. Når de er 

5-6 måneder gamle, vejer de ca. 100 kilo, og de skal 

slagtes. 

49 

Dyreværnsloven 

LANDBRUG 

De små grise er lige taget fra soen. 

Landmanden passer dem godt. Han ved at 

de er meget sarte. 

Vi har en lov, der beskytter dyr i 

fangenskab, og man kan idømmes bøde 

eller fængsel, hvis man overtræder den. 

I loven står bl.a.: 

Paragraf 1 

Alle dyr skal behandles forsvarligt og 

beskyttes bedst muligt mod smerte, 

lidelse, angst, varigt mén og væsentlig 

ulempe. 

Paragraf 2 

Enhver, der holder husdyr, skal sørge 

for, at de huses, fodres, vandes og passes 

under hensyn til deres fysiologiske, 

adfærdsmæssige og sundhedsmæssige 

behov i overensstemmelse med 

anerkendte praktiske og videnskabelige 

erfaringer. 

Søerne står i båse her. De skal insemineres, 

når de kommer i brunst.

LANDBRUG 

Grisenes foder er mest knust byg. 

Svin, der bliver bruset over med vand. 

Det kan være svært for svin at komme af 

med varmen. 

Nye stalde 

Svin vil gerne rode i jorden. I naturen lever de i små 

flokke, og søerne vil gerne bygge reder til deres unger. 

Svin kan godt lide at køle sig af i mudder-huller. Det 

kan de ikke i de moderne stalde. Der er nemlig ikke 

noget halm og ikke ret meget plads. 

I dag bygger man stalde, hvor der er halm på en del af 

gulvet, så grisene kan rode og ligge i det. Man laver 

også stalde med brusere, så grisene kan blive kølet af 

om sommeren. 

Et frit liv på marken – frilandsgrise 

Frilands-grise lever på marken. Hver so har en hytte, 

hvor hun bygger rede, før hun skal fare. Soen har sine 

små grise omkring sig i længere tid end de søer, der 

lever i stalde. Hun går ude på marken sammen med 

andre søer og deres unger. 

Når små-grisene er store nok, så bliver de sat ind i en 

stald. De skal kunne komme ud i det fri, og de skal 

kunne røre sig. 

Det er dyrt at have frilandsgrise, fordi landmanden 

ikke kan have så mange svin. Det er også et større 

arbejde at passe dem. Derfor er kød fra frilandsgrise 

dyrt. Økologiske grise lever på samme måde som frilandsgrise, 

men deres foder skal være økologisk. 

Frilandsgrise og økologiske grise kan tilfredsstille 

deres behov for: 

• at leve i en flok 

• at æde halm, hø, græs og rødder 

• at bade i mudder, når det er varmt 

50

• at rode efter orme og rødder i jorden 

• at bygge rede til ungerne. 

Behandler vi dyrene godt nok? 

Dyr kan ikke fortælle os, om de har det godt eller dårligt. 

Men man kan undersøge det på andre måder. Hvis 

dyrene er stressede, har de mange stress-hormoner i 

blodet. Det kan forskerne måle. 

Dyr bliver nemt syge, hvis de har det dårligt. Det kan 

vi også undersøge. 

Dyr opfører sig tit mærkeligt, hvis de har det dårligt. 

En hest, der hele tiden bider i heste-boksens sider, har 

det ikke godt. Høns, der piller fjerene af sig selv og af 

de andre høns, har det også dårligt. De opfører sig 

unormalt. Det kan skyldes, at de lever under forkerte 

forhold. 

51 

LANDBRUG 

Der er hegn omkring frilandsgrise. Grisene 

må ikke komme ud, og rovdyr må ikke 

komme ind. Nogle gange tager ræve de små 

grise. 


Stress-hormoner: stoffer, der findes 

i blodet, når et dyr eller menneske er 

stresset.

LANDBRUG 

Dansk svinekød sælges til mange lande i hele 

verden. I mange lande i Asien er svinekød 

luksusmad. 


Gylle: afføring og urin fra dyr. 

Svineproduktion i fremtiden 

I Danmark er der ca. 6.000 landmænd, der har svin (år 

2008). De producerer mange svin (se tabel side 46). 

Landmændene skal have meget jord, som de kan sprede 

gyllen fra svinene på. Der må ikke spredes for meget 

gylle. Så kan planterne ikke nå at bruge al gyllen, og 

det siver ned i grund-vandet og ud i søer og have. Om 

vinteren må der ikke spredes gylle på markerne. Planterne 

gror ikke om vinteren, og så kan de ikke optage 

gyllen. 

52

Kvægavl 

Fra urokse til tamkvæg 

Den tamme ko stammer fra uroksen. Uroksen levede 

engang i Europas skove. Nogle af dem blev tamme, og 

de blev til husdyr. Den sidste urokse døde i Polen i 

1627. 

Bønderne brugte okserne til at trække vogne og plove. 

Senere blev mælken og kødet fra okserne det vigtigste. 

Koens maver 

Koen er en drøv-tygger ligesom fx geder, får, giraffer, 

hjorte og kameler. Deres maver er delt i tre dele: 

for-mave, mellem-mave og bag-mave. 

Drøvtyggere kan leve af græs, hø og halm. Mennesker 

kan slet ikke fordøje græs, hø eller halm. 

53 

LANDBRUG 

Urokse. En tyr kunne blive næsten 2 meter 

høj, og den kunne veje næsten 1 ton. 

En landmand fra Ecuador bruger okser til at 

trække ploven.

LANDBRUG 

Koens førdøjelsessystem 

Mund 

Spise-rør 

Koen er god til at fordøje græs og hø. 

Drøvtyggere tygger ikke føden, når de 

æder. Det er en fordel for de vilde dyr. 

De kan æde hurtigt, mens de er ude på det 

åbne græs. Her er det farligt for dem at 

være, fordi rovdyrene kan se dem. 

Når drøvtyggerne har fyldt vommen, 

finder de et sted, hvor de kan skjule sig. 

Her lægger de sig og tygger maden grundigt. 

(For-mave) 

Net-mave Blad-mave 

(Mellem-mave) 

Vom Tyk-tarm 

Løbe 

(Bag-mave) 

Formaven 

Formaven består af vommen og net-maven. Netmaven 

er meget foldet på inder-siden. Når koen æder, kommer 

føden ned i vommen. Der er mange bakterier i vommen. 

Bakterierne starter med at nedbryde føden. 

Når koen har ædt nok føde, så begynder den at tygge 

drøv. Den gylper føde-boller op fra vommen. Koen tygger 

føden grundigt, og synker den igen. Nu er føden 

helt flydende. 

Mellemmaven 

Føden løber nu ned i mellemmaven, som også kaldes 

blad-maven. Her opsuges der vand fra føden. 

54 

Ende-tarm 

Tynd-tarm

Bagmaven 

Føden løber videre ind i bagmaven, som også kaldes 

løben. I løben er der mave-syre og fordøjelses-enzymer. 

De nedbryder føden endnu mere. Føden løber videre 

fra bagmaven ud i tynd-tarmen. Nærings-stofferne i 

føden optages i blodet. Resterne af føden løber videre 

ud i tyk-tarmen. 

I tyktarmen opsuges der vand fra føden. De sidste 

rester kommer ud i ende-tarmen og bliver til kokasser. 

Arbejde med kvæg 

Køerne er i stalden om vinteren. Om sommeren er 

mange køer ude på græs. Køerne fodres med halm, hø 

og ensilage. De får også kraft-foder. Kraftfoder er korn, 

soja-bønner og ærter. 

I de gammeldags kostalde står køerne bundet, men i de 

moderne stalde går de frit rundt. 

Malkning af køerne 

Køerne skal malkes 2-3 gange om dagen. Det er et stort 

arbejde. Derfor bliver det mere og mere almindeligt at 

bruge malke-robotter. 

Når koen vil malkes, så går den ind i malkerobotten, 

som vasker koens fire patter. Malke-maskinen med de 

fire patte-kopper bliver sat på koens patter. Malkemaskinen 

starter, og mælken malkes ud. Når al mælken 

er malket ud, stopper malkemaskinen, og den trækkes 

væk fra koen. 

Køerne har halsbånd på, og her sidder en micro-chip. 

Derfor kan malkerobottens computer fortælle, hvor 

55 

1 

2 

LANDBRUG 

1. Her er en gammeldags kostald. Køerne 

er bundet hele vinteren. Om sommeren 

kommer de ud på græs. 

2. Her er en moderne kostald. Køerne får 

mere motion. Derfor får de ikke så mange 

sygdomme i ben og klove. Landmanden skal 

bruge meget halm, så køerne ligger tørt. 


Ensilage: er græs eller andre grønne 

planter, der er pakket i plastic, som er 

helt lufttæt. Der udvikles syre, som 

holder planterne friske. 

Fordøjelses-enzymer: stoffer, der nedbryder 

føden. Det vil sige, at enzymerne 

deler maden i mindre dele. 

Kraft-foder: ærter, korn og majs. Foder 

der er meget næring i. 


for at svampe, bakterier, planter 

og dyr kan leve og vokse.

LANDBRUG 

Køerne tygger drøv, og føden bliver blandet 

med spyt. 

Koen kan selv bestemme, hvornår den 

vil malkes. De fleste køer vil gerne malkes 

3-4 gange i løbet af et døgn. 


Inseminør: en, der sprøjter sæd ind i 

livmoderen på et dyr. 

Kejsersnit: en fødsel, hvor ungen bliver 

født ved, at der skæres hul i morens mave. 

tit en ko bliver malket, og hvor meget mælk den giver. 

En ko giver cirka 35 liter mælk om dagen. Når koen 

skal føde en kalv, bliver hun ikke malket i en måned, 

inden hun skal føde. Det er fordi, hun skal bruge 

meget næring til sit foster. 

Køerne skal befrugtes 

I gamle dage havde man en tyr i landsbyen. Tyren gjorde 

køerne drægtige. I dag kommer inseminøren ud til 

gården. Han har frosset sæd med i en fryseboks. 

Sæden tages ud og bliver tøet op. Inseminøren sprøjter 

sæd ind i koens livmoder, og hun bliver drægtig. En 

særlig god tyr kan blive far til mange kalve. En portion 

sæd fra en tyr kan befrugte flere hundrede køer. 

Når dyrene bliver syge 

Køerne bliver let syge. Det er fordi deres krop bliver 

presset. De skal lave meget mælk, og derfor får de tit 

yver-betændelse. Så kommer dyrlægen, som giver det 

syge dyr medicin. Når en ko får medicin, må man ikke 

sælge dens mælk. 

Nogle gange er det svært for en ko at føde sin kalv. Så 

kan dyrlægen lave et kejsersnit. Det vil sige, at kalven 

bliver født ved en operation, hvor dyrlægen skærer hul 

på koens mave. 

Køer hviler meget 

Køerne ligger meget ned og tygger drøv. De ligger i 

mere end 14 timer i døgnet. Derfor er det vigtigt for 

dem at ligge blødt og behageligt. De vil helst ligge på 

en tyk måtte af halm eller på en blød gummimåtte. 

56

Køerne kælver 

Når koen har født sin kalv (kælvet), slikker hun den 

grundigt. Så rejser kalven sig og finder koens patter. 

Den drikker den første mælk, som hedder rå-mælk. Det 

er vigtigt, at kalven får denne mælk. Den indeholder en 

masse stoffer, som gør at den lille kalv ikke bliver syg. 

Efter en dag eller to tages kalven væk fra koen. 

Horn kan gøre skade 

Der er altid en fører-ko i en flok køer. Hun går forrest 

og bestemmer, hvor de skal gå hen. Køerne stanger 

hinanden, når de kæmper om at blive førerko. Hvis 

køerne har horn, kan de skade hinanden. Derfor fjerner 

man hornene på de små kalve. De bliver lokal-bedøvet 

af dyrlægen, som brænder de små horn væk med et 

brænde-jern. 

Hvad sker der med mælken? 

Mælken kommer på mejeriet, hvor den bliver pasteuriseret. 

“Pasteuriseret” betyder, at man varmer mælken 

op til 75°C. Så dør alle sygdoms-bakterierne. I gamle 

dage skete det, at sygdomme blev spredt gennem mælken. 

Hvis køerne havde kvæg-tuberkulose, så kunne de 

smitte mennesker. Hvis en malke-pige havde en betændt 

byld på fingeren, kunne mælken blive forurenet, og 

mange mennesker blev syge. 

57 

Mælk 

LANDBRUG 

Mælk består af: ca. 87% vand, ca. 4% fedt, 

ca. 4% protein og ca. 5% mælke-sukker. 

Mælk indeholder både mineraler 

og vitaminer. 

Kalcium og fosfor er mineraler, som er 

vigtige for dannelsen af knogler. 

Yoghurt 

Når man laver yoghurt, bruger man 

nogle bestemte bakterier. Bakterierne 

lever af den sukker, der er i mælken. 

De laver et stof, der kaldes mælke-syre. 

Bakterierne tilsættes den lunkne mælk. 

Efter 12-24 timer er mælken blevet til 

yoghurt. 

Mælkesyren gør mælken mere tyk, og 

giver yoghurten dens syrlige smag. 

Man brænder de små horn væk med et 

brændejern. Så vokser hornet ikke mere. 

Kalven skal bedøves, før man fjerner 

hornene.

LANDBRUG 

Charolaiskvæg holdes kun for kødets skyld. 

Charolaiskøer malkes ikke. De går sammen 

med deres kalve, som patter hos dem et 

helt år. Charolaiskvæg er store og meget 

kødfulde dyr. 

Skotsk højlandskvæg er en anden kødrace. 

De er små og meget hårdføre dyr. De kan 

klare sig med magert foder, og de kan 

gå ude i al slags vejr. Skotsk højlandskvæg 

bruges til naturpleje. De græsser på områder, 

hvor man ønsker at holde bevoksningen 

nede, fx på heder og på enge. 

Kødkvæg 

Nogle slags kvæg har man kun for kødets skyld. De 

kaldes kødkvæg, og de går tit ude hele året. Kalvene 

går sammen med deres mødre, og der går ofte en tyr i 

flokken. Tyren parrer sig med køerne, så de bliver 

drægtige. 

Det er nemt at passe kødkvæg. Nogle landmænd har 

kødkvæg som en hobby. Kødkvæget sørger for, at der 

ikke gror træer og buske på markerne, og landmanden 

får noget rigtigt lækkert kød. 

Planteavl 

Det begynder i jorden 

Landmandens jord skal være god for planterne: 

• Jorden skal være luftig, så planternes rødder får ilt. 

• Jorden skal også kunne holde på regnvandet, så der 

er vand til planterne. 

• Jorden skal indeholde u-organiske næringsstoffer, 

som planterne kan vokse af. 

• Jorden skal indeholde mange bakterier, som kan 

nedbryde gødning fra husdyrene. 

• Landmanden laver markarbejde på sin jord, så jorden 

er så god for planterne som muligt. Han pløjer og 

harver, og han sår frø, der kan blive til store planter. 

Uorganiske næringsstoffer i jorden 

De vigtigste næringsstoffer er: 

• Nitrogen 

• Fosfor 

• Kalium 

De er nødvendige, for at planterne kan gro. Landmanden 

kan gøde jorden med kunstgødning eller med 

58

husdyr-gødning. NPK-gødning er kunstgødning, som 

indeholder nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K). 

Landmanden kan også sprede gødning fra dyrene. Husdyrgødning 

og gylle er afføring og urin fra dyr. Det 

indeholder også næringsstoffer til planterne. 

Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning. 

De skal bruge husdyrgødning. Planterne kan ikke bruge 

husdyrgødningen direkte. Den skal nedbrydes af 

bakterier, før planterne kan få fat i næringsstofferne. 

Der er flest bakterier, når det er varmt. Derfor skal 

landmanden køre husdyrgødningen ud på marken, 

når det er varmt. Planterne vokser også mest, når det 

er varmt. Så har de brug for næringsstofferne. 

Økologiske landmænd 

Deri alt er ca. 60 000 landmænd i Danmark. 

De 4000 af dem er økologiske landmænd. 

I Danmark er det samlede areal med landbrug 

ca. 2550 00 hektar. De ca. 180 000 hektar er økologisk dyrket. 

Årstal 1992 1996 1999 2001 2002 

Økologiske landbrug 675 1.050 2.228 3.525 3.592 

Hektar økol. dyrket 10.446 17.032 44.102 131.986 178.361 

Overgødskning af jorden 

Hvis man kommer for meget gødning ud på marken, 

så løber det med vandet ud i søer, åer eller i havet. 

Næringsstofferne kan også sive ned i grundvandet. 

59 


LANDBRUG 

Husdyr-gødning: urin og afføring fra dyr. 

Gylle er en slags husdyrgødning. 

Nedbrydning: en proces, hvor stoffer 

bliver lavet til mindre dele. Når fx et træ 

dør, nedbrydes det langsomt til mindre 

dele.Til sidst ender det med at blive til 

jord.

LANDBRUG 

Forurening af grundvandet 

Grundvandet bliver forurenet, hvis rester af gift trænger ned i jorden. 

Næringsstoffer fra gødningen kan også sive ned i grundvandet. 

Mange brønde med drikke-vand må lukkes, fordi de er blevet forurenet. 

Traktor der sprøjter en mark 

Gylle-tank med husdyr-gødning Vand-værk 

Nedsivning af gift-rester Nedsivning af nitrat 

Drikkevands-boring 

Grundvand 

Før i tiden gødede landmændene for meget. Det gav 

problemer med nedsivning af for mange næringsstoffer 

i vandet. 

Man lukker brønde med drikke-vand, hvis der er for 

mange næringsstoffer i. Planter i søer og åer vokser alt 

for meget, hvis der er mange næringsstoffer. De grønne 

alger i vandet vokser især meget. Når planterne dør, så 

lægger de sig på bunden. Her rådner de døde planter. 

Når de rådner, bruger de ilt, og dyrene bliver kvalt, 

eller de må finde andre steder at leve. 

60

Afgrøder 

I Danmark dyrker man fx byg, kløver, havre, raps, rug, 

hvede, roer og kartofler. Det har man dyrket i mange 

år, men i dag dyrker man også majs. 

En økologisk landmand dyrker tit kløver, fordi det 

virker som gødning på hans mark. 

Majs 

Majs kommer fra Mexico. Det dyrkes især i Amerika, 

men i dag dyrker man også majs i Danmark. Det er fordi, 

man har fået nye sorter, som kan tåle det kolde klima. 

Majs er store planter, der kan blive 2-3 meter høje. 

Deres frø sidder i majskolber. Majs bruges som foder 

til dyrene. 

Man høster hele planten og snitter den i små stykker. 

Majsstykkerne pakkes ind i plastic, og her bliver den 

til ensilage. 

Majs er let at dyrke, og den giver meget foder til dyrene. 

Byg 

Byg er en slags græs ligesom majs, hvede og ris. Der bliver 

dyrket meget byg i Danmark. Det bruges som foder 

til svinene, og man laver malt til øl-brygning af byg. 

Der er to slags byg: vinter-byg og vår-byg. Vinterbyg 

bliver sået om efteråret. Den spirer, og de små planter 

står på marken hele vinteren. Når det bliver forår, så 

vokser vinterbyggen videre, og den bliver høstet sidst 

på sommeren. 

Vårbyg sås om foråret og høstes sidst på sommeren. 

61 

LANDBRUG 

Majsen høstes med en finsnitter. 

Hele planten slås af og snittes. Når høsten 

er kørt hjem på gården, gemmes den som 

vinterfoder til køerne. 


Malt: byg, der er spiret og tørret. 

Malt bruges til at brygge øl. 

Sorter: racer hos planter kaldes sorter. 

Ensilage: er græs eller andre grønne 

planter, der er pakket i plastic, som er 

helt luft-tæt. Der udvikles syre, som 

holder planterne friske.

LANDBRUG 

1. Byg er en græsart ligesom majs. Hos græsserne 

er det vinden, der bestøver blomsterne. 

Byggens blomster er små og svære at se. 

De behøver ingen store, farvede kronblade til 

at lokke insekterne til. 

2. Rapsen bliver bestøvet af insekter. 

De store gule kronblade virker som reklameskilte, 

der viser insekterne, hvor der er 

nektar og pollen at hente. 


Kvælstof: et vigtigt nærings-stof for 

planter. Dvs. et stof, som planterne skal 

have for at vokse. 

Foto-syntese: planterne laver sukker, når 

solen skinner på dem. Planterne bruger 

vand og kuldioxid til at lave sukker 

og ilt. 

1 2 

Raps 

Raps har gule blomster. Man kan se dem i maj-juni 

måned. Raps hører til korsblomst-familien. Blomsterne 

skal bestøves af insekter. Bierne er gode til at bestøve 

raps. Rapsens frø indeholder cirka 45% olie. Olien kan 

bruges som mad-olie eller til margarine. Raps-olie er 

sundt, og det indeholder vitaminer. 

Der laves også forsøg med at bruge olien som brændstof 

til biler. Når olien er presset ud af frøet, kan man 

bruge resterne som foder til husdyr. 

Kløver 

Man dyrker rød-kløver og hvid-kløver. Rødkløver har 

røde blomster, og hvidkløver har hvide blomster. Kløver 

hører til ærteblomst-familien. 

Kløver kan gøde marken med kvælstof (nitrogen) fra 

luften. Kløver har nogle små knolde på rødderne. Inde 

i knoldene er der bakterier, som kan optage kvælstof 

fra luften. 

62

Når rødderne dør, bliver kvælstoffet i jorden. Det 

kvælstof kan gøde de næste planter, der bliver sået på 

marken. 

Kløver er vigtig for de økologiske landmænd. De må 

ikke bruge kunstgødning, og de har ikke altid så 

meget husdyrgødning. 

Bekæmpelse af skadedyr, 

ukrudt og sygdomme 

Den konventionelle landmand sprøjter mod skadedyr, 

ukrudt og sygdomme. Gift-stofferne virker på forskellige 

måder. Når man fx sprøjter mod ukrudt, kan 

ukrudts-planterne ikke lave foto-syntese, og de dør. 

Giftstofferne mod skadedyr virker også på forskellige 

måder. Engang brugte man bladan. Det var giftigt for 

alle dyr og mennesker. Bladan lammer nerve-systemet. 

Mennesker får helt små pupiller, de kaster op og får 

svært ved at trække vejret. Hvis mennesker har fået 

meget bladan, kan de få kramper, miste bevidstheden, 

og de kan dø. 

Man bruger stadig bladan i u-landene, og mange 

arbejdere dør af det. 

I Danmark bruger vi giftstoffer, der kun virker på 

insekter, men som bliver længere i naturen. 

Der kan være rester af gift i de planter, som vi dyrker. 

Der kan også sive rester af gift ned i vores grundvand. 

Man ved ikke, hvordan giften virker på langt sigt. 

63 

LANDBRUG 

Kløver bestøves af insekter ligesom raps. 

Honningbier og humlebier er gode til at 

bestøve kløverblomster. De har lange 

sugesnabler, der kan nå ned i blomsterne, 

der har form som et rør. 

Knold med bakterier 

På kløverplantens rødder sidder små runde 

knolde med knold-bakterier. Bakterierne kan 

opfange det kvælstof, der er i luften omkring 

rødderne. Bakterierne giver kvælstoffet til 

kløverplanten. 

Kløverplanten bruger kvælstoffet til at 

opbygge proteiner. Planten giver sukker til 

bakterierne, som de kan leve af.

LANDBRUG 

En snyltehveps lægger æg i en bladlus. 

Larven, der kommer ud af ægget, æder 

bladlusen. 

En landmand kører med en strigle. De små 

fingre af metal ødelægger ukrudtsplanterne 

Modsatte side: De to slags landbrug ser 

næsten ens ud. Men der sprøjtes ikke på 

et økologisk landbrug. Der er flere lærker 

og agerhøns på økologiske landbrug, måske 

fordi der er mere føde for dem her. 

Den økologiske landmand må ikke sprøjte med gift. 

Han må håbe på, at skadedyrene bliver ædt af deres 

naturlige fjender. Det kan fx være rovmider og snyltehveps. 

Den økologiske landmand må ikke sprøjte mod ukrudt, 

men han kan fjerne noget ukrudt med en strigle. En 

strigle er et redskab, der river de små ukrudts-planter 

op af jorden. Man sætter den bag på en traktor. Den 

ødelægger de små ukrudtsplanter, men de større kornplanter 

kan godt tåle striglen. 

Sædskifte 

Sæd-skifte vil sige, at landmanden ikke sår den samme 

slags planter på marken to år i træk. Han laver en sædskifte-plan. 

Den kan på et mark-stykke se sådan ud: 

1. år: kløver 

2. år: byg 

3. år: havre 

4. år: græs 

5. år: kløver 

Sædskiftet fortsætter ved, at planen året efter rykker 

en mark. Marken bliver sået til med en ny slags plante. 

Kløver er vigtigt, fordi det samler kvælstof fra luften. 

Det kvælstof optages af de næste planter, der sås i jorden. 

De forskellige planter har brug for forskellige næringsstoffer, 

og hvis man skifter mellem planterne, bliver 

jorden ikke udpint. Svampe-sygdomme og skadedyr 

kan heller ikke ligge i jorden og smitte planterne fra 

det ene år til det andet. 

64

Konventionel planteavl 

Økologisk planteavl 

65 

LANDBRUG

Biavl 

66 

Thomas Hansen parkerer bilen ved marken 

med hvidkløver. Thomas er biavler 

og skal ind for at se til bifamilierne. 

Inden han går ind til bistaderne, skal 

han have sit arbejdstøj på. Det er en hvid 

dragt med en hat, der har net hele vejen 

rundt om hovedet. Han skal også have 

tændt op i røgpusteren. Han tænder ild 

til en gammel sæk, og lægger den ned i 

røgpusteren. Når Thomas trykker på 

håndtaget, begynder det at gløde og der 

kommer en masse røg. 

Thomas løfter forsigtigt taget af et 

bistade. Nu kan han kigge ned til tavlerne. 

Bierne er helt rolige. Tavlerne løftes 

op én ad gangen. Han skal se, hvor meget 

honning der er i dem. Når tavlerne løftes 

op, puster Thomas lidt røg ned i bistadet. 

Det får bierne til at falde til ro. De 

tror, at der er skovbrand og skynder sig 

at fylde maven med honning. Så har de 

noget at leve af, hvis de bliver nødt til at 

flygte. En bi med fyldt mave er meget 

rolig og stikker ikke. 

Thomas kan se, at bierne arbejder godt 

og flyver i en lang række ud og ind af 

bistadet. Halvdelen af tavlerne er fyldt 

med honning. Om en uge kan Thomas 

begynde at høste af honningen.

Hvilken dyregruppe hører bier til? 

Honningbien er et husdyr. 

Hvordan ligner den andre husdyr, og hvordan er den forskellig? 

Hvorfor holder mennesker bier som husdyr? 

67

BIAVL 


Nektar: et sødt stof, der dufter godt. 

Planterne udskiller nektar, og kan på 

den måde tiltrække smådyr. De små dyr 

hjælper med at bestøve planten. 

Pollen: kaldes også for blomster-støv. 

Pollen er de hanlige køns-celler hos 

blomster. Inde i de små pollen-korn ligger 

der en sæd-celle, som skal befrugte 

en æg-celle i hun-blomsten. 

Race: dyr, af den samme art, der ligner 

hinanden. Gravhund og schæferhund er 



Sociale dyr: dyr, som lever sammen i et 

samfund, der er opbygget efter en fast 

struktur. 



