Kosmos - Syntetisk tale

KOSMOS 

GRUNDBOG B 

ERIK BOTH 

HENNING HENRIKSEN

Indhold 

Sol, Måne og stjerner · 6 

Himlen er over os · 8 

Solsystemet · 12 

Jorden og Månen · 16 

Formørkelser og tidevand · 20 

Cafe Kosmos: Truslen fra rummet · 24 

Magnetisme · 28 

Magneter · 30 

Magneter og elektrisk strøm · 35 

Anvendelse af magnetisme · 40 

Målemetoder i fysik · 43 

Cafe Kosmos: Hjertestarteren · 46 

Energi · 50 

Energiens mange former · 52 

Energibevarelse og varme · 55 

Energi i samfundet · 58 

Energiforbrug · 61 

Cafe Kosmos: Krop og energi · 64 

Lyd og lys · 68 

Lyd · 70 

Lys · 74 

Anvendelser af “lys” · 79 

Anvendelser af “lyd” · 83 

Cafe Kosmos: Alle regnbuens farver · 86

e 

5 P 

33 As 

16 S 

34 Se 

T k = –3 

d = 2,95 g/L 

2 Arsen 

8 

18 

4 

T : sublimerer 

14 °C 

m3 2 Selen 

8 

18 

5 

T = 221 °C 

s 

T = 685 °C 

k 

d = 4,79 g/cm 3 

sphor 

T = 44,2 °C 

s 

T = 280 °C 

k 

d = 2,34 g/cm 

Tellur 

3 

2 Sv 

8 

5 

T = 119 °C 

s 

T = 445 °C 

k 

d = 2,07 g/cm 3 

g/L 

Te 

2 Brom 

8 

18 

6 

T = –7,2 °C 

s 

T = 58,8 °C 

k 

d = 3,12 g/cm 3 

35 Br 

2 Iod 

8 

18 

18 

T = 114 °C 

s 

184 °C 

/cm 3 

18 

18 

7 

53 I 

2 K 

8 

18 

7 

T = –157 °C 

s 

T = –153 °C 

k 

d = 3,48 g/L 

36 Kr 

2 

8 

Xenon 

54 Xe 

T s = –11 

T k = – 

d = 

2 

Luft · 90 

Nitrogen og oxygen · 92 

Carbondioxid, CO 2 · 96 

Hydrogen · 99 

Ædelgasserne og kemisk binding · 102 

Cafe Kosmos: Kan kæmpeinsekterne komme igen? · 106 

Metaller og ioner · 110 

Metaller og legeringer · 112 

Metalteknologi · 116 

Ioner · 120 

Metallerne – udvinding og genbrug · 124 

Cafe Kosmos: Guld til nytte og til pynt · 128 

Syrer og baser · 132 

Syrer og baser · 134 

Syrer, pH og neutralisation · 138 

Katalysatorer og enzymer · 142 

Farlige stoffer · 145 

Cafe Kosmos: Syre i maven · 148 

Global miljøkemi · 152 

Fossile brændstoffer og biogas · 154 

Carbon-kredsløbet · 158 

Luftforurening og ozon · 162 

Drivhuseffekt og klimaændringer · 166 

Cafe Kosmos: Graffiti på himlen · 170 

Stikord · 174 

Litteratur · 176 

Fotoliste · 177 

Det periodiske system · 178

Forord 

Fra kaos til KOSMOS 

Naturvidenskabelig forskning drejer sig om at forstå verden. 

Ved at undersøge naturen får forskerne viden fx om opbygning 

af Solsystemet, om jordmagnetismen, om stoffets mindste 

bestanddele og om kemiske processer. Denne viden gør 

det muligt at forudsige, hvad der vil ske i bestemte situationer, 

der spænder så vidt som forudsigelser af tidspunktet for 

kommende solformørkelser og produkterne ved nye kemiske 

processer. Ved at lave eksperimenter spørger forskerne naturen. 

Og naturen giver et svar, der kan anvendes bl.a. til gavn 

for samfundet. 

I den anden bog i fysik- og kemisystemet KOSMOS er der 

både traditionelle og mere moderne emner. I fysik lærer man 

bl.a. om lyd og lys, om elektriske og magnetiske kræfter og om 

energi. I kemi lærer man om de kemiske stoffer i luften, om 

metallerne og om syrer og baser. Globale miljøproblemer 

behandles med dagsaktuelle emner som klimaændringer, forureningsbekæmpelse, 

genbrug og en bæredygtig energiforsyning. 

Astronomien behandler Universets og Solsystemets 

opbygning. I astronomi sættes vores tilværelse i perspektiv ved 

at betragte hændelser med en tidshorisont, der er langt, langt 

større end et menneskeliv. Samlet dækker kapitlerne de krav, 

der stilles til undervisningen i fysik/kemi. 

Cafe Kosmos artiklen i kapitel 2, Hjertestarteren er skrevet af 

overlæge, dr.med. Steffen Helqvist, Rigshospitalet. 

Fysik- og kemisystemet KOSMOS har en hjemmeside, 

www.kosmos.gyldendal.dk, med et væld af digitale ressourcer. 

Hjemmesiden indeholder bl.a. videoer af grundbogens eksperimenter, 

animationer, illustrationer og opgaver, der støtter 

undervisningen i fysik/kemi. 

4

Sådan bruges bogen 

Appetitvækker 

Hvert kapitel indledes med en appetitvækker, 

hvor I kan læse en kort tekst om emnet. I appetitvækkeren 

findes også en række spørgsmål, der 

besvares i kapitlet. 

Grundbogens tekst 

I kan læse hvert kapitel som en sammenhængende 

tekst. På den måde kommer I gennem emnet 

på en overskuelig måde. I kan også vælge at bruge 

bogen som opslagsbog, efterhånden som I laver 

øvelser og eksperimenter. 

Nyttige oplysninger og sidehistorier 

Mange steder i bogen er der oversigter med forklaringer 

over de faglige ord, der bruges. Der er 

også små historier om fx opfindelser, videnskabsmænd 

eller moderne forskning. 

Eksperimenter og andre aktiviteter 

I kopimappen findes mange forskellige øvelser til 

hvert kapitel. I grundbogen findes også vejledninger 

til eksperimenter, som klassen kan lave 

sammen. Efter mange afsnit er der en lille rød trekant 

med en henvisning til øvelser, der passer til 

netop dette sted i teksten. 

Ikonet fortæller, at der er video af ekspe- 

 

rimentet på www.kosmos.gyldendal.dk, 

hvis skolen har købt abonnement. Videoen 

giver mulighed for eleverne til at se 

eksperimentet igen. 

5 

Cafe Kosmos 

Cafe Kosmos er artikler om forskellige emner inden 

for fysik, kemi og astronomi. Her kan I finde ny 

viden især om praktiske anvendelser af naturvidenskaben. 

I denne bog fortæller Cafe Kosmos om så 

forskellige emner som hjertestartere, guld og forurening 

fra jetfly. 

Det ved du nu 

Til sidst i hvert kapitel findes en oversigt over, 

hvad I nu ved efter at have læst kapitlet. 

Prøv dig selv 

Når I skal finde ud af, hvor meget I har lært, kan 

I bruge siden ‘Prøv dig selv…’. Ved at svare på 

spørgsmålene og arbejde med udfordringerne bliver 

det tydeligt, hvor meget I har lært. 

God fornøjelse med KOSMOS. 

Erik Both · Henning Henriksen

Sol, Måne

og stjerner 

HIMLEN OVER OS 

SOLSYSTEMET 

JORDEN OG MÅNEN 

FORMØRKELSER OG TIDEVAND 

CAFE KOSMOS: TRUSLEN FRA RUMMET 

I gamle dage kunne man ikke forstå, hvorfor Solen en sjælden 

gang formørkedes, så det blev mørkt et par minutter midt på 

dagen. Man kunne heller ikke forstå, hvorfor Månen skiftede 

form, og hvorfor alle stjerner bevægede sig i cirkelbaner omkring 

Nordstjernen. Nu kan alt dette forklares. 

Kapitlet beskriver vores plads i Solsystemet og i Universet. 

Kapitlet fortæller om Solen, om Månens faser og om stjernernes 

bevægelse. Tidevand, sol- og måneformørkelser forklares. 

Men kapitlet stiller også spørgsmål. Er der langt borte planeter 

som vores egen jordklode? Kan Jorden blive ramt af et stort 

himmellegeme? 

Hvad er et stjerneskud? 

Hvordan kan man finde ud af, at Jorden er rund? 

Hvad er et stjernebillede? 

Hvad er en meteor? 

Hvorfor er der tidevand? 

7

SOL, MÅNE OG STJERNER 

På billedet af nattehimlen har kameraet 

været åbent i fire timer. Stjernerne bevæger 

sig rundt i cirkelbuer, der alle har samme 

centrum Dette centrum ligger meget tæt 

ved Nordstjernen. Hvis stjernerne var synlige 

om dagen, ville man se, at hele turen rundt 

i cirklen tager et døgn. 

Himlen over os 

Kigger man om natten op mod himlen, kan man uden kikkert 

se mere end tusind lysende prikker. Er Månen ikke fremme, 

og har man været længe ude, så øjnene er vænnet til mørket, 

kan man se endnu flere. Om vinteren over to tusind stjerner. 

Men med gode kikkerter bliver det tal langt, langt større. I hele 

Universet er der så mange stjerner, at deres antal skal skrives 

som et tal med omkring 20 cifre! 

Stjernernes bevægelse 

Om natten kan man se, at stjernerne bevæger sig i cirkler på 

himlen. Om dagen bevæger Solen sig på samme måde. Solen 

er nemlig også en stjerne. Den er bare tættere på os. Der findes 

milliarder af stjerner, der er helt som “vores” sol. 

I meget gamle dage mente man, at Solen og stjernerne 

bevægede sig rundt om Jorden. Man troede, at det var højere 

magter, der styrede deres bevægelse. I dag ved vi, at bevægelsen 

hen over himlen skyldes, at Jorden drejer omkring sig selv. 

Solen og stjernerne flytter sig ikke. Det ser bare ud, som om 

de flytter sig. 

Her fra Jorden ser det ud, som om stjernerne bevæger sig i 

en cirkelbevægelse med centrum ved Nordstjernen. Det skyldes, 

at Jorden drejer om en akse, der går gennem Nord- og 

Sydpolen. Og Nordstjernen ligger på denne akse. 

En tur hele vejen rundt i cirklen varer et døgn, fordi en hel 

omdrejning af Jorden varer et døgn. Nordstjernen flytter sig 

ikke, men alle andre stjerner bevæger sig. Står man på 

Nordpolen, vil Nordstjernen stå lige over hovedet. Man siger, 

at Nordstjernen her står i zenit. Det punkt på himmelkuglen, 

der er lodret over et bestemt sted, kaldes nemlig zenit. 

Jorden roterer 

En tur rundt om Jorden ved Ækvator er på 40 000 km. På et 

døgn har en person på Ækvator altså flyttet sig 40 000 km. 

Farten er derfor næsten 1700 km/t. Det er dobbelt så hurtigt, 

som et jetfly bevæger sig. Her i Danmark er farten lavere, 

omkring 950 km/t. Drejer du på en globus, vil du opdage, 

hvorfor vi her i Danmark ikke bevæger os så hurtigt som folk 

ved Ækvator. 

8

Æ K V AT O R 

Altair 

SVANEN 

Vega 

Deneb 

Arcturus 

ANDROMEDA 

M31 

CASSIOPEIA 

Capella 

Nordstjernen 

LILLE BJØRN 

Castor 

STORE BJØRN 

(KARLSVOGNEN) 

LØVEN 

E K L I P T I K A 

Regulus 

Det er underligt at forestille sig, at Jorden roterer, uden at 

vi mærker den høje fart. Kører man i en bil med konstant fart, 

mærker man heller ikke, hvor hurtigt der køres. Man kan kun 

mærke ændringer i farten. I gamle dage kunne man ikke forestille 

sig, at man kunne bevæge sig så hurtigt uden at mærke 

det. Derfor troede man, at det var Solen og stjernerne, der flyttede 

sig. 

Stjernebilleder 

Kigger man op på himlen, ser stjernerne ud til at sidde i et fast 

mønster. Afstandene mellem stjernerne ændrer sig ikke. Derfor 

kaldes stjernerne også fiksstjerner. Det betyder faste stjerner, 

der ikke ændrer deres plads i forhold til de andre stjerner. 

Grupper af kraftigt lysende stjerner, der ligger tæt ved hinanden, 

har fået navne efter især dyr. Men fantasien skal være 

Aldebaran 

Bellatrix 

Pollux 

9 

ORION 

Betelgeuze 

TVILLINGERNE 

Procyon 

Rigel 

Astrologi 


Stjernene på den 

nordlige halvkulge 

Stjernekortet viser himlen, 

med Nordstjernen i centrum. 

Karlsvognen, Orion og 

Cassiopeia er de mest kendt 

stjernebilleder. De er også 

de nemmeste at finde. Det 

tågede bånd er Mælkevejen. 

Det er en såkaldt galakse. 

Dette navn stammer fra det 

græske ord for mælk. 

Mælkevejen kan nemlig 

med god fantasi ligne spildt 

mælk. 

I gamle dage troede man, at Solens og 

planeternes bevægelse havde betydning for 

hændelser her på Jorden. Det blev kaldt 

astrologi. Der findes stadig overtroiske 

mennesker, der mener, at det stjernebillede, 

der var lige bag Solen, det øjeblik de blev 

født, har betydning for, hvad der sker dem 

senere i livet. Astrologernes 12 ”stjernetegn” 

er navnene på de stjernebilleder, 

der for 2000 år siden var bag Solen i årets 

12 måneder.


Et lysår 

Astronomerne benytter en særlig enhed 

for længde, nemlig et lysår. Det er den 

strækning, lyset bevæger sig på et år. 

1 lysår er 9 460 000 000 000 km eller 

9,46 · 1012 km. 

Afstanden til Månen er lille i denne enhed. 

Kun 4 · 10 –8 lysår eller 0,00000004 lysår. 

Det kan også skrives som 1,3 lyssekund. 

En laserstråle fra Jorden er altså 1,3 sekund 

om at nå op til Månen. 

Afstanden til den nærmeste stjerne er 

4,3 lysår. Med moderne teleskoper kan man 

se ud til stjernetåger, der ligger 13 milliarder 

lysår væk. Det er ca. 

120 000 000 000 000 000 000 000 000 m. 

Universet er meget stort. 

Mælkevejen 

Om vinteren kan man på klare nætter se 

et tåget bånd strække sig hen over himlen. 

Det er Mælkevejen, en samling af flere 

milliarder stjerner. Vores sol er blot en af 

Mælkevejens mange stjerner. Fordi alle stjerner 

i Mælkevejen ligger i et fladt område, 

ses Mælkevejen som et bånd på himlen. 

Det er helt på samme måde som det “flade 

solsystem”. Billedet viser en fjern galakse. 

Sådan ville Mælkevejen se ud, hvis man 

så på den fra en anden galakse langt borte 

i Universet. 

god, hvis man på himlen skal finde en lille bjørn, en svane eller 

en løve, som er nogle af de dyr, der har givet navn til stjernebilleder. 

I Danmark kan man se godt 60 stjernebilleder. Mest 

kendt er Karlsvognen, der er en del af Store Bjørn. Andre kendte 

stjernebilleder er Cassiopeia og Orion. 

Der er meget langt ud til stjernerne. Fra de nærmeste stjerner 

har lyset været mere end fire år undervejs til os. Fra de fjerneste 

synlige stjerner har turen varet omkring tusind år. Det er 

altså “lys fra gamle dage”, der stråler ned til os på en vinternat. 

Vi ser ikke disse stjerner, som de ser ud i dag, men som de var 

for tusind år siden. 

Lyset fra stjernerne bevæger sig hurtigt. I Kosmos Grundbog 

A blev fortalt, at lyset bevæger sig med farten 300 000 km/s. 

Kunne man sende en lysstråle rundt om Jorden, ville strålen 

kunne nå mere end syv gange rundt på bare et sekund. 

Kopiark 1.1 og 1.2 

Planeternes bevægelse 

Fiksstjernerne sidder på faste pladser på himlen. Fotograferer 

man himlen med et par dages mellemrum, vil man opdage, at 

nogle lysende prikker ikke sidder på faste pladser. Det er planeterne. 

Ordet planet betyder vandrestjerne. Planeterne lyser, 

fordi Solen skinner på dem. 

Planeterne flytter sig med forskellig fart på himlen. De fjerneste 

planeter bevæger sig kun langsomt i forhold til stjernerne. 

Alle syv planeter ser ud til at bevæge sig næsten i samme bane på 

himlen. Det skyldes, at Solsystemet er næsten helt “fladt”. 

Solen sidder i midten af Solsystemet, og alle planeter bevæger 

sig rundt om Solen i baner, der er ellipser. En ellipse er en 

fladtrykt cirkel. Alle planeter ligger i et fladt område, dvs. i 

samme plan. Den kaldes ekliptika. 

Jordens bevægelse 

Jorden er også en planet. Den bevæger sig derfor i samme plan 

som de andre planeter. Set fra Jorden bevæger Solen sig også 

rundt i ekliptika. Den tur varer nøjagtig et år. 

Man kan naturligvis ikke se stjernerne, mens Solen er på 

himlen. Solens lys er for kraftigt. Men kender man både stjernekortet 

og Solens bevægelse om dagen, kan man ud fra nattehimlen 

beregne Solens position i ekliptika. Så kan astrono- 

10

EKSPERIMENT 

merne helt præcist bestemme det stjernebillede, der ligger lige 

bag Solen. 

Vores sol ligger i udkanten af Mælkevejen, og de stjerner, 

der kan ses på himlen, er andre sole, der ligger tæt ved os i 

Mælkevejen. De ligger i det flade område, men lidt ”over eller 

under” Solen. Når man kigger på langs ind i Mælkevejen, ses 

mange stjerner. De danner det tågede bånd på himlen. 

En galakse er en samling af mange stjerner. Mælkevejen er 

det danske ord for “vores” galakse. Der findes milliarder af 

galakser. De nærmeste af dem kan ses med en almindelig kikkert, 

men de fjerneste kan kun ses med et stort teleskop. Fra 

nogle galakser har lyset været 13 milliarder år om at nå frem 

til os. Det er længe siden, for Solen og Jorden blev først dannet 

for 4,5 milliarder år siden. 

Kopiark 1.3 

11 

Tegn en planetbane 

Nyttige oplysninger 


Planeterne bevæger sig ikke i cirkelbaner, men 

følger ellipser, der er fladtrykte cirkelbaner. 

Tegn planetbaner på gulvet i klassen eller i 

skolegården. Benyt en snor, hvis ender er bundet 

sammen. Snoren lægges stramt rundt om to 

faste punkter. Det kan være to pinde, der holdes 

fast. Når et stykke kridt anbringes ved snoren, 

så de to dele af snoren er stramme, kan man 

tegne en ellipse. 

Hvis snorens samlede længde er 6,0 m, og afstandene 

mellem pindene er 10,0 cm, får ellipsen 

form som Jordens bane. Solen befinder sig ved 

den ene af pindene. Jorden har her størrelse som 

en lille appelsin. Skal man vise Mars’ bane, skal 

snoren være 9,0 m og afstanden mellem pindene 

84 cm. Mars’ bane er mere fladtrykt end Jordens. 

Man skal have et godt øjemål for at se, at 

banerne for Jorden og Mars ikke er cirkler. 

Måler man banens diameter forskellige steder, 

vil man opdage, at der ikke er tale om en cirkel. 

Hvis snorlængden er 6,0 m og afstanden mellem 

pindene er 2,7 m, får man en ellipse i stil med 

den bane en komet (se side 14) vil følge. 

Solen er en stjerne blandt milliarder af 

andre i Mælkevejen. 

På nattehimlen er der fiksstjerner. De sidder 

i et fast mønster, de såkaldte stjernebilleder. 

Mælkevejen, der ses som et tåget bånd på 

himlen, består af milliarder af stjerner. Solen 

ligger i udkanten af Mælkevejen. 

Planeter er himmellegemer, der bevæger sig 

rundt om Solen i ellipseformede baner. 

Planeterne flytter sig på nattehimlen tæt på 

en linje, der kaldes ekliptika.


I en brintbombe sker der samme proces som 

i Solens indre. Hydrogen omdannes til helium. 

I kemiske processer forsvinder grundstofferne 

ikke. Men er temperaturen meget høj, kan der 

foregå processer, hvor to atomkerner smelter 

sammen, og danner et nyt grundstof. Samtidig 

udvikles der megen energi i form af varme. 

Solsystemet 

Solsystemet består af Solen, otte planeter, et par dværgplaneter 

samt af mange kometer og asteroider. Solen sidder midt i 

Solsystemet. Det er tiltrækningskraften fra Solens store 

masse, der holder planeterne og de andre himmellegemer i 

deres baner. Og det er strålingen fra Solen, der er årsag til, at 

der findes liv på vores planet, Jorden. 

Solen 

Solen blev dannet for 4,5 milliarder år siden. Og den vil lyse i 

endnu ca. 5 milliarder år. Solen består næsten udelukkende af 

de to luftarter hydrogen og helium. Solen lyser, fordi hydrogen 

omdannes til helium. Den proces frigiver megen energi. 

Når alt hydrogen i Solens indre er brugt op, vil den først svulme 

voldsomt op. Derefter vil den trække sig sammen og blive 

til en såkaldt hvid dværg. Den bliver kold og vil ikke længere 

lyse. Det har astronomer fundet ud af ved at se på mange 

andre sole, dvs. stjerner. Alle stjerner med en størrelse som 

vores sol udvikler sig nemlig på samme måde. 

I Solens centrum er der meget varmt, omkring 16 millioner 

°C. På overfladen er temperaturen 5500 °C. Her er der ofte 

små områder, hvor temperaturen er lidt lavere end på resten 

af overfladen. Disse områder kaldes solpletter, fordi de ser 

mørkere ud end resten af Solen. Følger man solpletternes 

bevægelse gennem nogle dage, kan man se, at pletterne flytter 

sig. Det er Solen, der roterer. 

Solen har en rytme på ca. 11 år. Det betyder, at antallet af 

solpletter stiger og falder. Omkring 2011 vil der være mange 

solpletter. Omkring 2016 vil der være få. 

Kopiark 1.4 

De otte planeter 

Der kredser otte planeter om Solen. Planeterne er Merkur, 

Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Indtil 

2006 var der ni planeter med Pluto som den yderste planet. 

Nu bliver Pluto kaldt en dværgplanet. De planeter, der ligger 

tæt ved Solen, er kun kort tid om en rundtur. Merkur bruger 

kun 88 dage for at komme rundt om Solen, mens den fjerneste 

planet, Neptun, bruger 164 år. 

12

EKSPERIMENT 

Solpletter 

Dværgplaneterne (der er i 2008 kun fire) er runde himmellegemer, 

der ikke er store nok til at blive kaldt rigtige planeter. 

Pluto har tidligere været en planet, men er nu en dværgplanet. 

Den ligger længere væk fra Solen end Neptun. 

Kopiark 1.5, 1.6, 1.7, 1.8 og 1.9 

Asteroider 

Asteroider er små himmellegemer, der findes i området 

mellem Mars og Jupiter. De består af sten, men er ikke kugleformede. 

Der findes antagelig mere end 1 million asteroider, 

der er større end 1 km i udstrækning. Den største er omkring 

500 km. Den er altså lidt større end Danmark. 

Astronomerne holder omhyggeligt øje med mange asteroider. 

Hvis en asteroide støder ind i eller bliver påvirket af tyngdekræfter 

fra andre himmellegemer, vil den få en ny bane. 

Skulle den komme så langt ud af kurs, så den får retning mod 

Jorden, har vi et problem. 

13 


I et mørklagt lokale er det muligt at se solpletterne. En prismekikkert eller bedre en astronomisk kikkert sigter 

mod Solen. Kig ikke mod Solen gennem kikkerten, men brug kikkertens skygge til at se, om retningen er rigtig. 

Et par meter bag kikkerten kan man på en skærm eller en væg se et stort billede af Solen. 

Tegn solpletterne og omridset af Solen. Gentag målingen et par dage senere. Forsøg på den måde, 

at bestemme Solens omløbstid. 

Den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, har en satellit, SOHO, der observerer Solen. 

Sammenlign klassens billede af Solen med SOHO’s optagelser, der kan findes på nettet. 

Solen har ikke den samme omløbstid overalt. Ved Solens ækvator vil en solplet have en omløbstid på ca. 25 døgn, 

mens omløbstiden i nærheden af Solens poler vil være omkring 35 døgn. Solen er altså ikke et fast legeme 

ligesom Jorden og Månen. 

PAS PÅ SOLEN 

Det er meget farligt, at se direkte på Solen. 

Kigger man bare et sekund direkte på 

Solen, kan det betyde delvis blindhed resten 

af livet. Øjets linse virker som et brændglas, 

der opvarmer øjets bagvæg meget kraftigt.


Kometen Hale-Bobb var et flot syn på himlen i 

1997. Dens bane er meget aflang. Først om ca. 

4200 år vender den tilbage. 

Musik i rummet 

Voyager-rumskibene bringer lydoptagelser 

fra Jorden med ud i rummet. Så hvis rumskibene 

om 100 millioner år skulle blive fundet 

eller fanget af nogle rumvæsner, vil de bl.a. 

kunne høre hilsner fra Jorden på 60 forskellige 

sprog, musik fra en symfoni af 

Beethoven, fuglekvidder og hvalers sang. 

Rumvæsnerne vil da kunne få et indtryk af 

livet på Jorden mange millioner år tidligere. 

Stjerneskud 

Stjerneskud opstår, når små sten fra himmelrummet kommer 

ind i Jordens atmosfære. Her bliver de bremset op. De bliver 

glødende og fordamper. Hvis en større sten, en meteor, rammer 

Jordens atmosfære, brænder den måske ikke helt op. Den 

kaldes nu en meteorit. 

Der falder omkring et par hundrede meteoritter ned på 

Jorden hvert år. Men man skal være meget heldig for at finde 

en meteorit. De fleste falder i havet, der udgør 71 % af Jordens 

overflade. Der ligger mange meteoritter i jorden rundt i 

Danmark. Men de er svære at få øje på, fordi man nemt kan 

tro, at de bare er almindelige sten. Der faldt to små meteoritter 

ned i Århus i 1971. Tilsammen var deres masse omkring 

700 gram. 

For nogle milliarder år siden, da Solsystemet var ungt, var 

der langt flere himmellegemer. Jorden og Månen blev tit ramt. 

Da der senere kom liv på Jorden, fik sådanne træffere voldsomme 

konsekvenser. Flere gange er mange dyre- og plantearter 

pludselig forsvundet, antagelig efter at en komet eller asteroide 

har ramt Jorden. 

Kopiark 1.10 

Kometer 

Kometer er himmellegemer, der bevæger sig i meget aflange 

baner. En komet kommer med regelmæssige mellemrum en 

tur ind omkring Solen. Her bevæger den sig hurtigt rundt om 

Solen. Derefter tager den en tur langt ud i Solsystemet, hvor 

den vender om. 

Den mest kendte komet er Halleys komet, der blev set første 

gang for 2200 år siden. Den kommer med 76 års mellemrum 

ind forbi Solen. Den kunne i 1986 ses på nattehimlen 

med en lang “hale” af fordampet stof. 

Udforskning af planeterne 

I 1957 startede rumalderen med opsendelsen af en lille satellit, 

Sputnik. Senere, i 1977, blev to Voyager-rumskibe sendt op. De 

nåede Jupiter i 1979 og godt et år senere fløj rumskibene forbi 

Saturn. Voyager-rumskibene har nu forladt Solsystemet. Først 

om mere end 100 millioner år, kommer de i nærheden af en 

stjerne og måske et andet solsystem? 

14

En tur til Mars og Saturn 

Der er senere sendt adskillige rumskibe ud i Solsystemet for at 

udforske planeterne. To små fjernstyrede biler har i flere år 

kørt rundt på Mars. Omkring Saturn kredser en rumsonde, 

Cassini, der foretager målinger af bl.a. Saturns ringe og 

mange måner. 

Exoplaneter 

I 1995 fandt astronomer den første planet uden for vores solsystem. 

Planeten kredser omkring en anden stjerne, dvs. 

omkring “sin egen sol”. 

Indtil 2008 er der fundet omkring 300 planeter i andre solsystemer. 

De kaldes exoplaneter. Antallet af kendte exoplaneter 

vil stige kraftigt de kommende år. Der er indtil 2008 fundet 

fire planeter, hvor størrelsen og temperaturen er omtrent 

som på Jorden. 

Når astronomerne de kommende år får flere kikkerter i 

rummet og endnu bedre teknik, vil der bestemt komme spændende 

nyheder om planeter i fjerne solsystemer. Kan der mon 

være liv andre steder end på Jorden? 

Verdens centrum? 

I gamle dage troede man, at Jorden var centrum for hele 

Universet. Solen, Månen og stjernerne bevægede sig jo rundt 

om Jorden. I dag ved vi, at det er Jorden, der bevæger sig om 

Solen. Og Solen er heller ikke centrum i Universet. Solen er 

bare en stjerne i udkanten af Mælkevejen. 

Fortidens mennesker kunne ikke forestille sig andet, end 

at Jorden var centrum, og at alt på himlen drejede sig rundt 

om Jorden. Det kaldes det geocentriske verdensbillede (geo 

kommer fra det græske ord for Jorden). For over 2200 år siden 

havde græske naturfilosoffer sagt, at Solen var centrum for 

Jordens årlige bevægelse, og at Jorden drejede om sig selv. Men 

dette heliocentriske verdensbillede (helios er det græske ord 

for Solen) blev hurtigt glemt. Alle kunne jo med egne øjne se, 

at det ikke var rigtigt. 

Astronomen Nikolaus Kopernikus var den første, som i 

1543 igen påstod, at Solen sad i centrum, og at Jorden kredsede 

om Solen. Først i 1838 var kikkerterne blevet så gode, at 

alle kunne se, at Solen var i centrum. 

15 

Uranus 

Saturn 


Merkur 

Månen 

Mars 

Merkur 

Mars 

Solen 

Venus 

Jorden 

Jupiter 

Solen 

Jupiter 

Venus 

Jorden 

Månen 

Neptun 

Det geocentriske verdensbillede, som alle 

troede på i meget gamle dage, har Jorden 

i centrum. Udenom kredser Solen, planeterne 

og stjernerne. 

I dag ved vi, at det heliocentriske verdensbillede 

er det rigtige. Her kredser Jorden sammen 

med de andre planeter omkring Solen. 

Saturn


S 

N 

S 

Det er vinter i Danmark, når Jorden på sin tur 

rundt om Solen er til højre ved V. Et halvt år 

senere, når Jorden er ved S, har vi sommer. 

Jordens tur rundt om Solen varer 365,24 døgn. 

Hvert fjerde år, i skudåret, tilføjes en ekstra 

dag i kalenderen. På den måde undgås, 

at der om rigtig mange år vil blive sommer fx 

i december. 

Data for Solen, Månen 

og Jorden 

Solens masse 1,99 · 10 30 kg 

Solens radius 6,96 · 10 8 m 

Jordens masse 5,98 · 10 24 kg 

Jordens radius 6,37 · 10 6 m 

Månens masse 7,35 · 10 22 kg 

Månens radius 1,74 · 10 6 m 

Jordens omløbstid om Solen 365,24 døgn 

Månens omløbstid om Jorden 27,3 døgn 

Jordens afstand fra fra Solen 1,50 · 10 11 m 

Månens afstand fra Jorden 3,84 · 10 8 m 

S 

S 

23,5° 

F 

E 

N 

Jorden og Månen 

Jorden bevæger sig i en næsten cirkelformet bane omkring 

Solen. Turen rundt om Solen varer et år. Jorden drejer også 

om sig selv. På et døgn drejer Jorden sig en omgang om sin 

akse gennem Nordpolen og Sydpolen. Men Jordens akse ligger 

lidt skævt i forhold til den bane, Jorden følger rundt om 

Solen. Det betyder, at vi får årstider. Det betyder også, at der 

højt mod nord, fx i Nordnorge, er områder, hvor der kan være 

midnatssol. Her går Solen slet ikke ned om sommeren, men er 

på himlen døgnet rundt. 

Jorden på tur om Solen 

Jordens afstand til Solen er næsten ens hele året rundt. Det er 

derfor ikke afstanden til Solen, der er årsag til, at vi har årstider. 

På figuren ses, at Jordens omdrejningsakse ikke er vinkelret 

på den plan, som Jorden bevæger sig i på turen rundt om 

Solen. Omdrejningsaksen hælder 23,5°. Til venstre på tegningen 

ved S falder lyset fra Solen vinkelret ned på Jorden 

nord for Ækvator. Så har vi sommer i Danmark. Yderst til 

højre ved V falder sollyset vinkelret ned på Jorden syd for 

Ækvator. Så er der vinter i Danmark. 

Om vinteren kommer Solen i Danmark ikke så højt på 

himlen. Derfor er det koldt. Solen giver os mest varme, når 

den er højest på himlen, og det er den om sommeren. Men det 

er ikke den eneste grund til årstidernes skiften. Dagens længde 

betyder også meget. 

16 

N 

Solen 

V 

S 

N

EKSPERIMENT 

Årstiderne 

På tegningen ses også, at der ved V, dvs. når det er vinter i 

Danmark, slet ikke kommer solskin på den øverste del af den 

nordlige halvkugle. Her er det derfor nat døgnet rundt. Yderst 

til venstre ved S, dvs. når det er sommer i Danmark, er der solskin 

hele døgnet højt oppe på den nordlige halvkugle. Der er 

midnatssol. På selve Nordpolen er Solen oppe hele døgnet i et 

halvt år. 

Også i Danmark er der forskel på dagens længde. Om sommeren 

er Solen på himlen i længere tid end om vinteren. Det 

medvirker til, at temperaturen bliver højere om sommeren. 

Når Jorden er ved E og F, er dag og nat lige lange. De to dage 

om året, hvor det sker, kaldes jævndøgn. Der er jævndøgn 

omkring 21. marts og omkring 23. september. Lige inden 

sankthansaften, 21. eller 22. juni, er natten kortest. Det kaldes 

solhverv eller sommersolhverv. Et halvt år senere, omkring 21. 

eller 22. december, er dagen kortest. Så er der også solhverv, 

men denne gang vintersolhverv. 

Kopiark 1.11 

17 


Det er varmere om sommeren end om vinteren, 

fordi dagene er længere, og fordi Solens lys 

falder mere lodret ned på os. I et mørklagt lokale 

kan årstidernes skift vises med en globus og en 

kraftig lampe. 

Når lyset fra lampen rammer vandret ind mod 

globussen på tegningen, vil der være sommer i 

Danmark. Flyt globussen over på den modsatte side 

af lampen. Nu er det vinter i Danmark. 

Drej nu Jorden på globussen en omgang. 

Læg mærke til, om Danmark ligger i lys 

eller i skygge. Ved at se på, i hvor stor en 

del af en omdrejning Danmark ligger i 

skyggen, kan man finde nattens længde. 

Prøv også at bestemme nattens længde 

på det sted af banen, hvor der er vinter 

i Danmark. 

Nord for en bestemt breddegrad vil der slet ikke 

være solskin om vinteren. Denne breddegrad kaldes 

polarcirklen. Undersøg, om der er steder i Sverige, 

hvor det er mørkt døgnet rundt.


Nymåne 

Halvmåne 

Fuldmåne 

Halvmåne 

Nymåne 

I toppen af dette billede af Månen ses mange 

kratere. De flade områder kaldes have. De 

består af størknet lava, som har oversvømmet 

det tidligere område med bjerge. I havene ses 

enkelte kratere, der er opstået, efter at lavaen 

er størknet. 

Fuldmåne og nymåne 

Månen bevæger sig rundt om Jorden, og undervejs skifter den 

udseende. Ved fuldmåne ses den som en cirkelskive. Omkring 

nymåne er den ganske tynd. Ser man godt efter, kan man dog 

se, at hele Månen stadig er der; blot er der ikke sollys på den 

“manglende” del. Der går 29,5 dage mellem to fuldmåner. 

Månens bjerge og ”have” 

På Månen er der bjerge og kratere. De ringformede bjerge 

består af det materiale, der er kastet op, når meteoritter har 

ramt Månen. Der er også store, flade områder, der kaldes 

“have”. De er dannet af smeltet lava, der kan være opstået, når 

meget store meteoritter har ramt Månen. Der er herved sket 

en opvarmning, så månematerialet er smeltet og har oversvømmet 

de nærliggende områder. 

Månens overflade er nærmest ørkenagtig. Den består især 

af sten. De fleste er meget små, helt som sand på Jorden. Disse 

sten i alle størrelser er resultatet af flere milliarder års meteoritnedslag. 

Da der ikke har været flydende vand eller en atmosfære 

på Månen, er de knuste materialer blevet liggende, hvor 

de er faldet ned. 

18

Månevandring, Apollo 16, 1972. 

Månens oprindelse? 

Der er flere forskellige teorier om Månens oprindelse. Den 

mest sandsynlige er, at Månen er et stykke af Jorden, der er 

slået af efter et sammenstød med en meget stor asteroide eller 

en lille planet på størrelse med Mars. Dette sammenstød er 

antagelig sket kort tid efter Jordens dannelse. I starten bevægede 

Månen sig tæt ved Jorden, men den har i tidens løb flyttet 

sig længere bort. 

Denne teori støttes af, at stofferne på Månen ligner stofferne 

på Jorden. Man kan også se, at der har været meget 

varmt, da Månen blev dannet. Man regner med, at Månen 

kort efter sin dannelse var dækket af et flere hundrede kilometer 

tykt hav af smeltede stoffer. En lang række stoffer, der 

nemt kan fordampe, findes nemlig ikke på Månen. 

19 


xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 


Jorden bevæger sig i en ellipseformet bane 

om Solen. En tur rundt varer et år. 

Månen bevæger sig i en ellipseformet bane 

om Jorden. Der går 29,5 døgn mellem to 

fuldmåner. 

Ved jævndøgn er dag og nat lige lange. 

Ved vintersolhverv har man den korteste 

dag i året. Ved sommersolhverv har man 

den korteste nat i året.


Jorden Månen 

Tegningen viser det rigtige størrelsesforhold 

mellem Jorden og Månen. Skulle Solen være 

med på tegningen, ville den være en kugle 

med en diameter på 58 cm. Og den skulle ligge 

62 m borte! 

Månen 

Jorden 

Kerneskygge 

Solen 

En måneformørkelse kan ses på natsiden af 

Jorden, når fuldmånen er i skyggen bag 

Jorden. 

Formørkelser og tidevand 

Månen skifter hele tiden udseende fra nymåne til fuldmåne. 

Men undertiden kan fuldmånen blive helt mørk et kort stykke 

tid. Den formørkes. Også Solen kan blive formørket. 

Måneformørkelse 

På den side af Jorden, hvor der er nat, strækker Jordens skygge 

sig langt ud i rummet. Når hele Månen bevæger sig ind i 

skyggen kommer der en total måneformørkelse. Andre gange er 

det kun noget af Månen, der bevæger sig ind i skyggen. Så 

kommer der en partiel måneformørkelse. Partiel betyder delvis. 

Måneformørkelser er sjældne, for ved de fleste fuldmåner 

bevæger Månen sig slet ikke ind i skyggen. Månen passerer 

over eller under skyggen. Der kan i gennemsnit ses en total 

måneformørkelse hvert andet år i Danmark. Men der er flere 

måneformørkelser. Halvdelen af formørkelserne foregår, 

mens det er dag i Danmark, så de kan kun ses på den anden 

side af Jorden, hvor der er nat. 

Solformørkelse 

Solen kan også blive formørket. Det sker, når Månen bevæger 

sig ind foran Solen og dækker for Solens lys. Ved en solformørkelse 

vil man i et lille område på Jorden ikke kunne se 

lyset fra Solen. Her er der en total solformørkelse. 

Solformørkelser vil ikke blive oplevet af så mange mennesker 

som måneformørkelser. I Danmark var der sidst en total 

solformørkelse i 1851. Og den næste kommer først i 2142. 

Solen og Månen ser ud, som om de har samme størrelse. 

De fylder lige meget på himlen. Solen er dog langt den største, 

men fordi den ligger længere væk, ser den mindre ud. Med de 

afstande, der er i Solsystemet, kan Månen lige netop dække 

for solskiven. Derfor opstår der kun skygge på Jorden i et cirkelformet 

område med en diameter op til ca. 200 km. Er man 

20

Jorden 

Månen 

Solen 

inden for dette område, ser man en total solformørkelse. 

Solen forsvinder helt bag Månen. Er man lidt uden for området, 

vil Månen kun dække en del af solskiven. Her ser man en 

partiel solformørkelse. Det kan opleves i Danmark næsten hvert 

andet år. 

Skyggeområdet flytter sig hurtigt hen over Jorden. Så en 

total solformørkelse kan normalt ses i et område, der kan 

være måske 10 000 km langt og ca. 100 km bredt. Det er kun 

en lille del af Jordens overflade. Det er derfor, at kun få mennesker 

kommer til at opleve en total solformørkelse. 

Ved en total solformørkelse bliver Solen langsomt dækket 

af Månen. Der går omkring en time fra Månen begynder at 

skygge for Solen, til den totale formørkelse starter. Mens solskiven 

bliver mindre, begynder fuglene at søge nattely, og det 

bliver koldt. 

Under den totale formørkelse, kan man se morgenrøde 

hele vejen rundt i horisonten. Der er jo stadig solskin langt 

borte. Enkelte kraftigt lysende stjerner kan også ses. Efter en 

kort periode, normalt et par minutter, kommer Solens lys 

langsomt igen. 

Mens Månen dækker for Solen, kan man se et lysende, uregelmæssigt 

område rundt om Solen. Dette område, Solens 

korona, kan normalt ikke ses på grund af det kraftige lys fra 

Solen. Men under en solformørkelse, når det kraftige lys er 

fjernet, ses koronaen. Koronaen er meget varme luftarter, der 

er det yderste af Solens atmosfære. 

Kopiark 1.12 

21 


En solformørkelse kan kun ses i et smalt bånd 

på Jorden, hvor Månen skygger for Solens lys. 

Når solskiven er dækket af Månen, kan man se 

Solens korona.


Månen Jorden 

På den del af Jorden der er tættest ved Månen, 

og på den del der er længst væk, forhøjes 

vandstanden. På siden nærmest Månen kan det 

forklares ved, at Månen her tiltrækker vandet 

mest. På ”bagsiden” kan det forklares ved, at 

vandet her tiltrækkes mindst, så det nærmest 

falder af. Den rigtige forklaring er dog langt 

mere kompliceret. Og fordi Jorden roterer, vil 

flodbølgen i virkeligheden ikke ligge som på 

tegningen, men komme med 

en forsinkelse. 


En solformørkelse finder sted, når Månen 

skygger for Solens lys. En total solformørkelse 

kan kun ses i et smalt bælte på 

Jorden. 

En måneformørkelse finder sted, når Månen 

ligger i skyggen bag Jorden. En måneformørkelse 

kan ses fra den halvdel af Jorden, 

hvor det er nat. 

Tidevandet opstår, fordi der er små forskelle 

i tiltrækningskraften fra Månen (og Solen). 

Tidevandet er højest, når der er flod, og 

lavest, når der er ebbe. 

Ved fuldmåne og ved nymåne er tidevandet 

særlig kraftigt. Det kaldes springflod. 

Tidevand 

To gange hvert døgn er der ved mange kyster højvande, og to 

gange er der lavvande. Det kaldes flod og ebbe. Det er især 

Månen, der er årsag til, at vandet stiger og falder. 

På den side af Jorden, der vender mod Månen, buler havoverfladen 

lidt op. På den anden side af Jorden er der også en 

bule. Det skyldes meget små forskelle i tiltrækningskraften 

fra Månen. Hvis hele Jorden var dækket af hav, ville bulen kun 

være omkring en halv meter høj. Landområderne medfører, at 

tidevandsbølgen nogle steder slet ikke når frem. Andre steder 

forstærkes den. Nogle steder, i tragtformede områder, kan forskellen 

mellem flod og ebbe blive 15 meter. Ved Bornholm er 

tidevandsbølgen så lille, at den næsten ikke bemærkes. 

Solen har lige som Månen en tilsvarende virkning på vandet. 

Solens virkning er dog ikke så stor, men står Solen, 

Månen og Jorden på linje, forstærkes effekten. Det sker ved 

fuldmåne og nymåne. Så bliver forskellen mellem flod og 

ebbe ekstra høj. Det kaldes springflod. Når der er halvmåne, 

modvirker kræfterne fra Solen og Månen hinanden. Så er tidevandsbølgen 

lille. Det kaldes nipflod. 

For mange milliarder år siden lå Månen meget tættere på 

Jorden end nu. Derfor havde tidevandsbølgen en højde på 

flere hundrede meter. Der blev brugt store energimængder de 

steder, hvor landjorden bremsede tidevandsbølgen. Det bevirkede, 

at Jorden kom til at rotere langsommere. Da Jorden blev 

dannet, var døgnet flere timer kortere end i dag. 

22

EKSPERIMENT 

Tidejord 

Tidevandsbølgen 

Der findes også “tidejord”. Jordoverfladen bølger nemlig op 

og ned i takt med tidevandet. Det er også Månen, der får jordoverfladen 

til at bule lidt op. Her i Danmark giver tidejorden 

en bølge på godt 10 cm. Det er ikke noget, man mærker i det 

daglige, men med følsomme måleinstrumenter kan tidejorden 

måles. 

Der er også tidejord på Månen. Det er Jordens tiltrækningskraft, 

der er årsagen. For flere millioner år siden var tidejorden 

på Månen meget stor. Bølgen var flere hundrede meter høj, så 

Månen blev æltet hele tiden. Det kostede så store energimængder, 

at Månen til sidst holdt helt op med at rotere. Det er derfor, 

Månen i dag altid vender samme side mod Jorden. 

23 


I København er det vanskeligt at måle 

tidevandsbølgen. Ved Vesterhavet er 

der over en meter forskel på ebbe og 

flod. Men nogle steder i dybe bugter i 

udlandet kan forskellen være helt op til 

15 meter. 

Denne forskel kan vises i et bølgekar. 

Lav først en lille bølge ved at vippe med 

karret. Læg så en stor tragt ned i den 

ene ende af karret. Lav igen en bølge, 

der har samme størrelse som den første. 

I tragten, der skal forestille en bugt, vil 

bølgen blive meget højere.

MYSTERIET I TUNGUSKA 

Tirsdag d. 30. juni 1908 skete noget 

mærkeligt. I Kina så man tidligt om 

morgenen et stort himmellegeme 

bevæge sig hurtigt mod vest. Der 

var på himlen et lysende spor med 

en mørk hale. Få sekunder efter 

ramte himmellegemet ned i atmo- 

CAFE KOSMOS 

TRUSLEN 

FRA RUMMET 

Jorden er mange gange blevet ramt af store himmellegemer. 

Det har forårsaget død og ødelæggelse. Det var 

antagelig en stor meteorit, der var medvirkende til, at 

dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden. Kan det 

mon ske igen? Kan livet på Jorden ophøre, hvis Jorden 

rammes? 

19 år efter hændelsen i Tunguska kunne man se, at alle træer i et område 

større end Fyn var væltede. Træerne lå, så de alle pegede væk fra midten af det 

store område. Der var ikke noget krater. Og der blev ikke fundet rester af himmellegemet. 

sfæren over det kæmpestore, øde 

skovområde ved Den stenede 

Tunguska-flod i Sibirien. 

Rundt i verden skete der uforklarlige 

ting. Følsomme barometre i 

England viste pludselige og hurtige 

trykændringer. Seismografer, dvs. 

jordskælvsmålere, viste, at jorden i 

24 

Sibirien havde rystet. To dage senere 

blev det ikke mørkt om natten i 

København. Nætterne var så lyse, 

at det var muligt at læse avis. Alle 

undrede sig, men ingen vidste, 

hvad der var sket. 

Først 19 år senere, efter første verdenskrig 

og den russiske revolution, 

kom en ekspedition til området 

ved Tunguska-floden. Her kunne 

øjenvidner berette om en voldsom 

ildkugle og store skovbrande i 

1908. 

Senere undersøgelser tyder på, at 

en komet, især bestående af is, 

med en fart på over 10 km/s blev 

bremset i atmosfæren ca. 8 km 

oppe. Den voldsomme gnidning fik 

kometen til at fordampe. Der kom 

herved en eksplosion, der var mere 

end 500 gange større end de atombombeeksplosioner 

i Japan, der afsluttede 

anden verdenskrig i 1945. 

Den voldsomme trykbølge væltede 

eller knækkede træerne i området. 

Trykbølgen bevægede sig hele 

vejen rundt om Jorden. Der blev 

kastet en masse støv op i atmosfæren, 

hvor det højt oppe bevægede 

sig rundt om Jorden. Støvet 

var årsagen til de lyse nætter på 

den anden side af kloden. De små 

støvpartikler reflekterede sollyset 

ned til jorden. 

Der foregår stadig undersøgelser 

af sporene efter Tunguska-hændelsen. 

Nedfald fra eksplosionen kan 

findes omkring 40 meter nede i 

indlandsisen på Grønland og i tørv 

i området omkring Tunguska. Med 

bl.a. undersøgelser af isprøver og 

tørv får man en bedre viden om det 

himmellegeme, der heldigvis denne 

gang faldt ned i et øde skovområde 

og ikke i nærheden af et tætbefolket 

bysamfund.

Leonid Kulik var den første 

forsker, der i 1927 besøgte området 

ved Tunguska. 

KAN DET SKE IGEN? 

Jorden er de seneste milliarder år 

mange gange blevet ramt af andre 

himmellegemer. På et eller andet 

tidspunkt vil Jorden antagelig igen 

blive ramt af et stort himmellegeme. 

Det vil få voldsomme konsekvenser. 

Tunguska-hændelsen for 

hundrede år siden vil kunne gentage 

sig. 

Astronomerne holder øje med 

himlen for at opdage ukendte himmellegemer, 

der kunne være på vej 

mod Jorden. Og der holdes øje med 

alle de kendte. Der tænkes meget 

på, hvad der kan gøres, hvis man 

en dag finder et himmellegeme med 

kurs mod Jorden. 

Kan man sende et rumskib ud til 

himmellegemet og skubbe lidt til 

det? Eller skal der sprænges en 

brintbombe på himmellegemet, så 

det går i mange mindre stykker? 

Man kan måske skubbe det væk fra 

retningen mod Jorden? Det kan 

CAFE KOSMOS 

man, hvis himmellegemet ikke er 

for stort, og hvis man opdager det 

mange år inden sammenstødet 

med Jorden. 

STORE KONSEKVENSER 

En stor komet eller asteroide, der 

rammer Jorden, vil dræbe alle dyr 

og mennesker tæt ved nedslagsstedet. 

