28.07.2013 Views

Frysepunktsbestemmelse - Danmarks Tekniske Universitet

Frysepunktsbestemmelse - Danmarks Tekniske Universitet

Frysepunktsbestemmelse - Danmarks Tekniske Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Bachelorprojekt ved KT, DTU Januar 2009<br />

Jan Nielsen Kaj Thomsen<br />

Diskussion:<br />

De forskellige resultater viste fin konsistens og præcision i målingerne. Dette underbygges af de lave<br />

standardafvigelser fra målingerne, samt af sammenligningen med litteraturen og arbejdet med extended<br />

INUQUAC modellen. Dog var afvigelserne fra litteraturen, i sammenligningen med natriumchlorid, måske<br />

lidt store. Den senere sammenligning med extended UNIQUAC, viser dog en god entydighed imellem<br />

måledata og modellen. Derfor er målingerne et godt udgangspunkt, for at vurdere saltindholdets<br />

indflydelse på vandaktivitet.<br />

Forsøgene forløb, som forventet i forhold til beskrivelsen i fremgangsmåden. Det kan ses, at frysepunkterne<br />

kunne findes på toppene af kurven, hvor den højeste temperatur er målt, efter krystaldannelse. Der var en<br />

stor del manuelt arbejde i forbindelse med det eksperimentelle arbejde, og den upræcished, der kan<br />

komme af forskellige intensitet af manuel omrøring, er uheldig. Derudover var det også en irritation, at<br />

termometeret kunne falde ud af lykken, og gøre omrøring umulig og dermed ødelægge en måling. Det<br />

kunne tænkes, at man burde optimere lidt på forsøgsopstillingen, så det blev mere automatiseret og man<br />

dermed havde større garanti, for ensartethed i målingerne.<br />

Der var en tydelig sammenhæng mellem mængden af salt i vandet og vandaktiviteten som ventet. Dette<br />

kunne ses fra eksperimenterne med binære opløsninger. Ved højere saltkoncentration er der en lavere<br />

vandaktivitet. Det ses ydermere, at sammenhængen er langt fra lineær for især kaliumacetat. Dette<br />

bekræfter, at ikke kun antallet af partikler, men også typen af partikler har betydning, for opløsningens<br />

egenskaber. ( jf. afsnittet om kolligative egenskaber). Forskellen i evne til at sænke vandaktiviteten, er<br />

størst ved høje koncentrationer og ser umiddelbart ud til at afhænge mest af anionen, i mine forsøg, da<br />

forskellen mellem natriumchlorid og kaliumchlorid ikke er særlig stor. Dette kan dog også skyldes, at<br />

natrium og kalium minder meget om hinanden som kationer med samme ladning og står i samme<br />

hovedgruppe lige under hinanden. I figur 1 ses f.eks., hvordan natriumchlorid og magnesiumchlorid afviger<br />

meget fra hinanden, i deres frysepunktssænknig, på trods af ens anioner. Anionerne er meget forskellige,<br />

chlorid er en forholdsvis lille ion med høj ladningstæthed, hvor acetat er en noget større ion, og også er<br />

sammensat af flere forskellige atomer og dermed også har en anden ladningsfordeling.<br />

Med blandingen af forskellige salte, kunne det tænkes, at man kunne detektere en synergi effekt imellem<br />

forskellige salte. Det har dog været svært, ud fra mine målinger, at detektere nogen umiddelbar forøgelse<br />

eller formindskning, på saltenes effekt på vandaktiviteten i blandinger af flere salte. Dog kan det ses, at i<br />

blandingen NC-KC er der en meget ens frysepunktssænkning, som med saltene hver for sig. Med<br />

49

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!