Teamcoaching gennem to årtier - Copenhagen Coaching Center

Perspektiver på teamcoaching
i den danske
litteratur
Teamcoaching gennem to årtier; et blik på litteraturen herom
1. Processen skal først og fremmest være mest muligt isoleret fra
andre opgaver og organisatoriske krav. Dvs. at det er helt afgørende
at det pågældende team ikke også har mange andre sager
kørende samtidig. Der skal med andre ord være mulighed for at
kunne fokusere på teamets opgave
2. Dernæst skal der være den fornødne organisatoriske backup og
støtte. Dvs. at hvis der fx er brug for at teamet får tildelt nødvendige
ressourcer for at kunne løse opgaven, skal det kunne tildeles,
m.m.
3. Endvidere skal der overvejende være fokus på de fremtrædende
opgaver for teamet, frem for interpersonelle relationer (jf. Manfred
De Vries) eller andre processer, der er uden for teamets kontrol
4. Endelig skal coach-interventionerne foretages når teamet er parat
hertil (jf. de tre ovenstående pointer omkring; 1) motivation; 2)
strategi, og; 3) kompetenceorientering)
Således er der gået 13 år siden Whitmore får indført tanken om at lederen
også kan fungere som teamcoach og at den internationale litteratur og
forskning udi teamcoaching er kommet med sine bud på selvledende teams
og faseopdelinger, m.m.. Imidlertid står det tilbage nærmere at afklare
og tilbyde, hvilke former for redskaber den coachende af teamet
med god fordel kan lære og anvende i forhold til at støtte teamets udvikling
og ikke mindst få det til at lykkes i at fuldføre sin præstation med
maksimal effektivitet. Det vil vise sig, at det bliver på det danske bogmarked
udi teamcoaching, at leveringen heraf kommer til at ske i de
kommende år; med utrolig behændighed, nuancering og kreativ ildhu.
I kapitel 6 i Blichmann & Kjerulfs bestseller helliges over 40 sider til
”gruppe- og teamcoaching. 7 Her bliver der gennemgående gjort brug af
cases og modeller til at skildre og udfolde grundprincipper, metoder og
forholdet mellem teamcoaching og ledelse, m.m. Det er på mange måder
en righoldig tekst om kunsten at kunne coache et team som her leveres,
hvor nok den mest slående og interessante pointe fremgår gennem en
væsentlig definitionsforskel mellem ’gruppen’ og ’teamet’. Som de siger
(på s.127), består en gruppe af en række individer og et team udgør et
fællesskab. Med andre er gruppen baseret i forskellighed bestående af
individualiteter og et team udgør en enhed. Vi har altså her at gøre med
en forskel mellem en relativ mangfoldighed og en relativt isoleret helhed.
Når coaching således baserer sig omkring teams vil det sige, at det langt
fra er de enkelte medlemmers individuelle behov som er fremtrædende,
men at de snarere må træde tilbage for enhedens vilkår, formål og opgave-flow.
Kapitel 6.3. Side 5/12. April 2009