Tavle: en firkantet ramme af træ med 

små sekskantede rceller. Her lægger bierne 

deres æg eller gemmer deres honning. 

U-befrugtet: når hunnens æg ikke er 

befrugtet med sæd fra en han. 

Gamle husdyr 

Mennesker har kendt til biavl i mange år. Før i tiden 

var frugter og honning de eneste søde fødevarer, man 

kendte. Der findes mellem 25.000 og 30.000 forskellige 

arter af bier i verden. De bier, der bruges til produktion 

af honning i Danmark, er en blanding af 3-4 racer. Der 

er kun én race, der hører hjemme i Danmark, og det er 

den brune bi. 

Bisamfundet 

Bier er insekter ligesom myrer og termitter. De er 

sociale dyr. Deres samfund har en helt fast struktur. 

Samfundet består af en dronning, nogle droner (hanner) 

og mange arbejdere. Dronning og arbejdere er alle 

hunner. Arbejder-bier er i modsætning til dronningen 

sterile. 

Bierne lever det meste af deres liv på nogle tavler, der er 

bygget op af mange sekskantede celler. Dronningen 

lægger æg, der kan blive til nye bier. Hun kan lægge op 

til 3.000 æg på et døgn. Dronningen udskiller nogle 

dufte, der er med til at styre samfundet. Med duftene 

kan hun fx holde bierne samlet i samfundet eller i en 

sværm. 

Arbejderbierne har mange forskellige opgaver. Det er 

deres alder der bestemmer, hvilken opgave de har. 

Opgaverne kan være pleje af yngel eller pasning og 

fodring af dronningen. De samler også nektar og pollen. 

På figuren side 69 kan man se, hvilke opgaver en arbejderbi 

har i løbet af livet. 

Dronerne skal kun flyve ud og finde u-befrugtede 

hunner og parre sig med dem. 

68

Arbejderbi 

Tværsnit af bi 

Trachéer 

Ende-tarm 

Tynd-tarm 

Honningmave 

For-tarm 

Drone 

Luft-sække 

Spise-rør 

Dronning 

Luft-sæk 

Mund 

69 

Arbejderbiens liv 

Aktiviteter i boet 

Rensning 

af celler 

Yngelpleje 

Pasning af 

dronning 

Modtagelse 

af nektar 

Rensning 

af boet 

Pakning af 

pollen 

Tavlebygning 

Aktiviteter udenfor boet 

Ventilering 

Vagt 

Fødeindsamling 

BIAVL 

Biens alder i dage 10 20 30 

Tværsnit af bi, hvor man kan se de indre 

organer. Åndedræts-systemet er blåt på 

tegningen. Det består af en række 

luft-sække.Trachéerne er luft-rør i kroppen. 

De røde dele på tegningen viser biens 

fordøjelses-system. Forrest er spise-røret, 

der fører ud i honning-maven. Fra honningmaven 

fortsætter føden til for-tarmen og 

videre til tynd-tarmen og ende-tarmen.

BIAVL 

Bistadets indretning 

Svingbart tag 

Magasin 

Dronningegitter 

Honningtavle 

Isolationsmåtte 

Dæk-bræt 

Yngel-tavle 

Flyve-bræt med 

indgang til stadet 

Nederst i stadet er yngle-tavlerne, hvor 

bierne har æg og larver. De er adskilt fra 

honning-tavlerne med et gitter. Så kan 

dronningen ikke lægge æg i honningtavlerne. 

Når der kun sidder honning på tavlerne, 

er det lettere at slynge honningen. 

Bi med pollen på bagbenene. Pollen bruges 

af bierne til at lave fodersaft eller bibrød, 

der er en blanding af pollen og honning. 

Det sociale liv 

Livet i bi-samfundet handler om at holde dronningen 

i live og samle føde nok. På den måde kan bierne overleve 

vinteren. Dronningen skal lægge æg og sende 

duft-stoffer ud ellers fungerer bisamfundet ikke. Når 

dronningen er blevet for gammel og svag, så kan 

arbejderne lave en ny dronning. Den nye dronning vil 

enten overtage den gamle dronnings plads eller flyve 

væk med nogle af bierne. 

Bier samler både nektar og pollen. Bierne kan have 

nogle store gule klumper på bag-benene. Det er pollen. 

Bierne laver pollen om til foder-saft, som larverne 

fodres med. Larverne, der skal udvikle sig til arbejdere, 

fodres først med fodersaft og derefter med bi-brød. 

Bibrød er en blanding af pollen og honning. 

70

Stadevægt gennem året 

På kurven kan man se, at 

bierne starter arbejdet i maj. 

De begynder at samle nektar. 

Vægten på stadet stiger dog 

først, når bierne for alvor 

begynder at samle nektar. 

Det sker, når afgrøder som 

raps blomstrer tidligt på 

sommeren. 

En honningmad kræver mange flyveture 

Bierne samler også nektar. Blomsterne bruger nektar 

som lokke-mad for at få insekter til at komme og 

bestøve sig. Bierne flyver fra blomst til blomst og samler 

nektar. De opbevarer nektaren i deres honningmave. 

I boet gylper de nektaren op til nogle af de bier, som 

arbejder der. Nektaren bliver fordelt i boets honningceller, 

hvor det gemmes som forråd. Samtidig tilsætter 

bierne nogle enzymer til nektaren. Enzymerne laver 

sukkeret i nektaren om til den honning, vi kender. Et 

bisamfund producerer mellem 60 og 80 kg honning 

på et år. Det kræver 4 millioner flyveture. 

Dansen fortæller en historie 

Bier er meget gode til at kommunikere med hinanden. 

Det er måske kun mennesker, der er bedre til det. Hvis 

en bi har fundet et sted med meget nektar, flyver den 

straks hjem til boet og fortæller de andre, hvor de skal 

flyve hen. Bien fortæller, hvor nektaren er ved at danse 

for dem. Dansen fortæller, hvilken retning bierne skal 

flyve i, og hvor langt der er. 

kg 

36 

30 

24 

18 

12 

6 

0 

16/5 

71 

30/5 15/6 1/7 


Enzym: er et protein, som spalter eller 

sammen-sætter stoffer. 

BIAVL

BIAVL 

1. Stabelstader. I disse stader er det lettere 

at skille honning og yngel fra hinanden. De vil 

ofte være i hvert sit magasin. 

2. Bier på tavle. I midten af billedet ses 

dronningen med den aflange bagkrop. Hun 

har en sort prik på ryggen. Bierne rundt om 

hende er arbejdere. De sørger for, at hun 

får føde, og alt hvad hun ellers har brug for. 

1 2 

Årets gang i bistadet 

Hele vinteren sidder bierne tæt sammen inde i bistadet. 

På den måde kan de holde varmen. Inde i midten er 

der ca. 30 °C, og her sidder dronningen. Bisamfundet 

kan ikke starte på en ny sæson uden en dronning. 

Bierne skifter tit plads, så de skiftes til at sidde yderst. 

Tidligt på foråret tager bierne deres første flyvetur. 

Her kommer de af med den afføring, der er kommet i 

deres tarm i løbet af vinteren. Så kan bierne begynde 

deres arbejde efter vinteren. De bier, der er døde skal 

ud af boet, tavlerne skal renses, og bierne starter med 

at samle det første pollen. Pollen kommer fra de træer, 

der blomstrer tidligt, fx pil. 

72

Vi spiser deres vinterforråd 

Sidst på sommeren kommer bierne hjem med meget 

nektar. Biavleren er nu i gang med at høste honning. 

De fyldte tavler fjernes fra bistaderne og der sættes nye 

tavler ind. Biavleren slynger tavlerne, så honningen 

kommer ud af cellerne. Herefter røres der i honningen, 

og den fyldes på glas. 

Sidst på sommeren er der mange droner i bistadet. 

Dronerne arbejder ikke. De kommer og går, som det 

passer dem. Føden tigger de hos arbejderbierne. Men 

sidst på efteråret bliver alle dronerne slået ihjel af 

arbejderbierne. De er for kostbare at have på kost hele 

vinteren, når de ikke hjælper med arbejdet i bistadet. 

Tidligt på efteråret gør bierne sig klar til vinteren. 

Biavleren har fjernet den honning, som bierne skulle 

leve af om vinteren. Derfor bliver bierne fodret med 

sukker-vand. Så får bierne lov til at klare sig selv, indtil 

det igen bliver forår. 

Sygdom i bisamfundet 

Alle bistader i Danmark er smittet med varroa-mider. 

Det er mider, der snylter på både voksne og yngel. 

Bisamfundet skal behandles for miderne, ellers vil de 

slå alle bierne ihjel i løbet af 3-5 år. Miderne kan ikke 

fjernes. Biavleren kan sørge for, at der ikke kommer så 

mange ved at bruge myre- eller mælke-syre. 

73 

BIAVL 

Biavler på arbejde. Bidragten skal beskytte 

biavleren mod bierne. Ofte er det ikke nødvendigt 

at have dragten på, da de fleste bier 

er meget rolige. Mange biavlere bruger alligevel 

dragten. Bistik gør ondt, og biavleren 

kan få en allergisk reaktion. 


Snylte: at få næring direkte fra andre 

levende organismer. Fx skovflåten, der 

suger blod fra dyr og mennesker eller 

misteltenen, der borer sine rødder ind 

i træet, som det vokser på, og suger 

dets saft.

Kroppen 

74 

Hvad er smukt, og hvad er grimt? Det har 

skiftet gennem tiderne. Det har også 

været forskelligt fra sted til sted. 

I det gamle Kina anså man små kvindefødder 

for smukke. Derfor bandt man 

fødderne ind på de små piger. Det begyndte, 

mens knoglerne endnu var bløde. 

Pigerne var 5 til 7 år. Foden blev bukket 

sammen. Tæerne undtagen store-tåen 

blev bøjet ind under foden, og hælen blev 

presset op under svangen. Det smukkeste 

var en fod, der var 8 cm lang og 1,3 cm 

bred i tåspidsen. Sådan en fod kaldtes 

“en gylden lotus”. 

En kinesisk kvinde fortæller om sine 

oplevelser: “Den aften ville mor ikke lade 

mig tage skoene af. Det føltes, som om 

der var ild i mine fødder, og jeg kunne 

ikke sove. Mor slog mig, fordi jeg græd. 

De næste dage prøvede jeg at gemme mig, 

men blev tvunget til at gå. Mor slog mig, 

fordi jeg gjorde modstand ... Hver anden 

uge skiftede jeg til nye sko. Hvert nyt par 

var kortere end de forrige ... Om sommeren 

lugtede mine fødder slemt af betændelse 

og blod ... Fire af tæerne var krøllet 

sammen ligesom fire døde larver. Det tog 

to år at nå 8 cm modellen.”

Hvad er en smuk krop? 

Hvad er en sund krop? 

Er en smuk krop også en sund krop? Og omvendt? 

Hvilken funktion har vores skelet? 

Hvilken nytte har vi af huden? 

75

KROPPEN 


Glatte muskler: muskler, som vi ikke selv 

kan styre. 

Hjerte-muskel: hjertet er en stor muskel. 

Når musklerne trækker sig sammen, slår 

hjertet. Vi kan ikke selv styre, hvornår 

hjertet skal trække sig sammen. 

Korset: en slags undertrøje, som snøres 

sammen omkring livet. Korsettet støtter 

og afstiver kroppen. Det blev før i tiden 

brugt af kvinder, som gerne ville være 

tynde om livet. 

Muskel-celler: de mindste dele af en 

muskel, som kan bevæges. De kaldes 

også muskel-fibre, og kan kun ses i et 

mikroskop. 

Skelet-muskler: de muskler, vi bruger, når 

vi bevæger os. De er hæftet til vores 

knogler. Vi kan selv styre skeletmusklerne. 

Skønheds-idealer er forskellige 

fra tid til tid og fra sted til sted. 

Kvindefigur, ca. 20.000 år 

gammel. Kvinder med korset, 

ca. 1890.Tynd fotomodel, 

1999. 

Sumobryderen fra Japan 

skal have en stor krop. 

Masaimanden fra Kenya 

har lige så mange smykker 

som masaikvinderne. 

76

Hvad er en smuk krop? 

Det var engang smukt at være fed! Man har fundet 

figurer af kvinder, som var meget fede. De blev lavet i 

jægersten-alderen. Den dygtige jæger kunne have en fed 

kvinde, fordi han skaffede meget mad. Senere skulle 

kvinderne være tynde. De havde korset på, som snørede 

bryst-kassen sammen. Det var svært at trække vejret. 

Vi har også krops-idealer i dag. Vi vil gerne være smukke 

og se ud som fotomodeller og skuespillere. Der er også 

andre kropsidealer. Nogle mennesker får tatoveringer. 

Andre får huller i læber og ører til perler og kæder. 

Hvad der er smukt, og hvad der er grimt, ændrer sig 

hele tiden. 

Hvad består kroppen af? 

Muskler 

En muskel består af muskel-celler. Når muskler arbejder, 

trækker de sig sammen. De bliver korte, tykke og 

hårde. Når muskler slapper af, bliver de lange, tynde 

og bløde. 

Vi har tre slags muskler i kroppen: 

• Skelet-muskler 

• Glatte muskler 

• Hjerte-muskel. 

Skeletmuskler 

Skeletmuskler er de muskler, som får vores krop til at 

bevæge sig. Skeletmuskler kaldes også for tvær-stribede 

muskler. Når man ser på dem i et mikroskop, er de 

stribede. 

77 

Muskler i arbejde 

KROPPEN 

En muskel, der arbejder, bliver hård og 

spændt. Den vil forsøge at trække sig 

sammen, så den bliver kortere og tykkere. 

Musklens ender sidder tit fast på to 

knogler. Mellem de to knogler er der et 

led. Når musklen spændes bøjer leddet. 

Når musklen slapper af, strækkes 

den, og leddet kan rettes ud. 

En muskel 

der arbejder 

En muskel 

der slapper af

KROPPEN 

Skeletmuskulatur 

Arm-bøjer 

bøjer armen 

Bug-muskler 

beskytter bug-hulen 

og presser indholdet 

i bugen sammen 

(ved toiletbesøg 

eller opkastning) 

Læg-muskel 

retter foden nedad 

En tværstribet muskel set i et mikroskop. 

Striberne er lodrette. 

Skulder-muskel 

løfter armen 

Bryst-muskel 

fører armen ind over 

brystet 

Arm-strækker 

strækker armen 

Store sæde-muskel 

strækker hofte-leddet 

og trækker benet 

bagud 

Den firhovedede 

knæ-strækker 

bøjer hofte-leddet og 

strækker benet 

Vi kan selv styre vores skeletmuskler. Derfor kan vi 

bøje arme og ben, når vi vil. Vi har i alt 639 muskler. 

Halvdelen af vores vægt er muskler. 

Glatte muskler 

Der findes glatte muskler omkring tarmene, i mavesækken, 

i øjets regnbue-hinde, i køns-organerne og 

flere andre steder. Disse muskler kan vi ikke selv styre. 

78

Hjertemuskulatur 

Højre 

for-kammer 

Højre 

hjerte-kammer 

Venstre 

for-kammer 

Venstre 

hjerte-kammer 

Hjertemusklen 

Hjertet er en stor muskel, der slår hele livet. Hjertet 

hviler en smule mellem hvert hjerte-slag. Cellerne i 

hjertemusklen er tværstribede som cellerne i skeletmusklerne. 

Det kan man se i et mikroskop. Vi kan ikke 

selv styre hjertemusklen. 

Musklernes opbygning 

En muskel består af små muskel-bundter. Det kan man 

se, hvis man skærer den over og ser på den i et mikroskop. 

En skive saltkød er et tværsnit af en muskel. Der 

ligger fedt-hinder rundt om muskelbundterne. Hvert 

muskelbundt består af mange muskel-fibre. 

79 

En muskels 

opbygning 

Muskel 

Fedt-hinde 

Muskel-fiber 

KROPPEN 

Muskel-bundt

KROPPEN 

Kroppens store knogler 

De store knogler i 

arme og ben er hule, 

lette og alligevel 

stærke. Knogler er 

levende væv. 

Der er blod-årer 

inde i knoglen, 

som giver 

knoglen ilt 

og næring. 

Knæled 

Meniskerne er af brusk. De virker som 

stød-dæmpere. Deres glatte overflade gør 

bevægelser lettere. Kors-båndene holder 

de to led-flader i knæet på plads over 

for hinanden. 

Lår-ben 

Led-bånd 

Kors-bånd 

Menisker 

Læg-ben 

Skinne-ben 


Blod-årer 

Massiv knogle 

Blod-årer: er de rør i kroppen, som 

blodet løber i. 

Hulrum 

med 

knoglemarv 

Skelettet 

Vores skelet bruges til flere ting: 

• Det stiver kroppen af. 

• Det beskytter vores vigtigste organer. Ribbenene 

beskytter hjertet og lungerne, og kraniet beskytter 

vores hjerne. 

• Skeletmusklerne sidder fast på knoglerne. 

Skelettet hos nyfødte er blødt, og det består af brusk. 

Senere kommer der mere og mere kalk i knoglerne, og 

skelettet bliver meget hårdt. Når vi er ca. 20 år, så er 

skelettet færdigt og meget stærkt. Når vi bliver gamle, 

forsvinder noget af kalken i knoglerne. Gamle mennesker 

brækker derfor let knoglerne. 

Vi har over 200 knogler i kroppen. Lår-benet er den 

største knogle. I øret sidder hammeren, stig-bøjlen og 

ambolten, der er vores mindste knogler. Knoglerne har 

forskellige former. I arme og ben ligner knoglerne rør. 

Kraniet og skulder-bladet er flade knogler. 

Led 

Der er led mellem vores knogler. I skulderen er der et 

kugle-led. Det kan dreje armen i alle retninger. I albuen 

er der et hængsel-led. Det kan kun bøje under-armen i 

én retning. 

På tegningen side 81 kan man se forskellige typer led: 

• Kugleled i hoften og i skulderen 

• Hængselled i fingre, albuer og knæ 

• Dreje-led i albuen, mellem albue-ben og spole-ben. 

80

Skelettet 

Nøgle-ben 

Skulder-blad 

Bryst-ben 

Ribben 

Over-arm 

Ryg-søjle 

Albue-ben 

Spole-ben 

Hofte-ben 

Køns-ben 

Sæde-ben 

Lår-ben 

Knæ-skal 

Læg-ben 

Skinne-ben 

Hæl-ben 

Fod-rod 

Mellem-fod 

Tå-knogler 

Kranie 

Bækken 

Isse-ben 

Pande-ben 

Tindinge-ben 

Kind-ben 

Over-kæbe 

Under-kæbe 

81 

Hængsel-led 

Dreje-led 

Kugle-led 

Hånd-rod 

Mellem-hånd 

Finger-knogler 

Hængselled 

KROPPEN

KROPPEN 

Åndedrætssystemet 

Bronkie 

I alveolerne er der luft. 

Ilt trænger ind i blodet fra luften, og kuldioxid 

trænger fra blodet ud i alveolerne. 


Blodårer 

med ilt-rigt 

blod 

Blodårer med 

ilt-fattigt blod 

Alveoler med luft 

Alveoler: nede i lungerne ender luften i 

nogle små blærer. De kaldes alveoler, og 

de har form som små kugler. Det er i 

alveolerne, at ilten trænger fra lungerne 

ud i blodet, og at kuldioxid trænger fra 

blodet ind i lungerne. 

Blod-legemer: i blodet er der bl.a. røde 

og hvide blodlegemer. De røde blodlegemer 

transporterer ilt til cellerne og 

kuldioxid væk fra cellerne. De hvide 

blodlegemer hjælper med at bekæmpe 

sygdomme. 

Celle: alt levende er bygget op af celler. 

Alle celler er omgivet af en membran. 

Inde i cellen ligger kernen, hvor arveanlæg 

ligger i en lang streng (DNA). 

Kredsløbet 

Kreds-løbet sender ilt og næring med blodet ud i kroppen. 

Der er ca. 5 liter blod i kroppen, og det pumpes 

rundt af hjertet. Hjertet pumper med 50 til 220 slag i 

minuttet. Det bliver i gennemsnit over 140.000 slag i 

døgnet. Kredsløbet består af blodårer. Der skal sendes 

ilt fra lungerne og ud i hele kroppen. Ilten findes i den 

luft, vi trækker ned i lungerne. Her vandrer ilten fra 

små luft-blærer, som kaldes alveoler, over i blodet. 

I blodet findes røde blod-legemer. Det er dem, som 

sørger for, at ilten bliver sendt rundt i kroppen. De ligner 

små runde skiver, der er trykket sammen på midten. 

De optager ilten fra lungerne, og ilten bliver afleveret 

til cellerne ude i kroppen. 

82 

Lunger 

Strube-låg 

Luft-rør 

Bronkier

Det store og det lille kredsløb 

Kredsløbet deles op i det store og det lille kredsløb. 

Det lille kredsløb (lunge-kredsløbet) går fra højre del 

af hjertet ud i lungerne. I lungerne føres blodet ud i 

meget tynde blodårer, som ligger tæt op af alveolerne. 

Når blodet kommer tilbage til hjertet, er det helt fyldt 

med ilt. 

Hjertet pumper straks blodet ud i det store kredsløb. 

Det store kredsløb (legems-kredsløbet) går fra venstre 

side af hjertet gennem den store legems-pulsåre ud til 

hele kroppen. Kroppen får ilt fra blodet. Når blodet 

kommer tilbage til hjertet igen, skal det ud til lungerne 

gennem det lille kredsløb. 

Blod med meget ilt (ilt-rigt) er lysere rødt end blod 

uden ret meget ilt (ilt-fattigt). Det iltrige blod løber i 

arterier. De største arterier kaldes puls-årer. Arterierne 

deler sig ud i meget små blodårer. De kaldes hår-kar. 

De kan være så små, at der kun kan komme ét rødt 

blodlegeme igennem ad gangen. I en muskel kan der 

være mellem 30.000 og 90.000 hårkar pr. cm 2 . 

Hjertet sørger for, at der strømmer blod gennem alle 

blodårer hele tiden. Når blodet har afleveret ilt til cellerne, 

skal det tilbage til hjertet. Blodet løber tilbage 

gennem venerne. Vener er de blodårer, man kan se på 

arme og hænder. 

Venepumpen i benene 

Blodet skal løbe opad, når det skal fra benene tilbage 

til hjertet. Det er svært, fordi der ikke er så meget tryk 

på blodet mere. Derfor har kroppen en “vene-pumpe”. 

Den består af nogle klapper i venerne. Klapperne sørger 

for, at blodet kun kan løbe én vej, tilbage mod 

83 

Kredsløbet 

Hårkar 

i lunger 


Hårkar 

i hovedet 

KROPPEN 

Pulsåre 

Lunger 

Hjerte 

Vene 

Hårkar 

i over-kroppen 

Hårkar 

i under-kroppen 

Arterier: blod-årer, der fører blod 

fra hjertet ud i kroppen. Kaldes også 

pulsårer. 

Hår-kar: de aller-mindste blodårer i 

kroppen. De er så små, at der kun kan 

komme ét blod-legeme igennem ad gangen. 

I hårkarene afleverer blodet ilt og 

næring til cellerne og fjerner deres 

affalds-stoffer bl.a. kuldioxid. 

Vener: blodårer, der fører blodet tilbage 

til hjertet.

KROPPEN 

Vener med veneklapper 

Afslappet muskel 

Nerveceller 

Spændt muskel 

Vene-klap 

Vene 

Muskel 

Den elektriske impuls i nerve-cellen kan 

kun løbe i én retning. Ved synapserne 

overføres impulsen fra en nervecelle 

til nogle andre. 

Celle-krop 

Celle-kerne 

Axon 

Dendritter 

Synapser 

hjertet. Når musklerne i benene spændes, presses venerne 

sammen, og blodet løber mod hjertet. 

Kroppens signalsystemer 

Nervesystemet 

Nerve-systemet sørger for, at hjernen får besked om 

vores omgivelser. Når vi ser, hører, smager, føler og 

lugter, er det nerverne i vores krop, der giver besked til 

hjernen. 

Sådan virker nerverne 

Nerverne virker næsten som elektriske ledninger. Det 

er en meget svag elektrisk strøm, som findes i nerverne. 

En nerve-celle består af en celle-krop med forgreninger. 

Nerveceller er forbundet med andre nerveceller ved 

hjælp af synapser. 

En sanse-nerve i en finger-spids sender elektriske impulser 

gennem nerverne til hjernen. I hjernen opfattes 

impulserne som en følelse i fingeren. Hvis følelsen er 

en smerte, så sendes der en elektrisk impuls ud til 

musklerne i armen og hånden. Musklerne trækker sig 

sammen, og hånden trækkes væk. 

Hjernen 

Hjernen er en del af nervesystemet. Den er forbundet 

med de nerver, som går ud i resten af kroppen. Hjernen 

består mest af fedt. De store nerve-tråde har fedt 

rundt om sig, som sørger for, at de elektriske impulser 

bevæger sig hurtigere gennem nerverne. 

Menneskets hjerne vejer ca. 1,5 kg og har over 100 milliarder 

nerveceller. Én nervecelle arbejder sammen 

med op til 10.000 andre nerveceller. 

84

Hjernen 

Bevæge-center Føle-center 

Hukommelse og tænke-center 

Tale-center 

Føle-centeret får impulser fra føle-nerverne. 

Bevæge-centeret styrer skelet-musklerne. 

Syns-centeret får impulser fra øjet. 

Høre-centeret får impulser fra øret. 

Lille-hjernen styrer bevægelserne. 

Den forlængede ryg-marv styrer 

åndedræt og blod-kredsløb. 

Hormoner 

Hormoner er signal-stoffer, der sendes rundt med blodet. 

Hormonerne fortæller de andre celler, om de skal 

begynde eller stoppe med at arbejde. Det er hormoner, 

der får testiklerne til at lave sæd-celler og æggestokkene 

til at modne æg. Hormonerne laves i kirtler, som sidder 

forskellige steder i kroppen. En af de vigtige kirtler 

er hypofysen. Hypofysen er på størrelse med en ært. 

Den ligger under hjernen i midten i hovedet. 

Væksthormon 

Hypofysen laver flere slags hormoner. Et af dem er et 

vækst-hormon. Der laves mest væksthormon hos børn 

og unge, især mens de sover. Hvis der er for lidt væksthormon, 

bliver man dværg. I dag kan man lave væksthormon 

kunstigt og give det som medicin. Nogle kønshormoner 

dannes også i hypofysen. Det er de hormoner, 

der er med til at starte puberteten i 10-15 års alderen. 

85 


KROPPEN 

Smags-center 

Høre-center 

Syns-center 

Lille-hjerne 

Forlænget ryg-marv 

Axon: den kraftige nerve-tråd, som 

sender impulser ud fra nervecellen. 

Dendritter: de nervetråde, som modtager 

impulser til nervecellen. 

Elektrisk impuls: kort-varig elektrisk 

strøm. 

Hormon: et stof, der styrer en funktion 

i kroppen. Insulin er fx et hormon, der 

blandt andet sørger for, at der ikke er 

for meget sukker i blodet. 

Kirtler: er organer, der laver et stof. Det 

kan fx være spyt, fedt eller hormoner. 

Nerve-celle: nerver, hjernen og rygmarven 

er bygget af nerveceller. 

Pubertet: den tid, hvor barnet bliver til 

voksen. 

Sanse-nerve: nerve, der sender impulser 

fra fx øjne, ører eller hænder til hjernen. 

Synapse: det sted, hvor en elektrisk impuls 

overføres fra én nervecelle til en anden.

