Sundhedsprofil Korskærparken 2011 - Fredericia Kommune

Hovedresultater fra profilundersøgelsen
i Korskærparken 2011
”Hvordan har du det i dit
boligområde?”
Sundhedssekretariatet
september 2011

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................ 2
Baggrund............................................................................................................................................. 3
Beskrivelse af boligområdet Korskærparken .................................................................................. 3
Beskrivelse af undersøgelsespopulation ........................................................................................... 4
Oplevelse af boligområdet Korskærparken .................................................................................... 5
Tryghed og områdets omdømme ................................................................................................. 5
Fraflytning .................................................................................................................................... 7
Deltagelse og inddragelse ............................................................................................................ 7
Helbred ................................................................................................................................................ 9
Langvarig sygdom...................................................................................................................... 10
Fysiske smerter og ubehag ......................................................................................................... 11
Stress .......................................................................................................................................... 11
Sociale relationer .............................................................................................................................. 12
Beboerne i Korskærparkens kommentarer ................................................................................... 13
2

Baggrund
I forbindelse med boligforeningernes iværksatte helhedsplan (2010-2014) og projekt Bydelssundhed i Fredericia
Kommune (2008-2014), er der i sommeren 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Korskærparken.
Denne undersøgelse er tilsvarende den der er blevet gennemført i Sønderparken primo 2011. Dette er
et led i den indsats man ønsker at gøre for at forebygge stigende arbejdsløshed og afhjælpe de sundhedsmæssige
og sociale udfordringer der er i området og som bl.a. er dokumenteret i Fredericia Kommunes sundhedsprofil
fra 2007.
Områdesekretariatet har stået for gennemførelsen af undersøgelsen og har udsendt spørgeskemaet til
Korskærparkens beboere over 16 år. Skemaet består af 28 spørgsmål fordelt på følgende emner:
Sociale og demografiske baggrundsoplysninger (køn, alder, etnisk baggrund, civilstatus m.m.)
Oplevelse af lokalområdet (tryghed, omdømme, deltagelse, tilfredshed mm.)
Socialt netværk
Helbredsrelateret livskvalitet
Fysiske og mentale sygdomme, gener og symptomer
Beboernes forslag til forbedringer af lokalområde mm.
I denne rapport er de væsentligste resultater beskrevet indenfor de forskellige emner. Der henvises til metodenotat
for nærmere beskrivelse af fremgangsmåde i forbindelse med undersøgelsen.
Beskrivelse af boligområdet Korskærparken
I helhedsplanen for Korskærparken (2010) beskrives området som generelt velplejet, med store grønne arealer
i centrum, og blokkene i periferien. Selve blokkene er renoverede og velholdte, så alt i alt opfattes
Korskærparken som indbydende og velholdt.
Korskærparken er beliggende i den vestlige del af Fredericia by ca. to km fra centrum, med gode indkøbsmuligheder
både syd og nord for området. I nærværende undersøgelse er der spurgt ind til, hvad der er godt ved
at bo i Korskærparken, og de fysiske forhold er ofte en af de ting, beboerne fremhæver som positivt.
”Lejlighederne er gode og godt indrettet. Boligområdet ligger tæt på indkøbsmuligheder, området
er lyst og venligt med grønne områder og sti systemer til skole og skov mm.”
”lejlighederne er gode, godt indrettet. Frisk luft, grønne områder, gode viceværter, pænt og rent
udenfor, pæn opgang, gode naboer, gode busforbindelser og frem for alt, tæt på gode indkøbsmuligheder.”
”Hyggeligt og roligt område. Omgivelserne er rene. Store og praktiske værelser. Dejligt med
mange spændende aktiviteter i Medborgerhuset.”
En hurtig sammenligning mellem de faktuelle tal for Korskærparken og for Fredericia Kommune, baseret på
tal fra Danmarks Statistik, viser, at Korskærparken har en større andel af personer med anden etnisk baggrund
end dansk samt personer uden for erhverv. Desuden er der flere enlige forsørgere i Korskærparken.
3

