Grundbog LIV OG RELIGION 6 - Syntetisk tale

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” 

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 

LIV OG RELIGION 6 

Grundbog 

Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; 

Mette Tunebjerg 

Dette er en pdf-fil med Liv og religion 6, Grundbog 

Filen er stillet til rådighed for elever med 

læsevanskeligheder. 

Filen må ikke videre distribueres 

www.syntetisktale.dk

LIV OG RELIGION 

GRUNDBOG 6 

CARSTEN BO MORTENSEN 

JOHN RYDAHL 

METTE TUNEBJERG 

GYLDENDAL

Liv og religion 6. Grundbog 

af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 

1. udgave, 3. oplag 2008 

© 2006 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København 

Forlagsredaktion: Henrik Juul 

Faglig redaktion: Jens Balle 

Billedredaktion: Jessie Stafort 

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler 

Tegninger: Lars Petersen 

Billedliste side 88 

Tryk: Narayana Press, Gylling 

Printed in Denmark 2008 

ISBN 978-87-02-04228-3 

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, 

der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for 

de i aftalen nævnte rammer. 

Liv og religion 6 består af: 

• Grundbog 

• Lærerens bog – med vejledning, arbejdsark og evaluering 

• Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: 

www.livogreligion.gyldendal.dk 

www.gyldendal-uddannelse.dk

INDHOLD 

Elsker – elsker ikke? · 4 

Moderne folketro · 14 

Bøn · 26 

Hvad vil det sige at ofre? · 40 

Reformationen · 58 

Myter og dommedag · 72 

Stikord · 88

ELSKER – ELSKER IKKE? 

4 

Det er vigtigt at blive set – og at blive hørt. Drengen, der skriger 

“Se mig!”, er der ingen, der hverken ser eller hører. Alle har 

travlt med sig selv eller andre ting. Derfor er drengen desperat. 

De fleste har prøvet at blive overset. Måske fordi deres 

mor eller far var vrede på dem, eller fordi deres kammerater 

holdt dem udenfor. Det er ikke rart.

HVOR GEMMER SANDHEDEN SIG? 

Modsat kan man aldrig med sikkerhed vide, om der et 

eller andet sted er én, der tænker på én. Ved man det, kan det 

give varme i kroppen, fordi det for det meste er dejligt, at 

nogen har et øje til én, holder øje med én og bekymrer sig om 

én. Af samme grund er det ikke sjovt at blive overset af dem, 

man kender. 

I kristendommen har man en forestilling om, at Gud altid 

holder øje med hvert enkelt menneske og støtter det, selv om 

alle andre af en eller anden grund vender ryggen til. Her bliver 

Gud nærmest det samme som kærlighed, som det også hedder 

et sted i Bibelen: “Gud er kærlighed”. 

Også i alle andre religioner spiller kærligheden en rolle. 

Inden for islam har Gud 99 navne, og her er et af dem, at Gud 

er “den elskende”. 

Eros og Agape 

Kærlighed kan både komme udefra som en gave, men det kan 

også være en indre længsel, man har. 

Når kærligheden kommer til én udefra, kaldes den inden 

for kristendommen agape. Her tænkes især på Guds kærlighed, 

men det dækker også over den kærlighed, der er mellem 

mennesker, som forsøger at efterligne Guds kærlighed. Denne 

form for kærlighed har ikke noget med forelskelse at gøre. 

Der er snarere tale om at behandle hinanden ordentligt og stå 

til rådighed for hinanden, fordi man er mennesker. Alene 

fordi et menneske er et menneske, skal det behandles ordentligt 

– uanset om det er ens venner eller fjender, og uanset om 

den anden opfører sig rigtigt eller er en forbryder. 

Når der er tale om en længsel efter noget, kaldes kærligheden, 

man stræber efter, for eros. Eros handler i højere grad 

end agape om kærlighed mellem to mennesker. 

Således siger man, at folk, der er forelskede, er blevet ramt 

af Amors pile. Amor var romernes betegnelse for den græske 

gud Eros. 

Man kan også være grebet af kærlighed til viden. Denne 

kærlighed kaldes filosofi. Er man det, er man fx optaget af at 

finde sandheden om livet. Man kan også være vildt interesseret 

i bøger. I så fald er man bibliofil. 

Eros 

Eros er det græske ord for 

kærlighed. I den græske mytologi 

er Eros søn af guderne Ares og 

Afrodite, og han fremstilles for 

det meste som et lille bevinget 

væsen med en bue og et pilekogger. 

Når Eros rammer et 

menneske med sine pile, forelsker 

man sig i det Eros har bestemt. 

5


Salvador Dali: 

Narkissos’ forvandling, 

1937. 

6 

Fortællingen om Narkissos 

Det fortælles, at der for flere tusinde år siden boede en dreng 

i Grækenland, der hed Narkissos. Allerede som helt lille var 

han meget storsnudet. Narkissos gad dårligt tale med andre 

end sig selv – selv om der var mange, der gerne ville lege med 

ham. 

Han var også meget smuk, og da han kom i puberteten, 

var der mange piger, der blev forelskede i ham. Men han ville 

ikke komme sammen med nogen af dem. Han syntes ikke, de 

var gode nok til ham. 

For det meste gik han for sig selv, og han brugte meget tid 

på at jage hjorte i skoven. 

Dengang regnede man i Grækenland med, at der var 

mange guder. En af dem hed Nemesis. Hun var den gud, der 

holdt øje med, at menneskerne behandlede hinanden ordentligt. 

Hun havde længe holdt øje med Narkissos og været træt 

af ham. Derfor udtænkte hun en plan.

En dag Narkissos var på jagt, sørgede hun for, at hjorten 

var snu nok til hele tiden at undslippe hans pile. Til sidst var 

han så træt, at han måtte hvile sig. Nemesis havde sørget for, 

at han blev rigtig tørstig, lige da han kom til en sø. Narkissos 

lagde derfor buen og bøjede sig ned for drikke af søen. Idet 

han stak hovedet ud over søens vand, fik han øje på sit eget 

spejlbillede. Han blev straks så forelsket i sig selv, at han slet 

ikke kunne få blikket væk fra søen. Flere gange forsøgte han 

at kysse sit eget spejlbillede, men så forsvandt billedet, og det 

kunne han ikke bære. Derfor måtte han blive siddende helt 

stille. 

Forelskelsen var så stærk, at han ikke kunne rejse sig, uanset 

hvor sulten han blev. Hver gang han prøvede at kigge væk, 

kom han til at længes efter billedet af sig selv. Det varede så 

længe, at han til sidst faldt om af sult og druknede i søen på 

grund af sin egen selvoptagethed. 

Kærlighed og kristendom 

Ifølge Matthæusevangeliet var der nogle få dage før, at Jesus 

blev korsfæstet, en, der kendte Moseloven rigtig godt, som 

spurgte ham, hvad der var det vigtigste bud i loven. Til det 

svarede Jesus kort og præcist: Du skal elske Herren din Gud, 

og du skal elske din næste som dig selv. 

Disse to sætninger kaldes tilsammen Det dobbelte kærlighedsbud. 

Du skal elske Herren din Gud 

I en sætning som den ovenfor, må der være en, som udtaler den. 

Da Jesus blev spurgt, svarede han med denne sætning fra 

Moseloven, og her er det tydeligt, hvem der taler: Det er Gud selv. 

Inden for kristendommen har man en forestilling om den 

treenige Gud. Man siger, at der kun er en gud, men at denne 

gud har tre sider: Faderen (Gud), som har skabt verden og sat 

livet i gang; Sønnen (Jesus), som blev til et menneske på 

Jorden for i den skikkelse bedre at kunne vejlede menneskerne 

i, hvordan Gud har ment, at livet bedst kan leves; og Ånden 

(Helligånden), hvis opgave er at få menneskerne til at leve i 

kærlighed. 

Casper David Friedrich: 

To mænd iagttager månen, 

1825-1830. 

Moseloven 

Den lov Moses fik af Gud på Sinaj 

bjerget, efter han havde befriet 

israelitterne fra slaveriet i Egypten. 

Loven angiver en lang række 

regler for, hvad israelitterne må 

og ikke må. 

Evangelium 

Ordet evangelium betyder 

‘det glædelige budskab’. I Det nye 

Testamente er det glædelige 

budskab, at Guds rige er på vej, 

og at Jesus er Guds søn, som 

bringer det med sig. 

7


El Greco: Den treenige Gud, 

1577. Gud (lyset), Sønnen (Jesus) 

og Helligånden (duen). 

Messias 

Messias betyder ‘den salvede, 

frelseren’. For de kristne er Jesus 

Guds søn, som kom til Jorden i 

skikkelse af et menneske, der 

skulle frelse verden og menneskerne, 

fordi de ikke levede, som 

Gud ville det. Også jøderne ventede 

på, at der skulle komme en 

frelser, men de forestillede sig 

snarere en stor konge, der i lighed 

med kong David kunne 

samle hele landet og jage den 

romerske besættelsesmagt ud af 

Israel. 

8 

Denne opfattelse af Gud kommer til udtryk i Det nye 

Testamente, der først og fremmest handler om Jesus. I Det 

gamle Testamente tales der mere præcist om én gud, som har 

skabt verden og holder den oppe. Det er især opfattelsen af 

Jesus, der har gjort en forskel. Nogle af de jøder, som fulgte 

Jesus, mente, at han var Guds søn. Det blev andre forargede 

over, fordi intet menneske kunne være guddommeligt. Derfor 

opstod kristendommen som en variant af jødedommen. De 

kristne anser Jesus for at være Gud i menneskeskikkelse, mens 

jøderne anser det for at være en hån mod Gud at opfatte Jesus 

som guddommelig. Det samme gør muslimerne. I Koranen 

beskrives Jesus derfor i stedet som muslimernes sidste profet 

før Muhammed. 

Du skal elske din næste 

I det dobbelte kærlighedsbud taler Gud til et du. Spørgsmålet 

er, hvem dette du er? 


Med ordet skal bliver det tydeligt, at det Gud udtaler er en 

ordre. Sætningen er ikke ment som en bøn, et godt råd eller en 

venlig opfordring, man kan overveje. Det er noget, man skal 

gøre. Hvis man skal rette sig efter det, der bliver sagt, er det vigtigt, 

at man har tillid til den, der giver ordren. 


Ordet elske angiver, hvad der ifølge Jesus er den højeste værdi 

i kristendommen – nemlig kærlighed. 

Hvis man som kristen skal leve sit liv på den bedst mulige 

måde, skal man altså udvise størst mulig kærlighed. I Bjergprædiken, 

som står i Matthæusevangeliet, går Jesus så vidt 

som til at sige, at man skal elske sine fjender og bede for dem. 

Også på en lang række andre områder strammer han betingelserne 

for, hvordan mennesker skal omgås hinanden, for at 

livet kan blive godt. Fx henviser han til De ti Bud og siger, at 

Gud her har givet mennesket den leveregel, at de ikke må slå 

hinanden ihjel. Men, siger Jesus så, for fuldt ud at forstå 

denne regel er det end ikke tilladt at blive vrede på hinanden. 

At leve i kærlighed er at være opmærksom på, at mennesker


Synd 

Synd vil sige at vende sig væk fra 

Gud. Det dækker over den forestilling, 

at man ikke tror, man 

har behov for Gud, men kan leve 

sit liv, som man selv vil. 

I kristendommen er det en 

særlig pointe, at mennesker allerede 

fra fødslen er syndige og 

slet ikke kan undgå at være det. 

Anderledes er det i islam. Her 

kan mennesket med sin frie vilje 

selv bestemme, om det vil rette 

sig efter Koranen eller ej. 

Missionær 

En person, der er sendt ud for 

at fortælle andre sandheden om 

livet, og hvordan det bedst kan 

leves. 

I slutningen af fortællingen 

om Jesus, sender han således sine 

disciple ud i verden for at gøre 

alle folkeslag til sine disciple. 

Også muslimer og buddhister 

missionerer, mens jøder ikke gør 

det. 

10 

ikke kan undgå at lave fejl, og derfor har behov for tilgivelse. 

End ikke hvis et andet menneske forsøger at gøre én ondt, må 

man gøre modstand, men skal blot vende den anden kind til. 

Ud over disse belæringer viste Jesus – også gennem den 

måde han levede på – hvad han mente med at leve i kærlighed. 

Han helbredte syge, opvækkede døde, spiste sammen med 

samfundets svageste og udstødte og tilgav dem, der havde 

syndet. 


Sidste led i sætningen fortæller også, hvem det er, du skal 

elske. Det er din næste. Men der står ikke noget om, hvem din 

næste er. Det må man selv finde ud af. 

Da Moses fik pålagt af Gud, at han skulle elske sin næste, 

var det en leveregel, som skulle gælde for alle israelitter, men 

da det gamle Israel var et stammesamfund, blev det ofte 

opfattet sådan, at man kun skulle elske dem, som var nærmest 

og tilhørte ens egen slægt. Senere kom næstebegrebet til 

at omfatte alle jøder. 

I fortællingerne om Jesus er det mere uklart, hvad ordet

“næste” dækker over. Hos Paulus, som var den første kristne 

missionær, er næstebegrebet blevet udvidet til at omfatte alle 

medmennesker. At Paulus foretager denne udvidelse hænger 

sikkert sammen med, at Jesus havde sagt, at man også skal 

elske sine fjender, hvis livet skal blive godt. 

Den anden – mig selv? 

Næsten er altså ethvert andet menneske, som man møder eller 

kan møde på sin vej gennem livet. Men man kan også vende 

forestillingen om næsten på hovedet og spørge, om man selv 

kan være næste. Det er man selvfølgelig for alle andre på 

samme måde, som alle andre i princippet er ens næste. Men 

spørgsmålet er, om man også kan være næste for andre, fordi 

de har brug for det? 

I Frankrig levede indtil for nylig en filosof, som hed 

Levinas (1905-1995). Han mente, at man først kan vide, hvordan 

man skal opføre sig over for andre, når man står ansigt til 

ansigt og ser hinanden ind i øjnene. Det er udtrykket i det 

andet menneskes ansigt og blikket i øjnene, der fortæller mig, 

hvad dette menneske har brug for, at jeg gør. 

11


12 

Korset som symbol 

på det dobbelte kærlighedsbud 

Det vigtigste symbol i kirstendommen er korset. Det var på 

korset, at Jesus ifølge kristendommen ofrede sig for hele menneskeheden 

og gik i døden for at vise menneskerne, at Gud er 

med dem hele tiden – også når livet tager sig værst ud. 

Korset består af to stolper – en lodret og en vandret. Den 

lodrette peger fra Jorden op mod Himlen og fra Himlen ned 

mod Jorden. På den måde kan man sige, at den er et symbol 

på kærligheden til Gud, og på Guds kærlighed til mennesker. 

Den vandrette peger rundt i verden, hvor ens næste befinder 

sig. Den er således symbol på kærligheden til næsten.

Kærligheden i andre religioner 

Islam 

Kristendommen er ikke den eneste religion, der anser kærlighed 

for at være vigtig. Læser man fx i Koranen, vil man hurtigt 

opdage, at der som indledning til alle sûraerne (kapitlerne) 

står, at Gud er både barmhjertig og nådig. Disse to udtryk 

dækker over Guds omsorg for sine skabninger, hvilket igen vil 

sige, at muslimernes gud har en tilbøjelighed til at tilgive 

mennesket, når det fejler. Som muslim lever man således 

under Guds kærlighed. 

Inden for islam regnes det for en kærlig gerning, hvis man 

bestræber sig på at følge Guds vilje, som den står i Koranen, 

samt hjælpe andre til at gøre det samme. 

Buddhisme 

For buddhisterne forholder det sig helt anderledes. De regner 

ikke guderne for noget særligt. At blive født er blot et trin på 

vejen mod erkendelsen af sin egen buddha-natur, hvilket vil sige 

at forstå tilværelsens rette sammenhæng. 

Den buddhistiske opfattelse går ud på, at alle mennesker 

har buddha-naturen inden i sig. Det vil sig, at man dybest set er 

frygtløs, kærlig og frydefuld. Derfor er hvert enkelt menneske 

også i stand til at frelse sig selv, og en af måderne at gøre det på 

er ved at være til gavn for andre. Det er man bl.a. ved at være 

kærlig og gavmild mod dem, så de undgår lidelse. Og jo mere 

det lykkes, des bedre bliver ens egen og andres karma. 

Læser man i Koranen, vil 

man hurtigt opdage, at der som 

indledning til alle kapitlerne 

(på nær et enkelt) står: 

”I Guds, den Nådiges, 

den Barmhjertiges navn.” 

På arabisk ser det sådan ud. 

Karma 

Karma betyder ‘handling’. 

Alt, hvad en buddhist gør, bliver 

samlet sammen i et livsregnskab, 

som bestemmer, hvordan ens 

næste liv bliver. Har man gjort 

mest godt i sit liv, får man det 

bedre i det næste og omvendt. 

13

MODERNE FOLKETRO 

Der er mange forestillinger om, 

hvordan en UFO ser ud. 

14 

Hvad er moderne folketro? 

Ordet folketro bruges om menneskers forestillinger om fx 

magi, varsler og overnaturlige skabninger. Folketroen ligner 

ikke en religion, hvor der er en gud, en præst, en hellig bygning 

osv. Man støder på folketroen ude i hverdagslivet. Det er 

tro, som bliver dyrket hjemme, i små foreninger, hos en 

behandler eller måske ude i naturen. Folketroen er ikke en 

samlet tro, men en lang række meget forskellige trosretninger, 

som ofte ikke har noget med hinanden at gøre. Folketroen 

udgør altså ikke en større helhed som fx folkekirkens kristendom. 

I gamle dage handlede folketroen meget om særlige magiske 

kilder, træer eller sten. Den var også fyldt med væsner som 

varulve, ellefolk og havmænd. I dag kan disse væsner være erstattet 

af aliens, der kommer flyvende i UFO’er. Gammel folketro 

kan overleve i det moderne samfund. Fx findes troen på nisser 

og hekse stadig i dag. I gamle dage var man bange for nissen, 

og derfor holdt man sig gode venner med ham, mens vi i dag 

ser nissen som en hyggelig del af juletiden. Og heksen sender 

vi til Bloksbjerg på Sankt Hans aften. Man kan sige, at folketroen 

udvikler sig i takt med, at samfundet ændrer sig. 