KROPPEN 

Kroppens kirtler 

Hypofyse 

Skjoldbrusk-kirtel 

Brislen 

Bi-nyrer 

Bugspyt-kirtel 

Æggestokke 

Testikler 

Hypofysen danner bl.a. væksthormoner og 

kønshormoner. 

Skjoldbrusk-kirtel danner bl.a. hormoner, 

der styrer kroppens temperatur og forbrændingen 

af energi. 

Brislen modner nogle typer hvide blodlegemer. 

Brislen forsvinder efter puberteten. 

Bi-nyrer danner bl.a. adrenalin. 

Bugspyt-kirtlen danner bl.a. insulin. 

Æggestokken danner bl.a.kvindeligt kønshormon. 

Testiklerne danner bl.a. mandligt kønshormon. 

Insulin 

Insulin laves i bugspyt-kirtlen. Insulin er et hormon, der 

får cellerne til at optage sukker fra blodet. Cellerne 

bruger sukker som næring. Hvis man mangler insulin, 

får man for meget sukker i blodet og for lidt i cellerne. 

Så har man sukker-syge. Hvis man har sukkersyge, skal 

man have insulin, som er lavet kunstigt. 

Adrenalin – farehormonet 

Bi-nyrerne sidder ovenpå nyrerne. De laver flere slags 

hormoner, og adrenalin er et af dem. Adrenalin kaldes 

også et fare-hormon. Det gør kroppen parat til at klare 

farlige situationer. 

Et eksempel: Forestil dig, at du pludselig møder en 

meget sur hund. Der sendes med det samme adrenalin 

ud i blodet, og så: 

• stiger indholdet af sukker i blodet, så der er næring 

klar til muskler og nervesystem 

• stiger blod-trykket, og hjertet slår hurtigere 

• reagerer du hurtigere 

• åbner blodårerne til musklerne sig. Blodårerne til 

huden og fordøjelses-systemet lukker sig, så blodet 

kommer ud til musklerne. De forandringer gør dig 

klar til kamp eller til flugt. Du vil meget hurtigt 

beslutte dig til enten at gå imod hunden eller løbe 

så hurtigt, du kan. 

86

Sanserne 

Mennesket har fem sanser: lugte-sans, syns-sans, 

smags-sans, føle-sans og høre-sans. Men man taler også 

om en sjette sans, nemlig balance-sansen. 

Sanserne fortæller om vores omverden. Vores lugtesans 

og smagssans fortæller os om den mad, vi spiser. 

Lugter den råddent? Smager den bittert? Følesansen 

fortæller os, om vores omverden er fx kold eller varm, 

glat eller ru. 

Høresansen 

Øret opfanger lyd-bølger og laver dem om til elektriske 

impulser. Impulserne går fra øret til hjernen, og vi 

opfatter dem som lyd. 

Mennesker kan opfatte lydbølger, der svinger fra 16 

gange i sekundet (dybe lyde) til 20.000 gange i sekundet 

(høje lyde). Når vi bliver ældre, kan vi ikke længere 

høre de høje lyde som fx græshopper. 

Sådan virker øret 

Øret består af det ydre øre og det indre øre. Det ydre 

øre opfanger lydbølgerne og sender dem ind i det indre 

øre. Her opfanger sanse-cellerne lydbølgerne og laver 

dem om til elektriske impulser. De elektriske impulser 

går gennem høre-nerven til hjernen. 

Kraftig lyd får de små hår på sansecellerne til at lægge 

sig ned. Vi føler det som en susen eller ringen for ørerne. 

Efter et stykke tid rejser de små hår sig, så vi igen hører 

normalt. Hvis man tit eller i lang tid hører for kraftige 

lyde, kan sansecellerne tage skade for altid. De små hår 

rejser sig ikke igen, og man har fået en høre-skade, der 

aldrig forsvinder igen. 

87 

KROPPEN 

Vi kan skelne mellem 400.000 forskellige 

lyde.Vi kan fx høre, om tonen A bliver spillet 

på et klaver eller på en violin.Vi kan også 

selv bestemme hvilke lyde, vi ikke vil opfatte. 

I et larmende selskab med musik kan vi 

fx koncentrere os om en enkelt stemme og 

udelukke resten. 


Bi-nyrer: to kirtler, som sidder ovenpå 

nyrerne. De laver mange hormoner, fx 

adrenalin. Når mennesker eller dyr bliver 

bange, bliver der sendt adrenalin ud i 

kroppen. 

Bugspyt-kirtel: en kirtel, der sidder i 

maven. Den laver bl.a. bug-spyt og insulin. 

Bugspyt nedbryder føden i tarmen, 

så den bliver mere tynd. Insulin sørger 

blandt andet for, at der ikke er for 

meget sukker i blodet.

KROPPEN 

Øret 

1 

2 

5 4 6 

3 

7 

8 

Vi hører i stereo 

Det er godt, at have et øre på hver side af hovedet, så 

hører vi i stereo. Når lyden kommer til os ude fra 

siden, vil den komme først til det øre, der er nærmest 

lyden. Lyden vil også være lidt kraftigere i dette øre. 

Det opfatter hjernen, og så kan vi bestemme, hvor 

lyden kommer fra. 

Balancesansen 

I det indre øre sidder også balancesansen. Den har tre 

bue-gange, og inde i dem er der væske. Væsken flytter 

sig, når vi bevæger hovedet. Sansecellerne i buegangene 

sender besked til hjernen om de bevægelser, der 

sker med hovedet. 

88 

1. Det ydre øre opfanger lyden. 

2. Øre-gangen sender lyd-bølger ind i øret. 

3. Tromme-hinden svinger i takt med 

lydbølgerne og sender dem videre til 

de små øre-knogler. 

4. Mellem-øret. 

5. Øreknoglerne, hammer, ambolt og 

stigbøjle virker som forstærkere. De 

sender svingninger fra trommehinden 

videre til det ovale vindue. Det ovale 

vindue er en hinde, der fører ind til 

det indre øre. 

6. Bue-gangene indeholder væske og 

sanse-hår. Hovedets bevægelser 

reguleres her, så man holder balancen. 

7. I sneglen kommer væsken i svingninger 

(i bevægelse). De små hår på sansecellerne 

svinger med. 

8. Det eustakiske rør fører fra mellemøret 

ned i halsen. Når vi gaber eller 

synker, åbner røret sig, og luft kan 

komme ind i eller ud af mellemøret.

Hjernen får hele tiden besked om, hvilken stilling 

vores krop har. Den får besked fra det indre øre og fra 

sanseceller fordelt rundt i kroppen. Alle beskeder samles 

i hjernen, som sørger for, at vi holder balancen. Vi 

kan belaste vores balancesans så meget, at hjernen 

ikke kan følge med. Så bliver man dårlig og får kvalme, 

fx ved søsyge. 

Synssansen 

Synet er menneskets vigtigste sans. Hjernen får flest 

sanse-indtryk fra øjnene. 

Øjnene er godt beskyttede 

Øjnene ligger inde i kraniets øjen-huler. De er pakket 

ind i puder af fedt. Øjen-låget og øjen-vipperne beskytter 

mod at få noget i øjet. Væske fra tåre-kirtlen holder 

horn-hinden fugtig og ren. Hornhinden er en gennemsigtig 

hinde, der dækker forsiden af øjet. Væsken 

løber videre ned gennem to afløb i øjen-krogen, ned i 

tåre-kanalen og ind i næse-hulen. 

Sådan virker øjet 

Lyset kommer gennem hornhinden og ind i selve øjet 

gennem pupillen. Pupillen er et hul i regnbue-hinden 

(den farvede del af øjet). Pupillen ændrer størrelse efter, 

hvor stærkt lyset er. Lyset når linsen lige bag pupillen. 

Linsen kan ændre facon. Ser vi på noget tæt på, er linsen 

rund og tyk. Ser vi på noget langt væk, bliver linsen 

flad og tynd. 

På øjets bag-væg sidder de sanseceller, der påvirkes af 

lyset. Sansecellerne sidder på net-hinden, og nogle af 

dem kaldes tappe. Tappene sidder meget tæt bagest i 

øjet. Området kaldes “den gule plet”, og det er her 

vores syn er skarpest. Tappene opfatter også farver. 

89 

KROPPEN

KROPPEN 

Øjet 

2 

4 

3 

Både i et 

kamera og i et 

øje vender 

linsen billedet 

på hovedet. 

5 

Net-hinde Synsnerve-celler 

1 

9 

8 

1. Muskler kan bevæge øjet. 

2. Horn-hinden er en gennemsigtig 

hinde, der dækker forsiden af øjet. 

Hornhinden er med til at bryde 

lyset. 

3. Regnbue-hinden er den farvede del 

af øjet. Her sidder ring-formede 

muskler, der ændrer pupillens størrelse. 

4. Pupillen er et hul i regnbuehinden. 

Her kommer lyset ind i øjet. 

5. Linsen bryder lyset. Linsens tykkelse 

kan ændres af muskler, der 

trækker i den. Når vi ser på noget, 

der er tæt på, er linsen buet og 

tyk. Når vi ser på noget, der er 

langt væk, er linsen tynd og flad. 

6. I net-hinden sidder de sanse-celler, 

som opfanger lyset. 

7. I åre-hinden er der blodårer, der 

fører ilt og næring til øjet. 

8. I den gule plet er der mange tappe. 

Det er her vores syn er skarpest. 

9. Syns-nerven udgår fra den blinde 

plet. Her er ingen stave eller tappe. 

10. Synsnerven. Den nerve der sender 

impulser fra øjet til hjernen. 

Andre sanseceller kaldes stave. Dem har vi mange flere 

af, og de sidder spredt ud over hele bagsiden af øjet. 

Stavene kan kun opfatte grå-toner. De virker, når der 

ikke er ret meget lys. Derfor kan vi ikke se forskel på 

farver i svagt lys. 

Når der skal sendes besked fra øjet til hjernen sker det 

gennem syns-nerven. Det sted, hvor synsnerven går ud 

af øjet, er der ingen stave eller tappe. Det kaldes for 

“den blinde plet”, fordi vi ikke kan se noget her. I hjernen 

samles syns-indtrykkene til et billede. 

90 

6 

7 

10

Fordøjelse 

Det begynder i munden 

Kroppen skal bruge energi. Det får den gennem den 

mad, vi spiser. 

Fordøjelsessystem 

Mund 

Klap der lukker 

for luft-røret 

Spise-rør 

Lever 

Mave-sæk 

Galde-blære 


Tolvfinger-tarm 

Tynd-tarm 

Tyk-tarm 

Ende-tarm 

91 

KROPPEN

KROPPEN 

Fødens transport gennem 

tarmen 

Pilene viser hvilken retning føden bevæger 

sig. Madens transport gennem spise-rør og 

tarm klares af muskler. Nogle af musklerne 

er ring-formede. Når de trækker sig sammen, 

presser de føden videre i tarm-systemet. 

Musklerne i tarmen er glatte muskler. 

Dem kan vi ikke selv styre. 

Fordøjelsen af maden begynder i munden. Vi tygger 

maden i mindre stykker, og den bliver blandet med 

spyt. I spyt er der enzymer, som deler sukker-stofferne 

i mindre dele. Det kan være stivelse fra brød, som spaltes 

til drue-sukker. Når maden synkes, må den ikke 

komme ned i lungerne. 

Der er en lille klap nede i halsen, som lukker af for 

luft-røret, når man synker. Den klap hedder strubelåget. 

Syre i maven 

I mave-sækken er der en stærk syre, som hedder saltsyre. 

De fleste har prøvet at få syren i munden og i 

næsen, når de kaster op. Syren dræber bakterier fra 

vores mad. Bakterierne må ikke komme ned i tarmene. 

I mavesækken er der også enzymer. De deler proteinerne, 

i den mad man har spist, i mindre dele. 

På mavesækkens væg sidder der muskler. Når de trækker 

sig sammen, så blandes maden med syren i maven. 

Tolvfingertarmen 

Fra mavesækken kommer maden ind i tolvfingertarmen. 

I tolvfingertarmen kommer der stoffer fra 

bugspyt-kirtlen og fra galde-blæren. Bugspytkirtlen 

laver bl.a. et enzym, som deler fedt i mindre fedt-kugler. 

De små fedtkugler suges op gennem tynd-tarmen. 

Fra tyndtarmen kommer fedtet ud i blodet. Der kommer 

galde-saft fra galdeblæren. Galdesaft bruges til at 

fordøje fedt. Maden er nu en tynd suppe. 

Tyndtarmen 

Efter tolvfingertarmen kommer maden over i tyndtarmen. 

Den er ca. 4 meter lang og lidt tykkere end en 

92

have-slange. På tyndtarmens inder-side, er der millioner 

af små tarm-totter. I tarmtotterne er der blodårer, 

som optager stofferne i den opløste mad. De mange 

tarmtotter giver tyndtarmen en overflade, der er større 

end mange huse, ca. 250 m 2 . Fedt, sukker og protein 

går gennem tarm-væggen og ind i blodårerne. Nu kan 

stofferne transporteres med blodet rundt i kroppen. 

Tyktarmen 

Efter tyndtarmen kommer maden videre til tyk-tarmen. 

Den er 2-3 gange så tyk som tyndtarmen, og den 

ligger i en bue omkring tyndtarmen. Føden bevæges 

frem og tilbage i tyktarmen, så den æltes godt. I tyktarmen 

lever der en masse bakterier. De hjælper til 

med at nedbryde maden. 

I tyktarmen optages der også vitaminer, bl.a. K-vitamin. 

K-vitamin er nødvendigt, for at blodet kan størkne, 

koagulere. Der optages også vand. Føden har indtil nu 

lignet suppe. Men tyktarmen optager en masse vand, 

så afføringen bliver mere fast. 

Endetarmen 

I ende-tarmen ligger afføringen, indtil der er så meget, 

at det trykker på tarmen. Så véd man, at det er tid til 

at gå på toilettet. Her slapper man af i den ring-muskel, 

som sidder omkring endetarmen, og afføringen 

presses ud. Maden er nu blevet fordøjet, og vi har optaget 

de stoffer, som vi skal bruge. Resterne er fibre, 

døde tarm-celler og tarm-bakterier samt galde-farvestoffer. 

Madens vej gennem fordøjelses-systemet tager normalt 

12-36 timer. 

93 

KROPPEN 

Tarmtotter fra tyndtarmen set i mikroskop. 

I hver tarmtot er der tynde blodårer. 

Vand og opløste stoffer fra maden går 

gennem tarmtotternes væg og over i blodet. 

Forstørret ca. 200 gange. 


Bakterier: mikroskopiske en-cellede 

organismer, der formerer sig ved at dele 

sig. Nogle bakterier gør os syge fx colibakterier, 

der kan give opkast og diarré. 

Drue-sukker: sukker, som er meget let at 

optage i kroppen. 

Enzymer: er proteiner, som spalter eller 

sammensætter små dele i kroppen. Fx 

spalter enzymer stivelse i kartofler til 

sukker, så kroppen lettere kan optage 

det. 

Fedt: får man med maden. Der er meget 

energi i fedt. Den energi man ikke bruger 

bliver til fedt i kroppen. 

Galde-saft: galde eller galdesaft, er en 

grøn væske, som dannes i leveren. Galden 

deler fedt i små kugler, som lettere nedbrydes 

i tarmen. 

Koagulere: man siger, at blodet koagulerer, 

når det størkner. 

Protein: bruges til at lave nye celler. 

Proteiner får man med den mad, man 

spiser, og de opbygges også i kroppen. 

Hormoner og enzymer er proteiner.

KROPPEN 

Leveren 

Vene 


Arterie 

Galde-gange 

Forbrænde: ved forbrænding i kroppen 

omdannes stoffer. Fx omdannes sukker 

til kuldioxid og vand, samtidig med, at 

der frigives energi. 

Galde: galden (det samme som galdesaft) 

er en grøn væske, som dannes i 

leveren. Galden deler fedt i små kugler, 

som lettere nedbrydes i tarmen. 

Nedbryde: stoffer bliver opløst i mindre 

dele. 


for at svampe, bakterier, planter og 

dyr kan leve og vokse. 

Blodåre med blod 

fra tarm-systemet 

Lever 

Mave-sæk 

Pul-såre 

Galdegange 

der fører galde 

til galde-blæren 

Galdeblære 


Tolvfinger-tarm 

Andre vigtige organer 

Leveren 

Leveren er kroppens største organ efter huden. Den 

vejer omkring 1,5 kg. Leveren ligger lige under ribbenene 

i højre side af kroppen. Blodet fra tarmene løber ind i 

leveren. Blodet optager nærings-stoffer fra tarmene, og 

transporterer dem ind i leveren. 

Leveren har mange opgaver 

Leveren er som et rensnings-anlæg. Når de røde blodlegemer 

er blevet slidt, bliver de nedbrudt i leveren. En 

del af jernet fra blodlegemerne bliver brugt igen. Resterne 

bliver til galde-farvestoffer, som gør afføringen brun. 

Leveren nedbryder alkohol, medicin og gift-stoffer. 

Leveren danner galde. Galde er en grøn væske, som 

gemmes i galdeblæren. Når vi har spist, bliver der 

sprøjtet lidt galde ud i tyndtarmen. Galden spalter 

94

(deler) fedtet i maden til meget små fedtkugler. Fedtkuglerne 

spaltes af enzymer og optages i blodet. 

Vitaminerne A, B, D og K bliver opbevaret i leveren, 

indtil vi får brug for dem. Leveren har også et lager af 

sukker, som kroppen kan forbrænde. 

I leveren bliver fedt-stoffer, kulhydrater og proteiner 

lavet om til andre stoffer. Det kan være stoffer, som er 

lettere at forbrænde, eller det kan være til proteiner, 

som fx får blodet til at størkne, når vi får et sår. 

Nyrerne 

I nyrerne bliver blodet renset for affalds-stoffer, og der 

dannes urin. På et døgn løber blodet 400 gange gennem 

nyrerne. Et voksent menneske har ca. 5 liter blod, 

så nyrerne renser 2.000 liter blod på et døgn. En nyre 

ligner en bønne, og de sidder ved ryggen under ribbenene. 

Urin-lederne fører urinen ned i blæren. 

I blodet er der mange affaldsstoffer. Det er nyrerne, 

som hjælper kroppen af med de stoffer, som den ikke 

skal bruge. Det yderste af nyren kaldes nyre-barken. I 

nyrebarken er der en masse små filtre, der virker som 

en si. Her sies affaldsstoffer fra blodet sammen med en 

masse vand. For ikke at miste for meget vand, bliver 

det næsten alt sammen suget tilbage til blodet igen. I 

nyrerne laver cellerne et stort arbejde, når de suger 

vand tilbage til blodårerne. Når vandet er suget tilbage, 

er der kun lidt væske tilbage – urin. Urinen føres til blæren 

gennem urinlederen og udskilles, når man tisser. 

Nyrerne laver ca. 1,5 liter urin i døgnet. 

Huden 

Huden er vores største organ og har flere funktioner: 

95 

Nyren 

Puls-åre 

Vene 

KROPPEN 

Nyre-bark 

Urin-leder Nyre-bækken 

I nyre-barken er der mange mikroskopiske 

nyre-filtre. Her bliver affalds-stofferne 

siet fra blodet.Affaldsstofferne samles 

i en lille del af væsken, som kaldes urin. 

Urinen samles i nyre-bækkenet og føres 

til blæren gennem urin-lederen.

KROPPEN 

Snit gennem 

huden 

Følesanse-celler 

Talg-kirtler 

Fedt 

Hår-sæk med fedt-kirtel 

Sved-kirtler- 

Blod-årer 

• huden mærker tryk, varme/kulde og smerte 

• huden beskytter os mod angreb fra bakterier 

• huden er elastisk og tilpasser sig vores bevægelser 

Hudens areal er ca. 2 m 2 , og det er ca.15% af vores vægt. 

Den består af tre lag: 

• over-huden 

• læder-huden 

• under-huden 

Overhuden er 0,1 mm tykt og er et meget tyndt lag hudceller. 

Læderhuden har mange stærke fibre. Det er læderhuden, 

som man laver læder af. Underhuden er det lag, 

der er mellem huden og resten af kroppen. 

96 

Hår 

Over-hud 

Læder-hud 

Under-hud

I huden er der sved-kirtler og talg-kirtler. Svedkirtlerne 

udskiller vand og salt. Vandet udskilles, så kroppen 

kan holde en temperatur på 37 °C. Når man bliver 

for varm, så sveder man. Temperaturen falder, når sveden 

fordamper fra huden. 

Talgkirtler udskiller et fedt-agtigt stof, som beskytter 

huden og gør den blød og vand-tæt. Der er talgkirtler 

på hele kroppen, dog ikke på hånd-flader og fod-såler. 

Her kan vandet lettere komme ind i huden. Derfor bliver 

den rynket, når man er i vand i længere tid. 

Når vi fryser og sveder 

Kroppens temperatur skal holdes konstant på 37°C. 

Hvis kroppen bliver for varm, skal noget af varmen væk. 

Der kommer mere blod til huden, de små hår på huden 

lægger sig ned, og vi begynder at svede. 

Hvis kroppen bliver kold, kommer der mindre blod til 

huden, og de små hår på kroppen rejser sig (gåse-hud). 

Hårene laver et isolerende lag af luft over huden. 

Musklerne begynder også at ryste, og på den måde bliver 

der lavet varme. Det er derfor vi ryster, når vi fryser. 

Negle 

Vores negle er lavet af horn-stof ligesom dyrenes kløer, 

klove og horn. Neglene er ca. 1,5 mm tykke og dannes 

i negle-roden. Neglene vokser hurtigere på fingrene 

end på tæerne. Negle vokser hurtigst om sommeren og 

hurtigere på unge mennesker end på gamle mennesker. 

I gennemsnit vokser neglene på fingrene 0,1 mm 

i døgnet. 

97 

KROPPEN 

Varm hud. Musklerne i huden slapper af. 

Hårene lægger sig, og blodårerne udvides, så 

der kommer mere blod ud i huden. 

Kold hud. De små muskler i underhuden 

trækker sig sammen, så vi får gåsehud. 

Hårene rejses, og blodårerne trækker sig 

sammen og lukker af for blodet.

KROPPEN 

Et hvidt blodlegeme er ved at æde et 

encellet dyr, der gør mennesker syge. 

Det encellede dyr ligner et lilla rør på 

billedet. Den brune og hvide figur er det 

hvide blodlegeme. 


Anti-stoffer: stoffer, som bekæmper bakterier, 

virus og svampe, der gør os syge. 

Immun: når man er immun overfor en 

sygdom, kan man ikke smittes med den. 

Mikro-organismer: levende væsener, der 

er så små, at man kun kan se dem i 

mikroskop. 

Polio: sygdom, som skyldes polio-virus. 

Sygdommen lammer musklerne i kroppen. 

Polio findes ikke mere i Danmark, 

fordi man vaccinerer mod den. 

Svampe: organismer, som består af 

mikroskopiske svampe-tråde. 

Virus: virus lever og formerer sig i cellerne 

hos dyr og planter og gør dem syge. 

Kroppens forsvar 

Forsvarsmuligheder 

Kroppen har fjender som bakterier, svampe og virus. 

De kan gøre os syge. Derfor har kroppen mange 

muligheder for at forsvare sig. 

Huden er et godt forsvar. Sved og fedt fra hudens kirtler 

indeholder stoffer, der hæmmer bakterierne. Der er et 

stof i blodet, som størkner, når vi får et sår. Det sætter sig 

som en prop i hullet, så bakterierne ikke kan komme 

ind. Hvor der er åbninger ind til kroppen, kan bakterier 

og virus trænge ind og gøre os syge. Det kan være i munden, 

næsen, endetarmen, urinrøret eller eller skeden, og 

vi kan fx få hals-betændelse eller blære-betændelse. 

Slim-hinderne i halsen opfanger støv og bakterier. 

Slimet kommer op i munden, og det synkes. Bakterierne 

bliver dræbt i mavesækkens syre-bad. Hvis vi får mange 

bakterier ned i maven, kan mavesyren ikke slå dem alle 

ihjel. Så bliver vi syge. 

De hvide blodlegemer 

De hvide blodlegemer kommer rundt i kroppen med 

blodet. De kan trænge ud gennem blodårernes vægge, 

og de kan selv bevæge sig hen til bakterierne og æde 

dem. De hvide blodlegemer angriber alle bakterier, 

virus eller svampe, som kommer ind i kroppen. 

Antistoffer 

Kroppen laver også anti-stoffer. Antistofferne sætter sig 

fast på mikro-organismerne og sørger for, at de hvide 

blodlegemer opdager dem og æder dem. Men kroppen 

skal først lave de rigtige antistoffer. Derfor kan man nå 

at blive rigtig syg, efter man er blevet smittet. Kroppen 

går i gang med at lave antistoffer mod den nye sygdom, 

98

Frisk 

Hvide blodlegemer 

i blodet er klar til 

at lave antistoffer 

mod smitte. 

Smittet 

Virus spredes fx 

ved host. Man bliver 

smittet, når man 

indånder virus. 

Syg 

Virus er i kroppen. 

Kroppens immunforsvar 

laver antistoffer. 

og efterhånden bliver sygdommen nedkæmpet. Næste 

gang kroppen bliver smittet med den samme sygdom, 

kan kroppen genkende den. Den laver hurtigt antistoffer, 

og måske bliver man slet ikke syg. 

Vaccination 

Vaccination er en måde at beskytte kroppen mod sygdomme. 

Man kan vaccinere mod mange sygdomme, fx 

mod mæslinger. Det foregår på denne måde: Man 

sprøjter en så svag mæslinge-virus ind i barnet, at den 

ikke kan gøre barnet sygt. Men det er nok til, at kroppen 

danner antistoffer mod mæslinger. Næste gang 

barnet bliver smittet med mæslinger, er kroppen forberedt 

og ødelægger virus. Barnet bliver ikke sygt. Man 

siger, at barnet er blevet immunt over for mæslinger. 

Nogle sygdomme, fx mæslinger og polio, kræver flere 

vaccinationer, før man er helt beskyttet mod dem. 

99 

I bedring 

Kroppens immunforsvar 

har lavet 

antistoffer, som har 

nedkæmpet virus. 

KROPPEN 

Rask 

Virus er nedkæmpet, 

men immunforsvaret 

husker, 

hvordan denne 

virus ser ud. 

Små børn vaccineres mod en lang række 

smitsomme sygdomme, fx difteri, stivkrampe, 

polio, kighoste og mæslinger. 

Man vaccinerer også mod røde hunde. 

Røde hunde kan give fosterskader, hvis 

en gravid kvinde får sygdommen.

Motion 

Hvad sker der i kroppen, 

når man dyrker motion? 

Hvorfor er det godt at dyrke motion? 

Hvad er kondition? 

Hvordan fungerer lungerne? 

100

101

MOTION 


Blod-årer: er de rør i kroppen, som 

blodet løber i. 

Enzymer: er proteiner, som spalter 

eller sammen-sætter små dele i kroppen. 

Fx spalter enzymer stivelse i kartofler 

til sukker, så kroppen lettere kan optage 

det. 



til kuldioxid og vand, samtidig med, at der 

frigives energi. 

Kondition: hvor god kroppen er til at 

optage ilt fra luften. Jo bedre kroppen er 

til at optage ilt, jo bedre er konditionen. 

Muskel-celler: de mindste dele af en 

muskel, som kan bevæges. De kaldes 

også muskel-fibre, og kan kun ses i 

forstørrelse. 