Rammer himmellegemet 

25 

ned i havet, vil der opstå kraftige 

tsunamier. Det er bølger, der stiger 

til en ufattelig højde, når de 

nærmer sig landjorden. Rammer 

himmellegemet på land, vil store 

mængder stof blive kastet op i 

luften. Det vil spærre for lyset fra 

Solen. Der er så risiko for, at en 

lang periode uden sollys kan 

ødelægge store dele af livet her på 

Jorden. 

Tunguska-kometen, der havde bevæget sig i rummet i millioner af år, ramte 

heldigvis et øde område i Sibirien. Var den på sin lange rejse blevet forsinket 

omkring 10 minutter, ville den have ramt storbyen Sankt Petersborg.

Solen er en stjerne blandt milliarder 

af andre i Mælkevejen. 

Mælkevejen, der ses som et 

tåget bånd på himlen, består af 

milliarder af stjerner. Solen ligger 

i udkanten af Mælkevejen. 

På nattehimlen er der fiksstjerner. 

De sidder i et fast mønster, 

de såkaldte stjernebilleder. 

Solsystemet består af Solen, 

otte planeter og mange mindre 

himmellegemer. 

De otte planeter i Solsystemet 

er Merkur, Venus, Jorden, Mars, 

Jupiter, Saturn, Uranus og 

Neptun. 

Planeter, asteroider og kometer 

bevæger sig i ellipseformede 

baner omkring Solen. 

Meteoritter er små himmellegemer, 

der er faldet ned på 

Jorden. 

Rumsonder er fløjet forbi alle 

planeterne. 

DET VED DU NU OM SOL, MÅNE OG STJERNER 

HIMLEN OVER OS 

Planeter er himmellegemer, der 

bevæger sig rundt om Solen i 

ellipseformede baner. 

Planeterne flytter sig på nattehimlen 

tæt på en linje, der 

kaldes ekliptika. 

SOLSYSTEMET JORDEN OG MÅNEN 

Jorden bevæger sig i en ellipseformet 

bane om Solen. En tur 

rundt varer et år. 

Månen bevæger sig i en ellipseformet 

bane om Jorden. Der går 

29,5 døgn mellem to fuldmåner. 

Jordens akse er ikke vinkelret på 

den plan, hvor Jorden bevæger 

sig rundt om Solen. Jordens akse 

hælder 23,5°. Hældningen medfører, 

at vi får sommer og vinter. 

Ved jævndøgn er dag og nat lige 

lange. 

Ved vintersolhverv har man den 

korteste dag i året. Ved sommersolhverv 

har man den korteste 

nat i året. 

26 

FORMØRKELSER OG TIDEVAND 

En solformørkelse finder sted, 

når Månen skygger for Solens 

lys. En total solformørkelse kan 

kun ses i et smalt bælte på 

Jorden. 

En måneformørkelse finder sted, 

når Månen ligger i skyggen bag 

Jorden. En måneformørkelse 

kan ses fra den halvdel af Jorden, 

hvor der er nat. 

Tidevandet opstår, fordi der 

er små forskelle i tiltrækningskraften 

fra Månen (og Solen). 

Tidevandet er højest, når der er 

flod, og lavest, når der er ebbe. 

Ved fuldmåne og ved nymåne 

er tidevandet særlig kraftigt. 

Det kaldes springflod.

KAN DU HUSKE? 

Hvad er polarcirklen? 

Hvad er forskellen på en planet 

og en stjerne? 

Hvor længe kan Solen blive ved 

med at sende energi til os? 

Hvad er midnatssol? 

Hvor mange stjerner kan man 

se med det blotte øje? 

Hvad er Mælkevejen? 

PRØV DIG SELV 

Hvilken af disse planeter er 

sværest at få øje på? Merkur, 

Jupiter eller Saturn? 

Hvor vil du se Nordstjernen stå, 

når du befinder dig tæt ved 

Ækvator? 

Kan man se fuldmånen midt på 

dagen? Kan man se nymånen 

midt om natten? 

Er der fuldmåne eller nymåne 

ved en solformørkelse? 

Hvad er astrologi, og 

har det noget med 

astronomi at gøre? 

UDFORDRING 

Læs kapitel 1 i 1. Mosebog i 

Biblen. Er der noget i skabelsesberetningen, 

der stemmer med 

vor viden i dag? 

Find ud af, hvor langt væk fra 

Solen rumsonden Voyager 2 er 

kommet på forskellige tidspunkter. 

Fx i 1979, 1985, 2000 og 2050. 

27 

FORSTÅR DU? 

Forklar, hvorfor forskellen mellem 

flod og ebbe er meget større i 

London end i København. 

Forestil dig, at du for 150 år siden 

stod på en øde ø, hvor de indfødte 

aldrig havde været i kontakt 

med omverdenen. Hvordan 

ville du kunne overbevise dem 

om, at Jorden er rund?

Magnetisme 

MAGNETER 

MAGNETER OG ELEKTRISK STRØM 

ANVENDELSE AF MAGNETISME 

MÅLEMETODER I FYSIK 

CAFE KOSMOS: HJERTESTARTEREN 

Alle har som børn leget med magneter og følt de mærkelige 

tiltrækkende og frastødende kræfter. Selve Jorden er en stor 

magnet, der får et kompas til at vise retningen mod nord. 

Jordmagneten virker også på partikler fra Solen. Når de bevæger 

sig højt oppe i atmosfæren, opstår de smukke mønstre, der som 

nordlys kan ses bl.a. i Norge og engang imellem også i Danmark. 

Det er også jordmagneten, der om efteråret hjælper nogle 

trækfugle med at finde retningen mod syd, mod varmere lande. 

Magneter findes bl.a. på lågerne i køkkenskabe, i højttalere, 

i elektromotorer, i vindmøllernes generatorer og på betalingskort. 

Magneter og magnetisme har mange anvendelser i det 

moderne samfund. 

Hvad er et kompas? 

Hvilke materialer tiltrækkes af en magnet? 

Hvad er en elektromagnet? 

Hvordan virker en højttaler? 

Hvordan laver man elektrisk strøm i en vindmølle? 

29

MAGNETISME 

Stangmagneter har forskellige poler i de to 

ender. Poler med samme farve frastøder hinanden. 

Poler med forskellig farve tiltrækker 

hinanden. Men begge 

slags poler kan 

tiltrække ting 

af jern. 

Magneter i hjemmet 

og i fysik/kemi-lokalet. 

Magneter 

Magneter har været kendt i meget lang tid. I Kina har man for 

over to tusind år siden haft kompasser, der kunne vise retningen 

mod nord. I Europa har kompasser i 800 år været 

brugt ved rejser til søs. 

I Tyrkiet ligger en by, der hedder Manisa, men som tidligere 

havde det græske navn Magnesia. Her findes en jernmalm, 

magnetit, der blev brugt til at lave de første kompasser i Europa. 

Det er byen Magnesia, der har givet navn til ordene magnet og 

magnetisme. 

Nordpol og sydpol 

Begge ender på en stangmagnet kan tiltrække jern. Men magnetens 

to ender er alligevel forskellige. Enderne på to stangmagneter 

vil nemlig enten tiltrække eller frastøde hinanden. 

De to ender kaldes sydpol og nordpol. På tegningen er nordpolen 

rød, og sydpolen er hvid. To ens poler vil altid frastøde 

hinanden, mens to forskellige magnetiske poler, dvs. en nordpol 

og en sydpol, vil tiltrække hinanden. 

Hænges en magnet vandret op i en tynd tråd, vil magneten 

dreje sig, så enderne peger mod nord og syd. Det skyldes, at 

Jorden selv er en stor magnet, der virker med kræfter på magneten. 

Den ende af stangmagneten, der peger mod nord, er 

magnetens nordpol. Den tiltrækkes af jordmagnetens sydpol. 

Drysser man jernspåner på et stykke papir, der ligger over 

en stangmagnet, kan man se, at spånerne lægger sig i et mønster. 

Spånerne stråler ud fra de områder, hvor magneten er 

kraftigst, nemlig i enderne. I midten af stangen er den magnetiske 

virkning ikke så stor. Spånernes mønster viser retningen 

af den magnetiske kraft omkring magneten. 

Kopiark 2.1, 2.2 og 2.3 

Magnetiske stoffer 

Kun få grundstoffer bliver tiltrukket af magneter. Det er 

metallerne jern, nikkel og cobalt. Også et par andre grundstoffer, 

der kun findes i små mængder, kan blive tiltrukket. 

Men mange legeringer, dvs. blandinger af forskellige metaller, 

kan tiltrækkes. 

Magneter fremstilles som regel af en legering af alumini- 

30

um, nikkel, cobalt og jern. De hedder alnico-magneter pga. de 

tre stoffer i legeringen. De kraftigste magneter er dog lavet af 

legeringer, der indeholder et af de ret sjældne metaller neodym 

eller samarium. 

Magneter kan fremstilles i alle mulige faconer, så de kan 

bruges i legetøj, i højttalere og som holdere på opslagstavler. 

Man kan også få skruetrækkere, der er gjort magnetiske, så de 

kan holde fast på skruer. På den måde kan man arbejde på steder, 

hvor det er svært at få plads til at holde på skruen. 

Småmagneter 

Stangmagneter har en pol i hver ende. Midten af en stangmagnet 

har ikke nogen pol. Men hvis man saver en magnet 

over på midten, vil man få to nye, mindre stangmagneter, der 

har poler i enderne. Der er altså opstået en nordpol og en sydpol 

på et sted, hvor der ikke tidligere var nogen magnetisk pol. 

Det kan forklares med en model, hvor magneten er opbygget 

af mange, ganske små magneter, der ligger parallelt. Alle 

med nordpolen i samme retning. De steder, hvor enderne på 

to småmagneter rører hinanden, ophæver nord- og sydpolen 

hinanden. Samlet er det, som om stangmagneten kun har to 

poler, én i hver ende. 

Hvert lille område i den store magnet virker altså som en 

magnet. Når alle disse småmagneter ligger i tilfældige retninger, 

er stoffet ikke magnetisk. Men hvis småmagneterne er 

blevet drejet, så de har fået samme retning, er stoffet blevet 

magnetiseret. Man har en magnet. 

31 

MAGNETISME 

Jernspånerne drejer sig, så de ligger i den 

retning, den magnetiske kraft virker. 

Spånerne viser magnetfeltet, dvs. retningen 

af den magnetiske kraft omkring en stangmagnet. 

Småmagnet 

Stangmagneten i midten er opbygget 

af mange småmagneter, der alle ligger 

med nordpolerne i samme retning. 

I et umagnetisk stof er der også småmagneter. 

De ligger hulter til bulter som 

vist nederst. Den nederste stang virker 

derfor ikke som en magnet.

MAGNETISME 

GBB-2.07 

Clipsene er blevet magnetiseret af den 

store magnet. Derfor kan clipsene holde fast 

i hinanden. 

De to magneter af neodym er så kraftige, at de 

nemt kan tiltrække hinanden gennem en finger. 

Sådan laver man en magnet 

Holder man to clips af jern i nærheden af hinanden, kan man 

ikke mærke nogen magnetisk kraft mellem dem. Jernet i clipsene 

er ikke magnetiseret. Småmagneterne peger i alle mulige 

retninger. Men hænger man en clips op under enden på en 

stangmagnet, bliver clipsen magnetiseret. Magnetfeltet fra 

stangmagneten drejer småmagneterne i clipsen. Clipsen 

under magneten kan nu holde fast i endnu en clips, der på 

den måde også bliver magnetiseret. Et magnetfelt kan altså 

dreje småmagneterne i et umagnetiseret stof, så stoffet bliver 

magnetisk. 

Trækker man enden af en stangmagnet hen over en clips, 

bliver clipsen til en meget svag magnet. Stangmagnetens pol 

har nemlig drejet småmagneterne, mens den blev flyttet. 


Permanente magneter 

Nogle stoffer kan danne permanente magneter. Her bliver 

småmagneterne siddende i den retning, de fik, da stoffet blev 

magnetiseret. 

Andre stoffer, fx det jern clipsene er lavet af, er “bløde” 

magneter. Efter en magnetisering af disse stoffer vil småmagneternes 

tilfældige bevægelser igen gøre stofferne næsten 

umagnetiske. 

En permanent magnet kan være meget svær at afmagnetisere, 

mens det sker næsten helt af sig selv i de bløde magneter. 

I alle magnetiske stoffer forsvinder de magnetiske egenskaber, 

når temperaturen bliver for høj. Ved høj temperatur 

bevæger molekylerne i stoffet sig hurtigere. Derfor vil retningen 

af småmagneterne også ændre sig. Til sidst ligger de 

helt tilfældigt. Så ved en opvarmning kan permanente magneter 

meget nemt afmagnetiseres. 

Alnico-magneter og neodym-magneter holder deres stærke 

magnetisering, når de først er magnetiserede. Men varmer 

man magneterne op, forsvinder magnetiseringen. Det skyldes, 

at småmagneterne kommer til at bevæge sig hurtigere, og derfor 

ikke længere kan ligge i samme retning. Neodym-magneter, 

der er de stærkeste magneter, kan kun være magnetiske 

ved temperaturer under ca. 80 °C. 

Kopiark 2.6, 2.7, 2.8 og 2.9 

32

Magnetfeltet omkring en magnet 

En kompasnål, der er i nærheden af en stangmagnet, vil stille 

sig i forskellige retninger afhængig af, hvor den befinder sig. 

Den retning, som kompasnålens nordpol peger mod, viser 

magnetfeltets retning. Magnetfeltet kan tegnes som nogle linjer, 

der går fra magnetens nordpol til dens sydpol. En kompasnål 

vil altid dreje sig, så den følger magnetfeltets retning. 

Magnetfeltet omkring en stangmagnet og omkring Jorden 

er vist på tegningen. Formen af de to magnetfelter er ens. 

Magnetfeltet er dog langt kraftigere omkring en stangmagnet 

end omkring Jorden. Feltet ved de kraftigste magneter er mere 

end 10 000 gange større end det magnetfelt, Jorden frembringer 

i Danmark. 


Trækfugle 

Hvert år rejser trækfugle flere tusind kilometer mod nord og 

syd for at følge det gode vejr. Hvordan finder trækfuglene vej? 

Mange af fuglenes ruter følger kystlinjer, men fuglene kan 

også navigere efter retningen til Solen og visse stjerner. Mange 

fuglearter har en slags indbygget kompas, der udnytter retningen 

af Jordens magnetfelt. Det kan vises ved at anbringe 

fuglene i et stort bur, hvori der er lavet et magnetfelt, hvis 

størrelse og retning kan ændres. Fuglene vil flyve i en bestemt 

retning i forhold til det magnetfelt, der er i buret. 

33 

Trækfugle 

S 

N 

MAGNETISME 

Det magnetiske felt fra en stangmagnet 

ligner det magnetiske felt omkring Jorden. 

Pilene viser retningen af kraften på en 

kompasnåls nordpol. 

Mange fuglearter, der om efteråret rejser 

mod syd, har et indbygget kompas. Dette 

kompas findes antagelig i øjet. Fuglene kan 

nemlig kun finde den rigtige retning, hvis 

de også udsættes for lys af bestemte farver. 

Hvordan fuglenes kompas virker, er endnu 

ikke helt opklaret.

MAGNETISME 

En flydende magnet 


Magneter har to poler, en nordpol og 

en sydpol. 

To ens poler frastøder hinanden. 

To forskellige poler tiltrækker hinanden. 

Magneter er omgivet af et magnetfelt, 

hvor feltlinjerne viser magnetfeltets retning. 

Jorden er omgivet af et magnetfelt. 

Nordlys 

Nordlys er et himmelfænomen, der kun sjældent opleves i 

Danmark. Nordlyset ser ud som et bølget tæppe med forskellige 

farver, der langsomt skifter udseende. 

Nordlys i Danmark kommer et par dage efter, at der har 

været særlig kraftig aktivitet på Solens overflade. Så udsendes 

mange elektrisk ladede partikler fra Solen. Når partiklerne 

efter en tur på ca. tre dage kommer frem til Jorden, vil de blive 

påvirket af magnetfeltet. Partiklerne vil bevæge sig i krumme 

baner, og en del af dem vil til sidst have retning ned mod 

Jordens overflade. Her vil de ramme toppen af atmosfæren i et 

stort ringformet område, der har centrum i den magnetiske 

sydpol. Ringen har en radius på flere tusind kilometer. 

Når de hurtige partikler fra Solen bliver bremset af oxygen- 

og nitrogenmolekyler højt oppe i atmosfæren, udsendes 

der lys. Nordlyset dannes mere end 100 kilometer oppe. 

Satellitter, der holder øje med Solen, kan se, når der er 

mange partikler på vej. Så udsendes et varsel om, at der et par 

dage senere vil kunne ses et kraftigt nordlys. Mens nordlys 

kun sjældent kan opleves i Danmark, er det et helt almindeligt 

himmelfænomen i bl.a. Norge. 

34 

Et barberblad magnetiseres, ved at en kraftig 

magnet flere gange stryges i samme retning 

hen over bladet. Med en magnetnål vises, at 

barberbladet er blevet magnetiseret. 

Læg forsigtigt et lille stykke avispapir på 

vandet i en skål. Læg barberbladet på papiret. 

Når papiret går til bunds, flyder barberbladet. 

Det vil nu som en flydende magnet indstille 

sig i retningen nord-syd. 

 

EKSPERIMENT

Magneter 

og elektrisk strøm 

To ens elektriske ladninger frastøder hinanden, men en positiv 

og en negativ ladning tiltrækker hinanden. Ens magnetiske 

poler frastøder hinanden, og forskellige poler tiltrækker 

hinanden. Er der mon en sammenhæng mellem elektriske og 

magnetiske fænomener? 

Ørsteds eksperiment 

Omkring 1800 havde den italienske fysiker Volta bygget det 

første batteri, der kunne sende elektrisk strøm gennem en ledning. 

På det tidspunkt mente man helt korrekt, at elektrisk 

strøm var ladninger, der bevægede sig i en ledning. Men man 

troede også, at magnetisme skyldtes et magnetisk stof, der på 

en alle anden måde fandtes i magneterne. 

I april 1820 udførte den danske professor H.C. Ørsted et 

forsøg i forbindelse med en forelæsning om strøm og magnetisme. 

Han holdt en tynd platintråd over en kompasnål. Når 

en stor strøm løb gennem tråden, kunne han se, at kompasnålen 

bevægede sig ganske lidt. Ørsted troede først, at det var 

strålingen fra den glødende tråd, der fik kompasnålen til at 

bevæge sig. Flere forsøg viste dog, at det var den elektriske 

strøm i ledningen, der påvirkede kompasnålen. 

Kopiark 2.12 

35 

MAGNETISME 

Hans Christian Ørsted, dansk fysiker og kemiker 

(1777-1851). 

Ørsted opdagede i 1820, at en elektrisk strøm 

påvirkede en magnetnål. Han var den første, 

der fremstillede aluminium. 

Ørsted var meget sproginteresseret. Han 

ønskede at bruge danske ord i stedet for de 

latinske, der blev meget benyttet i 1800-tallet. 

Ord som ilt, brint, rumfang, fortætning, billedkunst 

og nejsiger er alle opfundet af Ørsted.

MAGNETISME 

Den magnetiske kraft har en retning, som 

er vist med pilene. Retningen er tangent 

til cirklerne. En lille magnetnål vil stille sig 

i magnetfeltets retning. 

En ledning går gennem et hul i et stykke papir. 

På papiret er strøet jernspåner. Når der går en 

kraftig strøm gennem ledningen, vil jernspånerne 

på papiret vise retningen af magnetfeltet 

omkring ledningen. 

Elektrisk strøm laver magnetfelter 

Ørsted havde opdaget, at strømmen i en ledning påvirker en 

lille magnet. Han havde vist, at der var et magnetfelt omkring 

ledningen. Dette magnetfelt virker med kræfter på kompasnålen, 

så den vil stå vinkelret på strømmens retning. Det var 

på Ørsteds tid meget overraskende, at den magnetiske kraft 

havde denne retning. 

På billedet kan man se, at det magnetiske felt ligger i cirkler 

omkring ledningen. Magnetfeltets retning kan findes ved 

hjælp af højrehåndsreglen: 

Hold højre hånd let krummet 

omkring ledningen med 

tommelfingeren i strømmens 

retning. Magnetfeltet vil ligge 

rundt om ledningen i fingrenes 

retning. En magnetnåls nordpol 

vil blive påvirket i fingrenes 

retning. Sydpolen påvirkes i 

modsat retning. 

Jorden som magnet 

Jorden er en stor magnet med poler tæt på Nordpolen og 

Sydpolen. En kompasnåls nordpol peger mod nord. Da den 

tiltrækkes af en sydpol, må det være Jordens magnetiske sydpol, 

der ligger tæt ved den geografiske nordpol. 

Den magnetiske sydpol ligger ikke på Jordens geografiske 

nordpol, men i Det nordlige Ishav lidt nord for Canada. Der 

er derfor en forskel i den sande retning mod nord og den retning, 

et kompas viser. Denne forskel, der kaldes misvisningen, 

er i Danmark omkring 1°. Misvisningen var omkring 10° for 

100 år siden. 

Når Jorden opfører sig som en stangmagnet, er det fordi, 

der i Jordens indre er meget smeltet jern og nikkel. Metallerne 

bevæger sig, så det er som om, der løber kraftige elektriske 

strømme dybt nede i Jorden. Strømmene bevirker, at der dannes 

et magnetisk felt. 

Det er meget heldigt for livet her på Jorden, at der er et 

36

magnetfelt. Det betyder nemlig, at mange partikler fra Solen, 

som kan være skadelige for levende væsner, ikke når ned til os. 

De fanges i magnetfeltet højt over Jorden. 

Polvendinger 

De magnetiske poler ligger ikke fast. De flytter sig i øjeblikket 

ca. 50 km hvert år. Den magnetiske sydpol har forladt Canada 

og bevæger sig mod den geografiske nordpol. Når de magnetiske 

poler bevæger sig, skyldes det ændringer i den måde, de 

flydende metaller dybt nede i Jorden bevæger sig på. 

Når lavaen fra en vulkan størkner, vil små krystaller af jernlegeringer 

rette sig ind efter de magnetiske poler. Man kan derfor 

ved at undersøge lava fra fortidens vulkanudbrud sige noget 

om magnetfeltet i meget gamle dage. Undersøgelser viser, at der 

i gennemsnit med 240 000 års mellemrum sker en polvending. 

Den magnetiske nord- og sydpol skifter plads. Mens polvendingen 

finder sted, er Jordens magnetfelt næsten nul i en periode 

på måske 1000 år. Dyre- og plantelivet på Jorden er i disse 

perioder blevet udsat for en kraftig bestråling. Det kan have 

været årsag til, at nogle arter er uddøde, mens nye er opstået. 

Der er gået over 700 000 år siden den sidste polvending, så 

den næste er antagelig snart på vej. Men om “snart” er 1000 

eller 100 000 år ved ingen. 

Spoler laver store magnetfelter 

Sender man strøm gennem en ledning, der har form som en 

cirkel, viser højrehåndsreglen, at alle små stykker af ledningen 

midt i cirklen laver et magnetfelt med samme retning. 

Lægger man to cirkelformede ledninger oven på hinanden, 

fordobles magnetfeltet. Sender man strøm med en strømstyrke, 

der er dobbelt så stor gennem ledningen, bliver magnetfeltet 

også dobbelt så stort. Skal man lave et meget stort magnetfelt, 

må man altså bruge store strømstyrker og spoler med 

mange vindinger. 

Magnetfeltets styrke inde i spolen bestemmes af strømstyrken 

ganget med antallet af vindinger. Denne størrelse kaldes 

ampere-vindingstallet. Man siger, at en spole med 200 vindinger, 

der gennemløbes af 0,5 ampere, har 100 ampere-vindinger. 

Inde i en spole er der derfor et magnetfelt, der er meget 

større end magnetfeltet omkring en enkelt ledning. 

37 

– + 

4,5 V 

– + 

4,5 V 

– + 

4,5 V 

S N 

MAGNETISME 

Magnetfeltet fra en enkelt vinding er så lille, 

at magnetnålen næsten ikke ændrer retning. 

Men med flere vindinger bliver den magnetiske 

kraft større. 

Magnetfeltet uden om en spole har en 

form, der ligner feltet fra en stangmagnet. 

Noget kunne altså tyde på, at feltet fra 

stangmagneten bliver lavet af en masse 

cirkelformede strømme. 

S 

N 

N 

N 

S 

S

MAGNETISME 


En elektrisk strøm laver et magnetfelt. 

Jorden kan betragtes som en magnet med 

sydpolen liggende tæt ved den geografiske 

nordpol. 

Retningen af magnetfeltet fra strømmen i 

en ledning findes med højrehåndsreglen. 

En strømførende ledning påvirkes af et 

magnetfelt. 

Retningen af kraften på en ledning i et 

magnetfelt findes med lillefingerreglen. 

En elektromagnet er en spole med jernkerne. 

Magnetfelters styrke måles i enheden tesla. Feltet fra de 

kraftigste magneter er omkring 1 tesla. Tesla er en meget stor 

enhed, så derfor måles magnetfelter tit i millitesla, der er en 

tusindedel af en tesla. Feltet fra en køleskabsmagnet er omkring 

1 millitesla, dvs. 0,001 tesla. Feltet fra jordmagnetismen i Danmark 

er endnu svagere, kun ca. 0,05 millitesla. Denne værdi 

kan også skrives som 50 mikrotesla eller 0,000050 tesla. 

Spoler med jernkerne laver større magnetfelter 

Anbringer man et stykke jern i en spole, vil spolens magnetfelt 

gøre jernet magnetisk. Derfor er det både spolen og jernkernen, 

der danner magnetfeltet. Det viser sig, at magnetfeltet fra 

en spole med jernkerne kan blive mere end 1000 gange kraftigere 

end magnetfeltet fra spolen alene. En spole med jernkerne 

kaldes en elektromagnet. 

Magneter får ledninger til at bevæge sig 

Ørsted havde opdaget, at strømmen i en ledning kunne få en 

kompasnål eller en lille magnet til at bevæge sig. I England 

havde Michael Faraday hørt om Ørsteds eksperiment. 

Faraday lavede året efter, i 1821, det modsatte forsøg. Han 

holdt fast i magneten og opdagede så, at ledningen bevægede 

sig. Den opdagelse blev starten på en udvikling, der har givet 

os alle de elektriske maskiner, der findes i dag. 

Lillefingerreglen 

Der gælder også en regel for kraften på en ledning i et magnetfelt. 

Den kaldes lillefingerreglen: 

Anbring højre hånd 

med håndfladen mod 

nordpolen og med 

fingrene i strømmens 

retning. 

Lillefingeren 

vil så vise 

retningen af kraften 

på ledningen. 

38 

LARS

EKSPERIMENT 

Verdens mest simple elektromotor? 

Elektromotorer 

LARS 

En elektromotor kan se ud som på tegningen. En magnet 

laver et kraftigt magnetfelt i et område, hvor en cylinder kan 

dreje rundt. Omkring cylinderen er viklet en ledning. Når der 

løber en strøm i ledningen, vil den blive påvirket af en kraft, 

der får cylinderen til at dreje sig. 

Når cylinderen har drejet sig en kvart omgang, er der ikke 

længere en kraft, der kan få cylinderen til at rotere. For at 

maskinen skal blive ved med at køre, har man lavet en smart 

opfindelse. Der er anbragt flere ledninger, fx seks, rundt om 

cylinderen. Kontakter på akslen sørger for, at der kun løber 

strøm gennem en enkelt ledning ad gangen, nemlig den der 

sidder øverst og nederst på cylinderen. Når cylinderen er drejet 

et stykke, afbrydes strømmen i ledningen, og der kommer i 

stedet strøm i nabovindingen. På den måde kan elektromotoren 

blive ved med at rotere. 

39 

MAGNETISME 

En lille, men meget kraftig, neodym-magnet 

sættes fast på hovedet af en jernskrue. Herved 

bliver skruen magnetiseret, så den kan hænge i 

bunden af et batteri. Når en ledning fra toppen 

af batteriet rører siden af neodym-magneten, 

begynder skruen og magneten at rotere meget 

hurtigt. Mon det er verdens simpleste elektromotor? 

Motoren kører rundt, fordi der er et magnetfelt 

omkring skruen. Magnetfelter får strømførende 

ledninger til at bevæge sig. I dette forsøg er det 

skruen, der er ledningen, så den vil køre hurtigt 

rundt. 

En simpel elektromotor 

N 

Kraft 

Kraft 

S

MAGNETISME 

Tegningen viser huset på toppen af en vindmølle 

fra Vestas. Når vingerne roterer, 

sørger tandhjul i en gearkasse for, at akslen 

kommer til at rotere hurtigere. I den lyseblå 

generator laves den elektriske strøm. 

Møllens 44 meter lange vinger producerer 

en elektrisk effekt på 3 megawatt. Den kan 

få 50 000 almindelige pærer til at lyse 

samtidigt. 

Piezohøjttalere 

Højttalere kan bygges på andre måder. 

I elektriske lightere sidder en lille krystal, 

en piezoelektrisk krystal, der får en elektrisk 

spænding mellem enderne, når man trykker 

på den. Der kan så springe en gnist, der 

tænder lighteren. Den omvendte effekt 

findes også. En spænding over krystallens 

ender, får den til at ændre sin længde. 

Denne bevægelse kan frembringe en lyd, 

som bl.a. bruges ved simple ringetoner i 

mobiltelefoner. 

Anvendelse af magnetisme 

Magneter og magnetfelter bruges i mange apparater. Ingeniører 

og fysikere har siden Voltas, Ørsteds og Faradays opdagelser 

udviklet metoder, der kan anvende egenskaberne ved 

magnetfelterne. I dette afsnit fortælles om en række forskellige 

anvendelser. 

Generatorer 

Når vingerne på en vindmølle drejer rundt, får akslen en elektrisk 

generator til at rotere. Nogle generatorer virker helt som 

elektromotorer – bare lige omvendt. I en elektromotor får en 

elektrisk strøm en ledning til at bevæge sig. Ledningen er 

anbragt på en såkaldt rotor. I en generator opstår der en elektrisk 

strøm, når rotoren drejer, fx pga. møllevingernes bevægelse. 

Højttalere 

I højttalere sidder normalt en magnet med en meget speciel 

facon. Magneten er lavet som en cylinder, der i midten har en 

søjle. Magneten er lavet, så den ene pol sidder på cylinderen og 

den anden pol på søjlen i midten. Magnetfeltet går derfor gennem 

luften mellem søjlen og den ydre cylinder. 

I mellemrummet sidder en spole. Spolen er viklet på et let 

rør, der er i forbindelse med højttalerens membran. Når der 

sendes en elektrisk strøm gennem spolen, vil ledningen blive 

påvirket. Spolen vil derfor bevæge sig i takt med strømstyrken 

i ledningen. Det får membranen til at svinge, så luften sættes 

i bevægelse. Der er altså lavet en lyd, der svinger i takt med 

ændringerne i strømstyrken. 

Det kraftige 

magnetfelt på 

spolen får 

membranen til at 

svinge i takt med 

strømstyrken 

i ledningerne. 

40 

Spole 

Magnet 

N 

S 

N 

Stel 

Membran

Magnetkort 

Tre 

magnetiske 

spor 

På bagsiden af sygesikringsbeviser og betalingskort er der en 

sort strimmel, den såkaldte magnetstribe. Her gemmes oplysninger, 

der bl.a. viser, hvem der er kortets ejer. 

Den magnetiske kode i kortet gemmes i tre bånd. I hvert 

bånd er der et par hundrede små striber. Her er der små partikler, 

der enten kan være magnetiske eller umagnetiske. 

Kaldes det umagnetiske område for 0 og det magnetiske 

område for 1, kan der i et magnetkort nemt gemmes 500 

såkaldte digitale oplysninger. Når kortet føres gennem en 

kortlæser, fås derfor en talrække med tallene 1 og 0. Ved at 

lave en oversættelse fra nullerne og et-tallene til almindelige 

tal og bogstaver fås de oplysninger, der siger noget om kortets 

ejer. Bare 70 af disse digitale oplysninger er nok til at angive 

både et bankkontonummer og et cpr-nummer, så der er god 

plads på magnetstrimlen. 

De enkelte små områder på magnetkortet er normalt lavet 

af et magnetisk stof, bariumferrit, der virker som en permanent 

magnet. Når oplysningerne først er indlæst på kortet, vil 

små magnetiske påvirkninger ikke kunne ændre informationerne. 

41 

En opfindelse 

ved strygebrættet 

MAGNETISME 

I det sorte bånd på et magnetkort gemmes 

oplysninger om kortets ejer. Der ligger tre 

striber, der hver kan indeholde flere hundrede 

små områder, der enten er umagnetiske eller 

magnetiseret. Ved at måle hvilke områder 

der er magnetiseret, kan man læse 

oplysningerne på magnetkortet. 

Forrest Parry, der i 1960-erne var ingeniør 

hos IBM, havde et forskningsprojekt for det 

amerikanske efterretningsvæsen, CIA. 

Projektet bestod i at udvikle en magnetkode, 

der kunne sidde på et plastickort. Parry 

fik anbragt den magnetiske information på 

et tyndt folie, men kunne ikke finde en lim, 

der både kunne holde foliet på plastickortet 

og klæbe et tyndt beskyttelseslag oven på 

foliet. 

Det problem plagede ham så meget, at 

hans kone bekymret spurgte, hvad der var 

galt. Da han forklarede sagen, foreslog hun, 

at man skulle prøve at smelte materialerne 

sammen med et varmt strygejern. Hun forsøgte 

straks, og det virkede! Store opfindelser 

kan altså godt laves, mens man ordner 

vasketøjet.

MAGNETISME 

Maglev-tog 

I Shanghai i Kina findes en jernbane, hvor 

magnetiske kræfter får togvognene til at 

svæve. Jernbanen i Shanghai er 30 km lang. 

Toget når en fart på over 400 km/t. Et sådant 

svævende tog kaldes et maglev-tog. 

Et maglev-tog starter sin tur med almindelige 

hjul, men elektromagneter laver frastødende 

kræfter, der både får toget til at svæve 

og til at bevæge sig frem. Toget svæver 

omkring 1 cm over skinnerne. Når toget 

svæver, er der færre gnidningskræfter. 

Ørsted-satellittens magnetiske måleinstrument 

må ikke påvirkes af de elektriske strømme, der 

løber i satellittens øvrige udstyr. Instrumentet er 

derfor anbragt i den lille kasse for enden af det 

otte meter lange, firkantede gitter. 

Ørsted-satellitten 

Magnetfeltet omkring Jorden afhænger af elektriske strømme 

dybt under overfladen. En meget præcis viden om magnetfeltets 

størrelse og retning kan derfor give forskerne et bedre 

kendskab til Jordens indre. En dansk satellit, Ørsted-satellitten, 

har siden 1999 kredset ca. 700 kilometer over Jorden. 

Satellitten måler magnetfeltet med meget stor nøjagtighed. 

Ørsted-satellitten er den første danske satellit. Mange danske 

fysikere og ingeniører har arbejdet med udviklingen af 

satellittens instrumenter. Da den blev opsendt, kunne den 

måle magnetfeltet omkring Jorden med den hidtil største nøjagtighed. 

Der er dog nu opsendt flere tilsvarende satellitter, 

der kan måle mere præcist. 

Ørsted-satellitten kan måle magnetfeltets størrelse med en 

usikkerhed på omkring 0,2 promille. Det er en nøjagtighed, 

der svarer til at måle en længde på 1 kilometer med en nøjagtighed 

på bare 20 centimeter. Med disse præcise målinger kan 

satellitten give oplysninger om elektriske strømme 3000 km 

nede i Jorden. Men satellittens målinger viser også de magnetfelter, 

der skyldes ladede partikler fra Solen. Det er de partikler, 

der laver nordlyset. 

Med Ørsted-satellittens målinger har man fået en mere 

præcis bestemmelse af, hvordan de magnetiske poler bevæger 

sig, og hvordan magnetfeltet i øjeblikket aftager i styrke. 

Satellitten bremses hele tiden ganske lidt af de få luftmolekyler, 

der er 700 km oppe. I 2018 vil Ørstedsatellitten 

komme ind i atmosfæren og brænde op. 

42

EKSPERIMENT 

Magnetfeltet fra en elektromagnet 

Målemetoder i fysik 

Mange målinger, der tidligere blev udført ved aflæsning af 

instrumenter, kan nu klares med dataloggere. Det er apparater, 

der automatisk gemmer måleresultaterne i en pc. Med 

tryk på et par taster kan målingerne derefter vises som grafer. 

Målinger vises i en tabel 

Ved målinger bør resultater angives i en tabel. Resultaterne af 

et eksperiment er vist i tabellen. 

Strømstyrke/ampere 

(Spole med 

200 vindinger) 

0,10 

0,21 

0,32 

0,41 

Magnetfelt/millitesla 

(Spole med 


1,39 

2,87 

4,5 

5,7 


(Spole med 


2,27 

I “hovedet” på tabellen anføres den størrelse, der måles, og 

den enhed, der benyttes. Man kan skrive “Strømstyrke/ampere” 

eller “Strømstyrke i ampere”. En af de målte strømstyrker 

er 0,41 ampere. I rubrikken i tabellen anføres dette tal uden 

5,8 

8,9 

11,4 

43 

MAGNETISME 

En spole med jernkerne sættes i forbindelse med en strømforsyning. 

Størrelsen af strømstyrken måles med et multimeter. 

Magnetfeltets styrke måles med en særlig føler, en såkaldt 

hall-sonde eller et teslameter, der forbindes med et andet 

multimeter. 

I dette eksperiment måles, hvordan magnetfeltet lige ved 

jernkernen afhænger af strømstyrken gennem spolen og af 

antallet af vindinger i spolen. Der bruges tre forskellige spoler. 

For hver spole benyttes ca. fem forskellige strømstyrker. 

Det undersøges, om magnetfeltet er 

proportionalt med ampere-vindingstallet. At magnetfeltet er 

proportionalt med ampere-vindingstallet betyder, at feltet 

vokser i samme takt som ampere-vindingstallet. Bliver amperevindingstallet 

tre gange større, skal magnetfeltet også 

blive tre gange større.

MAGNETISME 

Tegning af grafer 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 

Strømstyrke/ampere 

Målepunkterne fra tabellen på side 43 er 

indsat i et koordinatsystem. Herefter er 

der tegnet den rette linje, der passer bedst 

til målingerne. Det kaldes en proportional 

sammenhæng. 

enhed. I den anden overskrift står “Magnetfelt/millitesla”. I 

rubrikkerne skrives derfor talværdien af magnetfeltet angivet 

i enheden millitesla. Det er vigtigt, at man altid i en tabel kan 

se, hvilke enheder der er benyttet. 

Når man laver målinger, skal man angive resultaterne med 

et antal cifre, der viser, hvor nøjagtig målingen er. Måler man 

fx højden af et ark A4-papir med en lineal, skal man ikke skrive 

29 cm eller 30 cm, men 29,6 cm eller 29,7 cm, fordi man 

måler med en usikkerhed på ca. 1 millimeter. Man må ikke 

skrive højden som 29,700 cm. Så ser det nemlig ud, som om 

man har målt afstanden meget nøjagtigt. 

Grafer 

Resultater fra målinger bør i mange tilfælde vises som grafer. 

Det giver en bedre forståelse af det målte, når man kan se 

resultaterne i en graf. Grafen overfor viser de målinger, der er 

angivet i tabellen. 

Ved pilespidserne på akserne skal man vise den størrelse, 

der er blevet målt, og den enhed, der er benyttet. På akserne 

skal desuden med små streger markeres de steder, der svarer 

til “pæne tal”. På grafen overfor er på førsteaksen (x-aksen) 

vist streger ved 0,1, 0,2, 0,3, 0,4 og 0,5 ampere. På andenaksen 

(y-aksen) er markeret de lige værdier af magnetfeltet i millitesla. 

Når man tegner en linje gennem de målte punkter, skal 

linjen anbringes, så punkterne fordeler sig nogenlunde ligeligt 

på begge sider af linjen. Det vil give et resultat, der bedst 

svarer til målingerne. Man må ikke tegne fire små rette linjer, 

der går mellem de enkelte punkter. En sådan graf svarer ikke 

til den måde, elektromagneter opfører sig. 

Grafen viser en proportionalitet mellem strømstyrken og 

magnetfeltet. Læg mærke til hældningen af de to grafer. Grafen 

for spolen med de 400 vindinger har en hældning, der er dobbelt 

så stor som hældningen fra spolen med 200 vindinger. 

Kopiark 2.13 

Datalogging 

Ovenfor er beskrevet den klassiske metode, når målinger skal 

vises. Men med elektronisk dataopsamling kan det samme 

laves nemmere. 

44

EKSPERIMENT 

Magnetfeltet fra en elektromagnet 

målt med elektronisk dataopsamling 

Ved elektronisk dataopsamling skal benyttes en pc, et specielt 

dataopsamlingsprogram og en eller flere sonder, der kan 

måle de ønskede størrelser. Når måleresultaterne er gemt i 

pc’en, kan programmet lave tabeller og grafer. Desuden giver 

programmet en pæn præsentation af alle resultater. 

Datalogning kræver en række sensorer til måling af forskellige 

størrelser. Der findes sensorer, der kan måle fx temperatur, 

magnetfelt, strømstyrke, spænding, lys- og lydstyrke 

samt afstand fra sensoren til en genstand. 

Kopiark 2.14 

45 


Med datalogning registrerer en pc 

måleresultater. Pc’en kan derpå lave 

tabeller og grafer. 

MAGNETISME 

Kredsløbet bygges som vist på tegningen. 

En spole med jernkerne sættes i forbindelse 

med en strømforsyning. Størrelsen af strømstyrken 

måles med en strømsensor. Magnetfeltets 

størrelse måles med en magnetfeltsensor. 

De to sensorer forbindes med USB-stik til en pc. 

Der er installeret et specielt dataopsamlingsprogram 

på pc’en. 

På pc’ens skærmbillede vælges måleområder 

og enheder. Der hentes en tabel, hvor magnetfeltet 

vælges som datakilde. Strømstyrken 

anbringes i tabellens anden kolonne. 

Programmet startes ved at sætte et flueben 

ved startknappen. Der skrues nu langsomt op 

for strømstyrken. Når strømstyrken har nået 

fx 0,1 A, sættes et flueben ved den markering 

på skærmen, der registrerer en måling af 

magnetfeltet. Det samme gentages nu ved 

en række andre strømstyrker. 

Hele eksperimentet gentages med en spole, 

der har et andet vindingstal. 

Måleresultaterne er nu gemt. På skærmen 

markeres, at en graf ønskes oprettet. Vælg at 

strømstyrke og magnetfelt skal være førsteog 

andenakse på grafen. Ønskes en ret linje 

lagt ind på grafen, kan man vælge at lave en 

lineær tilpasning.

CAFE KOSMOS 

HJERTE- 

STARTEREN 

Ved de fleste hjertestop er hjertets pumpeevne sat 

ud af kraft, fordi hjertets muskulatur flimrer i stedet 

for at trække sig rytmisk sammen. Ved hurtig indgriben 

kan man ofte genoplive personen med et strømstød 

fra en hjertestarter. 

Man kan ikke øve brugen af hjertestarteren på en levende person. 

MINUTTERNE TÆLLER 

En person med hjertestop kan i 

mange tilfælde genoplives uden 

efterfølgende at være hjerneskadet 

- dog kun hvis der handles hurtigt. 

Hjernen begynder normalt at 

tage skade på grund af iltmangel 

efter ca. 5 minutters hjertestop. 

Ved de fleste hjertestop ”flimrer” 

hjertet uden at trække sig sammen. 

Denne såkaldte ventrikelflimren 

kan bringes til ophør ved at give et 

elektrisk stød. Det gives med en 

hjertestarter, som også kaldes en 

defibrillator. I alle ambulancer findes 

en hjertestarter, og det bliver 

mere og mere almindeligt, at der 

findes hjertestartere på steder, 

hvor der er mange mennesker, fx i 

lufthavne, idrætshaller og store 

virksomheder. Alle kan lære at 

betjene en hjertestarter. Så snart 

man har konstateret hjertestoppet, 

skal hjertemassage og vejrtrækning 

med mund-til-næse-metoden 

startes. Det elektriske stød med 

hjertestarteren skal gives, så hurtigt 

det er muligt. Når hjertet igen 

46 

pumper, dvs. når der kan føles puls, 

skal man stoppe med hjertemassagen. 

HJERTETS ELEKTRISKE SYSTEM 

Alle vores celler er omgivet af en 

cellemembran. I en hvilende hjertemuskelcelle 

er der en spændingsforskel, 

membranpotentialet, over 

membranen på – 90 mV. Et strømstød, 

som ændrer membranpotentialet 

med mindst 10 mV, medfører 

en pludselig ændring af dette til 

+ 30 mV. Det kaldes depolarisering 

og resulterer i en sammentrækning 

af hjertemuskelcellen. 

For at hele hjertet skal kunne pumpe, 

er det nødvendigt, at hjertemuskelcellerne 

trækker sig sammen 

samtidig. Derfor har hjertet et 

ledningssystem, som automatisk og 

rytmisk fremkalder en depolarisering. 

En depolarisering et sted breder 

sig meget hurtigt til alle andre 

hjertemuskelceller, så der sker en 

næsten samtidig sammentrækning 

af alle cellerne og dermed hele 

hjertemusklen. 

KRAFTIGT STRØMSTØD 

Både sygdomme i selve hjertet og 

udefra kommende påvirkninger af 

hjertet kan medføre problemer 

med de elektriske signaler i hjertet. 

De værste situationer, der kan 

opstå, er enten komplet ophør af 

den elektriske aktivitet, asystoli, 

eller en meget hurtig rytme med 

over 350 elektriske impulser pr. 

minut, ventrikelflimren. Ved både 

asystoli og ventrikelflimren er det 

ikke muligt for hjertet at trække 

sig sammen, hvilket medfører hjertestop. 

Der kan ikke føles puls, personen 

bliver bevidstløs, og vejrtrækningen 

ophører.

CAFE KOSMOS 

På billedet af den elektriske aktivitet i hjertet, ses øverst, at hjertet arbejder rytmisk 

med omkring 70 slag hvert minut. I midten er der tale om ventrikelflimren. 

Hjertets aktivitet er en uregelmæssig ”flimrelinje”. Ved asystoli ses nederst en 

streg helt uden udsving. 

Ved ventrikelflimren, men ikke ved 

asystoli, er det muligt at genoprette 

den normale tilstand med et 

kortvarigt, kraftigt elektrisk stød 

med jævnspænding. Det bevirker, 

at alle hjerteceller depolariseres 

samtidigt. Derved kan den onde 

cirkel brydes, så den normale hjerterytme 

kan gå i gang igen. Stødet 

gives ved, at man anbringer to 

store elektroder på personens 

brystkasse. Elektroderne er forbundet 

med kabler til hjertestarteren. 

Stødet varer 10-15 millisekunder. 

Det har en spænding på flere 

tusind volt. Energimængden er op 

til 360 joule. 

GODT AT VIDE 

Når der gives et stød til en person 

med hjertestop, er det vigtigt, at 

ingen af de omkringværende personer 

rører ved patienten. Det 

strømstød, som den raske derved 

risikerer at få, kan være livsfarligt. 

PÅ OG UDEN FOR HOSPITALET 

På hospitalers hjerteafdelinger er 

det almindeligt at overvåge patienternes 

hjerterytme. I tilfælde af, at 

der skulle opstå ventrikelflimren, 

kan der øjeblikkeligt gives et stød 

med en hjertestarter. Derfor overlever 

mange af disse patienter. Helt 

anderledes forholder det sig med 

personer, der får hjertestop uden 

Hjertestartere 

ligger tit i en taske, 

der også indeholder 

en båndoptager. 

Åbner man tasken, 

kan man høre en 

forklaring på, hvordan 

hjertestarteren 

skal bruges. 

47 

for hospitalets mure: Hvert år bliver 

4-5000 personer ramt af hjertestop 

uden for hospitalerne, og de 

færreste af dem overlever. Der er 

således mange menneskeliv at 

redde ved at forbedre mulighederne 

for hurtig genoplivning. 

HJERTESTARTERE PÅ FILM 

I filmen Casino Royale forgiftes 

James Bond med en overdosis af 

den type hjertemedicin, der hedder 

digitalis. Dette kan bl.a. medføre 

hurtig hjerterytme eller ventrikelflimren, 

hvor behandlingen er et 

stød i kombination med medicin, 

der modvirker hjerterytmeforstyrrelse. 

Situationen i filmen er dog 

ikke realistisk, da man ikke kan 

blive forgiftet så hurtigt, som Bond 

bliver det, og man kan ikke blive så 

hurtigt rask igen. 

I mange film ser man tit den lille 

skærm, der viser patientens hjerterytme. 

Når skærmen i filmen kun 

viser en ret linje, er der tale om asystoli, 

dvs. hjertet slår slet ikke. Her 

hjælper hjertestarteren ikke – men 

skader heldigvis ikke. Alligevel vågner 

helten i filmen ofte op efter et 

elektrisk stød fra hjertestarteren.

En elektrisk strøm laver et 

magnetfelt. 

Jorden kan betragtes som en 

magnet med sydpolen liggende 

tæt ved den geografiske nordpol. 

Retningen af magnetfeltet fra 

strømmen i en ledning findes 

med højrehåndsreglen. 

DET VED DU NU OM MAGNETISME 

MAGNETER 

Magneter har to poler, en 

nordpol og en sydpol. 

MAGNETER KAN LAVE ELEKTRISK STRØM 

To ens poler frastøder hinanden. 

To forskellige poler tiltrækker 

hinanden. 

Magneter er omgivet af et 

magnetfelt, hvor feltlinjerne 

viser magnetfeltets retning. 

Jorden er omgivet af et 

magnetfelt. 

En strømførende ledning 

påvirkes af et magnetfelt. 

Retningen af kraften på en 

ledning i et magnetfelt findes 

med lillefingerreglen 

En elektromagnet er en spole 

med jernkerne. 

48 

ANVENDELSE AF MAGNETISME 

I en generator laves elektrisk 

strøm, når en spole bevæger sig 

i et magnetfelt. 

I en højttaler får et magnetfelt 

en spole til at svinge. Spolen er 

i forbindelse med en membran, 

der laver lyden. 

MÅLEMETODER I FYSIK 

Med datalogning registrerer en 

pc måleresultater. Pc’en kan 

derpå lave tabeller og grafer.


KAN DU HUSKE? FORSTÅR DU? 

Tiltrækker eller frastøder ens 

magnetiske poler hinanden? 

Hvordan virker et kompas? 

Hvor ligger Jordens magnetiske 

nordpol? 

Hvad er en generator? 

Hvad er en elektromagnet? 

Der findes to slags kompasnåle. 

En inklinationsnål og en 

deklinationsnål. Brug internettet 

til at finde ud af forskellen på 

de to nåle. 

Du har to stænger, der ser helt 

ens ud. Den ene er en magnet. 

Den anden er ikke en magnet. 

Hvordan kan du finde ud af, 

hvilken stang der er magneten? 

Du må kun bruge de to stænger 

og intet andet. 