Region Syddanmark Fredericia Kommune Korskærparken
Enlige med børn 6 % 6 % 11 %
Indvandrere/efterkommere 8 % 7 % 23 %
Uden for erhverv 9 % 17 %
Indkomst under 150.000 31 % 53 %
Tabel 1: Faktuelle tal fra Danmarks Statistik (DS) for Region Syddanmark (2010), Fredericia
Kommune (2007) og fra Helhedsplanen for Korskærparken (2010)
Beskrivelse af undersøgelsespopulation
Undersøgelsen er tilvejebragt via postomdelte spørgeskemaer med mulighed for internetbesvarelser og med
opfølgende besøg hos beboere der ikke har svaret. I alt er der 128 besvarelser, hvilket svarer til en svarprocent
på 14. Denne lave svarprocent øger usikkerheden i de endelige resultater. Jo færre beboere der er med i
en given analyse, desto større er usikkerheden. Derfor skal resultaterne tages med forbehold for denne usikkerhed.
I denne undersøgelse er besvarelserne fordelt mellem 66 % kvinder og 33 % mænd. Godt 21 % af besvarelserne
er fra beboere med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket er lidt lavere end den faktiske andel i
området (23 %, Helhedsplanen 2010). Personer over 65 år har i højere grad besvaret skemaet end de øvrige
aldersgrupper (ca. 10 % flere) og desuden er der færre besvarelser fra de unge, 16-24 årige. Derfor er data
vægtet, således at de ældste aldersgruppers besvarelser ikke tæller uforholdsmæssigt meget i analyserne. Der
henvises til metodenotat for yderligere beskrivelse af undersøgelsen.
Senest gennemførte uddannelse blandt de adspurgte beboere i Korskærparken er primært grundskole (38 %)
eller en erhvervsfaglig uddannelse (19 %) og ca. 24 % har en videregående uddannelse. Af de adspurgte er
54 % på førtidspension, pension eller efterløn og 47 % har boet i Korskærparken i mere end 5 år.
45 % af de adspurgte oplever, at de inden for de sidste par måneder har været nødt til at undvære ting pga.
manglende økonomiske ressourcer. Disse omfatter især køb af tøj og sko (23 %), tandlæge besøg (22 %)
samt udgifter til fritidsinteresser (13 %). Ser man bort fra den tredjedel, der ikke ved eller ikke ønsker at
oplyse husstandens rådighedsbeløb, har 30 % af beboerne under 3.000 kr. at leve for om måneden, når de
faste udgifter er betalt, og 18 % har under 2.000 kr.
Den overordnede sundheds- og sygelighedstilstand i Korskærparken er skitseret i tabel 2. Denne viser, at i
forhold til kommunen og regionen vurderer beboerne i Korskærparken deres sundhed dårligere og der er en
større andel med langvarig sygdom.
Region Syddanmark Fredericia Kommune Korskærparken
2010
2010
2011
Godt selvvurderet helbred 83,4% 83,4% 62,5%
Ofte stresset 12,6% 13,0% 28,7%
Ofte ufrivilligt alene 6,0% 5,9% 13,7%
Langvarig sygdom 34,1% 33,4% 43,2%
Tabel 2: Selvrapporteret sundhedstilstand for Region Syddanmark ’hvordan har du det’, Fredericia
kommune ’hvordan har du det’ og Korskærparken ’hvordan har du det i dit boligområde’.
4

Oplevelse af boligområdet Korskærparken
Generelt er de fleste tilfredse med at bo i Korskærparken (63 %) og 83 % føler sig trygge i området og har
generelt tillid til deres naboer og medbeboere. 71 % af de adspurgte angiver, at de i nogen til meget høj grad
taler med deres naboer.
Tryghed og områdets omdømme
Kun 20 % af de adspurgte oplever, at Korskærparken har et godt ry. I forhold til undersøgelsen i Korskærparken
fra 2008 (27 %) 1 er der sket et fald i hvor godt et omdømme beboerne oplever, at Korskærparken har.
Dette kan muligvis skyldes, at Korskærparken blev defineret som ghettoområde i regeringens strategi 'Indsats
og ghettoisering' i oktober 2010.
Til trods for, at der generelt er tilfredshed med at bo i området, er der en stor andel af beboerne der føler, at
deres boligområde opleves som mindre attraktivt af borgere der ikke bor i området (47 %). Flere af de personer,
der mener, at Korskærparken har et dårligt ry, er også generelt mindre tilfredse med at bo i Korskærparken.
Desuden mener hele 63 % af de personer, der er i beskæftigelse, at området har et dårligt omdømme.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Tilfredshed med at bo i Korskærparken
I meget høj og høj
grad
I nogen grad I mindre grad og
slet ikke
Meget godt og godt
omdømme
Hverken godt eller dårligt
omdømme
Dårligt og meget dårligt
omdømme
Figur 3: Sammenhæng mellem graden af tilfredshed med at bo i Korskærparken og oplevelsen
af omdømmet af området.
Kontakten mellem beboerne i Korskærparken måles blandt andet i spørgsmålet om, hvor ofte man taler med
medbeboere, der har en anden etnisk baggrund end en selv. 28 % angiver, at de ’en gang imellem’ taler med
beboere med anden etnisk baggrund end deres egen, og 29 % taler ofte eller meget ofte med beboere med
anden etnisk baggrund end sin egen. Af de personer, der 'sjældent og aldrig' taler med beboere med anden
etnisk baggrund, er en stor andel førtidspensionister (61 %).
49 % af de adspurgte taler ’sjældent og aldrig’ om personlige problemer med andre beboere i Korskærparken,
hvor der er en lille overvægt blandt personer der bor alene (52 %).
1 Tal hentet fra: http://www.fredericiakommune.dk/Sundhedfredericia/menu/sundhedsprofiler/bydel/
5

