28.07.2013 Views

teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Det konservative byrådsmedlem, gørtler<br />

Walter Petersen, var i en længere<br />

årrække repræsenteret i Byplankommissionen,<br />

Gade- og Vejudvalget og<br />

Teknisk Udvalg. Fra 1958 til 1962 var<br />

han <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Gade- og Vejudvalget.<br />

Foto: N. Lisberg<br />

Arkitekt Bent Viggo Hansen. Foto fra<br />

1963 af P. Thastum.<br />

74<br />

Som noget nyt i Danmark i slutningen af 1950erne udlagde man i<br />

Kolding også industriarealer, specielt beregnet <strong>for</strong> mindre håndværkere.<br />

Ideen var, at man slog boligområde og værkstedsområde<br />

sammen på en parcel, men på en sådan måde, at værkstedet lå i den<br />

ene ende af grunden og boligen i den anden ende. Det skete i et<br />

område syd og sydøst <strong>for</strong> Sdr. Ringvej, hvor Byplankontoret i 1960<br />

fremlagde <strong>for</strong>slag til et industriområde på 130.000 m 2 . Det svarede til<br />

25 håndværkergrunde. Området havde et dobbelt vejsystem, så man<br />

kunne få adgang dels til industriområdet og dels til boligområdet<br />

ved Brændkjærgård.<br />

Det var i de første år en succes, som senere blev genoptaget, da<br />

man udlagde håndværkergrunde ved Gormsvej og Thyrasvej samt<br />

ved Nørremarksvej.<br />

Ansættelse af byplanarkitekter<br />

Det var personalet under Boligkommissionen, ingeniørerne Arvid<br />

Nilsson og O. Krogsager, som fra begyndelsen af 1950erne havde<br />

stået <strong>for</strong> byplanarbejdet. Eftersom det arbejde fyldte mere og mere i<br />

anden halvdel af 1950erne, fik det den naturlige konsekvens, at en<br />

anden arbejdsopgave under Bygningsinspektoratet, nemlig saneringsarbejdet,<br />

blev noget neddroslet. Der<strong>for</strong> ansøgte bygningsinspektør<br />

Laurids Steffensen i 1957 om, at der blev ansat folk, som udelukkende<br />

skulle varetage byplanarbejdet. Ansøgningen blev imødekommet<br />

i de kommende år, idet arkitekt B. Benthin Larsen fik ansættelse<br />

i 1958, mens arkitekt Bent Viggo Hansen blev ansat året efter.<br />

Benthin Larsen var dog kun ansat i kort tid, hvorimod Bent Viggo<br />

Hansen <strong>for</strong>blev i Byplankontoret frem til sin pensionering i 1993.<br />

Ansættelserne betød, at Byplanarbejdet efterhånden kom til at<br />

udgøre et selvstændigt område under Bygningsinspektoratet. I hele<br />

perioden benyttede man sig endvidere lejlighedsvis af udenbys konsulentbistand.<br />

På <strong>for</strong>slag af borgmester Peter Beirholm var arkitekt<br />

Knud Bosmann Pedersen fra 1959 blevet Byplankommissionens konsulent<br />

i byplanspørgsmål. Han havde arbejdet med byplanspørgsmål<br />

i Boligministeriet og var desuden Boligministeriets repræsentant i<br />

Byudviklingsudvalget <strong>for</strong> Koldingegnen, som var blevet etableret<br />

i 1957.<br />

Bebyggelsesplaner<br />

Ved indgangen til 1960erne var byplanarbejdet kommet ind i en<br />

stadigt stigende kurve. I 1960 blev der desuden nedsat et arbejdsudvalg<br />

til <strong>for</strong>beredelse af byplanvedtægter. Udvalget kom til at bestå af<br />

de to tjenestegrenchefer, stadsingeniør S.K. Andersen og bygningsinspektør<br />

Laurids Steffensen samt politikerne Peter Ravn, Walther<br />

Petersen og M. Møller Pedersen.<br />

Effekten af disse byplantiltag udeblev heller ikke. I de følgende år<br />

<strong>for</strong>øgedes antallet af behandlede sager under Byplankommissionen<br />

mærkbart. Hvor kommissionen i 1960 havde 15 sager vedrørende<br />

byplanvedtægter til behandling, steg det tal i de følgende to år til<br />

henholdsvis 18 og 27. Det samme gjaldt sager vedrørende større<br />

bebyggelsesplaner. I 1960 behandledes 46, i 1961 50 og i 1962 58.<br />

Der kom gang i arbejdet med at udarbejde bebyggelsesplaner <strong>for</strong><br />

byens yderkvarterer. I 1960 præsenterede arkitekt Bosmann Pedersen<br />

et <strong>for</strong>slag til bebyggelsesplan <strong>for</strong> et område i den nordvestlige<br />

bydel, nemlig omkring Esbjergvej, Vejlevej, Galgebjergvej og bygræn-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!