Lav en liste over de ting i dit 

hjem der indeholder magneter. 

I gamle dage sagde man, at en 

magnet ikke måtte holdes tæt 

ved et armbåndsur. Var der en 

god grund til dette råd? 

Hvorfor kan en køleskabsmagnet 

sidde fast på døren til et 

køleskab? 

Hovedet af et søm anbringes på 

nordpolen af en magnet. 

Vil sømmets spids nu blive en 

nordpol eller en sydpol? 

Kan man lave en magnet, der 

frastøder jern? 

UDFORDRING 

49 

Hvordan kan man afmagnetisere 

et søm, der er magnetiseret? 

En kompasnål står i retningen 

nord-syd. Over nålen holdes en 

ledning i retningen øst-vest. 

Strømmen i ledningen går 

fra vest mod øst. Hvordan vil 

kompasnålen bevæge sig?

Energi 

ENERGIENS MANGE FORMER 

ENERGIBEVARELSE OG VARME 

ENERGI I SAMFUNDET 

ENERGIFORBRUG 

CAFE KOSMOS: ENERGIEN I DIN KROP 

På en tur i en høj rutsjebane ændrer farten sig hele tiden. 

Energien skifter samtidig form. Men energien forsvinder ikke. 

Energien er en bevaret størrelse. 

Hver dag omsætter vi energi, for energi er nødvendig i 

samfundet. Energien kommer fra forbrænding af kul, olie og 

naturgas. Vi får dog også energi fra vedvarende energikilder 

som fx vindmøller, vandkraftanlæg, solfangere og biogasanlæg. 

Kapitlet diskuterer, hvor energien i fremtiden skal komme fra, 

når oliekilderne og kulminerne er tømte. 

Hvad er energi? 

Hvad er forskellen på temperatur og varme? 

Hvad betyder det, når der står 60 W på en elektrisk pære? 

Hvordan virker et vandkraftværk? 

Hvad er vedvarende energi? 

Hvorfor skader det miljøet, når vi bruger energi? 

Hvad er en varmepumpe? 

51

ENERGI 

Kraft 

Kræfter angives i enheden newton, der 

forkortes N. Tyngdekraften er et eksempel 

på en kraft. Andre kræfter er fx opdrift og 

gnidningskræfter. 

Tyngdekraften på en genstand findes ved 

at gange massen af genstanden angivet i 

kilogram med 9,8. Når det ikke er nødvendigt 

at regne nøjagtigt, ganger man med 10, så 

udregningen bliver nemmere. Resultatet er et 

tal, der viser kraften i enheden newton. Tallet 

9,8 kaldes tyngdeaccelerationen. Tallet er et 

udtryk for tyngdekraftens størrelse. 

Når tyngdekraften udfører et arbejde 

på et faldende æble, får det fart på. Det får 

bevægelsesenergi. Den energi bruges til at 

smadre æblet, når det rammer gulvet. 

Energiens mange former 

I fysik har mange ord en anden betydning end i hverdagen. 

Når en vægtløfter har mange kræfter, betyder ordet “kræfter” 

noget andet, end når fysikeren fortæller, at et æble på et bord 

er påvirket af flere kræfter. 

I hverdagssproget er ordet tryk det samme som pres eller 

klem. I fysikken betyder “tryk” den kraft, der virker på en 

flade med arealet en kvadratmeter. 

Ord som arbejde og energi har også forskellig betydning i 

hverdagen og i fysikken. 

Arbejde 

I hverdagssproget kan man arbejde med en hjemmeopgave 

eller arbejde i et supermarked, men i fysik udføres et arbejde 

kun, når en kraft virker på en genstand, der flyttes. Størrelsen 

af arbejdet findes ved at gange kraftens størrelse med den 

afstand, genstanden er flyttet. 

Når en genstand falder, udfører tyngdekraften et arbejde. 

Tyngdekraften på et æble med massen 0,1 kg er 1 newton. Når 

æblet falder 1 meter, har tyngdekraften udført et arbejde på 

1 newton gange 1 meter. Det er et arbejde på 1 N·m. Enheden 

N·m eller newton-meter kaldes joule, der forkortes J. Ordet er 

engelsk og udtales “djuul”. Arbejdet, som er udført af tyngdekraften 

på æblet, er altså 1 joule. 

En pige med massen 50 kg er påvirket af en tyngdekraft på 

ca. 500 newton. Når hun går 3 meter op ad en trappe, har hun 

udført et arbejde på 1500 newton-meter. Det er 1500 joule. En 

vægtløfter, der løfter 200 kg op til højden 2,0 m, udfører et 

arbejde på 4000 joule. 

Fødevarer skal mærkes med deres energiindhold. Det angives 

også i joule. I en 1,5 L sodavand er der omkring 2,7 MJ, 

dvs. næsten tre millioner joule. Det svarer til, at pigen skulle 

gå omkring 5 km op ad trappe! 

Intet arbejde uden en flytning 

Arbejde er noget, der udføres, når en ting flyttes. Man udfører 

derfor et arbejde, når man går op ad trappe, når man skubber 

en trillebør eller kaster en bold. Når du cykler, skal du trampe 

i pedalerne. Du udfører et arbejde ved at flytte pedalerne. Hver 

52

gang noget flytter sig, fordi det er påvirket af en kraft, bliver 

der udført et arbejde. 

For en fysiker er arbejdet nul, når der ikke sker en flytning. 

Man udfører altså ikke et arbejde, når man står stille og holder 

noget tungt, fx en skoletaske. Det strider dog mod alle 

erfaringer, fordi man bliver træt af at bære den tunge taske. 

Det skyldes, at kroppen bruger energi, fordi musklerne hele 

tiden skal være aktive for at holde tasken. 

Bevægelsesenergi 

Energi er også et ord, der har forskellig betydning i det daglige 

sprog og i fagsproget. I udtrykkene “hun har masser af 

energi” og “han bruger al sin energi foran skærmen” har ordet 

energi ikke samme betydning som i fysik. I fagsproget betyder 

energi en evne til at udføre et arbejde. Arbejdet kan bestå i at 

løfte ting, at cykle eller at sparke til en fodbold. 

Når en bold falder, vil tyngdekraften få den til at bevæge 

sig hurtigere og hurtigere. Bolden har energi, fordi den bevæger 

sig. Man siger, at bolden har bevægelsesenergi. Jo hurtigere 

bolden falder, jo større er bevægelsesenergien. 

Fysikere kalder også bevægelsesenergi for kinetisk energi. 

Det kommer fra det græske ord for bevægelse. En genstands 

bevægelsesenergi, Ekin, er 

Ekin = 1 · m · v 2 

2 

hvor m er genstandens masse og v dens fart. Altså en halv 

gange massen gange farten i anden. Massen skal indsættes i 

kilogram og farten i meter pr. sekund, hvis resultatet skal 

blive en energi med enheden joule. 

En fodbold med massen 0,40 kg, der har farten 15 m/s, har 

altså en bevægelsesenergi på 

1 2 

· 0,40 · (15) 

2 

Det giver 45 joule. 

Projektilet fra et gevær har en masse på 0,005 kg og en fart 

på 900 m/s. Det har en bevægelsesenergi på 

1 2 

· 0,005 · (900) 

2 

Det bliver 2025 joule, altså langt mere end fodboldens bevægelsesenergi. 

53 

På en skateboardbane skifter energien 

mellem beliggenhedsenergi og bevægelsesenergi. 

Øverst oppe har skateren beliggenhedsenergi. 

Den ændres til bevægelsesenergi 

i bunden, hvor farten er størst. Når 

skateren er højest oppe på den anden side, 

er energien igen blevet til beliggenhedsenergi. 

Mens skaterens fart “kun” er 

30 km/t, kan man i verdens største rutsjebaner 

nå en fart i bunden på 180 km/t. 

ENERGI

ENERGI 

Alle ting falder lige hurtigt 


Det arbejde, en kraft udfører på en genstand, 

er kraftens størrelse ganget med den 

strækning, genstanden flyttes. 

Arbejde angives i enheden joule, der forkortes 

J. 

Beliggenhedsenergi og bevægelsesenergi 

er to energiformer. 

Potentiel energi og kinetisk energi er 

de internationale navne for beliggenhedsog 

bevægelsesenergi. 

Alle ting falder lige hurtigt, når der ikke 

er luftmodstand. 

Beliggenhedsenergi 

I Norge og Sverige er der vandkraftværker. Her har dæmninger 

over floder skabt søer højt oppe. Man siger, at vandet i 

søerne har en beliggenhedsenergi, fordi det ligger højere oppe 

end vandet på den anden side af dæmningen. Beliggenhedsenergien 

kan bruges til at producere elektrisk strøm. 

Fysikere kalder også beliggenhedsenergi for potentiel energi. 

Potentiel betyder mulig. En genstands beliggenhedsenergi er 

E pot = m · g · h 

hvor m er genstandens masse, og h er den højde, genstanden 

er hævet. Størrelsen g er tyngdeaccelerationen, der har talværdien 

9,8 m/s 2 . Massen skal indsættes i kilogram og højden i 

meter, hvis resultatet skal blive en energi med enheden joule. 

En fodbold med massen 0,40 kg, der er sparket 11 m op, har 

fået en beliggenhedsenergi på 0,40 · 9,8 · 11. Det giver 43 joule. 

Kopiark 3.1, 3.2 og 3.3 

54 

I et langt glasrør er der et dun 

og et lille lod. Røret er lukket i 

begge ender, men gennem en 

hane kan det forbindes med en 

pumpe. Når røret vendes, vil 

loddet naturligvis falde hurtigst 

gennem røret. 

Det var luftmodstanden, 

der bremsede dunet. 

Røret tømmes nu for luft med en 

pumpe. Hanen lukkes, og røret 

vendes igen. Nu kommer dun og 

lod samtidigt ned til bunden. 

Når det kun er tyngdekraften, 

der virker, vil alle ting falde lige 

hurtigt. 

 

EKSPERIMENT

Energibevarelse og varme 

Energi kan skifte fra en form til en anden. Beliggenhedsenergi 

kan omdannes til bevægelsesenergi. For alle andre energiformer, 

fx varmeenergi, elektrisk energi og kemisk energi, gælder 

det også, at energien kan skifte form, men den kan ikke forsvinde. 

Vi forbruger altså ikke energien. Vi ændrer dens form. 

Energi forsvinder ikke 

I en rutsjebane i Tivoli skifter energien form hele tiden. Højt 

oppe er der beliggenhedsenergi, i bunden er der bevægelsesenergi. 

Til sidst stopper vognen i rutsjebanen, men energien 

er ikke forsvundet. Den har igen skiftet form. Nu er den 

blevet til varmeenergi. Bremserne i vognen er blevet varme. 

I gamle dage mente man, at varme var et stof. Et eller 

andet, der gik fra ilden og ind i gryden med vand. Omkring 

1840 blev det af flere forskere vist, at varme er en energiform, 

der opstår, når beliggenhedsog bevægelsesenergi forsvinder. 

Også arbejde kan blive omdannet til varmeenergi. Bøjer 

man en metalclips flere gange, går den til sidst i stykker. Det 

kaldes et træthedsbrud. Sætter man straks det sted, hvor clipsen 

brækkede, op mod læben, kan man mærke, at clipsen er 

blevet varm. Det arbejde, der er udført for at bøje clipsen, er 

blevet til varmeenergi, og temperaturen er derfor steget. 

Kopiark 3.4 

Naturlove 

Der er i naturvidenskaben en række forhold, der gælder overalt 

og til alle tider. Det er de såkaldte naturlove. En af disse 

naturlove siger, at energi ikke kan forsvinde. Energi kan skifte 

form, men den samlede energi er konstant. Det er en naturlov, 

at energien er bevaret. 

Det er også en naturlov, at massen er bevaret. Den naturlov 

bruges fx i kemien, hvor der skal være samme masse før og 

efter en kemisk proces. Det er også en naturlov, at ladning er 

bevaret. Der kan ikke pludselig opstå fx en positiv ladning. 

Hvad er varme? 

Varme er en energiform på samme måde som beliggenhedsenergi 

og bevægelsesenergi. Varme er ikke et eller andet 

55 

ENERGI 

Joule 

James P. Joule, engelsk fysiker (1818-1889). 

Joule var den første, der udførte præcise 

målinger af sammenhængen mellem varme 

og arbejde. Ved en række forsøg viste Joule, 

at varme ikke er et stof, men en energiform. 

Han har givet navn til energienheden joule. 

Joule havde et lod, der hang i en snor, 

som var i forbindelse med en propel. Når 

loddet bevægede sig ned, drejede propellen 

rundt i en beholder med vand. Her blev 

vandet opvarmet. Beliggenhedsenergien i 

loddet blev til bevægelsesenergi i propellen. 

Og til sidst blev energien til varmeenergi, 

der fik temperaturen i vandet til at stige.

ENERGI 

En gammel enhed 

Enheden for både arbejde, beliggenhedsenergi, 

bevægelsesenergi og varmeenergi er 

joule. Tidligere blev enheden kalorie brugt 

for varmeenergi. Denne enhed var bestemt 

ud fra, at en energimængde på 1 kalorie 

kunne opvarme 1 gram vand 1 °C. Der skal 

bruges 4,2 joule for at opvarme 1 g vand 

1 °C. Derfor er 

1 kalorie = 4,2 joule 

På mange madvarer kan man stadig se 

denne enhed. En kalorie skrives som 1 cal. 

I mange artikler om vægttab bruges dog 

tit en uheldig enhed, der forkortes kal. 

Det betyder 1000 cal. 

Lyset fra lampen til venstre rammer solcellerne 

i midten. I solcellerne omdannes strålingsenergien 

til elektrisk energi, der får propellen til at 

rotere. 

stof, der flyttes fra et varmt sted til et koldere. At noget er 

varmt betyder, at det har en højere temperatur end noget 

andet. Temperaturen stiger, når molekylerne bevæger sig hurtigere. 

Når molekylerne i en genstand bevæger sig, har de bevægelsesenergi. 

Derfor betyder en høj temperatur, at der er gemt 

mere bevægelsesenergi inde i genstanden. Varme er altså ikke 

et stof, der flyttes, men en energiform, der fortæller, at molekylerne 

bevæger sig hurtigt. 

Når du pumper dækket op i din cykel, mærker du, at pumpen 

bliver varm. Det skyldes, at stemplet i pumpen bevæger 

sig, og dermed skubber til molekylerne i luften, så de får en 

større fart. 

Når man gnider hænderne mod hinanden en kold vinterdag, 

bliver håndfladerne varmet lidt op. Hændernes bevægelse 

skubber til molekylerne i huden, så de får mere fart på. 

Bevægelsesenergien af hænderne, bliver til bevægelsesenergi 

hos molekylerne. Temperaturen vil stige. 

Strålingsenergi 

Næsten al energi her på Jorden er kommet fra Solen. Det er 

Solen, der var årsag til, at der allerede for mange hundrede 

millioner år siden groede planter. De er efterhånden omdannet, 

så vi nu kan bryde kul og pumpe olie op fra undergrunden. 

Det er Solen, der skaber det vejr, der får vindmøllerne til 

at levere elektrisk strøm. 

Energien fra Solen findes både i det synlige lys og i det 

infrarøde lys, dvs. “lys”, der ikke kan ses af mennesker. Læs 

mere om det i kapitel 4. Energien i strålingen får planter til at 

gro, så vi kan få føde og brændsel. Strålingsenergien kan fanges 

og udnyttes til opvarmning i solfangere og til at lave elektricitet 

i solceller. 

En solcelle virker som et element. Den får en lille spændingsforskel, 

når der lyses på den. Sætter man mange solceller 

i serie, får man et batteri. 

I en solfanger bruges strålingsenergien til at opvarme vand. 

På mange sydvendte hustage sidder nogle sorte kasser. Det er 

solfangere. I vandrør inde i kasserne bliver vandet opvarmet 

helt gratis. 


56

EKSPERIMENT 

Lav ild som indianerne 

Med en boremaskine, et bræt og en pind, kan man sætte ild 

til små papirstykker. Spænd brættet fast på et bord med en 

skruetvinge. Pinden spændes fast i boremaskinen. Når pinden 

gnider mod træet på brættet, bliver der varmt. Det lugter 

svedent og ryger lidt. Når man har øvet sig, kan man måske 

få ild i små papirstykker i revnen, hvor pinden gnider. 

Bevægelsesenergien i pinden er omdannet til varmeenergi, 

der har hævet temperaturen. 

På den måde lavede naturfolk ild i gamle dage. 

De havde ikke boremaskiner, men brugte hænderne for at få 

pinden til at rotere hurtigt. 

Varmetransport 

Når to genstande med forskellig temperatur er i kontakt med 

hinanden, vil der transporteres varme fra den ene til den anden. 

Varme bevæger sig altid fra en højere til en lavere temperatur. 

Når en metalpind varmes op i den ene ende, får molekylerne 

her mere fart på. De vil så skubbe til molekylerne ved 

siden af, så de også får mere fart på. På den måde flyttes energi 

fra det varme til det kolde sted. Man kan derfor sige, at 

varme er en energi, der flytter sig fra et varmt til et koldt sted. 

Varme kan også stråle fra et varmt til et koldt sted. Alle kender 

den prikkende fornemmelse i huden, der kommer, når man 

er tæt ved en varm ovn. Den stråling, man mærker, er en slags 

lys, bare med en farve, der ikke kan ses af øjnene, se kapitel 4. 

Isolering 

Det er vigtigt at spare på energien til opvarmning af boliger. 

Det gør man ved at lægge isoleringsmaterialer under gulve, i 

vægge og på lofter. Isoleringsmaterialer er stoffer, som varmen 

har svært ved at gå igennem; de er dårlige varmeledere. 

Isoleringsmaterialer som rockwool og glasuld er lavet af 

meget tynde tråde af sten eller glas. 

Det er luften i isoleringsmaterialerne, der sørger for, at der 

ikke flyttes så meget varmeenergi. Det er derfor hullerne i termoundertøj 

og strikkede bluser, der gør, at man kan holde 

varmen om vinteren! 


57 


ENERGI 

Det er en naturlov, at energien er bevaret. 

Varmeenergi dannes bl.a., når der er gnidningskræfter. 

Varmeenergi er et udtryk for molekylernes 


Varme er energi, der flytter sig fra steder 

med høj temperatur til steder med lav 

temperatur. 

Varmeenergi blev tidligere angivet i 

enheden kalorie, der forkortes cal.

ENERGI 

Billedet viser Europa om natten. Man kan se, 

hvor der bor mange mennesker, og hvor der 

bliver brugt energi til belysning. 

Effekt og mennesker 

En vægtløfter, der løfter 200 kg op til højden 

2 m, udfører, som vist side 52, et arbejde på 

4000 joule. Hvis han løfter vægten på 2 sekunder, 

er effekten 

4000 J 

2 s 

dvs. 2000 watt. 

Pigen, der går op ad trappe i eksemplet 

på side 52, udfører et arbejde på 1500 joule, 

når hun går 3 meter op. Hvis det varer 

6 sekunder, vil hendes effekt være 

1500 J 

6 s 

dvs. 250 watt. En så stor effektydelse kan 

man kun klare i kort tid. Toptrænede cykelryttere 

kan yde en effekt på 250 W i mange 

timer, mens almindelige mennesker kun kan 

klare det i kort tid. 

Energi i samfundet 

Vi bruger meget energi i samfundet. Huse skal opvarmes. 

Biler, tog, skibe og fly skal bevæge sig. Om aftenen skal der 

tændes lys. Alle maskiner og elektroniske apparater skal have 

tilført energi for at kunne fungere. Hvor kommer energien 

fra? Og hvad koster den? 

Effekt 

En energi kan omdannes hurtigt eller langsomt. Omdannes 

energien ved en kemisk proces i løbet af en brøkdel af et 

sekund, er der tale om en eksplosion. Omdannes energien 

langsomt, som ved madens forbrænding i kroppen, sker der 

en rolig energiudvikling. Den “fart”, en energiomdannelse 

foregår med, kaldes effekten. Helt præcist er effekt det samme 

som energiforbrug pr. tid. 

Da energi måles i enheden joule, må effekten have enheden 

joule pr. sekund eller joule/sekund. Den enhed kendes 

bedre under navnet watt, der forkortes W. Et tal med denne 

enhed står på el-pærer og alle apparater, der bruger elektrisk 

strøm. 

58

En tændt el-pære bruger energi. Den forbrugte energi kan findes, 

når man kender pærens effekt. Hvis en lavenergipære har 

effekten 16 watt, betyder det, at den bruger 16 joule hvert 

sekund. Hvis den er tændt i en time, dvs. i 3600 sekunder, har 

den brugt en energi på (16 J/s) · (3600 s) = 57 600 J. 

Kilowatt-timer 

Når man skal betale for sit forbrug af elektricitet, er det ikke 

energienheden joule, der benyttes. Elektricitetsforbruget opgøres 

i enheden kilowatt-time. Denne enhed skrives som kWh. 

Her betyder k kilo, der er det samme som tusind. W betyder 

effektenheden watt. Størrelsen h betyder time. Det stammer 

fra det engelske ord hour. 

Hvis en lavenergipære på 16 W har været tændt i 1 time, har 

den brugt en energi på 16 watt gange 1 time, dvs. 16 watt- timer 

= 0,016 kWh. En kilowatt-time koster i 2008 omkring 1,80 kr. 

Lavenergipæren har altså på en time brugt energi for ca. 3 øre. 

Kopiark 3.9 

Maskiner og motorer 

De første maskiner, der omdannede varmeenergi til bevægelsesenergi, 

blev bygget i 1700-tallet i England. De blev kaldt 

dampmaskiner. De skulle sørge for, at pumper kunne trække 

vand op fra kulminer dybt nede under jorden. Tidligere var 

pumperne blevet trukket af heste. 

I dampmaskinerne blev vand varmet op i en kedel, så det 

fordampede. Når dampen blev afkølet i en cylinder, fortættedes 

dampen igen til vand. Ved denne tilstandsændring blev 

rumfanget mindre, og så faldt trykket. Trykfaldet fik stemplet 

i cylinderen til at flytte sig, så den store vippearm på toppen 

af maskinen bevægede sig. På den måde fik pumpen leveret 

energi til at løfte vandet op fra kulminen. 

Kopiark 3.10 

Brændværdi 

Ved forbrænding af en liter benzin dannes der en varmemængde 

på 31 MJ. Man siger derfor, at benzin har en brændværdi 

på 31 MJ pr. liter. Træ har en brændværdi på ca. 19 MJ 

pr. kg. I kroppen er brændværdien af næringsstofferne i føden 

næsten den samme som ved forbrænding af træ. 

59 

James Watt 

ENERGI 

I 1717 var dampmaskinerne meget store. 

Under den runde beholder, kedlen, blev der 

fyret med kul. Vandet i kedlen fordampede. 

I cylinderen over kedlen blev dampen igen 

fortættet til væske. Et stempel i cylinderen 

blev herved trukket nedad, så den anden 

ende af den store vippearm blev trukket op. 

På den måde kom der energi til pumperne 

nede i kulminen. 

James Watt, skotsk ingeniør (1736-1819). 

Watt opfandt flere forbedringer af de første 

dampmaskiner. Han startede et firma, der 

solgte dampmaskiner i hele Europa. Watt 

har givet navn til enheden for effekt.

ENERGI 

Dampmaskinen Fyld vand i dampmaskinen. Brug en sprittablet til 

opvarmning af vandet. Når vandet i kedlen er kommet i 

kog, vil det fordampe. Det vil komme til at fylde mere 

og kan derfor presse på stemplet i cylinderen. Stemplets 

bevægelse driver derefter det store svinghjul. 


Effekt er et udtryk for, hvor hurtigt en 

energi omdannes fra en form til en anden. 

Effekt angives i enheden watt, 

der forkortes W. 

En kilowatt-time, der forkortes kWh, 

er en enhed for energi. 

Køleskabe og varmepumper 

I et køleskab bruges elektrisk energi til at drive en pumpe. Ved 

at fordampe og igen fortætte en væske flyttes der varme fra 

køleskabets frostboks og til en plade på bagsiden af køleskabet. 

Den elektriske energi er altså blevet brugt til at flytte varmeenergi. 

En varmepumpe er et anlæg, der kan bruges til opvarmning 

af boliger. En varmepumpe virker på samme måde som 

et køleskab. Der fjernes varme fra et koldt sted. Det kan være 

luften omkring huset. Og der tilføres varme til et sted, hvor 

temperaturen er højere. Ved varmepumpen er det ikke luften 

bag køleskabet, der opvarmes, men luften i huset. Og det 

kolde sted ligger uden for huset. Det er derfor en varmepumpe 

undertiden kaldes for et omvendt køleskab. 

60 

Find ud af, hvilken vej dampen følger, og hvad der får 

stemplet til at bevæge sig frem og tilbage i cylinderen. 

Find også ud af, hvad det er, der kører rundt på toppen 

af dampmaskinens cylinder. 

 

EKSPERIMENT

Energiforbrug 

Energi, miljø og klima er emner, der over hele verden diskuteres 

ivrigt. Hvis vi får vores energi ved afbrænding af gas, olie eller 

kul, tømmer vi undergrunden og forurener atmosfæren. 

Der tales meget om en bæredygtig udvikling. Det betyder, at 

vi skal overlade Jorden til de kommende generationer i samme 

tilstand, som den har nu. Derfor vil der i de kommende år blive 

gjort en stor indsats for at udvikle nye og miljørigtige energikilder. 

Samfundets energikilder 

I Danmark bruger vi flere former for energi. Olie hentes op fra 

Nordsøen og sendes til land, hvor den laves om til bl.a. benzin. 

Fra Nordsøen kommer også naturgas, der via rør sendes 

rundt i landet. Naturgassen bruges til opvarmning af boliger. 

På elværkerne bruges gas, kul, olie eller halm som brændstof. 

Ved afbrændingen opvarmes vand i store kedler, så det fordamper. 

Den varme damp løber gennem turbiner, der er forbundet 

med generatorer, som laver en elektrisk strøm. 

Vi får også elektrisk strøm fra udlandet. Noget kommer fra 

Norge og Sverige, hvor vand fra opdæmmede søer får turbiner 

til at rotere i vandkraftværker. Lidt elektrisk strøm kommer 

også fra kernekraftværker i udlandet. 

Vandkraft er ikke noget, vi kan udnytte i Danmark. Det 

kræver store højdeforskelle. Det største danske vandkraftværk 

ved Tange Sø kan kun producere strøm til 1000 husstande. 

Når vinden blæser, kan vindmøllerne levere elektrisk strøm. 

Desværre kan vindmøllerne kun levere energi de dage, hvor 

vinden blæser kraftigt. Danmark er derfor afhængig af, at der 

kommer forsyninger af kul, olie og naturgas. Disse stoffer kaldes 

fossile brændstoffer. Fossil betyder “gravet op af jorden”. 

Vedvarende energikilder, som vindkraft, vandkraft, solceller, 

solfangere og biogasanlæg leverer energi, uden at der fjernes 

noget fra Jorden. De vedvarende energikilder stammer alle 

fra den energi, Solen udsender nu. 

Fossile brændstoffer 

De fossile brændstoffer er dannet i sumpskove for 200-300 

millioner år siden. Kullet er blevet dannet i en periode på over 

61 

ENERGI 

Danmark har de seneste tyve år været førende 

inden for fremstilling og brug af vindmøller. I 

starten var vindmøllerne små, men nu bygges 

der meget store havvindmøller. De største er 

over 100 meter høje, og møllevingerne er 45 m 

lange. En sådan vindmølle kan producere elektrisk 

strøm med en effekt på 3 MW. Det kan få 

næsten 200 000 sparepærer til at lyse. 

Tangeværket ved Bjerringbro er det største 

danske vandkraftværk. Det kan levere en 

effekt på 3 MW, der er det samme som en 

enkelt stor vindmølle kan yde.

ENERGI 

Spaltning af uran 

Yttrium 

Neutron 

Uran 

Iod 

Tre neutroner 

Når en neutron rammer en urankerne, kan 

kernen gå i to stykker, fx en yttriumkerne 

og en iodkerne. Ved spaltningen af uran er 

der et par neutroner i overskud. De kan 

starte en ny spaltning, når de rammer en 

anden urankerne. Ved omdannelsen af uran 

til to andre grundstoffer dannes der meget 

energi. 

100 millioner år. Nu brydes det i løbet af få hundrede år. Om 

der er kul, olie eller naturgas til 100, 200 eller 300 år er set i 

det store perspektiv ret ligegyldigt. Om 1000 år vil reserverne 

med garanti være tømt, hvis energiforbruget ikke ændres kraftigt. 

Derfor skal der tænkes på alternative energikilder. 

Vindkraft 

Når vinden blæser kraftigt, kan møllerne i Danmark dække 

næsten hele samfundets el-behov. Men vinden blæser ikke 

altid. Derfor skal der bygges almindelige elektricitetsværker, 

der kan klare el-forsyningen i stille vejr. I gennemsnit dækker 

vindenergien i 2007 omkring 18 % af Danmarks el-forbrug. 

Det er en ulempe ved vindmøllerne, at de ikke pynter i 

naturen. Og de støjer, så de bør ikke placeres tæt ved bebyggede 

områder. En sidste ulempe er, at vi ikke kan sælge strømmen 

til udlandet, når det blæser rigtig kraftigt. Så blæser det 

nemlig også i nabolandene, der derfor selv producerer meget 

vindmøllestrøm. 

Biobrændsel 

Der brændes halm i mange danske kraftværker. Halm og træ 

er biobrændsler, fordi de stammer fra planter. Korn kan omdannes 

til bioethanol, der bruges som brændstof i biler. 

Brug af korn som biobrændsel rummer dog et stort etisk 

problem. Kan vi tillade os, i en verden hvor mange sulter, ikke 

at bruge markerne til afgrøder, der kan bruges til produktion 

af fødemidler? 

Der foregår i øjeblikket en meget stor forskningsindsats 

for at finde effektive kemiske processer, der kan omdanne 

indholdet i biomassen til råstoffer, fx bioethanol. 

Kernekraft 

Ved kemiske processer bevares alle atomer. De forskellige atomer 

flytter fra et stof til et andet. Herved opstår den varmeenergi, 

som kulkraftværkerne bruger til at producere elektricitet. 

Det er en helt anden proces, der foregår i reaktoren på et 

kernekraftværk. Når et stort uran-atom med mange protoner 

og neutroner i atomkernen bliver ramt af en neutron, kan 

urankernen spaltes i to mindre stykker. Uran-atomet bliver til 

62

to andre grundstoffer. Ved denne spaltning udsendes der 

flere neutroner, der igen rammer andre urankerner, der herved 

spaltes. På den måde får man en kædeproces, der fortsætter, 

så længe der er tilstrækkeligt uran. 

Når atomkernen spaltes, frigøres der utrolig store energimængder. 

1 kg uran kan producere en energimængde, der er 

to millioner gange større end ved forbrænding af 1 kg carbon. 

Men der er en række problemer ved kernekraftværkerne. 

Nogle af de stoffer der dannes, når uran spaltes, kan bruges til 

fremstilling af kernevåben. Det er meget kraftige bomber, der 

udnytter samme proces som i reaktorerne. Processen foregår 

bare så hurtigt, at der kommer en ufattelig kraftig eksplosion. 

Fremtidens energi 

I 1700-tallet startede industrialiseringen, dvs. maskiner overtog 

det arbejde, mennesker tidligere havde udført. Det betød 

et øget forbrug af energi. Først blev energien skaffet ved forbrænding 

af kul, senere kom energien fra olien. Men kulminerne 

og de olieholdige lag i undergrunden vil før eller senere 

blive tømt. Oliepriserne er stigende, hvilket er et tegn på en 

begyndende mangel. 

Inden der er gået nogle hundrede år, må menneskene nødvendigvis 

gå over til at bruge nye energikilder. 

Der er kun én energikilde, der er ubegrænset. Det er energien 

fra Solen. I dag kan solceller producere elektrisk strøm 

fra Solens lys. Desværre er det kun 20 % af energien i lyset, der 

kan laves til elektrisk energi. Der er dog håb om, at man om 

nogle år vil kunne udnytte energien i lyset lidt bedre. Solceller 

producerer kun energi, når det er lyst. Vindmøller producerer 

kun energi, når vinden blæser. Der må derfor opfindes metoder 

til at lagre energien, indtil den skal bruges. 

En af lagringsmetoderne er at fremstille luftarten hydrogen. 

Det gøres ved elektrolyse, hvor en elektrisk strøm spalter 

vand i hydrogen og oxygen. Hydrogenet kan så lagres. Ved at 

bruge hydrogenet i en brændselscelle skabes igen energi. 

En af de store udfordringer til fremtidens kemikere og 

ingeniører vil være at udnytte biomassen til produktion af 

nødvendige råstoffer. Her skal udvikles nye metoder, så vi ikke 

længere er afhængige af olien. 


63 


ENERGI 

Ud over elektrisk energi producerer kernekraftværket 

også meget spildvarme. For at undgå en 

opvarmning af floden bruges en stor del 

af spildvarmen til at fordampe vand, der som 

damp kommer ud af de to høje køletårne. 

De fossile brændstoffer stammer fra Jorden. 

Vedvarende energikilder er vindkraft, 

vandkraft, solceller, solfangere og biogasanlæg 

De vedvarende energikilder får deres energi 

fra Solen.

CAFE KOSMOS 

KROP 

OG ENERGI 

Det er nødvendigt at spise og drikke for at leve og 

kunne arbejde. I kroppen bliver føden omdannet, 

så musklerne kan udføre et arbejde. Føden bruges 

også til at holde kroppen varm. Din krop er en motor, 

der udfører et arbejde og sender spildvarme til 

omgivelserne. I kroppen er energien dog ikke bevaret 

på samme måde som i en motor. Får du mere energi 

ind gennem munden, end du skal bruge, så bliver 

kroppen tungere. 

Bjergrytteren Michael Rasmussen blev i 2007 smidt ud af cykelløbet Tour de France, 

fordi han ikke havde oplyst, hvor han opholdt sig i en periode inden løbet. 

64 

FORBRÆNDINGEN I KROPPEN 

Et menneske skal bruge næringsstoffer 

for at fungere. Næringsstofferne 

i kosten er kulhydrater, fedtstoffer 

og proteiner. 

I kroppen foregår en forbrænding 

af næringsstofferne. Processen ligner 

den, der sker, når træ brænder. 

I kroppen er det dog en ”kold forbrænding” 

uden flammer. Efter 

omdannelse i mund, mave og tarm 

vil næringsstofferne med blodet 

blive ført ud til cellerne, fx i musklerne, 

hvor der sker en forbrænding. 

Ved forbrændingen bliver næringsstofferne 

sammen med oxygenet til 

vand, carbondioxid, et stof med navnet 

ATP og nogle restprodukter. 

Ved processen dannes der varme, så 

kroppen kan holde sin temperatur. 

Carbondioxidet afgives med udåndingsluften. 

Restprodukterne bliver 

fjernet fra kroppen gennem afføring 

og urin. Stoffet ATP, adenosintriphosphat, 

gemmer energien i en 

form, som cellerne senere kan 

bruge. 

Ikke alle næringsstoffer forbrændes 

straks. Rundt i kroppen opbygges 

der depoter af kulhydrater og 

fedtstoffer. Herfra kan der senere 

frigøres ATP, når der er behov for 

mere energi, fx ved løb eller cykling. 

Spiser man for meget, bliver 

depoterne for store. Man tager på 

i vægt. Når man arbejder, tæres der 

på depoterne. 

KROPPEN SOM MOTOR 

En motor tilføres energi i form af fx 

benzin. Motoren bruger en del af 

brændstoffets energi til at udføre 

et arbejde. Resten af energien går

tabt, især som et varmespild. Kroppen 

fungerer også som en motor. 

Din krop skal hver dag have tilført 

energi på omkring 10 000 kJ (ti millioner 

joule). Proteiner og kulhydrater 

indeholder omkring 17 kJ/g, 

mens fedtstoffer indeholder omkring 

38 kJ/g. Det betyder, at kroppen 

hver dag skal have tilført ca. et 

halvt kilogram næringsstoffer. 

Aktive personer og børn i voksealderen 

skal spise mere. Får man for 

meget, bliver man tykkere, får man 

for lidt, bliver man tyndere. Men 

det går langsomt. Drikker man fx 

hver dag 0,5 L sodavand ud over de 

næringsstoffer, der er nødvendige, 

vil man i løbet af et år få en masse, 

der er næsten 10 kg højere, end ens 

naturlige masse. Det tager også 

lang tid at få kropsvægten ned, 

hvis man nøjes med at spise mindre. 

Dyrker man motion, går det 

meget hurtigere. 

Heldigvis er kroppen god til at regulere 

fødeindtagelsen. Sult- og 

mæthedsfornemmelser sørger for, 

at de fleste spiser netop den mængde, 

der er nødvendig. Dog er der 

en del kulhydratholdige næringsmidler, 

fx slik, chips og sodavand, 

CAFE KOSMOS 

der ikke giver en tilstrækkelig 

mæthedsfornemmelse. Får man for 

meget mad af denne type, er der 

risiko for overvægt. 

Energien fra forbrændingen benyttes 

til at holde kroppens hvilestofskifte 

i gang. Hjertet skal pumpe, 

organer som mave og lever skal 

arbejde. Kroppens celler skal 

opretholde elektriske spændingsforskelle 

over cellevæggene, så der 

kan løbe signaler i nerverne, og så 

stoffer kan transporteres ud og ind 

af cellerne. En stor del, ca. 7 MJ, af 

den daglige energimængde fra 

føden går til dette hvilestofskifte. 

KROPPENS EFFEKTFORBRUG 

Effekt er energi pr. tid. Når det 

daglige forbrug hos et menneske i 

hvile er 7 MJ, svarer det til en 

effekt på 7 MJ/døgn. Da 1 døgn = 

24·60·60 sekunder er hvileeffekten 

7 000 000 /(24·60·60) = ca. 80 watt. 

Det er lidt mere end forbruget i en 

almindelig el-pære. 

Dyrker man idræt, bliver forbruget 

hurtigt større. På mange kondicykler 

kan man indstille modstanden, 

så den svarer til en bestemt effekt. 

En toptrænet cykelrytter kan i flere 

65 

timer yde 300 watt. Ved cykling 

med pæn fart kræves en effekt på 

omkring 100 watt. De fleste vil nok 

mene, at en effektydelse omkring 

100 watt er ganske trættende. 

KROPPENS SPILDVARME 

Kroppens energi kommer ind med 

maden. Udfører man intet arbejde, 

bliver madens energi kun brugt til 

at holde kroppen i gang. Energien 

forsvinder som varme. Når man 

arbejder, bruger man mere energi, 

så der kræves en større energitilførsel. 

Der kommer også en større 

varmeafgivelse. Denne spilvarme 

afgives især som sved. På den måde 

styres kroppens temperatur. Der 

skal bruges varme, for at sveden 

kan fordampe. Herved afkøles kroppen. 

Biler og mennesker har det på 

samme måde: Uden energi kan der 

ikke udføres et arbejde.

ENERGIENS MANGE FORMER 

Det arbejde en kraft udfører 

på en genstand, er kraftens 

størrelse ganget med den 

strækning, genstanden flyttes. 

Arbejde angives i enheden 

joule, der forkortes J. 

Beliggenhedsenergi og 

bevægelsesenergi er to energiformer. 

Potentiel energi og kinetisk 

energi er de internationale 

navne for beliggenhedsog 


Alle ting falder lige hurtigt, når 

der ikke er luftmodstand. 

DET VED DU NU OM ENERGI 

ENERGI I SAMFUNDET 

Effekt er et udtryk for, hvor hurtigt en energi omdannes fra en form 

til en anden. 

Effekt angives i enheden watt, der forkortes W. 

Det er en naturlov, at energien 

er bevaret. 

Varmeenergi dannes bl.a., når 

der er gnidningskræfter. 

Varmeenergi er et udtryk for 

molekylernes bevægelsesenergi. 

En kilowatt-time, der forkortes kWh, er en enhed for energi. 

66 

ENERGIBEVARELSE OG VARME 

Varme er energi, der flytter sig 

fra steder med høj temperatur 

til steder med lav temperatur. 

Varmeenergi blev tidligere 

angivet i enheden kalorie, der 

forkortes cal. 

ENERGIFORBRUG 

De fossile brændstoffer stammer 

fra Jorden. 

Vedvarende energikilder er 

vindkraft, vandkraft, solceller, 

solfangere og biogasanlæg. 

De vedvarende energikilder får 

deres energi fra Solen.



Hvad er enheden for energi? 

Hvad er enheden for effekt? 

Hvad er enheden for varmeenergi? 

Angiv mindst to naturlove. 

Angiv mindst fem energiformer. 

Hvad er en kalorie? 

Et lille barn i en gynge slippes 

lidt oppe. Hvis barnet sidder 

stille, vil gyngen til sidst 

standse. Hvad er der sket med 

barnets beliggenhedsenergi? 

Hvad vil det sige, at energien er 

en bevaret størrelse? 

UDFORDRING 

67 

Hvorfor bliver en cykelpumpe 

varm, når du pumper dit dæk 

op? 

Beskriv energiens vej fra Solen via 

en vindmølle til boligopvarmning. 

Brug oplysninger fra Energistyrelsen 

til at finde ud af, hvor meget 

energi der bruges i danske husholdninger 

i form af elektricitet. 

Hvad koster 1 megajoule energi, 

hvis man køber energien som 

benzin og som elektricitet? 

Hvor mange joule skal tilføres 

1 liter vand, hvis vandet skal 

opvarmes fra 20 til 100 °C? 

Hvilke energiformer findes i dit 

hjem?

Lyd og lys 

LYD 

LYS 

ANVENDELSER AF ”LYS” 

ANVENDELSER AF ”LYD” 

CAFE KOSMOS: ALLE REGNBUENS FARVER 

Det er herligt at være til koncert. Skønne rytmer og flotte 

lysvirkninger. Fra store højttalere kommer musikkens dybe toner, 

der kan få glassene til at ryste. Nogle lamper udsender ultraviolet 

lys, som ikke kan ses. Men strålerne fra disse lamper får alligevel 

hvide bluser til at lyse med et underligt, blåligt skær. 

Vi sanser verden med øret og øjet. Vi hører lyd, og vi ser lys. 

Men der findes lyde, der ikke kan høres, og lys, der ikke kan ses. 

Med ekkoet fra de lyde, som vores øre ikke kan høre, kan man 

”se” et foster i moderens mave. En stor del af strålingen fra Solen 

kan heller ikke ses. Noget af dette usynlige lys rammer os som 

farlig UV-stråling, der kan skade huden. 

Hvorfor bruger mange mennesker briller? 

Hvordan opstår en regnbue? 

Hvad er et ekko? 

Hvad vil det sige, at toner er høje? 

Hvad er et lyslederkabel? 

69

LYD OG LYS 

I december 2004 dræbte en tsunami næsten 

250 000 mennesker langs kysterne ved Det 

Indiske Ocean. En tsunami er en helt særlig 

bølge i havet. Den kan opstå, når havbunden 

ved et jordskælv pludselig løfter sig. Der 

kommer en top på vandet over det sted, hvor 

jordskælvet foregår. Bølgetoppen vil nu bevæge 

sig til alle sider på havoverfladen med en fart 

som et jetfly, omkring 800 km/t. Farten bliver 

dog langt mindre, når bølgen kommer ind på 

lavt vand. Til gengæld bliver vandet skubbet 

sammen til en smal, men meget høj bølge. 

Bl.a. på Sumatra og i Thailand var bølgen over 

10 meter høj, da den ramte kysten. 

Frekvens måles i hertz 

Er der 1000 svingninger hvert sekund, siger 

man, at frekvensen er 1000 hertz. Enheden 

hertz betyder svingninger pr. sekund. 

Frekvensen 1000 hertz skrives kort som 

1000 Hz. 

1 hertz = 1 Hz = 1 svingning pr. sekund. 

Lyd 

Der er bølger på havet. Ved stranden har alle mærket, hvordan 

vandet bevæger sig op og ned, og hvordan bølgerne bevæger 

sig frem. Men der er også bølger mange andre steder. En guitarstreng, 

et stemmebånd eller en højttaler kan lave bølger i 

luft. Det kaldes lyd. 

Lyd er bølger 

Når en guitarstreng svinger frem og tilbage, skubber den til 

luften. Derfor vil luften foran strengen blive presset sammen. 

Områder med lidt højere eller lidt lavere tryk vil nu bevæge sig 

væk fra guitaren. Det er helt ligesom bølger på vand, hvor bølgetoppe 

og –dale bevæger sig hen over vandoverfladen. 

Ved vandbølger er det forhøjninger på vandet, der bevæger 

sig frem. Ved lydbølger er det områder med høje og lave tryk, 

der bevæger sig. Lydbølger i luft bevæger sig hurtigt. Lydens 

fart er ca. 340 m/s. Det er svarer til ca. 1200 km/t. 

Frekvens 

Musik kan have høje eller dybe toner. En dyb tone betyder, at 

lydbølgen kun svinger få gange hvert sekund. Man siger, at 

frekvensen er lav. Frekvensen er antallet af svingninger hvert 

sekund. Ved de dybeste toner, der kan høres af mennesker, er der 

kun ca. 20 svingninger hvert sekund. De højeste toner, vi kan 

høre, har en frekvens på omkring 20 000 svingninger pr. sekund. 

70

EKSPERIMENT 

Bølgelængde 

På stranden kan man se, at afstanden mellem to bølgetoppe 

normalt er omkring et par meter. Denne afstand kaldes bølgelængden. 

Lydbølger har også en bølgelængde. Man kan finde 

bølgelængden for en lydbølge med frekvensen 50 hertz ved at 

undersøge, hvad der sker i et sekund. I den tid har bølgen bevæget 

sig 340 meter. Der er altså 50 bølgetoppe på de 340 meter. 

Derfor kan bølgelængden findes som 340 meter divideret med 

50. Det giver en bølgelængde på 6,8 meter. 

Bølgelængden kan altså findes ud fra udtrykket 

Bølgelængde = 

Måling af lydens fart 

Lydens fart 

Frekvens 

For en høj tone med frekvensen 17 000 hertz er bølgelængden 

bare 2 cm. 

Kopiark 4.1 

71 

LYD OG LYS 

Lydens fart findes ved at måle forskellen i ankomsttid for et lydsignal med to mikrofoner, der står lidt fra hinanden. 

To mikrofoner kobles til en impulstæller. Når et lydsignal “høres” af den ene mikrofon, starter impulstælleren. 

Når lydsignalet ”høres” af den anden mikrofon, stopper impulstælleren. Mens impulstælleren er åben, vil den 

“tælle” til 1000 i hvert sekund. 

Mikrofonerne skal stå ca. to meter fra hinanden. Afstanden mellem mikrofonerne måles nøjagtigt. En elev stiller 

sig på linje med mikrofonerne. Eleven slår to træstykker mod hinanden. Impulstælleren viser nu den tid, lyden har 

været om at bevæge sig fra den ene til den anden mikrofon. 

Lydens fart kan bestemmes, da 

Afstanden mellem mikrofonerne (i meter) 

Lydens fart = 

Tidsforskellen mellem mikrofonerne (i sekunder) 

Gentag eksperimentet et par gange. 

Brug også andre afstande mellem mikrofonerne. 

Fart, frekvens og bølgelængde 

For en bølge gælder følgende sammenhænge 

mellem fart, frekvens og bølgelængde: 

Bølgelængde = Fart 

Frekvens 

Frekvens = Fart 

Bølgelængde 

Fart = Bølgelængde · Frekvens

LYD OG LYS 

Det er vigtigt, at der er samme tryk på begge 

sider af trommehinden. Derfor er mellemøret i 

forbindelse med svælget gennem det eustakiske 

rør. Dette rør er normalt lukket, men åbnes, 

når man synker eller gaber. Når man har 

mellemørebetændelse, er det eustakiske rør 

helt lukket. Så gør det meget ondt, fordi 

trykket i mellemøret bliver lavt. 

Som en march 

Toner 

Sidste sats i Beethovens 9. symfoni 

De første toner i EU’s “nationalmelodi“, 

Ode an die Freude, som er skrevet af 

Ludwig van Beethoven. Hver prik svarer 

til en tone med en bestemt frekvens. 

Den node, der svarer til tonen a, ligger i 

næstnederste mellemrum på nodepapiret. 

En lyd, der kun består af en enkelt frekvens, 

kaldes en tone. Toner med en stor frekvens 

kaldes høje toner. 

En stemmegaffel er et U-formet metalstykke. 

Slår man på en stemmegaffel, udsender 

den en tone. Stemmegaflen står tit på en 

trækasse, der forstærker lyden. 

For at musik skal lyde godt, må alle instrumenter 

lave en lyd med samme frekvens, 

når en bestemt tone skal spilles. Musikerne 

stemmer derfor deres instrumenter, inden 

der skal spilles. Når instrumenterne stemmes, 

bruges en stemmegaffel med frekvensen 

440 Hz. Det er tonen a, der kaldes kammertonen. 

På en guitar spilles kammertonen 

med streng nr. 2. Denne streng skal derfor 

spændes, så den svinger med præcis 440 Hz. 

Øret 

Mennesker hører med to ører, men nogle insekter har det på 

en anden måde. De hører med benene! Hos mennesker får 

lydbølgerne trommehinden i øret til at svinge i takt med 

lyden. De små bevægelser forstærkes af nogle knogler i 

mellemøret, så svingningerne bliver 10 gange større. Det 

påvirker nu en anden hinde, som omslutter et væskefyldt 

område, der kaldes sneglen. 

I sneglen sidder ca. 30 000 små ”hår”, der kan registrere 

svingningerne. Hver tone påvirker kun bestemte hår. Disse 

sansehår eller sanseceller er i forbindelse med hjernen, der 

laver svingningerne om til sanseindtryk. Hos nogle insekter 

sidder sansehårene på benene. Det er derfor, man kan sige, at 

de hører med benene. 

Høreskader 

Hvis man udsættes for meget kraftige lyde eller voldsom støj, 

kan sansehårene tage skade. Og skaden kan ikke gøres god 

igen. Det er derfor vigtigt, at man i støjfyldte områder bruger 

høreværn, der dæmper lyden. Rockmusikere bruger øreprop- 

72 

Mellemøre 

Trommehinde 

Snegl 

Eustakisk rør

per, mens de er på scenen. Ellers vil de hurtigt miste meget af 

hørelsen. 

De sansehår, der mærker de høje toner, bliver mindre følsomme, 

når man bliver ældre. Derfor kan mange ældre have 

svært ved at høre fx høje ringetoner. 

Hvor kommer lyden fra? 

Alle mennesker har to ører. Det er en nyttig egenskab, fordi 

man herved kan bestemme retningen til det sted, en lyd kommer 

fra. Så kan man i tide undgå mange farer. Hvis der i fortiden 

har eksisteret dyr med kun ét øre, ville de hurtigt tabe 

kampen for overlevelse til dyr med to ører. 