Kondital i begyndelsen 

af 7. klasse 

Konditallene beregnes på denne måde: 

Jonas: 

Oliver: 

2.750 ml ilt pr. minut 

50 kg 


55 kg 

= 55 

= 55 

På kondi-cyklen kan Jonas og Oliver få målt 

deres kondital. Masken, som Oliver har på, 

skal bruges til at måle, hvor meget ilt han 

optager, fx 3.025 ml. Dette tal skal sættes 

ind i formlen for kondital. 

Hvad sker der, når man 

dyrker sport? 

Sport er sundt. Vi ved fra forskning hvad der sker med 

kroppen, når vi dyrker sport. Det er ændringer, som 

kan måles. Der kommer flere enzymer i musklerne, så 

de bedre kan forbrænde sukker. Der kommer også 

flere blod-årer i kroppen, så ilt og sukker bedre kan 

komme rundt. Musklerne bliver også stærkere. Det er 

de ændringer, som giver en bedre kondition. 

Jonas og Oliver 

Oliver og Jonas går i 7. klasse, og de er ca. lige høje. De 

løber næsten lige godt og er også lige stærke. Deres 

kondi-tal bliver målt til 55. 

Konditallet fortæller, hvor meget ilt man kan optage 

pr. minut. Hvis man er tyk, skal man kunne optage 

mere ilt for at have samme kondital som en tynd. Fedt 

i kroppen ikke giver nemlig ikke bedre kondition. Utrænede 

har et kondital på ca. 40, mens trænede langrends-løbere 

kan have kondital på 85. Kvinder kommer 

normalt ikke op over 65, fordi en større del af 

deres vægt består af fedt. 

Hvis man sidder stille og trækker vejret hurtigere, 

optager man ikke mere ilt. Man skal arbejde eller 

motionere for at optage mere ilt. 

102

Træning 

Jonas og Olivers kondital er altså ens. Men det ændrer 

sig. Jonas starter til Taekwondo i begyndelsen af 7. 

klasse. Han træner tre gange om ugen, og træningen 

varer 1 1 /2 time. Jonas dyrker altså idræt i 4 1 /2 time om 

ugen. Til træning laver de både arm-bøjninger, mavebøjninger, 

løb og spark. Han bliver meget forpustet. 

Jonas er glad for at gå til Taekwondo. Han får en ny 

bæltefarve, når han er til prøve. Efter 7. klasse har han 

grønt bælte. Han kan tydeligt mærke, at han er blevet 

stærkere. Han tager let 20 armbøjninger og 50 mavebøjninger. 

Inde i hans krop er der sket en masse ting: 

1. Hjertet er blevet stærkere. Hjertet er en muskel, og 

jo oftere hjertet trækker sig sammen, jo stærkere 

bliver det. 

2. Der kommer flere blodårer. Så kan musklerne 

bedre få ilt og sukker. 

3. Musklerne i kroppen er blevet stærkere. De kan 

arbejde i længere tid. 

4. Fedtet i kroppen forsvinder. Jonas vejer det samme 

efter et års træning. Han har mindre fedt, men større 

muskler. Muskler vejer mere end fedt. 

5. Musklerne bliver bedre til at forbrænde sukker, 

fordi de har dannet flere enzymer. 

6. Armbøjningerne tages på knoerne. Så bliver knoglerne 

i hænder og arme stærke. 

Hans ilt-optagelse stiger til 3.000 ml ilt pr. minut. 

103 

1 

2 

Antallet af små blodårer 

i musklerne 

MOTION 

1. Hvis en muskel skæres igennem, kan man 

se de små hårkar, der leverer ilt og næring 

til musklerne. Denne person er utrænet. 

Det kan man se, fordi der er meget få hårkar 

omkring muskel-cellerne. 

2. Denne person har en god kondition. 

Man kan se, at han er veltrænet, fordi der er 

mange hårkar omkring hver muskelcelle. 

De meget små blodårer ude i musklerne 

er tyndere end hår – de kaldes hårkar. 

Hos en utrænet person finder man 

ca. 30.000 hårkar pr. cm 2 . Hos sportsfolk 

kommer tallet op på 90.000 hårkar 

pr. cm 2 . Det er ufattelig meget, og vi har 

da også flere tusinde kilometer blodårer 

i kroppen.

MOTION 

Når musklerne trænes, bliver de slidt og 

derfor lidt mindre. Men de bygges hurtigt 

op igen. Og de er nu lidt stærkere end før. 

Muskelmasse 

Træning 

Hvile 


Hvile 

Træning Træning 

Kondital i begyndelsen 

af 8. klasse 

Jonas: 

Oliver: 


50 kg 


58 kg 

= 60 

= 50 

Tid 

Alveoler: nede i lungerne ender luften i 

nogle små blærer. De kaldes alveoler. 

Bronkier: luft-røret deler sig i flere mindre 

rør nede i lungerne. De mindre rør kaldes 

bronkier. 

Kuldioxid: luftart, som dannes i kroppen, 

når sukker forbrændes. Kuldioxid kaldes 

også CO2. Mellemgulv: er en stor flad muske, der sidder 

under lungerne. 


for at svampe, bakterier, planter og dyr kan 

leve og vokse. 

Respiration: kaldes også ånding.Ved respiration 

bruges ilt, der dannes kuldioxid og 

vand, og frigøres energi. 

Hvad sker der, når man ikke 

dyrker sport? 

Oliver går ikke til sport. Til gengæld spiller han computer 

i 4 1/2 time om ugen. Problemet er, at han ikke 

rører sig. Oliver drikker sodavand, mens han spiller. 

Han spiser også en pizza, hvis han er sulten. 

Olivers krop bliver mere og mere slap, fordi han ikke 

træner. Han får mere og mere fedt i kroppen. Det sættes 

sig mellem muskelcellerne. Derfor ser musklerne 

ikke mindre ud end før. Maden med fedt og sukker 

sætter sine spor. Hans vægt stiger 3 kg. Det betyder, at 

hans kondital falder. 

Vi trækker vejret 

Ilt er nødvendig 

Ilt er nødvendig, når kroppen skal forbrænde de 

nærings-stoffer, der er i maden. Al forbrænding kræver 

ilt. Derfor går et stearinlys ud, når vi sætter et glas ned 

over det. Man besvimer, hvis kroppen ikke får ilt. Får 

man ikke ilt i længere tid, så vil man dø. Kondition 

handler om ilt-optagelse. Jo mere ilt man kan optage, 

jo mere næring kan kroppen forbrænde. Vores ånding 

kaldes også respiration. 

Luften skal ned i lungerne 

Luften omkring os indeholder ca. 21% ilt. Når vi ånder 

ind, så løftes ribbenene ved hjælp af en masse små 

muskler, og mellemgulvet sænkes. Når vi ånder ud, så 

slapper musklerne af, ribbenene falder på plads, og 

mellemgulvet bøjes opad. 

På vej ned i lungerne kommer luften først forbi næsehulens 

slim-hinder. Her varmes luften op, og den bliver 

104

fugtigere. Samtidig bliver støv og snavs i luften siddende 

på næse-hulens vægge. Luften fortsætter ned gennem 

luft-røret og videre ud i bronkiernes fineste forgreninger, 

som kaldes alveoler. Alveoler ligner, når de 

forstørres, nærmest vindruer i en lille klase. Hver alveole 

er kun 0.2 mm i diameter. Der er et net af tynde 

blod-kar rundt om alveolerne, som kaldes hår-kar. I 

alveolerne kommer ilten over i blodet. Kuldioxid fra blodet 

kommer over i alveolerne, og vi ånder det ud. Vi har 

ca. 150 millioner alveoler i hver lunge. Alveolernes samlede 

overflade er ca. 80 m 2 . Det er lige så stort som to 

Strube-låg 

Luft-rør 

Bronkier 

Lunger 

Åndedrætssystemet 

105 

MOTION 

Åndedræts-systemet består af to lunger samt luft-røret op til 

næse og mund. Bronkierne er rør, som luften kommer i gennem 

på vej ned i lungerne. Bronkierne deler sig, så de bliver 

tyndere og tyndere.Til højre ses en alveole-klase. Alveolerne 

ligner vindruer i en klase, men er meget meget små. 

Et menneske har ca. 300 millioner alveoler. I alveolerne 

udveksles ilt og kuldioxid mellem kroppen og luften i lungerne. 

Alveole-klase 

Når man trækker vejret ind, er det musklerne 

mellem ribbenene, der trækker brystkassen 

ud. En muskel under lungerne hjælper 

til med vejr-trækningen. Den muskel hedder 

mellemgulvet. 

Ind-ånding Ud-ånding 

Mellemgulv 

Snit gennem 

en alveole 

1/1000 mm 

O 2 

CO 2 

Indåndings-luft Udåndings-luft 

Kvælstof N2 78% 78% 

Kuldioxid CO2 0,04% 4% 

Ilt O2 21% 17% 

Øvrige luft-arter ca. 1% ca. 1%

MOTION 

Respiration 

Mennesker og dyr ånder. Det kaldes 

respiration.Ved respiration bruges ilten, 

der kommer rundt med blodet, til at forbrænde 

fx sukker og fedt. Sukker- og 

fedt-stoffer forbrændes ude i cellerne. 

Affalds-stofferne er vand og kuldioxid, 

som udåndes. 

Vitalkapacitet 

Man har en stor 

vitalkapacitet, 

hvis man kan 

puste meget luft 

ud efter en 

kraftig indånding. 

Normalt kan 

man puste 

3-6 liter luft 

ud. 

Liter 

8 

6 

4 

2 

0 

C 

A. Det totale lunge-rumfang 

B. Vitalkapaciteten 

C. Normal vejrtrækning 

B 

A 

Tid 

klasseværelser. Den store overflade er nødvendig, for at 

ilten kan komme over i blodet. 

Lungerne er selvrensende 

Den luft, vi indånder, er sjældent helt ren. Der er både 

bakterier og støv-korn i luften. De kommer ned i luftvejene, 

når vi trækker vejret. Luftvejene renser luften 

og løser problemet. Næsehulen og bronkierne er dækket 

af fugtige slimhinder. Her bliver snavset siddende. 

Der sidder også en masse af små fimre-hår under slimet. 

De fører snavset opad mod svælget. Til sidst synker 

vi slimet med snavs. I mave-sækken dræbes bakterierne 

af mave-syre. Vores fordøjelses-system tager ikke 

skade af lidt sod og snavs. Rygning ødelægger de små 

fimrehår, og så kan vi ikke holde lungerne rene for 

snavs. 

Lungerne i arbejde 

Når man træner, er der mange ting i ens krop, som bliver 

bedre. Man kommer i bedre form. Lungerne bliver 

dog ikke bedre til at optage ilt. De kan levere al den ilt 

der er brug for, og behøver derfor ikke at blive bedre. 

Lungerne kan rumme ca. 3 liter luft hver. Men ved 

almindelig vejr-trækning udskiftes kun en 1/2 liter. 

Man kan fylde lungerne helt med luft, men det er 

umuligt at tømme dem helt. Den mængde luft, der 

åndes ud, hvis man prøver at ånde helt ind og helt ud 

igen, kaldes for vital-kapacitet. Den kan svinge fra 3-6 

liter hos almindelige mennesker. Nogle sportsfolk kan 

have en vitalkapacitet på op til 12 liter. 

Fri-dykkere kan ved konkurrencer dykke mere end 

100 m ned uden at trække vejret. Fridykkere bruger 

ikke ekstra ilt fra flasker. De kommer ned i så højt tryk, 

at deres lunger bliver mindre end golfbolde. Dykkerne 

106

Højt tryk 

Lungerne under højt tryk. 

Det sker fx ved dykning på 

stor dybde. Lungerne 

kan i ekstreme tilfælde 

blive så små 

som golfbolde. 

fortæller, at de kan ånde ud, ud og ud. Det er fordi 

lungerne bliver mindre og mindre, efterhånden som 

de kommer længere og længere ned. 

Det døde rum 

Når man ånder ud, så bliver en del af luften i luftrøret. 

Det er gammel udåndings-luft, der kun er lidt ilt i. For 

at få frisk luft i lungerne, skal man tage dybe indåndinger. 

Den mængde luft, som kan være fra lungerne 

og op til munden, kaldes “det døde rum”. Hvis man 

bruger snorkel, bliver det døde rum større. 

Det døde rum 

107 

Hik og host 

MOTION 

Hik er en form for indånding, og host 

er en form for udånding. Når vi hikker, er 

det fordi de muskler, som vi bruger til 

indånding pludselig trækker sig sammen. 

Lige efter musklerne er begyndt at 

bevæge sig, lukker strubelåget af for luftrøret, 

og det giver hikke-lyden. 

Når vi udånder normalt, bruger vi ikke 

muskler. Det sker blot ved, at brystkassen 

falder sammen. Men der findes nogle 

muskler, som kan hjælpe os med at presse 

ekstra luft ud af lungerne. Det er dem, 

vi bruger, når vi hoster. 


Affalds-stoffer: stoffer, som organismen 

ikke har brug for, og derfor skiller sig af 

med. Affaldsstoffer kan fx være urin og 

kuldioxid. 



sig. Nogle bakterier gør os syge, fx colibakterier, 


Fimre-hår: små hår på cellerne. De kan 

fjerne snavs. 

Vital-kapacitet: den mængde luft, man kan 

udånde, efter man har taget en kraftig 

indånding. Det måles i liter luft. 

Det døde rum bliver større, hvis man fx 

tager en snorkel i munden. Det skyldes, at 

det er gammel luft fra udåndingen, der er i 

snorklen næste gang, man trækker vejret. Jo 

længere snorklen er, des større bliver det 

døde rum.

Sex 

og samliv 

Kære Pernille 

Jeg har kørt en lille 

diskussion med en af mine 

venner om vores kæresters 

risiko for at blive gravide 

under samleje uden 

beskyttelse. Hvad nu hvis 

man når at trække sig ud, 

inden man kommer helt. 

Er den smule, der kommer 

ud af tissemanden, inden 

man kommer, nok til, at man 

kan blive gravid? Jeg håber, 

I kan besvare mit spørgsmål, 

da vi har et lille internt 

kærestepar-væddemål. 

Hilsen Mads 

108

Kære Mikkel 

Min kæreste vil i seng med mig, 

men jeg ved ikke helt, om jeg 

vil. Jeg elsker ham helt vildt. 

Hvad gør jeg? Tak på forhånd. 

Hilsen Caroline 

109 

De to breve 

er fra Pernille og Mikkels 

brevkasse i bladet “Vi Unge”, 

og redatørerne af brevkassen 

giver de to unge gode råd. 

Caroline rådes til at vente 

med at gå i seng med sin 

kæreste, til hun har lyst. 

Mads får at vide, at der godt 

kan komme sædceller ud af 

penis før udløsningen. 

• Hvad sker der i puberteten? 

• Hvordan bliver en kvinde 

gravid? 

• Kender I nogen 

kønssygdomme? 

• Hvorfor er det godt at 

bruge kondom.

SEX OG SAMLIV 


Hormon: et stof, der styrer en funktion i 

kroppen. Fx er insulin et hormon. Insulin 

sørger blandt andet for, at der ikke er 

for meget sukker i blodet. 

Menstruation: når kvinder bløder en gang 

om måneden. Hvis ægget i livmoderen 

ikke er blevet befrugtet, så udstødes 

det sammen med slim-hinden. Ses hos 

mennesket og nogle aber. 

Modne: når æg i æggestokken modner, 

kan de befrugtes af en sæd-celle. 

Piger og drenges udvikling i puberteten 

Piger 

Drenge 

Pubertet 

Der sker en masse ting med kroppen, når man kommer 

i puberteten. Piger kommer normalt før i puberteten 

end drenge. Man kan ikke sætte dato på den dag, 

man kom i puberteten. Men mange drenge husker nok 

den første gang, deres stemme knækkede over. Og 

mange piger husker nok deres første menstruation. 

Hvad sker der? 

Når man kommer i puberteten, ændrer kroppen sig 

både fysisk og psykisk. For 20 år siden kom børn senere 

i puberteten. Man ved ikke helt hvorfor. Man regner 

med, at der er mange ting, som spiller ind. Det kan 

være bedre kost, TV med undertoner af sex, en anden 

opdragelse osv. 

Hvad sker der hos drenge? 

Drengene bliver højere, og de får større muskler. 

Skuldrene bliver bredere, og stemmen går i overgang. 

Stemme-læberne inde i strube-hovedet vokser, og strubehovedet 

bliver mere synligt på halsen. 

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 år 

Bryst-udvikling 


Første menstruation 

Testikel-udvikling 


Penis-udvikling 

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 år 

110

Drengene får hår under armene og omkring penis. 

Skægget begynder at gro. Penis vokser, og testiklerne 

producerer hormoner og sæd. 

Hvad sker der hos piger? 

Pigerne bliver også højere. Brysterne begynder at vokse. 

Det starter som en lille knude bag bryst-vorten. Pigerne 

får hår under armene og i skridtet. Formerne bliver 

rundere og mere kvindelige. Hun får sin første menstruation, 

når æggestokkene begynder at modne æg. De 

fleste piger er mellem 11 og 17 år, men nogle får menstruation 

allerede i 2. klasse. Piger kommer tidligere i 

puberteten end drenge. 

Lugt 

Når man kommer i puberteten, sveder man mere. Derfor 

kommer man nemt til at lugte af sved, og man bør 

gå ofte i bad. Tit opdager man det ikke selv, fordi man 

er vant til sin egen lugt. Men forældre og kammerater 

kan lugte det. 

111 

Fra dreng til mand 

• Bliver højere 

• Større muskler 

• Stemmen forandres 

• Behåring på kroppen, fx i skridtet 

• Udvikling af kønsorganer 

Fra pige til kvinde 

• Bliver højere 

• Bryster 

• Runde former 

• Behåring på kroppen, fx i skridtet 

• Udvikling af kønsorganer 

Højdetilvækst 

Cm pr. år 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

6 

Piger Drenge 

SEX OG SAMLIV 

8 10 12 14 16 18 år 

Drengene vokser mere end pigerne, men 

deres højde-tilvækst kommer senere.

SEX OG SAMLIV 

Mange er plaget af bumser i puberteten. 

De kan komme frem over det meste 

af kroppen, men mange får især bumser 

i ansigtet. 

Der er ingen mirakelkure mod bumser, men 

hold huden ren med mild sæbe og skyl med 

lunkent vand.Tal med lægen, hvis det 

er meget slemt. 

Behåring 

Et tidligt tegn på pubertet er behåring. Huden har små 

hår overalt. Der er op til 200 hår pr. cm 2 . Disse hår bliver 

længere og tykkere nogle steder på kroppen. Det er 

især under armene og i skridtet. Det kan også være på 

over-læben eller på arme og ben, men det er mest hos 

drenge. 

Bumser 

Når man kommer i puberteten, kan man få bumser. De 

kan både klø og være ømme. De fleste unge er meget 

kede af deres bumser og vil gerne have dem væk. Man 

kan købe pudder, cremer og sæber, der siges at kunne 

fjerne bumser. Mange unge køber disse midler. 

Men de fleste opdager, at bumserne alligevel kommer 

igen. Bumser skyldes nemlig en ændring af hormonbalancen 

og er helt normalt i puberteten. Det er ofte i 

talg-kirtlerne, at der opstår en betændelse. Den kan 

blive til et gult sekret, som kan trykkes ud. Det bedste, 

man kan gøre er, at vaske huden med en mild sæbe og 

skylle grundigt med vand. Hvis man har rigtig mange 

bumser, kan det behandles med medicin, som fås hos 

lægen. 

Puberteten styres af hormoner 

Hormoner udskilles både fra hjernen og fra kirtler i 

kroppen. I puberteten er det køns-hormoner, som sørger 

for, at vi ændrer os. Hos drengene er det kønshormonet 

testosteron. Hos pigerne er det kønshormonet 

østrogen. Der er flere andre kønshormoner. Testosteron 

dannes i testiklerne. Det sætter de forandringer i gang, 

som får en dreng til at blive til en mand. Østrogen 

dannes i æggestokkene, og det sørger for, at pigen 

udvikler sig til en kvinde. 

112

Psykiske ændringer 

Man ændrer sig også psykisk under puberteten. Det 

skyldes den nye hormon-balance. Det er ikke altid, at 

man selv opdager det, men det gør forældre og kammerater. 

De fleste synes, at det er omgivelserne, der er åndssvage. 

Børn der kommer i puberteten skændes ofte mere 

med deres forældre og kammerater. Det er helt normalt. 

Kønsorganer og sex 

Mandens kønsorganer 

Mandens køns-organer er penis og to testikler. Yderst 

på penis-hovedet ender urin-røret, hvor både urin og 

sæd kommer ud. Penis har tre svulme-legemer, som 

kan fyldes med blod og vokse. Der lukkes af, så blodet 

ikke kan komme væk fra penis. Penis vokser og bliver 

stiv. Det kan ske, når der fx røres ved den. 

Testiklerne ligger i pungen under penis. Det er vigtigt, 

at de er nede i pungen, da de ikke kan tåle mere end 

35 °C. Ved denne temperatur dannes der bedst sæd. 

Testiklerne kan derfor ikke sidde inde i kroppen, fordi 

temperaturen her er 37 °C. 

Sædudløsning 

Mange drenge oplever deres første sæd-udløsning om 

natten. En fræk drøm har givet rejsning og sædudløsning. 

Det er helt normalt. Sæd-cellerne dannes i testiklerne 

og modnes i bi-testiklerne. Modningen tager 

2-3 uger, og får sædcellerne til at svømme bedre. 

Sædcellerne har kun halvt så mange kromosomer som 

cellerne i resten af kroppen. Kromosomerne indeholder 

det arvelige materiale. Når en sædcelle befrugter et 

æg, kommer den anden halvdel af fosterets kromosomer 

fra ægget. 

113 


SEX OG SAMLIV 

Arveligt materiale: i celle-kernen ligger 

alle gener i en lang streng. Den streng 

kaldes DNA. DNA indeholder de egenskaber, 

som kan arves fra forældrene. 

Kirtler: er organer, der laver et stof. 

Det kan fx være spyt, mave-saft, fedt 

eller hormoner. 

Kromosomer: en bestemt struktur, som 

DNA har under celle-delingen. 

Indeholder det arvelige materiale. 

Køns-hormoner: hormoner, som er vigtige 

for udviklingen af køns-organerne og for 

deres funktion. 

Svulme-legemer: organer i mandens 

penis, som kan fyldes med blod. Derved 

bliver penis større og hårdere. 

Talg-kirtler: kirtler i huden, der laver talg, 

som er et fedt-stof. 

Testosteron: det mandlige kønshormon, 

som dannes i testiklerne. 

Østrogen: det kvindelige kønshormon, 

som dannes i æggestokkene. 

Mandens ydre kønsorganer. Når penis er 

slap, er der meget lidt blod i den. Når den 

bliver stiv, er det fordi, den fyldes med blod.

SEX OG SAMLIV 

Kromosomerne i en celle, der snart skal 

dele sig. De røde dele, der ligner et v, er 

kromosomer, der flytter sig ud mod hver 

sin ende af cellen. Cellen deler sig på 

midten, og efter delingen skal der være 

lige mange kromosomer i de to nye celler. 

Kromosomer kan kun ses i celler, der er 

ved at dele sig. Billedet viser et hvidt blodlegeme 

forstørret ca. 5.000 gange. 

Kromosomer 

Vores arvelige egenskaber, generne, ligger 

inde i cellens kerne. Når cellerne deler 

sig, samles generne i nogle tråde.Trådene 

kaldes for kromosomer. Mennesket har 

46 kromosomer i næsten alle celler. 

Sædceller og ægceller har kun 

23 kromosomer. 

Når en ægcelle og en sædcelle smelter 

sammen til det befrugtede æg, får det 

46 kromosomer. 

Kvindens ydre kønsorganer. 

Der er hår omkring kønsorganernes 

åbning. Man kan også se både de store 

og de små kønslæber. 

Et befrugtet æg har altså lige meget arveligt materiale 

fra faren og fra moren. I en portion sæd-væske er der 

300 millioner sædceller, der fylder som indholdet i et 

finger-bøl. Kun 1% af væsken er sædceller – resten er 

nærings-væske. Mænds sæd-kvalitet er blevet dårligere, 

og man ved ikke hvorfor. Det kan måske skyldes 

kemiske stoffer i miljøet, stramme bukser, varme 

dyner eller sæde-varme i bilerne, som varmer testiklerne 

op til mere end 35 °C. 

Kvindens kønsorganer 

Kvindens kønsorganer sidder inde i kroppen. Allerede 

når pigen fødes, er der mange æg i hendes to æggestokke. 

Når hun kommer i puberteten, så modnes 

æggene. Ægge-lederen er det rør, der fører ægget fra 

æggestokken til livmoderen. Livmoderen er hul, og 

uden på sidder der muskler og slim-hinder. Inde i livmoderen 

kan et befrugtet æg udvikle sig til et foster. 

Skeden er et rør, der fører fra livmoderen ud til de ydre 

kønsorganer. Omkring skeden sidder der muskler og 

slimhinder. En af slimhinderne er mødommen, som 

nogle også kalder jomfru-hinden. I mødommen er et hul, 

så blodet fra menstruationen kan komme ud. De ydre 

114

kønsorganer, der sidder uden på kroppen, er de store og 

små køns-læber samt klitoris. Klitoris svarer til mandens 

penis, ligesom æggestokkene svarer til testiklerne. 

Menstruation 

De fleste piger får deres første menstruation, når de er 

11-17 år gamle. Efter et stykke tid kommer menstruationerne 

en gang om måneden. Nogle piger har 27 

dage mellem deres blødninger, og hos andre er der op 

til 35 dage imellem. Man bløder mellem 4 og 8 dage. 

Imellem to menstruationer har pigen æg-løsning. Der 

løsnes et æg fra en af æggestokkene. Ægget er på størrelse 

med et punktum i en bog. Ægget fanges af æggelederen 

og føres ned mod livmoderen. Det varer ca. 14 

dage. I denne periode kan pigen blive gravid, hvis hun 

har samleje. Et æg, der ikke bliver befrugtet, udstødes 

gennem skeden sammen med blod fra livmoderens 

slimhinder. Det kalder vi menstruation. 

115 

SEX OG SAMLIV 

Fostret har udviklet alle organer i 15. uge. 

Hvor ens er vi egentlig? 

I begyndelsen er det ikke til at se, om 

et foster er en dreng eller pige. Mellem 

benene findes et par lapper, som hos 

drengene bliver til en pung, og hos pigerne 

til de store kønslæber. En lille knop 

bliver hos drengen til penis og hos pigen 

til klitoris. Inde i bug-hulen ligger de to 

køns-kirtler. De bliver til æggestokke hos 

piger og til testikler hos drenge. 


Cyklus: noget, som kommer igen efter en 

periode. 

Til venstre ses den cyklus, som kvinder 

gennem-løber ca. en gang hver måned. 

Midt mellem hver menstruation løsnes et 

æg fra en æggestok. Ægget føres gennem 

æggelederen ned mod livmoderen, hvor 

det sætter sig fast, hvis det er befrugtet. 

Hvis det ikke sker, kommer det ud ved 

næste menstruation.

SEX OG SAMLIV 

Samleje 

Når to mennesker går i seng sammen, 

er det ofte for fornøjelsens skyld – mange 

elsker sex. For nogle kan det også være 

for at få børn sammen. 

Urin-leder 

Skede 

Blære 

Ægge-leder 

Æggestok 

Livmoder 

Hetero-, homo- og 

biseksuel 

Hetero-seksuel: er mennesker, der 

tiltrækkes seksuelt af mennesker af det 

modsatte køn. 