Selvom 83 % svarer, at de føler sig trygge i området, oplever 64 % af de adspurgte, at kriminalitet er et problem
i Korskærparken. Ved gennemgang af de åbne spørgsmål i undersøgelsen tyder det på, at kriminaliteten
især opleves som hærværk og tyveri på og af fælles faciliteter. Desuden giver mange udtryk for en utryghed
over for synlige grupper af unge personer samt utryghed ved at færdes i området efter mørkets frembrud.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
”Folk skulle lade være med at brænde vores affalds-container af”
”Det kunne være, at jeg ville føle mig mere tryg, især om aftenen, hvis der kom overvågningskameraer
på p-plader og de offentlige steder her i Korskærparken.”
”Videoovervågning så politiet kan få fat i de mennesker som laver hærværk og andre kriminelle
ting og på den måde kan det måske også få de kriminelle til at stoppe…”
”Så skulle der tages mere hånd om de unge mennesker der laver ballade, fordi de keder sig…”
”Stoppe kriminalitet og tyveri, forældre skal tage mere ansvar for deres børn”
”Neutralisere den unge kriminelle gruppe som ødelægger alt muligt”
”De utilpassede unge, uanset etnisk baggrund, skulle guides til mindre kriminalitet.”
”Store grupper at unge, kan godt gøre en lidt utryg. Ville ønske, at folk ville behandle tingene,
som var det deres egne. Det ville løse mange problemer.”
”Vi er meget ked af at Korskærparken omtales som en ghetto, det føler vi ikke den er. Ked af
den bande der er brænder diverse genstande af”
Andele der mener at kriminalitet et problem i
Korskærparken
Figur 4: Oversigt over hvilke grupper der mener, at kriminalitet i nogen, høj eller meget høj grad
er et problem i Korskærparken.
6

Fraflytning
64 % af de adspurgte har ingen planer om at flytte fra Korskærparken, mens 16 % ville flytte med det samme,
hvis det var muligt. Af dem, der ikke har planer om at flytte fra Korskærparken, er 29 % pensionister
eller efterlønsmodtager og hovedparten (56 %) har boet i Korskærparken i mere end 5 år.
Blandt de personer, der er i beskæftigelse, er der 42 %, som har planer om at flytte fra Korskærparken.
Har du planer om at flytte fra Korskærparken? Nej Ja Ved ikke
I beskæftigelse 48% 42% 10%
Studerende, elev, lærling 79% 14% 7%
Kontanthjælps-og dagpengemodt. og revalidering 61% 39% 0%
Førtidspensionist 61% 39% 0%
Pensionist, efterlønsmodtager 82% 14% 4%
Andet 83% 17% 0%
Total 64% 32% 4%
Tabel 5: Planer om at fraflytte Korskærparken fordelt på beskæftigelse.
Deltagelse og inddragelse
Beboernes sociale relationer i og uden for Korskærparken kan give et indtryk af, hvilke ressourcer der er i
området, samt hvor og hvordan eventuelle initiativer kan forankres. Eksempelvis kan beboernes erfaringer
indenfor foreningsarbejde hjælpe med at bestemme, hvordan organiseringen af indsatserne kan iværksættes.
52 % af de adspurgte svarer, at de ikke deltager i nogen form for foreningsliv uden for Korskærparken. Hovedparten
(63 %), af de personer, der er førtidspensionister, deltager ikke aktivt i foreninger uden for
Korskærparken. Yderligere ses at 60 % af personer med en anden etnisk baggrund end dansk ikke deltager i
foreningsliv uden for Korskærparken.
Aktiv deltagelse i foreninger uden for Korskærparken Nej Ja
Total 52% 48%
Dansk baggrund 48% 52%
Anden etnisk baggrund 60% 40%
I beskæftigelse 28% 72%
Studerende, elev, lærling 79% 21%
Kontanthjælps- og dagpengemodtager 57% 43%
Førtidspensionist 63% 37%
Pensionist, efterlønsmodtager 50% 50%
Beboeranciennitet: < 5 år 54% 46%
Beboeranciennitet: > 5 år 48% 52%
Tabel 6: Aktiv deltagelse i foreninger uden for Korskærparken
7