Der er to grunde til, at vi kan bestemme retningen til det 

sted, en lyd kommer fra. Dels er lyden kraftigst i det øre, der 

er nærmest lydkilden. Dels er der en lille forskel i tid mellem 

lydens ankomst til ørerne. Kommer lyden fra siden, vil det ene 

øre høre lyden knap et millisekund, dvs. en tusindedel af et 

sekund, inden det andet. Øret og hjernen virker hurtigt nok 

til at opdage, hvor lyden kommer fra. 


73 

LYD OG LYS 

Sansehårene på billedet til venstre svinger i 

takt med lydbølgerne. Billedet til højre viser 

samme område i øret hos en døv person. 

De regelmæssige grupper af små, parallelle 

sansehår findes ikke længere. 


Lyd er en trykbølge, der i luft bevæger sig 

med en fart på ca. 340 m/s. 

Bølgelængden er afstanden mellem to bølgetoppe. 

En bølges frekvens er antallet af svingninger 

hvert sekund. 

Enheden for frekvens er hertz, hvor fx 1 Hz 

netop er 1 svingning pr. sekund. 

Menneskets øre kan høre frekvenser mellem 

20 Hz og 20 000 Hz.

LYD OG LYS 

Tier-potenser 

Præfiks Størrelse Tier-potens Forkortelse 

giga 1 000 000 000 10 9 

mega 1 000 000 10 6 

kilo 1000 10 3 

hekto 100 10 2 

deci 10 –1 

centi 10 –2 

milli 10 –3 

mikro 10 –6 

nano 10 –9 

1 

10 

1 

100 

1 

1000 

1 

1.000.000 

1 

1.000.000.000 

G 

M 

k 

h 

d 

c 

m 

µ (my) 

Bølgelængder for elektromagnetisk stråling 

røntgen 

n 

synligt lys 

Lys 

Hvad er lys? I gamle dage mente mange, at lys var små partikler, 

der bevægede sig bort fra lysende genstande. Hver partikel 

havde sin egen farve. Andre mente, at lys var en bølgebevægelse. 

Det har meget senere vist sig, at begge parter havde ret! 

Lys er bølger, men ligesom alle stoffer har en mindste enhed, 

et atom, så har lys også en mindste enhed, en foton. 

Lys som bølger 

Lys har forskellige bølgelængder. Øjet kan se lys med bølgelængder 

mellem 400 nm og 800 nm. Husk, at 1 nm = 1 nanometer 

= 10 –9 m, dvs. en milliardtedel af en meter eller en milliontedel 

af en millimeter. Det betyder, at der ligger omkring 

2000 bølgetoppe på en millimeter. 

Lysbølgen består af et magnetisk og elektrisk felt, der hele 

tiden ændrer størrelse. Lys er derfor en såkaldt elektromagnetisk 

stråling. Der findes mange andre slags elektromagnetisk 

stråling. Røntgenstråling, som bruges på hospitalerne til at se 

brækkede knogler, har en meget mindre bølgelængde end lys. 

Strålingen i mikrobølgeovne og i de tv-signaler, der modtages 

af fx parabolantenner, har en meget længere bølgelængde. 

I kapitel 6 fortælles, at elektronerne i et atom ligger i skaller 

omkring atomkernen. Lys opstår, når en elektron springer 

fra en skal i atomet til en anden, der er tættere på kernen. Ved 

et elektronspring opstår en bølge, der bevæger sig med lysets 

fart, der er 300 000 km/s. 

radar og 

mikrobølgeovne 

Bølgelængde 

m 

10 1 

–3 

10 –12 10 –9 103 10 –6 106 ultraviolet lys 

infrarødt 

lys 

74 

tv 

mellem- og langbølgeradio

Spejling 

Indfaldsloddet 

Indfaldsvinkel Udfaldsvinkel 

Prøv at læse den mystiske overskrift i et spejl. Man siger, at 

overskriften er spejlvendt. 

Spejle har en blank overflade, der kaster lyset tilbage. Lyset 

reflekteres. Rammer en lysstråle en blank flade, vil strålen 

blive kastet tilbage, så den forlader fladen med en vinkel, der 

er den samme, som den ramte fladen med. Ved spejling gælder, 

at udfaldsvinklen er lige så stor som indfaldsvinklen. 

Kigger man i et spejl, ser man sit spejlbillede, der ligger bag 

spejlets overflade. Billedet er spejlvendt, dvs. venstre side af 

personen bliver til højre side på billedet i spejlet. 

Kopiark 4.4, 4.5, 4.6 og 6.2 

Lysets brydning 

Når en lysstråle går fra et stof og ind i et andet, fx fra luft til 

glas eller fra luft til vand, vil strålens retning blive ændret. Den 

brydes. På tegningen er vist en lysstråle fra en mønt på bunden 

af et glas vand. Strålen ændrer retning, når den kommer 

ud i luften. Derfor ser det for øjet ud, som om mønten ligger 

et stykke over bunden på glasset. 

Kopiark 4.7 

75 

LYD OG LYS 

Den linje, der står vinkelret på spejlet, kaldes 

indfaldsloddet. Vinklen mellem indfaldsloddet 

og en lysstråle, der rammer spejlet, kaldes indfaldsvinklen. 

Den tilsvarende vinkel for den 

spejlede stråle kaldes udfaldsvinklen. Udfaldsvinklen 

er altid lige så stor som indfaldsvinklen. 

Lysstråler fra mønten på bunden af glasset 

brydes i vandoverfladen. Det ser derfor ud som 

om mønten er tættere på overfladen, end den 

er i virkeligheden. Stikker man en blyant ned 

i vandet, ser det ud, som om blyanten knækker 

i overfladen.

LYD OG LYS 

Refleksbrikker 

I mørke skal man have refleksbrikker på 

cyklen, trøjen og skoletasken. Refleksbrikker 

består af en masse små ”trekantede spejle”. 

Disse spejle sender altid lyset tilbage i præcis 

samme retning, som det kom fra. 

På tegningen er vist en lysstråle, der 

rammer ind mod to spejle, der danner en ret 

vinkel, 90 °, med hinanden. Lysstrålen vil 

efter to spejlinger bevæge sig tilbage i 

samme retning, som den kom fra. 

Når lyset fra en billygte rammer refleksbrikken, 

vil lyset altid blive sendt tilbage til 

bilen. 

Når en lysstråle rammer et prisme, kan man 

se de farver, som lysstrålen indeholder. 

Prismer og farver 

Et glas-prisme er en trekantformet glasklods. Sendes en lysstråle 

ind mod prismet, vil lysstrålen brydes to gange. Både 

når den går ind i glasset, og når den går ud. Men der kommer 

desuden et overraskende fænomen, et farvespektrum. Det 

viser de farver, der var i lyset, som ramte prismet. De forskellige 

farver brydes nemlig forskelligt. Det røde lys brydes 

mindst. Det blå og violette brydes kraftigst. Midt i spektret 

ligger det gule og det grønne lys. 

Det lys, der kommer fra Solen, indeholder alle spektrets 

farver. De kan ses, ved at sende solstråler gennem et prisme. 

Lys fra en laser har kun én farve. Der kommer derfor kun en 

enkelt farve ud af et prisme, der rammes af en laserstråle. 

Kopiark 4.8 

76

EKSPERIMENT 

Brydning og total refleksion 

Linser 

Linser kan ligesom prismer afbøje lysstråler. I en linse bliver 

lys, der rammer ude i kanten, afbøjet mere, end det lys, der går 

gennem linsen tæt ved midten. Det betyder, at alt lyset fra et 

bestemt sted, der ligger langt fra linsen, vil blive samlet i et 

enkelt punkt, brændpunktet. En linse, der samler lyset, kaldes 

en samlelinse. Den er tykkest på midten. 

En samlelinse kan lave et billede af en genstand. Det benyttes 

i kameraer, hvor der dannes et billede, på en plade, der 

gemmer oplysninger om lysstyrke og farve. Også i øjet danner 

en samlelinse et billede af det, man ser. I et brændglas samles 

al energien fra sollyset i et lille punkt. Her bliver der så varmt, 

at man kan sætte ild i fx papir. 

Kopiark 4.9 

77 

LYD OG LYS 

Lyset fra en laser sendes ned mod vandoverfladen 

i et akvarium. Læg mærke til, hvordan 

brydningsvinklen er anderledes end indfaldsvinklen. 

Lysstrålen sendes derefter lodret ned mod 

et spejl på bunden af akvariet. Ved at dreje 

spejlet, kan man få lysstrålen til nedefra at 

ramme vandoverfladen under forskellige 

vinkler. Undersøg, hvad der sker, når spejlet 

drejes. 

Når strålen ikke kan komme op fra vandet, 

skyldes det en mærkelig effekt, der hedder 

total spejling eller total refleksion. En stråle 

nede fra vandet kan kun slippe ud i luften, 

når den danner en stor vinkel med overfladen, 

dvs. når indfaldsvinklen er lille. 

Den totale refleksion kan også opstå, når 

lys sendes fra glas og ud til luften. 

Hvis man nede fra bunden af vandet i en 

svømmehal kigger op mod overfladen, kan 

man kun se gennem vandet i et cirkelformet 

område lige over hovedet. Længere ude i 

siden virker overfladen som et spejl. Det skyldes 

den totale spejling. 

Stråler fra lysets flamme skærer hinanden i 

samme punkt. Her dannes et billede af lyset. 

Hvis lyset er langt fra linsen, ligger billedet i 

samme afstand fra linsen som brændpunktet.

LYD OG LYS 

Linsen i øjet danner et billede på nethinden. 

Nogle muskler kan trække i linsen, så dens 

brændvidde ændres lidt. På den måde kan man 

se skarpt på nære og fjerne ting. Hvis øjets linse 

ikke kan danne et skarpt billede på nethinden, 

må man bruge briller eller kontaktlinser. Med 

en samlelinse kan billedet flyttes længere frem 

i øjet. Med en spredelinse, som er en linse, der 

er tyndest på midten, flyttes billedet længere 

tilbage i øjet. 


Lys er en bølge, der består af svingende 

elektriske og magnetiske felter. 

Sollyset er sammensat af alle spektrets far- 

ver, rød, orange, gul, grøn, blå og violet. 

Ved spejling er udfaldsvinklen lige så stor 

som indfaldsvinklen. 

En lysstråle brydes, når den går fra et materiale 

til et andet. 

Forskellige farver brydes forskelligt. Rød 

brydes mindst, og violet brydes mest. 

78 

Hornhinde 

Pupil 

Linse 

Regnbuehinde 

Glaslegeme 

Nethinde 

Synsnerve 

Øjet 

Øjet er et fantastisk organ. Lyset kommer ind i øjet gennem 

pupillen, der er den mørke åbning midt i øjet. Pupillen trækker 

sig sammen, hvis der er meget lys, mens den åbner sig i mørke. 

Bag pupillen sidder en linse, der bryder lyset, så der på nethinden 

dannes et billede af det, man ser. Nethinden er bagvæggen 

i øjet. Billedet på nethinden står på hovedet, men hjernen 

sørger for, at vi opfatter verden med den rigtige ende opad. 

På nethinden sidder over 100 millioner små celler, de 

såkaldte stave, der mærker, om der er lys eller mørke. Desuden 

er der ca. 7 millioner farvefølsomme celler i øjet. De hedder 

tappe. Der findes tre forskellige slags tappe, der hver kun 

registrerer farver i et bestemt farveområde. Én type ser især blå 

farver, en anden de grønne og den tredje de røde farver. 

Nervesignalerne fra de mange millioner tappe og stave bliver 

så i hjernen omdannet til et synsindtryk. 

Tappene, der reagerer på forskellige farver, sidder især i 

midten af det indre øjes bagside. Stavene sidder spredt over 

hele øjets bagside, men ikke i midten. Det betyder, at man kun 

kan skelne mellem forskellige farver i midten af synsfeltet. Til 

gengæld er mennesker meget følsomme over for ændringer i 

lysstyrke i udkanten af synsfeltet. 

Kopiark 4.10 og 4.11

Anvendelser af ”lys” 

Får man patent på en opfindelse, har man som den eneste lov 

til at udnytte den. Andre må ikke fremstille og dermed tjene 

penge på opfindelsen. I 1951 søgte den danske opfinder 

Holger Møller Hansen om at få patent på et nyt apparat. Hans 

patentansøgning blev afvist, fordi opfindelsen kun udnyttede 

kendt viden om total refleksion. Alligevel fik et japansk firma 

20 år senere patent på helt samme opfindelse. Holger Møller 

Hansens opfindelse var et endoskop. 

Et endoskop bruges af læger til at se ind i fx mavesækken. I 

endoskopet er der to tynde tråde af glas. Gennem den ene sendes 

der lys. Gennem den anden kan lægen kigge. I nogle endoskoper 

er den ene glastråd erstattet af en ledning til et minivideokamera. 

Ved at føre endoskopet gennem en blodåre kan 

lægen få det helt op til hjertet, så man også kan se det indefra. 

Lyslederkabler 

Da telefonsystemet blev indført, løb samtalerne som elektriske 

signaler i ledninger af kobber. Der kunne kun føres én 

samtale i hver ledning. Teknikken blev senere udviklet, så der 

kunne føres mange samtaler på hver kobberledning. 

I dag er de fleste kobberledninger erstattet af tynde glastråde, 

de såkaldte lyslederkabler. Talen i telefonen kodes om 

til en række korte lysglimt. Hos modtageren omdannes disse 

lysglimt igen til tale. Lysglimtene er utrolig korte. De varer 

mindre end en milliardtedel af et sekund. Der er derfor plads 

til rigtig mange samtaler i hvert lyslederkabel. 

79 

LYD OG LYS 

Sendes en lysstråle ind i en tynd glastråd, kan 

den ikke komme ud gennem siderne på tråden. 

Den bliver totalt reflekteret, hver gang den 

rammer trådens sider. Lysstrålen kan derfor 

bevæge sig langt inde i en glastråd. 

Bilmekanikere bruger også endoskoper. 

Her undersøges en bil for rust. 

I lyslederkabler reflekteres lyset på den indre 

overflade af den tynde glastråd. Lyset kan ikke 

slippe ud af trådens sider. Det er det samme, 

der foregår i de lamper, der i toppen har et 

bundt af tynde tråde.

LYD OG LYS 

Røntgenbillede af en hånd med dens mange 

små knogler. Hånden har et brud, hvor den røde 

ring er tegnet ind. 

Der forskes meget i udviklingen af bedre og billigere lyslederkabler. 

Et godt kabel kræver, at glasset er meget rent, så 

lyset ikke dæmpes. I de allerbedste glastyper har lyset kun 

mistet halvdelen af sin intensitet, når det har bevæget sig gennem 

15 km glas. 

I 2008 benyttes lyslederkabler til alle hurtige forbindelser 

til internettet. Glastråden i kablet er meget tynd. Diameteren 

er normalt mindre end 0,01 mm. Hvis en netforbindelse til en 

computer kan klare 10 gigabits/s (giga står for 10 9 ), betyder 

det, at der kommer 10 000 millioner lysglimt hvert sekund. 

Tidligere, da sendehastigheden var mindre, kunne man ikke 

se tv på computeren og heller ikke downloade store filer på 

kort tid. 

Kopiark 4.12 

Røntgenstråler 

Læger kan se ind i kroppen ved at udnytte lysledere i endoskoper, 

men læger kan også “se” med “lys”, der ligger uden for 

det synlige område. Røntgenstråler er stråling af helt samme 

type som lys, blot er bølgelængen meget kortere. Røntgenstråling 

kan bevæge sig gennem stoffer, der ikke er gennemsigtige 

for almindeligt lys. Sendes røntgenstråler mod en 

patient, vil der på den anden side af patienten kunne optages 

et skyggebillede, hvor der er tydelig forskel på knogler og 

muskler. 

UV-stråling 

Sollys består af lys med forskellige farver. Men sollyset indeholder 

også ultraviolet lys, der kaldes UV-lys. Det er lys med en 

bølgelængde, der er mindre end bølgelængden af synligt lys. 

Det er især de ultraviolette stråler, der gør kroppen solbrændt 

om sommeren. Nogle af bølgelængderne er meget farlige, fordi 

de kan fremkalde hudkræft. Derfor skal man bruge solcreme 

om sommeren. Kræftrisikoen er også årsagen til, at læger fraråder 

børn (og voksne) at benytte solarier. Lysstofrørene her 

udsender nemlig farlige ultraviolette stråler. 

Infrarødt lys 

Stråling med længere bølgelængde end rødt lys, såkaldt infrarødt 

lys, er også usynligt for mennesker. Varmelamper udsen- 

80

der både synligt rødt lys og usynlig varmestråling. Varmestråling 

er infrarødt lys. Fjernbetjeninger bruger infrarødt lys, 

tit med en bølgelængde på 900 nm. Da mennesker kun kan se 

lys i intervallet fra 400 nm til 800 nm, kommer der altså “usynligt 

lys” fra fjernbetjeningen. Digitalkameraer og mobiltelefonernes 

kameraer kan dog “se” dette lys. Det skyldes, at den 

komponent, fotochippen, der registrerer lyset, kan se i et lidt 

større bølgelængdeområde end det menneskelige øje. Prøv, om 

kameraet i din mobiltelefon kan “se” fjernbetjeningens usynlige 

lys. 

Lysdioder og andre lyskilder 

I slutningen af 1800-tallet blev stearinlys og petroleumslamper 

erstattet af elektriske pærer som lyskilde i boliger. Det var en 

revolution. Nu var det ikke længere en luksus at kunne læse 

om aftenen, når det var blevet mørkt. 

En elektrisk pære eller en glødelampe består af en meget 

tynd tråd af wolfram, der er snoet som en spiral. Tråden er 

anbragt i en glasbeholder, der er fyldt med en ædelgas, se kapitel 

5. En elektrisk strøm varmer tråden op, så den gløder. 

Herved udsender den lys, men desværre også megen energi i 

form af varme. Kun 5 % af den elektriske energi bliver til lys i 

glødelampen. 

81 

LYD OG LYS 

I en lysdiode eller en LED (Light Emitting Diode, 

lys udsendende diode) kommer lyset fra en lille 

krystal. Den lyser, når der løber en strøm gennem 

den. Uden om dioden er et plastmateriale, 

der spreder lyset i alle retninger.

LYD OG LYS 

Hvorfor er himlen blå? 

Når Solen står op, er der morgenrøde. 

Både Solen og skyerne ser røde ud. Det skyldes, 

at sollyset om morgenen skal bevæge sig 

langt gennem atmosfæren. Støvpartikler i 

atmosfæren spreder især de blå farver i sollyset, 

så derfor er der meget rødt lys tilbage 

i horisonten. Det er den samme spredning, 

der får himlen til at være blå om dagen. 

Fyld et stort bægerglas med vand, og anbring 

det på en overheadprojektor. Når projektoren 

er tændt, er der ingen forskel på farverne 

på skærmen og på siden af glasset. 

Hæld en lille smule mælk i vandet. 

Læg nu mærke til, om der er samme farve 

på skærmen og på siderne af glasset. 

Mælken virker på samme måde som støvpartiklerne 

i luften. Farverne på skærmen svarer 

til Solen ved solopgang eller solnedgang. 

Mælken spreder de blå farver, så der kommer 

et rødligt skær på skærmen, mens siderne i 

bægerglasset bliver svagt blåfarvede. 

Glassets sider svarer til den blå himmel. 


En lysleder er et meget tyndt rør af glas. 

Lys kan ikke slippe ud af lyslederen, fordi 

lyset bliver totalt tilbagekastet af glasoverfladen. 

Lyslederkabler er meget effektive til hurtig 

overførsel af store mængder information. 

Lysdioder skaber lys, uden at energien 

spildes som varme. 

Senere blev lysstofrør og energisparepærer opfundet. Her springer 

der 50 gange hvert sekund en gnist gennem en gas. På indersiden 

af glasset er der stoffer, som lyser, mens gnisten springer. 

Den slags lyskilder er mere økonomiske. Omkring 25 % af energien 

vil normalt blive omdannet til lys. 

Den nyeste lyskilde er lysdioden. I lysdioder udsendes lys, 

uden at der er en høj temperatur som i almindelige glødelamper 

Lysdioder vil antagelig blive fremtidens lyskilde. De har en 

meget lang levetid, op til 100 gange længere end glødelamper. 

I de bedste lysdioder bliver op mod halvdelen af den elektriske 

energi udsendt som lys. Der er dog i 2008 stadig uløste problemer. 

En lysdiode udsender kun lys med en bestemt farve, 

så der skal sættes flere forskellige typer sammen, for at man 

får et behageligt lys. Og lysdioder til boligoplysning er dyre. 

Kopiark 4.13 

82 

 

EKSPERIMENT

Anvendelser af ”lyd” 

I forrige afsnit blev fortalt, at der findes “lys”, der ikke kan ses 

af menneskets øje. Der findes også “lyd”, der ikke kan høres af 

menneskets øre. 

Ultralyd 

Ultralyd er lydsvingninger med toner, der er højere end 20 kHz 

(20 000 Hz). Ultralyd kan altså ikke høres, men opfører sig ellers 

som almindelig lyd. Ultralyden kan give et ekko, når den rammer 

en forhindring. Helt på samme måde som almindelig lyd, 

der kastes tilbage fra en mur. 

Flagermus “ser” om natten med lydbølger. Små flagermus 

kan udsende lyde med en frekvens på 50 000 Hz. Det er en 

tone, som mennesker ikke kan høre. Rammer “skriget” fra en 

flagermus et insekt, kastes lyden tilbage som et ekko. 

Flagermusen kan ud fra ekkoet bestemme, hvor insektet er. 

Øjnene på små flagermus er ikke særlig gode, så man kan derfor 

sige, at flagermus ser med lydbølger. 

83 

Lyd i en konkylie 

LYD OG LYS 

Holder du en konkylie op til øret, lyder det, 

som om havet bruser i den. Der er naturligvis 

ikke gemt lyde fra havet i konkylien. Det 

er derimod lyden fra dit strømmende blod, 

du hører! Konkylien skærmer for lyd udefra. 

Lyden fra det strømmende blod rammer 

konkylien, forstærkes og kastes som et ekko 

tilbage. Det vil lyde som en susen. 

Ultralyd benyttes af læger og jordemødre. 

Ultralyd kastes tilbage fra områder, hvor tætheden 

ændrer sig. Det er således muligt at se 

et foster i moderens mave. Helt på samme 

måde ligesom flagermusene ser deres føde.

LYD OG LYS 

Ved fartmålinger bruger politiet dopplereffekten. 

Frekvensen af det ekko, som bilen udsender, 

afhænger af, hvor hurtigt bilen kører. Det er 

dog ikke lyd, men radarstråling der bruges. 

GB8-4.32 Tegning af ambulance, 

der passerer en elev. Se 

http://www.cora.nwra.com/~we 

rne/eos/text/doppler_effect.htm 

l , hvor der er et fint eksempel. 

Spektrum 2 side 31 kan måske 

også inspirere. 

Frekvensen af et udrykningssignal stiger, når 

ambulancen nærmer sig, fordi bølgelængden 

bliver kortere. 


Ultralyd er lyd med frekvenser over 

20 000 Hz. 

Dopplereffekten er den ændring i frekvens, 

der høres, når en lydgiver bevæger sig. 

Dopplereffekt 

Når en ambulance med udrykning kører forbi, kan man høre, 

at lyden ændrer sig. Det kaldes dopplereffekten opkaldt efter 

den østrigske fysiker Christian Doppler. Lyden fra sirenen har 

højere toner, dvs. en højere frekvens, mens ambulancen nærmer 

sig. Når ambulancen kører væk igen, hører man en dybere 

lyd. Noget i retning af: di-di, di-di, di-da, da-da, da-da. 

Hvis et horn udsender en lyd med frekvensen 50 Hz, modtager 

en lyttende person naturligvis 50 bølgetoppe hvert 

sekund. Men hvis hornet sidder i en ambulance, der kører hen 

mod dig, se tegningen, bliver lydbølgerne “presset sammen”. 

Bølgelængden bliver mindre og frekvensen højere. Når ambulancen 

er kørt forbi, bliver lyden “trukket ud”, og tonerne bliver 

dybere. 

Lys har ligesom lyd en dopplereffekt. Det er noget astronomerne 

bruger. Bølgelængden, dvs. farven, af lyset fra en stjerne 

ændrer sig, når stjernen bevæger sig. Ved præcist at undersøge 

lyset fra fjerne stjerner, kan astronomerne bestemme, hvor 

hurtigt stjernerne bevæger sig i forhold til os. Det viser sig, at 

næsten alle bevæger sig væk fra os. Universet udvider sig. 

Kopiark 4.14 

84

EKSPERIMENT 

Lyd plus lyd giver stilhed 

85 

LYD OG LYS 

Med en mikrofon, en forstærker og et 

oscilloskop kan man på en skærm se et 

billede af lydens svingninger. Et oscilloskop 

er en slags voltmeter med fjernsynsskærm. 

Det måler en elektrisk spænding. 

Derefter viser det spændingen på en 

skærm. På den måde kan man se, hvordan 

spændingen ændrer sig, når tiden 

går. 

Når du taler, ser svingningerne helt tilfældige 

ud. Forsøg at synge eller fløjte 

en bestemt tone. Her bliver den bølgende 

bevægelse tydelig. Med en stemmegaffel 

ses en meget fin svingning på skærmen. 

Hvis du sætter en klemme nederst på en 

stemmegaffel, får den en tone med 

en frekvens, der er ændret en lille smule. 

Lyt til den lyd, der kommer fra to 

ens stemmegafler, hvor der er en klemme 

på den ene. Lydstyrken ændrer sig. Lyden 

skifter mellem at være kraftig og svag; 

svagere end lyden fra bare én stemmegaffel. 

Denne ændring har en frekvens, 

der er så lav, at man kan tælle svingningerne. 

På skærmen ses, at de to lydbølger 

samlet giver en ny bølge, hvis styrke 

varierer. 

Når de to bølger ”blandes sammen”, 

siger man, at de interfererer. Så lyd plus 

lyd kan godt give stilhed. 

Med en tonegenerator, der sender det 

samme signal til to højttalere, kan et 

tilsvarende fænomen høres. Send en lyd 

med frekvensen 340 Hz ud gennem 

begge højttalere. Denne lyd har en bølgelængde 

på 1,0 m. Stil de to højttalere 

ca. 3 m fra hinanden på katederet. 

Sæt en finger eller en øreprop i det ene 

øre, og find de steder i klassen, hvor 

lyden er kraftigst. På disse steder i klassen 

ankommer bølgetoppene fra de to højttalere 

samtidigt. Også i dette eksperiment 

interfererer bølgerne.

CAFE KOSMOS 

ALLE 

REGNBUENS 

FARVER 

Naturen skaber vidunderlige farver. Røde roser, grønne 

blade og den blå himmel. Skinner solen, mens der 

er små regndråber i luften, kan man se alle spektrets 

farver i regnbuen. Sæbebobler og oliehinder kan også 

vise dette farvespektrum. 

Med regnbuen afslører naturen alle 

de farver, der er i lyset fra Solen. 

Rød, orange, gul, grøn, blå og violet 

ligger efter hinanden i regnbuen. 

For at forstå hvordan regnbuer opstår, 

skal man bruge viden om brydning 

og total tilbagekastning. 

REGNBUEN 

Små regndråber har form som kugler. 

Lys, der rammer en regndråbe, 

vil blive brudt, når det rammer, og 

når det igen forlader dråben. Det er 

på samme måde som i en linse. Men 

86 

Solstråler 

Vanddråber 

lidt af lyset, der rammer i et smalt 

område yderst på dråben, vil opføre 

sig anderledes. Det bliver brudt, når 

det rammer dråben. Derefter bliver 

det spejlet på bagsiden af dråben. 

Når lyset igen forlader dråben, bliver 

det brudt endnu en gang. Da 

lysets farver brydes forskelligt, vil 

farverne fra denne stråle komme ud 

i lidt forskellige retninger. 

På tegningen ses to vanddråber. Hver 

vanddråbe rammes af en vandret 

solstråle netop på det sted, hvor den 

vil blive totalt tilbagekastet af 

dråbens bagside. Ud af hver dråbe 

er vist en rød og en blå lysstråle. 

Pigen, der kigger op mod himlen, vil 

se den røde stråle fra den ene dråbe 

i en retning, der er lidt forskellig fra 

retningen til den blå stråle, der kommer 

fra den anden dråbe. 

På tegningen kommer sollyset vandret 

ind mod vanddråberne. Det er 

altså enten solnedgang eller solopgang. 

Der vil da komme en regnbue,

der har form som en halvcirkel med 

centrum i horisonten lige modsat 

retningen til Solen. Når man kigger 

mod en regnbue, har man altså altid 

Solen i ryggen. 

Der er tit mærkelige lysforhold på 

himlen, når der er regnbuer. På den 

udvendige side af regnbuen er der 

mørkere end indenfor. Det skyldes 

igen regndråberne. Den del af lyset, 

der rammer dråberne lige i midten, 

bevæger sig gennem dråberne. 

Rammer lyset lidt væk fra midten, vil 

det blive brudt og dermed spredt i 

mange forskellige retninger. Noget 

af det spredte lys kommer tilbage til 

iagttageren. Fra de mørke områder 

på himlen, er lyset gået lige gennem 

dråberne, og er altså ikke blevet 

kastet tilbage. 

SÆBEBOBLERS FARVE 

I sæbebobler kan man se de samme 

farver som i regnbuen. Men forklaringen 

på disse farver er en anden. 

På tegningen er vist en ganske tynd 

hinde på en sæbeboble. Der er også 

vist en lysstråle, der rammer hinden. 

Noget af strålen spejles af hindens 

overside. En anden del af strålen går 

gennem hinden og bliver spejlet af 

dens underside. Det lys, der bevæger 

sig væk fra boblen, er altså sammensat 

af to stråler, der har bevæget sig 

en forskellig længde. 

I eksperimentet side 85 blev vist, 

hvorledes to lydbølger kunne udslukke 

hinanden, når en bølgetop 

ramte øret samtidig med en 

bølgedal. Lys kan på samme måde 

udslukkes eller forstærkes. Hvis den 

ene af de to lysstråler har bevæget 

sig en afstand, der netop er en bølgelængde 

længere end den afstand, 

den anden stråle har bevæget sig, vil 

de to stråler forstærke hinanden. 

CAFE KOSMOS 

Spejling i en sæbehinde 

Da farverne ikke har samme bølgelængde, 

vil de enkelte farver forstærke 

hinanden i forskellige retninger, 

hvor forskellen i vejlængde 

er en, to eller tre bølgelængder. Når 

boblen, lige inden den går i stykker, 

bliver helt tynd, vil den se sort ud. 

Farverne forsvinder. Hinden er nu 

87 

blevet så tynd, at de to lysstråler ikke 

kan forstærke hinanden. 

Olie er et stof, der ikke kan opløses i 

vand. Når olie spildes på våd asfalt, 

vil det lægge sig i en tynd hinde på 

vandet. I denne hinde kan man se 

det samme farvespil som i sæbeboblerne. 

Og forklaringen på de 

forskellige farver er helt den samme. 

LAV FARVER MED PAINT 

Der findes mange farver. Langt flere 

end de farver, der kan ses i regnbuen. 

Øjet kan kende forskel på 

over en million forskellige farver. 

Når en rose har en særlig rød farve, 

så skyldes det, at nogle af farverne 

fra sollyset bliver kraftigere opsuget 

end den røde farve. Den farve, man 

ser, er altså summen af en mængde 

forskellige farver, der hver har sin 

intensitet. 

Med computeres tegneprogrammer, 

fx Paint, laves nye farver ved at 

blande de tre farver, rød, grøn og blå. 

I denne bog er alle billeder lavet ved 

at blande de fire farver cyan (blå), 

magenta (purpurrød), gul og sort.

Lyd er en trykbølge, der i luft 

bevæger sig med en fart på 

ca. 340 m/s. 

Bølgelængden er afstanden 

mellem to bølgetoppe. 

En bølges frekvens er antallet 

af svingninger hvert sekund. 

DET VED DU NU OM LYD OG LYS 

LYD 

LYS 

Enheden for frekvens er 

hertz, hvor fx 1 Hz netop er 

1 svingning pr. sekund. 

Menneskets øre kan høre 

frekvenser mellem 20 Hz og 

20 000 Hz. 

Lys er en bølge, der består af 

svingende elektriske og magnetiske 

felter. 

Sollyset er sammensat af alle 

spektrets farver, rød, orange, 

gul, grøn, blå og violet. 

Ved spejling er udfaldsvinklen 

lige så stor som indfaldsvinklen. 

En lysstråle brydes, når den går 

fra et materiale til et andet. 

Forskellige farver brydes 

forskelligt. Rød brydes mindst, 

og violet brydes mest. 

88 

ANVENDELSER AF ”LYS” 

En lysleder er et meget tyndt 

rør af glas. Lys kan ikke slippe 

ud af lyslederen, fordi lyset 

bliver totalt tilbagekastet af 

glasoverfladen. 

Lyslederkabler er meget effektive 

til hurtig overførsel af store 

mængder information. 

Lysdioder laver lys, uden at 

energien spildes som varme. 

ANVENDELSER AF ”LYD” 

Ultralyd er lyd med frekvenser 

over 20 000 Hz. 

Dopplereffekten er den 

ændring i frekvens, der høres, 

når en lydgiver bevæger sig.

Hvorfor kan lys ikke slippe ud 

af et tyndt glasrør? 

Hvorfor er afstanden i kilometer 

til et lyn en tredjedel af det 

tal, man kan nå at tælle til, 

mellem lynet ses, og tordenbraget 

høres? 

Hvilken fordel er der ved at se 

med to øjne i stedet for med 

kun et? 

Du står foran et spejl. Bag din 

ryg hænger et ur. I spejlet står 

viserne, som om klokken er 

17.10. Hvad er klokken i virkeligheden? 

Kammertonen har en frekvens 

på 440 Hz. Hvad er bølgelængden 

for kammertonen? 


KAN DU HUSKE? UDFORDRING 

FORSTÅR DU? 

Hvad betyder frekvens? 

Hvad er bølgelængde? 

Hvad er dopplereffekt? 

Hvad er ultralyd? 

Hvorfor har du to ører? 

Hvad er et ekko? 

89 

Brug din viden om indfalds- og 

udfaldsvinkler til at vise, at en 

lysstråle sendes tilbage i den 

retning, den kom fra, når den 

reflekteres i to spejle, der står 

vinkelret på hinanden. Tegn 

stråler, der kommer ind mod 

spejlene fra forskellige retninger. 

I et spejl er billedet spejlvendt, 

dvs. ”venstre er blevet til højre”. 

Men hvorfor er "op" ikke blevet 

til "ned"? 

I spejlkabinetter findes spejle, 

der får dig til at se lille og tyk 

ud. Hvordan er disse spejle 

lavet?

Luft 

NITROGEN OG OXYGEN 

CARBONDIOXID, CO 2 

HYDROGEN 

ÆDELGASSERNE OG KEMISK BINDING 

CAFE KOSMOS: KAN KÆMPEINSEKTERNE KOMME IGEN? 

For en astronaut er det fantastisk at se ned på Jorden. Fra nogle 

hundrede kilometers højde ses luften omkring Jorden som et 

tyndt, lyseblåt lag. Den blå farve opstår, når sollyset spredes 

i luften omkring Jorden. Normalt siger man, at rummet begynder 

i en højde af 100 km over Jordens overflade, og under denne 

højde findes 99,99999 % af al luft på Jorden. I forhold til Jordens 

størrelse er luftlaget meget tyndt. Hvis Jorden var på størrelse 

med en fodbold, ville luftlaget kun være 1-2 mm tykt. 

Hvilke stoffer findes i luften? 

Kan man som bjergbestiger komme op på de højeste bjerge 

uden at medbringe luft i trykflasker? 

Hvad er et molekyle? 

Hvordan giver man kunstigt åndedræt på hospitalerne? 

Kan luften i klassen være årsag til, at elever gaber i skolen? 

91

LUFT 

På toppen af de højeste bjerge – i syv til 

otte kilometers højde – kan man kun 

overleve en dag. Bjergbestigere, der klatrer 

derop, må medbringe luft i trykflasker, eller 

klatre ned igen samme dag. 

Nitrogen og oxygen 

Luften omkring Jorden kaldes atmosfæren. Den atmosfæriske 

luft er sammensat af forskellige luftarter. Der er mest af de to 

luftarter, nitrogen og oxygen. Overalt på Jorden indeholder 

luften 78 % nitrogen, N 2, og 21 % oxygen, O 2. Oxygen er den 

vigtigste luftart. Den bruges af mennesker og dyr til ånding. 

Luft i højden 

Luften er tættest ved Jordens overflade og bliver hurtigt tyndere 

højere oppe, dvs. afstanden mellem luftmolekylerne bliver 

større med højden. I en højde af kun fem km er luften så 

tynd, at de fleste mennesker vil føle ubehag. Man er nødt til at 

trække vejret hurtigere for at få nok oxygen til kroppen. 

Ved jordoverfladen har en kubikmeter luft massen 1,2 kg. 

92

På verdens højeste bjerg, Mount Everest, er luften meget tyndere. 

En kubikmeter luft har der en masse på kun 0,4 kg. 

De fleste større passagerfly flyver i 10 kilometers højde, 

fordi luften her er så tynd, at man bruger mindre brændstof. 

For at passagererne kan overleve, presser man luften uden for 

flyet sammen, før den blæses ind i kabinen. Her sidder man i 

et lufttryk, der svarer til at være i lidt over to kilometers højde. 

Astronauter er så langt oppe, at de må medbringe deres 

egen luft. Da astronauterne var på Månen, måtte de også medbringe 

al luft, for Månen har slet ingen atmosfære. 

Kopiark 5.1 

Nitrogen 

Den største del, 78 %, af den atmosfæriske luft består af luftarten 

nitrogen, N2. I hver indånding er altså over tre fjerdedele 

af luften nitrogen. Det optages ikke i kroppen, men forsvinder 

ud igen ved udåndingen. Livet på Jorden er tilpasset 

netop mængdeforholdet mellem luftens oxygen og nitrogen. 

Oxygen reagerer let med andre stoffer, man siger, at oxygen er 

reaktivt. Nitrogen fortynder det meget reaktive oxygen. Liv 

kunne ikke eksistere, hvis der kun var oxygen i luften. 

Nitrogen har svært ved at reagere med andre stoffer, for den 

kemiske binding mellem de to nitrogen-atomer er en af de stærkeste, 

der kendes. Uanset, hvor hårdt nitrogenmolekylet støder 

ind i andre molekyler, brydes bindingen mellem nitrogenatomerne 

næsten aldrig. Nitrogenmolekylet er derfor meget stabilt. 

Oxygen 

Oxygen reagerer let med andre stoffer. Når et stof brænder, er 

det netop en reaktion mellem stoffet og oxygen. Mange af de 

stoffer, der findes på Jorden, kan derfor opfattes som forbrændingsprodukter. 

Vand, H2O, dannes ved forbrænding af hydrogen. 

Carbondioxid, CO2, dannes ved forbrænding af carbon. 

Mange steder på Jorden findes der store forekomster af 

mineraler, der indeholder oxygen. De er dannet ved, at luftens 

oxygen har reageret med jern og andre grundstoffer. I Jordens 

tidlige historie er meget oxygen derfor blevet fjernet fra atmosfæren 

og bundet i jorden. Oxygen udgør næsten halvdelen af 

alle atomer i jordskorpen. 


93 

Luften omkring Jorden 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

km 

Ubemandet ballon 

LUFT 

Jetfly

O 2 

LUFT 

Påvisning af oxygen 

Man kan undersøge, om en luftart er oxygen, ved 

at bruge en glødende træpind. Man tænder en 

træpind, og når den har brændt et stykke tid, pustes 

flammen ud. Den glødende træpind sættes ned 

i den ukendte luftart, og hvis træpinden bryder 

i brand, så er luftarten oxygen. Hvis gløden går ud, 

så er luftarten måske nitrogen, N2, eller 

carbondioxid, CO2. CO 2 

Fotosyntese 

Luftens oxygen dannes af planter ved en proces, der hedder 

fotosyntese. Ved fotosyntesen omdanner planterne ved hjælp 

af sollyset luftens carbondioxid, CO 2, til oxygen, O 2, som frigives 

til luften. Carbon-atomet fra carbondioxid bruges til at 

opbygge næringsstoffer til nye plantedele, så planten kan 

vokse og formere sig. Næringsstoffet er sukkerstoffet glukose, 

der har den kemiske formel: C 6H 12O 6. 

Den kemiske reaktion for fotosyntesen kan skrives som: 

sollys + 6 H 2O + 6 CO 2 ➝ C 6H 12O 6 + 6 O 2 

Halvdelen af Jordens oxygen er dannet i verdenshavene ved 

fotosyntese af plankton. Den anden halvdel produceres ligeledes 

ved fotosyntese, men på landjorden af træer, græs og 

andre planter. 

Kopiark 5.4 

Oxygenkredsløbet 

Hvis der ikke var liv på Jorden, ville der ikke være oxygen i luften. 

Det er planterne, der har skabt luftens oxygenindhold på 

21 %. Det er så meget, at det ville tage Jordens befolkning omkring 

en million år at opbruge alt det oxygen, der er i atmosfæren. 

Et menneske vil i løbet af sit liv forbruge ca. 12 millioner 

liter oxygen. Det svarer til luftmængden i en normal skole. 

Hvis oxygenindholdet blev mindre end 21 %, ville fugle 

ikke have energi nok til at flyve, og vi ville ikke kunne løbe. 

94 

 

EKSPERIMENT

EKSPERIMENT 

Luftens oxygenindhold 

Hvis oxygenindholdet faldt til bare 17 %, ville vi føle, at vi blev 

kvalt. Det ville blive en helt anden verden, end den vi kender. 

Hvis oxygenindholdet blev større end 21 %, ville der lettere 

kunne opstå brande. Jorden ville blive hærget af enorme skovbrande. 

Der ville opstå nye former for liv, som fx kæmpestore, 

skræmmende insekter. Det kan du læse mere om i dette kapitels 

Cafe Kosmos: Kan kæmpeinsekterne komme igen? 

Kopiark 5.5 

Fremstilling af luftarter 

De fleste luftarter fremstilles af den atmosfæriske luft. Ved passende 

trykændringer og afkøling får man temperaturen ned på 

ca. –200 °C. Herved får man en flydende blanding af nitrogen 

og oxygen. Ved langsom opvarmning fordamper de enkelte 

luftarter ved hvert deres kogepunkt. Først fordamper nitrogen, 

der har et kogepunkt på –196 °C. Tilbage har man flydende 

oxygen, der har et kogepunkt på –183 °C. 

- 

- 

95 


Den atmosfæriske luft er betegnelsen for 

luften omkring Jorden. 

LUFT 

Sæt en lille elastik om et bredt glasrør ca. 8 cm 

fra enden af røret. Røret er åbent i begge ender. 

Glasrøret sættes ned i et bægerglas. Der hældes 

fortyndet natriumhydroxid i, til væsken når op 

til elastikken. Et lille stearinlys smeltes fast i bunden 

af en glødeske, og stangen på glødeskeen 

fastgøres i hullet på en gummiprop, der passer 

til glasrøret. Hullet stoppes til med modellervoks. 

Stearinlyset tændes, og når det brænder fint, 

sættes proppen hurtigt ned i røret. På et tidspunkt 

går lyset ud. Langsomt ser man, at væsken 

stiger op i glasrøret. Når væsken ikke stiger 

mere, tegnes med en vandfast pen en streg på 

røret, der viser, hvor højt væsken er nået, og en 

streg ud for den nederste del af proppen. 

Ved forbrændingen bruges luftens oxygen. 

Derfor stiger væsken i røret. Ved hjælp af en 

lineal og ud fra elastikkens og de to stregers placering 

kan man bestemme, hvor stort luftrumfanget 

var før og efter forbrændingen. Heraf 

kan man udregne, hvor meget oxygen der blev 

brugt ved forbrændingen af stearinlyset. 

Atmosfæren indeholder 78 % nitrogen, N2, og 21 % oxygen, O2. Ilt er et ældre dansk navn for oxygen. 

Kvælstof er et ældre dansk navn for nitrogen. 

Oxygen udgør næsten halvdelen af alle 

atomer i stofferne i jordskorpen. 

Oxygen påvises med en glødende træpind. 

Ved fotosyntese omdanner planterne i hav 

og på land carbondioxid til oxygen.

LUFT 

780 L nitrogen 

210 L oxygen 

0,4 L carbondioxid 

10 L argon og andre ædelgasser 

Den atmosfæriske luft 

Tegningen viser mængdeforholdet af de 

vigtigste luftarter i den atmosfæriske luft. 

Argon og de andre ædelgasser er beskrevet 

på side 102. 

Dødens dal 

Carbondioxid er en tung luftart. Mange steder 

i verden – især i vulkanske områder – 

siver der carbondioxid ud af jorden. Det kan 

samle sig i huller og hulninger, hvor mindre 

dyr og også mennesker kan blive kvalt. 

Begrebet ”Dødens dal”, der kendes fra flere 

steder, har ofte vist sig at have denne årsag. 

I 1986 omkom 1700 mennesker på én 

gang i Afrika. De boede omkring søen Nyos 

i Cameroun. Uden varsel steg der enorme 

mængder af carbondioxid op af søen. Med 

en fart på 20-50 km/t løb den tunge gas ud 

over landskabet omkring søen; gassen fortrængte 

den atmosfæriske luft, så folk blev 

kvalt. Stort set alle dyr og mennesker i en 

afstand af op til 23 km fra søen døde. 

Carbondioxid, CO 2 

De 99 % af atmosfæren består af oxygen og nitrogen. Der er 

yderligere lidt under 1 % af luftarten argon, Ar. Resten af luften 

– ca. 0,1 % – består af over 200 forskellige luftarter. Noget 

er vanddamp, H 2O, noget er carbondioxid, CO 2. Argon spiller 

ingen rolle for livet, men carbondioxid, CO 2, bruges i planternes 

fotosyntese, hvorved planterne kan vokse. 

Carbondioxid 

Luftarten carbondioxid, CO2, er kun nummer fire af de mest 

forekommende luftarter i atmosfæren. Den atmosfæriske luft 

indeholder kun ganske lidt carbondioxid, 0,0385 %. Det svarer 

til, at der i 1 liter luft kun er 0,385 mL carbondioxid. 

Carbondioxid har ingen lugt. 

Carbondioxid dannes bl.a. ved forbrænding. Den kommer 

ud af skorstene og udstødningsrør på biler. Indholdet af carbondioxid 

i luften er derfor større i storbyer og industriområder 

end ude på landet eller ude på havet. Blandt andet derfor 

er luften bedre ude på landet end i byerne. 

Kopiark 5.6, 5.7 og 5.8 

Carbondioxid er en tung luftart 

Carbondioxid er en meget tung luftart. Det udnyttes ved 

slukning af brande. Der er carbondioxid i de såkaldte kulsyreslukkere. 

Når carbondioxid sprøjtes ud over det brændende 

stof, vil carbondioxid synke ned og herved skubbe luften væk. 

Så er det brændende stof ikke længere i kontakt med luftens 

oxygen, og ilden vil gå ud. 

Kopiark 5.9 

96

EKSPERIMENT 

 

EKSPERIMENT 

Påvisning af carbondioxid 

Man kan påvise carbondioxid, CO2, på to måder, 

med kalkvand eller med en CO2-indikator. Med kalkvand: Kalkvand er en opløsning af 

calciumhydroxid, Ca(OH) 2. Carbondioxid bobles 

igennem kalkvandet, og de to stoffer danner et 

fast stof, calciumcarbonat, CaCO3. Den kemiske 

reaktion er Ca(OH) 2 + CO2 ➝ CaCO3 + H2O. Når der er kommet tilstrækkeligt meget carbondioxid 

ned i kalkvandet, bliver opløsningen 

uklar. 

Med CO2-indikator: En opløsning af 

CO2-indikator er rød til rødviolet. Når man 

bobler carbondioxid gennem opløsningen, 

bliver den gul. 

Carbondioxid i luften 

og i udåndingsluften 

97 

LUFT 

Luftarten carbondioxid kan påvises med kalkvand. 

Når mængden af carbondioxid, der er 

kommet ned i kalkvandet, er blevet stor nok, 

bliver opløsningen uklar. Der dannes et fast 

stof, calciumcarbonat, CaCO3. Ved hjælp af en vandluftpumpe suges atmosfærisk 

luft igennem kalkvand. Hvor lang tid går 

der, før opløsningen bliver uklar? 

Der bygges et åndingsapparat. Man suger luft 

ind og puster luften ud igen gennem glasrøret. 

Når man suger luften ind, bobler den atmosfæriske 

luft i glasset til venstre; når man puster 

luften ud, bobler udåndingsluften i glasset til 

højre. 

Hvad fortæller forsøget om indholdet af 

carbondioxid i den atmosfæriske luft og i 

udåndingsluften? 

Det tager meget lang tid, før kalkvandet i forsøget 

med vandluftpumpen bliver uklart. 

Det viser, at der ikke er ret meget carbondioxid 

i luften. Det varer til gengæld ikke ret længe, 

før udåndingsluften gør kalkvandet uklart. 

Det viser, at der er meget carbondioxid i vores 

udåndingsluft.

LUFT 

Sæler og hvaler trækker vejret ligesom 

mennesker, men de kan holde til at have 

større mængder af carbondioxid i blodet. 

Derfor kan hvaler opholde sig under 

vand i op til to timer. 


Ved åndingen optages oxygen, og der udskilles 

carbondioxid, CO2, gennem lungerne. 

Carbondioxid er en tung luftart. 

Kalkvand og CO2-indikatoren kan påvise 

carbondioxid. 

Carbondioxid gør os 

dårligt tilpas 

I mindre lokaler, hvor der er mange mennesker, 

og hvor der ikke luftes ud, vil indholdet 

af carbondioxid i luften stige. Vores udåndingsluft 

har nemlig et indhold af carbondioxid 

helt oppe på 4,5 %. Allerede når 

mængden af carbondioxid i luften kommer 

op på 0,5 %, bliver vi påvirket. Vi bliver 

trætte og begynder at gabe. 

Indholdet af carbondioxid i et lukket rum 

bør ikke overstige 0,1 %. Derfor er det vigtigt, 

at man i skolerne får luftet lokalerne ud 

efter hver time. Det er altså ikke sikkert, at 

eleverne gaber, fordi undervisningen er 

kedelig. 

Ånding 

Når vi tager en indånding, optages luftens oxygen gennem 

lungerne i blodet. Det transporterer oxygen ud til hver eneste 

celle i kroppen. Blodet transporterer også næringsstoffer fra 

maden ud til cellerne. Her sker en forbrænding af næringsstofferne 

med det oxygen, som vi fik fra luften ved indåndingen. 

Forbrændingen foregår dog uden ild og flammer og 

ikke ved en høj temperatur, men ved kroppens temperatur på 

37 °C. Ved forbrændingen af maden i kroppen dannes varme, 

så vi ikke fryser, og energi, så vi kan bevæge os. 

Den kemiske reaktion ved forbrændingen af stoffet glukose 

kan skrives som: C 6H 12O 6 + 6 O 2 ➝ 6 CO 2 + 6 H 2O + energi. 