Ordet hetero betyder forskellig. 

Homo-seksuel: er mennesker, der 


samme køn. 

Ordet homo betyder samme. 

Bi-seksuel: er mennesker, der både 


samme køn og af det modsatte køn. 

Ordet bi betyder dobbelt eller to-sidet. 




med. 

Celle-kerne: en del af cellen. I kernen ligger 

DNA-strengene. 

At gå i seng med hinanden 

Kroppen forbereder sig til et samleje, når man kæler for 

hinanden. Pigens skede bliver våd af væske, og drengens 

penis bliver stiv af blod. Drengen fører sin penis op 

i pigen, og fører den frem og tilbage. Bevægelserne er 

ikke noget, drengen først skal lære. De er medfødte. 

Første gang en pige har samleje, kan det gøre lidt ondt 

og bløde lidt, fordi mødommen går i stykker. Under 

samlejet får pigen og drengen måske orgasme. Ved 

orgasme trækker nogle muskler sig sammen, og det 

føles dejligt. Drengens orgasme er en udløsning, hvor 

der kommer sæd ud af penis. 

For de fleste er det første samleje en blandet oplevelse. 

Man føler sig måske kejtet, og er bange for at gøre noget 

forkert. Det hjælper, hvis man kender hinanden godt. 

Homoseksualitet 

De fleste har lyst til sex med en person af det modsatte 

køn. Nogle piger forelsker sig dog i piger og nogle 

drenge i drenge. De har lyst til sex med andre af deres 

eget køn. Følelserne er de samme, som når en dreng og 

en pige er forelsket, og lysten til sex er også den samme. 

116 

Sæd-blære 

Blære 

Blærehals-kirtel 

Sæd- og urin-leder 

Bi-testikel 

Testikel 

Penis med svulme-legemer

Et ægs rejse fra æggestok til livmoder 

Ægget forlader 

æggestokken ca. 14 dage 

efter menstruationen. 

Så kommer det gennem 

ægge-lederen, hvor det 

kan befrugtes af en 

sæd-celle. Hvis ikke det 

befrugtes, går ægget til 

grunde i livmoderen, 

og det kommer med ud ved 

næste menstruation. 

1. Dag 1. Ægget er på vej ind i æggelederen. 

2. Dag 2. Ægget befrugtes af en sædelle. 

3. Dag 5. Det befrugtede æg når livmoderen. 

4. Dag 7. Det befrugtede æg sætter sig fast 

i livmoderens slimhinde. 

Befrugtning 

Når manden har fået udløsning, så svømmer sædcellerne 

fra skeden igennem kvindens livmoder og op i 

æggelederen. Her støder de på ægget. En af sædcellerne 

borer sig ind i ægget, og celle-kernerne fra sædcellen 

og æg-cellen smelter sammen. Ægget er nu befrugtet, 

og det er starten på et nyt lille menneske. 

Graviditet 

I livmoderen kommer det befrugtede æg ind i den 

tykke slimhinde, der er i livmoderen. Ægget får næring 

og ilt, så det kan blive til et lille foster. Når fosteret 

vokser, skal det bruge mere ilt og næring. Det skal 

også af med de affalds-stoffer, der dannes. Det sørger 

moderkagen for. Moderkagen vokser på inder-siden af 

livmoderen. I moderkagen ligger blod-kar fra moren 

117 

SMÅ DYR OG PLANTER SEX OG SAMLIV 

3 

4 

Æggestok 

En masse sædceller er nået frem til ægget. 

Kun én sædcelle kommer igennem. 

Så snart det sker, lukker ægget af for de 

andre. Mandens arveanlæg sidder i sædcellens 

hoved. De blandes i ægget med 

moderens arveanlæg, og så kan ægget blive 

til et foster. 

2 

1

SEX OG SAMLIV 

Der går ca. 40 uger fra ægget befrugtes, 

og til barnet fødes. 

1- 8: Fosteret dannes. Fra at være en lille 

klump af celler begynder det nu at ligne et 

barn, og der dannes nerver, muskler, 

kønsorganer m.m. 

9 -11: Fra ca. 20. uge er fosteret helt færdigdannet, 

og de sidste ca. 20 uger vokser 

fosteret. Det vokser fra ca. 25 cm til 50 cm, 

og vægten forøges fra ca. 200 g til 

3.000-4.000 g ved fødslen. 

Fosterets 

blod 

Moderens 

blod 

Moderkage 

Fra moderkagen går navle-strengen over 

til barnet. Den fører ilt og næring til det 

lille foster, så det kan vokse. Ilt og næring 

kommer fra moren. Morens og fosterets 

blod blandes ikke i moderkagen. 

Fosterudvikling 

og fra fosteret tæt op ad hinanden. Ilt og næring fra 

moren kommer over i fosterets blod, og affaldsstoffer 

fra fosteret kommer over i morens blod. 

Fødsel 

Efter 9 måneder er fosteret helt udviklet, og fødslen 

går i gang. Livmoderens muskler trækker sig sammen. 

Det er glatte muskler, og man kan ikke selv bestemme, 

hvornår de skal arbejde. Sammentrækningerne kaldes 

veer, og de bliver kraftigere og kraftigere, indtil man 

føder. Barnet presses ud af livmoderen og ud gennem 

skeden. En fødsel varer normalt 12-24 timer, og det er 

hårdt for både mor og barn. 

For barnet er det voldsomt at komme ud i verden. Der 

er koldt, meget lys og høje lyde. Barnet skal også selv 

trække vejret og spise. 

118 

9 

8 

7 

10 

11 

6 

1 

5 

2 

4 

3

Tvillinger og trillinger 

Ved de fleste fødsler kommer der ét barn, men i ca. én 

ud af 80 fødsler fødes der tvillinger. Det sker endnu 

sjældnere, at der fødes trillinger. 

Nogle gange løsnes der to æg hos kvinden, et æg fra 

hver æggestok. De kan blive befrugtet af hver sin sædcelle. 

De kaldes to-æggede tvillinger, fordi de kommer 

fra hver sit æg og hver sin sædcelle. Toæggede tvillinger 

ligner ikke hinanden mere end andre søskende, og 

de kan sagtens være en dreng og en pige. 

Af og til deler det lille foster sig i to, mens det endnu 

kun er en lille celle-klump. Hver celleklump bliver til et 

lille foster, og der fødes en-æggede tvillinger. Disse to 

børn vil være af samme køn, og de vil ligne hinanden 

på en prik. Trillinger kan dannes på flere måder. Det 

kan ske ved, at der kommer tre æg fra æggestokkene. 

Det kan også ske ved, at der er løsnet to æg, hvoraf det 

ene bliver til enæggede tvillinger. 

I dag fødes der flere tvillinger og trillinger. Mange par 

har svært ved at få børn, og derfor kan man give 

kvinden indsprøjtninger med kønshormoner. Behandlingen 

får æggestokkene til at løsne mere end et æg ad 

gangen. 

Man kan også blive kunstigt befrugtet. Så sætter man 

flere befrugtede æg op i kvindens livmoder. Det gør 

man fordi, der er stor risiko for, at nogle af de befrugtede 

æg dør. Hvis alle æggene klarer sig og bliver til 

fostre, får kvinden fx trillinger. 

119 

Tvillinger 

SEX OG SAMLIV 

Det bliver til enæggede tvillinger, når det 

befrugtede æg deler sig i to celleklumper. 

De to celleklumper bliver til hver sit foster. 

De to fostre er genetisk ens, da de kommer 

fra den samme æg- og sædcelle. 

En-æggede tvillinger 

Første deling 

Ny første 

deling 

To-æggede tvillinger 

En-æggede tvillinger 

Æg A Æg B 

To-æggede tvillinger

SEX OG SAMLIV 

Tilfælde af klamydia, 2002 

Mænd 

År Antal Pr. 100.000 

Under 1 28 84 

1-4 0 0 

5-9 1 1 

10-14 8 5 

15-19 776 538 

20-24 2.085 1.308 

25-29 1.354 712 

30-34 508 255 

35-39 252 116 

40-44 97 50 

45-49 38 20 

Over 50 50 6 

Kvinder 

År Antal Pr. 100.000 

Under 1 37 116 

1-4 0 0 

5-9 0 0 

10-14 58 37 

15-19 3.437 2.487 

20-24 4.504 2.878 

25-29 1.916 1.024 

30-34 633 330 

35-39 260 125 

40-44 82 44 

45-49 26 14 

Over 50 29 3 

Seksuelt overførte sygdomme 

Sex er ikke altid fornøjelse 

Sex er rart, men kan også give problemer. Et af problemerne 

er de seksuelt overførte sygdomme, køns-sygdomme. 

De smitter alle ved sex, men kan undgås, hvis 

man bruger kondom. 

Klamydia 

Klamydia er en meget almindelig kønssygdom, der 

skyldes bakterier. Symptomer på klamydia er udflåd fra 

skeden eller penis. Men der er ofte ingen symptomer, 

og risikoen for at smitte andre er derfor stor. 50 % af 

alle smittede kvinder mærker eller ser ikke noget! Det 

samme gælder for 20 % af mændene. Klamydia 

behandles med antibiotika, hvis det opdages. Hvis klamydia 

ikke behandles, kan kvinder blive sterile. 

Man regner med at 5-10 % af unge mellem 18 og 25 år, 

der har aktiv sex, er smittet med klamydia. Men mange 

ved det ikke, og de kan smitte andre. Klamydia breder 

sig så hurtigt, at nogle læger kalder sygdommen for en 

epidemi. I øjeblikket opdages kun en lille del af de 

smittede. 

Kønsvorter 

Køns-vorter skyldes en virus. Det er en almindelig kønssygdom, 

som giver vorter omkring kønsorganerne. 

Vorterne kan også sidde omkring endetarms-åbningen. 

De går nogle gange væk af sig selv. Ellers må de 

skæres, fryses eller klippes væk. De kan også pensles 

med læge-midler eller fjernes med laser-lys, men virus 

findes stadig i kroppen. 

120

Herpes 

Herpes er en virus, som findes i nerve-cellerne. Hvis 

man først er blevet smittet med herpes, kan man ikke 

komme af med sygdommen igen. Der findes forskellige 

typer af herpes. Én type herpes viser sig omkring 

munden. Først kommer der små sviende blærer. De 

revner og bliver til sår. De kaldes forkølelses-sår. 

En anden type giver sår på kønsorganerne. Sårene 

udvikler sig på samme måde som forkølelsessår. 

Symptomerne kan gøres mildere ved at behandle sårene 

med en creme til behandling af herpes. Man kan 

også behandle herpes med piller. 

Begge typer herpes smitter kun, når sygdommen er i 

udbrud. Det vil sige, når der er åbne sår. 

Hiv/aids 

Hiv-virus i blodet kan udvikle sig til aids. Hiv-virus 

smitter og overføres ved blod, men sæd og væske fra 

skeden kan også indeholde hiv-virus. Smitten kan 

især ske ved analt samleje, hvor små blodkar springer 

hos begge parter, og smitten overføres fra den ene til 

den anden. Det kan også ske ved almindeligt samleje, 

især hvis kvinden ikke er våd, så kan der nemt komme 

små sår i skeden. I Danmark advarer man både mod 

oral-sex, anal-sex og almindeligt samleje med smittede. 

Risikoen ved oralsex er så lille, at man i nogle lande 

anser det for at være sikkert. 

Det er vigtigt at forstå, at hiv ikke smitter ved håndtryk, 

knus og kys. 

Hvert år dør ca. 2,5 millioner mennesker af aids. Det gør 

sygdommen til verdens farligste smitsomme sygdom. 

121 


SEX OG SAMLIV 

Anal-sex: manden fører sin penis op i 

ende-tarmen. 

Antibiotika: stoffer, der fx kan slå bakterier 

ihjel, og som man fx smører på, for at 

undgå betændelse i et sår. 





Nerve-celler: nerver, hjernen og rygmarven 

er bygget af nerveceller. 

Oral-sex: parterne slikker hinandens 

køns-organer. 



Udflåd: væske, der kommer fra urin-røret 

eller skeden. 

Virus: lever og formerer sig i cellerne 

hos dyr og planter, og gør dem syge.

SEX OG SAMLIV 

Nye hiv-smittede i 2003 

Nordamerika 36.000-54.000 

Latinamerika 120.000-180.000 

Caribien 45.000-80.000 

Vesteuropa 

Østeuropa 

30.000-40.000 

og Centralasien 

Nordafrika 

180.000-280.000 

og Mellemøsten 43.000-67.000 

Afrika syd for Sahara 3,0-3,4 millioner 

Østasien og Stillehavet 150.000-270.000 

Syd- og 

Sydøstasien 610.000- 1,1 millioner 

Australien og New Zealand 100-1.000 

Disse børn er alle søskende. Deres forældre 

er døde af aids. Patty, der er den ældste, 

skal fra nu af passe sine mindre søskende 

selv. De bor i et slumkvarter udenfor byen 

Johannesburg i Sydafrika. De er ikke alene 

om at være forældreløse. Millioner af børn 

lever uden forældre pga. aids. 

Malaria er skyld i ca. 2 millioner døde om året. Kræft 

og hjerte-sygdomme smitter ikke, men har meget højere 

døds-tal. 

Over 25 millioner er døde af aids, og over 50 millioner 

er smittede (2004). 

Der er mange problemer med hiv og aids i fattige lande. 

Det værste sted i verden er Afrika syd for Sahara. Her er 

op mod 10 % af befolkningen smittet. 11 millioner børn 

lever uden forældre, fordi forældrene er døde af aids. 

Asien er også hårdt plaget af hiv og aids. 

Syfilis 

Syfilis skyldes bakterier, der trænger ind i kroppen. 

Bakterien trænger ind i kroppen gennem en lille rift på 

læberne eller på kønsorganerne. Her dannes et lille sår. 

Efter nogle uger eller måneder kommer der et rødt 

udslet på huden. Efter flere år har sygdommen bredt 

sig til de indre organer. Den syge får svulster i knoglerne, 

i de indre organer eller i hjernen. Før i tiden døde 

man af sygdommen. 

Syfilis spredte sig meget hurtigt. Problemet blev så 

stort, at man gjorde behandlingen af kønssygdomme 

gratis, og det er det stadig. Syfilis er nu en sjælden sygdom, 

der kan helbredes med penicillin. 

Prævention 

Der er mange gode grunde til at beskytte sig, når man 

har samleje. Kondomer beskytter mod kønssygdomme 

og graviditet. Man vælger prævention ud fra, hvem 

man er, hvor mange partnere man har, og hvor gam- 

122

mel man er. Det er let at få fat i kondomer, men andre 

former for prævention kan man kun få hos lægen. 

Kondom 

Kondomet bruges af manden og er et tyndt stykke 

gummi, der rulles ned over penis. Kondomet fylder 

meget lidt og er nemt at bruge. Der bør ikke være luft 

i den lille udposning for enden af kondomet, her skal 

sæden være. 

Kondomet er den bedste beskyttelse mod kønssygdomme. 

Man har brugt kondomer siden 1500-tallet, og de 

har bl.a. været lavet af tarme fra dyr. 

• Sikkerhed – metoden regnes for meget sikker, men 

det sker, at kondomer springer. 

• Bivirkninger – ingen. 

P-piller 

P-piller indeholder bl.a. hormoner, som sørger for at 

der ikke løsnes æg fra kvindens æggestokke. Der er 

derfor ikke noget æg i livmoderen, som sædcellerne 

kan befrugte. Slimhinden i livmoderen ændrer sig 

også. Så hvis der mod forventning skulle være et æg, 

som bliver befrugtet, så kan det ikke sætte sig fast. 

P-piller kræver recept fra lægen, og der skal laves en 

gynækologisk undersøgelse af kvinden. 

P-pillerne skal tages hver dag i 21 dage. Så er der 7 dage 

uden piller, og så starter man forfra. 

• Sikkerhed – metoden regnes for helt sikker (ca. 100 %). 

• Bivirkninger – nogle kvinder vil få humør-svingninger, 

hoved-pine, kvalme og spændinger i brystet. 

Bivirkningerne svinger meget fra person til person. 

123 


Kondom og 

glidecreme 

P-piller 

SEX OG SAMLIV 

Gynækologisk undersøgelse: en undersøgelse 

af kvindens underliv. 

Penicillin: medicin, der slår bakterier ihjel, 

fx mod betændelse i sår. 

Svulst: er en knude i kroppen. Sygdomme 

som kræft og syfilis laver knuder i kroppen.

SEX OG SAMLIV 

Nødprævention 

Nye præventionsmidler 

Man har lavet et præventions-middel, som kaldes en pstav. 

Det er en meget lille stav på størrelse med en 

tændstik. Den bliver sat ind under huden på overarmen. 

Den bruges af kvinder. Der kommer hormoner 

fra p-staven, og den virker på samme måde som p-piller. 

Man skal bare ikke huske at tage en p-pille hver 

dag. 

Nødprævention 

Nød-prævention kaldes også “fortrydelses-pille” eller 

“dagen-derpå-pille”. Det er en pille med mange hormoner 

i. Pillen skal tages af kvinden senest 72 timer 

efter samleje. Den virker ved, at livmoderens slimhinde 

afstødes, og hvis der er et befrugtet æg, så kommer det 

med ud. 

• Sikkerhed – denne metode er ikke helt sikker. 

• Bivirkninger – kvalme og hovedpine. 

Sikre perioder 

Kvinden kan ikke blive gravid hele tiden. Derfor har 

nogle u-beskyttet sex lige før menstruation eller lige 

efter. Men man skal passe meget på. Metoden er ikke 

sikker, da sædcellerne kan overleve flere dage oppe i 

kvinden. Kvindens ægløsning er måske heller ikke så 

præcis, som hun tror. 

• Sikkerhed – metoden er meget usikker. 


124

Afbrudt samleje 

Mange tror, at man kan undgå graviditet ved afbrudt 

samleje (se brevkassen s. 108-109). Det vil sige, at manden 

trækker sin penis ud af kvinden, før han får udløsning. 

Men der også kan komme sæd ud, før manden får 

udløsning. 

• Sikkerhed – metoden er meget usikker. 


Pessar 

Et pessar er en skål af gummi, som kvinden sætter op 

i skeden, før hun har samleje. Pessaret smøres ind i 

sæd-dræbende creme, før det sættes op. For at få et 

pessar skal man have taget mål hos lægen, så man får 

et pessar, der passer i størrelsen. 

• Sikkerhed – metoden regnes for meget sikker, hvis 

pessaret er sat rigtigt op. 

• Bivirkninger – ingen, nogle kan dog ikke tåle den 

sæddræbende creme. 

Spiral 

En spiral er et lille stykke plastic, som sættes op i livmoderen. 

Når spiralen sidder der, kan det befrugtede 

æg ikke sætte sig fast i livmoderen. Spiralen skal sættes 

op og fjernes af lægen. Med spiral er man beskyttet 

mod at blive gravid. Men en spiral er ikke god til helt 

unge kvinder, da de stadig udvikler sig. 

• Sikkerhed – metoden er meget sikker. 

• Bivirkninger – kvinder, der bruger spiral, bløder 

ofte mere når de har menstruation. 

125 

Pessar og pessarcreme 

Spiral 

Syv gode råd om sex 

SEX OG SAMLIV 

• Kend din partner godt. 

• Snak åbent og ærligt om jeres tanker 

før I starter. 

• Start roligt og kæl for hinanden. 

• Sig stop hvis det går for hurtigt for dig. 

• Beskyt dig mod graviditet. 

• Beskyt dig mod kønssygdomme. 

• Nyd det – for det skulle jo gerne være 

grunden til at prøve.

Brug af 

vilde dyr 

og planter 

Se på tingene på dette opslag. Hvad er vildt og hvad er dyrket? 

Hvilke ting fra den danske natur kan vi spise? 

Hvorfor dyrker man planter i stedet for at samle dem ind i naturen? 

Hvilken viden om vilde dyr kan bruges, når man holder tamdyr? 

Hvordan kan man bruge viden om vilde dyr og planter, når man køber ind? 

Dadler Vagtelæg 

126 

Hasselnødder 

Vagtel

Valnødder Tranebær 

127 

Rejer 

Champignon Paranødder Vilde ris 

Rævepels Muslinger 

Sardiner

BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER 


Bæredygtig: når mennesker ikke bruger 

mere vand, træ, energi eller andre 

ressourcer, end at de næste generationer 

også kan få opfyldt deres behov. 

Frugt-legeme: det sted, hvor svampen 

danner sine sporer. Normalt er frugtlegemet 

den del, man ser af svampen 

ovenover jorden. 

Plantage: område, hvor planter dyrkes, 

for at vi fx kan høste deres frugter. 

Fx dyrkes kaffe og kirsebær i plantager. 

Spore: en celle, som alger, svampe og 

bregner bruger til at sprede sig med. 

Minder lidt om planters frø. 

Ris er næst efter hvede verdens vigtigste 

afgrøde. Man har avlet ris i tusinder af år. 

På den måde er der opstået mange 

forskellige sorter af ris. Men de stammer 

alle fra nogle ganske få vilde arter. 

En vild begyndelse 

De første mennesker var jægere og samlere. De levede 

kun af vilde dyr og planter. Efterhånden begyndte de 

at dyrke jorden og holde husdyr. Planter blev brugt til 

mad, men også som medicin. Husdyr gjorde livet let 

for mennesket. Man behøvede ikke længere at gå på 

jagt, fordi man kunne bruge fx kød, mælk, skind og 

knogler fra husdyrene. 

Indsamling af planter 

I dag dyrkes næsten alle planter i plantager, på marker 

eller andre steder. Det er nemlig for dyrt at indsamle 

planterne i naturen. Et godt eksempel er tranebær, 

som blandt andet bruges til syltetøj. Der er lang tradition 

for at indsamle tranebær i Europa. De vokser i 

fugtige moser. 

128

Da europæerne kom til Nordamerika, fandt de en 

anden art af tranebær med større bær. Denne art af 

tranebær kan dyrkes. Det kan de europæiske tranebær 

ikke. Meget af det tranebær-syltetøj, der spises i Europa, 

kommer derfor fra Amerika. Man er endda begyndt at 

dyrke den amerikanske art i Europa. 

Paranødder 

Nogle indianere i Brasilien lever af at indsamle paranødder. 

Det er de trekantede “nødder”, man kan købe 

til jul. Paranødde-træet er et af de største træer i regnskoven. 

Træet stiller meget specielle krav til det sted, 

hvor det vokser, og kan ikke dyrkes i plantager. Derfor 

må nødderne samles ind i regnskoven. 

Indsamling af paranødder er et eksempel på en bæredygtig 

udnyttelse af regnskoven. Nødderne samles på 

træernes naturlige vokse-steder, men man samler ikke 

alle nødderne. Derfor er der altid nødder nok, som kan 

spire til nye træer. På den måde kan man også samle 

paranødder i fremtiden. 

Svampe 

Når vi finder en svamp i naturen, ser vi ofte kun dens 

frugt-legeme. Det er det, der stikker op over jorden. 

Frugtlegemet kan fx have form som en paddehat. 

Selve svampen vokser under jorden. Den danner kun 

frugtlegemer for at kunne sprede sine sporer. Sporerne 

kan blive til nye svampe. Nogle svampe har folder 

under hatten, der kaldes lameller. Andre svampe har 

rør under hatten. Svampen danner sine sporer i disse 

lameller eller rør. Sporerne spredes med vinden. På 

den måde spreder svampen sig. 

Svampe kan ikke selv opbygge næring fra vand og kul- 

129 

Hvad er nødder? 


Tranebær vokser i moser. Bærrene er 

meget holdbare og kan holde sig friske 

vinteren over. 

Nødder er hårde frugter, der indeholder 

et frø. Hasselnødder er nødder. De små 

sorte prikker, der sidder uden på et 

jordbær, er nødder. Paranødder kaldes 

for nødder, men er det ikke. Paránødder 

er frø, der sidder i en kapsel. 

Paranødder kaldes for nødder, men er 

det ikke. Paranødder er frø, der sidder 

i en kapsel.


Mange svampe er tæt forbundet med 

træer. Det meste af svampen består af et 

netværk af tråde under jorden. Det, vi 

normalt kalder en svamp eller en paddehat, 

er svampens frugtlegeme – dens 

formerings-organ. 




vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt. 

Nedbryde: stoffer, bliver opløst i mindre 

dele. 


for at svampe, bakterier, planter og dyr 

kan leve og vokse. 

Organisk materiale: materiale, der er 

dannet af levende organismer, fx dele af 

planter og dyr. Sukker, protein og fedt er 

organiske materialer. 

Symbiose: et fællesskab, hvor to 

organismer af forskellig art lever sammen. 

Nogle gange har begge organismer fordel 

af at leve sammen. Andre gange er det 

kun den ene, der har fordel af det. 

Et eksempel på symbiose er samlivet 

mellem svampe og træer. 

Indsamling af kantareller i Sverige. 

Kantarellen regnes for at være en af de 

bedste spisesvampe. 

dioxid ved hjælp af foto-syntese. Svampene lever under 

jorden og har ikke nogen grønne dele. Under jorden 

har svampen af et stort net af tråde. Nogle svampes tråde 

ligger tæt op ad træers rødder. Svampen giver vand og 

nærings-stoffer til træet og får til gengæld andre slags 

næringsstoffer fra træet. 

Et samliv mellem to organismer kaldes for symbiose. 

Nogle gange har begge organismer fordel af at leve 

sammen. Andre gange er det kun den ene, der har fordel 

af det. 

Nogle svampe lever som nedbrydere, hvor de nedbryder 

dødt organisk materiale for at få næring. Svampe nedbryder 

både døde dyr og planter. 

Indsamling af svampe 

I Europa har vi også eksempler på skånsom udnyttelse 

af naturen. Mange danskere er begyndt at samle svampe. 

130

Det er ikke noget, der skader mængden af svampe. Det 

ved man fra lande, hvor man har en gammel tradition 

for at samle svampe. 

Kantarellen er en meget eftertragtet spise-svamp. Den 

findes somme tider i store mængder i skove, men er 

svær at finde. I Danmark samler man mest kantareller 

til eget brug. 

Karl Johan svampen er en rørhat, der er opkaldt efter 

en svensk konge. Han elskede denne svamp så meget, 

at man opkaldte svampen efter ham. Rørhatte kendes 

let på, at de ikke har lameller, men rør på under-siden 

af hatten. Rørhatte er meget almindelige. 

Den ægte trøffel er meget eftertragtet og sælges til 

høje priser. Trøflen vokser under jorden på rødder af 

løv-træer som bøg og eg. Den ægte trøffel findes ikke i 

Danmark. I Frankrig og Italien, hvor trøflen vokser, 

bruger man grise og hunde til at finde trøflerne. De 

kan lugte sig frem til trøflerne under jorden. Trøfler 

koster mange tusinde kroner pr. kilo. 

131 


Indsamling af trøfler i Frankrig. Manden 

holder et svin i snor. Svinet lugter sig frem 

til trøflerne nede i jorden. Derefter kan 

de graves op. 

Rørhatte i skovbunden. Næsten alle 

danske rørhatte kan spises. Før man spiser 

en svamp, skal man være helt sikker på, 

hvilken slags det er. Derfor er det en god 

idé at samle svampe sammen med en, der 

kender dem godt.



Domesticering: at ændre dyr og planter, 

så de bliver bedre tilpasset livet som 

husdyr eller nytte-planter. Ændringen 

sker ved at avle på dyr og planter, der 

har de egenskaber, man ønsker. 