Ser man på beboernes deltagelse i aktiviteter, i deres eget boligområde, svarer 81 % af beboerne, at de følger
med i, hvad der sker i Korskærparken og 19 % deltager i høj grad i de aktiviteter, der allerede er. Dette er en
stigning i forhold til 2008 hvor kun 10 % svarede, at de deltog i aktiviteter i Korskærparken.
På trods af den store stigning af beboere, der deltager i aktiviteter i deres boligområde er der stadig 36 % der
slet ikke deltager og 47 % af de adspurgte har ikke lyst til at deltage aktivt i aktiviteter i Korskærparken. Af
de personer der i mindre grad eller slet ikke deltager i aktiviteter er der 15 % der svarer at de har lyst til at
deltage.
Desuden ser det ud til at størstedelen af de personer der på nuværende tidspunkt ikke deltager i aktiviteter
også er de personer, der ikke har lyst til at deltage (44 %).
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Deltagelse i aktiviteter i Korskærparken
Deltager i meget høj, høj
og nogen grad
Deltager i mindre grad
og slet ikke
Figur 7: Sammenhæng mellem graden af deltagelse i aktiviteter i Korskærparken og lysten
til at deltage aktivt.
Blandt personer i beskæftigelse er der 71 % der ikke deltager i aktiviteter og 86 % af de personer der føler
sig utrygge i Korskærparken deltager heller ikke i aktiviteter.
Deltager ikke i aktiviteter i Korskærparken
Har lyst til at deltage
Har ikke lyst til at deltage
Total 61%
Dansk baggrund 64%
Anden etnisk baggrund 51%
Føler sig i meget høj, høj og nogen grad tryg i Korskærparken 56%
Føler sig i mindre grad og slet ikke tryg i Korskærparken 86%
Bor alene 65%
Samboende 53%
I beskæftigelse 71%
Studerende, elev, lærling 36%
Kontanthjælps-/ dagpengemodtager, revalidering 67%
Førtidspensionist 39%
Pensionist, efterlønsmodtager 63%
Andet 67%
Tabel 8: Andele af grupper der i mindre grad eller slet ikke deltager i aktiviteter i
Korskærparken
8

Det er især personer der bor alene samt beboere mellem 45 og 64 år der har lyst til at deltage i aktiviteter i
området. Desuden angiver 35 % af de førtidspensionister der har svaret, at de i høj grad har lyst til aktivt at
deltage.
80,0%
60,0%
40,0%
20,0%
0,0%
Andele der har lyst til at deltage i lokale aktiviteter
Figur 9: Oversigt over hvilke grupper der tilkendegiver at de i meget høj, høj og nogen grad har lyst
til at deltage aktivt i aktiviteter i Korskærparken.
Til spørgsmålet om beboerne mener, at de bliver hørt i beslutninger angående deres boligområde svarer 25 %
’ved ikke/vil ikke svare på’, om dette er tilfældet. Da dette spørgsmål ikke kan anses for at afdække et sensibelt
område, og der kun er 2-3 % 'ved ikke' besvarelser i de tre andre spørgsmål i denne spørgsmålsmatrix,
kan dette tyde på, at folk ikke har haft den nødvendige information til at kunne svare på spørgsmålet.
Derfor kan det formodes, at personer der ’ikke ved’ om de bliver hørt i beslutninger, heller ikke ved om der
er beslutninger, som de burde høres i. Denne eventuelle manglende viden om beslutninger vedrørende
Korskærparken kan derfor også være en indikator for ikke at blive inddraget i beslutningsprocesser angående
boligområdet og kan derved sammenlægges med de 24 %, der oplever, at de ’slet ikke’ bliver hørt i beslutninger.
Dette betyder, at op imod 49 % (25+24) af beboerne ikke føler, at de bliver inddraget i beslutninger
angående deres boligområde.
Helbred
I Korskærparken vurderer 62 % af de adspurgte deres eget helbred til at være godt eller virkelig godt. Dette
er en del lavere end det kommunale gennemsnit på 84 %. Desuden er der 43 % i Korskærparken der har en
langvarig sygdom mod kun 34 % i kommunen som helhed.
Tabel 8 viser sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom, også her ses et billede af at
der i Korskærparken er et dårligere helbred sammenlignet med kommunen som helhed. Eksempelvis er der i
Fredericia kommune 14 % der har en langvarig sygdom og vurderer deres helbred som dårligt, hvor det tilsvarende
tal for Korskærparken næsten er dobbelt så stort (26 %).
9