Carbon-atomerne i madens molekyler reagerer med oxygen 

og bliver til carbondioxid, CO 2. Hydrogen-atomerne i 

maden reagerer også med oxygen og bliver til vand, H 2O. 

Blodet transporterer derefter carbondioxid tilbage til lungerne, 

hvorfra det udåndes. Derfor er der mindre oxygen i vores 

udåndingsluft end i indåndingsluften, mens der er mere carbondioxid 

i udåndingsluften end i indåndingsluften. 

Når et menneske holder vejret, kommer der mere og mere 

carbondioxid i blodet. Det udløser en refleks, der får os til at 

tage en indånding, for det er mængden af carbondioxid i blodet, 

der styrer vejrtrækningen. 

Kopiark 5.10 

Gæring 

Når man skal bage brød, blander man gær i dejen. Gær består 

af gærceller, der er levende organismer. De “spiser” sukkeret i 

dejen, og udskiller luftarten carbondioxid. Det får brødet til at 

hæve. Når brødet sættes i ovnen, dræber den høje temperatur 

gærcellerne. 

Alle drikkevarer, der indeholder alkohol, har været gennem 

en gæringsproces. Gæren omdanner sukker til CO2 og alkohol. 

I ølproduktionen er det sukkeret i kornsorten byg, der omdannes. 

I vinproduktionen er det sukkeret i vindruerne, der omdannes. 

Under gæringen slipper en masse CO2 ud til omgivelser. 

I øl er det let at se, at der er dannet CO2 ved gæringen, for 

når man hælder øl op i et glas, dannes der en masse luftbobler 

i væsken. Herved dannes skummet i glasset. 

Kopiark 5.11 

98

Hydrogen 

Grundstof nr.1 er hydrogen. Det findes som et to-atomigt molekyle 

med formlen H 2. Det er det letteste molekyle, der eksisterer. 

Ingen andre molekyler har så lille en masse. Derfor er 

hydrogen en luftart. Hydrogen har ingen farve, og det har 

ingen lugt. Der er kun lidt frit hydrogen på Jorden, men der er 

masser af kemiske forbindelser, der indeholder hydrogen, fx 

vand. 

Der er ikke hydrogen i atmosfæren 

Det er tyngdekraften, der holder atmosfæren fast på Jorden. 

Luftarter med store og tunge molekyler findes især ved jordoverfladen, 

mens lette molekyler kan findes højere oppe. 

Hydrogen er en meget let luftart; meget lettere end almindelig 

luft. En liter almindelig luft har en masse på ca. 1,2 g. Hydrogens 

densitet er ca. fjorten gange mindre. Hydrogenmolekylerne 

er så lette, at Jordens tyngdekraft ikke kan fastholde 

dem. Alt hydrogen i atmosfæren vil derfor stige til vejrs 

og før eller senere forsvinde ud i verdensrummet. På denne 

måde mister Jorden luftarter, men Jorden bliver ikke lettere, 

99 

Brint og brintsamfundet 

LUFT 

Et ældre dansk navn for hydrogen er brint. 

Navnet bruges ofte ved omtale af fremtidsvisionen 

”brintsamfundet”, hvor det er tanken, 

at man skal bruge brændselsceller, der 

frembringer elektricitet ved at forbrænde 

hydrogen. Det sker uden forurening. Det 

eneste forbrændingsprodukt er vanddamp. 

Fremstilling af hydrogen 

Da der ikke er hydrogen i atmosfæren, 

må det udvindes på en anden måde. Det 

kan gøres ved elektrolyse af vand. Ved en 

elektrolyse sender man elektrisk strøm 

gennem vand tilsat lidt svovlsyre, der får 

reaktionen til at ske hurtigere. Herved 

spaltes vandet i hydrogen og oxygen. 

På de dannede luftmængder kan man se, 

at der dannes dobbelt så meget hydrogen 

som oxygen, for i vandmolekylet er 

der to hydrogen-atomer, men kun et 

oxygen-atom. Hydrogen opbevares 

i trykbeholdere.

LUFT 

Hindenburg 

I 1936 byggede man i Tyskland den kæmpemæssige 

zeppeliner Hindenburg. Det var et 

245 meter langt luftskib med 16 enorme 

poser med hydrogen. 

Mandag d. 3. maj 1937 fløj Hindenburg 

fra Tyskland med kurs mod USA. Ingen flyvemaskiner 

kunne dengang flyve så langt. 

Lige før landingen, ganske få meter over 

jorden, opstod der brand, og alt hydrogen 

brændte i en voldsom brand. 

Herefter stoppede man al flyvning med 

luftskibe båret oppe af hydrogen. Det var alt 

for farligt. På grund af eksplosionsfaren må 

man i dag kun bruge hydrogen til luftballoner, 

der sendes op af meteorologer og andre 

forskere. 


Grundstof nr. 1 er hydrogen, H 2. 

Den letteste luftart er hydrogen. 

Hydrogen kan brænde. Ved forbrændingen 

reagerer hydrogen med oxygen, og der dannes 

vanddamp. 

Knaldgas er en blanding af hydrogen og ren 

oxygen. Blandingen eksploderer ved antændelse. 

for hver dag falder der op til 10 000 ton støv og meteoritter fra 

verdensrummet ned på Jorden. 

Kun planeter, der er meget større og dermed tungere end 

Jorden, kan fastholde hydrogen. På de store planeter, Jupiter 

og Saturn, er der hydrogen, og langt størstedelen af Solen består 

af hydrogen. I verdensrummet er hydrogen det grundstof, 

der er mest af. 

Hydrogen kan brænde 

Hydrogen kan brænde. Ved forbrændingen reagerer hydrogen 

med atmosfærens oxygenindhold. Ved reaktionen mellem de 

to luftarter dannes der vanddamp. Reaktionen kan skrives: 

Hydrogen + oxygen ➝ vanddamp 

Med kemiske formler skrives reaktionen: 

2 H 2 + O 2 ➝ 2 H 2O 

Af reaktionen ses, at to hydrogenmolekyler reagerer med et 

oxygenmolekyle og danner to vandmolekyler. På grund af den 

høje temperatur er det vanddamp, der dannes. Lidt senere, når 

luften er afkølet, fortætter vanddampen til vanddråber. 


Hydrogen brænder uden flamme 

Når hydrogen brænder, ses der ingen flamme, som ved andre 

stoffer der brænder. De fleste andre brændende stoffer lyser, 

fordi der i flammen er små glødende partikler af carbon, der 

udsender lys. Hvis man ser en flamme, når hydrogen brænder, 

kommer lyset fra glødende småpartikler, der findes som forurening 

i luften. 

Knaldluft og knaldgas 

Man kan sagtens have en blanding af hydrogen og luft sammen, 

uden at hydrogen brænder. Men ved den mindste gnist 

eksploderer blandingen. Derfor kaldes en blanding af hydrogen 

og luft for knaldluft. 

En blanding af hydrogen og ren oxygen giver ved antændelse 

en endnu kraftigere eksplosion. En sådan blanding kaldes 

knaldgas. 


100

EKSPERIMENT 

 

EKSPERIMENT 

Påvisning af hydrogen 

Man kan let undersøge, om en luftart er hydrogen. 

Hydrogen vil brænde, når man sætter en brændende 

træpind hen til hydrogen. Man opsamler noget af 

luftarten i et reagensglas. Når man tager proppen af 

reagensglasset, skal bunden af glasset vende opad, 

for hydrogen er lettere end den omgivende luft. 

Helt rent hydrogen vil brænde roligt. På grund af 

varmeudviklingen vil man høre en lyd, nærmest 

”blob”. Hvis der ikke er helt rent hydrogen i 

reagensglasset, men også noget af den atmosfæriske 

luft, vil hydrogen brænde i en eksplosion, og man vil 

høre en hvinende lyd eller et knald, når hydrogen 

antændes. 

101 

Hydrogen kan ”æg”splodere 

LUFT 

Man skal bruge et udpustet æg. Det skal have 

et hul på ca. 2-3 mm i diameter i den spidse 

ende af ægget, og et i bunden på ca. 3-4 mm. 

Det lille hul tapes til, og ægget fyldes med 

hydrogen gennem et langt smalt glasrør, der 

stikkes gennem det store hul helt op til toppen 

af ægget. Ægget sættes ned på den afskårne 

top af en sodavandsflaske af plastic. 

Fjern tapen, og sæt straks en tændt tændstik 

hen over hullet. Der høres formentlig en lille 

lyd, ”blob”, og derefter ser der ikke ud til at ske 

mere. MEN! 

Efter nogen tid eksploderer ægget, ”BOOM”. 

Når tapen tages af, strømmer der hydrogen ud. 

Det antændes og brænder, men flammen 

kan næsten ikke ses eller høres. Efterhånden, 

som der strømmer mere og mere hydrogen ud 

foroven af ægget, trækkes der luft ind gennem 

det nederste hul. På et tidspunkt er der kommet 

så meget oxygen ind i ægget, at flammen kan 

slå ned gennem det øverste hul og antænde 

hydrogen-luft-blandingen inde i ægget.

LUFT 

Gas 

Ofte bruger man betegnelsen gas i stedet 

for ordet luftart. Ordet gas blev opfundet 

for 400 år siden, og det blev valgt, fordi 

det lyder lidt som det græske ord, kaos. 

Luftmolekylerne bevæger sig nemlig tilfældigt 

rundt, støder ind i hinanden og ændrer 

derfor hele tiden retning. De bevæger sig 

kaotisk. Det modsatte af kaos er orden. 

Det græske ord for orden er kosmos, 

navnet på denne bog. 

Helium 

Helium er det grundstof, der er næstmest af 

i Universet. 11,3 % af alle atomer er heliumatomer. 

Der er dog mest af luftarten hydrogen; 

88,6 % af alle atomer er hydrogen. 

Resten af grundstofferne udgør kun 0,1 %. 

Luftskibe 

Da helium kun vejer 1/7 af luft og samtidig 

ikke kan brænde, bruges det i luftballoner 

til meteorologiske observationer. Sådanne 

balloner er nået op i 28 kilometers højde. 

Hvis man vil undersøge atmosfæren endnu 

højere oppe, bruger man det lettere, men 

også brandfarlige, hydrogen. 

I et luftskib fyldt med helium kan en kubikmeter 

helium bære en last på et kilogram. 

Ædelgasserne 

og kemisk binding 

I luften findes små mængder af ædelgasserne. Det er de 

grundstoffer, der står i det periodiske systems 8. hovedgruppe. 

De er alle luftarter. Det er helium, neon, argon, krypton, 

xenon og radon. 

Grundstofsymbolerne er He, Ne, Ar, Kr, Xe og Rn. 

Ædelgasserne 

Den ædelgas, der er mest af i luften, er argon. Der er lidt mindre 

end 1 % i luften. Af de andre ædelgasser er der meget mindre. 

I 1 m3 luft er der ca. 10 liter argon, men kun 24 mL af de 

andre ædelgasser tilsammen. Når man vil udvinde en liter 

xenon af luften, skal man fange alle xenon-atomer i en mængde 

luft, der svarer til en meget stor skole. 

Ædelgasserne har fået deres navn, fordi de opfører sig lidt 

som de ædle metaller, guld og sølv. Guld er meget lidt reaktivt 

og har svært ved at danne kemiske forbindelser med andre 

grundstoffer. Derfor findes guld ofte frit i naturen. På samme 

måde danner ædelgasserne næsten ingen kemiske forbindelser 

med andre grundstoffer. De kan ikke brænde, og man kan 

hverken smage eller lugte dem. 

Helium 

Helium er syv gange lettere end den atmosfæriske luft. Kun 

grundstof nr. 1, hydrogen, er lettere. Helium er dobbelt så tungt 

som hydrogen, men da hydrogen er meget brændbart, benyttes 

helium i situationer, hvor der er brug for en let gas, bl.a. i luftskibe. 

Når man i fx Tivoli kan købe balloner, der skal holdes med en 

snor, for at de ikke stiger til vejrs, så er disse balloner fyldt med 

helium. Helium kan ikke brænde, og det er helt ugiftigt. 

Helium har fået sit navn efter Solen, der på græsk hedder 

Helios. Navnet skyldes, at nogle astronomer i 1868 ved en analyse 

af solstrålerne opdagede et ukendt grundstof på Solen. 

Grundstoffet blev opkaldt efter Solen og fik navnet helium. 

Først 26 år efter fandt man grundstoffet helium her på Jorden. 

Forskellige steder siver der helium op af jorden. Her opsamler 

man helium. 

102

Radon 

Jo højere atomnummer ædelgassen har, jo tungere er den. 

Helium er derfor den letteste, radon den tungeste. Radon er 

samtidig radioaktivt, og da der kommer radon op af jorden og 

ud af beton, kan der i huse samles så meget radon, at det kan 

være skadeligt. Når man indånder luft med for meget radon, 

kan man risikere at få lungekræft. Derfor er det vigtigt at få 

luftet godt ud, især i kældre. 

Argon 

Fordi der er mest af argon i luften, er argon den ædelgas, der er 

billigst at udvinde. Derfor bruges netop argon som beskyttelsesgas 

ved svejsning. Når man smelter metaller, der skal svejses 

sammen, leder man argon ned over det smeltede metal. Herved 

fjerner man luftens oxygen, der ellers ville reagere med det 

smeltede metal og hindre svejsningen. 

Argon, krypton, xenon og neon udvindes som et biprodukt 

ved fremstilling af oxygen og nitrogen. 

Krypton, xenon og neon 

Krypton og xenon bruges til at fylde i elektriske pærer, der skal 

lyse ekstra kraftigt, fx landingslys i lufthavne. Hvis der var 

almindelig luft i glaskolben, ville glødetråden brænde over 

efter få sekunder. Med krypton eller xenon holder glødetråden 

længere. Lysstyrken bliver større, for xenon er en dårlig varmeleder. 

Med xenon får glødetråden en højere temperatur, så den 

lyser kraftigere. 

Neon kendes fra de mange lysreklamers neonrør. De røde 

farver kommer fra luftarten neon, som er fyldt i rørene. Når 

der sendes strøm gennem luftarten, lyser den rødt. 

Kopiark 5.16 

En- og fler-atomige molekyler 

Ædelgasserne findes altid som enkelte atomer, der bevæger sig 

frit i luften. Ædelgassernes molekyler består således af kun et 

enkelt atom; man siger, at molekylerne er en-atomige. Alle 

andre luftarters molekyler består af mere end ét atom; de er 

fler-atomige. 

I næste kapitel på side 117 forklares, hvorfor ædelgassernes 

molekyler er en-atomige. 

103 

Lysreklamer 

LUFT 

De fleste lysreklamer er glasrør fyldt med 

luftarten neon. Når man sender strøm gennem 

luften i røret, udsender neon orangerødt 

lys. Ægget er et klart glasrør med 

neon. Den gule høne er gule glasrør med 

neon. En blå farve kommer fra kviksølvdamp 

i et klart glasrør. En grøn farve kommer 

fra kviksølv i gule glasrør.

LUFT 

Molekylemodeller 

Hydrogen Oxygen Nitrogen Carbondioxid Vand 

Mono, di og tri 

I kemisprog bruger man ofte de internationale 

betegnelserne mono, di, tri for en, to, 

tre. 

Molekyler kan være 

• en-atomige (mono-atomige) 

• to-atomige (di-atomige) 

• tre-atomige (tri-atomige) 

I mange molekyler er der langt flere atomer 

– nogle molekyler har flere tusinde. 

I navnet carbondioxid fortæller stavelsen di, 

at der er to oxygen-atomer i molekylet. 

Et oxygenmolekyle indeholder to atomer; derfor skrives 

den kemiske formel for oxygen som O 2. Oxygenmolekylet er 

to-atomigt. Et nitrogenmolekyle indeholder også to atomer, 

og den kemiske formel for nitrogen skrives N 2. Nitrogenmolekylet 

er to-atomigt. 

Når vi trækker vejret, er det molekyler, der kommer ned i 

lungerne. Nitrogen- og oxygenmolekyler er to-atomige, mens 

ædelgassen argon indåndes som enkelte atomer. 

Carbondioxidmolekylet har den kemiske formel CO 2. 

Molekylet er tre-atomigt, for det indeholder tre atomer; et carbon-atom 

og to oxygen-atomer. Da carbondioxidmolekylet 

indeholder to forskellige grundstoffer, er det en kemisk forbindelse. 

Vandmolekylet, H 2O, er også tre-atomigt. Det er også 

en kemisk forbindelse. 

Molekylemodeller og kemisk binding 

I molekylebyggesættet er det kugler, der skal forestille atomer. 

Oxygen-atomets kugle er rød, nitrogen-atomets blå, carbon 

sort og hydrogen hvid. Der er huller i kuglerne, og der skal sættes 

plasticpinde eller fjedre i hullerne, når man skal sætte atomer 

sammen til et molekyle. Et molekyle er kun korrekt bygget, 

hvis alle huller er fyldt ud. 

Når man skal bygge et hydrogenmolekyle, skal man sætte 

to hvide kugler sammen med en grå plasticpind. Pinden forestiller 

den kemiske binding, der holder de to hydrogen-atomer 

sammen. Da der kun er et hul i de hvide kugler, kan der kun 

sættes en pind i. Det byggede hydrogenmolekyle kan derfor 

skrives som H-H. 

104

EKSPERIMENT 

Luften i en el-pære En pære sættes i en fatning og forbindes til en stikkontakt. 

Tænd for strømmen for at se, at pæren fungerer. Sluk derefter 

for strømmen. 

I de røde kugler, der forestiller oxygen-atomer, er der to 

huller. Når man skal bygge oxygenmolekylet, O 2, skal man derfor 

sætte to pinde i. Det byggede oxygenmolekyle kan derfor 

skrives som O=O. 

Antallet af pinde eller fjedre mellem to atomer i et molekyle 

viser antallet af kemiske bindinger, der holder de to atomer 

sammen. I hydrogenmolekylet er der derfor en enkelt-binding, 

mens der i oxygenmolekylet er en dobbelt-binding. 

I nitrogen-atomets blå kugle er der tre huller. Nitrogenmolekylet, 

N 2, skal altså samles med tre pinde. De to nitrogenatomer 

er bundet sammen af en såkaldt tripel-binding. 

Carbondioxid er en kemisk forbindelse mellem carbon og 

oxygen, CO 2. Formlen viser, at der i molekylet er ét carbonatom 

og to oxygen-atomer. De tre atomer i molekylet ligger i 

forlængelse af hinanden med carbon-atomet i midten; atomerne 

kommer i rækkefølgen OCO. Molekylemodellen viser, at 

bindingen mellem carbon-atomet og oxygen-atomerne er en 

dobbeltbinding, for molekylet skal bygges som O=C=O. 

Vandmolekylet, H 2O, bygges med atomerne i denne rækkefølge: 

H-O-H. Man ser, at der kun er enkeltbindinger i vandmolekylet. 


105 


LUFT 

En bunsenbrænder tændes, og der åbnes helt for lufthullet. 

Flammen sættes ind mod glasset af pæren, og flammen holdes 

på det samme sted. Lidt efter vil man se glasset bule ud. 

Når man opvarmer mere, opstår der et lille hul i glasset. 

Nu slukkes bunsenbrænderen. Stikkontakten tændes. 

Hvad sker der? 

Når en elektrisk pære fremstilles, fjerner man den atmosfæriske 

luft i pæren og erstatter den med en blanding af luftarterne 

nitrogen og argon. Glødetråden er af metallet wofram. 

Hvis der er oxygen i pæren, vil metallet ved den høje temperatur 

straks reagere med oxygen, så glødetråden brænder 

over. Da der blev hul i pæren, kom der noget atmosfærisk luft 

ind i pæren, og der var nok oxygen til, at metaltråden straks 

brændte over. 

Gas er en anden betegnelse for ordet luftart. 

Ædelgasserne er de grundstoffer, der står i 

det periodiske systems 8. hovedgruppe. Det 

er helium, neon, argon, krypton, xenon og 

radon. 

Argon er det grundstof, der er tredjemest 

af i atmosfæren, 1 %. 

Helium er det grundstof, der er næstmest 

af i Universet. 

Et molekyle er den mindste del af et stof, 

der kan eksistere selvstændigt. 

Mono, di, tri er kemisprog for en, to, tre. 

Ædelgassernes molekyler er en-atomige, 

mens H2, N2 og O2 er to-atomige 

Hydrogenmolekylet er bundet sammen af 

en enkeltbinding. 

Oxygenmolekylet har en dobbeltbinding.

CAFE KOSMOS 

KAN 

KÆMPEINSEKTERNE 

KOMME IGEN? 

For 300 millioner år siden fandtes der insekter med en 

masse på flere kilogram. Der var enorme edderkopper, 

kolossale kakerlakker og skræmmende store skorpioner. 

Nogle af de flyvende insekter havde et vingefang på 

næsten en meter. Hvis der i dag kom en sådan kæmpestor, 

blodsugende myg flyvende ind ad vinduet, ville de 

fleste få en voldsom forskrækkelse. En tilsvarende guldsmed 

ville kunne tygge mindre pattedyr. 

I dag er det tungeste insekt den afrikanske goliatbille. 

Den kan have en masse på op til 100 g. 

Det største insekt er en vandrende pind. Den har en 

kropslængde på over 30 cm, og med benene strakt 

måler den over en halv meter. 

Hovedet af en guldsmed. 

106 

En helt ny variant af en vandrende 

pind blev fundet i 2008. 

VERDENS STØRSTE INSEKT 

I 2007 fandt man en forstenet skorpion, 

der havde levet for 390 millioner 

år siden. Denne skorpion er 

det hidtil største insekt, som er fundet. 

Skorpionen var større end et 

menneske – 2,5 m lang. Dens klo 

var 46 cm lang. 

Dengang havde disse insekter ikke 

nogen naturlige fjender; de regerede 

Jorden. Det gør insekterne 

sådan set stadigvæk, for der findes 

langt flere insekter på Jorden, end 

der findes andre dyr og mennesker. 

Når insekterne dengang var større, 

skyldes det, at luftens oxygenindhold 

var helt oppe på måske 35 %, 

hvor det i dag er på 21 %. Da oxygenindholdet 

i luften faldt, uddøde 

kæmpeinsekterne. 

I dag ville disse kæmpeinsekter ikke 

kunne flyve, for med det lavere oxygenindhold 

i luften ville de yderste 

led af insekternes ben ikke få nok 

oxygen. Da insekterne ikke har et 

blodkredsløb, kan der i dag kun 

transporteres oxygen nok til insektben, 

der er kortere end ca. 15 cm. 

HVORDAN KOM OXYGEN 

I ATMOSFÆREN? 

For ca. 4,5 milliarder år siden blev 

Jorden dannet ved at store mæng-

Verdens største insekt 

– havskorpionen. 

der kosmisk stof samledes. Det blev 

til Solen, Jorden og de andre planeter. 

Jorden var dengang rødglødende, 

men da temperaturen faldt 

til under 100 °C, blev der dannet 

hav på overfladen. Der var oxygen 

på Jorden, for der var vand på 

Jorden, men oxygen var bundet i 

vandmolekylerne. Der var ikke oxygen 

i atmosfæren. 

I den første halvdel af Jordens historie 

var der næsten intet frit oxygen 

i atmosfæren. Det frie oxygen blev 

dannet, når vandmolekyler i atmosfæren 

blev spaltet af lyn og sollys. 

Vandmolekylerne blev spaltet til 

hydrogen, H 2, og oxygen, O 2. De 

lette hydrogenmolekyler steg til 

vejrs i atmosfæren, og da Jordens 

tyngdekraft ikke kan holde fast på 

dem, forsvandt de ud i rummet. De 

tungere oxygenmolekyler blev tilbage 

i atmosfæren. 

Et vigtigt skift i Jordens historie 

skete for ca. to milliarder år siden. 

CAFE KOSMOS 

Der begyndte at komme oxygen 

fra Jordens overflade op i atmosfæren. 

Nogle blågrønalger, der 

havde eksisteret i mere end en milliard 

år, begyndte nu at danne oxygen. 

Og det hævede indholdet af 

oxygen i atmosfæren markant. 

Dengang var oxygen gift for de 

levende organismer. Det var fx bakterier. 

Mange af dem findes stadig, 

for de fleste bakterier behøver ikke 

oxygen for at leve, og mange nulevende 

bakterier dør, hvis de får for 

meget oxygen. 

Det stigende oxygenindhold var en 

gigantisk forurening, der var årsagen 

til massedød af levende væsener. 

Kun de, der kunne tåle den 

større mængde oxygen, overlevede. 

Livsvilkårene skiftede totalt, og 

der kom nye former for liv, som 

bedre kunne tåle de nye forhold. 

Det åbnede en dør til den udvikling, 

som resulterede i kæmpeinsekterne 

og senere mennesket, og 

den verden vi kender i dag. 

Dyrkning af bakterier. 

107 

DRIVHUSEFFEKTEN 

Når der for mere end 300 millioner 

år siden, da kæmpeinsekterne levede, 

var så meget oxygen i luften, 

skyldes det måske, at der var ekstra 

meget carbondioxid i luften. Det 

brugte planterne til fotosyntese, 

og den faste jord var dækket af en 

urskov af grønne planter. Ved fotosyntesen 

omdannede planterne 

carbondioxid til oxygen. 

Efterhånden blev mængden af carbondioxid 

i luften mindre. Det fik 

temperaturen på Jorden til at falde 

så meget, at der kom istider, hvor 

store dele af Jorden bl.a. Danmark 

var dækket af is. Det er nemlig 

således, at mængden af carbondioxid 

i atmosfæren er afgørende 

for temperaturen her på Jorden. I 

dag har vi det problem, at mængden 

af carbondioxid i atmosfæren 

er stigende, og derfor stiger temperaturen 

på Jorden. Det skyldes 

drivhuseffekten. Den kan du læse 

meget mere om i kapitel 8.

Den atmosfæriske luft er en 

blanding af forskellige luftarter. 

Der er 78 % nitrogen og 21 % 

oxygen samt små mængder af 

andre luftarter. 

Ved ånding bruges det indåndede 

oxygen til forbrænding 

af carbon i føden. Herefter 

udåndes carbondioxid. 

Den atmosfæriske luft indeholder 

kun ca. 0,0385 % carbondioxid. 

Carbondioxid er en tung 

luftart. Den synker ned gennem 

luften og lægger sig på jorden. 

Hydrogen er grundstof nr. 1. 

Hydrogen er den letteste 

luftart. 

DET VED DU NU OM LUFT 

NITROGEN OG OXYGEN 

CARBONDIOXID, CO 2 

HYDROGEN 

Nitrogen er et meget stabilt 

molekyle, der er svært at få til 

at reagere. 

Halvdelen af alle atomer i jordskorpen 

er oxygen. 

Man kan bruge en glødende 

træpind til at afgøre, om en 

luftart er oxygen. I oxygen vil 

træpinden bryde i brand. 

Ved fotosyntese omdanner 

planterne ved hjælp af sollyset 

luftens carbondioxid til oxygen. 

Man kan bruge en CO 2-indikator 

eller kalkvand til at afgøre, 

om en luftart er carbondioxid. 

Der er ikke hydrogen i atmosfæren. 

Hydrogen kan fremstilles ved 

elektrolyse af vand. 

Knaldgas er en blanding af 

hydrogen og oxygen. 

Hydrogen påvises ved at sætte 

en brændende træpind hen til 

en lille prøve i et reagensglas. 

108 

ÆDELGASSERNE 

OG KEMISK BINDING 

Ædelgasserne er helium, neon, 

argon, krypton, xenon og 

radon. 

Helium er den letteste af ædelgasserne. 

Ædelgassernes molekyler indeholder 

kun ét atom. 

Molekylerne er en-atomige. 

Hydrogen, oxygen og nitrogen 

danner to-atomige molekyler. 

H 2, O 2 og N 2. 

Vandmolekylet, H 2O, og carbondioxidmolekylet, 

CO 2, er 

tre-atomige. 

I et hydrogenmolekyle, H 2, er 

der en enkeltbinding mellem 

hydrogen-atomerne. 

I et oxygenmolekyle, O 2, er der 

en dobbeltbinding mellem oxygen-atomerne.



Hvor mange procent oxygen og 

nitrogen er der i atmosfæren? 

Hvilke andre luftarter er der i 

atmosfæren ud over oxygen og 

nitrogen? 

Hvilken kemisk formel har et 

oxygenmolekyle? 

Hvor mange atomer er der i 

ædelgassernes molekyler? 

Med hvilken slags binding er de 

to atomer i hydrogenmolekylet, 

H 2, bundet sammen? 

Med hvilken slags binding er de 

to atomer i oxygenmolekylet, 

O 2, bundet sammen? 

Hvordan kan man påvise 

luftarten hydrogen? 

Hvorfor er oxygen en meget 

vigtig luftart? 

Hvilke forskelle er der på oxygen 

og nitrogen? 

Forklar, hvorfor man kan påvise 

oxygen med en glødende 

træpind. 


luftarten carbondioxid, CO 2? 


luftarten hydrogen? 

109 

UDFORDRING 

Hvor mange liter oxygen er der i en 

kubikmeter luft (1000 liter)? 

Hvordan kan man sammenligne 

fotosyntese og ånding? 

Hvilke problemer må der være med 

at trække vejret i en rumkabine? 

Hvor stor skal mængden af oxygen 

og carbondioxid være?

Metaller

og ioner 

METALLER OG LEGERINGER 

METALTEKNOLOGI 

IONER 

METALLER – UDVINDING OG GENBRUG 

CAFE KOSMOS: GULD – TIL NYTTE OG TIL PYNT 

Der findes ikke så meget af metallerne guld og sølv. Derfor er 

de dyre. Da de også er smukke og meget holdbare, bliver de 

brugt til smykker. Men metaller har mange vigtige funktioner. 

I dette kapitel kan du læse, hvordan det moderne samfund er 

afhængigt af metaller. De har været en helt afgørende 

forudsætning for samfundets udvikling. Når forskerne finder 

nye specielle egenskaber for et metal eller en legering, kommer 

der udvikling i teknologien. Der vil blive gjort opfindelser, som 

ingeniørerne udvikler til nye anvendelser. Metallerne har 

en lovende fremtid. 

Hvilke metaller kender du? 

Hvilke egenskaber er vigtige for trådene i en brødrister? 

Hvor bruger man lette metaller, dvs. metaller med lille densitet? 

Hvilke metaller kan man finde i et køkken? 

Hvordan ser genstande af jern, kobber og aluminium ud, når de er 

nye, og når de er gamle? 

111

METALLER OG IONER 

Det flydende metal 

Kviksølv har tidligere været brugt i 

termometre. De må ikke længere sælges, 

for kviksølv er et sundhedsfarligt metal. 

Tandlægerne har i mange år fyldt huller i 

tænderne ud med amalgam, der kan være 

en blanding af sølv, tin og kobber med 

kviksølv. Amalgamfyldninger er også 

forbudt nu. 

Glødetråden 

i en elektrisk pære 

Når pæren er tændt, er glødetrådens temperatur 

mellem 2000 og 3000 °C. Ved denne 

temperatur er langt de fleste metaller smeltet. 

Glødetråden er lavet af metallet wolfram, 

der har det højeste smeltepunkt af 

metallerne, over 3400 °C. 

Metaller og legeringer 

Cykler, biler, flyvemaskiner, skibe, tog, togskinner og store 

broer laves af metaller, og i vores hverdag er der massevis af 

genstande, der indeholder metal. Vores hverdag kunne ikke 

fungere uden de muligheder, som metalgenstande giver os. 

Nogle gange har vi metallerne lige foran os. Vi kan se dem, og 

vi kan røre ved dem. Andre gange er de overtrukket med plastic 

eller har fået en gang maling. 

Metalegenskaber 

Jern, aluminium, guld og sølv er metaller. I naturen findes 70 

grundstoffer, der er metaller. Ved stuetemperatur er de faste, 

dog ikke kviksølv, som er flydende. De fleste metaller bliver først 

flydende ved meget høj temperatur. De har højt smeltepunkt. 

Metallerne har metalglans, dvs. de har en blank, skinnende 

overflade. Metalglansen skyldes, at den blanke metaloverflade 

kaster næsten alt lys tilbage. De fleste metaller er grålige, men 

når overfladen pudses, bliver de sølvskinnende. Guld er dog 

gult, og kobber er rødt. 

Metallerne har nogle specielle egenskaber, som kan udnyttes 

forskellige steder. 

• Metallerne er gode elektriske ledere, dvs. elektrisk strøm 

løber let gennem dem. Især kobber bruges til ledninger. 

• Metallerne er gode varmeledere, dvs. varmeenergi flyttes let 

gennem metallet. Det udnyttes fx, når varme skal trænge 

gennem bunden i en gryde. 

• Metallerne er stærke, men alligevel forholdsvis nemme at 

bearbejde. Man kan forme metaller til den form, man 

ønsker. 

Ca. 20 grundstoffer har ikke metalegenskaber. Disse grundstoffer 

kaldes ikke-metaller. Det er fx svovl, oxygen, nitrogen og 

carbon. Dog kan carbon i form af grafit lede elektrisk strøm. 

I det periodiske system bagest i bogen er der en rød trappelinje 

fra øverste venstre hjørne ned til nederste højre hjørne. 

På venstre side af trappelinjen har vi metallerne, mens grundstofferne 

til højre for trappelinjen er ikke-metallerne. 

Kopiark 6.1 

112

Letmetaller og tungmetaller 

Nogle metaller er meget tunge, mens andre er lette. Derfor 

deles metallerne op i to grupper: letmetaller og tungmetaller. 

Letmetallerne har en densitet på under 5 g/cm 3 . Titan, aluminium 

og magnesium er letmetaller. De bruges ofte til bygning 

af flyvemaskiner. Det letteste metal er grundstof nr. 3, lithium. 

Det kan flyde på vand. 

Jern og kobber er tungmetaller. Tungmetallerne har typisk 

en densitet fra 7 til 11 g/cm 3 , men nogle er meget tungere. 

Guld har en densitet over 19 g/cm 3 . De tungeste metaller er 

osmium og iridium. Hvis man fylder en 1 liters mælkekarton 

med et af disse metaller, får den en masse på over 22 kg. 

Densitet af metaller 

Letmetaller 

densitet mindre end 5 g/cm 3 

Lithium 0,53 g/cm 3 

Magnesium 1,7 g/cm 3 

Aluminium 2,7 g/cm 3 

Titan 4,5 g/cm 3 

Tungmetaller 

densitet større end 5 g/cm 3 

Zink 7,1 g/cm 3 

Jern 7,8 g/cm 3 

Kobber 9,0 g/cm 3 

Guld 19,3 g/cm 3 

Ædle og uædle metaller 

Mange metaller er ikke blanke og ser ikke ud til at have metalglans. 

Det skyldes, at der på overfladen er dannet en kemisk 

forbindelse mellem metallet og fx luftens oxygen. Hvis man 

sliber det yderste lag af, ses det blanke metal nedenunder. For 

mange metaller vil overfladen kort efter igen blive mat, fordi 

metal-atomerne på overfladen danner en kemisk forbindelse 

med andre stoffer. 

Disse metaller kaldes uædle metaller. Når man fx kigger på 

et stykke jern, ser man ikke jernet selv, men en kemisk forbindelse 

mellem jern og oxygen. 

Nogle metaller har dog altid en blank overflade. De kaldes 

ædelmetaller. Det er fx guld, platin og sølv. Atomerne af disse 

grundstoffer er så stabile, at de sjældent reagerer med andre 

stoffer. Derfor kan vi finde disse metaller i naturen. Alle andre 

metaller kan ikke findes rene i naturen. De findes som forskellige 

kemiske forbindelser, der slet ikke ligner metaller. 

Kopiark 6.2 

113 


I køkkenet udnytter vi metallernes egenskaber. 

Guld 

Grundstofsymbolet Au er en forkortelse af 

det latinske navn aurum efter Aurora, der 

var morgenrødens gudinde, Navnet guld 

kommer fra det oldnordiske goll. 

I et menneske er der 0,07 mg guld. I havvand 

findes der millioner af ton guld, men 

koncentrationen er så lille, at det aldrig vil 

kunne betale sig at udvinde guld af havvand.


Aluminium og titan 

Alt på et fly skal være så let som muligt. 

Derfor laves flyvemaskiner af aluminium, 

for det er et letmetal. Aluminium er dog ikke 

stærkt. Derfor bruger man en aluminiumlegering, 

der fx indeholder 95 % aluminium 

mens resten er en blanding af kobber og 

magnesium med små mængder af jern, 

nikkel og silicium. 

Understellet skal dog være utrolig stærkt. 

Det skal kunne holde til en hård landing. 

Her bruger man titan. Det er også et letmetal, 

men dog tungere end aluminium. 

Til gengæld er det lige så stærkt som stål. 

Men det er meget dyrere. 


Metalegenskaber er metalglans, høj elektrisk 

ledningsevne og høj varmeledningsevne. 

Tungmetallerne, fx jern og kobber, har en 

densitet over 5 g/cm3 . 

Letmetallerne, fx magnesium og aluminium, 

har en densitet under 5 g/cm3 . 

Ædelmetallerne, fx guld, platin og sølv, 

reagerer sjældent med andre stoffer. 

En legering er en sammensmeltning af to 

eller flere metaller. 

Legeringer 

En legering er en sammensmeltning af to eller flere metaller. 

Herved får man nogle egenskaber, som de oprindelige metaller 

ikke har. Faktisk bruger man sjældent de rene metaller. Fx 

er guldsmykker aldrig rent guld. De er lavet af en legering, 

hvor der er blandet andre metaller i guldet. Det kan du læse 

mere om i Cafe Kosmos: Guld – til nytte og til pynt. 

Brug af helt rene metaller 

Metal 

Kobber 

Aluminium 

Tin 

Chrom 

Kopiark 6.3 

Stål og rustfrit stål 

Jerns egenskaber kan forbedres ved at tilsætte andre stoffer, så 

man får en legering. Rent jern er ikke særlig hårdt, men hvis 

der kommer carbon-atomer ind i jernet, bliver det meget hårdt. 

Man kan derfor forøge hårdheden ved at tilsætte carbon (0,15- 

1,5 %), når man vil lave jern om til det hårdere stål. 

Karosseriet i biler fremstilles af stålplader, der skal bøjes til 

den ønskede form. Stålet må derfor ikke være for hårdt. Det 

har et carbonindhold på op til 0,25 %. Maskiner og værktøj 

skal være hårdere. Derfor har de et carbonindhold på omkring 

0,5 %. Meget hårdt stål får man med op til 1,5 % carbon. Hårdt 

stål bruges til bor og skæreværktøj, der kan bore og skære i jern 

og andre mere bløde metaller. 

Man fremstiller rustfrit stål ved at blande metallerne nikkel 

og chrom i stål. Det forøger stålets modstandsdygtighed over 

for angreb af vand, sved og andre kemikalier. Køkkenvaske, 

knive, gafler og skeer er ofte af rustfrit stål. 

Kopiark 6.4 

114 

Brug 

Elektriske ledninger og 

vandrør. I et enfamiliehus 

er der omkring 200 kg 

kobber. 

Alufolie til indpakning af 

madvarer. 

Belægning indvendig i 

konservesdåser. 

Belægning udvendig på 

vandhaner m.m. 

Egenskab 

Kan tåle at bøjes. 

Fremragende elektrisk 

leder. 

Kan tåle at bøjes. 

Reagerer ikke kemisk 

ved kontakt med mad. 

Ikke giftigt. 

Ruster ikke.

EKSPERIMENT 

Vi laver ”sølv”- og 

”guld”-mønter 

I en dansk 50-øre er der en hel del kobber, 

og mønten er da også kobberfarvet. 

Vi kan forvandle den først til en sølvfarvet 

mønt og derefter til en guldfarvet mønt. 

I stedet for en rigtig mønt kan man 

bruge et stykke kobber som ”mønt”. 

Kobberet skal være helt blankt. 

”Mønten” vaskes i sæbe og skylles ren 

i vand. 

En halv spatelfuld zinkpulver eller zinkgranulat 

hældes i 20 mL vand i et lille 

bægerglas. En stor spatelfuld zinkchlorid, 

ZnCl2, hældes oveni, og der røres rundt, 

til alt zinkchlorid er opløst. Glasset 

opvarmes, til væsken koger. ”Mønten” 

lægges ned i væsken, og kogningen 

fortsættes i ca. 2 minutter eller mere. 

Herefter tages ”mønten” op med en 

digeltang. Nu er ”mønten” flot sølvskinnende. 

Derefter holdes ”sølvmønten” 

ind i flammen fra en bunsenbrænder, 

og som ved et trylleslag forvandler 

”sølvmønten” sig til en ”guldmønt”. 

115 


Der er selvfølgelig hverken en sølveller 

guldbelægning på mønten, for der 

er hverken sølv eller guld til stede. 

Den sølvfarvede mønt opstår, fordi der 

afsættes et ganske tyndt lag af det 

sølvfarvede zink oven på mønten. 

Når mønten derefter opvarmes, smelter 

zinklaget, for zinks smeltepunkt ligger 

lige over 400 °C, og gasflammens 

temperatur er på mindst 800 °C. 

Det smeltede zink trænger ind i 

kobberlaget, så overfladen af kobbermønten 

omdannes til legeringen 

messing, der har en flot skinnende 

guldfarve.


Prins Joachim får sit navn præget i guldtryk på 

det første eksemplar af den nye salmebog. 

Solen i Skive 

Rundt om byen Skive har man i rundkørsler 

placeret 11 "stjerner". Her ser Dronning 

Margrethe den største, Solen. Kuglen er 

over 6 m høj. Overfladearealet er 135 kvadratmeter. 

Solen er belagt med 30 000 stykker 

bladguld. 

Metalteknologi 

Metaller bruges meget, fordi ingen andre stoffer er så stærke 

og samtidig så lette at forme. Der er flere metoder, man kan 

bruge, når man vil forme metaller. 

Trækning 

Kobbertråd til elektriske ledninger, ståltråd og andre former 

for metaltråde fremstilles ved med stor kraft at trække en 

metalstang gennem et hul, der er lidt mindre end stangen. 

Herved bliver stangen lidt tyndere. Således trækkes stangen 

igennem fx 9-10 huller, der bliver mindre og mindre. På denne 

måde bliver stangen tyndere og tyndere, og til sidst har man 

en metaltråd i den tykkelse, man ønsker. 

Materialet, som tråden glider igennem og presses sammen 

af, skal være meget hårdt, og det skal kunne klare det store 

slid, når kilometer efter kilometer af metaltråd fremstilles. 

Her bruger man bl.a. ædelsten, som fx agat. 

Guld er det metal, der er nemmest at trække ud til en lang 

tråd. Et gram guld har et rumfang svarende til størrelsen af en 

vanddråbe, og dette lille stykke guld kan trækkes ud til en 

tråd på tre kilometer. 

Bladguld 

Guld er også det metal, der kan bankes tyndest. Man starter 

med et kvadratisk, papirtyndt (0,02 mm) stykke guld, der 

lægges i en maskine, som banker det tyndere. Guldstykket 

klippes op i nye kvadrater, der yderligere bankes ned i tykkelse. 

Det gentages flere gange, og til sidst er tykkelsen kun 

en titusindedel millimeter (0,0001 mm). Tykkelsen svarer til 

3-400 atomer. Det er bladguld. Stykkerne er typisk 8 x 8 cm. 

Man kan ikke tage et stykke bladguld op med fingrene, for 

guldet vil klæbe til fingrene. Det vil gå i stykker, og det vil være 

svært at fjerne igen. Bladguld tages op med en fin pensel, 

hvorefter det placeres på det materiale, der skal forgyldes. 

Guldet holdes fast på penslen af en smule fedt. Det kommer 

på penslen, ved at man trækker penslen hen over håret eller 

kinden. 

Bladguldet kan også holdes fast på penslen, hvis den gøres 

lidt elektrisk ved at gnide den på en særlig klods. 

116

Valsning 

For de fleste metaller kan en tyk plade af metallet presses til 

en tynd plade. Det foregår i en valse, hvor metalpladen presses 

ind mellem to metalruller af et hårdere metal. Rullerne skal 

kunne yde et meget stort tryk på metallet. For hver gang pladen 

har været igennem rullerne, gøres afstanden mellem rullerne 

mindre, indtil pladen er blevet så tynd, som den skal 

være. 

Inden valsningen kan man opvarme metallet. Så går det 

hurtigere, for metallet bliver blødere ved opvarmning. Hvis 

man vil have en pæn overflade på metallet, valses det uden 

opvarmning. Det gør man fx, når man fremstiller aluminiumsplader 

eller alufolie til køkkenet. 

Hærdning 

Når et metal har været smeltet, og det afkøles, begynder 

metallet at størkne flere steder samtidig. Der dannes små 

krystaller af metal i det smeltede metal. Efterhånden, som 

størkningen skrider frem, vil de størknede områder mødes, så 

der bliver grænseflader mellem krystallerne. Selv om metallerne 

altså ser helt glatte ud på overfladen, så er de opbygget 

af små metalkrystaller. 

117 

Zinkkrystaller 


Ved valsning af stål til grove plader har 

stålet en temperatur på omkring tusind 

grader. 

Urtepotten er af zink. Man ser store 

krystaller på overfladen. Normalt er metalkrystaller 

så små, at man kun kan se dem i 

et mikroskop, men zink er et af de metaller, 

der kan danne store krystaller. Lysmaster 

er lavet af jern med et overtræk af zink. 

Det er ofte nemt af se store krystaller af 

zink på overfladen af sådanne genstande.


Krystaller i meteoritter 

Når man finder en sten med meget jern og 

nikkel, kan den komme ude fra rummet. 

Disse sten er afkølet ekstremt langsomt, og 

de har derfor en helt speciel krystalstruktur, 

som ikke findes på Jorden. 

På Danmarks Tekniske Museum støber børn 

tinsoldater. Flydende 400 grader varmt tin 

hældes i støbeformen 

Man kan få små krystaller i et metal, hvis man smider det 

varme metal direkte ned i fx koldt vand. Herved vil metallet 

størkne så hurtigt, at krystallerne ikke får tid til at vokse. Et 

sådant metal med små krystaller bliver ofte meget hårdt, 

mens et metal, der er afkølet langsomt, får større krystaller og 

derfor bliver mere blødt. 

Hårdhed 

Det er vigtigt at kunne fremstille et hårdt metal. Metallet på 

skæret af en kniv eller en saks skal selvfølgelig være hårdere 

end det materiale, der skal skæres. Ved at bruge et meget hårdt 

metal, kan man slå huller i et blødere metal. I fagsproget siger 

man, at man stanser huller i et metal. 

I industrien benytter man flere forskellige metoder til 

undersøgelse af metallers hårdhed. Ved én metode trykker 

man med en bestemt kraft spidsen af en diamant ned i metallet, 

hvorefter man måler, hvor stort et areal diamantspidsen 

har dannet i overfladen af metallet (Vickers-hårdheden). 

Ved en anden metode presser man en hærdet stålkugle ned 

i metallet, hvorefter man måler diameteren af den fordybning, 

der er dannet i metallet (Brinell-hårdheden). 

Kopiark 6.5 

Støbning 

Når man skal støbe, smelter man metallet, og hælder det derefter 

ned i en støbeform, hvor metallet afkøles og størkner. 

Formen er lavet i to halvdele, så den kan åbnes, lige så snart 

det flydende metal er størknet. Herefter kan det størknede 

metal tages ud af formen. På denne måde er det hurtigt at 

fremstille mange metalgenstande. Man kan støbe alt lige fra 

små maskindele til store statuer. 

Støbeformen skal kunne tåle det smeltede metals høje 

temperatur. En støbeform til fremstilling af fx en skibsskrue 

til et stort skib bygges af sand og cement. Til mindre metalgenstande 

til fx en bilmotor bruger man en form, der kan genbruges, 

men det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, hvis formen 

har et højere smeltepunkt end det smeltede metal, man 

hælder ned i den. 

Hvis en form er lavet af jern, kan man støbe genstande af 

aluminium, kobber og zink i den. 

118

EKSPERIMENT 

En synål slås igennem 

en ”kobbermønt” 

Svejsning 

Når man vil lave en virkelig holdbar samling mellem to stykker 

metal, svejses de sammen. Man holder de to stykker tæt sammen 

og opvarmer derefter kanterne, så metallerne smelter sammen. 

Det er ofte jern, der svejses, men aluminium kan også svejses. 

Opvarmningen kan ske ved autogensvejsning, hvor man 

laver en svejseflamme ved at brænde en blanding af gassen 

acetylen og ren oxygen. Temperaturen i svejseflammen bliver 

mere end 2000 °C. 

Opvarmningen kan også ske ved elektrosvejsning, hvor man 

sender en kraftig strøm igennem samlingen mellem de to metaller. 

Den elektriske strøm opvarmer metallet, så det smelter. 

Lodning 

Ved lodning laver man også en holdbar forbindelse mellem to 

metalstykker, men uden at smelte metallerne. Man bruger et 

loddemetal. Det kan være loddetin. Det er en legering af tin 

og sølv. Den skal kun opvarmes til nogle få hundrede grader 

celsius, før den smelter. Loddetinnet opvarmes af en loddekolbe. 

Loddetin bruges til lodning af tynde metalstykker og 

elektroniske komponenter. 

Loddemetallet skal have et smeltepunkt, der er lavere end 

smeltepunkterne af de metaller, der skal bindes sammen. Loddemetallet 

varmes op, til det smelter, og det får lov at løbe ned i 

mellemrummet mellem de to metalstykker. Når loddemetallet 

størkner igen, er de to metalstykker bundet sammen. 


119 


Brug en bidetang til at klippe enden med øjet af 

en synål. Synålen skal klippes, så den er ca. 2 mm 

længere end en korkprop fra fx en vinflaske. Evt. 

skal et stykke af proppen skæres af. Tryk derefter 

synålen ned gennem en korkprop, så spidsen af 

nålen lige akkurat stikker lidt ud, mens den 

tykke ende af nålen er lige i overfladen af proppen. 

Læg ”mønten” på et stykke træ. Sæt proppen 

oven på mønten med spidsen af nålen mod 

mønten, og slå. Jernet i synålen er hårdere end 

møntens metal. Nålen knækker ikke. Den holdes 

på plads af korkproppen. 

Svejsning af stålrør til fjernvarme. 


Bladguld har en tykkelse på en titusindedel 

millimeter. 

Hærdning af stål foregår ved hurtig afkøling 

af det varme stål. 

Støbning foregår i en støbeform. 

Svejsning foregår ved at kanterne på to 

stykker metal opvarmes, så kanterne smelter 

sammen. 

Lodning kræver et loddemetal med lavere 

smeltepunkt end de to metalstykker, der 

skal loddes sammen.


Elektronfordelingen 

i atomerne 

Grundstof nr. 2, 

helium 


carbon 


nitrogen 


magnesium 


chlor 

2n 2 

2 protoner 

6 protoner 

7 protoner 

12 protoner 

17 protoner 

Formlen viser, hvor mange elektroner der 

maksimalt kan være i den n´te skal. n er 

skallens nummer. 