Både tidligere og i dag har der i folketroen været en forestilling 

om, at nogle mennesker har særlige evner. De er måske 

synske eller i stand til at komme i kontakt med de døde. I folketroen 

har der også altid været en forestilling om, at naturen 

er noget særligt, som man kan tilbede. Helt op til i dag er der 

eksempler på, at mennesker udfører ritualer ved fx træer, som 

de mener kan helbrede sygdomme. 

Moderne folketro indeholder mange nye tanker i forhold 

til den gamle folketro. Det er især disse nye tanker, som dette 

kapitel handler om.

Tro og overtro 

Dette kapitel handler om noget, som mange mennesker vil 

kalde overtro. Men hvad er egentlig forskellen på tro og overtro? 

Overtro kan betegnes som tro, der er blevet “til overs”. 

Det er altså tro, der ikke er accepteret af den etablerede tro, fx 

folkekirken. Når det fortælles, at Jesus blev født af en jomfru, 

så kaldes det for tro, selvom det virker ret fantastisk. Det er en 

del af den kristne tro. Når et menneske derimod tror, at drømme 

kan tydes og har betydning for den enkeltes liv, så kaldes 

det ofte for overtro. De store religioner som fx islam, hinduismen 

og kristendommen har altså fået så godt fat i mange, 

mange mennesker, at de ikke opfattes som mærkelige og fyldt 

med overnaturlige historier. Anderledes er det med de mange 

overbevisninger, der beskrives i dette kapitel. De har ikke vokset 

sig store og stærke – derfor virker de måske mærkelige og 

anderledes. 

Ceremoni ved sommersolhverv, 

Stonehenge i England, 21. juni 

2004. 

15


Et hjemmealter, hvor man kan 

dyrke sin helt personlige tro. 

Her er den traditionelle katolske 

tro på Jomfru Maria blandet 

med det mere okkulte i form af 

tarotkort. Stemningen uddybes 

ved at brænde levende lys. 

16 

Et supermarked for tro 

Man kan påstå, at alle mennesker har behov for at tro på 

noget. Det behøver ikke være en gud, men blot noget, som 

man lader sit liv styre af. I den moderne verden er der masser 

af muligheder for at vælge en tro. Det er nærmest ligesom et 

supermarked. Der er frit valg på hylderne. 

De store religioner er stadig de dominerende i dette supermarked, 

men ved siden af findes der en masse forskellige trosformer, 

som fx astrologi, healing, drømmetydning osv. Mange 

mennesker lever deres liv efter disse former for tro. 

Nogle af de store verdensreligioner er kendetegnet ved en 

stor almægtig gud. Både jødedommens gud Jahve, kristendommens 

Gud og islams Allah er store magter. Gud og Allah 

bor i noget, man har valgt at kalde Himlen. Det er et sted, 

hvor kristne og muslimer kan komme hen, når de dør. Det er 

der nogle mennesker, som ikke kan bruge til noget. De synes 

ikke rigtig, at denne fjerne gud giver mening. Disse mennesker 

vil finde en måde at leve på, som giver dem velvære og 

energi her og nu. De vil finde deres fejl og mangler – og rette 

op på dem, så de kan blive lykkelige. De tror, at en anden form 

for tro kan være med til at styre lykken. Fx kan det være, at der 

er noget galt med ens navn. Så kan det ændres efter reglerne i 

det, man kalder numerologien. Det gælder nemlig om at få 

livet til at lykkes. 

Men i folketroen gælder det også om at holde sig på god 

fod med naturen og de overnaturlige væsner, som man tror 

findes rundt omkring. Ellers vil de måske gøre livet surt for én. 

Der findes også mennesker, som både tror på en gud og 

samtidig dyrker andre former for tro. De vil selv sammenstykke 

deres religion, når de er på besøg i “Supermarkedet for moderne 

folketro”.


Beregning af 

fødselstal 

og navnetal 

Fødselstal 

Er du født den 27. i en måned, 

bliver dit fødselstal 9 (dvs. 2+7=9) 

Mennesker med fødselstallet 9 

er efter sigende udholdende, 

temperamentsfulde, ligefremme, 

modige og selvstændige. 

Navnetal 

Hvis man fx hedder Peter Larsen, 

så er ens navnetal 7. Det kommer 

man frem til på følgende måde: 

P E T E R L A R S E N 

7+5+2+5+9+3+1+9+1+5+5 = 

52 = 7 (dvs. 5+2=7) 

Man lægger altså de enkelte 

bogstavers værdi sammen og 

tager tværsummen indtil man 

har et tal mellem 1 og 9. 

Bogstavernes talværdi 

A J S Ø = 1 

B K T Å = 2 

C L U = 3 

D MV = 4 

E N W = 5 

F O X = 6 

G P Y = 7 

H Q Z = 8 

I R Æ = 9 

Lidt statistik 

I 1991 havde Institut for navneforskning 

242 sager om navneændringer. 

I 2001 var tallet steget 

til 837 sager. 

18 

Et liv i balance 

En afdeling i Supermarkedet for moderne folketro indeholder 

trosformer, hvor tilhængerne ønsker at skabe balance i deres 

liv. Der er nogle energier, som er ude af kontrol og derfor fungerer 

personens liv ikke rigtigt. 

To eksempler på ønsket om at skabe balance i sit liv er 

numerologi og Feng Shui. 

Numerologi 

Numerologi handler om tal og deres magi. I tallene 1-9 ligger 

forståelsen af livet, ifølge numerologer. Ud fra en persons 

navn og fødselsdato kan man beregne et navnetal, fødselstal 

og skæbnetal, som siger noget om, hvordan man er som menneske 

– både på det ydre og i det indre. 

Numerologer lægger et numeroskop, ligesom astrologer 

lægger et horoskop. Det kan så være, at ens navn ikke er i harmoni 

med ens fødselstal. Løsningen findes ved at ændre sit 

navn eller blot nogle bogstaver i det. Hvis man fx hedder 

Knud, kan det være, at det ville være bedre at hedde Knut, 

fordi man så får et bedre navnetal. Det er altså en meget 

matematisk måde at påvirke sin lykke på. Hvert bogstav i et 

navn har nemlig en værdi. Bogstavet “d” har værdien 4, mens 

bogstavet “t” har værdien 2. Ved at lægge alle bogstavernes 

værdier sammen og tage tværsummen af den samlede værdi, 

så finder man navnetallet. Man vil altså finde forskellige tværsummer, 

alt efter om man hedder Knud eller Knut. 

Numerologer tror overordnet på, at tallene er symboler på 

universets energier. Og der skal være harmoni mellem disse 

energier og det enkelte menneskes tal – så får man et liv i 

balance. 

Feng Shui 

Feng Shui kommer fra Kina og udtales “fung swæj”. Det er en 

gammel kinesisk tradition for, hvordan man indretter sine 

omgivelser. Ifølge Feng Shui har det stor betydning for menneskers 

lykke, at huset er indrettet efter nogle bestemte regler. 

Denne gamle tradition er i de senere år blevet meget populær 

i Europa og USA. Tilhængerne af Feng Shui tror på, at der fly-

der energier rundt i hele verden og derfor også i boligen. Der 

findes to slags energier – en opbyggende (yang) og nedbrydende 

(yin). Der skal være ligevægt mellem disse to slags energier. 

Ellers kan det gå ud over familielivet, karrieren, helbredet osv. 

I Feng Shui er det nemlig sådan, at der findes forskellige områder 

i huset, som står for fx kærlighed, velstand, familie, kreativitet, 

helbred osv. Hvis man tror på Feng Shui, er det vigtigt, at 

der er harmoni i disse områder. Har man fx ikke nogen kæreste, 

så kan man stille ting i par i sit kærlighedsområde. To 

blomster, to lysestager osv. Ønsker man rigdom, kan man placere 

runde, blanke genstande i sit område for velstand. Det vil 

måske give harmoni mellem yin og yang. 

Herover: Et rum, som er indrettet 

efter Feng Shui-principper. 

Til venstre: Et gammelt Feng 

Shui-kompas, som kan bruges til 

at indrette et hjem efter. 

Yin og yang 

Yin og yang stammer fra kinesisk 

filosofi. De er modsætninger 

og kan derfor repræsentere nat 

og dag, kvinde og mand, passiv 

og aktiv, vinter og sommer osv. 

De to kræfter yin og yang er lige 

stærke og lige vigtige. Nogle 

gange er yin dominerende, andre 

gange er det yang. Men de har 

brug for hinanden. 

19


En healer er i gang med 

en behandling. 

Der findes mennesker, som tror 

på, at man kan få taget et billede 

af sin aura, dvs. af det energifelt 

der findes rundt om kroppen. 

20 

Clairvoyance og healing 

Ordet clairvoyance stammer fra fransk og kan oversættes til 

‘at se klart’. Det påstås, at der findes nogle mennesker, som 

har et særligt klarsyn, hvor de kan se særlige ting ved det menneske, 

som sidder over for dem. De kan efter sigende se alt fra 

sygdomme til langt ind i personens fortid og fremtid. På den 

måde kan personen blive hjulpet videre i sit liv. 

Healing betyder egentlig ‘at gøre hel’. Det kan både være at 

helbrede sygdom eller skabe balance i et ellers raskt menneske, 

så det kan udvikle sig. Ved hjælp af energier udefra kan 

healeren påvirke sin patient til at blive hel – fysisk eller psykisk. 

Energierne er med til at bryde de blokeringer, som patienten 

har i sig. 

Healing foregår på forskellige måder. Mest almindeligt er 

nok, at healeren lægger sin hånd på patientens krop eller 

bevæger hænderne et lille stykke over kroppen. Men healing 

kan også foregå ved, at man bærer særlige sten på sig. Det kaldes 

krystalhealing. Krystallen Rosa Kvarts skulle fx stimulere 

de energier i et menneske, som handler om kærlighed og tryghed. 

En særlig form for healing er fjernhealing. Her tror man 

på, at vores hjerner udsender vibrationer, som kan modtages 

af mennesker, som ikke er på det samme sted. Det kan hjælpe 

healeren at høre modtagerens stemme i telefonen eller se et 

billede af vedkommende. Fjernhealing skulle efter sigende 

tage 15-20 minutter. 

I gamle dage kaldte man mennesker med disse evner for 

kloge mænd og koner. 

Mødet med den anden side 

En anden type tro er den, hvor tilhængerne tror på, at man 

kan få kontakt med noget eller nogen på den anden side af 

døden. Eller noget, som er i en anden verden. 

Ånder 

Der findes mennesker, som tror, at et menneskes ånd overlever, 

når man dør. Det er altså kun kroppen, der dør og forsvinder. 

Ånden lever videre. Det kaldes spiritisme, for ordet 

spirit er engelsk og betyder ‘ånd’.

Ånderne lever i den åndelige verden og prøver at få kontakt 

med levende mennesker af kød og blod. Denne kontakt skal 

dog som regel gå gennem mennesker med særlige evner. 

Sådan en person kaldes et medium og låner faktisk sin krop til 

ånden, som ønsker at komme igennem til vores verden. Det 

kan være et familiemedlem, som ikke lever mere, men ønsker 

at sige noget til de levende efterladte. Samtalen kan foregå ved 

fx bankelyde. 

I januar 1959 sank skibet Hans Hedtoft syd for Grønland. 

Samme aften var der et møde i spiritistkirken i Århus. Her fik 

aftenens medium pludselig besked om, at man samlede mennesker 

op af vandet. Og det var efter sigende før, nyheden om 

skibsforliset nåede til Danmark. 

Ånden i glasset 

Måske har du også hørt om “Ånden i glasset”. Her sidder der 

et antal mennesker omkring et bord, og hver deltager holder 

en finger på et glas, som har bunden i vejret. På bordet ligger 

der en cirkel med alle bogstaver og tal. Man forsøger så at 

komme i kontakt med en ånd, som svarer ved at flytte glasset 

rundt til de forskellige bogstaver og tal. Nogle tror, at de rent 

faktisk har kontakt til en ånd, mens andre mener, at deltagerne 

bliver trætte i armene og derved kommer til at skubbe glasset 

i forskellige retninger. 

Fire personer laver 

”Ånden i glasset”. 

Læg mærke til 

bogstaverne på bordet. 

21


Moderne hekse i gang 

med et ritual. 

22 

I kontakt med naturen 

At være i kontakt med naturen er vigtigt for visse mennesker, 

når de vælger deres tro. Måske er de blevet trætte af det hektiske 

liv med mobiltelefoner, mange tv-kanaler, computere 

osv. Måske føler de, at det hele er mere ægte ude i naturen. 

Eller måske er de bare tiltrukket af naturen. 

En moderne heks er et eksempel på et menneske, der lever 

i tæt kontakt med naturen. De kender til planter og deres 

virkning, og de kender til tegnene i naturen, fx vejret, der skif-

ter. Denne viden er gået i arv fra generation til generation af 

kloge mænd og koner. 

Hekse tilbeder naturens guder og gudinder. Det kan fx 

være en skovgud. 

Moderne hekse udøver som regel hvid magi. Det vil sige, at 

de kun ønsker at gøre gode ting med deres heksekunst. 

Modsat er det med de hekse, som udøver sort magi. De påstår, 

at de kan nedkalde forbandelser. Disse hekse dyrker ofte ikke 

kun folketroen, men har også forbindelse til religiøse bevægelser 

som satanismen. At mange hekse ikke vil lave forbandelser 

skyldes, at de tror på, at alt det, man sender ud, kommer 

tilbage til en selv – gange tre. 

I dag er det tilladt at være heks, men i gamle dage brændte 

man hekse på bålet – hvis de da altså var hekse. Der findes dog 

ikke så mange hekse i dag. 

Folketro ude i naturen 

Særlige træer, kilder, høje og sten har gennem tiden været forbundet 

med folketroen. Mennesker har på forskellige måder 

tilbedt og brugt ting ude i naturen i forbindelse med ritualer. 

Disse træer, kilder, høje og sten ligger spredt ud over hele 

Danmark, og måske findes de også der, hvor du bor. 

Et af de mest kendte træer er Kludeegen ved Rønnede på 

Sjælland. Dette træ var specielt, fordi der var et hul mellem 

hovedstammen og en mindre stamme. I gamle dage kravlede 

syge mennesker igennem dette hul – eller også blev de trukket 

af andre. Disse mennesker skulle være nøgne, og efter ritualet 

blev deres brugte tøj hængt på træet. Det er derfor træet kaldes 

en kludeeg. Ritualet skulle udføres tre torsdage i træk, og 

der skulle siges nogle særlige trylleformularer. Efter ritualet 

skulle man skære lidt bark af træet og sove med det under 

hovedpuden i tre nætter. 

Ritualet var en slags genfødsel eller renselse. Hvis et menneske 

led af en sygdom, kunne det blive helbredt ved at blive 

trukket gennem træet – ifølge folketroen. 

I dag er hullet ødelagt, fordi en del af træet er gået ud. Men 

der hænger stadig klude – altså tøj – på træet. Ingen ved, om 

det er fordi ritualet stadig udføres, eller om det bare er for 

sjov. 

Dannie Druehyld 

Dannie Druehyld bor ude i Rold 

Skov, der ligger mellem Hobro 

og Ålborg i Jylland. Hun betegner 

sig selv som heks, nærmere 

betegnet en skovheks. I skoven 

finder hun forskellige urter, som 

hun bruger til mad, medicin og 

magi. Hun mener også, at skoven 

er befolket med trolde, mosekoner 

og ellepiger, der danser. 

Dannie Druehyld kalder også 

sig selv for “klog kone og mystiker”, 

og hun har skrevet flere 

bøger om hekselivet. 

En kludeeg, som ikke længere 

har sit hul til at kravle igennem. 

Der hænger dog stadig klude på. 

23


Den falske profeti 

Den canadiske studerende Neil 

Marshall skrev i begyndelsen af 

1990’erne en tekst, som han 

mente, før eller siden ville passe 

på en begivenhed. Fx kan “Guds 

by” jo være mange forskellige 

steder: Mekka, Medina, Rom, 

Jerusalem, Salt Lake City eller en 

hvilken som helst anden hellig by. 

Neil Marshall kunne ikke vide, at 

der kun skulle gå knap ti år, før 

nogen fandt, at profetien passede 

– nemlig da to fly fløj ind i 

World Trade Center i New York. 

Den sidste linje med omtalen 

af 3. verdenskrig har Neil Marshall 

i øvrigt ikke skrevet. Den er blevet 

tilføjet af andre, da profetien 

blev gengivet som en af Nostradamus’ 

gamle profetier. 

“I Guds by vil der være 

en voldsom torden, 

to brødre vil blive revet fra 

hinanden af kaos, 

mens fæstningen består, 

vil den store leder omkomme. 

Den tredje store krig vil 

begynde, når byen brænder.” 

Halleys Komet passerer Jorden 

med ca. 76 års mellemrum. 

Her ses den på det berømte 

Bayeaux-tapet fra 1000-tallet. 

24 

Varsler og spådomme 

Et varsel er et slags tegn på, at der vil ske noget – måske endda 

en advarsel. De fleste kender til det med en sort kat, der går 

over vejen. Det kan opfattes som et varsel om, at der vil ske 

noget uheldigt. Nogle mennesker påstår, at de får varsler i 

drømme, mens andre siger, at de får dem i syner. Det vil sige, 

at de pludselig ser noget, der vil ske i fremtiden. 

Kometer på himlen tages af nogle mennesker som et varsel. 

Det kan være alt lige fra jordens undergang, til at der vil 

ske flere ulykker på Jorden, mens kometen passerer. Varsler 

kan altså være med til at styre menneskers liv. Måske tør man 

ikke gå på arbejde, fordi man om morgenen har fået et varsel 

om noget ubehageligt. 

En spådom handler om at kunne forudsige, hvad der vil 

ske i fremtiden. For at kunne tro på spådomme, må man også 

tro på, at fremtiden allerede er fastlagt. 

