teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Borgmester Peter Ravn (1962-77).
Nu blev det overladt et administrationsudvalg at udarbejde økonomiske
beregninger over projektet og få lavet en tidsplan for udbygningen.
Det blev sammensat af byrådssekretær Harry Rasmussen,
bygningsinspektør Laurids Steffensen, ICP og arkitekterne Nils
Andersen og Salli Besiakow. Herunder skulle tre øvrige udvalg
arbejde med detailspørgsmål vedrørende fritidsaktiviteter/kulturformål,
veje og sanering.
Byudviklingsudvalget for Kolding-egnen
I 1950erne skete et skift i dansk byplanlægning. Danske storkommuner
bevægede sig gradvist væk fra kun at tænke i snævre lokale
sammenhænge, til også at tænke i regions- og landsammenhænge.
Det forhold kunne aflæses i de kommunale dispositionsplaner. I
forhold til tidligere, hvor planerne blot skulle tage vare på arealernes
udnyttelse inden for kommunen, lagde man nu også vægt på samspillet
mellem kommunens egne dispositioner og forholdene i den
pågældende egn. Desuden kom planerne i stigende grad til også at
indeholde kommunale betragtninger om økonomi, bygge- og
anlægspolitik, børne- og ungdomsforhold, sundhedsvæsenet o.lign.
Lovgivningsmæssigt var der allerede fra slutningen af 1940erne
taget initiativ til at styre byernes udvikling. Byreguleringsloven fra
1949 tilsigtede, at der tilvejebragtes fælles udviklingsplaner for
bysamfund, der i kraft af f.eks stærk vækst eller særlige trafikale og
landskabelige forhold berørte flere kommuner.
Selvom loven direkte var møntet på de store byer, København,
Århus, Aalborg og Odense, åbnede den også mulighed for, at andre
bysamfund kunne inddrages i fælleskommunale byudviklingssamarbejder.
I 1954 kom lov om regulering af bymæssige bebyggelser, og i
medfør af denne oprettedes i 1957 et Byudviklingsudvalg for Koldingegnen,
som skulle stå for samordningen af byplanlægningen i
området. Arbejdet skulle afsluttes med en samlet byudviklingsplan,
som havde til formål at fastlægge udviklingen i området inden for en
15 årig periode.
Ud over Kolding købstadskommune var Eltang-Vilstrup, Harte-
Bramdrup, Vonsild, Dalby, Sdr. Bjært og Seest sognekommuner
repræsenteret i udvalget. Udvalgets formand var amtmand A.M.
Wamberg. Kolding Købstadskommune var repræsenteret ved borgmester
Beirholm, viceborgmester S. M. Jensen og stadsingeniør
S. K. Andersen. Derudover sad arkitekt Knud Bosmann Pedersen
som Boligministeriets repræsentant i udvalget. Han blev dog afløst af
arkitekt Arne Gaardmand i 1959, da Bosmann Pedersen fik en
tættere tilknytning til Kolding som konsulent i byplananliggender.
I udvalgets første møde i oktober 1957 aftaltes rammerne for det
videre arbejde. Der skulle indhentes oplysninger om folketal og forventet
befolkningstilvækst i området, erhvervsforhold, ejendomsforhold,
den bymæssige bebyggelses udstrækning, grønne områder,
kloak- og vandforsyningsforhold og byplanmæssige forhold (tinglyste
planer og planer under udarbejdelse).
Af byudviklingsplanen skulle det fremgå, hvilke planer man havde
for arealernes udnyttelse. Det skete i kraft af en tredelt zoneinddeling
: I inderzoner, hvor man umiddelbart måtte påbegynde bebyggelse,
i mellemzoner, hvor der kunne træffes forberedelser til bebyggelse
og i yderzoner, hvor der slet ikke måtte bygges. Zoneinddelingen
skulle hindre, at der blev bygget for spredt og for planløst.
81