2 

2, 4 

2, 5 

2, 8, 2 

2, 8, 7 

Ioner 

I naturen er det kun ædelmetallerne, der kan findes som frit 

metal. Alle andre metaller findes i kemiske forbindelser som 

metal-ioner. Hvad er ioner? 

Elektronerne i atomerne 

Alle atomer er opbygget af de tre partikler: protoner, neutroner 

og elektroner. Protonerne og neutronerne findes i atomkernen, 

mens elektronerne findes i skaller omkring atomkernen. 

Man kan forestille sig elektronerne i baner omkring 

atomkernen, lidt som planeterne bevæger sig omkring Solen. 

Protonerne er positive, mens elektronerne er negative. Da 

atomet skal være neutralt, er der lige så mange elektroner, 

som der er protoner. I fx et atom af grundstof nr. 17, chlor, er 

der 17 protoner i kernen, og 17 elektroner rundt om kernen. 

I den elektronskal, der er nærmest kernen, kan der kun 

være to elektroner. I næste elektronskal, 2. skal, kan der være 

otte elektroner. I 3. skal kan der være i alt 18 elektroner. Det 

maksimale antal elektroner i en skal kan angives ved udtrykket 

2n2 , hvor n er skallens nummer. 

Grundstof nr. 17, chlor, har 17 elektroner. Der er to i første 

skal, otte i anden og syv i tredje skal. Det skrives 2, 8, 7. 

I den yderste skal er der dog aldrig mere end højst otte elektroner. 

I grundstoffernes periodiske system bagest i bogen kan 

man se elektronfordelingen for alle grundstofferne. Helt til venstre 

er angivet periodenummeret. Det fortæller, hvor mange 

elektronskaller der er i et bestemt grundstof. Fx er grundstof 

nr. 26, jern, placeret ud for 4. periode. Det er fordi, jernatomet 

har elektroner fordelt på fire elektronskaller. 


i et jernatom 

Jernatomet har 2 elektroner 

i inderste skal, 8 i anden, 

14 i tredje og 2 i fjerde skal. 

Elektronfordelingen er 2, 8, 14, 2. 

120 

Jern 

26 Fe 

T = 1540 °C 

s 

T = 2760 °C 

k 

d = 7,87 g/cm 3 

2 

8 

14 

2

Dannelse af metal-ioner 

Grundstof nr. 11 er natrium. Det kemiske symbol for natrium-atomet 

er Na. Atomet har 11 protoner i kernen og 11 elektroner 

udenom. Da der er lige mange protoner og elektroner, 

er atomet neutralt. 

Natriums elektronfordeling er ikke stabil. De 11 elektroner 

er fordelt med to i 1. skal, otte i anden og en i 3. skal. 

Elektronen i 3. skal er kun løst bundet, og der skal kun lidt 

energi til, for at elektronen løsrives fra atomet. Hvis det sker, 

vil antallet af protoner i kernen stadigvæk være 11, men nu er 

der kun 10 elektroner. Hele atomet har derfor en elektrisk ladning 

på 1+. Derfor kaldes det ikke længere et atom, men en 

ion. En ion er altså et atom med en elektrisk ladning. Det 

kemiske symbol for natrium-ionen er Na + . 

Reaktionen for dannelse af en natrium-ion skrives: 

Na ➝ Na + + e – , hvor e – er symbolet for en elektron. 


Ædelgasreglen 

Elektronfordelingen for natrium-atomet er 2, 8, 1. Ved ændringen 

af natrium-atomet til ionen Na + , skiftede fordelingen 

til 2, 8. Herved får ionen otte elektroner i yderste skal, og 

dermed er ædelgasreglen opfyldt. Ædelgasreglen siger, at atomer 

med samme elektronfordeling som en ædelgas er særlig 

stabile. Ædelgasserne har netop otte elektroner i yderste skal. 

Alle andre atomer har færre. Dog har den første ædelgas, 

grundstof nr. 2, helium, kun to elektroner. Faktisk bør ædelgasreglen 

udtrykkes på følgende måde: Ioner med samme elektronfordeling 

som en ædelgas er særlig stabile. 

Magnesium, grundstof nr. 12, har elektronfordeling 2, 8, 

2. Magnesium-atomet har heller ikke en stabil elektronfordeling. 

De to elektroner i tredje skal er kun løst bundet. Hvis 

magnesium-atomet mister disse to elektroner til et andet stof, 

dannes en magnesium-ion, Mg2+ . Denne ion har netop otte 

elektroner i anden skal, som nu er blevet yderste skal. Herved 

er ædelgasreglen opfyldt for ionen Mg2+ . Vi får aldrig dannet 

fx ionerne Mg + eller Mg3+ , for i disse ioner er ædelgasreglen 

ikke opfyldt. 

Reaktionen for dannelse af en magnesium-ion skrives: 

Mg ➝ Mg2+ +2 e – 

121 

Natriumatom 

Ædelgasreglen 


Dannelse af en natrium-ion 

Når et natrium-atom mister en elektron, 

bliver det til en natrium-ion. 

Natriumion 

Ioner med samme elektronfordeling som en 

ædelgas er særlig stabile. 

Dannelse af en magnesium-ion 

Når et magnesium-atom mister to elektroner, 

bliver det til en magnesium-ion. 

Na 

11 

Natrium 

Na 

+ 

11 

Magnesiumatom 

2 

8 

1 

2 

8 

12+ 

Mg 

12 

Magnesium 

2+ 

Mg 

12 

Magnesium-ion 

2 

8 

2 

2 

8 

Magnesiumion 

12+ 

Natrium 

og 

magnesium 


i atomer og 

ioner af 

natrium og 

magnesium.


Det periodiske system 

H 

He 

Li Be 

B C N O F Ne 

Na Mg 

Al Si P S Cl Ar 

K Ca Sc Ti V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Ga Ge As Se Br Kr 

Rb Sr Y Zr Nb Mo Tc Ru Rh Pd Ag Cd In Sn Sb Te I Xe 

Cs Ba Hf Ta W Re Os Ir Pt Au Hg Tl Pb Bi Po At Rn 

Fr Ra Rf Db Sg Bh Hs Mt Ds Rg UubUutUuqUup 

Ioner 

La Ce Pr Nd Pm Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb Lu 

Ac Th Pa U Np Pu Am Cm Bk Cf Es Fm Md No Lr 

Alle metallerne danner positive ioner. 

Natrium-ionen har formlen Na + . 

Ikke-metallerne danner oftest negative 

ioner. 

Oxid-ionen har formlen O 2– . 

Chlorid-ionen har formlen Cl – . 

Hydrogen er et ikke-metal, men danner 

ionen H + . 


Ædelgasreglen: Ioner med samme elektronfordeling 

som en ædelgas er meget stabile. 

Metallerne danner positive ioner, når metalatomet 

afgiver elektroner. 

Ikke-metallerne danner negative ioner, når 

atomet optager elektroner. 

Metal-ioner lyser med en særlig flammefarve, 

når de opvarmes til høj temperatur. 

1., 2. og 3. hovedgruppe i det periodiske system 

Alle atomer af grundstofferne i 1. hovedgruppe har netop én 

elektron i yderste skal. Den mistes let, og ionerne vil derfor 

alle få en positiv ladning på én. Fx bliver hydrogen, H, til en 

hydrogen-ion, H + . lithium, Li, til en lithium-ion, Li + , og kalium, 

K, til en kalium-ion, K + . 

Atomerne i 2. hovedgruppe har to løst bundne elektroner 

i yderste skal. Når de mistes, har de dannede ioner opfyldt 

ædelgasreglen. Fx bliver et calcium-atom, Ca, til en calciumion, 

Ca 2+ . 

I 3. hovedgruppe bliver fx aluminium, Al, til en aluminium-ion, 

Al 3+ . Reaktionen kan skrives: Al ➝ Al 3+ + 3 e – . 

Ikke-metallernes ioner 

Hydrogen er placeret i 1. hovedgruppe, men det er en helt 

usædvanlig placering for et ikke-metal. Størstedelen af ikkemetallerne 

findes i 5., 6. og 7. hovedgruppe. Det er fx nitrogen, 

oxygen og chlor. 

Oxygen-atomet har seks elektroner i yderste skal. Hvis det 

mister disse seks elektroner, vil atomet blive til en ion med 

ædelgasreglen opfyldt, men ikke-metallerne afgiver sjældent 

elektroner. De optager elektroner, fx fra metal-atomer. Derfor 

optager oxygen-atomet to elektroner og får herved otte elektroner 

i yderste skal. Oxygen-atomet bliver til en negativ ion, 

en oxid-ion, O2– . Hermed er ædelgasreglen opfyldt. 

På samme måde optager grundstof nr. 17, chlor, en enkelt 

elektron. Chlor står i 7. hovedgruppe, fordi chlor-atomerne 

har syv elektroner i yderste skal. Ved at optage en elektron bliver 

chlor-atomet til en chlorid-ion, Cl – . 

Reaktionerne for dannelse af en oxid-ion og en chlorid-ion 

kan skrives således: O + 2 e – ➝ O2– og Cl + e – ➝ Cl – . 


Reaktionsskemaer 

Et reaktionsskema viser, hvilke stoffer der reagerer med hinanden, 

og hvilke nye stoffer der dannes ved reaktionen. De 

stoffer, der reagerer med hinanden, kaldes reaktanter. De stoffer, 

der dannes, kaldes produkter. Man kan skrive et symbolsk 

reaktionsskema på denne måde: reaktanter ➝ produkter. 

122

EKSPERIMENT 

Magnesium reagerer med luftens oxygen og med vanddamp. 

Jern reagerer med luftens oxygen. 

Flammefarver 

Når metaller brænder, udsender de et kraftigt lys. Magnesium 

og jern udsender hvidt lys, men nogle metaller udsender farvet 

lys. Man kalder det metallernes flammefarve. 

Det udnytter man i fyrværkeri. I krudtet har man tilsat 

kemiske stoffer, der indeholder ioner af forskellige metaller, 

så man på den mørke nattehimmel får røde, grønne, gule og 

violette farver. 

Kopiark 6.12 

123 


Et stykke magnesiumbånd på ca. 10 centimeters 

længde holdes med en digeltang. Magnesiumbåndet 

holdes ind over en bunsenbrænderflamme, 

så den nederste ende af magnesiumbåndet 

antændes. Hold det brændende magnesium 

hen over en keramisk flise. Kig ikke direkte på 

flammen, for lyset er meget kraftigt. 

Ved reaktionen mellem magnesium og luftens 

oxygen dannes der et fast, hvidt stof, magnesiumoxid, 

MgO. 

Hæld lidt vand i bunden af et bægerglas. Der 

fyldes oxygen i glasset, og en glasplade lægges 

over. Noget ståluld rulles sammen til en kugle. 

Med en digeltang holdes stålulden ind i 

bunsenbrænderflammen, indtil stålulden gløder. 

Glaspladen fjernes, og kuglen føres hurtigt ned 

i bægerglasset. 

Ved reaktionen med oxygen brænder jernet til 

det faste stof jern-oxid, Fe2O3. Man ser, at der 

falder glødende stumper af jern-oxid og små 

dråber af glødende, smeltet jern ned i vandet.


Fordelingen af grundstoffer 

i Jordens overflade 

Magnesium 2% 

Jern 2% 

Calcium 3% 

Hydrogen 3% 

Aluminium 7% 

Silicium 21% 

Oxygen 62% 

Metallerne 

– udvinding og genbrug 

Jern er det billigste metal. Aluminium er tre gange så dyrt som 

jern. Kobber er fire gange dyrere end jern. Sølv er 1000 gange 

dyrere, mens guld er 30 000 gange dyrere. Prisen afhænger af, 

hvor meget der findes i jordskorpen, og hvor dyrt det er at 

udvinde metallerne. I jorden er der meget mere aluminium 

end jern, men aluminium er meget dyrere at fremstille. 

Metallernes forekomst 

I Jordens skorpe, dvs. den alleryderste del af Jorden, både land 

og hav, er der mest af grundstoffet oxygen og næstmest af silicium. 

Begge stoffer er ikke-metaller, og de findes i forskellige 

kemiske forbindelser i jorden. Hydrogen får så høj en placering, 

fordi der er masser af havvand, og hydrogen er en del af 

vandmolekylet. Hvis man ser på hele Jorden, kommer jern ind 

på en førsteplads. Det skyldes, at der er masser af jern inde 

midt i Jorden. 

Det er meget få metaller, der findes som rene grundstoffer. 

De fleste findes som kemiske forbindelser i sten. En sådan sten, 

der indeholder et metal, kaldes en malm. Hvis indholdet af 

metallet i malmen er for lille, vil omkostningerne ved at 

udvinde metallet måske blive for store. Selv hvis metalindholdet 

i malmen er højt, kan det ikke betale sig at udvinde det, 

hvis den samlede forekomst af metallet i området er for lille. 

Miner 

Nogle metaller kan man grave ud på jordoverfladen i en åben 

mine, men ofte må man grave lange gange nede i jorden. Bl.a. 

derfor er der enorme udgifter forbundet med minedrift. Der 

skal også bygges en stor fabrik, beboelsesområder, veje og evt. 

en havn. 

På Grønland har man fundet flere forekomster af metal, 

men det har hidtil været for dyrt at anlægge miner i større 

målestok. Hvis isen i Nordhavet fortsætter med at smelte, bliver 

Grønland langt mere interessant til minedrift. I Syddanmark 

er der ingen udvinding eller fremstilling af metal. Vi 

importerer alt. 

124

Udvinding af metal – ristning og reduktion 

Nogle ganske få metaller findes i kemiske forbindelser, der 

kun skal opvarmes lidt for at spaltes, så det rene metal bliver 

frit. Det er fx kviksølv. Ved opvarmning af nogle kviksølvforbindelser 

flyder det rene kviksølv ud. 

Andre kemiske forbindelser med fx kobber skal opvarmes 

kraftigt. Ved opvarmningen reagerer luftens oxygen med kobberforbindelsen, 

så der dannes et kobber-oxid. Det kalder 

man en ristning. For derefter at fjerne oxygen fra kobberet 

blander man kobber-oxidet med glødende kul. Carbon-atomerne 

i kullet fjerner oxygen fra kobber-oxidet, så der dannes 

carbondioxid og det rene metal. Denne proces kaldes en 

reduktion. Jern fremstilles også ved en reduktion. 

Kopiark 6.13 

Fremstilling af jern 

Jern udvindes ofte af jernmalmen, magnetit, der er et jern-oxid 

med formlen Fe2O3. Jernmalmen blandes med kul og kalk i en 

højovn, der kan være op til 40 meter høj og 10 m bred. 

I højovnen brændes kullet af, og den dannede luftart carbonmonoxid, 

CO, reagerer med jern-oxidet, så der dannes 

smeltet, glødende jern. Det løber ned gennem højovnen og 

kan aftappes forneden. Efterhånden som jernet aftappes, og 

kullet brænder, fylder man mere kul og jernmalm ind foroven 

i højovnen. 

Fremstilling af aluminium - elektrolyse 

Aluminium er det metal, der er mest af i Jordens overflade. 

Der er aluminium i hver eneste håndfuld jord, men indholdet 

er ofte for lille, til at det kan betale sig at udvinde det. 

Nogle metaller, som fx aluminium, er så kraftigt bundet i 

de kemiske forbindelser, at man kun kan få det rene metal ud 

ved elektrolyse. Her sender man elektrisk strøm gennem den 

smeltede sten. Det kræver meget elektrisk energi, og det er derfor 

en dyr proces. 

Aluminium udvindes af mineralet bauxit, der indeholder 

op til 40 % aluminium-oxid, Al2O3. Bauxit skal smeltes, men 

da det har et smeltepunkt på ca. 2000 °C, vil det kræve meget 

energi. Det løses ved at blande bauxit med stoffet kryolit, for 

125 

Lag af fast 

elektrolyt 


Højovn – fremstilling af jern 

Jernmalm, 

stenkul og 

kalk 

Varm luft 

Smeltejern 

Indervæg 

af grafit 

Stålbeholder 

Gasser 

Aluminiumfremstilling 

Bauxit i smeltet kryolit 

Slagger 

Elektrode af 

grafit 

Smeltet aluminium, 

der synker til bunds.


Aluminiums stærke hinde 

Hjørnet af et 3-4 mm tykt stykke 

aluminium holdes ind i en bunsenbrænderflamme. 

I løbet af kort tid kan 

man se, hvordan metallet i hjørnet 

bliver flydende, men det flyder ikke ud. 

Man kan se, hvordan det flydende 

metal holdes på plads af en hinde. 

Hvis man tager en knappenål og 

prikker hul på hinden, løber der 

flydende metal ud af hullet. Her ser 

man, hvordan rent aluminium ser ud. 

Det yderste lag på et stykke aluminium 

består af aluminium-oxid, Al2O3. Det har et smeltepunkt på over 

2000 °C, mens aluminium smelter 

allerede ved 660 °C. 

Aluminiums stærke overflade 

Oxygen (O 2 ) 

Aluminium 

Aluminium 

Luftens oxygen kan 

ikke komme igennem 

det beskyttende lag. 

Aluminium reagerer 

med oxygen og danner 

et beskyttende 

lag af aluminium-oxid, 

Al O . 2 3 

herved falder smeltepunktet for blandingen næsten tusind 

grader. Så spares megen energi. Ved elektrolysen spaltes aluminium-oxidet, 

så man får det rene aluminium. 

Korrosion 

Med undtagelse af ædelmetallerne reagerer alle metaller med 

luftens oxygen. Denne reaktion kaldes korrosion. Jern er også 

udsat for korrosion. Man siger, at jernet ruster. 

Mange metaller, som fx aluminium, reagerer med luft og 

vand, men på disse metaller dannes der en beskyttende hinde 

af metal-oxid. Et nyt stykke aluminium er helt blankt, men 

efter nogle måneder bliver overfladen mat. Overfladen er blevet 

til aluminium-oxid, og denne hinde er meget stærk. Den 

beskytter det underliggende aluminium mod yderligere angreb. 

I rustfrit stål danner chrom-atomerne på overfladen et lag af 

chromoxid. Det beskytter jernet nedenunder. Jern har det desværre 

ikke på samme måde, men danner rust. 

126 

 

EKSPERIMENT

Rust 

Jern er det metal, der bruges mest. Der er meget af det, det er 

billigt at udvinde, og det er let at bearbejde. Det har dog en 

stor ulempe. Det tåler ikke luft og vand. Jern ruster, og rusten 

forhindrer ikke, at jernet ruster videre neden under den først 

dannede rust 

Man kan beskytte jern mod rust på flere måder. Den mest 

simple er ved en overfladebehandling. Man kan ved fremstilling 

af jerngenstanden lægge et beskyttende lag af et andet 

metal udenpå. Det kan være zink, chrom eller nikkel. Man 

kan også male hele jerngenstanden. Det hindrer luft og vand 

i at komme i kontakt med metallet. Der er flere andre metoder. 

De bliver beskrevet i Kosmos C. 


Genbrug af metaller 

Der er ikke ubegrænsede mængder af metaller i jorden, og den 

ene mine efter den anden bliver tømt. Derfor forsøger man at 

indsamle brugte metaller og genbruge dem. Det bliver heldigvis 

lettere, for jo mindre der er af et metal, jo dyrere bliver det. 

Så det kan betale sig at indsamle metalaffald. 

Det er ikke nemt at genbruge metaller. Metalaffaldet skal 

indsamles og transporteres til en genbrugsfabrik, og her skal 

hvert metal skilles fra alle andre metaller og stoffer. I første 

omgang sorterer man i hånden. Derefter bruger man en kraftig 

magnet, der opsamler alle jerngenstande. 

Jern bliver der ikke mangel på foreløbig, for man har allerede 

fundet nye, store forekomster, men kobber kan der blive 

mangel på, for man har ikke fundet tilstrækkeligt med nye 

forekomster. Måske er der kun kobber til 100 års forbrug. Det 

vil give os problemer, for vi kan ikke undvære kobber til elektriske 

ledninger. Derfor genbruges meget kobber, og man regner 

med, at ca. 80 % af alt kobber, som man har fundet, stadig 

er i brug. 

Aluminium er dyrt at fremstille, og derfor indsamler man 

gammelt aluminium som fx sodavands- og øldåser. Det er 

nemlig langt billigere at smelte det hele om end at fremstille 

nyt aluminium. 

I en almindelig personbil kan der ud over jern være fx 

45 kg aluminium, 10 kg bly, 5 kg zink og 9 kg kobber. 

127 


Det billigste metal er jern. 


Malm er mineraler med et højt indhold af et 

metal. 

Aluminium er det hyppigst forekommende 

metal i jordskorpen. 

Ved ristning opvarmes malmen kraftigt i fri 

luft. 

Ved reduktion opvarmes malmen sammen 

med fx kul. 

Korrosion er betegnelsen for metallers reaktion 

med vand og luft. 

Rust dannes, når jern reagerer med luft og 

vand.

CAFE KOSMOS 

GULD 

TIL NYTTE OG TIL PYNT 

Alle ved, at guld er meget dyrt. Alligevel kan det i 

moderne huse betale sig at isolere med guld. 

Mønter af helt rent guld bruges kun som investering. De gemmes i en bankboks. 

ENERGIRUDER 

Det koster rigtig mange penge at 

opvarme vore huse om vinteren. 

Myndighederne kræver, at nybyggede 

huse skal være mere energibesparende 

end tidligere. Derfor er 

kravene til husenes isolering sat op. 

I vægge, gulve og især i lofterne 

skal tykkelsen af isoleringsmaterialet 

være større og større. Men det 

meste varme ryger ud af vinduerne. 

Man kan spare energi ved at bruge 

termoruder med flere lag glas og 

med varmeisolerende luftarter som 

ædelgassen argon i lagene mellem 

glassene, men rigtige ”energiru- 

der” får man ved bl.a. at bruge guld. 

Et af glassene i ruden har fået en 

tynd belægning af fx guld. Laget af 

guld er så tyndt, at man ser lige 

gennem det, men guldlaget har 

den funktion, at det reflekterer den 

varmestråling (den infrarøde stråling), 

der kommer fra den varme 

stue. Varmen kastes tilbage. 

KOGT ASTRONAUT 

Opdagelsen af at guld kaster varmestråling 

tilbage, blev efterprøvet 

af astronauter. Deres visir på hjelmen 

er belagt med et sådan tyndt 

lag guld. De kan sagtens se ud gennem 

det, men når vi ser astronau- 

128 

To astronauter på rumvandring. 

Den anden spejles i guldet i visiret. 

ten udefra, virker visiret som et 

spejl. Det reflekterer 98 % af den 

kraftige varmestråling i Solens lys. 

Vi mærker ofte varmen fra Solen, 

men her på Jordens overflade er 

sollyset blevet dæmpet af atmosfæren. 

Ude i rummet rammes astronauten 

direkte af lyset og den 

infrarøde stråling fra Solen ville få 

huden på astronautens ansigt til at 

koge. Af samme årsag beskytter 

man satellitter mod for kraftig 

opvarmning ved at pakke dem ind i 

tyndt guldfolie. 

GULD I SOLBRILLER 

Denne teknologi er blevet brugt 

som mode. Glassene på nogle solbriller 

er belagt med et meget 

tyndt lag rent guld. Man ser fint 

gennem glassene, men udefra virker 

de som et gul-farvet spejl. 

GULDLEGERINGER 

Der er guld i en iPod, i en telefon, i 

en pacemaker og i rumraketter. 

Elektronikindustrien bruger mere 

end 150 ton guld om året. Guld er 

nemlig en god elektrisk leder. I en 

computerchip forbindes det indre

CAFE KOSMOS 

En turist foran Peterskirken i Rom. Glassene på solbrillerne har en tynd 

belægning af guld 

af chippen med ydre ledninger ved 

lodninger med guld. Det bruges 

også til overfladebelægning af kontakter. 

Andre metaller vil ved 

sådanne kontaktpunkter danne 

kemiske forbindelser, som fx oxider, 

der ikke leder den elektriske strøm. 

Det sker ikke med guld. Guldoverfladen 

ændres ikke ved, at der slår 

gnister fra overfladen, og ædelmetaller 

danner ikke kemiske forbindelser 

på overfladen ved kontakt 

med andre stoffer. 

GULDSMYKKER 

Ædelmetallerne er velegnede som 

smykker. Metallerne reagerer ikke 

med hud, vand, sæbe, og hvad de 

ellers kommer i kontakt med. Men 

da guld er blødt, kan man ikke 

bruge rent guld som smykker. Det 

vil få mærker af stød og slag. Det 

bøjes nemt og får ridser. 

I guldsmykker har man blandet et 

hårdere metal i guldet. Oftest tilsætter 

man kobber, der er hårdere 

end guld. På grund af kobbers røde 

farve får sådanne guldsmykker en 

mere rødlig farve. Legeringen hvidguld 

har en mere hvid farve end 

guld. Det skyldes, at man i stedet 

for kobber har tilsat sølv, det sølvfarvede 

nikkel eller det dyre, sølvfarvede 

platin. Noget af det bedste 

at fylde i huller i tænderne er guld. 

For at gøre det hårdere bruger man 

en legering med platin. 

For at vide, hvor meget guld der 

faktisk er i et guldsmykke, har man 

indført betegnelsen karat. Et helt 

rent stykke guld har 24 karat. Et 18 

karat smykke indeholder kun 75 % 

rent guld. I et sådant smykke har 

man præget tallet 750 ned i bagsiden 

af smykket. Det fortæller, hvor 

mange promille (tusindedele) rent 

guld der er i smykket. 

I Danmark må man sælge guldsmykker, 

hvor kun en tredjedel er 

rent guld, dvs. 8 karat. I Frankrig er 

det kun tilladt at sælge guldsmykker 

på mindst 18 karat, men i 

Tyskland må man sælge guldsmykker 

på kun 4 karat. Her er kun 16 % 

rent guld. 

PRISEN PÅ GULD 

Prisen på guld går op og ned. 

Specielt i tider med uro, krige og 

129 

naturkatastrofer går prisen på guld 

op. I urolige tider vil mange købe 

guld i håb om, at det kan holde sin 

værdi i modsætning til aktier og 

obligationer. Set over lang tid har 

guld altid været en god investering. 

Priserne stiger stadig, for det bliver 

stadig sværere at grave mere guld 

op. For at finde mere guld må man 

grave længere og længere ned i 

jorden. Det er rentabelt, hvis blot 

der kan udvindes 10 g guld af et ton 

malm. Endelig er der også blevet 

større efterspørgsel rundt om i verden, 

fx på grund af den voksende 

velstand i bl.a. Kina og Indien. 

I 2007 steg prisen på guld med 32 %. 

En terning på 1 cm 3 koster omkring 

2000 kr. Der udvindes mere end 

2000 ton om året. I alt er der hidtil 

udvundet så meget guld, at det 

samlet ville fylde en terning med en 

sidelængde på 20 m. 

Danmarks Nationalbank har i mange 

år ejet den samme mængde 

guld. Det er 67 ton guld til en værdi 

af over otte milliarder kroner. Størstedelen 

af det danske guld opbevares 

i London, mens resten er placeret 

i hhv. Fort Knox i USA, i 

Schweiz og i Nationalbanken i København. 

I USA har man den største 

mængde af guld.

DET VED DU NU OM METALLER OG IONER 

METALLER OG LEGERINGER METALTEKNOLOGI IONER 

Metallerne har metalglans, 

og de er gode elektriske ledere. 

De er også gode varmeledere. 

Grundstofferne deles op i 

metaller og ikke-metaller. 

Metallerne deles op i 

letmetaller og tungmetaller. 

Ædelmetallerne er fx guld, 

platin og sølv. 

Legeringer er en sammensmeltning 

af to eller flere metaller. 

Stål er jern med omkring 1 % 

carbon. 

Rustfrit stål er stål med nikkel 

og chrom. 

Messing er en legering af zink 

og kobber 

Jern er det billigste metal. 

I jorden er der meget mere aluminium 

end jern 

Aluminium er meget dyrt at 

udvinde. 

Malm er navnet på sten, der 

indeholder meget af et metal. 

I Danmark er der ingen udvinding 

eller fremstilling af metaller. 

Jern ruster. Aluminium danner 

en beskyttende hinde af aluminium-oxid. 

Metaltråde fremstilles ved 

trækning. 

Bladguld er omkring 

0,0001 mm tykt. 

Metalplader gøres tyndere ved 

valsning. 

Ved hærdning bliver metaller 

hårdere. 

Ved svejsning smeltes metaller 

sammen 

METALLERNE – UDVINDING OG GENBRUG 

130 

En positiv ion dannes ved, at et 

atom afgiver en eller flere elektroner. 

Metallerne danner positive 

ioner. 

En natrium-ion har det kemiske 

symbol Na + , en magnesium-ion 

Mg 2+ . 

En negativ ion dannes ved, at 

et atom modtager en eller flere 

elektroner. 

Ikke-metallerne danner negative 

ioner. 

En chlorid-ion har det kemiske 

symbol Cl – , en oxid-ion O 2– . 

Ædelgasreglen siger, at ioner 

med samme elektronfordeling 

som en ædelgas er særlig stabile.

Hvilke tre egenskaber har 

metallerne? 

Nævn nogle letmetaller og 

nogle tungmetaller. 

Hvad er en legering? 

Hvad er stål? 

Hvad er messing? 

Hvilke metaller kan man finde 

i en bil? 

KAN DU HUSKE? 

FORSTÅR DU? 


Hvad er det, der gør nogle 

metaller til ædelmetaller? 

Hvorfor skal et loddemetal 

have et lavt smeltepunkt? 

Hvorfor har alle metallerne 

positive ioner? 

Hvorfor danner metallerne i 

1. hovedgruppe positive ioner 

med ladningen 1+? 

Hvorfor er aluminium dyrere 

at fremstille end jern? 

131 

UDFORDRING 

Undersøg dit værelse for 

metaller. Lav en liste over, hvad 

de bliver brugt til, og find ud 

af, hvilket metal der er tale om. 

Hvilke metaller er Eiffeltårnet 

i Paris, Frihedsgudinden i 

New York og Den lille Havfrue 

i København lavet af? 

Søg på internettet for at finde 

ud af, hvilke legeringer euromønterne 

indeholder.

Syrer

og baser 

SYRER OG BASER 

SYRER, pH OG NEUTRALISATION 

KATALYSATORER OG ENZYMER 

FARLIGE STOFFER 

CAFE KOSMOS: SYRE I MAVEN 

Når mange mennesker hører ordet syre, forbinder de det med 

noget farligt. Det kan være rigtigt, for syrer kan være farlige, 

men der er masser af syrer, som vi spiser med fornøjelse, og som 

er vigtige for kroppens funktion. Vi kan lide den syrlige smag i 

æbler, appelsiner, ananas og yoghurt. Men under køkkenvasken 

eller gemt i et andet skab har de fleste hjem også syrer, man skal 

passe på. Det kan være syrer, som bruges til afkalkning af 

vandhaner og fliser i badeværelset. Og mange mennesker 

arbejder med rigtig stærke syrer. Hvis man ikke ved, hvordan 

man skal omgås syrer, kan det blive farligt. 

Hvilke madvarer er sure? 

Hvilke former for syrligt slik kender du? 

Hvordan fjerner man kalk i en vandhane eller på væggen 

i en bruseniche? 

Hvorfor smager det surt, når man har kastet op? 

Hvad er en katalysator til en bil? 

133


Trivialnavne 

for nogle organiske syrer 

De organiske syrer har ofte navn efter, 

hvad man har fundet dem i. Disse navne 

kaldes trivialnavne. 

• Syren i æbler hedder æblesyre 

• Syren i vindruer hedder vinsyre 

• Syren i citroner hedder citronsyre 

• Syren i eddike hedder eddikesyre 

• Syren i mælkeprodukter hedder 

mælkesyre 

• Syren i vand med ”brus” hedder kulsyre 

De organiske syrers 

kemiske navne 

Når en kemiker læser en syres kemiske navn 

ved hun straks, hvordan syren er opbygget. 

Til gengæld er navnene blevet meget længere, 

så man bruger ofte trivialnavnene. 

• Kulsyres kemiske navn er carbonsyre 

• Eddikesyre: ethansyre 

• Mælkesyre: 2-hydroxypropansyre 

• Vinsyre: 2,3-dihydroxybutandisyre 

• Citronsyre: 

2-hydroxy-1,2,3-propantricarboxylsyre 

Syrer og baser 

Alle sure madvarer indeholder en syre. Den syrlige smag i 

frugter og i forskellige mælkeprodukter kommer fra forskellige 

syrer. Citroner, eddike og kærnemælk indeholder hver sin 

syre. I de syrlige frugter beskytter syren frugterne mod angreb 

af bakterier. 

Nogle kemiske stoffer har en virkning modsat syrerne. 

De kaldes baser. De findes sjældent i mad, for baser er ofte 

farlige. 

Syren i maden er en organisk syre 

Når man vil fremstille yoghurt, kærnemælk og tykmælk tilsætter 

man mælkesyrebakterier til mælken. Der dannes mælkesyre, 

når mælkesyrebakterierne nedbryder det sukker, der 

findes i mælken. Mineralvand med brus, øl og champagne har 

en svag syrlig smag, der kommer fra syren kulsyre. Den opstår 

i vandet, når man leder luftarten carbondioxid, CO2, ned i 

vand. Spiseeddike indeholder omkring fire til syv procent 

eddikesyre. Syrer i madvarer er næsten altid de såkaldte organiske 

syrer. Organisk betyder, at de kommer fra levende organismer, 

dvs. planter eller dyr. 

Alle de organiske syrer i frugter og andet spiseligt er opløst 

i vand. Men kemikerne kan fremstille de rene syrer. Nogle af 

dem er væsker, mens andre er faste stoffer. Citronsyre er et 

hvidt pulver, mens eddikesyre er en væske. I en butik får man 

citronsyre i en papirindpakning eller i en bøtte, mens eddikesyre 

sælges i en flaske. 

Uorganiske syrer – stærke og svage syrer 

De fleste syrer i planter og dyr kaldes organiske syrer, mens 

syrer, der fremstilles af mineraler, kaldes uorganiske syrer. De 

uorganiske syrer kan ikke findes i større mængde i naturen. De 

fremstilles alle teknisk. 

Alle de organiske syrer betegnes som svage syrer, og de fleste 

af dem er ikke farlige. Det er derimod nogle af de uorganiske 

syrer, fx svovlsyre, saltsyre og salpetersyre. Disse tre syrer 

betegnes som stærke syrer. Svovlsyre har den kemiske formel 

H2SO4, saltsyre har formlen HCl og salpetersyre HNO3. Kopiark 7.1 

134

Fortyndede og koncentrerede syrer 

De uorganiske syrer er altid opløst i vand. Hvis der kun er lidt 

syre opløst, kaldes syren fortyndet. Hvis der er opløst så meget 

syre i vandet, som det er muligt, kaldes syren koncentreret. 

Man skal ikke smage på de uorganiske syrer, men hvis man 

smagte på en meget fortyndet uorganisk syre, ville den også 

smage surt. Der er dog en uorganisk syre, som mange tit drikker. 

Den er tilsat cola for at give den sure smag. Det er phosphorsyre, 

H 3PO 4. 

Baser 

Nogle kemiske stoffer har en virkning modsat syrerne. De kaldes 

baser. Dem er vi ikke vant til at smage. Man siger, at de 

smager lud-agtigt. Lud er et gammelt ord for sæbe. 

Det er dog ikke en god ide at smage på baser, for mange af 

dem er farlige. Vinduesrens, afløbsrens og sæbe til opvaskemaskiner 

indeholder baser, man ikke skal smage på. Baserne 

har den egenskab, at de kan opløse fedt. 

En meget brugt base hedder natriumhydroxid. Den har den 

kemiske formel NaOH. Natriumhydroxid er et fast stof, der let 

opløses i vand. Når man køber afløbsrens, er der natriumhydroxid 

i. Hvis køkken- eller håndvasken er tilstoppet, hældes 

afløbsrens i. Basen opløser fedtet, så fedtproppen løsnes. 

Mange rengøringsmidler indeholder ammoniak, NH3. Ammoniak er luftart, der let opløses i vand. I laboratoriet kaldes 

denne opløsning ammoniakvand, og den er en base. 

Vinduesrens indeholder ammoniak. Det kan fjerne fedtet på 

ruderne. I butikkerne kan man købe en koncentreret opløsning 

under navnet salmiakspiritus. Den kan man selv fortynde. 

Hydroxid-ionen, OH – 

I basen natriumhydroxid er det faste natriumhydroxid, 

NaOH, sammensat af to ioner: en natrium-ion, Na+, og en 

hydroxid-ion, OH – . I basen ammoniakvand har luftarten 

ammoniak, NH3, reageret med vandet og har dannet stoffet 

ammoniumhydroxid, NH4OH. Det er i vandet i to ioner: en 

ammonium-ion, NH +, 4 og en hydroxid-ion, OH – . 

Både natriumhydroxid og ammoniakvand indeholder 

således den samme ion, hydroxid-ionen, OH – . Denne ion findes 

i alle vandige opløsninger af baser. 

135 


Kemisk formel for nogle 

uorganiske syrer 

• Svovlsyre, H2SO4 • Saltsyre, HCl 

• Salpetersyre, HNO3 • Phosphorsyre, H3PO4 Kemisk formel for nogle 

baser 

• Natriumhydroxid, NaOH 

• Ammoniakvand, NH3


Brønsteds syre- og 

basedefinition 

Johannes N. Brønsted, 

dansk professor i kemi (1879-1947). 

Brøndsted har givet den definition på syrer 

og baser, som bruges overalt i verden. 


En hydrogen-ion, H + , opstår, når et hydrogen-atom, 

H, mister sin elektron. 

En hydroxid-ion, OH – , er en kemisk forbindelse 

af et oxygen-atom og et hydrogenatom 

med en ekstra elektron. 

En syre kan fraspalte hydrogen-ioner, H + . 

En base kan optage hydrogen-ioner. 

OH – -ionen findes i mange baser. 

Stærke syrer er svovlsyre, saltsyre og 

salpetersyre. 

Definition på syrer og baser 

Alle syrer indeholder hydrogen. Det er der mange andre stoffer, 

der også gør, men i syrerne kan dette hydrogen fraspaltes 

som en hydrogen-ion, H+. Hvis en syre kommer i kontakt 

med en base, vil syren miste en hydrogen-ion til basen. Dvs. en 

syre er et stof, der indeholder hydrogen-ioner, der kan fraspaltes. 

De to baser, ammoniumhydroxid, NH 4OH, og natriumhydroxid, 

NaOH, indeholder begge en hydroxid-ion, OH – . 

Den kan optage netop en hydrogen-ion fra en syre. Herved 

bliver hydroxid-ionen til et vandmolekyle. Reaktionen skrives: 

H+ + OH – ➝ H 2O. Dvs. en base er et stof, der kan optage en hydrogen-ion. 

Kopiark 7.2 

Indikatorer – påvisning af syre eller base 

En opløsning med en syre kaldes en sur opløsning, mens en 

opløsning med en base kaldes en basisk opløsning. Man kan 

påvise, om en opløsning indeholder en syre eller en base, dvs. 

om opløsningen er sur eller basisk. Det gøres med indikatorpapir, 

der er papir, der har været dyppet i en indikator. 

En indikator er et stof, der ændrer sin farve alt efter om 

den er i en sur eller en basisk opløsning. En meget kendt indikator 

er lakmus. Det er et planteudtræk med den egenskab, at 

det bliver rødt i en sur opløsning og blåt i en basisk opløsning. 

Kopiark 7.3, 7.4 , 7.5, 7.6, 7.7, 7.8 og 7.9 

Lakmus 

Fotoet viser en sur og en basisk opløsning, 

der har fået tilsat et par dråber af indikatoren 

lakmus. Den sure opløsning bliver farvet rød; 

den basiske blå. 

136

EKSPERIMENT 

Et springvand af base 

En spiseskefuld af ammoniumchlorid, NH4Cl, og en spiseskefuld af calciumhydroxid, Ca(OH) 2, 

rystes godt sammen i en konisk kolbe. Byg den 

viste opstilling, og opvarm forsigtigt kolben. 

Ved opvarmning vil de to stoffer reagere med 

hinanden og danne ammoniak, NH3 , der stiger 

op i den øverste, rundbundede kolbe. 

Når det vurderes, at der er meget ammoniak i 

kolben, sættes en prop i kolben. Gennem proppen 

er der et langt tilspidset glasrør og en lille 

pipette med en gummibold, der er fyldt med 

vand. Glasrøret holdes ned i en stor glasskål 

fyldt med vand. I vandet er der nogle dråber 

af indikatoren phenolphthalein. 

137 


Gummibolden trykkes sammen, så der kommer 

noget vand ind i kolben. Det starter reaktionen. 

Vandet stiger op i glasrøret, og sprøjter med stor 

kraft ind i kolben. Når vandet kommer ind 

i kolben, bliver det rødt. 

Vandet suges op i kolben, fordi luftarten ammoniak, 

der er letopløselig i vand, opløses i vandet 

fra gummibolden. Herved opstår der et kraftigt 

undertryk i kolben, så vandet fra skålen suges 

op. Når ammoniakken opløses i vandet, dannes 

basen ammoniakvand. 

Vandet farves rødt, fordi indikatoren phenolphthalein 

er rød i en basisk opløsning.

Svovl 

Luft 


Fremstilling af svovlsyre 

SO 2 

O 2 

SO 2 

O 2 

Dannelse af 

svovldioxid 

Kongevand 

Katalysator 

Dannelse af 

svovltrioxid 

Svovlsyre 

SO 3 

SO 3 

H 2 SO 4 

Vand 

De fleste metaller danner hydrogen, når 

de reagerer med syre. Dog ikke de ædle 

metaller, guld, platin og sølv. De kan dog 

opløses i kongevand. Det er navnet på en 

blanding af koncentreret salpetersyre og 

saltsyre. Kongevand kan opløse “metallernes 

konge”, guld. 

Syrer, pH og neutralisation 

Der bruges meget store mængder af de uorganiske syrer, for 

den kemiske industri er en af verdens største. Det tænker vi ikke 

meget over i Danmark, for vi har ikke en stor kemisk industri. 

Vi importerer det meste. Andre store industrier, som bilfabrikker 

og elektronikvirksomheder, bruger mange kemiske produkter. 

Svovlsyre 

Svovlsyre, H2SO4, er det kemikalie, der fremstilles mest af i 

verden. Det meste bruges til at fremstille kunstgødning. Det 

bruges også til fremstilling af vaskemidler og til fremstilling 

af det hvide farvestof, titandioxid, TiO2, i hvid maling. 

Akkumulatoren i en bil er fyldt med koncentreret svovlsyre. 

Akkumulatoren fungerer som et stort batteri, der leverer den 

elektriske strøm, der skal starte bilen. 

Svovlsyre fremstilles af grundstofferne svovl, S, oxygen, 

O2, og vand. Svovl er et gult stof, som nogle steder i verden 

kan hentes op fra undergrunden. Man får dog også meget 

svovl fra råolie. Svovlet fjernes, inden man omdanner olien til 

benzin. 

Når man brænder svovl, bliver det til luftarten svovldioxid: 

S + O2 ➝ SO2. Svovldioxid kan reagere videre med oxygen og danne det 

faste stof svovltrioxid, SO3. Ved opløsning i vand bliver det til 

svovlsyre: H2O + SO3 ➝ H2SO4. Koncentreret svovlsyre er en klar væske, der består af 98 % 

H2SO4 og kun 2 % vand. 

Syrer og metaller 

I 1766 hældte englænderen Henry Cavendish noget svovlsyre 

over et stykke jern. Det brusede, og der blev dannet en luftart. 

Det var grundstoffet hydrogen, der hermed blev opdaget. Da 

hydrogen er så let en luftart, fandt man hurtigt ud, at det 

kunne bruges til at få en ballon op at flyve. Kort efter opdagelsen 

af hydrogen blev de første balloner fyldt med hydrogen 

sendt op i Paris. Det tog fire dage at fylde de første balloner 

med hydrogen. 

Kopiark 7.10 

138

Saltsyre 

Saltsyre fremstilles ud fra grundstoffet chlor, Cl. Man starter 

fremstillingen af saltsyre med saltvand. Det er vand med 

opløst NaCl. Ved at sende elektrisk strøm gennem saltvandet 

frigives grundstoffet chlor. Chlor har en karakteristisk lugt, 

der kendes fra mange svømmehaller. Det er en giftig og ætsende 

gul-grøn luftart med et to-atomigt molekyle, Cl 2. Det lader 

man reagere med luftarten hydrogen, H 2, så der dannes en ny 

luftart, hydrogenchlorid, HCl. Den opløses nemt i vand. Den 

vandige opløsning af hydrogenchlorid kaldes saltsyre. 

Det kemiske symbol for saltsyre skrives ofte bare som HCl, 

men man skal huske, at saltsyre er en opløsning af luftarten 

HCl i vand. Luftarten HCl hedder hydrogenchlorid, mens 

hydrogenchlorid opløst i vand hedder saltsyre. 

pH 

Indikatoren lakmus kan kun fortælle, om en opløsning er sur 

eller basisk, dvs. om den indeholder en syre eller en base. Hvis 

man vil vide, hvor meget syre eller base der er i vandet, bruger 

man den såkaldte pH-skala. Den går fra 0 til 14. Helt rent 

vand har en pH-værdi på 7. I sure opløsninger er pH-værdien 

mindre end 7. I basiske opløsninger er pH større end 7. 

En sur opløsning indeholder mange hydrogen-ioner, H+, 

og jo lavere pH-værdien er, jo flere hydrogen-ioner er der i 

opløsningen. I basiske opløsninger er der mange hydroxidioner, 

OH – , og jo højere pH-værdien er, jo flere hydroxidioner 

er der i opløsningen. I to opløsninger med en forskel på 

én pH, fx pH = 3 og 4, er der i opløsningen med pH = 3 netop 

10 gange så mange H+-ioner, som i opløsningen med pH = 4. 

Hver gang pH-værdien falder en enhed, er der ti gange så 

mange H+-ioner. 

pH-skalaen giver altså et mål for mængden af hydrogenioner 

og hydroxid-ioner. Ved pH lig 7 er der lige mange hydrogen-ioner 

og hydroxid-ioner. Derfor er vand neutralt. 

Stærke syrer har ofte en lav pH-værdi, selv i fortyndede 

opløsninger. Svage syrer har sjældent lav pH-værdi, med mindre 

de er koncentrerede. 

En sur opløsning med lille pH-værdi indeholder mange 

hydrogen-ioner. pH-værdien er højere i opløsninger med 

færre hydrogen-ioner. I en basisk opløsning med høj pH- 

139 

Fremstilling af saltsyre 

Saltsyre 

Luftarten 

hydrogenchlorid 

Luftarten chlor 

Saltvand 

pH´s fader 


Der tilsættes vand 

Der tilføres hydrogen, og 

hydrogen reagerer med chlor 

Der sendes strøm gennem 

vandet (elektrolyse) 

Søren P.L. Sørensen, 

dansk professor i kemi (1868-1939). 

Sørensen har opfundet pH-skalaen, som alle 

kemikere bruger. Ude i verden kaldes Søren 

P.L. Sørensen for pH´s fader.


0 1 2 3 4 5 6 

pH-skala 

7 8 9 10 11 12 13 14 

Stærkt 

sur 

H 

Cl 

+ 

– 

+ 

– 

Cl – 

– 

H 2 O 

Neutralisation 

Svagt 

sur 

Na + 

Na + 

OH – 

Tegningen viser, hvad der sker, når saltsyre 

neutraliseres med natriumhydroxid 

+ 


pH-skalaen går fra 0 til 14. 

– 

Rent vand har en pH-værdi på 7. 

+ 

Sure opløsninger har pH mellem 0 og 7. 

Basiske opløsninger har pH mellem 7 og 14. 

En syre kan neutraliseres med en base 

Neutral 

værdi er ikke ret mange hydrogen-ioner, men der er mange 

hydroxid-ioner. 

En opløsnings pH-værdi kan måles med et pH-meter. Når 

man sætter føleren ned i opløsningen, kan man direkte aflæse 

pH-værdien. På hospitaler bruges et pH-meter til at måle 

pH-værdien i blod. pH-værdien skal ligge tæt på 7,4. 

pH-værdier kan også vises med indikatorpapir. Papiret får 

forskellig farve afhængig af pH-værdien af opløsningen, som 

dryppes ned på papiret. Den slags indikatorpapir kaldes en 

universal-indikator. 


Neutralisation 

Syrer og baser reagerer med hinanden. Hvis man langsomt 

hælder en base i en syre, vil pH stige. Når pH når op på 7, har 

basen neutraliseret syren. Opløsningen er blevet neutral. 

Når en syre og en base blandes, vil hydrogen-ionerne, H+, 

fra syren reagere med hydroxid-ionerne, OH – , fra basen. Det 

bliver til vand. Reaktionen skrives: H+ + OH – ➝ H2O. Ved neutralisationen forsvinder både syre- og base-egenskaberne. 

Når man neutraliserer saltsyre, HCl, med basen natriumhydroxid, 

NaOH, sker følgende reaktion: 

HCl + NaOH ➝ H2O + NaCl. 

Der dannes vand og natriumchlorid, der er opløst i vandet. 

Dvs. ved reaktionen mellem saltsyre og natriumhydroxid dannes 

almindeligt, uskadeligt saltvand. 

Hvis man har for meget mavesyre, kan man spise piller 

med en base, som fx natron, NaHCO3, eller aluminiumhydroxid, 

Al(OH) 3. 

Kopiark 7.13, 7.14 og 7.15 

140 

Svagt 

basisk 

Stærkt 

basisk

EKSPERIMENT 

Natrium – et farligt stof 

En bred glasskål fyldes med vand til 1 centimeters 

højde. Lidt phenolpthalein og en dråbe sulfo hældes i. 

Skålen sættes på en overheadprojektor, der fokuseres, 

så vandoverfladen står skarpt på skærmen. En beskyttelsesskærm 

sættes tæt på skålen, og eleverne flyttes ned 

bagest i klassen. 

Et stykke natrium tages op med en pincet og lægges på 

et tørt filtrerpapir. Et stykke natrium på størrelse med 

en halv ært skæres af. Oxidlaget skæres af. Det rene 

stykke natrium tages med pincetten, og ved at banke 

pincetten mod kanten af skålen kastes stykket ned på 

vandoverfladen. Natriumstykket flyder på vandet, for 

natrium er lettere end vand. 

Man ser, hvordan natriumstykket straks bevæger sig 

rundt på vandoverfladen. Der opstår så meget varme, 

at natriumstykket smelter. Det er altså en dråbe flydende 

natrium, der bevæger sig hen over vandet. Der, hvor 

natriumstykket har været, kommer der en rød streg i 

vandet. Måske dannes der en flamme ved natriumstykket. 

141 


Når alt natrium har reageret, dyppes et stykke indikatorpapir 

i vandet. Farven på papiret viser, at vandet er 

blevet basisk. 