En af de mest kendte spåmænd er Nostradamus. Han levede 

i 1500-tallet. Han skrev sine spådomme på mærkelige vers, 

som ikke altid giver mening. Men det lykkedes ham at forudsige 

ting om fx 2. Verdenskrig, hvis altså man tror på spådomme. 

Men hans forudsigelser er også blevet forfalsket i forbindelse 

med terrorangrebet på World Trade Center i 2001. 

Det skete, da en canadisk student engang i løbet af 1990’erne 

skrev en spådom, som mindede meget om dem, Nostradamus 

havde lavet for mange år siden. Og mange mennesker troede, 

at spådommen var rigtig.

Er der mon mere 

mellem himmel og jord? 

Nogle mennesker interesserer sig meget for de ting, der er 

nævnt i dette kapitel. De bruger meget tid og mange penge på 

det. For dem er der tale om en tro, som er med til at styre deres 

liv. Andre nøjes med at købe en enkelt krystalsten. Og en del 

mennesker tror slet ikke på denne moderne folketro. For dem 

er det bare overtro. 

Men mon ikke de fleste mennesker er opmærksomme på, 

om der måske skulle være mere mellem himmel og jord? Det 

kan fx være, at man pludselig begynder at fryse netop på det 

tidspunkt, hvor en, man holder af, dør. Eller at man om morgenen 

har en fornemmelse af, at ens afdøde farfar har været i 

rummet. Man finder nok aldrig ud af, om det var rigtigt. 

New Age 

New Age er en fælles betegnelse 

for en række religiøse organisationer, 

der tror på, at en ny tid 

(New Age) vil komme, hvor menneskerne 

skal leve i harmoni. 

New Age og moderne folketro 

minder ofte om hinanden. En 

væsentlig forskel er dog, at New 

Age-religioner er religiøse organisationer 

med bedehuse o. lign., 

mens moderne folketro er mere 

privat, uden kirker o. lign. 

25

BØN 

26 

Hvad er en bøn? 

Når man beder om noget, er det ofte fordi, man gerne vil have 

eller opnå noget. Man kan bede sine forældre om flere lommepenge 

eller bede en klassekammerat om hjælp. Men man 

kan også bede til, at det bliver godt vejr på ens fødselsdag, eller 

til at nogen siger deres mening. 

At bede kan også betyde, at indbyde, fx kan man bede 

nogen til middag. 

I religionerne er det at bede, når et menneske på en eller 

anden måde henvender sig til en eller flere guder. Man kan 

sige, at en bøn er som en telefonsamtale med Gud eller det 

guddommelige, hvor det er mennesket, der “ringer op”. Det 

betyder, at de mennesker, der beder bønner, er dem, der tror på 

en gud eller noget guddommeligt. 

I forfærdelige krisesituationer kan mennesker, der aldrig 

før har bedt en bøn, pludselig falde på knæ og bede, fordi de

ikke kan gøre andet. I bønner, hvor man er i krise, beder man 

om hjælp til noget, man ikke selv har magt til at udføre. Der 

findes naturligvis også mange andre situationer, hvor man 

kan bede og mange andre typer af bønner, som vi senere vil 

komme ind på. 

Hvorfor beder man? 

Lige fra tidernes morgen har bøn og taksigelse under én eller 

anden form været en del af menneskers hverdag og højtider. 

Når man beder, er det fordi, man har noget på hjerte. 

Derfor henvender man sig til en gud eller noget guddommeligt. 

Man tror på, at Gud eller guderne har en sådan magt og 

kraft, at en bøn vil kunne ændre noget i livet. 

Det kan være, at den, der beder, vil takke sin gud eller bede 

om hjælp eller gode råd. Bønner kan have et indhold, som 

man selv beslutter, eller man kan bruge en af de mange bønner, 

som findes inden for de forskellige religioner. 

Tsunamikatastrofen 2004/2005. 

27

BØN 

Menighed 

Den gamle betydning af ordet 

menighed er ‘fælles’, og en religiøs 

menighed er et fællesskab 

om en religion. 

Kristne beder sammen i en kirke. 

28 

At bede sammen 

eller at bede alene 

Når troende deltager i en bøn sammen med andre, er der et 

samvær omkring det at bede. De bedende bevæger sig måske 

på samme måde eller siger de samme ord. 

I flere religioner styrkes det religiøse fællesskab gennem 

fælles bøn. Tit vil en fælles bøn have en religiøs leder. Deltager 

man i en fælles bøn, viser man helt fysisk, at man er med i en 

religiøs menighed. 

Når man beder alene, kan man bede, hvor og hvornår man 

ønsker det, og man kan selv bestemme bønnens indhold og 

længde. 

Bønnen er så mere personlig og handler ofte om det, man 

har på hjerte. 

I mange religioner er begge former for bøn brugt.

Bøn i hinduismen 

I hinduismen tilbeder man sine guder på flere forskellige 

måder. Enhver rettroende hindu har sit eget lille tempel eller 

helligsted, mandir, i hjemmet. Det lille private mandir består 

som regel af et par gudebilleder eller en gudestatue, en lille 

olielampe og en eller flere hellige bøger. Både ved dette lille 

tempel og i det rigtige tempel tilbedes guderne. Det kan ske 

ved, at hinduerne bukker foran guden eller gudebilledet med 

foldede hænder, berører gudens fødder, siger hellige tekster, 

ofrer blomster mv. I hinduismen opfattes det guddommelige 

som allestedsnærværende, men man beder alligevel i templer 

og ved gudestatuer og -billeder, fordi man her kan koncentrere 

sig om tilbedelsen. 

Meditation bruges også i tilbedelsen af guderne i hinduismen, 

og meditationen er en del af yoga. Yoga er en særlig levemåde, 

hvor hinduerne på forskellige måder forsøger at nærme 

sig det guddommelige. En af disse måder er meditation, hvor 

man søger at lukke af for den ydre verden og i stedet koncentrere 

sig om den indre. Man kan fx meditere på et mantra. Et 

mantra er et ord, en remse eller en bøn, der gentages igen og 

igen indtil en trance-ligende tilstand opnås. Mantraet er i 

meditationen med til at rense sindet. 

En hinduistisk pige tilbeder 

sine guder ved et hjemmealter, 

mandir. 

Mantra 

Det vigtigste mantra i hinduismen 

er AUM. AUM er både et tegn 

og en lyd, og lyden fremsiges under 

meditation. AUM repræsenterer 

lyden af det allestedsnærværende 

guddommelige. 

29

BØN 

5. Mosebog 

kapitel 6,4-10 

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren 

er én. Derfor skal du elske Herren 

din Gud af hele dit hjerte og af 

hele din sjæl og af hele din styrke. 

Disse ord, som jeg i dag befaler 

dig, skal ligge dig på sinde, og du 

skal gentage dem for dine sønner; 

du skal fremsige dem, både når 

du er hjemme, og når du er ude, 

når du går i seng, og når du står 

op. Du skal binde dem om din 

hånd som et tegn, de skal sidde 

på din pande som et mærke, og 

du skal skrive dem på dørstolperne 

i dit hjem og i dine porte. 

Toraen er første del af jødernes 

hellige bog. Toraen består af 

De fem Mosebøger. På hebraisk 

betyder Tora ‘lære’. 

30 

Bøn i jødedommen 

Bøn er en naturlig del af jødedommen og et ritual, der indgår 

i mange jøders hverdag. Bøn foregår både fælles med andre 

jøder i synagogen, sammen med familien hjemme og alene. 

Der er gudstjeneste i synagogen hver dag og ofte flere gange 

dagligt. Jøderne skal bede tre gange om dagen. Bønnerne er: 

morgenbønnen, eftermiddagsbønnen og aftenbønnen. Ugens 

største gudstjeneste foregår om lørdagen på sabbaten, og den 

kan vare 2-3 timer. Nogle bønner er ønske-bønner, men langt 

de fleste er takke-bønner. Bønnerne foregår på hebraisk og 

siges eller synges. Jødiske mænd og drenge bærer kalot, når de 

er i synagogen, og når de beder. 

Til den jødiske bøn findes nogle særlige hjælpemidler, som 

er omtalt i Mosebøgerne. Det ene er tefilliner, der er små hylstre 

med citater fra Toraen. Disse bindes på overarmen og på 

panden, og jødiske mænd bærer dem ved morgengudstjenesten 

på hverdage. Det andet er et sjal eller en kappe med fire 

særlige snore, som er flettet sammen på en særlig måde. 

Snorene skal minde jøderne om Guds bud. 

En at de største bønner i jødedommen hedder S’hma, der 

betyder ‘Hør’. Bønnen lyder således: 

“Hør Israel, Herren er vor Gud, Herren er én.” 

I den korte bøn står det vigtigste i den jødiske tro, at der kun 

er en Gud, og at Gud er én. Bønnen indeholder også troen på, 

at Gud har åbenbaret sig først og fremmest for det jødiske 

folk, det udvalgte folk, Israel.

Undren og glæde ved livet 

I Det gamle Testamente og den jødiske Tora findes 

Salmernes bog, som er en samling af sange og bønner. 

Salmerne fortæller om ting, som også i dag er 

en del af menneskers liv, fx stor glæde og dyb sorg. 

En af bønnerne lyder således: 

Herre, du ransager mig og kender mig. 

Du ved, om jeg sidder eller står 

på lang afstand er du klar over min tanke; 

du har rede på, om jeg går eller ligger, 

alle mine veje er du fortrolig med. 

Før ordet bliver til på min tunge, 

kender du det fuldt ud, Herre; 

bagfra og forfra indeslutter du mig, 

og du lægger din hånd på mig. 

Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, 

det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det. 

(Salmernes bog 139,1-6). 

Øverst til venstre: Jøder i bøn 

ved Grædemuren i Jerusalam. 

Herover: En jødisk dreng beder. 

Drengen har bederemme, tefillin, 

i panden og på armen og bærer 

desuden bedesjal og kalot. 

31

BØN 

Salmesang i en kristen kirke. 

Mange salmer er formuleret som 

en slags bønner. 

32 

Bøn i kristendommen 

Også i kristendommen spiller bøn en væsentlig rolle. I enhver 

gudstjeneste bedes der til Gud. Salmesangen spiller også en 

stor rolle i flere kristne kirker, og nogle salmer er faktisk bønner, 

der kan synges og spilles. 

I kristendommen er der ikke regler for, hvor mange bønner, 

man skal bede om dagen, heller ikke for deres indhold, 

eller hvornår de skal udføres. Men der findes mange kristne 

bønner, som man kan vælge at bruge. I Det nye Testamente 

hører man tit om, at Jesus beder til Gud, Faderen. Og da disciplene 

spørger Jesus, hvordan de skal bede, siger han bl.a.: 

“Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og 

bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i 

det skjulte, skal lønne dig.” (Matt 6,5-6). 

Herefter lærer Jesus disciplene kristendommens væsentligste 

bøn: Fadervor. 

Citatet fra Matthæusevangeliet fortæller, at kristne opfordres 

til, at bønnen foregår i det stille. I den evangelisk-lutherske 

kristendom bruges der ikke særlige hjælpemidler i bønnen, 

men det gør der i andre kristne retninger. Her bruges der 

fx bedekæder. Perlerne eller knuderne på kæden fortæller den 

bedende, hvad han eller hun skal sige i bønnen. 

Fadervor er den største, ældste, mest kendte og brugte 

kristne bøn. Fadervor er ifølge Bibelen Jesus’ egen bøn, og den 

bøn han lærte sine disciple. Fadervor består af syv forskellige 

bønner. De første tre handler om Gud selv, og de sidste fire 

handler om, hvad menneskerne håber, Gud vil gøre for dem. 

Fadervor starter med “Vor far, du som er i himlene”, der 

fortæller, hvem bønnen er rettet imod og den slutter med en 

lovprisning “For dit er riget, magten og æren i evighed”. Amen 

er afslutningen på bønnen, og det betyder ‘ja, sådan er det’ 

eller ‘helt bestemt’. 

Fadervor bruges i enhver gudstjeneste og af tusindvis af 

kristne verden over.

Fadervor 

Vor Fader, du som er i himlene! 

Helliget blive dit navn, 

komme dit rige, 

ske din vilje som i himlen således også på jorden; 

giv os i dag vort daglige brød, 

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, 

og led os ikke ind i fristelse, 

men fri os fra det onde. 

For dit er Riget og magten og æren i evighed! 

Amen. 

(Matt 6,9-13). 

Kristne katolikker forsamlet 

foran Peterskirken i Rom. 

33

BØN 

34 

Kristen meditation 

I kristendommen er meditation også en slags bøn. I kristen 

meditation er Gud, Guds ord eller kærlighed i centrum, og den 

kristne forsøger at komme nærmere på Gud. Meditationen er 

en slags indre stilhed, hvor man koncentrerer sig om Gud, og 

hvor man samtidig får ro og fred. 

Det er i dag kommet lidt på mode at meditere i de kristne 

kirker herhjemme. Fx er der mange kirker, der arrangerer natkirker, 

hvor man kan komme i kirken om aftenen eller om 

natten og finde ro til bøn og meditation. 

Døden 

Flere bønner handler om døden, 

som alle mennesker møder. 

Frygten for døden eller mødet med 

døden kan give et menneske 

behov for at bede. 

Herre og Frelser, 

sygdom og smerter overvælder mig. 

Mit hjerte er fuldt af uro. 

Mine tanker er forvirrede i min store 

angst. 

jeg ser ingen udvej. 

Døden gør mig bange. 

Fra det dybe råber jeg til dig. 

Giv mit hjerte fred. Gør mig rede til at 

tage imod, 

hvad du sender, 

hvad enten det bliver liv eller død. 

Hold mig fast i dine hænder. 

Hos dig er jeg tryg. 

(Bøn 24, Den danske salmebog).

Til unge mennesker 

Kære Gud 

Jeg er så forvirret. 

Hvad forventes der af mig? 

Hvad forventer jeg af mig selv? 

Jeg prøver at rive mig løs, 

men vender skræmt tilbage. 

Kære Gud, jeg beder sig om 

at gå med mig, når jeg går. 

Drømme, ambitioner, skuffelser, 

et virvar af følelser. 

Hvem er jeg, 

og har jeg en fremtid? 

Kære Gud, hjælp mig til at tro på, 

at jeg er dit barn, 

og at du aldrig svigter mig. 

(Bøn 14, Den danske salmebog). 

I folkekirkens salmebog findes denne 

moderne bøn til unge mennesker. 

I bønnen forsøger man at ramme nogle 

af de problemer og tanker, mange unge 

mennesker kæmper med. 

Bordbøn 

En type kristen bøn som før i tiden har 

været meget brugt er bordbønnen. Ved 

bordbønnen takker man sin gud for 

maden på bordet, og bønnen er med til 

at skabe ro og samvær omkring bordet. 

En bordbøn kan lyde sådan: 

Herre, velsign os 

og disse gaver, 

som vi skal modtage 

af Din milde godhed 

ved Jesus Kristus vor Herre, 

Amen. 

35

BØN 

Fredagsbøn i en moske. 

36 

Bøn i islam 

Bøn er en vigtig del af muslimernes hverdag, og der er klare 

regler for, hvorledes bønnen skal foregå. En muslim skal ifølge 

Koranen bede fem gange dagligt. De fem bønner er: morgenbønnen, 

middagsbønnen, eftermiddagsbønnen, aftenbønnen 

og natbønnen. 

Moskeen er det foretrukne sted at udføre bønnen, men 

man kan udføre bønnen alle steder, hvis blot man er ren og 

vender hovedet mod Mekka. 

Selve bønnen består af en række korte sætninger, trosbekendelsen 

og forskellige koranvers, der lovpriser Gud. Disse 

faste dele af bønnen siges på arabisk. Hver enkelt bedende kan

desuden vælge at bede sin egen private bøn (duá), der kan 

bedes hvor som helst og på et hvilket som helst sprog. 

Ugens vigtigste bøn er middagsbønnen om fredagen. 

Fredag kaldes forsamlingsdagen, og til middagsbønnen mødes 

muslimer til gudstjeneste i moskeen. 

Der hører en række bevægelser til udførelsen af bønnen, og 

der bedes oftest på et bedetæppe. Bedetæppet er uden for 

moskeen symbol på moskeen og fungerer derfor som den 

bedendes hellige og rene rum. 

Det foretrækkes, at muslimer beder deres bønner i fællesskab. 

Nogle muslimer bruger bedekranse, når de beder. Bøn med 

bedekransen kaldes tasbih, og det er navnet på en speciel lovprisning, 

som man siger, mens man lader sine fingre glide hen 

over perlerne i en bedekrans, fx som afslutning på en bøn i 

moskeen. 

En af de vigtige muslimske bønner kaldes al-fâtiha (åbningen) 

og er en del af den rituelle muslimske bøn. 

Al-fâtiha 

I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn! 

Priset være Gud, verdenernes Herre, 

den Allernådigste, den Allerbarmhjertigste, 

Herren over Dommedag. 

Dig alene tjener vi, og Dig alene anråber vi om hjælp. 

Vis os den rette vej; 

vejen for dem, Du har skænket Din nåde 

– ikke vejen for dem, der har påkaldt sig Din vrede 

eller som er faret vild. 

Amen. 

Bønnen er det første kapitel i Koranen, og den indeholder tillige 

lovprisninger om Gud og Guds egenskaber. I den sidste 

del af bønnen bedes der om hjælp til at leve det rette liv. 

Bønnen kaldes også for Nøglen til Haven, og den menes at høre 

til de allertidligste muslimske åbenbaringer. 

Bøn for familie 

Familien er noget mange har med 

i deres bønner, og der findes flere 

bønner, der handler om familien. 

I den muslimske koran findes fx 

disse to: 

Herre! Hav barmhjertighed med 

mine forældre, ligesom de tog 

vare på mig, da jeg var lille (og 

hjælpeløs)! (17: 24) 

Herre! Lad mig være taknemmelig 

for den nåde, Du har vist mig 

og mine forældre. Lad mig handle 

retsindigt, så at Du må være 

tilfreds med mig. Og velsign mig 

og mine efterkommere. Jeg 

vender mig (angergivent) til Dig 

og er én af dem, der giver sig 

hen til Dig. (46: 15) 

Bedetæppe 

Profeten Muhammed brugte en 

måtte af palmeblade under bøn, 

og på samme måde bruges nu et 

bedetæppe, når muslimer beder. 

