Download som PDF-fil - FOA

Sagen blev afgjort af Klageinstansen, der udtalte, at man fandt det beklageligt, at man ikke
allerede i forbindelse med aftalen i juli 2003 havde klar oversigt over, hvilke konsekvenser
aftalen måtte have for klageren i lyset af, at hun skulle tilbagebetale den understøttelse, hun
havde oppebåret forud for aftalen. Det var ligeledes beklageligt, at man ikke inden forliget af
23. januar 2004 havde oversigt over dette, og navnlig var det meget beklageligt, at forliget
blev indgået med et sådant ordvalg, at man fra kommunens side kunne afvise, at hun havde
yderligere krav. I forbindelse med indgåelse af dette forlig var det for Klageinstansen åbenbart,
at der var sket et kommunikationssvigt mellem LFS og FOA, Forbundet, og Klageinstansen
stillede sig uforstående overfor, at FLS´ forhandler kunne anbefale klageren at underskrive
forliget uden forbehold, når han var af den opfattelse, at man stadig skulle forhandle spørgsmålet
om efterregulering af hendes løn.
Det var utvivlsomt, at sagsbehandlingen havde været meget belastende for klageren, og Klageinstansen
fandt det derfor rettest, at hun som kompensation herfor fik udbetalt et beløb af
LFS på 20.000 kr.
27-2004 FOA, Silkeborg indklaget.
Spørgsmål om berettigelse af et vilkår, som blev stillet i forbindelse med udbetaling af kompensationsbeløb.
Sagen blev genoptaget, da afdelingen i forbindelse med udbetalingen af kompensationsbeløbet
stillede krav om, at klageren skulle betragte sagen mod FOA som afsluttet. Dette vægrede hun
sig ved, og hendes advokat var enig heri og meddelte, at han agtede at anlægge sag mod
kommunen.
Afdelingen forespurgte Klageinstansen ”hvor længe vi med rimelighed skal lade vores tilbud
om udbetalingen af de 10.000 kr. være åben.”
Klageinstansen meddelte, at ”tilbudet skal stå ved magt indtil videre – dog uden at der stilles
krav om, at sagen i forhold til FOA er afsluttet.”
32-2004 KLS indklaget.
Klage over manglende rådgivning i forbindelse med udmeldelse af a-kassen med den virkning,
at der ikke kunne udstedes efterlønsbevis med tilbagevirkende kraft.
En rengøringsassistent udmeldte sig af arbejdsløshedskassen og fagforeningen i 2001. Den 11.
december 2003 traf Arbejdsmarkedets Ankenævn afgørelse om, at hun ikke kunne få udstedt
efterlønsbevis med tilbagevirkende kraft. Hun klagede over, at hun i forbindelse med udmeldelsen
ikke havde fået tilstrækkeligt rådgivning af sin tillidsrepræsentant. KLS oplyste, at man
bl.a. havde drøftet sagen med den forhenværende tillidsrepræsentant, der anførte, at hun i
overensstemmelse med de interne regler ikke havde foretaget personlig rådgivning i a-kasse-
og efterlønsspørgsmål, men KLS beklagede, at den givne rådgivning ikke havde været tilstrækkelig,
idet det materiale, der var blevet udsendt på skrift – breve, artikler i fagblade m.v.
– tydeligvis ikke i dette tilfælde havde sikret, at klageren kunne forstå, hvilken fordel hun kunne
have haft ved at søge et efterlønsbevis i 1999.
Klageinstansen tilsluttede sig denne beklagelse, men meddelte, at man ikke kunne foretage sig
videre i sagen.
33-2004 FOA, Hjørring indklaget.
Klage over urigtige oplysninger og manglende bistand i forbindelse med en flerhed af tidsbegrænsende
ansættelser.
Klageren havde gennem flere år haft vikariater som social- og sundhedshjælper og rettede i
den anledning henvendelse til afdelingen, der oplyste, at hun nu skulle have fast ansættelse.
Dette anførte hun overfor kommunen, der meddelte, at afdelingen havde accepteret, at hun
blev ansat som vikar. Dette blev bestridt af afdelingen, der oplyste, at man alene havde haft
generelle forhandlinger med kommunen om dette spørgsmål.