Den kemiske reaktion kan skrives: 

2 Na + 2 H2O ➝ H2 + 2 NaOH 

Ved reaktionen dannes basen natriumhydroxid, NaOH, 

der gør vandet basisk. Den røde streg i vandet kommer 

fra phenolphthalein, der er en indikator. Den er farveløs 

i en neutral opløsning, men rød i en basisk. 

Ved reaktionen mellem vand og natrium dannes også 

hydrogen. Det skubber natriumstykket rundt, og hvis 

der dannes en flamme, er det hydrogen, der brænder.


Ammoniak-katalysatorens 

virkemåde 

Ved fremstilling af ammoniak, NH3, reagerer 

N2 med H2. Nitrogen-molekyle 

Katalysator 

Hydrogenmolekyler 

Molekyler af nitrogen og hydrogen rammer 

overfladen af katalysatoren. 

Katalysator 

Hydrogenatomer 

Nitrogenatom 

Bindingerne i molekylerne brydes, og atomerne 

hænger fast på overfladen af katalysatoren. 

Katalysator 

Ammoniakmolekyle 

Nitrogen-atomer og hydrogen-atomer bindes 

sammen og danner ammoniak. 

Katalysator 

Ammoniak-molekylerne løsrives fra overfladen 

af katalysatoren. 

Katalysatorer og enzymer 

Kemiske reaktioner kan foregå hurtigt, som fx en eksplosion. 

Her er reaktionshastigheden stor. Reaktionshastigheden kan 

være meget lille, som fx når jern ruster. På fabrikker, der fremstiller 

kemiske stoffer, vil man gerne have, at reaktionshastigheden 

ikke er for lille, for ellers kan produktionen ikke betale 

sig. Man kan øge reaktionshastigheden med katalysatorer og 

enzymer. 

Fremstilling af ammoniak 

Ammoniak, NH3, fremstilles ved, at man leder luftarterne 

nitrogen, N2, og hydrogen, H2, hen over en katalysator med 

findelt jern. Det danske firma Haldor Topsøe A/S leverer 

katalysatorer til omkring halvdelen af alle ammoniakfabrikker 

i verden. 

Kopiark 7.16 

Katalysatorer 

En katalysator er et stof, som tilsættes de stoffer, der skal reagere 

med hinanden. Katalysatoren får reaktionen til at ske på 

en anden, hurtigere måde, men katalysatoren bliver ikke forbrugt 

ved reaktionen. Bagefter er mængden af katalysatoren 

den samme. Der findes mange forskellige katalysatorer, for 

en katalysator kan virke ved en reaktion, men ikke ved en 

anden. 

Ofte kan man ved at bruge en katalysator få en reaktion 

til at gå lige så hurtigt, som hvis man havde varmet stofferne 

op. Herved sparer man mange penge, for opvarmning er 

dyr. Brug af katalysatorer gør derfor produkterne billigere 

for forbrugerne. Når man bruger en katalysator, kan man 

ofte fremstille stoffer ved en lavere temperatur. Det gør produktionen 

mere sikker. Der sker ikke så let ulykker, brand og 

eksplosioner. 

Det er ofte metaller, der bruges som katalysator, men 

man kan også bruge syrer. Ved fremstilling af kunstige duftstoffer 

går reaktionen hurtigere, hvis man hælder noget syre 

i blandingen. Duftstofferne kan lugte af fx æbler, ananas og 

bananer. 

Kopiark 7.17 

142

Enzymer 

Enzymer findes i levende organismer, og de virker ved bestemte 

biologiske reaktioner. Selv om enzymer findes i levende 

organismer, så er enzymer ikke levende, som fx bakterier og 

gærceller. 

Et enzym fungerer ligesom en katalysator, for enzymet øger 

reaktionshastigheden. Enzymer fungerer bedst i et lille temperaturområde, 

og de ødelægges, hvis temperaturen bliver for 

høj eller for lav. Samtidig fungerer hvert enzym bedst ved en 

bestemt pH-værdi. 

Menneskekroppen fungerer ved hjælp af enzymer. Når man 

tygger på et stykke brød, smager det af brød, men hvis man 

beholder brødet i munden et stykke tid, smager brødet sødt. 

Brødet indeholder stivelse, og det skal nedbrydes til sukker, for 

at kroppen kan fordøje det. Denne nedbrydning sker allerede i 

mundhulen, for spyttet indeholder et enzym, der hedder amylase. 

Det virker som katalysator ved omdannelsen af stivelse til 

sukker. 

Hydrogenperoxid 

Hydrogenperoxid, H2O2, er en klar væske. Den er ustabil og 

omdannes til vand og oxygen. Hydrogenperoxid sælges ofte 

under det gamle navn brintoverilte. En 3 % opløsning af hydrogenperoxid 

sælges som Oxydol. I hydrogenperoxidmolekylet 

er atomerne bundet sammen i rækkefølgen H-O-O-H. Ved 

hjælp af en katalysator eller et enzym spaltes hydrogenperoxid 

let til vand og oxygen. Reaktionen skrives: 

2 H 2O 2 ➝ 2 H 2O + O 2 

Når oxygen dannes på denne måde, er det meget reaktivt og 

angriber mange stoffer. 

Hvis man har fået et lille sår eller en blist i munden, kan 

man ved at skylle munden med hydrogenperoxid få slået bakterier 

i såret eller blisten ihjel, for amylasen i spyttet er et 

enzym, der spalter hydrogenperoxid. 

Det dannede oxygen angriber og ødelægger overfladen af 

bakterierne. Det angriber også vores mundhule, men vi kan 

godt tåle at miste nogle celler, da vi er meget større end bakterierne. 

Kopiark 7.18 

143 

pH-værdier i kroppen 

Spyt, 

pH omkring 7 

Mavesaft, 

pH = 1-2 

Tyndtarmssaft, 

pH = 8-9 

Enzymer i vaskepulver 


Spiserør 

Lever 

Mave 

Næsten alle vaskemidler til tøjvask indeholder 

enzymer. De skal nedbryde pletter af madrester, 

fedt, blod og snavs. 

Tyktarm 

Tyndarm


Hydrogenperoxid 

Tre reagensglas fyldes halvt med en 

3 % hydrogenperoxid-opløsning. I det 

ene glas hældes lidt smuldret tørgær. 

I det andet lidt af en rå kartoffel. 

I det tredje lidt af en kogt kartoffel. 

I de to første glas ses en tydelig 

gasudvikling. Ved at sætte en glødende 

træpind ned i glassene kan man vise, at 

det er oxygen, der dannes. I det tredje 

glas sker der ikke noget. 

Tørgær og kartofler indeholder 

enzymet katalase, der spalter 

hydrogenperoxid. I den kogte kartoffel 

er enzymet ødelagt, fordi temperaturen 

ved kogningen har været for høj for 

enzymet. Det er blevet ødelagt. 


En katalysator er et stof, som får en reaktion 

til at gå hurtigere. Katalysatoren bliver 

ikke forbrugt ved reaktionen. 

Enzymer dannes i levende organismer. 

Enzymer fungerer som en katalysator. 

Hydrogenperoxid, H2O2, kan frigive oxygen. 

Hvis man vil se ud som en filmstjerne, skal tænderne være helt 

hvide. De kan få misfarvninger af te, kaffe og cigaretter, men 

det kan fjernes med hydrogenperoxid. Det omdanner farvestofferne. 

Blegningen skal imidlertid ske under sagkyndig vejledning 

hos en tandlæge, for hydrogenperoxid er ætsende ved 

høje koncentrationer. Når man hos damefrisøren vil have 

afbleget håret, bruger man en koncentreret opløsning af 

hydrogenperoxid. Hvide striber i mørkt hår laves også ved 

affarvning med hydrogenperoxid. 

144 

 

EKSPERIMENT

Farlige stoffer 

Når man arbejder med kemikalier, skal man være klar over, at 

nogle stoffer er helt uskadelige, mens andre er farlige for os. 

Da ingen kan forventes at kende alle kemiske stoffer, har man 

besluttet, at beholdere med farlige stoffer skal være mærket 

med advarsler på etiketten. 

Mærkning af farlige stoffer 

En etiket på en beholder med et farligt stof, som en syre eller en 

base, skal give brugeren information om, hvordan stoffet er farligt. 

Disse informationer eller advarsler kan deles op i tre trin. 

Første advarsel på et farligt stof er et orangefarvet faresymbol. 

Herved kan man med det samme se, på hvilken måde 

stoffet i beholderen er farligt. Man kan fx se, om stoffet er 

brandfarligt, giftigt, skadeligt for miljøet eller om det ætser 

huden, som farlige syrer gør. Fx viser en masse flammer, at 

stoffet nemt bryder i brand. Der er brandfare. Et dødningehoved 

viser, at stoffet er giftigt. 

Farebetegnelse 

Anden advarsel er en farebetegnelse. Det er en tekst eller nogle 

bogstaver, som står under faresymbolet. Teksten giver en yderligere 

beskrivelse af stoffets farlighed, for et faresymbol kan have 

flere betydninger. Under faresymbolet for brandfare kan der fx 

stå Meget brandfarlig eller Yderst brandfarlig. De tilsvarende forkortelser 

er F og Fx. Bogstavet F står for det engelske ord “flammable”, 

der betyder brandfarlig. Fx betyder “extra flammable”. En 

flaske med sprit skal være mærket “Meget brandfarlig”, mens en 

beholder med lightergas skal være mærket “Yderst brandfarlig”. 

R- og S-sætninger 

Den tredje advarsel eller oplysning er de såkaldte R- og S-sætninger, 

som skal stå på etiketten på beholderen. R står for risiko, 

og S for sikkerhed. Disse sætninger skal læses inden man 

bruger stoffet, for sætningerne fortæller nøjere om risikoen ved 

brug af stoffet, og hvordan man på en sikker måde kan håndtere 

stoffet. Fx kan der her stå, at stoffet ikke må komme i nærheden 

af åben ild, og at man skal bære beskyttelsesbriller. 

Kopiark 7.19 

145 

Faresymboler 

Tx 

Meget giftig 

C 

Ætsende 

Fx 

Yderst 

brandfarlig 

N 

Miljøfarlig 

T 

Giftig 

Xi 

Lokalirriterende 

F 

Meget 

brandfarlig 


Xn 

Sundhedsskadelig 

E 

Eksplosiv 

O 

Brandnærende


Koncentreret svovlsyre 

– et meget farligt stof 

Ca. 10 mL koncentreret svovlsyre hældes i et 50 mL 

måleglas. Læg et stykke filtrerpapir på en glasplade. 

Dyp en træpind i svovlsyren, og læg den på glaspladen 

ved siden af filtrerpapiret. Hæld en dråbe 

koncentreret svovlsyre ned på filtrerpapiret. 

Hæld flormelis op til 50 mL-stregen i et højt, smalt 

250 mL bægerglas. Hæld resten af svovlsyren ud 

over sukkeret. Efter kort tid ser man, hvordan 

sukkeret bliver helt sort og vokser op af glasset. 

Sukkeret og papiret bliver hurtigt brun/sort. Det ser 

ud, som om det er blevet brændt. Den koncentrerede 

svovlsyre er stærkt vandsugende. Den trækker vand 

ud af organiske stoffers molekyler. Når vandet er 

trukket ud, er resten mest carbon. Det er et sort stof. 

Ved reaktionen dannes så meget varme, at vandet 

fordamper. Dampen fylder mere end vandet, og det 

får sukkermassen til at hæve. 

Fortynding af syrer 

H O 2 

vand 

Ved fortynding af koncentrerede syrer eller 

baser skal man altid hælde syren eller basen 

ned i rigeligt vand. Man må aldrig hælde 

vand ned i syren eller basen. 

Koncentrerede syrer og baser 

En koncentreret syre indeholder så meget syre, som der kan 

opløses i vand. I fx koncentreret saltsyre er næsten halvdelen af 

syren stoffet, HCl, mens resten er vand. Saltsyre fremstilles ved 

at opløse luftarten HCl i vand, men det er ikke muligt at opløse 

mere HCl i koncentreret saltsyre. Hvis man forsøger, vil luftarten 

HCl boble op af saltsyren igen. 

De stærke syrer er i koncentreret form meget farlige, og selv 

de fortyndede syrer er ætsende. De skal behandles på den rigtige 

måde, for at man ikke kommer til skade. Det gælder ikke de 

organiske syrer. I fortyndet tilstand er de uskadelige. Koncentreret 

eddikesyre indeholder ca. 30 % eddikesyre; resten er vand. 

Koncentreret eddikesyre er mærket med faresymbolet ætsende. 

Eddike til madlavning er en fortyndet eddikesyre med omkring 

5 % eddikesyre. Den er helt ufarlig og skal ikke have noget faresymbol. 

I skolen må eleverne ikke arbejde med koncentrerede syrer 

og baser, men lærerne må godt. Læreren må fortynde de koncentrerede 

syrer og baser. Det skal gøres på den rigtige måde, 

ellers er det meget farligt. 

146 

 

EKSPERIMENT

Fortynding af syrer og baser 

Man må aldrig hælde vand i koncentrerede syrer. Der opstår så 

megen varme ved fortyndingen, at temperaturen stiger til over 

100 °C. Herved vil vandet koge. Det omdannes til damp, der 

fylder meget mere end vandet, og den koncentrerede syre eller 

base vil med stor kraft blive sprøjtet op af beholderen. Ved i stedet 

at hælde den koncentrerede syre langsomt ned i en større 

mængde vand, kan man holde temperaturen under 100 °C, så 

der ingen kogning sker. 

Hvis man hælder vand ned i fortyndede syrer eller baser, 

opstår der ikke kogning. Men det er alligevel klogt at huske, at 

det altid er sikkert at hælde en syre i vand, aldrig vand i en syre. 

På et senere tidspunkt efter skolen kan man komme i en situation, 

hvor man skal fortynde en koncentreret syre, så er det godt, 

at man husker, at man aldrig må komme vand i en syre. 

Uheld med syrer og baser 

Hvis man alligevel får syre eller base på fingrene i skolens kemilokale, 

skal man ikke blive forskrækket, for her bruges kun fortyndede 

syrer og baser. Man går stille og roligt hen til vandhanen 

og skyller fingrene i et stykke tid. Ved at skylle med vand 

mindskes koncentrationen af det ætsende stof. 

Kopiark 7.20 

Gasflasker med hydrogen 

Når der skal bruges hydrogen i større mængder, får man det 

leveret i kraftige stålbeholdere, der kaldes gasflasker. Gasflasker 

med det brandfarlige hydrogen skal have rød maling på flasken, 

for at man kan skelne dem fra gasflasker med andre luftarter. 

For at der kan være mest muligt hydrogen i flasken, presser 

man så meget hydrogen ind, at trykket er helt oppe på 200 

gange atmosfæretrykket. 

På grund af det høje tryk sidder der en reduktionsventil på 

gasflasken. Den sørger for, at når man åbner hanen for at aftappe 

noget hydrogen, så kommer hydrogen ud med et meget lavere 

tryk. Reduktionsventilen reducerer trykket. Åbner man for 

hanen uden at reducere trykket, kan stålbeholderen flyve af 

sted som en raket. Ved hjælp af reduktionsventilen kan man få 

et tryk, der kun er lidt over den atmosfæriske lufts tryk. Så siver 

hydrogen stille og roligt ud af flasken. 

147 

Metallet natrium 

er et farligt stof 


På etiketten af en beholder, der indeholder 

natrium, skal være følgende mærkning. 

To faresymboler: brandfarlig og ætsende. 

En farebetegnelse under hvert af 

faresymbolerne: F og C. 

For natrium er der følgende 

R-sætninger og S-sætninger: 

R14 Reagerer voldsomt med vand 

R15 Reagerer med vand under dannelse 

af yderst brandfarlige gasser 

R34 Ætsningsfare 

S1 Opbevares under lås 

S2 Opbevares utilgængeligt for børn 

S5 Opbevares under petroleum 

S8 Emballagen skal opbevares tørt 

S43 Brug tørt sand ved brandslukning. 

Brug ikke vand. 

S45 Ved ulykkestilfælde eller ved 

ildebefindende er omgående 

lægebehandling nødvendig; 

vis etiketten, hvis det er muligt. 


Et farligt stof skal altid være mærket med et 

faresymbol. 

R-sætninger fortæller, hvilke risici (farer) 

der er ved at bruge det farlige stof. 

S-sætninger fortæller, hvordan man sikkert 

skal omgås det farlige stof. 

Ved fortynding skal man altid hælde syren 

eller basen ned i vand. Aldrig vand i syren 

eller basen. 

Koncentreret svovlsyre er specielt farligt, 

fordi syren også er vandsugende. 

Gasflasker med hydrogen er mærket med 

rød farve på grund af brandfaren.

SYRE 

I MAVEN 

CAFE KOSMOS 

Der er ofte bakterier i maden. For at beskytte os 

er kroppen indrettet, så bakterierne i maden straks 

kommer i et syrebad, der dræber alle bakterierne. 

Der sker i maven. 

I maven er der omkring en liter 

mavesaft. Den indeholder en fortyndet 

saltsyre med en meget lav 

pH-værdi på 0,9-2. Vi kan tåle at 

have saltsyre i maven, for slimhinden 

på indersiden af mavesækken 

beskytter os mod syren. 

Man kan smage den sure mavesaft, 

når man kaster op. Man mærker den 

også, når man har sure opstød. Det 

får man ofte, når maven producerer 

for meget mavesaft. Maven producerer 

mere saltsyre, hvis man er stresset, 

får for meget kaffe eller alkohol 

og for fed eller krydret mad. 

REFLUX 

Øverst i mavesækken ved den nederste 

ende af spiserøret sidder en 

lukkemuskel. Den åbnes, når vi spiser, 

og skal ellers være lukket. Hvis 

den svigter, kan den ætsende 

mavesyre flyde op i spiserøret. Det 

kalder lægerne reflux. Det gør ondt. 

Alle babyer oplever det, når de gylper, 

og det sker tit, for lukkemusklen 

fungerer dårligt hos babyer. 

Mange voksne, mindst hver tiende, 

får med alderen reflux. Det kan 

give betændelse i spiserøret, der 

kan udvikle sig til spiserørskræft. 

148 

LAMMEGRIBBENS OG 

KROKODILLENS MAVESYRE 

Lammegribben har et vingefang på 

op til 2,8 m. Den lever i bjergområder, 

hvor den yngler i 1-2 kilometers 

højde. Den kan ses i Alperne 

og Pyrenæerne, men den er også 

blevet observeret flere gange i 

Danmark. Lammegribbens mavesyre 

indeholder så meget saltsyre, at 

den kan opløse et jernsøm på 

nogle få timer. Det kan menneskets 

mavesyre ikke. Krokodillernes mavesaft 

er lige så sur, som lammegribbens. 

Det er nødvendigt, for krokodillen 

og lammegribben spiser kød 

og knogler uden at tygge dem. 

Knoglerne opløses af den kraftige 

saltsyre. 

DRONTEN 

En dronte er en fugl. På engelsk 

hedder den dodo. Dronten uddøde 

for omkring 250 år siden, men den 

er berømt i dag. Måske fordi den så 

underlig ud, men også fordi drontens 

historie er trist, fyldt med 

menneskets uforstand og brutalitet. 

Dronten er den første dyreart, 

som mennesket udryddede.

Udstoppet dronte. 

Drontens historie fortæller os, at 

der i naturen er sammenhænge, 

som er vigtige, og hvis vi ændrer på 

forhold i naturen, kan der opstå 

konsekvenser, som vi ikke havde 

forudset. Først mere end 200 år 

efter at dronten var uddød, opdagede 

man, hvor vigtig den var. 

Dronten levede på den lille ø Mauritius 

øst for den store ø Madagaskar 

ud for Afrikas østkyst. Dronten 

var større end en svane, men 

den kunne ikke svømme, og den 

kunne ikke flyve. Dronten havde 

levet på øen i mere end to tusind 

år. Den havde ingen naturlige fjender, 

så dronten havde ikke lært at 

frygte og flygte fra mennesker, og 

den var så langsom, at den var let 

at fange. 

Dronten blev opdaget af portugisiske 

søfolk, der landede på Mauritius 

i 1507. Øen var ubeboet indtil 

1638, hvor hollandske nybyggerne 

medbragte dyr, som aldrig havde 

været på øen før. Det var hunde, 

CAFE KOSMOS 

katte og grise, men også rotter og 

aber. Dyrene angreb dronterne og 

spiste deres æg og unger. Efterhånden 

blev de alle spist. 

I 1973 opdagede man, at en bestemt 

træart på Mauritius var ved 

at uddø. Der var nogle hundrede 

store træer tilbage, og disse træer 

var formentlig mere end 300 år 

gamle. Dette tidspunkt faldt sammen 

med udryddelsen af dronten. 

149 

Frugterne fra træerne havde en 

tyk, hård skal, og man har tidligere 

ment, at kernen af frugten kun 

kunne spire, hvis frugterne var blevet 

spist af dronterne, for de levede 

af frugt, bær og planter. Deres 

mavesaft skulle have været så 

stærk, at den kunne nedbryde skallen 

på frugten. Når frøene derefter 

kom ud af tarmsystemet, kunne de 

spire. Ingen andre dyr på øen 

havde en så kraftig mavesyre, så 

udryddelsen af dronterne medførte 

en ændring af bevoksningen på 

øen. 

Ikke alle forskere er enige om årsagen 

til de manglende træer, men 

det har vist sig, at hvis man tvangsfodrede 

kalkuner med træets frugter, 

kunne de spire efter at være 

kommet ud af kalkunernes fordøjelsessystem. 

Træarten var reddet. 

Drontens historie viser, at der er 

sammenhænge i naturen, som vi 

ikke kender. Selv dyr, som vi kun 

oplever som skadedyr, har måske 

en vigtig funktion for andre levende 

væsener. Dronten er således blevet 

et symbol på den skade, mennesket 

kan gøre på miljøet. 

Drontens kranium, som er opbevaret på Zoologisk Museum i København.

DET VED DU NU OM SYRER OG BASER 

SYRER OG BASER SYRER, pH OG NEUTRALISATION 

Organiske syrer findes i planter 

og dyr. Uorganiske syrer er 

fremstillet af mineraler. 

Svovlsyre, H 2SO 4, saltsyre, HCl, 

og salpetersyre, HNO 3, er 

stærke syrer. 

Basen ammoniakvand indeholder 

ammoniak, NH 3, opløst i 

vand. 

Basen natriumhydroxid har 

formlen NaOH. 

Alle syrer indeholder hydrogen, 

der kan fraspaltes som en 

hydrogen-ion, H+. 

De fleste baser indeholder en 

hydroxid-ion, OH – . 

I en sur opløsning er der mange 

hydrogen-ioner, H+. 

I en basisk opløsning er der 

mange hydroxid-ioner, OH – . 

Svovlsyre, H 2SO 4, er det 

kemikalie, der fremstilles mest 

af i verden. 

De fleste metaller danner 

hydrogen, når de reagerer med 

syre. 

Saltsyre, HCl, fremstilles ved at 

opløse luftarten hydrogenchlorid, 

HCl, i vand. 

pH-skalaen går fra 0-14. 

En sur opløsning har en pHværdi 

mellem 0 og 7. En basisk 

opløsning mellem 7 og 14. 

Rent vand har en pH-værdi på 7. 

På etiketten af et farligt stof 

skal der være et orangefarvet 

faresymbol. Det viser, om stoffet 

er fx brandfarligt, giftigt, 

skadeligt for miljøet, eller om 

det er ætsende. 

R- og S-sætninger på etiketten 

fortæller om risikoen ved brug 

af stoffet, og hvordan man skal 

håndtere stoffet sikkert. 

Ved fortynding af koncentrerede 

syrer eller baser skal man 

150 

KATALYSATORER OG ENZYMER 

FARLIGE STOFFER 

Man kan neutralisere en syre 

ved at hælde base i den. Når 

pH når op på 7, er syren neutraliseret. 

Når en syre og en base blandes, 

vil hydrogen-ionerne, H+, fra 

syren reagere med hydroxidionerne, 

OH – , fra basen. Det 

bliver til vand. 

En katalysator får en reaktion 

til at gå hurtigere, uden at 

katalysatoren bliver forbrugt. 

Et enzym øger reaktionshastigheden 

i biologiske reaktioner. 

Næsten alle vaskemidler til tøjvask 

indeholder enzymer. 

Hydrogenperoxid, H 2O 2, spaltes 

let til vand og oxygen. 

altid hælde syren eller basen 

ned i vand. 

Hvis man får noget syre eller 

base på huden, skal man skylle 

det væk med vand.

Hvad indeholder syrer, der gør dem sure? 

Hvilken ion findes i de fleste baser? 

Hvad er formlen for svovlsyre og saltsyre? 

Hvilken pH-værdi har helt rent vand? 

Hvad er en indikator? 

Hvordan smager baser? 

Hvilken farve har indikatoren lakmus 

i en sur opløsning? 

Hvis man drypper lidt citronsaft i te, bliver teen lysere. 

Hvad kan forklaringen være? 

Undersøg, hvilke syrer og baser der er hjemme hos dig. 

Hvorfor må man under ingen omstændigheder hælde 

rester af syrer eller baser på flasker, der bruges til 

drikkevarer? 

Planlæg et forsøg, der viser, hvorfor man ikke kan 

neutralisere saltsyre med sukkervand. 


KAN DU HUSKE? 

FORSTÅR DU? 

UDFORDRING 

151 

Hvorfor dannes der vand, når en syre reagerer med 

en base? 

Hvad er forskellen på hydrogenchlorid og saltsyre? 

Hvad er forskellen på en sur og en basisk opløsning? 

Hvad er formålet med R- og S-sætninger på etiketter 

på beholdere med farlige stoffer? 

Hvis man har fået syre på huden, hvorfor er det så 

ikke en god ide at neutralisere syren ved at hælde 

noget base på huden.

Global

miljøkemi 

FOSSILE BRÆNDSTOFFER OG BIOGAS 

CARBON-KREDSLØBET 

LUFTFORURENING OG OZONLAGET 

DRIVHUSEFFEKT OG KLIMAÆNDRINGER 

CAFE KOSMOS: GRAFITTI PÅ HIMLEN 

Der er næsten 900 millioner biler i verden. Hvis man satte dem 

i en række, ville den kunne nå rundt om Jorden ca. 70 gange. 

Bilerne bruger meget brændstof, og behovet vil endda stige, for 

der vil komme endnu flere biler. I vækstlande som Kina og Indien 

vil flere få råd til at købe en bil. Det kan føre til højere benzinpriser, 

for der er begrænsninger på, hvor meget olie der findes. 

Prisen er ikke det eneste problem, for ved afbrænding af brændstof 

dannes der CO2 . Det store udslip af CO2 til atmosfæren 

er en medvirkende årsag til den globale opvarmning. Det vil 

medføre klimaændringer, der kan betyde voldsomme ændringer 

af livsvilkårene for mange mennesker – også i Danmark. 

Hvorfra kommer naturgassen i Danmark? 

Hvad bruger man solcreme til? 

I medierne hører vi tit om drivhuseffekten. Hvad er det? 

Bliver klimaet i Danmark og resten af verden varmere? 

153

GLOBAL MILJØKEMI 

Kulmine i Rusland 

Havvand 

Ikke-porøs sten 

Gas 

Olie 

Vand 

Ikke-porøs sten 

Olie og gas i jorden 

Olie og gas findes altid under et tæt lag af 

sten. Det gør, at olien og gassen ikke kan sive 

op gennem jorden. I et lag af en porøs sten 

findes naturgassen øverst. Under den findes 

olien, og nederst vand, for vand er tungere 

end olie. 


og biogas 

Kul, olie og naturgas er fossile brændstoffer. Ordet fossil betyder 

”udgravet”, dvs. noget, der kan graves op af jorden. Over 

90 % af verdens energi bliver produceret ved afbrænding af 

fossile brændstoffer. Der bruges derfor store mængder af kul, 

olie og naturgas. Så selvom der i jorden er store mængder, vil 

de på et tidspunkt slippe op, og det vil resultere i, at vi vil 

miste 90 % er verdens energi. Det er derfor nødvendigt at finde 

nye energiformer. 


For 200-300 millioner år siden var næsten hele Jorden dækket 

af hav. Når dyr og planter i havet døde, sank de til bunds, og 

efter millioner af år blev der opbygget tykke lag af dyre- og 

planterester. De er senere blevet dækket af ler, sten og sand, 

så de lå tørt og varmt og under stort tryk. Herved blev molekylerne 

i dyre- og planteresterne langsomt omdannet til olie 

og naturgas. 

Kul er dannet lidt på samme måde, men kul stammer fra 

planter, der har groet på landjorden. Kul må man grave op af 

jorden. Mange steder i verden er der store kulminer, hvorfra 

der hentes enorme mængder af kul op. Kullene bliver brugt til 

opvarmning og ved fremstilling af elektricitet. 

Olie og naturgas 

Olien og gassen ligger ikke i store huller eller søer nede i jorden. 

Olien og gassen findes i porøse sten, dvs. sten, der er fyldt 

med små huller. Sandsten og kalksten har netop mange små 

huller, og her kan man finde olie og naturgas. 

Da olien ligger langt nede i jorden, er der et stort tryk fra 

alle stenene ovenover. Derfor er trykket på naturgassen også 

meget stort. Når man borer et hul ned til olien, vil det enorme 

tryk fra naturgassen presse olien gennem de porøse stenlag 

hen til borehullet, hvor olien vil stige op gennem borerøret. 

Efterhånden som olien hentes op, vil trykket falde, så man 

i gennemsnit kun får ca. 60 % af olien op. 

Kopiark 8.1 

154

Olie og naturgas i Danmark 

I undergrunden under Nordsøen mellem Danmark og 

England/Skotland er der olie og naturgas. Der udvindes så 

meget olie og gas i Nordsøen, at Danmark i mange år har kunnet 

sælge noget af den til udlandet. Omkring 12 % af olien bruges 

til fremstilling af benzin, mens 70 % bliver til fyringsolie, 

der bruges til opvarmning, og dieselolie, der bruges til alle 

lastbiler og nogle personbiler. Resten af olien bruges til fremstilling 

af råvarer til industrien, plastprodukter og andre 

kemiske produkter. 

Naturgassen sendes i rørledninger ind til Jylland og videre 

ud over hele Danmark. Gassen anvendes i industrien, til 

boligopvarmning og til produktion af el og varme i små og 

store kraftvarmeværker. Næsten halvdelen af befolkningen får 

dækket deres energiforbrug af naturgas. 

Naturgassen fra Nordsøen dækker en fjerdedel af det danske 

energiforbrug. Herudover er der en betydelig eksport af 

naturgas til Sverige og Tyskland. Man regner med, at vi kan 

udvinde olie i Nordsøen i omkring 15 år endnu. Naturgassen 

vil række til 18-20 år. 

Naturgas lugter ikke, og derfor tilsætter man et stof, der 

lugter af rådne æg. Det er nemlig vigtigt hurtigt at opdage et 

udslip af naturgas, for naturgas er brændbar, og den kan 

eksplodere. Naturgas kan dog ikke brænde eller eksplodere, 

hvis der ikke er oxygen til stede. 

Naturgas indeholder flere forskellige stoffer, men der er 

over 90 % af luftarten methan, CH 4. Det er den brændbare gas 

i naturgas. Den kemiske reaktion for forbrænding eller 

eksplosion af methan skrives som: 

CH 4 + 2 O 2 ➝ CO 2 + 2 H 2O 


Biogas 

Biogas opstår overalt i naturen. Gassen opstår ved forrådnelse 

af døde planter og døde dyr. Biogas består af mest methan, 

CH4, og lidt mindre CO2. Det er nogle mikroorganismer, 

som fx bakterier, der omdanner det organiske stof til 

biogas, men der dannes kun biogas, hvor luftens oxygen ikke 

kan komme til. 

155 


Natbillede af boreplatform i Nordsøen. 

Forsyningsskibet ankommer.


Naturgas kan eksplodere 

Forsøget viser, hvor meget naturgas der skal 

være i luften, før naturgassen eksploderer. 

Et tændt fyrfadslys sættes ned i en 5 L tom 

plasticbøtte, fx til maling. 

En tom urinpose fyldes helt med naturgas 

fra gashanen. Enden af slangen sættes 

ned på bunden af malerbøtten, og 

låget lægges løst oven på bøtten. 

Nu presses gassen stille og roligt ud af posen 

ned i bøtten. På et tidspunkt eksploderer 

gassen, og låget ryger op i luften. 

Ved at kende malerbøttens rumfang, og 

vurdere mængden af naturgas der blev presset 

ud af urinposen, kan man bestemme, hvor 

mange procent naturgas der var i luften ved 

eksplosionen. 

Her starter produktionen af biogas. 

Nede i bunden af moser, søer og sumpe kan der dannes 

sumpgas. Det er bare et andet navn for biogas. Hvis man stikker 

en pind ned i bunden af en sump, kommer der af og til 

bobler op til overfladen. Luften i boblerne kan brænde, for de 

indeholder methan. 

Biogasanlæg 

I biogasanlæg samler man madrester, urin og afføring fra køer, 

svin og mennesker. Blandingen af urin og afføring kaldes 

gylle. Den pumpes ind i nogle store, lufttætte beholdere, der 

opvarmes til 40-50 °C. Man sørger for, at gyllen har en bestemt 

pH-værdi. Herved får bakterierne den temperatur og surhedsgrad, 

hvor de hurtigst producerer biogas. Den dannede biogas 

stiger til vejrs og kan opsamles. Den kan man nu bruge på 

samme måde som naturgas. 

Fordele ved biogas 

Der er kun begrænsede mængder af olie, naturgas og kul i jorden. 

Olien og naturgassen er formentlig brugt op inden for de 

156 

 

EKSPERIMENT

næste 50 år, men der er kul nok til flere hundrede år. Da der 

bliver mindre af olie og naturgas, må man finde andre energikilder. 

Her kan man bruge biogas som erstatning for fossile 

brændstoffer. 

Når biogassen er fjernet fra gyllen, kan man bruge resten 

som gødning, og den er meget bedre end den ubehandlede 

gylle, som landmændene ellers spreder på markerne som gødning. 

I Danmark har vi i 2008 tyve store biogasanlæg og mange 

flere små. Hvert år behandler de tilsammen over en million 

ton husdyrgødning og næsten en halv million ton organisk 

affald fra husholdningsaffald, fra industrier som slagterier og 

fra de kommunale rensningsanlæg. Halvanden million ton 

lyder af meget, men det er kun 5 % af gyllen, der bruges til biogas. 

Hvis vi i Danmark udnyttede alt det organiske affald, der 

produceres, ville vi få så meget biogas, at det ville dække 14 % 

af Danmarks elproduktion og 19 % af fjernvarmen. Biogassen 

kan således være med til begrænse vores forbrug af fossile 

brændstoffer. 

157 


I 2007 startede verdens største biogasanlæg 

i Foulum i Jylland. Den danske fødevareminister 

sagde ved indvielsen: ”Ambitionen 

er, at det nye biogasanlæg skal bidrage til 

at bringe Danmark i det globale førerfelt 

inden for udnyttelsen af energi og næringsstoffer 

i husdyrgødning og andre former 

for biomasse.” 


Fossile brændstoffer er kul, olie og naturgas. 

Naturgas indeholder mest af det brændbare 

stof methan, CH4. Rådnende organiske stoffer, der ikke er 

i kontakt med oxygen, danner biogas. 

Biogas indeholder mest af methan, CH 4. 

Gylle er en blanding af urin og afføring. 

Et kraftvarmeværk producerer både elektricitet 

og fjernvarme.


Der graves enorme mængder af kul. 

Det brændes, og herved dannes der carbondioxid. 

Denne reaktion er en del af det store 

carbon-kredsløb, der i medierne ofte kaldes 

kulstof-kredsløbet. 

Carbon-kredsløbet 

Vand deltager i et kredsløb, hvor vand skifter tilstandsform til 

is og vanddamp. Vandet i søer og have fordamper hele tiden. 

Vanddampen bliver til skyer på himlen. Når det regner, kommer 

vandet tilbage til jorden. Mange grundstoffer kan også 

deltage i et kredsløb. Det er dog anderledes end vands kredsløb. 

Ofte starter et grundstof med at være i en kemisk forbindelse, 

hvorefter det så flyttes til en anden, en tredje og flere 

andre kemiske forbindelser for til sidst igen at ende i den 

kemiske forbindelse, hvor det startede. Atomer af grundstoffet 

carbon deltager i et sådant kredsløb. 

Carbon-kredsløbet 

Grundstoffet carbon (kulstof) findes i mange forskellige 

kemiske forbindelser. I luften findes carbon som carbondioxid, 

CO2. Ligeledes er der i havene opløst store mængder af 

carbondioxid. I jorden findes carbon i forskellige sten som 

kalksten og marmor. De har formlen CaCO3. I alle levende 

væsner, menneskene, dyr og planter, findes carbon. De fossile 

158

ændstoffer, olie, kul og naturgas, indeholder også carbon. 

Carbon-atomerne er ikke for altid bundet i et bestemt stof. Et 

enkelt carbon-atom kan flyttes fra et stof til et andet. Det sker 

i et evigt kredsløb, der kaldes carbon-kredsløbet. 

CO2 fjernes ved fotosyntese 

Carbondioxid, CO2, fjernes fra luften ved fotosyntesen i planterne. 

De optager CO2 fra luften, og ved hjælp af sollyset 

omdannes luftens CO2 til oxygen, O2, som frigives til luften. 

Carbon-atomet fra CO2 ender i sukkerstoffet glukose, der har 

den kemiske formel: C6H12O6. Ved fotosyntesen fjernes CO2 fra luften, mens planterne vokser sig større. 

Reaktionen for fotosyntesen kan skrives: 

sollys + 6 H 2O + 6 CO 2 ➝ C 6H 12O 6 + 6 O 2 

Halvdelen af fotosyntesen foregår i verdenshavene ved hjælp 

af plankton. Den anden halvdel sker på landjorden ved hjælp 

af træer, græs og andre planter. 

Kopiark 8.4 

CO2 optages i vand 

Vanddråber i luften optager CO2 fra luften. Når CO2 opløses 

i vand, dannes den svage syre kulsyre, H2CO3. Man kunne tro, 

at pH i regnvand er 7, og at regnvand derfor er neutralt. Men 

på grund af indholdet af CO2 i luften er regnvand lidt surt. 

pH-værdien af regnvand er altid mindre end 5,6. 

Der er opløst store mængder CO2 i verdenshavene. I havene 

i kolde områder, fx ved Grønland og ud for Norges kyst, 

har overfladevandet større densitet end vandet længere nede. 

Derfor vil overfladevandet synke ned til større dybder, og vandet 

vil tage det opløste CO2 med sig. Det bruges af dyr i vandet 

til at opbygge deres skeletter og skaller. 

Når dyrene dør, ender skeletterne og skallerne på bunden af 

havet. Gennem millioner af år kan der dannes tykke lag, hvor 

skallerne presses sammen til kalksten. Ved senere foldninger af 

jordskorpen kan disse lag komme op over havoverfladen som 

bjerge af kalksten. Under næsten hele Danmark ligger der et 

tykt kalkstenslag, der er dannet på denne måde. 


159 


Man kan se, at verdens koralrev er ved at dø. 

De bliver mindre. Man ved ikke, hvad det 

skyldes. Måske er det fordi, der i de sidste 

hundrede år er kommet mere CO2 i luften. 

Det har gjort havet mere surt, så kalken i koralrevene 

går i opløsning. 

Muslingeskaller indeholder kalk i form af 

calciumcarbonat, CaCO3. Farverne kommer 

fra forskellige andre stoffer, ofte forbindelser 

med jern.



Carbon-kredsløbet beskriver, hvordan carbon-atomer 

kan flyttes fra et stof til et 

andet. Det sker i et evigt kredsløb. 

Fotosyntesen i planterne omdanner ved 

hjælp af sollys luftens carbondioxid til oxygen. 

Carbon-atomet fra CO2 ender i sukkerstoffet 

glukose. 

Reaktionen for fotosyntesen kan skrives: 

sollys + 6 H2O + 6 CO2 ➝ C6H12O6 + 6 O2 Regnvand er ikke neutralt. På grund af indholdet 

af CO2 i luften er pH-værdien af helt 

ren regn 5,6. 

Fotosyntese 

Forskellige kilder der frigiver CO 2 

Kul, olie, benzin og naturgas indeholder alle carbon. Når de 

brænder, dannes der CO 2. 

Forbrændingen af kul kan skrives som: 

C + O 2 ➝ CO 2 

Den største del af naturgas er methan, der har formlen CH 4. 

Forbrændingen af methan kan skrives som: 

CH 4 + 2 O 2 ➝ CO 2 + 2 H 2O 

Ved skovbrande frigives der også CO 2. 

Når dyr og mennesker spiser planter og anden føde, nedbrydes 

stofferne i føden. De stoffer, der indeholder carbon, ned- 

160 

Carbonkredsløb

EKSPERIMENT 

Benzin brænder 

I en konisk kolbe med bred hals hældes lidt mættet kalkvand 

eller CO2-indikator. Der hældes lidt heptan på en forbrændingsske. 

Heptanen antændes, og forbrændingsskeen føres ned 

i kolben. Når benzinen er brændt, tages skeen op. Der sættes 

en prop i kolben, der rystes. 

Hvis der er brugt mættet kalkvand, dannes der bundfald. 

Hvis der er brugt CO2-indikator, vil den skifte farve fra rød til 

gul. Det viser, at der er dannet CO2 ved forbrændingen. 

Formlen for heptan er C7H16. Ved forbrændingen dannes 

der CO2. Reaktionen kan skrives: 

C7H16 + 11 O2 ➝ 7 CO2 + 8 H2O brydes til CO 2, der udåndes. For sukkerstoffet glukose kan 

reaktionen skrives som: 

C 6H 12O 6 + 6 O 2 ➝ 6 CO 2 + 6 H 2O + energi 

Når dyr og planter dør, nedbrydes de også. Det sker ved, at 

bakterier og andre mikroorganismer nedbryder større molekyler 

til mindre, så der dannes CO 2. 

Nogle vulkaner kan udsende CO 2. Hvis lavaen ved et udbrud 

strømmer op gennem et lag af kalksten, vil lavaens høje 

temperatur spalte kalkstenen, der bl.a. omdannes til CO 2. 

Herved kan der sendes enorme mængder af CO 2 op i luften. 

161 


Den 18. maj 1980 eksploderede vulkanen 

Mount St. Helens i USA. Det blev det største 

vulkanudbrud i USA´s historie. Under 

udbruddet udsendte vulkanen hver dag 

enorme mængder CO2. Den mængde CO2, som verdens vulkaner 

udsender, svarer til ca. 3 % af den mængde, 

der frigives ved afbrænding af fossile 

brændstoffer.


Når lynet slår ned, spaltes luftmolekyler i 

lynets bane. Når oxygenmolekylerne spaltes, 

kan de samles igen til den farlige luftart 

ozon. 

O 2 – Oxygen O 3 – Ozon 

Det livsnødvendige oxygen, har formlen O2. Det farlige ozon har formlen O3. Luftforurening og ozon 

Ozon er en luftart. Den er ekstrem farlig, men den er også livsnødvendig. 

Ved jordoverfladen vil vi helst være fri for den, 

men højt oppe i atmosfæren beskytter den livet på Jorden. 

Ozon stopper nemlig Solens farlige ultraviolette stråling. 

Ozon 

Efter et kraftigt tordenvejr kan man lugte ozon. Det dannes, 

når lynet slår ned. Man kan også lugte ozon ved el-kontakter, 

der tændes og slukkes. Ozon er en luftart med en stikkende 

lugt. Navnet ozon kommer fra græsk, hvor ozein betyder “at 

lugte”. Det er skadeligt at indånde ozon i større mængder, for 

ozon er et meget reaktivt molekyle; næsten alle stoffer vil reagere 

med det. 

På sin vej gennem luften rammer lynet en masse oxygenmolekyler, 

der spaltes i oxygen-atomer. Når disse atomer støder 

ind i et oxygenmolekyle, vil der dannes et ozonmolekyle. Molekylet 

har formlen O3. Det er opbygget af tre oxygen-atomer. 

Reaktionerne for dannelse af ozon kan skrives således: 

lyn + et oxygenmolekyle ➝ to oxygen-atomer 

Et oxygen-atom + et oxygenmolekyle ➝ et ozonmolekyle 

Skrevet med formler ser reaktionerne således ud: 

lyn + O 2 ➝ 2 O 

O + O 2 ➝ O 3 

De giftige NOX-er Når et lyn brager gennem luften, bliver temperaturen omkring 

lynets bane så høj, at alle luftmolekylerne kan splittes ad i atomer. 

Det gælder også nitrogen. De frie nitrogen-atomer kan 

reagere med oxygen-atomerne, så der dannes kemiske forbindelser 

mellem nitrogen og oxygen. Det er fx nitrogen-oxid, 

NO, og nitrogen-dioxid, NO2. Disse stoffer er meget giftige. De 

kaldes NOX-er. X-et står for antallet af oxygen-atomer i molekylet. 

Stofferne skrives af og til som NOX. 

Denne spaltning af luftmolekyler sker også andre steder, 

hvor temperaturen er meget høj. I benzin- og dieselmotorer 

162

trækkes der luft ind til forbrændingen, hvor luftens oxygen skal 

bruges. Ved den høje temperatur under forbrændingen spaltes 

nitrogen-atomerne, så der dannes nitrogen-oxider. De sendes ud 

i luften med udstødningsgassen. På samme måde dannes der 

nitrogen-oxider ved alle forbrændinger. Selv når man hygger sig 

med tændte stearinlys, dannes de giftige nitrogen-oxider. 

Kopiark 8.7 

Ozon ved jordoverfladen 

Ozon dannes også, når sollys rammer forurening i luften, især 

NOX-er. Lyset slår NOX-molekylet i stykker, så der frigives et 

oxygen-atom. Det kan bindes til et oxygenmolekyle, så der dannes 

ozon. Reaktionen kan skrives, når NOX-molekylet er NO2: NO 2 + O 2 ➝ NO + O 3 

Hvor der kører mange biler, dannes der meget NO X, og dermed 

også meget ozon. Derfor er der mere ozon i luften i byerne 

end ude på landet. På en sommerdag med meget sollys og 

vindstille stiger mængden af ozon i byerne. 

I Danmark er vi ikke så hårdt ramt af ozon, men i det sydlige 

Europa, hvor sollyset er meget kraftigere, kan man opleve, 

at øjnene klør, og det river i næsen. 

Mængden af ozon i luften er to- til tredoblet i de sidste 

hundrede år. Det skyldes forurening fra menneskene. 

Kopiark 8.8, 8.9 og 8.10 

Ozonlaget 

Ozon ved jordoverfladen er forurening, men det er det ikke 

højt oppe i atmosfæren. I 10 til 50 kilometers højde findes ozon 

som en del atmosfæren. Her ligger ozonlaget. 

Ozon i ozonlaget dannes af sollyset. Når Solens ultraviolette 

stråling rammer et oxygenmolekyle, spaltes det i to oxygen-atomer. 

De frie oxygen-atomer vil, når de rammer et oxygenmolekyle, 

reagere med dette og danne et ozonmolekyle. 

Således er det Solens stråling, der hele tiden danner ozonmolekyler 

i ozonlaget. 

Skrevet med formler ser reaktionerne således ud: 

Ultraviolet stråling + O 2 ➝ 2 O 

og: O + O 2 ➝ O 3 

163 

Ozonlaget 

60 km 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Stratosfære 

(15-50 km) 

Ozonlag 

(10-50 km) 

Troposfære 

(Op til 15 km) 

Lange flyvninger 


Meteorologisk 

luftballon 

Flyvning over længere strækninger foregår 

ofte i 10 til 15 kilometers højde. Under 

flyvningen tages der frisk luft ind i kabinen 

fra luften uden for flyet. Men ozonen i 

luften vil få passagererne til at hoste og 

give dem smerter i brystet. Derfor lader 

man luften passere filtre, der spalter ozonmolekylerne 

til oxygen.


Solcreme 

Når UV-indekset er højt, skal man undgå 

sollyset i middagstimerne. Man kan beskytte 

sig med solcreme. Den kan indeholde det 

faste stof titandioxid, der stopper al solstråling, 

eller et kemisk stof, der kun stopper 

den farlige ultraviolette stråling. 

Ozonlaget beskytter os 

Faktisk er der ikke ret meget ozon i ozonlaget. Der er kun et 

ozonmolekyle pr. 2,5 millioner luftmolekyler. Hvis man kunne 

samle alt ozon og flytte det ned til Jordens overflade, ville dette 

ozonlag kun være 3 millimeter tykt. Men selv om der ikke er 

meget ozon, så er det ozonlaget, der beskytter alle levende væsner 

på Jorden mod den del af Solens stråling, som er ekstra farlig. 

Man kan sige, at ozonlaget er jordens ”solbrille”. 

Den farligste del af Solens ultraviolette stråling opfanges 

af ozonlaget. Når et ozonmolekyle rammes af ultraviolet stråling, 

opfanges strålingen af ozonmolekylet, der spaltes, så der 

dannes et oxygenmolekyle og et frit oxygen-atom: 

Ultraviolet stråling + et ozonmolekyle ➝ 

et oxygenmolekyle + et frit oxygen-atom 

Skrevet med formler ser det sådan ud: 

Ultraviolet stråling + O 3 ➝ O 2 + O 

Ozonlaget stopper stort set al farlig stråling. Et væsen, der 

ikke kunne se det almindelige lys, som vi kan, men kun den 

farlige ultraviolette stråling, ville ved at kigge op i himlen 

midt på dagen, kun se mørk nat. 

Nedbrydning af ozonlaget 

For ca. halvtreds år siden lykkedes det at fremstille nogle helt 

nye stoffer, de såkaldte CFC-gasser. Det er nogle kemiske stoffer, 

der indeholder grundstofferne Carbon, Fluor og Chlor. 

CFC-gasserne viste sig at have nogle fremragende egenskaber. 

De var meget modstandsdygtige over for andre stoffer. Derfor 

kunne man blande dem med alle andre stoffer, uden at de reagerede 

med disse. Ikke engang oxygen reagerede de med, for 

stofferne kunne ikke brænde. De blev derfor bl.a. brugt som 

kølemiddel i køleskabe og som drivmiddel i spraydåser. 

Først mange år senere opdagede man, at gasserne er så 

holdbare, at når de kommer ud i atmosfæren, bliver de der i 

årevis. Før eller siden når de helt op til ozonlaget, og her er et 

stof, ozon, der er så reaktivt, at det kan spalte CFC-gasserne. 

Problemet er så, at ozonmolekylerne i ozonlaget forsvinder. Det 

er så uheldigt, at et enkelt CFC-molekyle kan spalte i titusindvis 

af ozonmolekyler. 

164

EKSPERIMENT 

Ozon og nitrogendioxid 

Den viste opstilling bygges. En stor kolbe spændes fast 

og anbringes over to bukkede stålstænger, der er sat 

fast i isolerende polstænger. Afstanden mellem den 

nederste del af stålstængerne skal være ca. en centimeter. 

Den øverste del af stængerne må ikke røre glasset i 

kolben. 