Forædling: mennesket styrer avlen, så 

bestemte egenskaber hos dyr og planter 

fremmes eller fjernes. Egenskaberne kan 

fx være, at koen laver mere mælk, eller 

at hunden får større muskler. 

Race: dyr af den samme art, der ligner 

hinanden: Gravhund og schæferhund er 



Selektion: betyder udvælgelse, og beskriver 

de dyr eller planter, som pga. bestemte 

arvelige egenskaber er bedst til at overleve 

og formere sig. Egenskaberne kan fx 

være hurtighed, styrke eller bedre 

camouflage. 

Jægere som hviler ud efter en vellykket 

jagt på kronhjort. 

Udnyttelse af dyr 

Jagt 

Mennesket har altid gået på jagt for at skaffe føde. 

Men i dag foregår jagten på en anden måde i store dele 

af verden. Mennesket går ikke længere på jagt for at 

overleve. Nu er det mere en form for hobby eller sport. 

Der er mange lande, som har gavn af den store interesse 

for jagt. På den måde får landene mange penge, der 

måske også kan bruges til at beskytte naturen. 

Mange jægere tager til Skotland for at skyde kronhjorte. 

Det er både billigere og lettere at komme til at 

skyde en kronhjort i Skotland. Antallet af kronhjorte i 

Skotland er så stort, at der godt kan skydes nogle af dem. 

Der bliver ført nøje kontrol med, at der ikke skydes for 

mange. 

I Afrika kan mange lande tjene mange penge på storvildts-jagt 

på dyr som elefant, forskellige antiloper og 

bøfler. Pengene kan bruges til at vedligeholde landenes 

national-parker. Der er også mange mennesker, som 

kan tjene penge ved at lave mad til jægerne, transportere 

dem rundt og vise vej. 

132

Avl af husdyr 

Lige siden bonde-stenalderen har mennesker i 

Danmark holdt husdyr. Et af de første dyr, der flyttede 

ind hos mennesket, var hunden. Allerede i jæger-stenalderen 

brugte mennesket hunden til jagt. Men det var 

først i bondestenalderen, at menneskene begyndte at 

domesticere vild-svin og køer. At domesticere betyder 

at frem-avle egenskaber hos dyrene, så de bliver bedre 

egnede som husdyr. Køerne var ikke større end en stor 

hund, men ved forædling har de ændret sig. 

Når dyr bliver domesticeret vil der ske en udvælgelse, 

når man lader dyrene få unger. Vi lader de dyr, der klarer 

sig bedst i fangenskab, og har de bedste egenskaber, få 

unger. Det kaldes for selektion. Selektion er et andet 

ord for udvælgelse. Allerede efter få generationer vil 

dyrene, der holdes i fangenskab, være forskellige fra de 

vilde dyr. Dyrene ændres så meget, at man efter lang 

tid kan tale om en ny race. 

133 


Sortbrogede køer på græs. Der findes 

flere forskellige racer af sortbrogede køer. 

Nogle gange blander man også racerne.


1. Gammel dansk landrace. En so med 

unger. 

2. En nutidig svinerace. Ungerne er ved 

at drikke mælk hos soen. 

Alle former for hunderacer stammer fra 

ulven. Selvom ulve og hunde kan se meget 

forskellige ud, kan det somme tider ske, at 

ulve og tamhunde får unger sammen. 

Gravhunden er et godt eksempel på, 

hvor forskellig en tamhund kan være fra 

sin stamform, ulven. 

1 

2 

Fra vildsvin til tamsvin 

Grisen har også ændret sig meget fra de vildsvin, man 

begyndte at holde som husdyr. Den moderne gris har 

ikke ret meget pels og er blevet længere. De grise, vi 

kender i dag, er et resultat af mange års avls-arbejde, 

hvor man har brugt mange forskellige racer. 

Hunden er et godt eksempel på, hvordan avlsarbejde 

kan ændre en art, så den bliver opdelt i mange racer. 

Alle de hunde-racer, der findes i dag, stammer fra ulven. 

Det kan være svært at se, hvordan en gravhund eller en 

pekingeser begge kan være avlet ud fra en ulv. Men det 

viser også, hvor meget man kan ændre på et dyr ved 

avlsarbejde. 

134

Truede dyr skal være vilde 

Zoologiske haver holder nogle gange truede dyr i fangenskab. 

På den måde kan arten overleve og måske sættes 

ud i naturen igen. Dyrene må ikke blive for tamme. De 

skal have så lidt kontakt med mennesker som muligt, 

så deres naturlige adfærd bevares. 

Hvis dyrene i de zoologiske haver bliver for tamme, vil 

de ikke kunne klare sig, når de bliver sat ud i naturen. 

De vil ikke vide, hvordan de skal finde føde eller søge 

skjul. Hvis de er vant til mennesker, vil de søge hen til 

steder med mennesker, og det er jo ikke meningen. 

135 



Adfærd: den måde et dyr opfører sig på. 

Løvfrøen var ved at uddø i Danmark. 

Men i 1980-erne begyndte man at opdrætte 

løvfrøer for at kunne sætte haletudserne 

ud på gode levesteder. Nu er der kommet 

flere løvfrøer, og de klarer sig godt flere 

steder. Det er lettere at sætte padder ud 

i naturen end fx pattedyr, fordi padders 

adfærd ikke påvirkes af mennesker, som 

opdrætter dem.


En tyr af belgisk blåhvidt kvæg – en race 

der er så tung, at dens ben somme tider 

ikke kan bære kroppens vægt. 


Gen-bank: sted, hvor man gemmer 

genetisk materiale fra vilde planter eller 

dyr, fx frø. 

Gen-manipulation: når man ændrer i 

det arvelige materiale (DNA). Det kan 

ske ved at fjerne eller tilføje gener. 

Kloning: ved kloning laves kunstigt en 

kopi af et dyr eller en plante. Dvs. med 

præcis de samme arvelige egenskaber. 

Det kunstigt skabte dyr eller plante 

kaldes en klon. 

Sorter: racer hos planter kaldes sorter. 

Der findes fx mange æble-sorter. 

Det er lykkedes at fremavle høns uden fjer. 

Men er det etisk korrekt? 

Forædling af dyr – hvor går det hen? 

Forædlingen af husdyr som grise, køer, høns og hunde 

vil fortsætte. Men vi skal finde en holdning til forædling 

ved hjælp af moderne tekniske metoder. Disse metoder 

kan fx være gen-manipulation eller kloning. Det er os 

mennesker, der bestemmer, hvor meget dyrene skal 

ændres. 

Allerede nu mener mange, at forædlingen er gået for 

langt. Kyllinger brækker fx benene, fordi de vejer for 

meget, og det har gjort mange mennesker vrede. Hvad 

vil folk mene om en høne uden fjer? Det vil gøre slagtningen 

meget lettere – men! Eller en ko der tager så 

meget på i vægt, at den skal stå i en sele, for at benene 

ikke brækker? 

Bevarelse af arter og racer 

Verdens befolkning lever i høj grad af produkter fra 

landbruget. Husdyr og planter er forædlet gennem 

tusinder af år til de racer, som vi kender i dag. Der er 

skabt racer af køer, som giver meget mælk, og korn- 

136

sorter der giver mange frø. Hvad ville der ske med 

verden, hvis vores husdyr eller dyrkede plante-arter 

uddøde på grund af fx sygdom eller krig? Det ville 

blive svært at skabe de samme dyr og planter. Derfor 

prøver man at bevare de arter, som det hele begyndte 

med. 

Mange steder i verden gør man et stort arbejde for at 

bevare de oprindelige racer af husdyr og sorter af planter. 

Fx ligger der en gen-bank dybt inde i det norske 

grund-fjeld. En genbank er et sted, hvor man bevarer 

de arvelige egenskaber, generne, fra planter. Her opbevares 

frø fra mange af de vilde planter. Frøene kan 

bevare deres evne til at spire meget længe på grund af 

det stabile miljø i grotterne. Der er stort set den samme 

temperatur og fugtighed i grotterne hele året. 

I Danmark ønsker flere at bevare de gamle danske racer 

af husdyr. De oprindelige racer kan have egenskaber, 

der er forsvundet i de moderne racer. Desværre er det 

mest private mennesker, der har taget sig af at bevare 

de gamle racer af husdyr, og det er dyrt. De offentlige 

institutioner, som har beskæftiget sig med husdyr, har 

været mest interesseret i at forbedre dyrene. 

137 


Pløjning med jysk hest. Den jyske hest er en 

gammel dansk race af husdyr, som man nu 

forsøger at bevare, selvom der ikke længere 

er brug for kraftige arbejdsheste. 

Den danske gårdhund har længe været den 

race, man havde på gårdene rundt omkring. 

Men det er først for nylig, at man er begyndt 

et avlsarbejde, der skal bevare den. 

I genbanker kan man fx opbevare frø 

fra planter for at bevare deres arvelige 

egenskaber. Men de arvelige egenskaber 

kan også bevares ved, at man gemmer 

celler fra planter, dele af planter eller 

hele planter.

Cellen 

– livets 

byggesten

139 

Gæt hvilke billeder 

der hører sammen. 

Hvad er en celle? 

Findes der planter og dyr, 

som ikke har celler? 

Hvad er forskellen på 

en plante og et dyr? 

Hvilke typer for formering 

kender I?

CELLEN – LIVETS BYGGESTEN 




med. Affaldsstoffer kan fx være urin og 

kuldioxid. 

Celle-membran: en hinde, der er 

omkring cellen. 

Celle-væg: plante- og bakterie-celler har 

en cellevæg rundt om sig. 

DNA: der er en celle-kerne i alle vores 

celler. Inde i cellekernen ligger alle generne 

på en lang streng. Den streng kaldes 

DNA. 




Gen: et lille stykke af vores arve-anlæg. 

Et gen er en kode for et protein. 

Grøn-korn: små grønne korn i plantecellen. 

Her sker fotosyntesen. 

Mitokondrie: de små dele af cellen, som 

laver sukker om til vand og kuldioxid. 

Samtidig får organismen noget energi. 

Organeller: mange dele i cellen har en 

bestemt funktion og et navn. De er cellens 

organeller. Det er fx mitokondrier, 

celle-kerne, grøn-korn og ribosomer. 

Protein: bruges til at lave nye celle. 

Proteiner får man med den mad, man 

spiser, og de opbygges også i kroppen. 

Hormoner og enzymer er proteiner. 

Ribosomer: små mørke korn i cellen. 

De laver proteiner. 

Hvad er en celle? 

Alle levende dyr og planter er bygget op af celler. Hvis 

de består én celle, er de meget små. Hvis de består af 

milliarder af celler, kan de blive til verdens største dyr, 

blåhvalen. 

Ordet celle kommer fra latin og betyder “lille rum”. En 

celle er et lille rum med en celle-membran omkring. 

Inde i cellen findes alle organellerne. Det er dem, der 

sørger for, at cellen kan arbejde. 

Arbejdet styres fra cellens kerne. Her ligger cellens 

gener. Generne ligger på en lang streng, som kaldes 

DNA. Hvert gen indeholder koden til et protein. Cellen 

kan lave et protein, hvis der er brug for det. Fx til at 

bygge musklerne større. Til det skal bruges proteinerne 

myosin og aktin. Og mange af dem. Proteinerne laves 

i et ribosom. Det ligger uden for kernen. Herude ligger 

også cellens energi-fabrikker. De hedder mitokondrier. 

DNA-strengen 

DNA-strengen ligger 

inde i cellens kerne. Den 

er snoet som en spiral. 

Et gen er et stykke 

af DNA-strengen. 

I alle menneskets 

celler er der 1,7 m 

DNA-streng. 

På de 1,7 m ligger 

der ca. 40.000 gener. 

I alle kroppens celler 

findes de samme 

gener – undtagen 

i sædceller og ægceller. 

140 

Del af 

kromosom 

Gen der koder 

for et protein 

Gen der koder 

for et andet 

protein

1 2 

Mitokondrier omdanner sukker til vand, kuldioxid og 

energi. Celler, der bruger meget energi, har mange mitokondrier. 

Det gælder fx hjerte-musklen. 

Cellen skal hele tiden have sukker-stoffer, vitaminer og 

ilt. Disse stoffer kommer ind gennem cellemembranen 

og bruges inde i cellen. Cellen laver affalds-stoffer, som 

kommer ud gennem cellemembranen og føres væk 

med blodet. Der findes to typer af celler: plante-celler 

og dyre-celler. 

Planteceller 

Alle planter er bygget op af planteceller. Planteceller er 

anderledes end dyreceller på to vigtige områder: 

• de indeholder grøn-korn 

• de har en celle-væg uden om cellen, der gør dem 

hårde. Tænk fx på træstammer. 

Planter får energi fra solen. Grønkornene omdanner 

vand og kuldioxid til sukker ved hjælp af solens energi. 

Det kaldes for foto-syntese. På kemi-sprog ser fotosyntesen 

sådan ud: 

6 H 2O + 6 CO 2 

Sollys 

C 6H 12O 6 + 6 O 2 

141 


1.To bakterier der er lige ved at dele sig. 

Om lidt er der altså fire bakterier. De fire 

bakterier kan dele sig igen, så der bliver 

otte bakterier. Dette kan fortsætte, indtil 

der er tusindvis af bakterier. Bakterierne 

er forstørret ca. 20.000 gange. 

2. Pollen kommer fra rakler på et birketræ. 

Hver rakle kan indeholde 5 millioner 

pollenkorn Inde i hvert pollenkorn er der 

en sædcelle. Den kan befrugte et æg i den 

hunblomst, som pollenet lander på. 

Planter med andre farver 

Røde planter, som fx blodbøgen, har 

også grønkorn. Den har bare nogle røde 

farve-stoffer, som er mere tydelige.


Plantecelle 

1. Cellens kerne, hvor generne ligger på 

DNA-strengen. 

2. Udenfor kernen ligger grønkornene, 

som laver fotosyntese. 

3. Mitokondrier der skaffer energi ved 

forbrænding. 

4. De to store blærer er lagerrum med 

sukkervand, der bruges som energireserve. 

5. Cellemembran, der omgiver cellen. 

6. Yderst ses cellevæggen, som beskytter 

plantecellen, og gør den hård. 

Grønkorn kan ses i mikroskop. På billedet 

er vist to grønkorn, der er forstørret ca. 

20.000 gange. De ligger inde i plantecellen 

og laver fotosyntese. 

1 

2 

Planterne suger vand op gennem rødderne. Kuldioxid 

findes i luften og optages gennem små åbninger i bladene. 

Planter er grønne på grund af grønkornene. 

Dyreceller 

Dyreceller er omgivet af en cellemembran, som er blød 

og kan skifte form. Dyreceller har de samme organeller 

som planteceller. Organeller kan være mitokondrier, 

ribosomer og cellekerne. Dyr har flere mitokondrier i 

cellerne end planter. Derfor er de bedre til at forbrænde 

sukker. Det er vigtigt, når dyr og mennesker skal bevæge 

sig eller holde sig varme. Forbrændingen giver 

varme. Derfor er mennesker fx varmere end planter. 

Menneskets temperatur er på 37 °C. Når vi fryser, så 

begynder vi at ryste. Musklerne i kroppen trækker sig 

skiftevis sammen og slapper af. På den måde laver musklerne 

varme, men det kræver energi. Derfor bliver vi 

sultne af at være ude i kulden. 

Cellerne samarbejder 

De fleste dyr indeholder mange celler, som arbejder 

142 

3 

4 

5 

6

Dyrecelle 

Dyrecellen har ikke grønkorn. Den laver 

ikke fotosyntese, men får energi ved at 

forbrænde sukker. Forbrændingen sker i 

mitokondrierne. Dyrecellen er blødere at 

røre ved end plantecellen. Det er fordi, 

plantecellen ikke har en cellevæg. Man 

kan fx sammenligne en gren med en arm. 

I midten af cellen kan man se kernen, 

hvor cellens gener ligger. 

1. Cellens kerne, hvor generne ligger 

på DNA-strengen. 

2. Mitokondrier, der laver energi ved 

forbrænding. 

3. Cellemembranen, der er omkring 

cellen. 

sammen. Mennesket har fx hud-celler, hår-celler, blodceller 

og lever-celler for bare at nævne nogle få. Man 

regner med, at et voksent menneske består af 100.000 

milliarder celler (100.000.000.000.000 celler). De arbejder 

alle sammen og bliver til én person, fx dig. 

For 3.500 millioner år siden bestod alle organismer på 

Jorden af én celle. Det var bakterier, som levede i havet. 

På et tidspunkt begyndte nogle celler at arbejde sammen. 

De sad i en celle-klump og var et slags primitivt 

dyr. Livet blev efterhånden mere og mere udviklet. 

Efter millioner af år blev der udviklet sanse-celler og 

muskel-celler. Efterhånden opstod de dyr, som vi kender 

i dag. 

143 




organismer, der formerer sig ved at 

dele sig. 



til kuldioxid og vand, samtidig med, 

at der frigives energi. 

Muskel-celler: den mindste del af en 

muskel, som kan bevæges. 

Organisme: et levende væsen, fx en 

plante eller et dyr. 

1 

3 

2



Antibiotika: stoffer, der kan slå fx bakterier 

ihjel, og som man fx smører på, for at 

undgå betændelse i et sår 

Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber 

der arves fra forældre. Det kan fx være 

øjenfarve eller hårfarve. 

Kræft-celler: celler, der deler sig uhæmmet. 

Sådanne celler giver kræft. 

Kønnet formering: formering med både 

han og hun. De arvelige egenskaber fra 

han og hun bliver blandet. På den måde 

bliver afkommet forskelligt fra forældrene. 

Mutation: en tilfældig ændring i cellens 

arve-anlæg, DNA. 

Radioaktiv stråling: stråler, der kan 

trænge igennem levende væv. Radioaktiv 

stråling udsendes af fx uran og plutonium. 

Kaldes også ioniserende stråling. 

U-kønnet formering: formering uden 

befrugtning. 

Ultraviolet lys: meget kort-bølget lys, 

som kan trænge ind i cellen og skade 

DNA’et. 

Mitosen – cellerne deler sig 

Større dyr og planter formerer sig ofte ved kønnet formering. 

Sæd-celler fra en han møder æg-celler fra en 

hun. Nogle dyr og planter formerer sig anderledes. De 

deler sig blot i to. De to nye celler er nøjagtig magen til 

den første celle. Vi kalder det for mitose, når en celle 

deler sig på den måde. Vi siger også, at der er tale om 

u-kønnet formering. Bakterier og alger formerer sig ved 

mitose. Når vi fx får lunge-betændelse, er det fordi, der 

er kommet bakterier ned i lungerne. Bakterierne deler 

sig og bliver til mange. I lungerne er der gode leveforhold 

for bakterierne. Der er føde, de kan leve af og 

meget ilt. Der er også fugtigt og en høj temperatur. 

Formering ved mitose kan gå meget hurtigt. Bakterier 

kan dele sig hvert 20. minut. Det er derfor, at en forgiftning 

med salmonella-bakterier kun er 6-18 timer 

om at udvikle sig. Når forgiftningen viser sig, er der 

milliarder af salmonellabakterier i tarmen. 

Mutationer i celler 

Mitosen er en meget hurtig måde at formere sig på. Alle 

de nye organismer har de samme arvelige egenskaber. 

Det kan nogle gange være en ulempe. Hvis alle salmonellabakterierne 

er følsomme for antibiotika, så dør de, 

når den syge får medicin. Men hvis enkelte af salmonellabakterierne 

kan tåle antibiotika, så vil de overleve 

og formere sig videre. 

Der kan ske nogle ændringer i de arvelige egenskaber. 

Det er det, man kalder for mutationer. En mutation er 

en tilfældig ændring i cellens DNA. En mutation kan 

give en organisme nogle nyttige eller dårlige egenskaber. 

En mutation i en salmonellabakterie kan fx 

forandre den, så den kan tåle antibiotika. Det er en nyttig 

egenskab, når man ser det fra salmonellabakteriens 

144

side. Men det er en dårlig egenskab, når man ser det fra 

menneskets side. De fleste mutationer er til skade for 

cellen. 

Mutationer kan ske tilfældigt. Men vi ved også, hvad 

der øger antallet af mutationer i en celle. Solens ultraviolette 

lys kan ændre DNA. Det kan radioaktiv stråling 

eller tjære fra tobaks-røg også. Mutationer kan ske i 

alle celler også i celler hos planter og dyr. Nogle mutationer 

ændrer DNA, så cellen begynder at dele sig 

uhæmmet. Den bliver til en kræft-celle. Derfor bør 

man ikke overdrive solbadning eller begynde at ryge. 

Vi er kun lige begyndt 

Cellernes verden er spændende. Med store mikroskoper 

og ny teknologi kan vi se de små celler. Der har 

været mennesker på Jorden i mange tusinde år. Men 

det er kun indenfor de sidste et hundrede år, at vi har 

vidst noget om gener og DNA. Der er stadig mange 

nye spørgsmål i cellernes verden. Men hver dag arbejder 

forskere på at få ny viden. 

145 


Bakteriers formering 

Antal 

1 

Timer 

Bakterier kan hurtigt blive til flere ved 

at dele sig. Hvis 1 bakterie deler sig, bliver 

den til 2. De 2 bliver til 4, og de 4 bliver 

til 8 osv. De kan dele sig hvert 20. minut. 

På kurven ses, at en bakterie kan blive 

til 16 millioner på 8 timer. 

Delings-hastighed 

35 40 

16 millioner 

°C 

Det er kun, hvis temperaturen er god for 

bakterierne, at de kan dele sig hurtigt. På 

kurven kan man se, at de deler sig langsomt, 

hvis temperaturen er lav og høj. 

Mellem 35-40 ºC deler de sig hurtigt. 

En forsker undersøger bladene på 

en plante. Planter skal både give højt udbytte 

(fx mange bananer) og kunne tåle angreb fra 

dyr (fx biller). Planter af samme art er lidt 

forskellige. Forskerne vælger derfor de 

planter ud, som er bedst. De planter avler 

man videre på, og planternes frø bliver til 

nye planter. 

8

Små dyr 

og planter 

Hollænderen,Antoni van 

Leeuwenhoek (1632-1723), 

byggede mikroskoper og sleb selv 

linserne til dem. 

Hans mikroskoper var så gode, 

at han blev den første, der 

iagttog bakterier og andre små 

organismer. 

“Han var underlig, ham den rige klædehandler 

henne om hjørnet”, tænkte Joos van der Grooth. 

Grooth havde kendt klædehandleren Antoni van 

Leeuwenhoek i mange år. I de seneste par år havde 

Leeuwenhoek fået dårligere tid til at snakke. Han 

sleb glas til små linser og satte dem ind i nogle holdere 

af metal. Men han ville ikke fortælle, hvad det 

skulle gøre godt for … 

En dag besluttede Grooth, at nu ville han finde ud 

af, hvad det var, Leeuwenhoek lavede. Han bankede 

på hos Leeuwenhoek og lod som om, han ville 

høre, hvordan det gik. På bordet stod et mærkeligt 

lille apparat. “Vil du ikke se på en dråbe vand?”, 

spurgte Leeuwenhoek. Mærkeligt spørgsmål. 

Leeuwenhoek hældte en dråbe fra et stinkende glas 

vand ned i apparatet. Så bad han Grooth kigge i 

apparatet. Grooth råbte højt af forskrækkelse, da 

han så et stort dyr fare rundt inde i apparatet. 

Hvordan kunne man spærre så stort et dyr inde i et 

så lille apparat? 

146

Sådan er det sikkert gået til, når nysgerrige naboer 

kiggede ind hos Leeuwenhoek. Leeuwenhoek var 

hollænder og begyndte i 1670’erne at lave undersøgelser 

med mikroskoper. Hans mikroskoper kunne 

forstørre helt op til 300 gange, og han var den første, 

der så små organismer som bakterier og ciliater. 

Senere er mikroskoperne selvfølgelig blevet langt 

bedre og kan forstørre endnu mere. I dag kender vi 

mange små organismer, som kun kan ses i stor forstørrelse. 

Men de har meget stor betydning for livet 

på Jorden. Det er nogle af de organismer, vi skal se 

på her. 

De ægformede dyr er ciliater, som er forstørret ca. 650 gange. 

147 

Hvilke organismer kan 

man se i et almindeligt 

mikroskop? 

Hvad er det, der somme 

tider gør, at søer bliver helt 

grønne om sommeren? 

Hvad er laver, og hvor 

vokser de?

SMÅ DYR OG PLANTER 


Celle: alt levende er bygget op af celler. 

Alle celler er omgivet af en membran. 

Inde i cellen ligger kernen, hvor arveanlæg 

ligger i en lang streng, der hedder 

DNA-strengen. 




Grøn-korn: små grønne korn i plantecellen. 

Her sker fotosyntesen. 

Organisme: et levende væsen, fx 

en plante eller et dyr. 

Små, men vigtige 

Prøv at lade nogle af dine kammerater lave en liste på 

ti dyr og ti planter. Langt de fleste vil kun nævne store 

dyr og planter som fx kat, hest, elefant, vintergæk, 

anemone og bøgetræ. Hvorfor det? Fordi det er de dyr 

og planter, vi ser til hverdag, enten i virkeligheden eller 

fx på TV. 

De store dyr og planter betyder noget i naturen, men 

faktisk betyder mindre dyr og planter meget mere. 

Her er omtalt nogle få grupper af små dyr og planter, 

som man kan finde lige udenfor døren. De betyder 

meget for sammenhængen i naturen. Dette afsnit viser 

nogle få eksempler på, hvor forskellige dyr og planter 

kan være. 

Et mylder af liv 

Jorden myldrer med liv. Indtil videre kender vi omkring 

1,5 millioner forskellige slags levende organismer. Men 

der er helt sikkert mange flere. 

Organismer kan være en-cellede eller fler-cellede. Det 

betyder, at de enten består af én enkelt celle eller af 

flere celler. Hvis man ser nærmere på organismens celler, 

kan man også se, om den er en plante eller et dyr. 

Plante-celler har en væg omkring cellen og indeholder 

grønkorn, som bruges under foto-syntesen. Dyre-celler 

har ingen væg og indeholder ikke grøn-korn. 

Mange af verdens organismer er mikroskopiske. Det 

vil sige, at de er meget små – så små at man kun kan se 

dem i stor forstørrelse i et mikroskop. Selvom disse 

organismer er meget små, har de stor betydning. For 

148

149 

SMÅ DYR OG PLANTER







Bio-diversitet: de mange forskellige slags 

levende organismer, der findes. 

Cilie: små korte fimre-hår. Cilier bruges, 

når små en-cellede dyr skal bevæge sig. 

Flagel: er en slags hår, der har form som 

en pisk. Den bruges til at svømme med. 

Koloni: gruppe af dyr eller planter af 

samme art, som lever sammen. 

Nedbrydning: en proces, hvor stoffer 

bliver lavet til mindre dele. Når fx et træ 

dør, nedbrydes det langsomt til mindre 

dele, og til sidst ender det med at blive 

til jord. 

Vakuole: blære i en celle.Vakuolen virker 

som et lager-rum for forskellige stoffer. 

Det kan fx være sukker, som cellen skal 

bruge til at vokse. 

En amøbe som bevæger sig ved at skyde 

sine såkaldte “falske fødder” (til venstre) ud. 

De holder fast i underlaget, og amøben 

kan derefter trække sig fremad. Forstørret 

ca. 200 gange. 

eksempel er der flere små dyr, som giver alvorlige sygdomme 

hos mennesker og dyr. 

Se på små dyr og planter 

Det kan være svært at få mange af de små dyr og planter 

at se. Her kan du læse om nogle, som du selv har 

mulighed for at finde. 

