FYSISK AKTIVITET I PSYKIATRIEN - Sundhedsstyrelsen

1 Indledning
I dag er der evidens for, at fysisk træning i nogle tilfælde er lige så effektiv som
medicinsk behandling og med fordel kan supplere den medicinske behandling i relation
til visse psykiske lidelser. Derudover er det veldokumenteret, at fysisk aktivitet
forebygger en lang række livsstilssygdomme, som fysisk inaktive patienter er
i risiko for at udvikle. Der er nu akkumuleret viden på dette område i et sådant omfang,
at fysisk træning bør implementeres som en integreret del af den kliniske
praksis på landets sygehuse – også i psykiatrien.
Psykisk sygdom medfører ofte træthed og dermed et nedsat fysisk aktivitetsniveau.
Sagt på en anden måde: Kroppen er dét, man træner den til – hvis man ikke er aktiv,
bliver kroppen vænnet til at være inaktiv.
Udviklingen af vores identitet er bl.a. afhængig af, at vi bevæger os – ikke kun som
børn, men gennem hele livet. Idrætsrummet er et af de fristeder i hverdagen, hvor
vi kan "lege" sammen uden at være underlagt de traditionelle samfundsmæssige
betingelser og hierarkier; et fristed, som er kendetegnet ved bevægelse og sanselige
oplevelser. En af idrættens værdier i fx en fodboldkamp er, at der vil opstå situationer
på begge hold, som ingen har forudset. Fodboldspillet (bestående af to hold,
rammer, regler og tid) er en samlet helhed, som skaber initiativ og uforudsigelighed
under fastlagte rammer. Det er denne blanding af kendt og uforudsigeligt, der er så
vigtig, og samtidig er det her, man kan være aktiv under trygge rammer og opleve,
at "man kan". Hertil kommer, at deltagerne (patienter og personale) oplever at være
sammen på en anden måde. Det traditionelle skel mellem patienter og personale
opløses i situationen og erstattes af en mere ligeværdig medmenneskelig kontakt og
respekt. Man får noget andet end sygdom at være fælles om.
Fysisk aktivitet i psykiatrien – Aktivitetskatalog til inspiration 9