Korskærparken 2011 Fredericia kommune 2010
Har du en langvarig sygdom? Har du en langvarig sygdom?
Nej Ja Total Nej Ja Total
Godt og Virkelig
Godt, Vældig
Selvvurde- godt helbred 46% 17% 62% godt og Fremra- 64% 20% 84%
ret helbred
gende helbred
Nogenlunde, Dår-
Mindre godt og
ligt og Meget
dårligt helbred
11% 26% 38% Dårligt helbred 3% 14% 16%
Total 57% 43% 100% Total 67% 34% 100%
Tabel 10: Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom i Korskærparken og
Fredericia kommune. 2
Næsten 97 % mener, at egen indsats er vigtig for at bevare eller forbedre et godt helbred, hvilket er en større
andel, end der blev fundet i spørgeskemaundersøgelsen fra 2008 (83 %). Denne stigning kan muligvis indikere
et større fokus på sund livsstil i området. Ydereligere angiver 88 % af de adspurgte, at de selv gør noget
for at bevare eller forbedre deres helbred. Det kan dog ikke vurderes, på hvilket niveau de enkelte personer
gør noget for at bevare deres helbred, men der ser dog ud til at være en stor grad af selvoplevet ansvar for ens
eget helbred.
Langvarig sygdom
43 % af de adspurgte i Korskærparken svarer, at de har en langvarig sygdom. En stor andel af personer med
en langvarig sygdom findes især blandt førtidspensionister, kontanthjælps- og dagpengemodtager samt personer,
der bor alene.
Har du en langvarig sygdom? Nej Ja
Total 57% 43%
I beskæftigelse 78% 22%
Studerende, elev, lærling 100% 0%
Kontanthjælps- og dagpengemodt. 38% 63%
Førtidspensionist 0% 100%
Pension og efterløn 56% 44%
Andet 82% 17%
Dansk baggrund 53% 47%
Anden etnisk baggrund 64% 36%
Kvinde 60% 40%
Mand 46% 54%
Bor alene 48% 52%
Samboende 68% 32%
Tabel 11: Fordeling af personer med og uden langvarig sygdom
2 Der er spurgt en anelse forskelligt i de to undersøgelser. I denne undersøgelse er langvarig sygdom afgrænset til
sygdom i mindst seks måneder, mens den regionale undersøgelse ikke har afgrænset langvarig sygdom. De fundne
forskelle kan derfor reelt være endnu større.
10

Fysiske smerter og ubehag
Smerter eller ubehag er et andet mål for sygeligheden end langvarig sygdom og er ikke altid registeret i det
offentlige sundhedsvæsen. Eksempelvis vil færre gå til læge alene for at få hjælp til at behandle en hovedpine,
end personer med en nyligt diagnosticeret diskusprolaps, som formentlig vil være kendt i det offentlige
sundhedsvæsen.
Af de adspurgte svarer 12 %, at de inden for den seneste måned, det meste af eller hele tiden har haft hovedpine
og 15 % svarer, at de det meste eller hele tiden har haft besvær med at sove.
At have fysiske smerter det meste eller hele tiden inden for den seneste måned kan være tegn på alvorligere
og længerevarende sygdom, og hele 33 % af de adspurgte har svaret, at de har haft fysiske smerter det meste
af eller hele tiden. Blandt disse personer har 63 % en langvarig sygdom og 41 % vurderer deres helbred som
værende godt.
Stress
Stress er ikke en sygdom i sig selv men kan udløse forskellige sygdomme og menes at være nøglen til at
forstå en række sammenhænge mellem det biologiske, det psykologiske og det sociale.
I denne undersøgelse er der blevet stillet tre spørgsmål, der belyser oplevet stress inden for den seneste måned.
Det første spørgsmål lyder: ’Hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset?’. Her svarer 28 %, at de ofte
og meget ofte føler sig nervøs og stresset, hvilket er 15 procentpoint mere end Fredericia kommune som
helhed (13 %).
Et højt stress niveau ses især blandt børnefamilier, personer med anden etnisk baggrund end dansk samt personer
på overførselsindkomst.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Andele der har følt sig stresset
Figur 12: Oversigt over grupper af personer der indenfor den seneste måned ofte og meget ofte har
følt sig stresset eller nervøs.
11

