28.07.2013 Views

teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Havneboligerne på Kolding Havn,<br />

1924.<br />

Overmarksgården i landlige omgivelser,<br />

ca. 1920.<br />

40<br />

Strandede indlemmelses<strong>for</strong>handlinger og køb af Dyrehavegård<br />

Som tidligere omtalt gik <strong>for</strong>handlingerne om indlemmelse af<br />

Kolding Slotssogn i stå i 1912. For at <strong>for</strong>hindre, at gården »Dyrehavegård«,<br />

der udgjorde ca. 2/3 af landsognets areal, skulle blive<br />

udstykket, købte Kolding Kommune ejendommen i 1914 og <strong>for</strong>pagtede<br />

jorden bort. Da beboerne i landsognet gerne ville have elektricitet,<br />

indgik man en aftale med Kolding Elektricitetsværk om <strong>for</strong>syning.<br />

Fra 1913-1917 var sagfører Viuff repræsentant <strong>for</strong> landsognet<br />

og fra 1917 var det kriminaldommer W. Nielsen. Samme år nedsattes<br />

igen en kommission vedr. indlemmelse i Kolding med baggrund i, at<br />

indbyggertallet i selve Kolding var steget med 6 %, mens stigningen<br />

var 42 % i <strong>for</strong>stæderne. Realitets<strong>for</strong>handlinger blev det <strong>for</strong>tsat ikke<br />

til.<br />

Dyrtid, arbejdsløsheds<strong>for</strong>anstaltninger og bolignød<br />

Kolding Havn oplevede en betydelig fremgang under første verdenskrig,<br />

men byen selv led under krigens følger - dyrtid, arbejdsløshed<br />

og bolignød. I 1916 efterfulgte Oluf Bech, der var direktør <strong>for</strong> Nationalbanken<br />

i Kolding, Edv. Lau som borgmester. Den konservative<br />

Oluf Bech fik støtte fra Socialdemokraterne, og denne nye alliance<br />

enedes om at sætte arbejder i gang <strong>for</strong> at byen ikke skulle stagnere<br />

og <strong>for</strong> at nedbringe arbejdsløsheden. Kommunen igangsatte en udvidelse<br />

af Kolding Højere Almenskole, byggeri af en ny fattiggård/<strong>for</strong>sørgelsesanstalt<br />

»Overmarksgården«, en udvidelse af Kolding<br />

Sygehus, anlæg af Harteværket og å<strong>for</strong>lægningen. Desuden deltog<br />

<strong>kommune</strong>n i finansieringen af Troldhedebanen, der kunne indvies i<br />

1917.<br />

Under 1. verdenskrig gik det private boligbyggeri næsten gik helt i<br />

stå, og det medførte både bolignød og arbejdsløshed. For at bøde på<br />

den store bolignød byggede Kolding Kommune fra 1916 til 1923 selv<br />

kommunale lejligheder begyndende med Stejlbjerghusene tegnet af<br />

arkitekt H. Hagerup. De efterfulgtes af lejlighedskomplekserne

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!