Tæppet fungerer som en afgrænsning 

og en markering af renhed. 

37

BØN 

Kristne deltager i en udendørs 

gudstjeneste. Kroppen er her en 

vigtig del af bønnen. 

38 

At bede med kroppen 

Når et menneske beder, henvender det sig til noget guddommeligt. 

Den bedende henvender sig med følelser, tanker eller 

ord. Men i mange religioner henvender man sig også med særlige 

bevægelser, der hører til bønnen. Disse bevægelser er et 

sprog i sig selv – de fortæller noget. 

Når man bevæger sig eller gør noget særligt, kan det være 

for at skabe en særlig stemning eller for at understrege bønnens 

indhold. 

For den, der beder, hører bevægelserne og bønnen helt 

sammen, de kan ikke skilles ad. 

For muslimer er der helt særlige bevægelser, der hører til 

de fem daglige bønner. 

Under den islamiske bøn skifter den, der beder, mellem 3 

stillinger: at stå ret op, at stå foroverbøjet og at knæle med 

panden mod underlaget. Disse bevægelser udføres samtidigt

med, at der bedes. Bønnen afsluttes med en fredshilsen, hvor 

den bedende drejer hovedet til højre og bagefter til venstre. 

Når hovedet bøjes, og når man knæler med panden mod 

underlaget, så viser man ydmyghed over for Gud. 

I kristendommen er der ikke særlige bevægelser, der altid 

bruges under bøn, men alligevel findes der bevægelser, som 

mange kristne bruger. Ofte knæler den kristne med bøjet 

hoved og folder hænderne under bønnen. Som i islam er det 

at knæle et udtryk for menneskets ydmyghed i forhold til 

Gud: Gud er stor og almægtig, og mennesket er lille og magtesløs 

i forhold hertil. Når man folder eller samler sine hænder, 

bringer man ro over sig selv og lukker verden ude, så det 

bliver nemmere at koncentrere sig om bønnen. Bevægelserne 

ved en kristen bøn kan dog også se helt anderledes ud: Man 

kan være stående, med hænderne rakt i vejret og ansigtet 

vendt udad eller opad. 

Også i buddhismen og hinduismen kender man til de foldede 

hænder. Her samles håndfladerne mod hinanden, både i 

bøn og nogle gange også ved meditation. 

Bøn i cyberspace 

Det siges, at et af de allermest søgte ord på internettet er ordet 

“gud” på alverdens sprog. Det hænger meget godt sammen 

med de mange muligheder, der efterhånden er for at bede på 

nettet. 

Flere steder findes der nemlig bønner til dem, der måtte 

ønske at bede. Går man fx ind på www.folkekirken.dk, så kan 

man finde kristne bønner. Også andre steder på nettet er der 

mulighed for at bede eller finde bønner på mange sprog. På 

samme måde findes der steder på nettet, hvor man fx kan 

skrive en e-mail til Gud eller kan skrive om noget, som man 

gerne vil have, andre skal bede for. Den slags kaldes forbøn og 

bruges flere steder – nu altså også på nettet. 

Når der bliver flere og flere af sådanne bønne-sites på nettet, 

så hænger det bl.a. sammen med, at nettet er et “sted”, vi 

mere og mere befinder os. Derfor skal man kunne finde stort 

set alt, hvad man ønsker og har behov for – og altså også bønner 

til en gud. 

: ) : ) : ) 

Kære GUD 

I dag fik jeg 

en lillesøster, 

og hun er så 

sød og fin. 

Tak. Jeg 

glæder mig 

meget til at 

lære hende 

bedre at 

kende. 

Tusind tak. 

Knuz fra 

Stine J 

: ) 

: ) 

39

HVAD VIL DET SIGE AT OFRE? 

Den ene af islams fem søjler er 

pilgrimfærden, Hajj. Denne 

afsluttes med den store slagtofferfest, 

eid al-adha. Her slagtes 

dyr rituelt til minde om Ibrahim, 

der ifølge Koranen var villig til 

at ofre sin søn Ismael til Allah. 

Noget af kødet fra slagtofferet 

spises under selve festlighederne, 

mens andet gives som almisse 

til fattige. 

40 

Når man ofrer, giver man noget væk fx for at komme i kontakt 

med guder eller afdøde slægtninge. På samme måde som 

man via telefon, sms eller internet kan komme i snak med 

venner og bekendte, er tanken inden for religionernes verden, 

at man kan kontakte forskellige væsener uden for sin egen 

verden ved at ofre. Man forestiller sig, at offeret på en måde 

åbner en kommunikationsport til en anden verden end ens 

egen. Fra Det gamle Testamente kender vi fx historien om 

Kain og Abel, som begge ofrede til Gud – den ene ved at brænde 

korn, den anden ved at brænde et dyr. Her var det røgen og 

duften fra offerbålet, der skulle åbne kommunikationsporten 

til Gud. Og fra den græske mytologi kender vi historien om 

Odysseus, som på sin vej hjem fra krigen i Troja ofrede et dyr

og lod dets blod løbe ned i en fordybning i jorden, hvorigennem 

han efterfølgende kunne tale med både sin mor og en af 

sine afdøde kammerater. 

Man kan sammenligne det at ofre med en byttehandel 

eller en forhandling. Ofringer handler nemlig sjældent kun 

om at give. Mennesker, der ofrer, ønsker som regel at få noget 

igen. Og i en byttehandel må man give noget for at få noget 

andet igen eller for at slippe for noget. I det religiøse offer 

siger man indirekte til guden: Hvis jeg giver noget til dig, så 

skal du også give noget til mig. Eller: Hvis jeg giver noget til 

dig, så skal du lade mig være i fred. 

I modsætning til almindelige byttehandler, hvor man kan 

se hinanden og indgå aftaler om reglerne, er den, man forhandler 

med i et religiøst offer, usynlig, og man kan derfor 

ikke være sikker på, om vedkommende hører efter, hvad man 

siger. Derfor er der snarere tale om en ordløs samtale, som 

bygger på tillid og tro i forhold til den pagt, der er indgået 

med guden. 

Men fordi guderne hører til en anden verden, gives der 

ingen garanti, og mennesket må blot bringe sit offer og håbe 

på, at den gud, der ofres til, tager imod og gør gengæld. Det 

gjorde Gud i forhold til Abel, hvis røg, han lod stige op mod 

himlen, men ikke med Kains, som han lod krybe langs jorden. 

I flere østerlandske religioner 

bl.a. buddhismen opfattes fortiden 

som værende sammenhængende 

med nutiden og fremtiden. 

På den måde har man også en 

evig forbindelse til sine forfædre, 

som man bl.a. mindes ved at lægge 

forskellige frugter i templerne. 

Ofte hænger der billeder af de 

afdøde slægtninge i nærheden 

af de ofre, som man lægger til 

dem. 

Pagt 

En pagt er en aftale, der indgås 

mellem to forskellige parter. 

I Det gamle Testamente indgår 

Gud flere gange en pagt med 

Israels folk. Det sker første gang 

med Noa og senere med Abraham 

og Moses. 

På det tidspunkt er Israel slet 

ikke blevet til. Men senere igen 

gentager Gud sin pagt med kong 

David. Ideen med Guds pagt i 

Det gamle Testamente er, at Gud 

vil beskytte folket, hvis det holder 

sig til Ham. 

Da Jesus bliver født på Jorden, 

kommer der en ny pagt. Den 

nye pagt kaldes også i Bibelen 

Det nye Testamente. 

41


Tempelpræster 

sender ofredes hjerter op til 

Solen som føde. 

42 

Menneskeofring 

Mange steder rundt om i verden har det i gamle dage været 

almindeligt at ofre mennesker. Frem til kristendommens indførelse 

i Danmark under vikingetiden gjorde man det også i 

Norden, hvor det blev kaldt blót. Også kannibalisme er en 

form for menneskeofring, fx når den ofrede spises, for at de 

overlevende kan optage vedkommendes egenskaber i sig. 

På samme måde som man kender fra indiansk religion, følte 

mennesker sig før i tiden meget afhængige af naturen. Det var 

herfra, man fik føden. Og man vidste, at såvel dyrene som kornet 

på markerne og menneskets overlevelse og forplantning 

var afhængig af både lys, vand og varme. Derfor var det vigtigt 

for mennesket at sikre sig, at hele dette naturlige system blev 

ved med at virke. Og det troede man så, man kunne klare ved 

at give det bedste, man havde, tilbage til naturen og naturens 

guder. Det gjorde man ved at ofre det først høstede korn, den 

først fødte kalv og det først fødte barn eller ved en gang om 

året at ofre kongen. På den måde troede man, at kornet, 

grøntsagerne, dyrene, det enkelte menneske og hele folket 

ville blive ved med at formere sig og vokse sig store og stærke, 

og at guderne – i gengæld for ofrene – ville hjælpe og beskytte

én. En sådan opfattelse af verden indretning kalder man frugtbarhedsreligion. 

En af de mere barske former for frugtbarhedsreligion 

kender man fra Egypten, hvor man har fundet bevis for, 

at tempelpræsterne parterede de ofrede lig og besteg pyramiderne 

for at række hjerter op som føde til solguden. Det gjorde 

de for at sikre solens og månens gang over himlen. 

Mest almindeligt er det dog, at det, som ofres, lægges frem 

på et særligt helligt sted – et alter, hvor det enten brændes, spises 

eller får lov at rådne væk. Når der er tale om dyr og mennesker, 

slås disse selvfølgelig først ihjel. 

Et andet eksempel på en historie om en menneskeofring, 

der førte til en guds hjælp, er fortællingen fra den græske 

mytologi om kong Agamémnon, der ofrede sin datter for at få 

medvind til at sejle i krig med Troja. 

Frugtbarhedsreligion 

I en frugtbarhedsreligion handler 

det om at sikre frugtbarheden 

til mennesker, dyr og afgrøder. 

Ved at udføre forskellige ritualer 

og ofringer, tror man på, at mennesker 

og dyr det kommende 

år vil få mange og sunde unger, 

og at kornet vil komme til at stå 

godt. 

43


44 

Kongen, der måtte ofre sin datter 

Meneláos var konge i Sparta i oldtidens Grækenland. En dag 

fik han besøg af prins Paris fra Troja i Lilleasien (Tyrkiet). 

Prinsen bad for en tid om lov til at bo hos kongen for at tage 

ved lære af den måde, han styrede sit land på. I virkeligheden 

var prinsen dog ude efter kongens kone – den skønne Helene, 

som Paris havde fået lov til at gifte sig med af kærlighedsgudinden 

Afrodite, fordi han i en konkurrence havde valgt 

hende som den skønneste af alle gudinder. 

Så snart Paris var ankommet til slottet, blev han forelsket 

i Helene, og efter en tid kom der bud fra kongens bror, Agamémnon, 

som bad ham komme over til sig i Mykene, hvor 

han var konge. Meneláos tog straks af sted, og da kongen var 

væk, begyndte Paris at gøre kur til dronningen. Hun var meget 

yngre end sin mand og kunne godt lide den unge prins, som 

hun hurtigt blev forelsket i. Og inden Meneláos nåede tilbage, 

var Paris og Helene flygtet til Troja. 

Meneláos elskede sin kone over alt på jorden og blev helt 

fortvivlet over, at hun var væk. Han kunne ikke leve uden 

hende og ville have hende tilbage. Derfor forsøgte han at 

samle en stor hær af græske krigere, som ville tage med ham

til Troja for at få hende tilbage. Hans bror Agamémnon følte 

sig lidt medskyldig over det, der var sket, og gjorde en stor 

indsats for, at det skulle lykkes. Derfor var det også ham, der 

blev valgt som leder af togtet. 

Med dette valg løb grækerne dog ind i et problem. 

Agamémnon var nemlig kommet i unåde hos gudinden 

Artemis, fordi han på en jagt havde skudt en af hendes hjorte. 

Artemis var gudinde for den vilde natur og de vilde dyr. Hun 

var vred på Agamémnon og så nu sit snit til at få hævn. Derfor 

sørgede hun for, at der blev vindstille, så flåden ikke kunne 

sejle, og hun meddelte Agamémnon, at der ikke ville komme 

vind, før han ofrede sin datter Ifigenia til hende. 

Det ville Agamémnon selvfølgelig ikke. Han elskede sin 

datter højt og prøvede i flere dage at ofre til overguden Zeus 

for at få ham til at hjælpe. Men der skete ikke noget. Zeus 

havde givet Artemis lov til at kræve, hvad hun gjorde og efter 

en tid måtte Agamémnon bøje sig. Han havde fået samlet en 

stor hær fra det meste af Grækenland og var derfor under 

stort pres. Derfor sendte han, under dække af at han savnede 

sin datter og ville sige farvel en ekstra gang, bud efter Ifigenia. 

Da hun nåede frem, bedøvede han hende og lagde hende op 

på alteret. Umiddelbart før han satte ild til kvistene under 

hende, var det dog som om, hun blev revet væk fra alteret og 

erstattet af en hjort, som så blev brændt i stedet. Det var 

Artemis, som bortførte Ifigenia, fordi hun hellere vil have 

hende som tjenestepige i sin bolig på Olympen. 

De mange krigere var efterhånden blevet godt utålmodige, 

men så snart bålet var brændt ud, begyndte det at suse i trækronerne. 

Vinden tog til og kort tid efter var bådene på vej ud 

over havet. 

45


Patriark 

En stamfader er det samme som 

en patriark. Det vil sige den 

mand, som bestemmer over sin 

slægt, hvilket igen altid er den 

ældste. I Det gamle Testamente 

finde tre patriarker: Abraham, 

Isak og Jakob. 

Hænder 

I kristendommen er hænder 

symbol på Guds styrke og magt. 

Når der i billedkunsten kommer 

hænder ned fra himlen, er det 

tegn på, at Gud er i nærheden af 

det, der sker på billedet. Kniven 

er derimod et symbol på offer, 

hævn og død. 

46 

Menneskeofring forbudt! 

I Det gamle Testamente er der en fortælling om Abraham, 

der af Gud bliver udvalgt som stamfader for det israelitiske 

folk. Når Gud udvalgte Abraham til at blive stamfader for sit 

folk, var det fordi, han levede sit liv, som Gud ville have det. 

I mange år tvivlede Abraham på, at han ville blive stamfader 

til noget som helst. Han og hans kone Sara kunne nemlig 

ikke få børn. Først da de var hen mod 100 år skete det, at de 

fik en søn. 

Abraham skal ofre Isak (1 Mos 22,1-19) 

Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: 

“Abraham!”, og da Abraham svarede ja, sagde han: “Tag Isak, 

din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. 

Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver 

dig besked om.” Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit 

æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde 

kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud 

havde givet ham besked om. 

To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, og han 

sagde til karlene: “Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går 

derhen for at tilbede, så kommer vi tilbage til jer.” Abraham 

tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han 

ilden og kniven, og så gik de to sammen. Isak sagde til sin far 

Abraham: “Far!” Abraham svarede: “Ja, min dreng!” Isak 

sagde: “Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?” 

Abraham svarede: “Gud vil selv udse sig et offerlam, min 

dreng.” Og så gik de to sammen. 

Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, 

byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette, han 

bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. 

Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin 

søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: “Abraham, 

Abraham!” Han svarede ja, og englen sagde: “Læg ikke hånd 

på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter 

Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.” 

Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang 

fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og

Arne Haugen Sørensen: Isaks ofring, 1999.


Josias 

Josias var konge i en stor del 

af Palæstina mellem år 640 og 

609 før Jesus’ fødsel. Her gjorde 

han oprør mod assyrerne, som 

gennem en periode havde besat 

Palæstina, men nu var i forfald. 

Josias’ reform er derfor et 

forsøg på at genoplive gamle 

traditioner. 

Jom Kippur 

Forsoningsdagen (Jom Kippur) 

er den sidste af ti helligdage i 

forbindelse med det jødiske nytår, 

som ligger i løbet af det danske 

efterår. 

Den jødiske fejring af nytåret 

handler først og fremmest om at 

søge tilgivelse hos Gud for sine 

synder. Det kan man bl.a. gøre 

ved at ofre. 

48 

tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin 

søn. Abraham gav dette sted navnet: “Herren ser”. I dag kaldes 

det: “Bjerget, hvor Herren viser sig.” 

Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: “Jeg 

sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan 

og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre 

dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som 

sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres 

fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, 

fordi du adlød mig.” 

Så vendte Abraham tilbage til sine karle, og sammen gik 

de til Be’ersheba, og dér blev Abraham boende. 

Forbud mod menneskeofringer 

Man kan undre sig over, at Gud stiller Abraham på en så forfærdelig 

prøve, som historien fortæller, og man kan undre sig 

over, at Abraham bare adlyder uden at gøre modstand. Men 

måske handler det om, at historien ikke skal tages helt bogstaveligt. 

Da Gud havde udvalgt Abraham som stamfader for sit 

folk, blev han også anvist et land, hvor han skulle slå sig ned. 

Her boede i forvejen mennesker, som dyrkede en af de 

såkaldte frugtbarhedsreligioner, hvor man benyttede sig af 

menneskeofringer. I den sammenhæng kan historien om 

Isaks ofring forstås på den måde, at israelitternes gud ikke 

bryder sig om menneskeofringer. Fortællingen kan derfor 

være en historie om, hvad der var almindeligt blandt de folk, 

som Abraham kom til at bo iblandt og en advarsel mod at 

gøre det samme. Det kan man se af, at historien slutter med, 

at Isak bliver reddet, og Gud i stedet udpeger et dyr, som det 

man skal ofre til ham. På den måde kan historien også ses 

som udtryk for en religionskrig mellem den israelitiske religion 

og den religion, som dominerede i Palæstina, da Abraham 

kom til landet. 

Vi ved ikke præcis, hvor gammel fortællingen om Isaks 

ofring er, men i år 622 før Jesus’ fødsel fik israelitterne en lov, 

som forbød ofring af mennesker. Den hed Josias’ reform. 

Ifølge Josias’ reform skulle israelitterne til gengæld udføre en 

masse andre ofringer for at holde sig på god fod med Gud.

