Frysepunktsbestemmelse - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

Bachelorprojekt ved KT, DTU Januar 2009 Jan Nielsen Kaj Thomsen Vandaktivitet og koncentration. På figur 7 ses oversigt over de forskellige saltes evne til at sænke vandaktiviteten. Dette er en oversigt over masseprocent i forhold til vandaktiviteten. Denne graf illustrerer, at natriumchlorid umiddelbart sænker vandaktiviteten mest, i forhold til hvor stor en masse man tilsætter opløsningen. Dette stof har dog også den mindste massefylde. a_v 1 0,98 0,96 0,94 0,92 0,9 0,88 sammenhæng mellem wt% og a v 0 5 10 15 20 25 Masse wt% Figur 7 sammenhæng mellem masseprocent af salte og vandaktivitet. Mere relevant, i forhold til at sammenligne stoffernes evne til at sænke vandaktivitet, er det at kigge på molaliteten. En sådan sammenhæng ses i figur 8. Det ses her, at stofferne starter nogenlunde samme sted. Natriumchlorid og kaliumchlorid følges godt ad, indtil ca. 1,5 mol/kg, hvor natriumchlorid har en tendens til at ”bøje” mere nedad end kaliumchlorid. Kurven for kaliumchlorid er altså mere lineær end kurven for natriumchlorid og er derfor ringere til at sænke vandaktiviteten ved højere koncentrationer. En ideel opløsning ville have en helt lineær kurve og dette indikerer dermed, at en opløsning af kaliumchlorid er tættere på en ideel opløsning, end opløsningen af natriumchlorid. Derudover ses det, at kaliumacetat sænker vandaktiviteten væsentligt mere end natriumchlorid og kaliumchlorid. Kurven ”bøjer” også væsentligt kraftigere, hvilket indikerer, at den er længere fra ideel opløsning. Dette giver meget god mening, da der, ved en ideel opløsning, ikke er nogen interaktion mellem solventet og electrolyten. Ved acetat, kunne man forestille sig, at der dannes hydrogenbindninger mellem hydrogen i vandet og det negative ladet oxygen i acetat. Dette vil så forårsage en større afvigelse fra idealitet. Endeligt er det svært at sammenligne så meget med natriumacetat, grundet den lave koncentration. Kurven ser ud til at følge NaCl KCl NaC2H3O2 KC2H3O2 40
Bachelorprojekt ved KT, DTU Januar 2009 Jan Nielsen Kaj Thomsen natriumchlorid og kaliumchlorid i starten og så begynde at bøje ned mod kaliumacetat, ved de ca. 1,5 mol/kg. Det kunne forventes, at den ville lave nogenlunde samme knæk som kaliumacetat, grundet interaktionerne. Figur 8 sammenhæng mellem molalitet og vandaktivitet. Til sidst kigges på en oversigt over de binære opløsninger. Denne er sat op som et søljediagram, som ses i figur 9. Det ses også her, at opløsningerne med høj koncentration af acetater, sænker vandaktiviteten væsentligt mere, end opløsninger med lav koncentration af acetat. Dog er der en undtagelse med NC-NA 1:2, der sænker vandaktiviteten mindst. Dette kan dog nok antages at være en dårlig måling, eller dårlig afvejning, da NC-NA 1:3 sænker vandaktiviteten næstmest af samtlige opløsninger. I forhold til NA-KC, hvor forholdet 2:1 sænker vandaktiviteten mere end forholdet 3:1. Dette kan muligvis skyldes forskellige synergieffekter mellem saltene, men er ikke noget, der kan klargøres ud fra resultaterne, da der ikke er nogen tydelig generel tendens. av sammenhæng mellem molalitet og av 1 0,98 0,96 0,94 0,92 0,9 0,88 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 molalitet NaCl KCl NaC2H3O2 KC2H3O2 41
Page 1 and 2: Bachelorprojekt ved KT, DTU Januar
Page 7: Bachelorprojekt ved KT, DTU Januar
Page 91 and 92:
Bachelorprojekt ved KT, DTU Januar
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97:
show all

Frysepunktsbestemmelse - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?