De mange små dyr og planter viser, hvor mangfoldigt 

livet er. Det vil sige, hvor forskellige planter og dyr kan 

være. Denne forskellighed eller mangfoldighed kaldes 

ofte for bio-diversitet. 

Amøber 

Amøber er encellede dyr, der ofte lever i vand. Men de 

findes også i jorden. Amøber ligner en klat slim, som 

bevæger sig ved at skyde en slags fødder ud. Fødderne 

bruges også til at omklamre andre små organismer, fx 

alger. De kan derefter optages i en såkaldt vakuole. Det 

er en slags lager-rum i amøben. 

Nogle arter af amøber kan leve i menneskets tarm og 

give smerter og diarré. Hvis man ikke bliver behandlet, 

kan man dø af blod- og væske-mangel. Andre amøber 

er meget vigtige for nedbrydningen af døde dyr og 

planter. På den måde er de med til at sørge for omsætningen 

af stoffer i naturen. 

150

Ciliater 

Ciliater er encellede dyr, som lever i vand. Deres overflade 

er dækket af en slags hår, der kaldes for cilier 

(fimre-hår). Cilier bruges, når dyrene skal bevæge sig. 

Ciliater kan se meget forskellige ud. Mange har en 

mund, som de bruger, når de æder bakterier og forskellige 

smådyr. 

De fleste arter bevæger sig frit rundt i vandet. Det gælder 

fx tøffeldyret, der er meget almindeligt. Det har form 

som en skosål og er let at kende. 

En af de mest almindelige ciliater er klokkedyret. Det 

ligner en klokke, der sidder på en lang stilk. 

Flagellater 

Flagellater er encellede organismer, der har én eller 

flere flageller. En flagel er en slags piske-formet hår. Når 

flagellaterne slår med dem i vandet, kan de bevæge sig. 

De fleste flagellater lever alene. Men nogle arter holder 

sammen i kolonier. Her begynder de at specialisere sig. 

Fx optager nogle flagellater kun føde og andre tager sig 

af formeringen. Kolonien virker derfor ligesom en flercellet 

organisme. Måske var det på den måde, at de første 

flercellede organismer opstod på Jorden. 

Flagellaterne opdeles i plante-flagellater og dyreflagellater: 

Planteflagellater 

Planteflagellater har grønkorn og kan lave fotosyntese. 

Der kan være så mange planteflagellater, at de kan 

farve vandet helt grønt eller rødt. 

151 


Forskellige ciliater. De ovale er tøffeldyr. 


En gruppe klokkedyr. Langs kanten af klokken 

sidder en krans af fimrehår. 

De holder vandet i bevægelse og fører alger 

og bakterier hen til klokkedyrets mund. 

Forstørret ca. 120 gange.


I midten ses en flagellat med sin flagel. 


En dinoflagellat, som lever i havet. 


Et bjørnedyr. Forstørret ca. 250 gange. 

Nogle planteflagellater producerer stoffer, som er 

giftige for andre organismer. De kan udrydde alt liv i 

store områder. Andre planteflagellater kan udsende 

lys. Det kan man somme tider se ved stranden om 

sommeren. Flagellaterne kan udsende lys, når de 

bevæges af bølger, eller når et skib sejler igennem dem. 

Lyset kaldes for morild. 

Dyreflagellater 

Dyreflagellater har ingen grønkorn. En del af dem er 

almindelige parasitter hos dyr og mennesker og spiller 

derfor en stor rolle for sundheden. De bedst kendte er 

nok de flagellater, der giver sovesyge hos både dyr og 

mennesker. De overføres af blod-sugende fluer og er 

skyld i tusindvis af mennesker og dyrs sygdom og død. 

Bjørnedyr 

Bjørnedyr er flercellede dyr, der som regel er under 1/2 

mm lange. De lever ofte i det tynde lag af vand, som findes 

på mosser og laver. Men bjørnedyr er også fundet 

flere tusinde meter nede i havet, i varme kilder og andre 

steder, hvor andet liv har svært ved at klare sig. 

Man kender omkring 500 forskellige arter af bjørnedyr. 

Men der findes sikkert mange flere. De fleste er planteædere, 

som suger saft ud af planter. 

Bjørnedyrene er nogle af de dyr, der kan klare de mest 

ekstreme forhold. Mange af dem kan klare stærkere 

varme og hårdere kulde end nogen andre dyr. Hvis vandlaget, 

hvor de lever, tørrer ud, går de i dvale. Den slutter 

først, når der igen kommer vand. Nogle bjørnedyr kan 

klare sig op til 70 år i dvale. Nogle arter kan tåle at blive 

frosset ned til – 200°C og varmet op til 90°C! 

152

Grønalger 

Der findes både grøn-alger, rød-alger og brun-alger. 

Tang, som vokser i havet og ofte skyller op på stranden, 

er rødalger og brunalger. Her skal vi se nærmere 

på grønalgerne, som er den største af alge-grupperne 

og den mest varierede. 

Der findes mindst 7.000 forskellige slags grønalger, og 

de er meget forskellige. De fleste er mikroskopiske og 

encellede. Men der findes også større flercellede grønalger. 

De fleste grønalger er grønne på grund af grønkorn, 

som laver fotosyntese. 

Grønalger findes for det meste i fersk-vand. Men der 

vokser også grønalger på land. Det er grønalger, der kan 

give træer og mure en grøn overflade. Grønalger er ofte 

en del af dobbelt-organismerne, som kaldes for laver. 

Laver 

Laver er dobbeltorganismer. Det vil sige, at de består af 

to organismer, som er helt afhængige af hinanden. 

Laver består af en svamp, der vokser omkring en alge 

og beskytter den. Svampen kan ikke lave fotosyntese 

og kan derfor ikke selv producere sukker. Den får sukker 

fra algen, som den beskytter. 

Dette fællesskab mellem svampen og algen er til fordel 

for dem begge. Sådan et fællesskab kaldes for en symbiose. 

Laver kan se meget forskellige ud. Nogle ligner 

små buske, mens andre ligger som skorper eller skiver 

på sten og træstammer. Laver kan tåle utrolig meget. 

Derfor kan de vokse på steder, hvor ingen andre 

153 


Bæltalge Månesegl 

Tandhjulsalge 

Tre forskellige typer af grønalger som er 

meget almindelige i næringsrigt ferskvand. 

Hvis der er mange nærings-stoffer i vandet, 

kan algerne formere sig så meget, at 

vandet bliver helt grønt. 



stofskifte. Dyrene bruger ikke så meget 

energi, når de sover, og på den måde kan 

de fx klare sig gennem en vinter. 

Dobbelt-organisme: en organisme, der 

består af to forskellige organismer. 


for at svampe, bakterier, planter og dyr 

kan leve og vokse. 

Parasit: snylter. Et dyr, som får sin føde 

fra et andet dyrs krop. Fx bændelormen, 

der lever i tarmen hos dyr og mennesker.


Almindelig kvistlav med buskformet løv. 

Mange steder, og ikke mindst i de skandinaviske 

nåleskove, er træerne dækket af 

mængder af buskformede laver. 

Almindelig væggelav som er en skiveformet 

lav. Den er en af de almindeligste laver 

i Danmark. 

En skorpeformet lav der ligger som en tynd 

skorpe på sten. På afstand kan laven næsten 

ligne et landkort. Derfor har den fået det 

danske navn gulgrøn landkortlav. 

organismer kan klare sig. De kan tåle stærk varme og 

hård kulde. 

Laver er ofte de første organismer, der dukker op på 

nøgne klipper. De danner derfor grundlag for, at 

andre organismer senere kan leve der. Når laverne dør, 

bliver de efterhånden til jord, som andre planter kan 

vokse i. Laver vokser meget langsomt. Mange laver 

vokser nærmest som en cirkel. Derfor måler man 

lavens vækst ved at måle, hvor meget cirklens radius 

vokser. Som regel vokser den kun 0,1-10 mm om året. 

Mange laver er meget følsomme over for luftens indhold 

af forskellige stoffer. Der findes laver, som ikke 

vokser i nærheden af havet, fordi de ikke kan tåle salt. 

På samme måde findes der laver, som ikke kan vokse 

inde i byerne, fordi de ikke kan tåle stofferne i luftforureningen. 

På den måde kan man bruge laver som 

et tegn på, hvor forurenet luften er. 

154

Herunder: 

Her ses tre almindelige laver. De kan alle 

vise noget om luftens indhold af svovl-dioxid. 

Svovldioxid kommer fx fra afbrænding af kul 

og olie på de store el-værker og forurener 

luften. 

De senere år er indholdet af svovldioxid 

i luften blevet mindre. Det betyder, at der 

igen er begyndt at komme flere laver i byerne. 

Laven herunder hedder brun kantskive-lav. 

Den kan tåle en del svovldioxid, 

før den dør. 

Til højre: 

Almindelig vægge-lav er en af de mest 

almindelige laver i Danmark. Den ses ofte på 

sten eller andre faste underlag. Almindelig 

væggelav kan tåle meget svovldioxid i luften, 

før den dør. 

Laver kan sende millioner af små sporer 

ud i luften. Hvis sporerne lander et sted, 

hvor der også er alger, kan sporerne 

udvikle sig til en ny lav. 

155 


Herover: 

Laven herover hedder pudret dugroset-lav. Denne 

lav er følsom overfor svovldioxid. Hvis biologerne 

ikke kan finde pudret dugrosetlav på byens 

træer, kan luften være forurenet med svovldioxid. 

Når biologerne kigger på de laver, der vokser 

i byerne, kan de sige, om luften er forurenet.

NYTTIGE BEGREBER 

A 

Adfærd: den måde et dyr opfører 

sig på. 


ikke har brug for, og derfor 

skiller sig af med.Affaldsstoffer 

kan fx være urin og kuldioxid. 

Alger: mikroskopiske (meget 

meget små) planter, som lever i 

vand. 

Alveoler: nede i lungerne ender 

luften i nogle små blærer. De kaldes 

alveoler. Det er de mindste 

rum med luft i lungerne. De har 

form som små kugler. Det er i 

alveolerne, at ilten trænger fra 

lungerne ud i blodet, og at kuldioxid 

trænger fra blodet ind i lungerne. 

Anal-sex: manden fører sin penis 

op i ende-tarmen. 

Antibiotika: stoffer, der kan slå fx 

bakterier ihjel, og som man fx 

smører på, for at undgå betændelse 

i et sår. 

Anti-stoffer: stoffer, som bekæmper 

bakterier, virus og svampe, der 

gør os syge. 

Art: en gruppe af dyr. Dyr af 

samme art kan få unger med hinanden, 

og ungerne kan formere 

sig. 

Arterier: blod-årer, der fører blod 

fra hjertet ud i kroppen. Kaldes 

også puls-årer. 

Arvelige egenskaber: bestemte 

egenskaber der arves fra forældre. 

Det kan fx være øjenfarve eller 

hårfarve. 

Arveligt materiale: i celle-kernen 

ligger alle gener i en lang streng. 

Den streng kaldes DNA. DNA 

indeholder de egenskaber, som 

kan arves fra forældrene. 

Axon: den kraftige nerve-tråd, 

som sender impulser (små elektriske 

stød) ud fra nerve-cellen. 

B 


organismer, der formerer sig ved 

at dele sig. Nogle bakterier gør os 

syge fx coli-bakterier, der kan give 

opkast og diarré. 

Bi-nyrer: to kirtler som sidder 

ovenpå nyrerne. De laver mange 

hormoner bl.a. adrenalin. Når 

mennesker eller dyr bliver bange, 

bliver der sendt adrenalin ud i 

kroppen. 

Bio-diversitet: de mange forskellige 

slags levende organismer, der findes. 

Biopsi: lille prøve, hvor fx et stykke 

muskel tages ud til undersøgelse. 

Blod-legemer: celler i blodet, der 

har forskellige opgaver. I blodet er 

der bl.a. røde og hvide blodlegemer. 

De røde blodlegemer transporterer 

ilt til cellerne og kuldioxid 

væk fra cellerne. De hvide blodlegemer 

hjælper med at bekæmpe 

sygdomme. 

156 

Blod-årer: er de rør i kroppen, 

som blodet løber i. 

Brinker: vandløbets sider og 

skrænter. 

Bronkier: luft-røret deler sig i 

flere mindre rør nede i lungerne. 

De mindre rør kaldes bronkier. 

Brunst: en tilstand hos dyr, der 

har lyst til at parre sig. 

Bugspyt-kirtel: En kirtel, der sidder 

i maven. Den laver bl.a. bugspyt 

og insulin. Bugspyt nedbryder 

føden i tarmen, så den bliver 

mere tynd. Insulin sørger blandt 

andet for, at der ikke er for meget 

sukker i blodet. 

Bytte: et dyr der bliver jaget og 

ædt af andre dyr. 

Bæredygtig: når mennesker ikke 

bruger mere vand, træ, energi 

eller andre ressourcer, end at de 

næste generationer også kan få 

opfyldt deres behov. 

C 

Celle: alt levende er bygget op af 

celler.Alle celler er omgivet af en 

membran. Inde i cellen ligger kernen, 

hvor arve-anlæg ligger i en 

lang streng, der hedder DNAstrengen. 

Celle-deling: en celle kan dele sig i 

to. Det kaldes celledeling. 

Celle-kerne: en del af cellen. I kernen 

ligger DNA-strengene.

Celle-membran: en hinde, der er 

omkring cellen. 

Celle-slim: væske i en celle, som 

har en slimet konsistens. 

Celle-væg: plante- og bakterie-celler 

har en cellevæg rundt om sig. 

Cellulose: den vigtigste del i cellens 

vægge hos planter. Cellulose 

gør celle-væggen stærk, så den kan 

afstive og beskytte cellen. 

Cilie: små korte fimre-hår. Cilier 

bruges, når små en-cellede dyr 

skal bevæge sig. 

Cyklus: noget, som kommer igen 

efter en periode. Kvinder har en 

cyklus på ca. 28 dage mellem hver 

menstruation. 

D 

Dendritter: de nerve-tråde, som 

modtager impulser til nerve-cellen. 

DNA: der er en celle-kerne i alle 

vores celler. Inde i cellekernen ligger 

alle generne på en lang streng. 

Den streng kaldes DNA. 

Dobbelt-organisme: en organisme, 

der består af to forskellige organismer. 

Lav er fx en dobbeltorganisme. 

Den består af en alge og 

en svamp. 

Domesticering: at ændre dyr og 

planter, så de bliver bedre tilpasset 

livet som husdyr eller nytte-planter. 

Ændringen sker ved at avle på dyr 

og planter, der har de egenskaber, 

man ønsker. 

Druesukker: sukker, som er meget 

let at optage i kroppen. 

Drægtig: når dyr er drægtige, skal 

de have unger. 


stofskifte. Dyrene bruger ikke 

så meget energi, når de sover, og 

på den måde kan de fx klare sig 

gennem en vinter. 

Dyre-plankton: meget små dyr. 

Dyreplankton lever i vandet. De 

kan ses med mikroskop eller lup. 

E 

Elektrisk impuls: en kort elektrisk 

strøm. 

Ensilage: ensilage er græs eller 

andre grønne planter, der er pakket 

i plastic, som er helt lufttæt. 

Der udvikles syre, som holder 

planterne friske. 

Enzymer: er proteiner, som spalter 

eller sammensætter små dele i 

kroppen. Fx spalter enzymer stivelse 

i kartofler til sukker, så kroppen 

lettere kan optage det. 

Epidemi: når mange mennesker på 

samme tid er ramt af den samme 

sygdom. 

Erosion: slid på jord og klipper på 

grund af vand, vind eller is. 

F 

Fare: når en so skal føde, siger 

man, den skal fare. 

157 

Fedt: får man med maden. Der er 

meget energi i fedt. Den energi 

man ikke bruger bliver til fedt i 

kroppen. 

Fimre-hår: små hår på cellerne. 

De kan fjerne snavs. 

Flagel: er en slags hår, der har 

form som en pisk. Den bruges til 

at svømme med. 

Fler-årig plante: en plante, der 

vokser videre fra de samme rødder 

flere år i træk. 

Flugt-syn: øjnene sidder på siden 

af hovedet, så dyret, fx gazellen, 

kan se ud til siderne. Dyret kan se 

et meget stort område. 

Forbrænde: ved forbrænding i 

kroppen omdannes stoffer. Fx 

omdannes sukker til kuldioxid og 

vand samtidig med, at der frigives 

energi. 

Fordøjelses-enzymer: stoffer, der 

nedbryder føden. Det vil sige, at 

enzymerne deler maden i mindre 

dele. 

Forædling: mennesket styrer 

avlen, så bestemte egenskaber hos 

dyr og planter fremmes eller fjernes. 

Egenskaberne kan fx være, at 

koen laver mere mælk, eller at 

hunden får større muskler. 

Foto-syntese: planterne laver 

sukker, når solen skinner på dem. 

Planterne bruger vand og kuldioxid 

til at lave sukker og ilt.

FLERE NYTTIGE BEGREBER 

Frugtbar: at kunne formere sig. 

Frugt-legeme: det sted, hvor svampen 

danner sine sporer. Normalt 

er frugtlegemet den del, man ser 

af svampen ovenover jorden. 

Fysisk gælle: en boble af luft, som 

dyret tager med ned under vandet, 

enten under vingerne eller 

mellem små hår på kroppen. 

Føde-kæde: række af dyr og planter, 

hvor planten ædes af dyr, som 

ædes af andre dyr, der igen ædes 

af andre dyr osv. En fødekæde kan 

være: 

alge ➝ dafnie ➝ skalle ➝ gedde. 

G 

Galde: galden (det samme som 

galde-saft) er en grøn væske, som 

dannes i leveren. Galden deler 

fedt i små kugler, som lettere nedbrydes 

i tarmen. 

Galde-saft: galdesaft eller galde er 

en grøn væske, som dannes i leveren. 

Galden deler fedt i små kugler, 

som lettere nedbrydes i tarmen. 

Gen: et lille stykke af vores arveanlæg. 

Et gen er en kode for et 

protein. 

Gen-bank: sted, hvor man gemmer 

genetisk materiale fra vilde 

planter eller dyr. 

Gen-manipulation: når man ændrer 

i det arvelige materiale (DNA). 

Det kan ske ved at fjerne eller tilføje 

gener. 

Glatte muskler: muskler, som vi 

ikke selv kan styre 

Grøn-korn: små grønne korn i 

plante-cellen. Her sker foto-syntesen. 

Gyde: når fisk lægger æg. 

Gyde-dragt: et særligt udseende, 

som nogle fisk får, når de lægger 

æg/gyder. 

Gylle: afføring og urin fra dyr. 

Gynækologisk undersøgelse: en 

undersøgelse af kvindens underliv. 

Gælle: organer, der kan optage ilt 

fra vandet. Fisk og haletudser har 

fx gæller. 

H 

Hjerte-muskel: hjertet er en stor 

muskel. Når musklerne trækker 

sig sammen, slår hjertet.Vi kan 

ikke selv styre, hvornår hjertet 

skal trække sig sammen. 

Hormon: et stof, der styrer en 

funktion i kroppen. Fx er insulin 

et hormon. Insulin sørger blandt 

andet for, at der ikke er for meget 

sukker i blodet. 

Hud-ånding: at optage ilt gennem 

huden.Vand-dyrene igler og fimreorme 

bruger fx hudånding. 

Husdyr-gødning: urin og afføring 

fra dyr. Gylle er en slags husdyrgødning. 

158 

Hår-kar: de allermindste blod-årer 

i kroppen. De er så små, at der 

kun kan komme ét blod-legeme 

igennem ad gangen. I hårkarene 

afleverer blodet ilt og næring til 

cellerne og fjerner deres affaldsstoffer 

bl.a. kuldioxid. 

I 

Ilt-optagelse: den mængde ilt som 

kroppen kan optage. Iltoptagelsen 

måles pr. minut. En iltoptagelse på 

3 liter pr. minut er almindeligt, når 

man motionerer. 

Immun: når man er immun overfor 

en sygdom, kan man ikke smittes 

med den. 

Inseminere: at overføre sæden 

til hunnen, fx med en lille plasticflaske. 

Det kaldes også kunstig 

befrugtning. 

Inseminør: en der sprøjter sæd 

ind i livmoderen på et dyr. 

J 

Jagt-syn: et syn der er godt til at 

bedømme afstand. Øjnene sidder 

foran på hovedet, så dyret kan se 

det dyr, det skal jage. 

K 

Kastrere: man fjerner testiklerne 

hos hannen. 

Kejser-snit: en fødsel, hvor ungen 

bliver født ved, at der skæres hul i 

morens mave.

Kirtler: er organer, der laver et 

stof. Det kan fx være spyt, mavesaft, 

fedt eller hormoner. 

Kloning: ved kloning laves kunstigt 

en kopi af et dyr eller en plante. 

Dvs. med præcis de samme arvelige 

egenskaber. Det kunstigt skabte 

dyr eller plante kaldes en klon. 

Koagulere: man siger, at blodet 

koagulerer, når det størkner. 

Koloni: gruppe af dyr eller planter 

af samme art, som lever sammen. 

Kondition: hvor god kroppen er 

til at optage ilt fra luften. Jo bedre 

kroppen er til at optage ilt – jo 

bedre er konditionen. 

Konventionelt landbrug: landbrug, 

hvor man gerne må bruge kunstgødning 

og sprøjte-gifte. De fleste 

landbrug er konventionelle landbrug. 

Korset: en slags undertrøje, som 

snøres sammen omkring livet. 

Korsettet støtter og afstiver 

kroppen. Det blev før i tiden 

brugt af kvinder, som gerne ville 

være tynde om livet. 

Kraft-foder: ærter, korn og majs. 

Foder der er meget næring i. 

Krebs-dyr: gruppe af dyr med 

kraftig skal og gæller. Langt de 

fleste krebsdyr lever i vand. 

Krabber, rejer og dafnier er fx 

krebsdyr. 

Kromosomer: en bestemt struktur, 

som DNA har under celle-delingen. 

Indeholder det arvelige materiale. 

Kryb-skytte: et menneske, der 

ulovligt skyder vilde dyr. 

Kræft-celler: celler, der deler sig 

uhæmmet. Sådanne celler giver 

kræft. 

Kuldioxid: luftart, som dannes i 

kroppen, når sukker forbrændes. 

Kuldioxid kaldes også CO 2. 

Kulhydrat: får man med maden. 

For mange kulhydrater kan gemmes 

i leveren eller blive til fedt. 

Sukker er et kulhydrat. 

Kunst-gødning: gødning, der er 

lavet på en fabrik. 

Kvælstof: et vigtigt nærings-stof 

for planter. Dvs. et stof som planterner 

skal have for at vokse. 

Kønnet formering: formering med 

både han og hun. De arvelige egenskaber 

fra han og hun bliver blandet. 

På den måde bliver afkommet 

forskelligt fra forældrene. 

Køns-hormoner: hormoner, som 

er vigtige for udviklingen af kønsorganerne 

og for deres funktion. 

L 

Løbe-afdelingen: den del af svinestalden, 

hvor soen gøres drægtig. 

At løbe en so betyder at gøre 

den drægtig. 

159 

M 

Malt: byg, der er spiret og tørret. 

Malt bruges til at brygge øl. 

Mellemgulv: under lungerne findes 

en stor flad muskel. Den hedder 

mellemgulvet og bruges, når man 

trækker vejret. 

Menstruation: når kvinder bløder 

en gang om måneden. Hvis ægget 

i livmoderen ikke er blevet 

befrugtet, så udstødes det sammen 

med slim-hinden. Ses hos 

mennesket og nogle aber. 

Mikro-organismer: levende væsener 

der er så små, at man kun kan 

se dem i mikroskop. 

Mitokondrie: de små dele af cellen, 

som laver sukker om til vand og 

kuldioxid. Samtidig får organismen 

noget energi. 

Mitose: når celle deler sig, uden at 

de er befrugtet. Fx får vi hele 

tiden ny hud. Det sker ved at cellerne 

deler sig og bliver til flere. 

Modne: når æg i æggestokken 

modner, kan de befrugtes af en 

sæd-celle. 

Muskel-celler: den mindste del af 

en muskel, som kan bevæges. De 

kaldes også muskel-fibre, og kan 

kun ses i forstørrelse. 

Mutation: en tilfældig ændring i 

cellens arve-anlæg – DNA.


N 

Nedbryde: stoffer bliver opløst i 

mindre dele. 

Nedbrydning: en proces, hvor 

stoffer bliver lavet til mindre dele. 

Når fx et træ dør, nedbrydes det 

langsomt til mindre dele, og til 

sidst ender det med at blive til 

jord. 

Nektar: et sødt stof, der dufter 

godt. Planterne udskiller nektar, 

og kan på den måde tiltrække 

smådyr. De små dyr hjælper med 

at bestøve planten. 

Nerve: en nerve leder elektriske 

impulser i kroppen. 

Nerve-celler: nerver, hjernen og 

rygmarven er bygget af nerveceller. 

Ny teknologi: nogle nye meget 

tekniske ting og metoder, som fx 

betyder, man kan forstørre små 

ting endnu mere op. 

Nymfe: et stadium i nogle insekters 

udvikling, hvor de ikke er 

voksne. Insektet udvikler sig fra 

æg til nymfe til voksen. En del 

insekter har denne udvikling og 

lever længe som nymfer i vand. 

Nytte-plante: en plante, vi har 

gavn af. 

Nærings-stoffer: stoffer, der er 

nødvendige for at svampe, bakterier, 

planter og dyr kan leve og vokse. 

O 

Oral-sex: parterne slikker hinandens 

køns-organer. 

Organeller: mange dele i cellen 

har en bestemt funktion og et 

navn. De er cellens organeller. 

Det er fx mitokondrier, celle-kerne, 

grøn-korn og ribosomer. 

Organisk materiale: materiale, der 

er dannet af levende organismer, 

fx dele af planter og dyr. Sukker, 

protein og fedt er organiske materialer. 

Organisme: et levende væsen, fx 

en plante eller et dyr. 

Orne: en hangris. 

P 

Parasit: snylter. Et dyr som får sin 

føde fra et andet dyrs krop. Fx 

bændelormen, der lever i tarmen 

hos dyr og mennesker. 

Penicillin: medicin, der slår bakterier 

ihjel, fx mod betændelse i sår. 

pH-værdi: hvis noget er surt, har 

det en lav pH-værdi. I maven dræbes 

bakterier af en syre med pHværdien 

1.Vand er neutralt med 

en pH-værdi på 7, og meget basiske 

stoffer har en pH-værdi på 14. 

Plantage: område, hvor planter 

dyrkes, for at vi fx kan høste 

deres frugter. Fx dyrkes kaffe og 

kirsebær i plantager. 

Plante-bælte: område, hvor 

bestemte planter vokser. 

160 

Plante-plankton: meget små planter. 

Planteplankton lever frit i vandet 

og kan ses med mikroskop 

eller lup. 

Polio: sygdom, som skyldes poliovirus. 

Sygdommen lammer musklerne 

i kroppen. Polio findes ikke 

mere i Danmark, fordi man vaccinerer 

mod den. 

Pollen: kaldes også for blomsterstøv. 

Pollen er de hanlige kønsceller 

hos blomster. Inde i de små 

pollen-korn ligger der en sædcelle, 

som skal befrugte en ægcelle 

i hunblomsten. 

Protein: proteiner bruges til at 

lave nye celle. Proteiner får man 

med den mad, man spiser og de 

opbygges også i kroppen. Hormoner 

og enzymer er proteiner. 