Syndebukken 

Efter historien om Isak kan man i Det gamle Testamente læse 

om syndebukken, som en anden måde at ofre på. I kapitel 16 

i Tredje Mosebog hører man om den jødiske nytårsfest, hvor 

der indgår en forsoningsdag. Her udvalgte man en gedebuk, 

som blev tillagt al den skyld, der var begået i årets løb. I symbolsk 

forstand bandt man skylden på ryggen af bukken og 

jagede den ud i ørkenen, hvor den senere døde. På den måde 

mente man gennem ofring af bukken at kunne sone sin skyld 

og håbede så, at guden ville skåne folket for ulykker og lidelser 

i det kommende år. 

49


5 

Salomos tempel 

1. Det Hellige 

2. Det Allerhelligste 

3. Pagtens Ark 

4. Brændofferalter 

5. “Havet” 

6. Jakin (søjlen, der symboliserer 

stabilitet) 

7. Boaz (søjlen, der symboliserer 

styrke) 

2 

1 

3 

6 7 

4 

50 

Tempelofringer 

Da Moses mange år efter historien om Abraham og Isak 

havde befriet israelitterne fra slaveriet i Egypten og fået De ti 

Bud af Gud på Sinajbjerget, fortalte Gud også israelitterne, 

hvordan de skulle ofre til ham. I Mosebøgerne står der meget 

præcist, hvordan israelitterne skal lave den kiste, som stentavlerne 

med De ti Bud skal ligge i – hvordan templet skal bygges, 

samt hvornår og hvordan de skal bringe deres ofre. 

Mens de vandrede gennem ørkenen, skulle templet laves 

af stof, så det kunne rulles sammen, når de skulle videre, men 

når de kom til det land, som Gud havde lovet dem, skulle det 

bygges i sten. Templet bestod af en indhegning, som beskyttede 

selve templet. Inden for var der en forgård med et stort 

brændofferalter og et stort kar, hvor præsterne kunne vaske 

sig. Endelig var der selve templet. Det havde to rum, som hed: 

Det Hellige og Det Allerhelligste. I det første rum stod nogle 

små altre, som præsterne måtte bruge, og i det andet rum stod 

selve Pagtens Ark med stentavlerne. Her var det kun ypperstepræsten, 

der måtte komme, for her havde Gud sin bolig på 

Jorden. Én gang om året til den store forsoningsfest skulle 

ypperstepræsten for at få Guds tilgivelse til folket gå ind i det 

Allerhelligste for at stænke blod fra offerdyret ud over det 

klæde, der dækkede Pagtens Ark.

Der var også en lang række andre højtider, hvor man skulle 

ofre til Gud for at mindes de vigtige ting, han havde gjort 

for folket. Til påske skulle man ofre et lam til minde om befrielsen 

fra slaveriet i Egypten, og lige efter påske skulle man 

holde de usyrede brøds fest, hvor man skulle ofre to tyrekalve, 

en vædder og syv unge lam samt mel og olie til minde om de 

40 års vandring i ørkenen. Denne fest varede en uge. 

Under høstfesten ofrede man det nybagte brød af det høstede 

korn og to friske unge lam som tak for det gode udbytte, 

og hver gang månen så ud til at vokse på ny, skulle man ofre 

det samme som ved påskefesten. 

Ud over disse forskellige ofre skulle præsterne hver dag 

sørge for de daglige ofre, så folk kunne blive tilgivet, hvis de 

havde gjort noget forkert. De rige skulle ofre tyre, geder, væddere 

eller lam, mens de fattige kunne nøjes med duer. Det var 

vigtigt for alle, at der kun blev ofret raske og friske dyr. 

51


52 

Profeterne protesterer 

Bibelen fortæller, at man i det gamle Israel ved siden af præsterne 

havde en række hellige mænd, som var kaldet af Gud til 

at forkynde, hvis folket gjorde noget, der var imod Guds vilje. 

Flere af disse profeter advarede israelitterne mod at bringe 

ofre til Jahve, som deres Gud hed. De mente, at det med at 

bringe ofre til Gud var et levn fra den kanaanæiske frugtbarhedsreligion. 

De argumenterede bl.a. med, at Jahve ikke havde 

bedt israelitterne om at ofre, mens de vandrede i ørkenen, og 

profeten Amos henviser fx til Salme 51, vers 17-19 i Det Gamle 

Testamente, hvor det hedder: 

“Herre, åbn mine læber, så min mund kan forkynde din pris. 

For du vil ikke have slagtoffer, og bringer jeg brændoffer, 

tager du ikke imod det; mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, 

et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud” 

og til Salme 40, vers 7, hvor der står: 

“Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have – du har åbnet 

mine ører – brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.” 

Og profeten Hoseas peger på, at israelitterne skal koncentrere 

sig om at udvise kærlighed. Det samme er profeten Mika inde 

på, når han hævder, at det eneste Herren kræver af sit folk, er, 

at det handler retfærdigt og viser trofast kærlighed.

Tempelrensning og korsfæstelse 

Da Jesus var blevet voksen og begyndte at fortælle om, hvordan 

man bedst kunne leve sit liv, gjorde han bl.a. oprør mod 

den jødiske måde at ofre på. Han mente slet ikke, mennesker 

skulle ofre til Gud for at få noget igen. Tværtimod havde mennesket 

allerede fået livet af Gud. Næste opgave var at leve det 

ordentligt, og her skulle man blot rette sig efter den enkle 

leveregel, der gik ud på at elske sin Gud og sin næste som sig 

selv. Det var alt, hvad Gud ville have. 

Derfor blev Jesus direkte vred, da han lige før sin død 

ankom til Jerusalem for at fejre den jødiske påskefest. Hele 

pladsen foran templet var nemlig fyldt med små boder, hvor 

man solgte offerdyr. Da Jesus så det, gik han rundt på pladsen 

og væltede alle boderne, mens han råbte, at hans fars hus ikke 

var en røverkule, men et bedehus. Det blev hverken præsterne 

eller dem, der havde boderne, glade for. Faktisk blev de så 

vrede, at de besluttede at tage Jesus til fange og slå ham ihjel. 

53


Modsatte side: 

Et offerlam, som symbol på 

Jesus, der ligger spillevende 

på et alter, der daler ned fra 

Himlen. 

54 

Det sidste offer! 

Hvad de jødiske præster ikke vidste var, at Jesus og Gud ifølge 

den kristne forståelse af Bibelen fra begyndelsen havde 

planlagt, at Jesus skulle ofres. Hele ideen med at Gud lod sig 

føde som menneske på Jorden var, at menneskene skulle 

frelses. Derfor måtte Gud følge og være hos mennesket i de 

værste lidelser, man kan tænke sig. En af ting, som altid har 

været svært for mennesket at forstå og acceptere, er, at livet på 

et tidspunkt ophører, så man dør. Derfor var det nødvendigt 

for Jesus at vise menneskerne, at Gud var stærkere end døden, 

og det kunne han gøre ved at selv at gå i døden og så stå op 

igen bagefter. 

Derfor lod Jesus sig korsfæste under påskefesten, selv om 

han fik det til at se ud som om, at det var jødiske præster, der 

ofrede ham og fik ham slået ihjel. Af samme grund var Judas, 

som forrådte Jesus til de jødiske præster, heller ikke en virkelig 

skurk. Han var blot et led i Guds plan, men det var det 

ingen, der kunne vide – heller ikke Judas selv. Derfor hængte 

han sig af dårlig samvittighed. 

Ved at gå i døden kunne Jesus vise menneskerne, at de ikke 

behøvede at frygte døden, fordi Gud var med dem. Samtidig 

sagde han til dem, at han med sin død havde taget alle synder 

på sig, så de ikke længere behøvede lide under den fejl Adam 

og Eva havde begået, da de spiste af Kundskabens træ og blev 

smidt ud af Paradisets have. 

I stedet for at ofre indstiftede Jesus et måltidsfællesskab. 

Aftenen før han blev taget til fange, spiste Jesus et påskemåltid 

sammen med sine disciple. Her afslørede han, at han snart 

ikke ville være blandt dem længere, men at de efter hans død 

skulle mindes ham i forbindelse med et måltid. Derefter brød 

han et brød og delte det rundt, mens han sagde, at det var 

hans krop, de hermed spiste. Bagefter delte han vin rundt og 

sagde, at det var hans blod, som de hermed drak. Fremover 

skulle de gøre sådan, når de var samlet for at mindes ham og 

det, han havde lært dem. 

Det måltid kaldes nadver, og det har siden været afholdt 

ved gudstjenester i kristne kirker verden over. På den måde 

forvandlede Jesus alteret fra at være et offerbord til at blive et 

spisebord.


Mennesker bliver 

også ofret i dag 

Øverst: Siden oprettelsen af 

staten Israel efter 2. Verdenskrig 

har der været ufred mellem 

israelere og palæstinensere. 

Her mister en far sin søn under 

en skudveksling. 

Nederst tv: I 2001 angreb nogle 

terrorister i kaprede fly to højhuse 

(World Trade Center) i 

New York. Både uskyldige 

flypassagerer og folk i husene 

blev her ofret i en politisk sag. 

Nederst th: Under Vietnam-krigen 

mistede mange mennesker livet, 

og mange blev drevet på flugt. 

Den nøgne pige på billedet 

lever stadig. 

56

Mennesker ofrer 

sig også i dag 

Øverst: Brandfolk ofrede sig for 

at redde skadede folk ud af ruinerne 

efter angrebet på World 

Trade Center i New York i 2001. 

Nederst tv: Terrorister ofrer sig 

selv. Her en selvmordsbomber. 

Nederst th: Terrorister ofrer sig 

selv som dødspiloter ved at 

kapre fly og styre dem ind i et 

højhus. Nogle mennesker er 

altså villige til at gå i døden i 

en højere sags tjeneste. 

57

REFORMATIONEN 

Paven 

Paven er overhoved for den 

romersk-katolske kirke og samtidig 

biskop i Rom. Paven vælges på 

livstid og anses af katolikker for 

at være stedfortræder på Jorden 

for Jesus Kristus. 

Davids salmer 

Davids salmer er en del af 

Salmernes Bog, som findes i 

Det gamle Testamente. Teksterne 

handler om kong David, som 

ifølge Bibelen herskede over 

Israel ca. år 1000 f.Kr. 

Helgen 

En helgen er en person, der er 

død som martyr eller som efter 

et helligt liv er optaget i Guds 

rige – ifølge den katolske udgave 

af kristendommen. En martyr er 

en person, der lider eller dør for 

sin tro eller sin overbevisning. 

58 

Martin Luther 

Den gamle mand er i gang med at bede til Gud – som så ofte 

før. Pludselig mærker han smerter i brystet. Han hviler sig 

lidt, men står op igen og går lidt omkring i værelset, mens 

han fremsiger følgende ord fra en af Davids salmer: “I din 

hånd befaler jeg min ånd. Du forløser mig Herre. Du trofaste 

Gud…” Den gamle mand ved, at han skal dø. Han tager 

afsked med sin familie og nærmeste venner. Få timer senere 

trækker han vejret for sidste gang. Ved hans dødsleje finder 

man en seddel, hvorpå der står: “Vi er tiggere, det er sandt”. 

Det er de sidste ord, han skriver, og han dør 18. februar 1546, 

klokken 2.45. 

Navnet er Luther. Martin Luther. Han er en af de store 

personer i kristendommens historie. Han levede et begivenhedsrigt 

liv og stod fast ved det, han troede på. Han sagde 

nemlig selveste paven imod. Det var han lige ved at blive 

brændt på bålet for. Det blev han ikke – i stedet ændrede han 

mange menneskers kristne tro i den periode, der går under 

navnet reformationen. 

Den unge Martin Luther 

Egentlig lå det slet ikke i kortene, at Martin Luther skulle 

blive en af de vigtigste personer i den protestantiske kirkehistorie. 

Lille Martin blev født 10. november 1483 i den tyske by 

Eisleben. I barndomshjemmet var den kristne tro ikke noget, 

man gik særligt meget op i. Familien var egentlig bønder, men 

faren valgte i stedet at arbejde hårdt med minedrift, og som 

årene gik, blev familien mere velhavende. Der blev råd til at 

give sønnen, Martin, en uddannelse. Han skulle ikke slide sig 

op som sin far, men derimod blive til noget. Han havde nemlig 

boglige evner og kom på latinskole og senere videre på uni-

versitetet. Faren bestemte, at Martin skulle være jurist, men 

sådan kom det ikke til at gå. 

Martin bliver munk 

Mens Martin læste til jurist, kom han ud for en voldsom oplevelse, 

som kom til at ændre hans liv for altid. På vej hjem til 

sine forældre blev han overrasket af et vildt uvejr. Lyn hamrede 

ned fra himlen – et af dem så tæt på Martin, at han blev 

kastet til jorden med et såret ben. Ude af sig selv af rædsel 

råbte han: “Hjælp, du hellige Anna, jeg vil være munk!” Denne 

Anna var en helgen og Jomfru Marias mor. Hun virkede som 

beskytter i uvejr. 

Martin blev reddet, og han ville nu holde sit løfte. Han henvendte 

sig derfor til en tiggermunkeorden, som hedder augustinereremitterne. 

Hans far var rasende, for nu var alle de penge, 

han havde brugt på Martins uddannelse, spildt. Men Martin 

stod fast, og der gik flere år, før de blev gode venner igen. 

Martin levede i klostret som novice i et år og aflagde derefter 

sit munkeløfte. 

Martin Luther og hans ven 

Conrad Wigand fanges i et voldsomt 

uvejr. Luther lover at blive 

munk, hvis Den hellige Anna 

hjælper ham ud af denne fare. 

Tiggermunke 

Tiggermunke er munke, som har 

valgt at leve præcis som Jesus 

gjorde, det vil sige i absolut fattigdom. 

Eksempler på tiggermunkeordener 

er franciskanere, 

dominikanere og augustinere. 

59

REFORMATIONEN 

Et klassisk portræt af Martin 

Luther malet af Lucas Cranach 

den Ældre i 1528. Luther er altså 

ca. 45 år gammel på billedet. 

At skrifte 

I den katolske kirke er det at 

skrifte det samme som at gå til 

en præst og fortælle om sine 

synder. Præsten har tavshedspligt, 

men kan give den troende syndsforladelse, 

og fortælle hvad 

vedkommende skal gøre for at 

undgå synden. Luther mente, 

at alle mennesker var syndige. 

Dette gjaldt også præster, som 

Luther derfor ikke mente kunne 

give andre mennesker syndsforladelse. 

Luther var derfor imod 

skifte. 

60 

Martins angst 

Den unge munk Martin levede i en konstant angst for Guds 

vrede. Han følte sig som et syndigt menneske, selvom han faktisk 

ikke gjorde noget forkert, men levede som en munk skulle. 

Han følte, at Satan altid lå på lur, og at Gud ville straffe ham 

for ikke at gøre nok. Så Martin var hårdere ved sig selv, end 

han behøvede at være. Han sov uden tæppe i sin kolde munkecelle, 

han bad lange bønner, han skriftede op til seks timer 

om dagen, og han sultede sig. Men det hjalp ikke. 

Hvordan kan et menneske leve et liv i overensstemmelse 

med Guds ønske? Det spørgsmål plagede Luther dag og nat. 

Svaret prøvede han at finde i Bibelen. Han læste og læste … og 

pludselig faldt han over en sætning, som Paulus havde skrevet: 

“Den retfærdige skal leve af tro”. Det var altså løsningen. 

I stedet for at pine sig selv eller gøre andre udvendige ting, 

skulle man blot tro – hvis man ville have del i Guds tilgivelse. 

Ifølge Luther havde Gud faktisk allerede tilgivet mennesket, 

dengang han ofrede sin søn, Jesus, for menneskehedens skyld. 

Det var en enorm lettelse for Luther at erkende dette. 

Men samtidig med at mennesket er tilgivet, så er det stadig 

syndigt. Den eneste mulighed er at tro på Gud. Hvis man kan 

det, mente Luther, at troen vil gøre mennesket godt og retfærdigt. 

Krav om ændringer 

Martin Luther var til sin store glæde kommet frem til et nyt 

syn på forholdet mellem Gud og menneske. Det var anderledes 

end det, paven og den katolske kirke havde. Hidtil havde 

det været tanken, at mennesket skulle gøre sig fortjent til 

Guds tilgivelse. Det kunne man gøre ved at udføre gode gerninger 

mod andre mennesker. Eller man kunne drage på pilgrimsrejse, 

tilbede helgener eller betragte relikvier. Og havde 

man syndet, var det efterhånden blevet muligt at betale sig fra 

det. Ved at købe et såkaldt afladsbrev, kunne man få syndsforladelse, 

altså blive tilgivet. Afladsbrevene blev bl.a. solgt ud 

fra sloganet: “Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af 

skærsilden springer”. Alle disse gerninger ville bringe det troende 

menneske og dets slægtninge hurtigere gennem skærsilden, 

som var det pinefulde sted, hvor mennesker blev renset

for deres synder inden de skulle i paradiset, hvilket de naturligvis 

håbede på. 

Alt dette gjorde Martin Luther op med. Han kunne ikke 

forstå, at man kunne købe frelsen for penge eller ved at gøre 

en masse ydre ting. Det vigtigste var ifølge ham at lytte til 

ordet. Guds ord kommer til mennesker ved at læse og høre om 

Jesus i Bibelen. Og derved vokser troen frem. Ifølge Luther 

behøver almindelige mennesker ingen mellemmand – som fx 

paven eller præsten – for at møde Gud. Mennesket skal blot tro. 

Martin Luther forkastede altså tanken om, at hele kirken 

var bygget på pavedømmet. Den forestilling stammer fra 

Bibelen, hvor man i Matthæus-evangeliet kan læse, at Jesus 

udvælger disciplen Peter til at være den, som de kristne skal 

følge, når Jesus er død. Man kan sige, at Peter var den første 

pave. Og derfor har paven en helt særlig status i den katolske 

kirke. 

