teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Renseanlægget ved Østerbrogade. Tilløbsrenden
ved indvielsen 1962.
Til højre: Den afskærende ledning, åledningen.
Billedet viser ledningen
påmonteret betonblokke inden nedgravning
under åbunden.
62
I september 1969 drøftede udvalget et oplæg fra Harvey & Co om
renseanlæggets udbygning. Her forelagdes bl. a. ideen om en afskærende
ledning lagt i åen contra et ekstra renseanlæg for den vestlige
del af byen. Det vedtoges ikke at bygge et vestligt renseanlæg.
Endvidere drøftedes for første gang ideen om en udløbsledning til
Lillebælt som evt. erstatning for et biologisk renseanlæg. Da udgiften
til en sådan udløbsledning løseligt kunne anslås til 36 mill kr. og
evt. et yderligere renseanlæg ved bæltet, enedes man om at se bort
fra denne løsning.
Boligbyggeriet i efterkrigstiden
I bygningsinspektørens indberetning for 1946, hvor antallet af nyopførte
beboelseshuse igen var steget til ca. niveauet fra 1938, blev det
opgjort, at der i krigsårene havde været et årligt underskud på 100
lejligheder, således at der nu samlet var et efterslæb på 552 lejligheder.
I samme års indberetning nævnes det, at Handelsministeriet
havde pålagt de kommunale bygningsmyndigheder at føre kontrol
med, at byggearbejder ikke blev påbegyndt, før der forelå en nødvendig
materialebevilling.
I årene 1947-51 indhentes formentlig en del af det konstaterede
efterslæb. I beretningen for 1951 nævnes det, at der i årene 1946-52
var blevet opført 659 nye beboelseshuse med ialt 1221 lejligheder
sammenlignet med, at der i årene 1935-41 var opført 358 beboelseshuse
med ialt 1120 lejligheder.
Selv med det større boligbyggeri efter krigen var der stadigvæk
bolignød på grund af det stigende befolkningstal, der bl. a. skyldtes
en betydelig tilflytning til byen. Fra 1946 til 1955 steg indbyggertallet
i Kolding således med ca. 5.000.
Efterhånden som baraklejrene blev tømt for flygtninge, blev de
indrettet til husvildeboliger.
For at afhjælpe den værste bolignød iværksattes der et kommunalt
boligbyggeri. Således udbyggedes Domhusparken, efter at dette
byggeri var blevet overtaget fra Socialt Byggeri, og ved Agtrupvej over
for Brændkjærgård opførtes 60 lejligheder som aldersrenteboliger.
Kommunen var også medvirkende ved byggeriet af de såkaldte
»Finnehuse« ved Hertug Abels Vej umiddelbart efter befrielsen.