teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
sen. Forslaget indebar byggeri i 2, 3 og 4 etager samt et højhus med<br />
butikscenter, svarende til ca. 900 lejligheder.<br />
Sideløbende arbejdede man på en større bebyggelsesplan <strong>for</strong> den<br />
nordøstlige bydel ved Fynsvej på Petersbjerggårds og Hvidsmindes<br />
jorder. Byplankontoret <strong>for</strong>eslog her etageboligbyggeri med ialt 1500<br />
lejligheder, ca. 400 parcel- eller rækkehuse samt to skoler og et<br />
butikscenter.<br />
I de følgende år blev disse planer dog revideret flere gange. Bl.a.<br />
måtte man i 1963 omarbejde en del af bebyggelsesplanen <strong>for</strong> Hvidsminde-Petersbjerggård,<br />
som følge af de krav, Vejdirektoratet stillede<br />
vedrørende linieføringen af den på daværende tidspunkt planlagte<br />
ekspresvej mellem Kolding og motorvejen.<br />
Der fulgte bebyggelsesplaner <strong>for</strong> andre områder i byen, bl.a. <strong>for</strong><br />
området ved Skamlingvejen, bygrænsen, Agtrupvej og Brunebjerg<br />
samt <strong>for</strong> Kristinesmindes jorder.<br />
I denne periode <strong>for</strong>eslog Byplankommissionen også Byrådet, at<br />
Købmandsskolen og Teknisk Skole blev flyttet ud fra den indre by.<br />
Byplanarbejdet i den indre by<br />
Det var i området omkring Borchs Gård, at der først var blevet udarbejdet<br />
en byplanvedtægt. Efterhånden tog man også hul på andre<br />
karreer i den indre by. I 1962 arbejdede man med at tilvejebringe<br />
bebyggelsesplaner <strong>for</strong> karréen mellem Østergade, Jernbanegade,<br />
Slotsgade og Helligkorsgade samt <strong>for</strong> karréen mellem Skolegade,<br />
Torvegade, Bredgade og Sct. Jørgensgade.<br />
Et af kendetegnene ved byplanarbejdet i den indre by var karréudhulingerne.<br />
Det var et arbejde, som oprindeligt havde hørt under<br />
Boligkommissionen i <strong>for</strong>bindelse med dens saneringsvirksomhed,<br />
men som siden blev overtaget af Byplankommissionen.<br />
Karréudhuling havde til <strong>for</strong>mål at rydde baggårdene, <strong>for</strong> på den<br />
måde at skaffe plads til parkering. Sådanne planers gennemførelse<br />
krævede grundejernes samtykke og samarbejde, og man indbød<br />
der<strong>for</strong> til orienteringsmøder om planerne.<br />
Bygningsvedtægt <strong>for</strong> Kolding købstad<br />
1. juni 1960 vedtog Folketinget en ny byggelov, som pålagde <strong>kommune</strong>rne<br />
inden 1. oktober 1961 at udarbejde bygningsvedtægter. Disse<br />
skulle indeholde en del byplanmæssige bestemmelser, så som grundkredse<br />
og byggeområder, bebyggelsens højdebegrænsning, bebyggelsens<br />
anbringelse på grunden og udnyttelsesgradens størrelse. I et<br />
samarbejde mellem Bygningskommissionen og Byplankommissionen<br />
gik bygningsinspektør Laurids Steffensen herefter i gang med at<br />
udarbejde et <strong>for</strong>slag til en bygningsvedtægt. Den <strong>for</strong>elå i 1961 og blev<br />
vedtaget af Byrådet i 1962.<br />
Arkitektkonkurrence om rådhusbyggeri<br />
I 1962-63 vedtog Byplankommissionen, at der skulle udarbejdes en<br />
samlet plan <strong>for</strong> området mellem Skolegade, Torvegade, Bredgade og<br />
Sct. Jørgensgade indeholdende bl.a. <strong>for</strong>slag til placering af et nyt<br />
rådhus. Rådhusets udvidelse var et af elementerne i dispositionsplanen<br />
fra 1947, og i midten af 1950erne begyndte de første seriøse<br />
byplanovervejelser om at bygge en ny administrationsbygning. Der<br />
var dog kun tale om tilløb, men efterhånden som pladsmanglen på<br />
75
Change language