I kristendommen er der krav om næstekærlighed. Man skal 

elske sin næste som sig selv. Men Luther fik den tanke, at man 

umuligt kan elske sine medmennesker, når man er så optaget 

af sin egen frelse. Hvis man derimod tror på, at man er tilgivet 

på forhånd, så kan man bedre koncentrere sig om næstekærligheden. 

Godhed over for sin næste skal vises, fordi man ikke 

kan lade være – ikke fordi man selv får noget ud af det. 

De 95 teser 

Martin Luther havde altså fundet ud af, at der var noget galt 

med kristendommen, og nu ville han gøre opmærksom på 

det. Derfor satte han en plakat med 95 teser op på kirkedøren 

til slotskirken i Wittenberg. Teserne var sætninger, som han 

ønskede at diskutere med kirkens ledere. Det var bl.a. handlen 

med afladsbrevene, som Luther kritiserede. Salget af afladsbreve 

var sat i gang af paven, og ifølge Luther var formålet 

med salget at skaffe penge nok til at bygge en ny og større 

Peterskirke i Rom. Katolikkerne selv mente naturligvis, at 

afladsbrevene handlede om de kristnes frelse. 

Nu var Luthers oprør mod den katolske kirke for alvor sat 

i gang. Datoen var 31. oktober 1517. Luthers tanker nåede 

hurtigt vidt omkring. Grunden var, at man få år tidligere 

havde opfundet bogtrykkerkunsten. På den måde blev det 

Den katolske munk Johan Tetzel 

er i gang med at sælge afladsbreve 

til almindelige mennesker. 

Hans slogan var: ”Når pengene 

i kisten klinger, straks sjælen ud 

af skærsilden springer”. 

Et eksempel på et afladsbrev 

udstedt af Johan Tetzel. 

Teksten lyder: ”På vegne af alle 

hellige og af barmhjertighed 

mod dig tilsiger jeg dig forladelse 

for alle synder og fejltrin 

og eftergiver dig alle straffe 

i ti dage.” 

61

REFORMATIONEN 

Martin Luther slår sine 95 teser 

op på døren til slotskirken i byen 

Wittenberg. 

Uddrag af teserne 

1. Da vor Herre og mester Jesus 

Kristus sagde: “Gør bod” osv., 

ville han, at hele de troendes liv 

skulle være en bod. 

5. Paven vil ikke og kan ikke 

eftergive nogen straffe, undtagen 

dem, som han selv har 

pålagt, enten efter sin egen eller 

efter de kirkelige loves afgørelse. 

21. Derfor farer de afladsprædikanter 

vild, som siger, at et menneske 

bliver løst fra al straf og 

frelst ved pavens aflad. 

24. Derfor må størstedelen af 

folket nødvendigvis blive narret 

af dette forskelsløse og rundhåndede 

tilsagn om eftergivelse af 

straf. 

26. Paven gør derfor vel i ikke at 

give sjælene eftergivelse i kraft 

af nøglemagten (som han ikke 

har), men blot gennem forbønner. 

27. De prædiker menneskelære, 

som hævder, at straks pengene 

klinger i bøtten, flyver sjælen ud 

af Skærsilden. 

28. Det er sandt, at når pengene 

klinger i bøtten, så kan profitten 

og havesygen øges. Men kirkens 

forbønner beror alene på Guds 

vilje. 

32. De mennesker er fordømt i 

evighed sammen med deres 

lærere, som tror, at de er sikre 

på deres frelse i kraft af afladsbreve. 

62 

muligt at trykke mange eksemplarer af den samme tekst, hvor 

man førhen havde været nødt til at skrive teksten af i hånden. 

Der gik ikke lang tid, før Luther havde mange tilhængere, 

fordi de kunne læse om de nye tanker. 

Trusler mod Luther 

I de følgende år bølgede diskussionen frem og tilbage mellem 

Wittenberg og Rom. Luther nægtede at kalde sin kritik tilbage. 

Som følge af sine nye og provokerende tanker måtte 

Luther derfor stå skoleret for både paven i Rom og kejseren i 

det tysk-romerske rige. I første omgang var det paven, der prø-

vede at lukke munden på Luther. Det prøvede han dels ved at 

modbevise Luthers tanker i forskellige bøger, dels ved at 

indlede en kætterproces imod ham. I det følgende år blev der 

afholdt diskussionsmøder i bl.a. byerne Heidelberg og 

Leipzig, hvor pavens udsendinge anklagede Luther for at være 

kætter. 

I sommeren 1520 udsendte paven en trussel om bandlysning 

af Martin Luther. Bandlysning er en kirkelig straf, der 

udelukker en synder fra kirkens fællesskab. Luther skulle 

inden 60 dage kalde sine synspunkter tilbage – ellers vil han 

blive smidt ud af kirken, erklæret for kætter og krævet udleve- 

Den 10. december 1520 kastede 

Martin Luther pavens trusselsbrev 

om bandlysning på bålet. 

63

REFORMATIONEN 

Martin Luther forsvarer sig 

på rigsdagsmødet i den tyske by 

Worms. Det foregik d. 17. 

og 18. april 1521. 

Kætter 

En kætter er en person, som 

beskyldes for bevidst at have 

fremført og dyrket en falsk 

religiøs, fx kristen, opfattelse 

og påstået, at den er sand. 

64 

ret til Rom. Alle Luthers bøger skulle brændes på bålet. På den 

dag, hvor han senest skulle have trukket sine synspunkter tilbage, 

provokerede Luther hele den katolske kirke ved at brænde 

både pavens trusselsbrev og et eksemplar af kirkens lovsamling 

på et bål. Det skete på Luthers hjemmebane i 

Wittenberg. 

Kirkens lovsamling var hele kirkens fundament. Nu var 

der ingen tvivl om, at Luther gjorde oprør mod kirken og 

paven. I begyndelsen af 1521 blev han så bandlyst af paven. 

Det betød, at han skulle fanges og udleveres. 

Rigsdagen i Worms 

Selvom det var kirken og paven, som Luther kritiserede, så 

indkaldte kejser Karl 5. ham i 1521 til rigsdagsmøde i Worms. 

Karl 5. kunne ikke bare pågribe Luther, for han vidste, at 

mange fyrster og selvstændige tyske byer syntes godt om 

Luther og hans kritik af paven og den katolske kirke. Paven 

var rasende over kejserens bløde holdning. 

Martin Luther blev lovet frit lejde, hvis han ville komme og 

forklare sig på mødet i Worms. Luther tog af sted, selvom 

turen kunne blive farlig – han kunne ikke vide, om nogen ville 

bryde løftet om frit lejde. Turen i hestevogn viste Luther, at 

han havde mange tilhængere i den almindelige befolkning. 

Overalt blev han nemlig mødt med jubel. 

Også på dette møde blev Luther spurgt, om han ville 

tilbagekalde indholdet i sine skrifter. Luthers svarede, at det 

ville han kun, hvis nogen kunne overbevise ham ved hjælp af 

Bibelen. Og han sluttede med disse ord: “Min samvittighed er 

bundet til Guds ord. Jeg kan ikke og vil ikke tilbagekalde 

noget, for det er farligt og forkert at handle mod sin samvittighed. 

Gud hjælpe mig. Amen.” Det var simpelthen ikke 

muligt for Luther at give slip på sin tro på, at Guds ord er det 

vigtigste for troen. 

Mødet endte nærmest i tumult, fordi nogle af de katolske 

fyrster ønskede at fængsle Luther på stedet. De råbte: “På 

bålet med ham!” 

Karl 5. måtte efter mødet gøre Luther fredløs. Nu var han 

for alvor jaget vildt. Alle var forpligtiget til at fange ham, 

ingen måtte hjælpe ham, og alle hans bøger skulle brændes.

Tiden efter Worms 

Med pavens bandlysning og kejserens fredlysning var det nærmest 

et spørgsmål om tid, før Martin Luther ville blive pågrebet 

og henrettet som kætter. Det vidste hans fyrste og beskytter, 

Frederik den Vise, også. Han planlagde derfor et “forsvindingsnummer”, 

da Luther rejste tilbage til Wittenberg. I nærheden 

af den lille by Eisenach blev Luther kidnappet for at 

hans modstandere skulle tro, at han nu var blevet straffet for 

sit kætteri. 

I stedet blev han ført til fæstningen Wartburg, hvor han 

aflagde sig sin munkekutte og blev iført en ridders tøj. Han 

blev nu forvandlet til Junker Jørg med fuldskæg og mere hår. 

Luther boede på Wartburg-fæstningen de næste ti måneder. 

Den første tid var meget svær for ham, fordi han pludselig 

ikke længere kunne gøre det, han helst ville – nemlig at kæmpe 

for det, han mente var den rette kristendom. Han blev ramt af 

en tvivl om, det hele nyttede noget. Luther overvandt dog tvivlen 

og begyndte igen at kaste sig over skrivearbejdet. Det var 

netop på Wartburg, at han oversatte Det nye Testamente fra 

græsk til tysk. 

Denne oversættelse blev en kæmpe succes, fordi den var 

skrevet, så almindelige mennesker kunne forstå evangelierne. 

På den måde mente Luther, at det var muligt at styrke troen 

hos disse ganske almindelige mennesker. 

Trods faren for sit liv vendte Luther i 1522 tilbage til 

Wittenberg og fortsatte sit arbejde med at prædike. Han kunne 

ikke længere holde ud ikke at bidrage med ændringerne til den 

kristne tro. Samtidig var det oprør, der var sat i gang, ved at 

løbe af sporet. Luther måtte tilbage for at ordne tingene. 

Et af problemerne for Luther var bønderne, som ønskede 

at slippe af med deres undertrykkere – herremænd og fyrster. 

Egentlig kunne Luther godt forstå bøndernes krav, men da 

det i 1524-25 kom til et voldeligt oprør, gik han imod dem. 

Luther mente nemlig, at almindelige mennesker ikke må 

sætte sig op mod retfærdige magthavere, og han opfordrede 

derfor fyrsterne til at slå oprørerne ned “som vilde hunde”. 

Bønderne tabte krigen mod fyrsterne stort. 

Også de såkaldte “billedstormere”, måtte Luther sætte på 

plads. De ønskede at flå alt det katolske ud af kirkerne. Ud 

De to regimenter 

Ifølge Luther findes der to forskellige 

regimenter – eller to forskellige 

slags styre. Det verdslige 

og det åndelige styre. 

Det verdslige styre er alle de 

ordninger, som findes for mennesker 

her og nu på jorden. Ved love 

sikrer Gud, at stat, familie, arbejde 

og meget andet i dagligdagen 

fungerer. Og på den måde beskytter 

Gud mennesker i det daglige. 

Det åndelige styre handler 

om den måde Gud tilbyder mennesker 

frelse på. Dette styre kan 

man læse om i evangelierne. 

Det verdslige regimente skal 

altså sikre den jordiske lykke. 

Det åndelige regimente skal derimod 

sikre det evige liv. 

Forsiden til Luthers oversættelse 

af Bibelen til tysk. Denne første 

samlede udgave af Bibelen udkom 

i 1534. 

65

REFORMATIONEN 

Martin Luthers fødsel 

De 95 teser 

Rigsdagen i Worms 

Den Københavnske 

Trosbekendelse 

Reformationen 

gennemføres i Danmark 

Martin Luthers død 

1483 

1517 

1521 

1530 

1536 

1546 

66 

med alle billeder og anden pynt. Men Luther kunne kun gå 

med til at ændre det, der var i strid med Det nye Testamente, 

fx altre til ære for helgener. 

Til gengæld kunne Luther godt gå ind for, at præster, 

munke og nonner kunne gifte sig. Det havde ikke været tilladt 

før. Selv giftede Luther sig med den bortløbne nonne, 

Katharina von Bora. Det blev hende, der holdt sammen på 

hjemmet i Wittenberg i årene frem til Luthers død i 1546. 

Hvad betyder reformation? 

Ordet reformation betyder ‘forandring og fornyelse’. Man kan 

også kalde det at forme noget på ny. En reformation er ofte en 

langsom og ikke-voldelig forandring, i modsætning til en 

revolution, som kan komme pludseligt og være meget voldsom. 

Det tager således tid at ændre gennem reformer. 

I dette tilfælde var det kristendommen, som skulle ændres. 

Denne religion var blevet grundlagt i årene efter Jesus’ korsfæstelse 

og død. De første tusind år var det en samlet kirke, 

men i 1054 blev kristendommen delt i to – den ortodokse

kirke i Østeuropa og den romersk-katolske i Vesteuropa, som 

paven i Rom stadig står i spidsen for. 

I begyndelsen af 1500-tallet var det blevet tid til en ny 

deling. Denne gang var det den romersk-katolske enhed, der 

gik i opløsning. Delingen går under navnet reformationen. 

Vesteuropa var herefter befolket af to typer kristne: katolikker 

og protestanter. Katolikker finder man i dag hovedsageligt i 

den sydlige del af Europa, og protestanter i den nordlige del. 

Protestanter er en samlet betegnelse for oprørerne mod den 

katolske lære. 

Reformationen i Danmark 

Reformationen i Danmark blev gennemført i 1536 efter 

mange år med stor uro og borgerkrig. Kongen, kirken og adelen 

sad på både jorden og pengene – og derved magten. Og det 

var bønderne og borgerne i byerne, der betalte gildet gennem 

forskellige skatter. 

Også i Danmark var der stigende utilfredshed med kirken 

og dens måde at forvalte frelsen på. Flere og flere mennesker 

kunne ikke længere se fornuften i at skrifte til præsten, gøre 

bod, gøre gode gerninger og påkalde helgener. De følte, at 

Luther havde ret, når han fortalte om, at det udelukkende handlede 

om at høre Guds ord i Bibelen og tro på det. Mange fandt 

det også mærkeligt, at kirken samlede enorm rigdom og magt, 

når den samtidigt fortalte om, at livet på Jorden blot var en 

forberedelse til livet efter døden, at materielle ting ikke havde 

nogen betydning, og at fattigdom var den bedste måde at leve 

på. Og mange almindelige mennesker syntes, at tiggermunkene 

ikke levede et fromt liv i ydmyg fattigdom, men snarere åd 

sig fede på andres regning. Det var blevet tid til forandring. 

Reformationen handlede således på den ene side om kirkens 

rolle i politiske forhold, det vil sige hvem, der skulle have 

magten. På den anden side om nogle religiøse spørgsmål, som 

fx hvad den sande kristendom var. 

Efter flere års stridigheder lod Christian 3. i 1536 alle 

katolske biskopper fængsle og fratog kirken dens jord og indflydelse. 

Derved var reformationen gennemført, og Luthers 

lære blev gældende i Danmark. 

Øverst: Forsiden til Kirkeordinansen, 

som blev udstedt af 

Christian 3. i 1537. I den står der, 

hvordan den evangeliske kirke i 

Danmark skal fungere. 

Nederst: En tiggermunk, der er 

blevet så fed, at fem nonner må 

trække og skubbe ham. Et billede 

på hvordan almindelige mennesker 

så på tiggermunkene, som ellers 

skulle leve et liv i fattigdom. 

67

REFORMATIONEN 

Hans Tausen var en af de vigtigste 

personer i den danske reformation. 

Han levede fra 1494 til 1561 

og endte sine dage som biskop i 

Ribe. 

Katekismus 

En katekismus er en bog, som 

forklarer, hvad der står i Bibelen. 

68 

Hans Tausen 

Den danske reformation begyndte at tage fart i Viborg, hvor en 

mand ved navn Hans Tausen var blevet meget optaget af den nye 

strømning. Han blev en af de centrale personer i reformationen 

i Danmark – han er ofte blevet kaldt “den danske Luther”. 

Hans Tausen blev født i 1494 og blev som 22-årig munk i 

johanniter-ordenen. Som ung munk fik han mulighed for at 

studere i udlandet, og det var efter et ophold i Wittenberg, at 

han fik øjnene op for den lutherske kristendom. I slutningen 

af 1520’erne prædikede Hans Tausen for folk i Viborg, og 

efterhånden blev hans prædikener mere og mere inspireret af 

Luther. Og folk elskede det. Folkets støtte var grunden til, at 

Hans Tausen kunne fortsætte sit arbejde. Han gav dem nemlig 

det, de ønskede: afløb for deres vrede over for den katolske 

kirke – og det foregik på forståeligt dansk i stedet for på latin. 

Endnu bedre blev det for ham, da han i 1526 blev udnævnt til 

at være kong Frederik 1.’s personlige præst. På det tidspunkt 

var Tausen allerede blevet smidt ud af sin munkeorden. Den 

katolske kirke var rasende på Hans Tausen. 

I 1529 hentede kongen Hans Tausen til København, hvor 

han også fik lov at prædike om den nye lutherske tro. Igen 

blev han forfulgt af kirkens folk, men beskyttet af almindelige 

københavnere. Udviklingen var ikke til at stoppe: Kirker 

blev overtaget af Luthers tilhængere, klostre revet ned, gudstjenesten 

ændret. Samtidig begyndte flere og flere adelsmænd 

at skifte side. 

I 1530 var Hans Tausen med til at lave Den Københavnske 

Trosbekendelse. 

Her står der blandt andet, at Jesus er den eneste sande 

præst i kirken, at præster godt må gifte sig, og at der ikke står 

noget om munke og nonner i Bibelen. 

Hans Tausens prædikener blev efter reformationen brugt 

af mange præster ude i de små kirker. Ved at læse dem op var 

de sikre på, at de prædikede på den rigtige måde. 

Peder Palladius 

En ting var at få gennemført reformationen og derved ændret 

troen i samfundets top. En anden ting var at få ændringerne 

ud til almindelige mennesker. Til dette arbejde valgtes Sjæl-

lands nye biskop, Peder Palladius. I årene efter 1536 besøgte 

han alle kirker på Sjælland for at fortælle menighederne om 

den nye tro. Her måtte han kæmpe med fastgroede skikke og 

tankegange. Men det lykkedes ham at oplære mange mennesker 

i den nye tro, så den kunne udvikle sig i Danmark. 

Han fortalte om, hvilke bøger der skulle bruges i kirken. 

Det var naturligvis Bibelen, men også Luthers prædikener og 

hans lille katekismus og flere andre bøger. 

Han belærte også om, hvordan kirken skulle indrettes, om at 

hjælpe fattige, om at bede, om opførsel og meget, meget mere. 

