28.07.2013 Views

6 - Grønt Miljø

6 - Grønt Miljø

6 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Niels Meyer: „Brolægningen<br />

er genskabt, ikke flyttet, men<br />

det er de rigtige materialer og<br />

proportioner i gaden. Rendestenenes<br />

dybde og bredde er<br />

dog reduceret lidt af hensyn til<br />

sikkerheden. Der er heller ikke<br />

så meget skidt i gaderne som<br />

dengang hvor der var affald<br />

fra dyr og handels- og markedsaktiviteter.<br />

Selv om man<br />

fjernede møget blev der altid<br />

noget tilbage. Trædestenene i<br />

midten af Algade ligger i dag i<br />

plan med den øvrige belægning,<br />

men lå oprindeligt godt<br />

10 cm højere så man slap for at<br />

gå i mudder og skidt. Den kant<br />

har vi set bort fra for at undgå<br />

en farlig snublekant.“<br />

Knoldebrosten har store fuger,<br />

og i dag er det et problem<br />

af fugede belægninger bliver<br />

‘magre’. Fugematerialet forsvinder<br />

på grund af hurtige<br />

pumpende hjul og fejesugemaskiner.<br />

Sådanne findes ikke<br />

i Den Gamle By, men som i<br />

gamle dage kan erosionen i<br />

rendestenene frilægge belægningens<br />

sten. Problemet virker<br />

dog ikke påfaldende.<br />

Fugerne suppleres også hele<br />

hele tiden af skidt og møg. Det<br />

har der været meget af i gamle<br />

dage. Det kan de få heste,<br />

der er i den Gamle By i dag,<br />

give et indtryk af. Knoldebroen<br />

har nok været ret jævn og<br />

har nok mindet mere om armeret<br />

jord end om de magre<br />

toppede sten vi tit ser i dag.<br />

Brolægningen er kun rigtig<br />

gammeldags i toppen. „Under<br />

terræn vil vi ikke være histori-<br />

54<br />

Apotekerhaven. Den danske ingefær med de røde frugter studeres på lidt nærmere hold.<br />

ske, men gøre det så teknisk<br />

godt som muligt,“ forklarer<br />

Niels Meyer. Brolæggerarbejdet<br />

udeføres dels af murerafdelingen,<br />

dels af brolæggerfirmaer<br />

udefra, men Niels Meyer<br />

er utilfreds med kvaliteten:<br />

„Brolægningerne er ikke<br />

stærke nok når de skal holde<br />

til bl.a. lastbiler. Faktisk skal<br />

belægningen være stærkere<br />

end de var historisk set. Stenene<br />

skal ligge med en lang side<br />

ned i jorden. Moderne brolæggere<br />

er mere optaget af at få<br />

en stor pæn side til at vende<br />

opad, måske fordi de er vant<br />

til at piksten i dag kun bruges<br />

som dekorationen. Og så ligger<br />

stenene og vipper,“ siger<br />

Niels Meyer som oplyser at<br />

Den Gamle By nu søger en<br />

brolægger som kan håndværket<br />

og vil dyrke det.<br />

Gaden uden grønt<br />

Gaderne og pladserne er for<br />

det meste uden beplantning<br />

bortset fra enkelte opstammede<br />

træer ved åen. Som måske<br />

heller ikke burde være der.<br />

„Der har været et leben på<br />

gader og pladser og alt grønt<br />

har været spist eller trampet<br />

ned af dyrene. Sliddet har været<br />

alt for stort. Derfor er der<br />

hverken træer, stokroser langs<br />

husene eller noget andet. Det<br />

er med fuldt overlæg,“ fortæller<br />

Gitte Røn.<br />

Det betyder dog ikke at det<br />

grønne er helt væk. Fra gaden<br />

kan man her og der se træer<br />

der hælder ud over mure og<br />

gennem porte og låger får<br />

man glimt af haver. Oven åen<br />

kan man se ind i haver og<br />

gårde på den anden bred. Og<br />

landet - her Botanisk Have -<br />

fornemmes lige bag husrækkerne.<br />

Fortidens købstæder<br />

havde ikke parker før sent i<br />

1800-tallet, men gader og torve<br />

var før bilismen fællesareal,<br />

og der var meget kort ud til<br />

det grønne land.<br />

De private arealer bag husene<br />

er overvejende belagte gårde<br />

og som sådan beregnet til<br />

arbejdsplads. Haver i de gamle<br />

byer var mest urtehaver, selv<br />

om der kun er én af dem i Den<br />

Gamle By. Prydhaver var sta-<br />

Borgmestergårdens have er anlagt<br />

som en typisk renæssancehave. En<br />

buksbomhave på 6 x 7 meter et<br />

skabt på grundlag af plan i bogen<br />

Horticultura Danica af Hans Raszmussøn<br />

Block fra 1647 (herover).<br />

Haven kantes af rødmalede brædder<br />

med forgyldte knapper. I midten<br />

ses en agave på en lav sokkel.<br />

Om foråret er der enkelte tulipaner<br />

og vibeæg mellem hækkene<br />

og om sommeren forglemmigej.<br />

GRØNT MILJØ 6/2004

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!