Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Gennemsnitligt bladtab %<br />
Første symptomer<br />
på asketoptørre<br />
Figur 3. Gennemsnitligt årligt bladtab og andel skadede træer i en 30årig<br />
overvågningsbevoksning af ask i Østjylland. I 2006 var der tydelige<br />
symptomer på asketoptørre, og i 2007 var mange træer alvorligt påvirkede.<br />
Ved vurderingen i 2008 var samtlige 24 overvågningstræer skadede<br />
(over 30% bladtab).<br />
Procent skadede træer<br />
Figur 2. Asketoptørre på<br />
Djursland i juni 2005.<br />
Foto: Iben M. Thomsen.<br />
hed om hvorvidt manna-ask (F.<br />
ornus) og andre askearter angribes<br />
eller ej. Der er derfor<br />
brug for systematisk erfaringsopsamling.<br />
Grundforskning mangler<br />
Det er afgørende at få etableret<br />
mere grundforskning omkring<br />
sygdomsfænomenet.<br />
Lidt populært sagt: Man kan<br />
sikkert godt finde noget som<br />
tilsyneladende dur, men så<br />
længe man ikke forstår mekanismerne<br />
bag, vil man ikke<br />
kunne vurdere risikoen for at<br />
det holder op med at virke<br />
igen efter nogle år.<br />
Scenariet er desværre bekendt,<br />
for da elmesygen (Ophiostoma<br />
ulmi) oprindeligt kom<br />
frem, satsede man bl.a. på at<br />
udvikle resistente kloner. For<br />
blot at se det hele blive ødelagt<br />
da den ny aggressive type<br />
(O. novo-ulmi) viste sig og<br />
lagde alle de nye sorter ned på<br />
stribe.<br />
Man ved meget lidt om skadevolderens<br />
biologi. Man ved<br />
f.eks. ikke hvordan og hvornår<br />
svampen inficerer planterne.<br />
Uden denne viden kan man ikke<br />
udtænkte hensigtsmæssige<br />
tiltag til at begrænse smitte.<br />
Faktisk er det heller ikke engang<br />
<strong>10</strong>0% bevist at Chalara<br />
fraxinea er den endegyldige<br />
og eneste årsag til asketoptørre,<br />
selv om der de sidste par år<br />
er kommet rigtigt mange internationale<br />
resultater som underbygger<br />
sammenhængen.<br />
Vi ved heller ikke om svampen<br />
er invasiv, det vil sige om<br />
den er kommet til Europa fra<br />
en anden verdensdel, eller om<br />
den altid har været her, men<br />
pludselig har ændret opførsel<br />
og er blevet en trussel.<br />
Parcel 2<br />
Parcel 6<br />
Figur 4. Andelen af træer med forskellige symptomer på<br />
asketoptørre: døde topskud og sideskud, nekroser på stammer og grene<br />
oppe i kronen, visnen af de nye blade, samt en formentlig afledt skade i<br />
form af basal misfarvning af bark og ved (se også figur 5). Resultater fra<br />
to parceller af et hugstforsøg i ask nær Horsens, opgjort juni 2007.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2008 5<br />
Procent træer med skade
Change language