Om at bede skrev han fx: “Den første gerning … er, at I 

skal bede med det samme, når I kommer herind i kirken. I 

skal falde på knæ ved stolene, lægge hænderne sammen, og 

lade hjerte og mund følges ad helt op til Gud fader med 

Hans Tausen og biskop Joakim 

Rønnow. Hans Tausen er netop 

blevet dømt til at stoppe sit 

skriveri om den nye tro. Han er 

også blevet dømt til at forlade 

København. 

69

REFORMATIONEN 

Den første danske bibel fra 1550. 

Sakramente 

Et sakramente er en hellig 

handling, som er indstiftet af 

Jesus, og som er med til at 

give den troende frelsen. 

70 

denne bøn: Fadervor. I skal gøre det hver for sig, det bliver 

bedre end flere af gangen, ellers taler I bare i munden på hinanden 

…” 

Ofte skrev Peder Palladius i et meget direkte og let forståeligt 

sprog om konkrete ting, fx døbefonten: “Døbefonten 

skal stå tør og ren, og der skal ikke være vand i den, før nogen 

kommer med deres barn for at få det døbt. Da skal degnen 

eller klokkeren slå en spand vand eller to ned i den, så der ikke 

på noget tidspunkt står snavset vand i den, fuld af bænkebidere 

og andet skarn – med forlov sagt – så man ville væmmes 

ved at stikke en finger ned i den, for slet ikke at tale om at 

døbe et nyfødt barn i den.” 

Reformationen betød ændringer 

Efter reformationen blev det meget anderledes at komme i 

kirke. I den katolske messe foregik alt på latin – et sprog som 

almindelige mennesker ikke forstod. I den protestantiske 

kirke begyndte man derimod at prædike på det sprog, som 

folk talte. Det var nødvendigt for at forklare folk, hvad den 

nye tro gik ud på. I det hele taget blev præstens prædiken 

meget mere central. Og folk fik mulighed for at deltage 

aktivt i gudstjenesten ved at synge salmer. På den måde prøvede 

man at styrke den nye tro. Den første bibel på dansk 

stammer fra denne tid. Den kaldes Christian 3.’s bibel og er 

fra 1550. 

Kirkerummet ændrede også udseende. Helgenbilleder 

blev taget ned, og kalkmalerier blev malet over. Fremover 

skulle kirkegængerne kun koncentrere sig om præstens ord. 

Ved den katolske messe stod folk op i kirken. Efter reformationen 

blev der sat bænke op, så det blev muligt at sidde ned. 

Luther kunne heller ikke godtage alle syv sakramenter i 

den katolske kirke – dåb, konfirmation, nadver, bod, præstevielse, 

ægteskab og den sidste olie. Efter reformationen var det 

kun dåb og nadver, der blev betragtet som hellige sakramenter. 

Det var nemlig kun disse to, som Jesus havde lært sine disciple. 

Ved nadveren fik kirkegængerne efter reformationen i 

øvrigt både brød og vin, hvor de tidligere kun havde modtaget 

brødet, mens præsten havde modtaget vinen på alle kirkegængeres 

vegne. Præsten var jo ikke længere noget særligt.

Tidligere havde klostrene taget sig af hjælpen til de fattige 

og andre opgaver som fx at undervise børn og unge. Da 

mange klostre blev nedlagt, skulle denne opgave efter reformationen 

klares af byerne og sognene. Der blev fx oprettet fattighuse. 

Før reformationen blev alle præster udnævnt af biskoppen 

og adelen. Efter reformationen var det menigheden i sognet, 

der skulle vælge deres præst. 

Ved reformationen mistede kirken sin magt i samfundet, 

mens kongen og adelen fik mere magt. 

Alterbordet i Torslunde Kirke. 

På billedet ses nogle af de 

ændringer, der skete med gudstjenesten 

efter reformationen. 

71

MYTER OG DOMMEDAG 

Vølvens spådom 

Den morgen verden vågned 

af urtids intet, 

var der hverken sand eller sø, 

ingen kølige bølger, 

jorden fandtes ikke, 

himlen fandtes ikke, 

gab og gold tomhed, 

intet græs. 

Fra indledningen til det 

nordiske digt “Vølvens spådom”. 

Vølven er en spåkone fra 

nordisk mytologi. 

I mange nu uddøde frugtbarhedsreligioner 

opfattede man verden 

på samme måde som afgrøderne, 

dvs. som noget der skal genskabes 

hvert år. Billedet er fra Egypten 

og viser skabelsen af en ny sol. 

72 

Myter 

Nogle fortællinger genkender man med det samme. Det er 

fordi de har særlige kendetegn, som vi husker. Sådan er det fx 

med eventyr, der har mange kendetegn. 

Myter er også fortællinger med særlige kendetegn. 

En myte giver en slags forklaring på, hvorfor alting er, som 

det er. Fx hvorfor Solen er på himlen, hvorfor der er fisk i 

havet, eller hvordan Jorden blev til. Myter handler om emner 

og spørgsmål, der optager og altid har optaget de fleste mennesker: 

døden, godt og ondt, retfærdighed, forholdet mellem 

guder og mennesker, lidelse, naturen mv. 

Myterne foregår ikke i historisk tid, men “før al anden tid” 

eller i en “urtid”. De er ikke blevet opfundet af én bestemt forfatter, 

men af mange forskellige, som hver især har formet 

dem, så de passer med de erfaringer, man havde om livet. På 

den måde kan man sige, at myterne bliver “født” på ny, hver 

gang de genfortælles. 

Myter er fortalt på en særlig måde, med et særligt sprog. Man 

kan sige, at en myte er en slags billeder på skrift. De fortæller os 

noget om verden og vores liv. Men myten gør det på en anden 

måde, end vi kender det fra videnskaben og fagbøger. Myter skal 

derfor også læses på en anden måde end andre tekster. Der findes 

flere forskellige former for myter. Her er de vigtigste: 

Skabelsesmyter 

Skabelsesmyter er fortællinger om altings begyndelse: Universet, 

stjerner, Jorden, vandet, luften, ilden, mennesker, dyr, 

planter osv. 

Dommedagsmyter 

Dommedagsmyter handler om verdens afslutning. De beskriver, 

hvad der vil ske, når alting ophører og går under. Nogle

dommedagsmyter fortæller også om, at en ny verden opstår, 

når den gamle er gået til grunde. 

Heltemyter 

Helten er et menneske, men han har guddommelige egenskaber. 

Mange religioner har fortællinger om helte, der kæmper 

mod uretfærdighed og undertrykkelse. Heltene vinder næsten 

altid og ofte med Gud eller gudernes hjælp. 

I daglig tale bruges ordet myte tit om noget, der er løgn eller 

en falsk historie. Denne brug af ordet er ikke korrekt, når det 

handler om religiøse myter. 

Myte og ritual 

Religiøse myter er blevet brugt som hellige historier og har 

været en del af religiøse ritualer. Myterne er blevet fortalt 

eller dramatiseret ved særlige højtider. Når det skete, kom 

I den kristne skabelsesmyte 

optræder Gud som en person, 

der skaber alt i verden ved sit 

ord og ser at “det er godt”. 

Ritual 

Et ritual er en særlig handling, 

der følger bestemte regler. 

Et ritual bygger ofte på en 

fortælling eller myte. 

73


Spørgsmål til 

en myte: 

• Hvad handler myten om? 

• Hvilken type myte er det? 

• Hvordan handler den om tro? 

• Er der guder eller gudelignende 

væsener med? 

• Hvad er det vigtigste myten 

fortæller? 

• Hvad er mytens budskab? 

74 

deltagerne ofte i en særlig stemning ved hjælp af ord, sang, 

dans, musik og måske ved at indtage rusgifte fra planter. 

Denne helt særlige stemning har gjort myten levende, og 

deltagerne har derfor nærmeste genoplevet mytens handling. 

Den slags ritualer blev udført igen og igen, og på den 

måde har deltagerne ikke bare kendt myterne, men også 

nærmest oplevet dem på egen krop. Myter indgår fortsat i 

religiøse ritualer. 

Hvad er dommedag? 

Dommedag er den allersidste dag, tidernes ende. En dommedagsforestilling 

handler om, hvordan alt i verden går under 

og bliver ødelagt. I vores liv på Jorden oplever vi hele tiden, at 

noget først bliver til og siden går til grunde. Hver morgen står 

Solen op, og en ny dag begynder. Hver aften går Solen ned og 

dagen forsvinder igen. Og den samme dag kommer aldrig 

igen. Børn kommer små og nye til verden, mens gamle og syge 

mennesker dør og forsvinder fra livet her på Jorden. På samme 

måde med dyr og planter. 

Derfor er det ikke så mærkeligt, at der også findes mange 

forestillinger og fortællinger om, hvordan hele vores verden 

en dag vil gå til grunde. 

Som mennesker kan vi på den måde tænke over det liv, vi 

selv lever, men også over hvordan det vil ende, og måske hvordan 

hele Jorden eller universets liv vil ende. Tanker om universets 

og livets undergang er netop dommedagstanker. 

Dommedag er et ord, der bruges i mange forskellige sammenhænge. 

Selve ordet betyder egentlig ‘dommens dag’, altså 

den dag mennesker på Jorden skal dømmes. Tankerne om, at 

mennesker skal dømmes, stammer fra flere religioner bl.a. 

kristendommen og islam, der beskriver, hvordan alle på dommedag 

skal vurderes og stilles til ansvar for deres handlinger. 

Der findes mange forskellige bud på, hvad dommedag er, 

hvorfor og hvordan dommedag skal komme. 

Man kan have sit eget bud på, hvad der vil ske, men der findes 

også rigtig mange bud, som er skrevet ned eller fortalt 

igen og igen. Mange dommedagsforestillinger er skrevet som 

myter.

Religion og videnskab 

Nogle dommedagsforestillinger er religiøse og har derfor med 

tro at gøre. Andre er videnskabens forklaringer på, hvad der 

kommer til at ske med livet, Jorden og universet. 

Både religion og videnskab taler altså om dommedag, men 

der er også vigtige forskelle: 

I religionerne er det ofte guden eller guderne, der bestemmer, 

at dommedag skal komme, og det er også guden, der 

dømmer menneskerne på denne sidste dag. Guden vælger at 

Den kristne dommedagsmyte 

som en engelsk maler forestillede 

sig den i 1800-tallet. 

75


76

HVOR GEMMER SANDHEDEN SIG? 

lade Jorden, universet og livet gå til grunde, og mennesket kan 

intet gøre for at forhindre det. 

I flere religiøse dommedagsforestillinger opstår der en ny 

verden eller tilstand efter dommedag. Denne verden er ofte 

bedre og renset for synd og ondskab. 

Flere religiøse dommedagsforestillinger er skrevet som 

myter eller på en måde, så de skal læses anderledes end 

almindelige tekster. 

Videnskabens forestillinger om dommedag har intet med 

guder at gøre. Videnskabsfolk observerer verden og finder på 

den måde frem til nogle forklaringer på, hvordan verden hænger 

sammen. Man kan ikke observere dommedag, for den har 

jo aldrig fundet sted, men man kan undersøge, hvad der måske 

en dag ville kunne ødelægge det liv og den verden, vi kender. 

Kan vi blive vores egen dommedag? 

En anden dommedagsforestilling er tanken om, at vi mennesker 

kan ødelægge os selv. Der har gennem tiderne været 

mange forestillinger om, hvordan det kunne ske. Nogle af de 

ting, man har frygtet og måske stadig frygter, er en altødelæggende 

atomkrig, der truer med at udslette menneskeheden, 

forurening der ødelægger grundlaget for alt liv, at computere 

overtager magten og udsletter menneskerne eller global opvarmning. 

Disse dommedagsforestillinger er alle nogle, som 

mennesket selv ville have en del af skylden for, fordi vi har 

skabt årsagerne. 

Troen på dommedag 

Religionerne beskæftiger sig bl.a. med, hvordan verden, menneskerne 

og det liv, der leves på Jorden, er blevet til. Men de 

fleste religioner beskæftiger sig også med, hvad der sker, når 

livet slutter. Både hvad der sker med det enkelte menneske, 

når det dør, og hvad der sker, når alt liv forsvinder og Jorden 

går under. 

Den følgende tekst er en dommedagsmyte fra en indianerstammes 

religion. Myten fortæller om årsagen til Jordens 

undergang, men også om, hvad der vil ske bagefter. Den efterfølgende 

dommedagsmyte er fra asetroen (nordisk religion), og 

beskriver Ragnarok, som er deres dommedagsforestilling. 

Mange er bange for, at forurening 

kan ødelægge livet på jorden. 

77


Oprindelige folks 

religioner 

Oprindelige folks religioner er en 

betegnelse for de religioner, der 

ikke har en skriftlig tradition. 

Det betyder, at der ikke findes 

religiøse tekster fra religionen. 

I dag findes der dog tekster, som 

er skrevet af myteforskere, som 

har forsøgt at genskabe myterne. 

Dette gælder også for asetroens 

myter, som den danske teolog 

Grundtvig genskabte flere af. 

78 

Myten om ødelæggelse 

og en ny begyndelse 

Der var engang, da jorden var helt flad. Der fandtes ikke så 

meget som en bakke, for ikke at tale om bjerge og dale. Så 

langt øjet rakte, var der bare land. Der var ingen have eller oceaner, 

bare søer og nok til at forsyne menneskerne med tilstrækkelig 

vand til at drikke og planterne til at gro. 

Denne verden og dens mennesker var skabt af en, der hed 

Monan, som også holdt øje med den. Monan var der, inden 

tiden begyndte, så han havde ingen begyndelse og ingen slutning. 

Han var, han er, og han vil altid være. 

Monan behandlede menneskene som forkælede børn og 

lod dem gøre, som de ville, så længe de ærede ham som deres 

skaber og respekterede den jord, han havde skabt til dem. 

I begyndelsen var det udmærket. Hver dag var en glæde og 

fornøjelse for hans folk. Men som tiden gik, blev de utaknemmelige. 

“Hvad skal vi med Monan?” spurgte en af dem, mens han

proppede en frugt i munden og nød dens klæbrige sødme. 

“Jeg ville ønske, at han ville lade os være i fred”. 

“Vi har alt, hvad vi behøver. Vi har bestemt ikke brug for 

Monan”, samtykkede en anden. 

Som tiden gik, begyndte menneskene at tale ondt om 

deres skaber og kritisere den verden, han havde skabt til dem. 

“Jeg ville ønske, at han havde givet os mere solskin”, muggede 

en. “Bare der ikke var så lyst”, surmulede en anden. 

“Jeg sveder”. 

“Jeg fryser”. 

“Hvorfor er himlen så kedelig blå”, sagde en tredje. 

Og værre endnu – nogle talte om jorden, som om den var 

noget, der var blevet til ved et uheld. De glemte alle helt og 

aldeles Monan. 

I begyndelsen tog Monan sig ikke af det. Han regnede 

med, at menneskernes skøre ideer ville gå over af sig selv, og at 

de igen ville bliver lige så taknemmelige, som de havde været 

engang. Men han tog fejl. 

Vred over det, der var sket med hans skabninger, vendte 

Monan den flade jord og dens indbyggere ryggen og overlod 

dem til deres skæbne uden ham. Men da deres opførsel blev 

endnu værre, indså han, at han måtte gøre noget ved det. 

Han sendte en frygtelig ild ned fra himlen. Denne ild, der 

blev kaldt Tata, var så varm og så frygtelig, at den ikke alene 

udslettede alt levende, men også fik jorden til at krympe og 

rynke, og på den måde blev bakker, dale og bjerge til. 

Det ville have været enden for hele menneskeheden, hvis 

ikke Monan havde reddet en enkelt, førend han sendte ilden 

af sted. Han kunne ikke bære at udslette alle sine skabninger, 

så han havde reddet en mand, der hed Irin-Mage. 

Irin-Mage så ned på den brændende jord, og han så, hvordan 

flammerne stod højere og højere. 

“Vil du også lade flammerne ødelægge himlen og stjernerne?” 

spurgte han sin skaber. “Hvis du ikke gør noget for at 

standse denne hævnens ild, så når den også os her i himlen og 

udsletter din egen bolig!” 

Så lod Monan det regne så voldsomt, som verden aldrig 

havde oplevet før – og heller ikke siden. Vandet fossede ud af 

himlen i vældige vandfald og slukkede Tatas ild. 

79


80 

Asken blev vasket bort og oceaner dannedes. På grund af 

asken blev disse vande salte, og derfor er de ikke ligesom det 

friske vand i floder, søer og bække, der fyldtes af den senere 

regn. 

Med bakker, dale, bjerge, have og oceaner var jorden smukkere 

end nogensinde. 

“Jeg vil sætte dig tilbage på jorden, Irin-Mage, himlen er 

ikke noget for dig”, sagde Monan. 

“Jeg er dig taknemmelig”, sagde det eneste levende menneske. 

“Du reddede mit liv, og nu lader du mig vende tilbage 

til en vidunderlig verden…men jeg bliver meget ensom, når der 

ikke er nogen at dele den med.” 

Monan så venligt på manden. “Du er en god mand, og jeg 

er glad for, at det var dig, jeg valgte at redde. Jeg vil gøre dig en 

hustru, så hun kan dele denne nye verden med dig, Jeg ønsker 

jer mange børn sammen, for det er med jer, at alle folkeslagene 

begynder.” 

Og med de ord satte Monan Irin-Mage og hans hustru på 

jorden. 

Uddrag af tupinambà-myte (sydamerikansk stamme) fra bogen 

“Ilden og jaguaren” af Philip Ardagh, Forlaget Hjulet.

Ragnarok 

Alle ved, at de sidste tider vil blive forfærdelige. Før himlen og 

Jorden går under, skal guder og jætter mødes i den store styrkeprøve. 

Det er den, der kaldes Ragnarok. Odin har længe 

vidst besked. Derfor har han i tidens løb samlet de tapreste 

helte hos sig. 

Når Ragnarok nærmer sig, kommer den store fimbulvinter. 

I tre år bliver alt kaos. Så følger tre år uden somre. Solen 

vil skinne uden varme. Vinter følger vinter. Frosten vil bide, så 

mennesker fryser helt ind til knoglerne. Sneen vil fyge og 

stormene tude fra alle verdenshjørner. 