Der tændes for stikkontakten. Den ene polstang skubbes 

hen mod den anden, til der springer en gnist. Ved 

Hul i ozonlaget 

Det har vist sig, at der er forsvundet så mange ozonmolekyler, at 

Solens farlige ultraviolette stråling kan slippe gennem ozonlaget 

og nå helt ned til Jordens overflade. Man siger, at ozonlaget er 

blevet tyndere, eller at der er “hul i ozonlaget”. 

Et tyndere ozonlag giver mere ultraviolet stråling på Jordens 

overflade. Mange flere mennesker vil få hudkræft og dø af det. 

100 000 mennesker dør hvert år af hudkræft. Problemet er størst 

på den sydlige halvkugle, hvor ozonlaget er tyndest. Der vil 

komme flere øjensygdomme og vores immunsystem vil forringes, 

så vi oftere bliver syge. For dyrene vil det gå på samme 

måde. Ligeledes vil planterne tage skade af strålingen. 

Man regner med, at høstudbyttet i Danmark er faldet med 

10 % på grund af det højere ozonindhold i luften, for ozon skader 

planternes celler. 

165 


Ozon har formlen O 3. 


derefter at trække polstangen lidt tilbage, dannes der 

en lysbue, som klatrer op mellem stålstængerne. Efter 

et stykke tid kan man se en rødbrun luftart i kolben. 

Der slukkes for stikkontakten og ledningerne fjernes. 

Ved at lugte forsigtigt til kolbens munding kan man 

lugte en blanding af ozon, O3, og nitrogendioxid, NO2, der er den rødbrune luftart. De dannes på grund af 

den høje temperatur i gnisterne. Ved den høje temperatur 

kan oxygen- og nitrogenmolekyler i luften spaltes, 

så der kan dannes ozon og nitrogendioxid. 

NOX-er er et fællesnavn for mange giftige 

kemiske forbindelser mellem nitrogen og 

oxygen. X-et står for antallet af oxygen-atomer 

i molekylet. 

Ozonlaget ligger i atmosfæren i 10 til 50 

kilometers højde. 

Den farlige ultraviolette stråling fra Solen 

mindskes af ozonlaget. 

”Hul i ozonlaget” er et udtryk for, at ozonlaget 

et bestemt sted på Jorden er blevet tyndere. 

CFC-gasserne nedbryder ozonlaget.


Mængden af CO 2 i luften er nu højere, end 

den har været den sidste halve million år, og 

den stiger stadig. Er det en vigtig årsag til den 

globale opvarmning? 

Drivhuseffekt 

og klimaændringer 

Drivhuseffekten er et emne, der diskuteres meget i medierne. 

Hvad er drivhuseffekten, og hvad kan man gøre for at mindske 

drivhuseffekten? Betyder den voksende udledning af carbondioxid, 

CO 2, at den globale opvarmning vil ødelægge 

Jordens klima? 

Carbondioxid er et affaldsprodukt 

Det meste carbondioxid, CO2, dannes ved afbrænding af de 

fossile brændstoffer, naturgas, olie og kul. Man kan med 

moderne anlæg få mere nyttig energi ud af forbrændingen, 

men man kan ikke hindre dannelsen af carbondioxid. På 

verdensplan dannes der 36 milliarder ton om året. Alt dette 

ender i atmosfæren. 

I de sidste hundrede år er der kommet flere og flere mennesker 

på Jorden, og der er kommet mere og mere industri. 

Det kræver mere opvarmning, og derfor er CO2-indholdet i 

luften steget så meget, at det er højere, end det har været i 

mere end den sidste halve million år. Der produceres så store 

mængder af CO2, at planterne ikke kan nå at optage det ved 

fotosyntesen. 

CO 2-neutrale brændstoffer 

0,0400 % 

0,0350 

0,0300 

166 

CO 2 – indholdet i luften målt i procent 

1000 1200 1400 

Årstal 

1600 1800 2000 

CO2- neutrale brændstoffer er ikke fossile brændstoffer. Biogas er 

et såkaldt CO2-neutralt brændstof. Det betyder, at der ved 

afbrænding udledes samme mængde CO2, som der ville komme, 

hvis biomassen fik lov til at blive omdannet i naturen.

Drivhuseffekten 

Det er Solens stråler, der opvarmer Jorden. Men Jorden udsender 

også stråling. Om natten udsender den varme jordoverflade 

usynlig varmestråling, infrarød stråling, ud mod rummet. 

Heldigvis er der mange stoffer i atmosfæren, der opfanger 

denne stråling. Ellers ville strålingen forsvinde ud i verdensrummet, 

og Jordens natside ville blive voldsomt afkølet. Nu 

ender jordoverfladens varmestråling i atmosfæren, som kan 

opvarme jordoverfladen. 

Denne opvarmning af Jorden kaldes drivhuseffekten, fordi 

opvarmningen foregår på samme måde som i en gartners 

drivhus. Glasset i et drivhus lader Solens lys og varmestråling 

komme ind til planterne, men den varmestråling, som planterne 

og jorden derefter udsender, kan ikke komme ud gennem 

glasset. Og så stiger temperaturen i drivhuset. 

De luftarter, der opfanger Jordens varmestråling er vanddamp, 

carbondioxid, ozon og methan. De kaldes drivhusgasser. 

Vanddamp i atmosfæren bidrager mest til drivhuseffekten. 

Derefter kommer CO 2, der bidrager med omkring 20 %. 

Hvis vi ikke havde drivhusgasserne i atmosfæren, ville vi få 

nogle voldsomme temperaturskift fra dag til nat, og temperaturen 

på Jorden ville være ca. 30 grader lavere. 

Der dannes ikke kun drivhusgasser ved afbrænding af fossile 

brændstoffer. Der er enorme arealer, hvor der dyrkes ris, 

og rismarker skal være oversvømmet. Derfor dannes der 

meget biogas på bunden af rismarkerne, og herved kommer 

der meget methan op i atmosfæren. Når dyr og mennesker 

prutter, kommer der også meget metan, og da der er mange 

køer, grise, får og geder, kommer der meget store mængder 

methan herfra. 


Vanddamp og skyer 

I en ørken kan luften være meget tør; den indeholder kun lidt 

vanddamp. Andre steder i verden kan der være megen vanddamp 

i luften. Indholdet af vanddamp i luften betegnes som luftfugtigheden. 

Fx kan der i en liter luft ved 20 °C være 1,7 g vanddamp. 

Ved så stor en luftfugtighed siger man, at luften er mættet med 

vanddamp. Luftfugtigheden er 100 %. I en liter luft mættet med 

vanddamp vejer vanddampen mere end luften. 

167 


De vigtigste drivhusgasser 

Vanddamp, H2O Carbondioxid, CO2 Methan, CH4 Ozon, O3 Rismark i Kina. Herfra bobler der meget methan 

op i atmosfæren.


En sky i en flaske 

Forsøget ses bedst i et mørklagt lokale. 

Sæt et kort glasrør gennem en gummiprop. 

En gummislange på ca. 10 cm sættes på glasrøret. 

I en literflaske af klart glas hældes lunkent 

vand til en højde af ca. 1 cm. En prop uden hul 

sættes på flasken, og flasken rystes kraftigt. 

Proppen tages af og udskiftes med proppen 

med glasrør og gummislange. 

Med munden suges der kraftigt i slangen for 

at få et undertryk i flasken, og med fingrene 

knækkes slangen og presses helt tæt sammen. 

En tændstik tændes og pustes ud, og den holdes 

straks hen under enden af slangen, der 

åbnes, så røgpartiklerne suges op i flasken. 

Nu pustes der af al kraft i slangen, så der 

kommer et overtryk i flasken, slangen klemmes 

sammen. En lommelygte tændes, så den lyser 

op i bunden af flasken. Efter et halvt minut 

åbnes slangen. 

I flasken ses, hvordan der dannes en sky. 

En sky består af meget små vanddråber. 

Røgpartiklerne var nødvendige, for vanddråber 

dannes bedst, når der er små partikler, fx 

sodpartikler, i luften. Vanddampen fortættes 

nemmest ved kontakt med et fast stof, 

en krystallisationskerne. 

Når luften er varmere, kan den optage mere vanddamp. Ude 

over havet fordamper vand fra overfladen, og luftfugtigheden 

øges. Når luften stiger til vejrs, afkøles luften, og den kan ikke 

længere indeholde så megen vanddamp. Vanddampen fortætter, 

og der dannes små vanddråber. De ses som skyer. Når 

vanddråber støder ind i hinanden, vokser de sig større og større, 

og før eller senere bliver de så store og tunge, at det begynder 

at regne. 

Kopiark 8.13 

168 

 

EKSPERIMENT

Jorden bliver varmere 

Drivhuseffekten har givet Jorden en behagelig temperatur, men 

de sidste tyve år har vist, at der er en klimaændring i gang. Jorden 

bliver varmere, og det vil medføre nogle meget uheldige konsekvenser. 

Ørknerne vil brede sig. Der vil komme flere naturkatastrofer 

med storme, oversvømmelser og tørke. Når isen rundt om 

på Jorden smelter, og når havvandet bliver varmere og udvider 

sig, så vil havene stige. I de sidste hundrede år er havet steget med 

10-20 cm, og man forventer, at havet vil fortsætte med at stige. 

Herved vil store landområder blive oversvømmet og mange millioner 

mennesker må flytte. 

Klimaet i Danmark 

I disse år har vi i Danmark en varm periode. 2006 blev det varmeste 

år, der er målt. Når det bliver varmere i Danmark, vil 

insekter fra sydligere egne kunne leve her. Det vil få katastrofale 

følger for vores landbrug og skovbrug. Fx er kastanjetræerne 

ved at blive fældet, fordi de er angrebet af kastanjeminermøllet, 

som for nylig er kommet til Danmark. Man forventer, 

at alle kastanjetræer i Danmark er døde i løbet af 10 år. Det 

samme har vi tidligere set ske for elmetræerne. Det kan også 

få konsekvenser for menneskene, for muligvis vil også malariamyggen 

kunne leve her. 

Begrænsning af CO2-udslip Hvis man vil undgå en global temperaturstigning, må man mindske 

drivhuseffekten. Mængden af vanddamp i atmosfæren kan 

ikke begrænses, men det kan mængden af CO2. Derfor prøver 

man at begrænse udledningen af CO2, og man prøver at finde 

alternative energikilder, som fx vindkraft, bølgekraft og solenergi. 

På et møde i Japan i 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol 

vedtaget. Heri forpligtede de industrialiserede lande sig til at 

reducere deres udslip af drivhusgasser. Det har efterfølgende vist 

sig, at mange lande ikke kunne eller ville reducere deres forbrug 

af fossile brændstoffer. 

Man regner med, at flytrafikken bidrager med mere end to 

procent af den samlede CO2-udledning. Men trafikkens bidrag 

til drivhuseffekten er dog mindst tre gange større, for vanddamp 

er den gas, der bidrager mest til drivhuseffekten. Væksten i flytrafikken 

får alvorlige konsekvenser for miljøet. 

169 

Drivhuseffekten 



Uden drivhuseffekten ville temperaturen 

på Jorden være ca. 30 grader lavere. 

Drivhusgasser er luftarter, der absorberer 

varmestrålingen fra jordoverfladen. 

De vigtigste drivhusgasser er vanddamp, 

carbondioxid og methan. 

Vanddamp i atmosfæren bidrager mest 

til drivhuseffekten. 

Luftfugtigheden angiver, hvor stort 

indholdet af vanddamp er i luften. 

CO 2-neutrale brændstoffer er ikke-fossile 

brændstoffer. Biogas er et CO 2-neutralt 

brændstof.

CAFE KOSMOS 

GRAFFITI 

PÅ HIMLEN 

Hen over den blå himmel ses lange hvide streger. 

Af og til ser man, hvordan de dannes lige bag et fly, 

der bevæger sig højt oppe på himlen. Stregerne opstår 

ved fortætning af vanddamp i udstødningsgassen fra 

flyets jetmotorer. Stregerne kaldes kondensstriber. 

Kondensstriber. Nogle helt nye og nogle, der er flere timer gamle. 

170 

KONDENSSTRIBER 

Kondensstriber dannes kun i stor 

højde, men her – i omkring 10 kilometers 

højde – foregår de fleste flyveture 

over længere strækninger. I 

denne højde ligger temperaturen i 

området –30 til –60 °C. I lavere højde 

dannes der ikke kondensstriber, 

for der er det ikke koldt nok. 

Den varme udstødningsgas fra jetmotorerne 

indeholder vanddamp, 

som hurtigt afkøles af den kolde, 

omgivende luft. Allerede lige bag 

flyet dannes der dråber eller iskrystaller 

af fortættet vanddamp. Dannelsen 

af vanddråberne foregår på 

samme måde, som når man en vinterdag 

ser, at udåndingsluften danner 

en hvid tåge. 

Et fly danner ikke altid kondensstriber. 

Nogle dage ser man fly højt på 

himlen, uden at der dannes striber. 

Hvis luftfugtigheden i luften omkring 

flyet er tilstrækkelig lav, vil de dannede 

iskrystaller hurtigt omdannes 

til vanddamp. De sublimerer. 

Hvis luftfugtigheden derimod er høj, 

vil kondensstriberne kunne blive 

hængende i timevis. De vil endda 

kunne blive tykkere og mere udbredte. 

Iskrystallerne vil vokse i størrelse, 

fordi de opsamler vandmolekyler 

fra luften. I løbet af et par 

timer kan striberne brede sig til et 

mange kilometer bredt dække, der 

faktisk er et lag af skyer. På denne 

måde vil skyerne efter et enkelt fly 

efterhånden kunne dække i tusindvis 

af kvadratkilometer. Kondensstriber 

er således skyer; den eneste 

forskel er, at kondensstriberne er 

menneskeskabte. 

Der ses flest kondensstriber om 

dagen og om aftenen. Om morge-

Rumfærgen Challenger opsendes 

d. 28. januar 1986. Rumfærgen er 

fastgjort til den enorme tank, der 

indeholder hydrogen og oxygen. 

CAFE KOSMOS 

Temperaturen i luften omkring flyet er så lav, at kondensstriberne dannes 

lige bag motorerne. 

nen er de mere sjældne, for i løbet 

af natten er den foregående dags 

striber fordampet. Flytrafikken er 

mindre om natten og morgendagens 

flytrafik er ikke begyndt. 

DRIVHUSEFFEKTEN 

Ved forbrænding af flybenzin i luften 

og andre fossile brændstoffer 

her på jordoverfladen dannes der 

masser af vanddamp og masser af 

carbondioxid, CO 2. Men der dannes 

også massevis af små partikler af 

bl.a. sod og rester af brændstof. 

Disse partikler fungerer som krystallisationskerner 

for dannelsen af 

vanddråber eller iskrystaller. For 

vanddamp fortættes lettest på en 

krystallisationskerne. Partiklerne kan 

hænge i atmosfæren i månedsvis, 

og hver gang luftfugtigheden stiger, 

vil der på partiklerne kunne kondenseres 

vanddråber eller iskrystaller 

til dannelse af nye skyer. 

Satellitfoto af nye og ældre kondensstriber over den Engelske Kanal mellem 

England og Frankrig. 

171 

På en skyfri himmel vil Jordens 

infrarøde varmeudstråling kunne 

forsvinde ud i verdensrummet. Er 

der skyer, vil de opfange varmeudstrålingen 

og som en dyne holde på 

varmen. Jo flere skyer, jo højere bliver 

temperaturen på jordoverfladen. 

Det er det fænomen, der kaldes 

drivhuseffekten. 

ANTALLET AF SKYER VOKSER 

En højere temperatur vil medføre 

større fordampning fra havet, og 

med større luftfugtighed vil der dannes 

endnu flere skyer. Mængden af 

skyer på Jorden er steget med mere 

end tre procent på 10 år. Kondensstriberne 

er således en medvirkende 

årsag til den globale opvarmning. 

ANTAL SOLSKINSTIMER FALDER 

De flere skyer har været årsag til, at 

man over hele verden har fået færre 

solskinstimer. Dette fænomen kaldes 

global formørkelse. I Europa er 

antallet af solskinstimer faldet med 

16 % i løbet af de sidste 50 år.

DET VED DU NU OM GLOBAL MILJØKEMI 

FOSSILE BRÆNDSTOFFER OG BIOGAS 

De fossile brændstoffer er kul, 

olie og naturgas. 

Naturgas indeholder mest af 

det brændbare stof methan, 

CH 4. 

Biogas dannes af rådnende 

organiske stoffer, der ikke er 

i kontakt med oxygen. 

Biogas indeholder mest af 

methan, CH 4. 

CARBON-KREDSLØBET LUFTFORURENING 

OG OZONLAGET 

Carbon-kredsløbet beskriver, 

hvordan carbon-atomer kan 

flyttes fra et stof til et andet. 

Det sker i et evigt kredsløb. 

Ved hjælp af sollys kan 

planterne omdanne luftens 

carbondioxid til oxygen. 

Carbon-atomet fra CO 2 ender 

i sukkerstoffet glukose. 

Processen kaldes fotosyntese. 

Reaktionen for fotosyntesen 

kan skrives: sollys + 6 H 2O 

+ 6 CO 2 ➝ C 6H 12O 6 + 6 O 2. 

Regnvand er ikke neutralt. På 

grund af indholdet af CO 2 i 

luften er pH-værdien af helt 

ren regn 5,6. 

Ozon har formlen O 3. 

NO X-er er et fællesnavn for 

mange giftige kemiske 

forbindelser mellem nitrogen 

og oxygen. X-et står for antallet 

af oxygen-atomer i molekylet. 

Ozonlaget ligger i atmosfæren 

i 10 til 50 kilometers højde. 

Ozonlaget stopper den farlige 

ultraviolette stråling fra Solen. 

Et ”hul i ozonlaget” er et 

udtryk for, at ozonlaget et 

bestemt sted på Jorden er 

blevet tyndere. 

CFC-gasserne indeholder grundstofferne 

carbon, fluor og chlor. 

CFC-gasserne nedbryder ozonlaget. 

172 

DRIVHUSEFFEKT 

OG KLIMAÆNDRINGER 

Uden drivhuseffekten ville 

temperaturen på Jorden være 

ca. 30 grader lavere. 

Drivhusgasser er luftarter, der 

opfanger varmestrålingen fra 

jordoverfladen. 

De vigtigste drivhusgasser er 

vanddamp, carbondioxid og 

methan. 

Vanddamp er den vigtigste 

drivhusgas, for vanddamp 

bidrager mest til drivhuseffekten. 

Luftfugtigheden angiver, hvor 

stort indholdet af vanddamp er 

i luften. 

Biogas er et CO 2-neutralt 

brændstof. Det er ikke et fossilt 

brændstof.

Hvorfor er der ikke fossile 

brændstoffer nok? 

Hvordan kan du og din familie 

være med til at nedbringe 

CO 2-udslippet? 

Hvordan skal vi reagere, når 

der er et hul i ozonlaget over 

Danmark? 

Hvordan vil Danmark blive 

berørt, hvis vandstanden i 

havene stiger? 



Nævn nogle fossile brændstoffer. 

Hvilket stof er der mest af i 

naturgas? 

Hvilken luftart omdanner 

planterne ved fotosyntese? 

Hvor findes ozonlaget? 

Ville temperaturen på Jorden 

være højere eller lavere uden 

drivhuseffekten? 

UDFORDRING 

173 

Hvorfor er biogas ikke et fossilt 

brændstof? 

Hvorfor er der ikke fotosyntese 

i planterne om natten? 

Hvorfor er ozonlaget vigtigt for 

livet på Jorden? 

Hvordan medvirker skyerne til 

drivhuseffekten? 

Hvad er et CO 2-neutralt brændstof?

STIKORD 

A 

Alnico-magnet 31 

Aluminium 114 

Ammoniakfremstilling 142 

Arbejde 52 

Argon 103 

Asteroide 13 

Astrologi 9 

B 

Baser 135 

Beliggenhedsenergi 54 

Bevægelsesenergi 53 

Biobrændsel 63 

Biogas 155 

Biogasanlæg 156 

Bladguld 116 

Brintsamfundet 99 

Brydning af lys 77 

Brændværdi 60 

Brønsted 136 

Bølge 72 

Bølgelængde 73 

C 

Carbondioxid 96 

Carbondioxidpåvisning 97 

Carbon-kredsløbet 158 

Cassiopeia 9 

CO 2 96, 159, 169 

D 

Dampmaskine 60, 61 

Datalogging 44 

Defibrillator 46 

Definition på baser 136 

Definition på syrer 136 

Dopplereffekt 86 

Drivhuseffekt 116,171 

Drivhusgasser 167 

Dværgplanet 12 

Dødens dal 96 

E 

Effekt 59 

Ekliptika 10 

Elektromagnet 38, 43, 45 

Elektromagnetisk stråling 76 

Elektromotor 38, 39 

Ellipse 11 

Endoskop 81 

Energi 52 

Energibevarelse 56 

Enzymer 143 

Evighedsmaskine 57 

Exoplanet 15 

F 

Faraday, Michael 38 

Farebetegnelse 145 

Farlige stoffer 145 

Farver 78, 88 

Farvespektrum 78 

Fiksstjerne 9 

Flammefarver 123 

Fordeling af grundstoffer 124 

Fortyndede syrer 135 

Fortynding 147 

Fossile brændstoffer 63, 154 

Fotosyntese 94, 159 

Frekvens 72 

Fremstilling af aluminium 125 

Fremstilling af jern 125 

Fremstilling af luftarter 95 

Fuldmåne 18 

G 

Galilei 54 

Gasflasker 147 

Genbrug af metaller 127 

Generator 40 

Geocentrisk system 15 

Grafer 44 

Guld 128 

Gæring 98 

H 

Halleys komet 14 

Heliocentrisk system 15 

Helium 102 

hertz 72 

Hjertestarter 46 

Hydrogen 99 

Hydrogenperoxid 143 

Hydrogenpåvisning 101 

Hydroxid-ionen 135 

174 

Hærdning 117 

Højrehåndsreglen 36 

Højttaler 40 

Hårdhed 118 

I 

Ikke-metal-ioner 122 

Ikke-metaller 112 

Indfaldsvinkel 77 

Indikatorer 136 

Infrarødt lys 82 

Ioner 120 

Isolering 58 

J 

Jorden 10, 12 

Jordmagnetisme 36 

joule 52 

Joule, James 55 

Jupiter 12 

Jævndøgn 17 

K 

Karlsvognen 9 

Katalysatorer 142 

Kemisk binding 104 

Kernekraft 64 

kilowatt-time 60 

Kinetisk energi 53 

Klimaændringer 169 

Knaldgas 100 

Knaldluft 100 

Komet 14 

Koncentrerede baser 146 

Koncentrerede syrer 135, 146 

Koncentreret svovlsyre 146 

Kondensstriber 170 

Kopernikus, Nikolaus 15 

Korrosion 126 

Kraft 52 

Krypton 103 

kWh 60 

Køleskab 62 

L 

LED 82 

Legeringer 114 

Letmetaller 113 

Lillefingerreglen 38 

Linse 79 

Lodning 119 

Luftforurening 162 

Luftskibe 102 

Lyd 72 

Lydens fart 73 

Lys 76 

Lysdiode 82, 83 

Lysets fart 6 

Lysleder 81 

Lysår 10 

M 

Magnet 30 

Magnetfelt 33 

Magnetkort 41 

Mars 12 

Merkur 12 

Metalegenskaber 112 

Metaller 112, 124 

Metallernes forekomst 124 

Meteor 14 

Meteorit 14 

Miner 124 

Misvisning 36 

Molekylemodeller 104 

Molekyler 103 

Mælkevejen 9, 10 

Mærkning 145 

Måneformørkelse 20 

Månen 16, 19 

N 

Natrium 141 

Naturgas 154 

Naturlove 56 

Neodym-magnet 31 

Neon 103 

Neptun 12 

Nethinde 79 

Neutralisation 140 

newton 52 

Nitrogen 93 

Nordlys 34 

Nordpol, magnetisk 30 

Nordstjernen 8

NOx-er 162 

Nymåne 18 

O 

Olie 154 

Organiske syrer 134 

Orion 9 

Oxygen 93 

Oxygenkredsløbet 94 

Oxygenpåvisning 94 

Ozon 162 

Ozonlaget 163 

P 

Partiel måneformørkelse 20 

Partiel solformørkelse 21 

Permanent magnet 32 

pH 139 

Planet 12 

Pluto 12 

Polvending 37 

Potentiel energi 54 

Prisme 78 

R 

Radon 103 

Reaktionsskemaer 122 

Reduktion 125 

Reduktionsventil 147 

Refleksbrik 78 

Regnbue 88 

Ristning 125 

R-sætninger 145 

Rust 127 

Rustfrit stål 114 

Røntgenstråling 82 

S 

Saltsyre 139 

Saturn 12 

Småmagneter 31 

Solcelle 57 

Solen 12 

Solfanger 57 

Solformørkelse 20 

Solhverv 17 

Solplet 12, 13 

Solsystemet 12 

Spejling 77 

Spole 37 

S-sætninger 145 

Stangmagnet 30 

Stave 79 

Stemmegaffel 44 

Stjernebillede 9 

Stjerner 8 

Stjerneskud 14 

Strålingsenergi 57 

Stærke syrer 134 

Støbning 118 

Stål 114 

Svage syrer 134 

Svejsning 119 

Svovlsyre 138 

Sydpol, magnetisk 30 

Syre i maven 148 

Sæbebobler 89 

T 

Tabeller 43 

Tappe 79 

Tesla 38 

Tidejord 23 

Tidevand 22, 23 

Tier-potenser 72 

Tone 74 

Total måneformørkelse 20 

Total refleksion 80 

Total solformørkelse 20 

Trivialnavne 134 

Trækfugle 33 

Trækning 116 

Tsunami 72 

Tungmetaller 113 

Tunguska-hændelsen 24 

U 

Udfaldsvinkel 77 

Udvinding af metal 125 

Uheld 147 

Ultralyd 85 

Ultraviolet lys 82 

Uorganiske syrer 134 

Uranus 12 

Uædle metaller 113 

175 

V 

Valsning 117 

Vanddamp 167 

Varme 57 

Varmepumpe 62 

Varmetransport 58 

Vedvarende energi 62 

Ventrikelflimren 46, 47 

Venus 12 

Verdens største insekt 106 

Vindkraft 63 

Voyager-rumskibene 14 

W 

watt 60 

Watt, James 60 

X 

Xenon 103 

Z 

Zenit 8 

Æ 

Ædelgasreglen 121 

Ædelgasserne 102 

Ædle metaller 113 

Ø 

Øjet 79 

Øret 74 

Ørsted, Hans Christian 35 

Ørsteds eksperiment 35 

Ørsted-satellitten 42 

Å 

Ånding 98 

Årstider 16, 17

LITTERATUR 

FYSIK OG KEMI, GENERELT 

Fysik, Gyldendals minilex, Anders Smith og Henrik Smith. 

Gyldendal. 

Fysik/Kemi, Gyldendals små opslagsbøger, Helle Houkjær, 

Mari-Ann Skovlund Jensen, 

Lone Skafte Jespersen og Erik Bruun Olesen. Gyldendal. 

Håndbog i Kemiske fagtermer, Preben Hartmann-Petersen. 

Gyldendal. 

Tjek på fysik/kemi, Henning Henriksen. Gyldendal. 

Databog, fysik & kemi, Erik Strandgaard Andersen, 

Paul Jespergaard og Ove Grønbæk Østergaard. 

F & K forlaget. 

Spektrum, Fysik I og II, Carsten Claussen, Erik Both, Niels Hartling. 

Gyldendal. 

En kort historie om næsten alt, Bill Bryson. Gyldendal. 


Universets melodi, Henry Nørgaard, Kaare Lund Rasmussen 

og Niels Elbrønd Hansen. Gyldendal. 

Det kosmiske urværk, Verner Schilling. Munksgaard. 

Rejsen ud i rummet, Helle og Henrik Stub. Gyldendal. 

Universet, Michael J.D. Linden-Vørnle. Gyldendal 

MAGNETISME 

H.C. Ørsted og fornuften i naturen, Bjarne Kousholt. Polyteknisk 

Forlag. 

ENERGI 

Evig energi? -solceller, Ole Trinhammer. Fysikforlaget. 

Evig energi? -brændselsceller og brintsamfundet, Ole Trinhammer. 

Fysikforlaget. 

LYD OG LYS 

Optisk horisonter, DTU. 

Synet og høret, Helge Kastrup og Torben Lenskjær. Munksgaard. 

LUFT 

Bogen om grundstofferne, Henning Henriksen og Erik Pawlik. 

Gyldendal. 


Bogen om grundstofferne, Henning Henriksen og Erik Pawlik. 

Gyldendal. 

Mød metallerne, Henning Henriksen. Gyldendal. 

176 


Kend Kemien 1, Henrik Parbo, Annette Nyvad og Kim Kusk 

Mortensen. Gyldendal. 


Publikationer fra DMI. Danmarks Meteorologiske Institut. 

Publikationer fra IPCC. Intergovernmental Panel on Climate 

Change. 

Olie – et dansk råstof, Gunnar Cederberg. Gyldendal. 

Kulstoffets kredsløb, Peter Norrild og Leif Sønderberg Petersen. 

Gyldendal.

FOTOLISTE 

Omslag FOCI/SPL 

07 Akira Fujii/DMI 


10 ESO 

12 Gyldendals billedbibliotek 


15 FOCI 

18 NASA 

19 NASA 

21 ESO 

24 GB 

25 Polfoto/Topham Picturepoint 

25 NASA 

26 ESO 

28 Foci/SPL 

30 Søren Lundberg 




33 Scanpix/Biofoto/Lars Gejl 

35 Foci/PRE 


40 Vestas 


42 Scanpix/Reuters 

42 n. DMI 

46 Polfoto/Martin Lehmann 

47 Scanpix/Jens Nørgaard Larsen 

50 Foci 

53 Scanpix/Corbis 


56 Søren Frederiksen 

58 Foci/SPL 

59 ø. Foci/SSL 

59 n. Gyldendals Billedbibliotek 

61 ø. CDanmark 

61 n. Polfoto/Peter H. Petersen 

63 Scanpix/Bam/Jørgen Schytte 

64 Scanpix/Nils Meilvang 


68 Polfoto/David Peevers 

71 Scanpix/AFP 

73 v. Foci/SPL 

76 Foci/SPL 

79 ø. Polfoto/Jens Dresling 

79 n. FOCI/SPL 

80 FOCI/SPL 

81 Foci/PRE 

83 Scanpix/BAM/Nana Bisp Büchert 

84 Scanpix/Steffen Ortmann 

86 Scanpix/BAM/Jan Djenner 


90 Foci/SPL 

92 Scanpix 


98 Scanpix/corbis 

99 ø. Foci/SPL 

99 n. Søren Lundberg 

100 Scanpix 

102 Scanpix/Creative 

103 Scanpix 


106 ø. Scanpix 

106 n. Gyldendals Billedbibliotek 

107 Gyldendals Billedbibliotek 


112ø Scanpix 

108n Foci/spl 



116ø Scanpix 

116n Scanpix 

117 Scanpix 


118ø Foci/Spl 

118n Scanpix 

119 Scanpix 




128 Nasa 

129 ø. Scanpix/Corbis/Oliver Berg 

129 n. Scanpix/Creative 

132 Scanpix/Corbis/Charles O’Rear 



136 ø. Gyldendals Billedbibliotek 

136 n. Søren Lundberg 

139 Gyldendals Billedbibliotek 



148 ø. Scanpix/Biofoto/Kaj Halberg 

148 n. Polfoto 

149 ø. Scanpix/Reuters 

145 n. Territorium 

152 Scanpix/BAM/Henrik Sørensen 

177 

154 Foci/SPL 

155 Foci/Spl 

156 Scanpix/Bent K. Rasmussen 

157 Krediteres Flemming Nielsen 

158 Scanpix/Corbis/Alan Schein 

159 ø. Scanpix/Dani-Jeske 

159 n. Scanpix/Karsten Schnack 

161 Foci/PRE 

162 Scanpix/Biofoto/Sven Halling 

164 Scanpix/Corbis/Michelle Pedone 

166 Scanpix/Biofoto/Lars Havn Eriksen 

167 Scanpix/Judith Betak 

170 Foci 

171 ø. Scanpix/Corbis 

171 n. NASA

Perioder 

DET PERIODISKE SYSTEM 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

1 

Hydrogen 

1 H 

(Brint) 

T = –259 °C 

s 

T = –253 °C 

k 

d = 0,084 g/L 

Lithium 

3 Li 

T = 181 °C 

s 

T = 1342 °C 

k 

Hovedgrupper 

d = 0,53 g/cm 3 

Natrium 

11 Na 

T = 97,7 °C 

s 

T = 883 °C 

k 

d = 0,97 g/cm 3 

Kalium 

19 K 

T = 63,4 °C 

s 

T = 759 °C 

k 

d = 0,86 g/cm 3 

Rubidium 

37 Rb 

T = 38,9 °C 

s 

T = 688 °C 

k 

d = 1,53 g/cm 3 

Caesium 

55 Cs 

T s = 28,4 °C 

T = 671 °C 

k 

d = 1,90 g/cm 3 

Francium 

87 Fr 

T = 27 °C 

s 

T = 677 °C 

k 

1 

2 

1 

2 

8 

1 

2 

8 

8 

1 

2 

8 

18 

8 

1 

2 

8 

18 

18 

8 

1 

2 

8 

18 

32 

18 

8 

1 

2 

Beryllium 

4 Be 

T = 1278 °C 

s 

T = 2471 °C 

k 

d = 1,85 g/cm 3 

Magnesium 

12 Mg 

T = 650 °C 

s 

T = 1090 °C 

k 

d = 1,74 g/cm 3 

Calcium 

20 Ca 

T = 842 °C 

s 

T k = 1484 °C 

d = 1,54 g/cm 3 

Strontium 

38 Sr 

T = 777 °C 

s 

T = 1382 °C 

k 

d = 2,54 g/cm 3 

Barium 

56 Ba 

T = 727 °C 

s 

T k = 1640 °C 

d = 3,59 g/cm 3 

Radium 

88 Ra 

T = 700 °C 

s 

T = 1140 °C 

k 

d = 5,0 g/cm 3 

2 

2 

2 

8 

2 

2 

8 

8 

2 

2 

8 

18 

8 

2 

2 

8 

18 

18 

8 

2 

2 

8 

18 

32 

18 

8 

2 

Scandium 

21 Sc 

T = 1541 °C 

s 

T = 2830 °C 

k 

d = 2,99 g/cm 3 

Yttrium 

39 Y 

T = 1526 °C 

s 

T = 3336 °C 

k 

d = 4,47 g/cm 3 

Grundstofnavn 

Atomnummer 

Grundstofsymbol 

Smeltepunkt 

Kogepunkt 

Densitet 

2 

8 

9 

2 

2 

8 

18 

9 

2 

Titan 

22 Ti 

Eksempel 

Kun radioaktive atomer 

T = 1668 °C 

s 

T = 3287 °C 

k 

d = 4,51 g/cm 3 

Zirconium 

40 Zr 

T = 1855 °C 

s 

T = 4409 °C 

k 

d = 6,51 g/cm 3 

Hafnium 

72 Hf 

T = 2233 °C 

s 

T = 4603 °C 

k 

d = 13,3 g/cm 3 

Rutherfordium 

104 Rf 

Lanthan 

57 La 

T = 920 °C 

s 

T = 3455 °C 

k 

d = 6,17 g/cm 3 

Actinium 

89 Ac 

T = 1051 °C 

s 

T = 3200 °C 

k 

d = 10,1 g/cm 3 

2 

8 

18 

18 

9 

2 

2 

8 

18 

32 

18 

9 

2 

2 

8 

10 

2 

2 

8 

18 

10 

2 

2 

8 

18 

32 

10 

2 

2 

8 

18 

32 

32 

10 

2 

Uran 

92 U 

T = 1135 °C 

s 

T = 4131 °C 

k 

d = 19,0 g/cm 3 

Vanadium 

23 V 

T = 1910 °C 

s 

T = 3407 °C 

k 

d = 6,1 g/cm 3 

Niobium 

41 Nb 

T = 2477 °C 

s 

T = 4744 °C 

k 

d = 8,57 g/cm 3 

Tantal 

73 Ta 

T = 3017 °C 

s 

T = 5458 °C 

k 

d = 16,7 g/cm 3 

Dubnium 

105 Db 

2 

8 

11 

2 

2 

8 

18 

12 

1 

2 

8 

18 

32 

11 

2 

2 

8 

18 

32 

32 

11 

2 

Lanthanoiderne 

Cerium 

58 Ce 

T = 799 °C 

s 

T = 3424 °C 

k 

d = 6,7 g/cm 3 

Actinoiderne 

Thorium 

90 Th 

T = 1750 °C 

s 

T = 4780 °C 

k 

d = 11,7 g/cm 3 

2 

8 

18 

32 

21 

9 

2 

2 

8 

18 

20 

8 

2 

2 

8 

18 

32 

18 

10 

2 

Antal 

elektroner 

i de 

forskellige 

skaller 

Chrom 

24 Cr 

T = 1907 °C 

s 

T = 2671 °C 

k 

d = 7,19 g/cm 3 

Molybden 

42 Mo 

T = 2623 °C 

s 

T = 4639 °C 

k 

d = 10,2 g/cm 3 

Wolfram 

74 W 

T = 3422 °C 

s 

T = 5555 °C 

k 

d = 19,3 g/cm 3 

Seaborgium 

106 Sg 

Praseodym 

59 Pr 

T = 931 °C 

s 

T = 3510 °C 

k 

d = 6,78 g/cm 3 

Protactinium 

91 Pa 

T = 1572 °C 

s 

T = 4000 °C 

k 

d = 15,4 g/cm 3 

2 

8 

13 

1 

2 

8 

18 

13 

1 

2 

8 

18 

32 

12 

2 

2 

8 

18 

32 

32 

12 

2 

Mangan 

25 Mn 

Luftart 

Væske 

Fast stof 

Undergrupper 

T = 1246 °C 

s 

T = 2061 °C 

k 

d = 7,44 g/cm 3 

Technetium 

43 Tc 

T = 2157 °C 

s 

T = 4877 °C 

k 

d = 11,5 g/cm 3 

Rhenium 

75 Re 

T = 3186 °C 

s 

T = 5596 °C 

k 

d = 21,0 g/cm 3 

Bohrium 

107 Bh 

2 Neodym 

8 

18 60 Nd 

21 

T = 1016 °C 

s 

8 

T = 3066 °C 

k 2 

d = 7,00 g/cm 3 

2 Uran 

8 

18 92 U 

32 

20 

9 

2 

 

T = 1135 °C 

s 

T = 4131 °C 

k 

d = 19,0 g/cm 3 

2 

8 

13 

2 

2 

8 

18 

13 

2 

2 

8 

18 

32 

13 

2 

2 

8 

18 

32 

32 

13 

2 

2 

8 

18 

22 

8 

2 

2 

8 

18 

32 

21 

9 

2 

Kunstigt fremstillet 

Jern 

26 Fe 

T = 1540 °C 

s 

T = 2760 °C 

k 

d = 7,87 g/cm 3 

Ruthenium 

44 Ru 

T = 2310 °C 

s 

T = 4150 °C 

k 

d = 12,4 g/cm 3 

Osmium 

76 Os 

T = 3033 °C 

s 

T = 5012 °C 

k 

d = 22,58 g/cm 3 

Hassium 

108 Hs 

Promethium 

61 Pm 

T = 1042 °C 

s 

T = 3000 °C 

k 

d = 7,3 g/cm 3 

Neptunium 

93 Np 

T = 640 °C 

s 

T = 3900 °C 

k 

d = 20,4 g/cm 3 

2 

8 

14 

2 

2 

8 

18 

15 

1 

2 

8 

18 

32 

14 

2 

2 

8 

18 

32 

32 

14 

2 

Cobalt 

27 Co 

T = 1495 °C 

s 

T = 2927 °C 

k 

d = 8,85 g/cm 3 

Rhodium 

45 Rh 

T = 1964 °C 

s 

T = 3695 °C 

k 

d = 12,4 g/cm 3 

Iridium 

77 Ir 

T = 2446 °C 

s 

T = 4428 °C 

k 

d = 22,55 g/cm 3 

Meitnerium 

109 Mt 

2 Samarium 

8 

18 62 Sm 

23 

T = 1072 °C 

s 

8 

T = 1790 °C 

k 2 

d = 7,54 g/cm 3 

2 

8 

18 

32 

22 

9 

2 

Plutonium 

94 Pu 

T = 640 °C 

s 

T = 3230 °C 

k 

d = 19,8 g/cm 3 

2 

8 

15 

2 

2 

8 

18 

16 

1 

2 

8 

18 

32 

15 

2 

2 

8 

18 

32 

32 

15 

2 

2 

8 

18 

24 

8 

2 

2 

8 

18 

32 

24 

8 

2

Nikkel 

28 Ni 

T s = 1455 °C 

T k = 2913 °C 

d = 8,91 g/cm 3 

Palladium 

46 Pd 

T = 1554 °C 

s 

T = 3125 °C 

k 

d = 12,0 g/cm 3 

Platin 

78 Pt 

T = 1768 °C 

s 

T = 3825 °C 

k 

d = 21,45 g/cm 3 

Darmstadtium 

110 Ds 

Europium 

63 Eu 

T = 822 °C 

s 

T = 1596 °C 

k 

d = 5,25 g/cm 3 

Americium 

95 Am 

T = 994 °C 

s 

T = 2600 °C 

k 

d = 13,7 g/cm 3 

2 

8 

16 

2 

2 

8 

18 

18 

2 

8 

18 

32 

17 

1 

2 

8 

18 

32 

32 

16 

2 

2 

8 

18 

25 

8 

2 

Ikke-metaller 

Metaller 

Kobber 

29 Cu 

T = 1085 °C 

s 

T = 2562 °C 

k 

d = 8,96 g/cm 3 

Sølv 

47 Ag 

T = 962 °C 

s 

T = 2162 °C 

k 

d = 10,5 g/cm 3 

Guld 

79 Au 

T = 1064 °C 

s 

T = 2856 °C 

k 

d = 19,3 g/cm 3 

Roentgenium 

111 Rg 

Gadolinium 

64 Gd 

T = 1314 °C 

s 

T = 3264 °C 

k 

d = 7,87 g/cm 3 

2 

8 

18 

1 

2 

8 

18 

18 

1 

2 

8 

18 

32 

18 

1 

2 

8 

18 

32 

32 

17 

2 

Zink 

30 Zn 

T = 420 °C 

s 

T = 907 °C 

k 

d = 7,13 g/cm 3 

Cadmium 

48 Cd 

T = 321 °C 

s 

T = 767 °C 

k 

d = 8,65 g/cm 3 

Kviksølv 

80 Hg 

T = –38,8 °C 

s 

T = 357 °C 

k 

d = 13,6 g/cm 3 

Ununbium 

112 Uub 

2 Terbium 

8 

18 65 Tb 

25 

T = 1359 °C 

s 

9 

T = 3221 °C 

k 2 

d = 8,25 g/cm 3 

2 

8 

18 

2 

2 

8 

18 

18 

2 

2 

8 

18 

32 

18 

2 

2 

8 

18 

32 

32 

18 

2 

2 

8 

18 

27 

8 

2 

Bor 

5 B 

3 

T = 2075 °C 

s 

T = 4000 °C 

k 

d = 2,34 g/cm 3 

Aluminium 

13 Al 

T = 660 °C 

s 

T = 2519 °C 

k 

d = 2,70 g/cm 3 

Gallium 

31 Ga 

T = 29,8 °C 

s 

T = 2204 °C 

k 

d = 5,91 g/cm 3 

Indium 

49 In 

T = 157 °C 

s 

T = 2072 °C 

k 

d = 7,31 g/cm 3 

Thallium 

81 Tl 

T = 304 °C 

s 

T = 1473 °C 

k 

d = 11,9 g/cm 3 

Ununtrium 

113 Uut 

Dysprosium 

66 Dy 

T = 1411 °C 

s 

T = 2561 °C 

k 

d = 8,6 g/cm 3 

2 Curium 

8 

18 96 Cm 

32 

25 

8 

2 

 

T = 1345 °C 

s 

d = 13,3 g/cm 3 d = 15,1 g/cm 3 

2 Berkelium 

8 

18 97 Bk 

32 

25 

9 

2 

 

2 Californium 

8 

18 98 Cf 

T = 1050 °C 

s 

32 

27 

8 

2 

 

T = 900 °C 

s 

2 Carbon 

3 

2 

8 

18 

3 

2 

8 

18 

18 

3 

2 

8 

18 

32 

18 

3 

2 

8 

18 

32 

32 

18 

3 

6 C 

4 

(Kulstof) 

T = 3550 °C 

s 

T k = 4827 °C 

d = 3,51 g/cm 3 

2 Silicium 

8 

3 14 Si 4 

T = 1410 °C 

s 

T = 3265 °C 

k 

d = 2,33 g/cm 3 

2 Phosphor 

8 

15 P 

T = 44,2 °C 

s 

T = 280 °C 

k 

d = 2,34 g/cm 3 

Germanium 

32 Ge 

T = 938 °C 

s 

T = 2833 °C 

k 

d = 5,32 g/cm 3 

Tin 

50 Sn 

T = 232 °C 

s 

T = 2602 °C 

k 

d = 7,3 g/cm 3 

Bly 

82 Pb 

T = 327 °C 

s 

T = 1749 °C 

k 

d = 11,3 g/cm 3 

Ununquadium 

114 Uuq 

2 Holmium 

8 

18 67 Ho 

28 

T = 1472 °C 

s 

8 

T = 2694 °C 

k 2 

d = 8,80 g/cm 3 

2 

8 

18 

32 

28 

8 

2 

Einsteinium 

99 Es 

T s = 860 °C 

2 

8 

18 

4 

2 

8 

18 

18 

4 

2 

8 

18 

32 

18 

4 

2 

8 

18 

32 

32 

18 

4 

Hovedgrupper 

5 

2 Nitrogen 

4 

7 N 

(Kvælstof) 

T = –210 °C 

s 

T k = –196 °C 

d = 1,17 g/L 

Arsen 

33 As 

T : sublimerer 

s 

ved 614 °C 

d = 5,78 g/cm 3 

Antimon 

51 Sb 

T = 631 °C 

s 

T = 1587 °C 

k 

d = 6,69 g/cm 3 

Bismuth 

83 Bi 

T = 271 °C 

s 

T = 1564 °C 

k 

d = 9,8 g/cm 3 

Ununpentium 

115 Uup 

2 Erbium 

8 

18 68 Er 

29 

T = 1529 °C 

s 

8 

T = 2862 °C 

k 2 

d = 9,07 g/cm 3 

2 Fermium 

8 

18 

32 

T = 1527 °C 

s 

29 

8 

2 

100 Fm 

2 Oxygen 

5 

2 

8 

18 

5 

2 

8 

18 

18 

5 

2 

8 

18 

32 

18 

2 

8 

18 

32 

32 

18 

5 

8 O 

6 

(Ilt) 

T = –219 °C 

s 

T k = –183 °C 

d = 1,33 g/L 

2 Svovl 

8 

5 16 S 

T = 119 °C 

s 

T = 445 °C 

k 

d = 2,07 g/cm 3 

Selen 

34 Se 

T = 221 °C 

s 

T = 685 °C 

k 

d = 4,79 g/cm 3 

Tellur 

52 Te 

T = 450 °C 

s 

T = 988 °C 

k 

d = 6,24 g/cm 3 

Polonium 

84 Po 

T s = 254 °C 

T = 962 °C 

k 

5 

d = 9,2 g/cm 3 

2 Thulium 

8 

18 69 Tm 

30 

T = 1545 °C 

s 

8 

T = 1946 °C 

k 2 

d = 9,32 g/cm 3 

2 

8 

18 

32 

30 

8 

2 

Mendelevium 

101 Md 

T s = 867 °C 

2 

8 

18 

6 

2 

8 

18 

18 

6 

7 

2 Fluor 

6 

9 F 

T = –220 °C 

s 

T = –188 °C 

k 

d = 1,58 g/L 

2 Chlor 

8 

6 17 Cl 

T = –101 °C 

s 

T = –34 °C 

k 

d = 2,95 g/L 

Brom 

35 Br 

T = –7,2 °C 

s 

T = 58,8 °C 

k 

d = 3,12 g/cm 3 

Iod 

53 I 

T = 114 °C 

s 

T = 184 °C 

k 

d = 4,35 g/cm 3 

2 

Astat 

8 

18 85 At 

32 

18 

6 

 

T = 302 °C 

s 

T = 350 °C 

k 

2 

8 

18 

31 

8 

2 

2 

8 

18 

32 

31 

8 

2 

Ytterbium 

70 Yb 

T = 824 °C 

s 

T = 1194 °C 

k 

d = 6,97 g/cm 3 

Nobelium 

102 No 

T s = 867 °C 

2 

8 

18 

7 

2 

8 

18 

18 

7 

2 

8 

18 

32 

18 

7 

8 

Helium 

2 He 

T = –269 °C 

k 

d = 0,17 g/L 

2 Neon 

7 

10 Ne 

T = –249 °C 

s 

T = –246 °C 

k 

d = 0,84 g/L 

2 Argon 

8 

7 18 Ar 

T = –189 °C 

s 

T = –186 °C 

k 

d = 1,66 g/L 

Krypton 

36 Kr 

T = –157 °C 

s 

T = –153 °C 

k 

d = 3,48 g/L 

Xenon 

54 Xe 

T = –112 °C 

s 

T = –108 °C 

k 

d = 5,49 g/L 

Radon 

86 Rn 

T = –71 °C 

s 

T = –62 °C 

k 

d = 9,2 g/L 

2 Lutetium 

8 

18 71 Lu 

32 

T = 1663 °C 

s 

8 

T = 3393 °C 

k 2 

d = 9,84 g/cm 3 

2 

8 

18 

32 

32 

8 

2 

Lawrencium 

103 Lr 

T s = 1627 °C 

2 

2 

8 

2 

8 

8 

2 

8 

18 

8 

2 

8 

18 

18 

8 

2 

8 

18 

32 

18 

8 

2 

8 

18 

32 

9 

2 

2 

8 

18 

32 

32 

9 

2

KOSMOS – FYSIK OG KEMI 

Grundbog B 

1. udgave – 1. oplag 2008 

©2008 Gyldendalske Boghandel, 

Nordisk Forlag A/S, København 

Forlagsredaktion: Jesper Frænde 

og Søren Lundberg 

Ekstern redaktør: Svend Hessing 

Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler 

Tegninger: Lars Petersen 

Tekniske tegninger: Martin Bassett 

Tryk: Narayana Press, Gylling 

Printed in Denmark 2008 

ISBN 978-87-02-03464-6 

Kopiering fra denne bog må kun finde 

sted på institutioner, der har indgået 

aftale med COPY-DAN, og kun inden for 

de i aftalen nævnte rammer. 

www.kosmos.gyldendal.dk 

www.gyldendal-uddannelse.dk

Kosmos - Syntetisk tale

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?