Protister: navnet på en gruppe 

organismer, som hverken er dyr, 

planter, svampe eller bakterier. 

Tang er fx en protist. 

Prævention: middel, som sørger 

for at sæd-cellen ikke kan befrugte 

kvindens æg. Kondom eller ppille 

er eksempler på prævention. 

Pubertet: den tid, hvor barnet 

bliver til voksen. 

R 

Race: dyr af den samme art, der 

ligner hinanden. Gravhund og 

schæferhund er to forskellige 

racer, men de tilhører begge to 

arten hund.

Radioaktiv stråling: stråler, der kan 

trænge igennem levende væv. 

Radioaktiv stråling udsendes af fx 

uran og plutonium. Kaldes også 

ioniserende stråling. 

Reservat: et område, hvor dyr og 

planter kan være i fred. 

Respiration: kaldes også ånding. 

Ved respiration bruges ilt, der 

dannes kuldioxid og vand, og frigøres 

energi. 

Ribosomer: små mørke korn i cellen. 

De laver proteiner. 

S 

Sanse-nerve: nerve, der sender 

impulser fra fx øjne, ører eller 

hænder til hjernen. 

Selektion: betyder udvælgelse, og 

beskriver de dyr eller planter, 

som pga. bestemte arvelige egenskaber 

er bedst til at overleve og 

formere sig. Egenskaberne kan fx 

være hurtighed, styrke eller bedre 

camouflage. 

Skelet-muskler: de muskler, vi bruger, 

når vi bevæger os. De er hæftet 

til vores knogler.Vi kan selv 

styre skeletmusklerne. 

Skud-spids: spidsen af et skud, og 

det område, hvor planten vokser. 

Smolt: ungerne hos laks og ørred. 

Smoltificere: en ændring fisken 

gennemgår, inden den vandrer væk 

fra vand-løbet. Fx skifter nogle 

ørreder farve fra sølv til brun. 

Snylte: at få næring direkte fra 

andre levende organismer. Fx skovflåten, 

der suger blod fra dyr og 

mennesker eller misteltenen, der 

borer sine rødder ind i træet, som 

det vokser på, og suger dets saft. 

Social: lever mange sammen i 

samfund med en fast struktur. 

Sociale dyr: dyr, som lever sammen 

i et samfund, der er opbygget efter 

en fast struktur. 

Sorter: racer hos planter kaldes 

sorter. Der findes fx mange æblesorter. 

Spore: en celle, som alger, svampe 

og bregner bruger til at sprede sig 

med. Minder lidt om planters frø. 

Sprøjte-gifte: gift der fjerner 

ukrudt, insekter og svampe-sygdomme 

fra planterne. 

Steril: kan ikke formere sig. Hvis 

fx et menneske er sterilt, kan det 

ikke få børn. 

Stivelse: kulhydrat, der er sat sammen 

af mange sukker-molekyler. 

Kartofler, ris og pasta indeholder 

fx meget stivelse. 

Stof-kredsløb: når stoffer som fx 

vand eller kulstof bruges igen og 

igen. 

Stress-hormoner: stoffer, der findes 

i blodet, når et dyr eller menneske 

er stresset. 

Stryg: områder med lavt vand, 

stærk strøm og gruset bund. 

161 

Subtroper: klima-område, som 

findes mellem troperne og de 

tempererede områder. 

Svampe: organismer, som består af 

mikroskopiske svampe-tråde. 

Svulme-legemer: organer i mandens 

penis, som kan fyldes med 

blod. Derved bliver penis større 

og hårdere. 

Svulster: en svulst er en knude i 

kroppen. Sygdomme som kræft og 

syfilis laver knuder i kroppen 

Symbiose: et fællesskab hvor to 

organismer af forskellig art lever 

sammen. Nogle gange har begge 

organismer fordel af at leve sammen.Andre 

gange er det kun den 

ene, der har fordel af det. Et 

eksempel på symbiose er samlivet 

mellem svampe og træer. 

Synapse: er det sted, hvor den 

elektriske impuls overføres fra én 

nerve-celle til en anden. 

T 

Talg-kirtler: kirtler i huden, der 

laver talg, som er et fedt-stof. 

Tavle: en firkantet ramme af træ 

med små sekskantede celler. Her 

lægger bierne deres æg eller gemmer 

deres honning. 

Tempereret: ligger i et klimaområde, 

som findes mellem polarområderne 

og de subtropiske 

områder.


Testosteron: det mandlige kønshormon, 

som dannes i testiklerne. 

Tilpasning: at passe bedst muligt 

til sine omgivelser. 

Tilpasse: at passe bedst muligt til 

sine omgivelser. 

Traché-system (udtales tra-ké): et 

system af en masse tynde rør 

inde i kroppen – disse rør hedder 

trachéer. Når insekterne bevæger 

sig, pumpes der luft ud og ind af 

trachéerne. På den måde får 

insekterne ilt. 

Tropisk: et klima-område omkring 

ækvator. På hver side af det tropiske 

område ligger subtroperne. 

Tør-tid: en periode, hvor det ikke 

regner ret meget. 

U 

U-befrugtet æg: æg, der ikke er 

befrugtet med sæd fra en han. 

Udflåd: væske, der kommer fra 

urin-røret eller skeden. 

U-kønnet formering: formering 

uden befrugtning. 

Ultraviolet lys: meget kort-bølget 

lys, som kan trænge ind i cellen og 

skade DNA’et. 

U-organiske nærings-stoffer: stoffer 

som N(nitrogen), P(fosfor) og 

K(kalium). De er nødvendige for 

at planter kan vokse. 

V 

Vakuole: blære i en celle. Vakuolen 

virker som et lager-rum for forskellige 

stoffer. Det kan fx være 

sukker, som cellen skal bruge til at 

vokse. 

Vener: blod-årer, der fører blodet 

tilbage til hjertet. 

Virus: virus lever og formerer sig i 

cellerne hos dyr og planter og 

gør dem syge. 

Vital-kapacitet: den mængde luft 

man kan udånde, efter man har 

taget en kraftig indånding. Det 

måles i liter luft. 

Y 

Yngel: unger. 

Ø 

Økologisk landbrug: landbrug, 

hvor man kun må bruge gødning 

fra dyr. Man må ikke bruge sprøjtegifte, 

og dyrene skal have god 

plads. 

Østrogen: det kvindelige kønshormon, 

som dannes i æggestokkene. 

Å 

Ådsel: dødt dyr. 

Ådsel-ædere: kød-ædere, som 

lever af dyr, der er døde af sig 

selv, eller af dyr, som er blevet 

dræbt af rovdyr. 

162

TIL LÆREREN 

BIOS Grundbog A – Light er et supplement til original- 

udgaven, og den henvender sig til den usikre læser. 

Gode og effektive læsestrategier er en forudsætning 

for, at eleverne selvstændigt kan læse sig til viden. 

Hvis forudsætningerne ikke er til stede, vil det gå ud 

over forståelsen af det faglige indhold. Alle elever har 

brug for at træne deres læsefærdigheder på fagtekster. 

Denne bog giver den usikre læser mulighed for 

selv at læse fagtekster og dermed få trænet og styrket 

faglige læsekompetencer.Teksterne er bearbejdet 

og tilrettelagt således, at den usikre læser har mulighed 

for at få et større udbytte af biologiundervisningen, 

og samtidig være en del af klassens fælles undervisning. 

De grundlæggende principper for light-udgaven er: 

• at den indholdsmæssigt lever op til de samme trinmål 

som originaludgaven, og eleven dermed ikke 

stilles ringere til afgangsprøverne efter 9. klasse, 

• at den i opbygning og grafisk form er identisk med 

originaludgaven, 

• at der er mulighed for at arbejde med de samme 

eksperimenter og opgaver som de elever, der har 

originaludgaven. 

Teksten i BIOS Grundbog A – Light er læsepædagogisk 

bearbejdet i samarbejde med læsekonsulent Kirsten 

Jakobsen. Det betyder blandt andet, at teksten i gennemsnit 

er beskåret med ca. 25 % i forhold til originaludgaven. 

Ligeledes har teksten lettere sætningskonstruktioner, 

og vanskelige og abstrakte ord er erstattet 

af umiddelbart forståelige og mere konkrete ord. 

Alle forklaringer af relevante fagbegreber er gennem- 

gået, og i nogle tilfælde suppleret med flere eller anderledes 

forklaringer. 

For at lette læsningen er linjeafstanden øget, der er 

dobbelt linjeafstand mellem nye afsnit, og skriften er 

større. De “Nyttige begreber” er markeret med rødt 

i brødteksten, og alle begreberne er samlet som 

opslagsværk bagest i bogen. I vanskelige eller sammensatte 

fagbegreber er der brugt morfemdelingsstreger. 

På www.syntetisktale.dk er det muligt at hente teksten 

fra BIOS Grundbog A – Light , så de elever der har brug 

for det, kan få læst teksten op. 

163

STIKORD 

A 

Adfærd 71 

Adrenalin 86 

Afbrudt samleje 125 

Affaldsstof 95 

Aids 121 

Alveole 82, 105 

Amøbe 150 

Antistof 98 

Art 35 

Arterie 83 

B 

Bagmave 55 

Bakterie 93 

Balancesans 88 

Baobabtræ 31 

Befrugtning 117 

Biavl 68 

Binyre 86 

Biodiversitet 170 

Biologi 4 

Bier 69 

Bistade 70, 72 

Bjørnedyr 152 

Bladmave 54 

Blod 83 

Blodåre 83,103 

Bronkie 105 

Bugspytkirtel 86 

Bums 112 

Byg 61 

Bækørred 17 

C 

Celle 140 

Cellekerne 140 

Cellevæg 141 

Ciliat 151 

D 

Dafnie 21 

Dans 71 

DNA 140, 144 

Dobbeltorganisme 153 

Domesticering 133 

Drøvtygger 53 

Drøvtygning 53, 56 

Dvale 23, 152 

Dyrecelle 142, 143 

Dyreplankton 21 

Dyrevelfærd 51 

Dyreværn 49 

Dyrlæge 56 

Dødt rum 107 

E 

Encellet organisme 148 

Endetarm 93 

Enzym 71, 92 

F 

Fedme 77 

Ferskvand 8 

Flagellat 151 

Flercellet organisme 148 

Flugtsyn 36 

Flydebladsplante 26 

Fordøjelse 53, 54, 91 

Formave 54 

Formering 23 

Forurening 60, 63 

Forædling 136 

Foster 118 

Fotosyntese 27, 141 

Frilandsgris 50 

Fysisk gælle 14 

Føde 11 

Fødekæde 27 

Fødsel 11 

G 

Galde 94 

Genbank 137 

Gepard 34 

Gift 63 

164 

Giraf 34 

Glat muskel 78 

Graviditet 117 

Grib 34 

Græs 32, 33 

Græssteppe 30 

Grønalge 153 

Grønkorn 141 

Gylle 52, 59 

Gælle 14 

Gødning 58 

H 

Haletudse 25 

Havørred 18 

Herpes 121 

Hik 107 

Hiv 121 

Hjerne 84 

Hjerte 79, 83 

Hjertemuskel 79 

Homoseksualitet 116 

Honning 71 

Hormon 85, 112 

Horn 57 

Host 107 

Hud 96 

Hudånding 15 

Hund 134 

Husdyravl 133, 134 

Hvidt blodlegeme 98 

Hypofyse 85 

Hængselled 80 

Hørelse 87 

Høresans 87 

Høreskade 87 

Hår 112 

Hårkar 83 

I 

Iltoptagelse 102, 104 

Iltsvind 60 

Inseminering 46, 56 

Insulin 86 

J 

Jagt 132 

Jagtsyn 36 

Jordsvin 38 

K 

Kantarel 131 

Kerne 140 

Klamydia 120 

Klitoris 115 

Klokkedyr 151 

Kløver 62 

Knogle 80 

Kommunikation 71 

Kondital 102 

Kondom 123 

Konventionelt landbrug 42 

Kraftfoder 55 

Kredsløb 82, 83 

Kromosom 114 

Kropstemperatur 97 

Kugleled 80 

Kunstgødning 58, 59 

Kunstig befrugtning 119 

Kvægavl 53 

Kvægracer 58 

Kvælstof 62 

Kødkvæg 58 

Kønshormon 112 

Kønslæber 114 

Kønsorganer 113, 114 

Kønssygdom 120 

Kønsvorte 120 

L 

Landbrug 42 

Lav 153 

Led 80 

Lever 94 

Lille kredsløb 83 

Lille vandsalamander 23

Livmoder 114 

Luftforurening 154 

Lunge 106 

Lyd 87 

Læderhud 96 

Løve 34 

M 

Majs 61 

Malkning 55 

Malt 61 

Markarbejde 58 

Mave 53, 92 

Mavesyre 92 

Mellemmave 54 

Menstruation 115 

Mitokondrie 140 

Mitose 144 

Muskel 77, 79 

Mutation 144 

Mælk 57 

N 

Naturbeskyttelse 39 

Negl 97 

Nektar 70 

Nerve 84 

Nervesystem 84 

Netmave 54 

Nyre 95 

Næringsfattig sø 19, 20 

Næringsrig sø 19, 20 

Næringsstof 20, 58, 60 

Nød 129 

O 

Orgasme 116 

Overgødskning 59 

Overhud 96 

P 

Padde 23 

Paranød 129 

Penis 113 

Pessar 125 

Planteavl 58 

Plantecelle 141, 142 

Planteædere 34 

Plettet hyæne 34 

Pollen 70 

P-pille 123 

Prævention 122 

Pubertet 110 

Pulsåre 83 

Pupil 89 

R 

Race 133, 136 

Rangorden 57 

Rankegrøde 27 

Raps 62 

Respiration 14, 104 

Ribosom 40 

Rovdyr 34 

Rødt blodlegeme 82 

Rørhat 131 

Rørsump 26 

S 

Salamander 23 

Samleje 116 

Sansecelle 87, 89 

Sanser 87 

Savanne 30 

Selektion 133 

Sikker periode 124 

Skadedyr 63 

Skede 114 

Skelet 80, 81 

Skeletmuskel 77 

Skønhedsidealer 77 

Slimhinde 106 

Smolt 16 

Sociale insekter 36, 70 

Spiral 125 

Sport 102 

Stald 50, 55 

Stave 90 

Store kredsløb 83 

Stress 51, 86 

Strøm 9 

Sukkersyge 86 

Svampe 129 

Svedkirtel 97 

Svineavl 44, 46 

Svineracer 46 

Syfilis 122 

Symbiose 130 

Syn 89 

Synapse 84 

Synssans 89 

Sæd 113 

Sædskifte 64 

Sædudløsning 113 

Søer 19 

Søørred 17 

T 

Talgkirtel 97 

Tappe 89 

Tarmtot 93 

Temperatur 9 

Tempereret græssteppe 31 

Termit 36 

Testikel 113 

Tilpasning 8, 10, 18 

Tolvfingertarm 92 

Trachésystem 13 

Tranebær 128 

Trilling 118 

Truet dyr 135 

Træning 103 

Trøffel 131 

Turisme 39 

Tvilling 118 

Tværstribet muskel 77 

Tyktarm 93 

Tyndtarm 92 

Tøffeldyr 151 

165 

U 

Ukrudt 63 

Underhud 96 

Urin 95 

Urokse 53 

V 

Vaccination 99 

Vakuole 150 

Vandplanter 18 

Varroamide 73 

Vene 83 

Venepumpe 83 

Vildsvin 44 

Vom 54 

Væksthormon 85 

Vårfluelarve 10, 12 

Æ 

Æggeleder 114 

Æggestok 114 

Ægløsning 115 

Ø 

Øje 89 

Økologisk landbrug 43, 59 

Økosystem 21 

Øre 87 

Ørred 16 

Å 

Ådselæder 35 

Ånderør 13 

Ånding 13, 82, 104

LITTERATUR 

FERSKVAND 

Danske salamandre, Jørgen Liljensøe, Branner og Koch 

De ferske vande, Frank Jensen, Natur og Museum 

De strømmende vande, Kaj Sand-Jensen, Gad 

Dyr på stribe: Frøer og tudser, Hans Erik Berthelsen, 

Gyldendal 

Dyr på stribe: Laks og ørred, Peter og Birgitte Bering, 

Gyldendal 

Små dyr i sø og å, Olsen, Sunesen og Pedersen,Gad 

Vandløbene i Danmark, Bent Lauge Madsen, 

Miljøministeriet og Gad 


Elefanter, vor vilde verden, Karen Dudley, Flachs 

Savannen, økosystemer,Tommy Dybbro, Gyldendal 

Vi lever af græs, Casto Fagerberg, Gyldendal 

LANDBRUG 

Etik og dyr, behandler vi dyrene godt nok? Anton 

Fiandbo Petersen, Borgen 

Fra urokse til kødfabrik, John Larsson, Skarv 

Griseliv og svinekød, Dorthe Andersen og Ulla 

Didriksen, Danske Slagterier og Skoletjenesten ZOO 

København 

Markplanter, Ole Høst og Palle Bregenhøj, Gyldendals 

grønne håndbøger 

Vi bor på en gård med grise, Landbrugsrådet 

Vi bor på en gård med køer, Landbrugsrådet 

Vi bor på en gård med økologisk landbrug, 

Landbrugsrådet 

Økologisk landbrug – gulerødder og grønne grise, 

Maria Bukhave, Gyldendal 

BIAVL 

Biavl, Johannesson og Karlsson, Høst & Søn 

Biavl til husbehov, Bill Scott, Skarv 

Blomster og bier, Jens Mogens Olesen, Skarv 

Vores forunderlige verden – bier,Angels Julivet, Borgen 

KROPPEN 

Anatomisk atlas, Uffe Kirk, Dansk Røde Kors 

Den forunderlige krop, Dietrichs, Hurlen og Toverud, 

Dafolo 

166 

Vores krop – skelettet og musklerne, Caroll Ballard, 

Flachs 

Vores krop – hjernen og nervesystemet, Steve Parker, 

Flachs 

Vores krop – lungerne og åndedrætssystemet, Steve 

Parker, Flachs 

MOTION 

Der er sport i fysik, Henning Henriksen, Gyldendal 

Gyldendals løbebog,Thomas Larsen, Gyldendal 

Hvordan påvirker motion mig? Judy Sadgrove, Flachs 

Krop og motion,Terje Nordberg, Hjerteforeningen 

Politikens løbebog,Terje Nordberg, Politikens Forlag 

SEX OG SAMLIV 

Hvad sker der dernede? Karen Gravelle, Klematis 

Kys og kram– en ordbog fra voksne til børn om kærlighed 

og sex, May Engvall, Carlsen 

Kys og Bolle – om følelser, kærlighed og sex, Janne 

Hejgaard,Alinea 

Mig og sex og dig, Janne Hejgaard, Modtryk 


Afsted efter det spiselige i naturen, Niels Ejbye-Ernst, 

De danske gymnastik- og idrætsforeninger 

Den gamle jagtbog, Biermann og Oderfeldt,Askholms 

Forlag 

Naturens vilde gaver, Richardt Mabey, Borgen 

Nordens svampe, Morten Lange, Gad 

Svampe – fra mark og skov til køkken,Thomas Læssøe 

og Anna Del Conte, Gad 

Politikens jagtbog, Politikens Forlag 


Cellen – livets byggesten, Sven Kaulberg, Haase og Søn 


Bakteriebogen, Bergqvist og Lundberg, Forum 

Hvirvelløse dyr, Lauritz Sømme, Gad 

Mikroorganismerne omkring os,T. Vincents Nissen, 

Haase og Søn 

Mikroskopiske dyr og planter,Aksle Øye, Gyldendal 

Nyttige mikroorganismer, Robert Snedden, Flachs

FOTOLISTE 

Forside Foci Image Library 

S. 6-7 Nature eyes · Lars D. Bruun 

S. 9 NHPA · LUT 

S. 13 Biofoto · Scanpix · Gerth Hansen 

S. 14 begge. Foci Image Library · Claude 

Nuridsany & Marie Perennou · SPL 

S. 15 1. Biofoto · Scanpix · Lars Geil 

2. Foci Image Library · Eric Grave · SPL 

3. Naturfotograferna · Ola Jennersten 

S. 16 Peter W. Henriksen · Limno Consult 

S. 17 Steen Larsen 

S. 18 øv.Thomas Bach Piekut 

ned. Bert Wiklund 

S. 22 Foci Image Library · Holt Studios · 

Nigel Catlin 

S. 24 Biofoto · Scanpix · Gerth Hansen 

S. 25 øv. Foci Image Library · Dr. Jeremy 

Burgess · SPL 

midt. Biofoto · Scanpix 

ned. Foci Image Library · Stock 

Photography 

S. 26 øv.Thomas Bach Piekut 

1. Foci Image Library · Holt Studios 

2 og 3. Biofoto · Scanpix · Jesper 

Plambech 

S. 27 Foci Image Library 

S. 28 Gyldendals Billedbibliotek 

S. 29 Det Kongelige Bibliotek 

S. 30 Scanpix · Kai Halberg 

S. 31 Scanpix · Minden 

S. 32 Scanpix · Fulvio Roiter · Corbis 

S. 34 1. Scanpix · Corbis 

2. Scanpix · Dieter Betz 

S. 35 Scanpix · Dieter Betz 

S. 37 Scanpix 

S. 38 Scanpix · Age 

S. 39 Scanpix · Staffan Widstrand · Corbis · 

RM 

S. 40-41 Bert Wiklund 

S. 41 Biofoto · Scanpix · Hans Meinecke 

S. 43 1. Foci Image Library · Holt Studios · 

Nigel Cattlin 

2: Biofoto · Scanpix · Leif Schack- 

Nielsen 

S. 45 Scanpix · Corbis · Erik & David 

Hosking · RM 

S. 46 alle: Biofoto · Scanpix · Leif Schack- 

Nielsen 

S. 47 øv. Polfoto · Erik Kragh 

ned. Chilifoto · Claus Haagensen 

S. 48 Foci Image Library · Bill Barksdale · 

Agestock · SPL 

S. 49 øv. Chilifoto · Claus Haagensen 

ned. Scanpix · Leif Schack-Nielsen 

S. 50 begge: Chilifoto · Claus Haagensen 

S. 51 Biofoto · Scanpix 

S. 52 AP · Polfoto 


S. 55 begge: Biofoto · Scanpix · Elvig Hansen 

S. 56 begge: Foci Image Library 


S. 58 1. Foci Image Library · Ole Laasby 

2. Foci Image Library 

S. 61 Chilifoto · Claus Haagensen 

S. 62 1. Scanpix · Morten Rasmussen 

2. Foci Image Library · Steen Karup 

S. 63 Foci Image Library · Knud Nielsen 

S. 64 1. Foci Image Library · Holt Studios · 

Nigel Cattlin 

2. Scanpix · Johnny Madsen 

S. 66 Biofoto · Scanpix · Jens Kirkeby 

S. 67 Digital Vision 

S. 70 Biofoto · Scanpix · Kjeld Olesen 

S. 72 1. Biofoto · Scanpix · Eigil Holm 

2. Scanpix · Johnny Madsen 

S. 73 Biofoto · Scanpix · Jesper Plambech 

S. 75 Scanpix · Corbis 

S. 76 fra oven: Scanpix Danmark, Det kgl. 

Bibliotek, Polfoto · PressNet NP, Polfoto 

· FDB Photo, Polfoto · Top foto 

S. 78 Foci Image Library · Quest · SPL 

S. 87 Foci Image Library · Super Stock 

S. 93 Foci Image Library · SPL 

S. 98 Foci Image Library · Juergen Berger · 

Max Planck Institute · SPL 

S. 99 Foci Image Libary · Saturn Stills · SPL 

S. 100 øv. Polfoto · Morten Langkilde 

ned. Polfoto · Claus Lunde 

S. 101 øv. Foci Image Library 

ned. Foci Image Library · Superstock 

S. 103 begge: Jesper L.Andersen · 

Rigshospitalet 

S. 108 Polfoto · nonstock 

S. 109 Polfoto · nonstock 

S. 112 Polfoto · Nonstock · Jeremy Michael 

Weiss 

S. 114 Foci Image Library · cmeag-Lyon-1, ISM 

· SPL 

S. 115 Foci Image Library · Dr. G. Moscoso · 

SPL 


S. 122 Polfoto · Jesper Strudshom 

S. 123-7 Søren Lundberg 

S. 128 Scanpix · Dieter Betz 

S. 129 øv. Scanpix · Jens Kirkeby 

ned. Foci Image Library · Holt Studios 

International (Silvestre Silva) 

S. 130 Naturfotograferna · Patrick 

Leonardsson 

S. 131 1. Scanpix · Owen Franken · Corbis 

2. Bert Wiklund 

S. 132 Michael Sand 

S. 133 Scanpix · Leif Schack-Nielsen 

167 

S. 134 1. Biofoto · Scanpix · Ulla Koustrup 

2. Scanpix · Macduff Everton · Corbis 

3 og 4. Foci Image Library · Hans 

Reinhard · OKAPIA 

S. 135 Photo Disc 

S. 136 1. Scanpix · Reuters 

2. Olav Vibild 

S. 137 tv. Botanic Gardens Conservation 

International 

1 og 2. Stig Benzon 

S. 138 tv. Foci image Library · Professors P. 

Motta & T. Naturo · SPL 

th. Foci image Library · John Durham · 

SPL 

S. 139 begge: Photo Disc 

S. 141 1. Foci Image Library · cnri · SPL 

2. Biofoto · Scanpix · Lars Gejl 

S. 142 Foci Image Library · Dr. Kari Lounatmaa 


S. 145 Henny Rasmussen · Danmarks 

Jordbundsforskning 

S. 146 Foci Image Library · Dr. Jeremy Burgess 


S. 147 Biofoto · Scanpix 

S. 149 alle: Gyldendals billedbibliotek undtagen 

nr. 2 foroven th.: Biofoto · Scanpix · 

Axel Øye, i midten tv.: Biofoto · Scanpix 

· Anders Tvevad og nederst tv.: 

Biofoto · Scanpix · Jens Meulengracht- 

Madsen 

S. 150 Foci Image Library · Astrid & Hans- 

Frieder Michler · SPL 

S. 151 begge. Biofoto · Scanpix · Axel Øye 

S. 152 1. Biofoto · Scanpix · Axel Øye 

2. Foci Image Library · Sinclair 

Stammers · SPL 

ned. th. Foci Image Library · Andrew 

Syred · SPL 

S. 153 alle: Biofoto · Scanpix · Axel Øye 

S. 154 1 og 2. Biofoto · Scanpix · Niels 

Westergaard Knudsen · 

3. Foci Image Library · Martin Bond · 

SPL 

Bagside Fra venstre til højre: 

Polfoto · Nonstock · Patryce Bak 

Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen 

Foci Image Library

Biologisystemet BIOS Grundbog A – Light 

2. udgave, 1. oplag 2009 

© 2009 Gyldendalske Boghandel, 

Nordisk Forlag A/S, København 

Forlagsredaktion: Mette Line Bo Poulsen 

og Trine Juhler Vinther 

Læsekonsulent: Kirsten Jakobsen 

Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler 

Tegninger:Theis Andersen 

Tryk: Korotan, Slovenien, 2009 

ISBN: 978-87-0208175-6 

Kopiering fra denne bog må kun finde 

sted på institutioner, der har indgået 

aftale med Copy-Dan, og kun inden for 

de i aftalen nævnte rammer. 

www.gyldendal.dk/uddannelse

BIOLOGISY STEMET BIOS · GR UNDBOG A · LIGHT - Syntetisk tale

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?