Men inden da sker der andre frygtelige ulykker i verden. 

Hels frygtelige hund Garm gør højt foran Helhjem. Den er 

så vild, at den slider sin lænke over og slipper løs. Så kommer 

de skrækkelige ufredstider. Ondskaben breder sig. Bror kæmper 

mod bror. Og far kæmper mod søn. Sværdene hamrer 

mod hinanden. Der ligger knuste skjolde overalt. Og sådan 

bliver det ved, indtil alle mennesker er døde. 

81


82 

Nu sluger ulven Skol Solen. Dens bror Had sluger Månen. 

Midgårdsormen sprøjter ild. Jorden begynder at brænde. Og 

stjernerne falder ned. Træerne ryger op med rode. 

Kæmpeasken Yggdrasil skælver og styrter omkuld. Sten og 

klipper revner. Dværgene kryber ud af deres huler og ryster af 

angst. Alle de bånd, som bandt jætter og onde skabninger, 

brister. Selv Loke slipper fri at sine lænker! 

Så gør Garm for anden gang. Hos jætterne galer den blodrøde 

hane Fjarlar. Og fra Asgård svarer hanen Gyldenkam. 

Heimdal løfter Gjallerhornet og blæser i det for at vække 

heltene. Så samler Odin alle til den sidste store kamp. Men før 

det går løs, må han hen til Mimers brønd og lytte til Mimers 

kloge stemme. 

Kampen bliver hård, for modstanderne er frygtelige. 

Fenrisulven er sluppet løs af sin lænke. Ulven styrter frem 

med opspilet gab for at æde alt og alle. Dens ene kæbe når 

himlen. Den anden slæber hen over Jorden. 

Fråden står den ud af gabet. Der brænder ild i dens øjne. 

Ved ulvens side bugter Midgårdsormen sig frem. Dens enorme 

hale pisker havet til skum, så bølgerne vælter ind over 

land. Dødningeskibet Naglfar, der er bygget af døde mænds 

negle, river sig løs. Loke står ved roret og skriger. Og alle Hels 

dødninge er med om bord. 

Østfra kommer jætten Rym med alle rimtudserne. Og sydfra 

kommer jætten Surt sammen med ildjætterne. Ilden brænder 

både for og bag dem. De styrer lige mod Bifrost. Her løfter 

Surt sit sværd. Fra det stråler varme og ild, så regnbuebroen 

braser sammen. Himlen brister. Og bjergene slår revner. 

Bagefter samles jætter og ildjætter på Vigridslette. Loke er 

der også med Fenrisulven og Midgårdsormen. 

Så drager alle guder og helte af sted fra Asgård for at møde 

de onde magter. Forrest rider Odin. Han har en skinnende 

guldhjelm på hovedet. I hånden holder han Gungner. Odin 

styrer lige løs på Fenrisulven. Men ulven sluger ham i én 

mundfuld! 

Så kommer Vidar til. Han sætter sine tykke sko ind i ulvens 

gab. Og med sine stærke næver flår han kæberne fra hinanden. 

Tor går mod Midgårdsormen med Mjølner. Med et vældigt 

kast dræber han ormen. Men han bliver ramt at dens onde

gift. Tor vakler ti skridt, så falder han død om. Frej kæmper 

med Surt. Men han har givet sine gode sværd i bytte for sin 

kone Gerd. Nu bliver han i stedet fældet af Surts sværd. Tyr 

slås med hunden Garm. Og de dræber hinanden. På samme 

måde går det da Heimdal møder Loke. Til sidst står Surt tilbage 

på sletten. Han løfter sit sværd og slynger ild ud over verden. 

Asgård går op i røg. Surt forsvinder som en gnist i røgen. 

Endelig er den skrækkelige tid forbi! 

Når alt igen bliver stille, stiger en ny jord op af havet. Den 

vil være ung og frisk og evig grøn. Herlige vandfald vil bruse 

ned fra bjergene og over dem vil ørnen svæve højt. 

På himlen vil der lyse en ny Sol og lykke og fred vil herske 

over Jorden. 

Uddrag fra bogen “I guder” af Niels Hartmann 

og Dorte Karrebæk, Gyldendal. 

83


Johannes 

Åbenbaring 

Johannes Åbenbaring er Bibelens 

sidste skrift. Det handler om, 

hvad der vil ske, når Jorden går 

under. 

Modsatte side: 

Forestilling om dommedag af 

Hieronymus Bosch (1450-1516). 

84 

Kristendommen 

I den kristne Bibel findes flere tekststykker, som handler om 

dommedag og de sidste tider. Der er flere måder at forstå 

disse tekststykker på, og derfor er der også forskellige 

meninger om, hvad dommedag er for noget. Nogle mener, at 

dommedags-teksterne er vigtige for kristendommen, andre 

synes nærmest det modsatte. 

Dommedag kan tolkes som en kamp mellem det gode og 

det onde. På dommedagen skal det gode skilles fra det onde 

og en ny, god verden bliver skabt. 

Dommedags-kampen mellem godt og ondt kan forstås 

som en kamp, der foregår hver dag både inde i mennesket selv 

og mellem mennesker. Men den kan også forstås som en 

kamp, der skal foregå, når Jorden skal gå til grunde. 

“Men i de dage efter denne trængsel skal Solen formørkes og 

månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og kræfterne 

i himlen rystes. Og da skal de se Menneskesønnen 

komme i skyerne med megen magt og herlighed. Og da skal 

han sende englene ud, og han skal samle sine udvalgte fra de 

fire verdenshjørner, fra jordens yderste grænse til himlens 

yderste grænse.” (Mark 13,24-27). 

Menneskesønnen er Jesus Kristus, og det fortælles, at han kommer 

tilbage på den sidste dag. Han skal besejre Satan og 

dømme menneskerne, både levende og døde. Menneskerne 

bliver dømt til frelse eller fortabelse, himmel eller helvede. 

Jesus’ genkomst betyder også, at den gamle verden går til 

grunde, og en ny og bedre opstår. I den nye verden lever menneskerne 

med Gud. 

Den barske forestilling om, at mennesker dømmes til 

enten himmel eller helvede, er gennem tiderne blevet diskuteret 

meget af kristne. 

Mange mener, at tankerne om himmel og helvede og Jesus 

som den hårde dommer passer dårligt sammen med resten af 

Det nye Testamente, hvor Jesus fremstilles som Guds søn, der 

tilgiver og frelser menneskerne. Dette gjaldt bl.a. Luther, der 

mente, at man blev frelst via troen, og at man derfor ikke skulle 

dømmes på dommedag.


Fundamentalist 

En person der betragter et helligt 

skrift bogstaveligt og som fuldstændigt 

sandt og ufejlbarligt. 

Koranen 

“En trompet vil lyde – og se, 

de vil haste frem fra gravene til 

deres Herre. De vil sige: "Ve os! 

Hvem har taget os op af vort 

hvilested? Dette er, hvad Gud, 

den Allernådigste, (dengang) 

advarede os imod – sendebudenes 

ord var (virkelig) sande!“ 

Det vil kun være et enkelt chok – 

og se, de vil alle blive stedet for 

Os (til domsfældelse)! På den 

dag vil ingen sjæl lide den 

mindste uret, og I vil få løn 

efter fortjeneste.” 

(Koranen 36: 51-54). 

86 

Mange kristne opfatter derfor himmel og helvede som 

symboler på det gode og det onde. 

Fundamentalistiske kristne mener dog, at det, som står 

skrevet i Det nye Testamente, er den egentlige sandhed, og at 

forestillingen om himmel og helvede derfor er fuldstændig 

korrekt. 

Allah dømmer menneskerne 

“I Allah den Nådiges navn, den barmhjertiges navn. Når himmelen 

spaltes. Og stjernerne adspredes. Og når havene strømmer 

ud i hinanden. Og når gravene lægges blot. Da vil sjælen 

vide, hvad den har sendt forud for sig, og hvad den har ladet 

tilbage. O menneske, hvad har gjort dig hovmodig over for 

din nådige Herre, som skabte dig og derpå fuldkommengjorde 

dig og gav dig den rette form? I den skikkelse, der behagede 

Ham, formede Han dig. Nej, I gør domme til en løgn. Og 

dog er der sat vogtere over jer, ædle skrivere, som ved, hvad I 

gør. Sandelig, de fromme er visselig i fryd, og synderne er visselig 

i helvede, hvor de vil brænde på dommens dag. Og de vil 

ikke være i stand til at undslippe det.” (Sura 82, 1-17). 

Dette citat fra Koranen fortæller om dommedag. Muslimerne 

tror også på, at mennesker skal dømmes på den sidste dag. 

Når et menneske dør, vil det i graven blive udspurgt af en 

engel om sin tro og gerninger på Jorden. Det er troen og et 

menneskes gerninger på Jorden, der afgør om man dømmes 

til Paradis eller Helvede på dommedag. En dødsengel varsler 

dommedag ved at blæse i sin trompet, og de dødes sjæle vil 

blive bragt tilbage til Allah, der dømmer menneskerne. 

Lige som de kristne, er der blandt muslimer forskellige 

meninger om, hvordan dommedag skal forstås. Nogle mener, 

at det skal forstås helt konkret og bogstaveligt. Andre mener, at 

forestillingerne om dommedag mest skal ses som billedsprog. 

Når solen går under! 

Der findes også mange profetier om dommedag, som ikke 

handler om guder eller religion, men som alligevel er forestillinger, 

der forudser en dommedags-katastrofe i fremtiden.

Disse profetier stammer fx fra videnskaben, og en af dem 

handler om Solen. 

Solen er Jordens nærmeste stjerne. Hvis den ikke fandtes, 

ville vi heller ikke være her. Alt liv på Jorden stammer fra 

Solen. Lyset fra Solen er otte minutter om at nå ned på Jorden 

– en rejse på 144.000.000 km. Solen er lavet af gasarterne brint 

og helium, og har derfor ikke en fast overflade som Jorden. 

Engang bestod hele universet af ét lille bitte frø. Det var 

meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig 

begyndte dette lille frø at udvide sig med voldsom fart. Sådan 

blev universet skabt. Vi kalder begivenheden Big Bang, der betyder 

‘det store brag’. Universet består af mange galakser. Vores 

solsystem har Solen som sit centrum og er blot et af mange solsystemer 

i galaksen Mælkevejen. 

Solen er ca. 5 mia. år gammel og har en diameter på 

1.392.000 km og en overfladetemperatur på ca. 5500 °C. Naturvidenskaben 

forudser, at Solen ikke skinner for altid. Solen vil 

om 6-7 milliarder år have brugt sit sidste brændstof og dermed 

blive til en rød kæmpestjerne for en tid. En rød kæmpestjerne 

udsender så meget energi, at Jordens overflade vil 

smelte. Efter ca. 1/2 mia. år vil Solen udvikle sig til det, der 

kaldes en hvid dværgstjerne. 

På det tidspunkt vil alt liv på Jorden være væk. 

Jorden drejer rundt om Solen, 

og livet på Jorden afhænger af 

Solen. 

87

STIKORD 

afladsbreve 60-62 

agape 5 

bedetæppe 37 

Christian 3. 67, 70 

clairvoyance 20 

dobbelte kærlighedsbud, 

det 7, 8, 12 

dommedag 37, 72-78, 84-86 

dommedagsmyter 72, 73 

eros 5 

evangelium 7 

Fadervor 32, 33, 70 

Feng Shui 18, 19 

folketro 14, 16, 18, 20, 22-25 

frugtbarhedsreligion 43, 48, 

52, 72 

fundamentalist 86 

fællesskab 28, 37, 54, 63 

healing 16, 20 

hekse 14, 22, 23 

heltemyter 73 

Isaks ofring 47, 48 

Jom Kippur 48 

Jossias’ reform 48 

karma 13 

korset 12 

kærlighed 5, 7, 8, 10, 12, 13, 

19, 20, 34, 44, 52, 61 

Luther, Martin 58-66 

længsel 5 

mandir 29 

meditation 29, 34, 39 

menneskeofring 42, 43, 46, 

48 

Messias 8 

Monan 78-80 

Moseloven 7 

88 

nadver 54, 70 

Narkissos 6, 7 

Nostradamus 24 

numerologi 16, 18 

ofre 40-42, 44-54, 56 

pagt 41 

Palladius, Peder 68-70 

palæstinakonflikten 56 

patriark 46 

Paven 58, 60-64, 67 

profeter 52 

ragnarok 77, 81 

reformation 66, 68 

ritual 27, 30, 73 

skabelsesmyter 72 

Solen 72, 74, 81, 82, 84, 87 

spådomme 24 

synd 10, 77 

syndebuk 49 

takkebønner 30 

taksigelse 27 

Tausen, Hans 68, 69 

teser, de 95 61, 62, 66 

tilgivelse 10, 48, 50, 60 

Tora 30, 31 

Treenige Gud, den 7, 8 

varsler 14, 24, 86 

videnskab 72, 75, 77, 87 

Viet-nam krigen 56 

Wittenberg 61, 62, 64-66, 68 

World Trade Center 24, 56, 

57 

Worms 64-66 

yoga 29 

ånder 20 

Billedliste 

Side 5 Øverst: Scanpix/BAM/Schlosser 

Nederst: Polfoto/Fich Pedersen 

Side 6 Metamorphosis of Narcissus, 1937 © Salvador Dalí, Gala- 

Salvador Dalí Foundation/COPY-DAN Billedkunst 

20060075-01/Tate, London 2006 

Side 7 Two Men Contemplating the Moon, ca. 1830 af Caspar David 

Friedrich (1774-1840). Olie på lærred (34,9 x 43,8). The 

Metropolitan Museum of Art, Wrightsman Fund, 2000. 

Foto © 2001, The Metropolitan Museum of Art 

Side 8 Holy Trinity, 1577. Af El Greco (1541-1614). Prado, Madrid. 

Foto © 1990, Scala, Firenze 

Side 9 Uden titel, 1989 © Svend Dalsgaard/COPY-DAN Billedkunst 

20060075-01. Privateje. Foto: Anders Sune Berg 

Side 10 Polfoto/Picture Arts/Attie 

Side 11 Scanpix/Lars Møller 

Side 14 Scanpix/Corbis/Ball 

Side 15 Polfoto/McHugh 

Side 16 John Rydahl 

Side 19 Til venstre: Alamy © Rough Guides 

Til højre: Polfoto/Hove Olesen 

Side 20 Øverst: Scanpix/ Bagger 

Nederst: Scanpix 

Side 21 Scanpix/Jessen 

Side 22 Scanpix/Corbis/McEntee 

Side 23 Nils Hartmann/Gyldendals Billedbibliotek 

Side 24 Musée de la Tapisserie de Bayeux 

Side 25 © ESA/NASA 

Side 27 Scanpix/Reuters/Datta 

Side 28 Polfoto/Dige 

Side 29 Alamy © World Religions Photo Library 

Side 30 Alamy © Eitan Simanor 

Side 31 Til venstre: Alamy © Robert Harding Picture Library Ltd. 

Til højre: Alamy © Penny Tweedle 

Side 32 Alamy © Homer Sykes 

Side 33 Polfoto/AP/Luca Bruno 

Side 34 Scanpix/Pia Hansen 

Side 35 Øverst: Polfoto/Meltzer 

Nederst: Polfoto/AP/Sokolowski 

Side 36 Polfoto/AP 

Side 38 Scanpix/Hedemann 

Side 40 Alamy © World Religions Photo Library 

Side 41 Alamy © Ian Masterton 

Side 46 Isaks ofring, 1999 © Arne Haugen Sørensen/COPY-DAN 

Billedkunst 20060075-01. Vartov. Foto: Ole Hein Pedersen 

Side 48 Alamy © Travel Ink 

Side 55 © Thorkild Jensen 

Side 56 Øverst: Scanpix/EPA-France 2 

Nederst tv.: Polfoto/Itar Tass/Bilinkina Lubov 

Nederst th.: Polfoto/AP/Ut 

Side 57 Øverst: Scanpix/Corbis/Elder 

Nederst tv.: Scanpix/Reuters 

Nederst th.: Polfoto/AP/Ut 

Side 59 Luthers ven er ramt af lynet, 1872. Af Ferdinand Paulweis. 

Scanpix/AKG 

Side 60 Portræt af Martin Luther, 1528. Af Lucas Cranach d. æ. 

Scanpix/AKG 

Side 61 Afladskræmmeren Tetzel.1832. Af R. Weibezahl. 

Scanpix/AKG/Coll. Archiv für Kunst & Geschichte 

Side 62 Martin Luthers 95 teser, 1871. Af Ferdinand Pauweis. 

Scanpix/AKG/Wartburg 

Side 63 Luther brænder den pavelig bandbulle, 1872. Af Paul Thumann. 


Side 64 Luther ved Rigsdagen i Worms, 1872. Af Paul Thumann. 


Side 65 Scanpix/AKG 

Side 67 Gyldendals Billedbibliotek 


Side 69 Hans Tausen beskytter Joachim Rønnov, 1876. Af Carl Bloch. 

Københavns Universitets festsal. Foto © Kaj Leergaard 


Side 71 Foto © Nationalmuseet, København 

Side 72 Creation of the Solar Disc. Fra Ramses d. 6’s gravkammer, 

Theben. Foto © 1997 Scala, Firenze 

Side 73 Creation of the World. Af ukendt flamsk maler. Museo de 

Navarra, Pamplona. Foto © 1990 Scala, Firenze 

Side 75 The Great Day of His Wrath (efter John Martin). Af C. Mottram 

(1876-1903). Private Coll./ © Christopher Wood Gallery, 

London/The Bridgeman Art Library. 

(Billedet er også gengivet på bogens omslag) 

Side 76 Scanpix/Age/Photri 

Side 77 Øverst: Scanpix/Reuters/Guang Niu 

Nederst: Scanpix/EPA-DPA/Perrey 

Side 85 Dommedag. Hieronymus Bosch. n.å. Scanpix/AKG/Lessing 

Side 87 © NASA

Grundbog LIV OG RELIGION 6 - Syntetisk tale

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?