Tilsvarende oplever 26 % af de adspurgte ofte, at de ikke kan overkomme alle de ting de skal, og 19 % føler,
at de inden for den seneste måned har været ude af stand til at kontrollere vigtige ting i deres liv.
Yderligere angiver 6 % at de inden for den seneste måned det meste af tiden har følt sig trist til mode. Blandt
disse personer er der er stor andel af personer med anden etnisk baggrund end dansk samt førtidspensionister.
Sociale relationer
Det er efterhånden velkendt, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Dette blev bl.a.
undersøgt i et klassisk studie 3 , hvor det blev påvist, at personer med stærke sociale relationer har en lavere
dødelighed end personer med svage sociale relationer.
I denne undersøgelse er der spurgt ind til beboernes kontakt til deres netværk og andre beboere, hvilket indledningsvist
blev berørt i afsnittet om tryghed og områdets omdømme.
I Korskærparken svarer 18 %, at de sjældent eller aldrig mødes med familie, som de ikke bor sammen med.
Dette er en stor andel sammenlignet med kommunen som helhed, hvor kun 7 % sjældent mødes med familie.
14 % mødes sjældent med venner, mens 47 % sjældent mødes med naboer eller andre beboere i området. 4
Generelt ser det ud til, at beboerne i Korskærparken har lav grad af kontakt til sociale netværk.
En anden dimension af sociale relationer kan belyses ved at undersøge, i hvilken grad man selv oplever at
have nære sociale relationer. I denne undersøgelse er dette undersøgt via spørgsmålet; ’Sker det nogensinde,
at du er alene, selvom du egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre?’.
Til dette spørgsmål svarer 14 %, at de ofte føler sig uønsket alene, hvilket er en stor andel sammenlignet med
kommunen som helhed (6 %). Yderligere er der blandt de personer, der ofte er uønsket alene, en højere grad
af dårligt selvvurderet helbred end gennemsnittet af beboerne i Korskærparken (figur 13).
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Virkelig godt og
godt helbred
Selvvurderet helbred
Nogenlunde,
dårligt og meget
dårligt helbred
Ofte uønsket alene
Korskær som helhed
Figur 13: Selvvurderet helbred hos personer der ofte føler sig uønsket alene sammenholdt
med alle personer i undersøgelsen
3
Berkman LF, Syme SL. Social networks, host resistance, and mortality: a nine-year follow-up study of Alameda County
residents. Am J Epidemiol 1979 Feb;109(2):186-204.
4
Yderligere er der en stor andel (72 %) der næsten aldrig mødes med kollegaer eller studiekammerater. Dette kan
skyldes, at 57 % af de adspurgte er uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse.
12

Blandt de personer der ofte er uønsket alene er der en større andel der ikke har lyst til at deltage i aktiviteter i
Korskærparken, i forhold til personer der ikke ofte er uønsket alene (figur 14).
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Andele der ikke har lyst til at deltage i aktiviteter
Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej, aldrig
Uønsket alene
Figur 14: Andele af beboere der i mindre grad eller slet ikke har lyst til at deltage aktivt i aktiviteter
i Korskærparken.
Beboerne i Korskærparkens kommentarer
I spørgeskemaet har der været mulighed for, at beboerne har kunnet skrive deres ønsker og kommentarer,
bl.a. til hvad de mener, der skal til for at gøre Korskærparken til et endnu bedre sted at bo. Her følger et udpluk
af kommentarerne:
At der skal en begrænsning af brugen af parkeringsmulighederne for andre end herboende. Afspærring
ved fortovene langs blokkene for cykel- og knallertkørsel.
Boldbaner mellem blokkene bør fjernes – for megen støj - beplant med høje buske og indret et par
båse med bord og bænke og grill-tilladelse.
Boligforeningen skulle være bedre til at tage fat om problemerne, være bedre til at lytte til beboerne,
der bliver handlet hen over hovederne på os.
Der burde etableres små køkkenhaver, det ville give mulighed for en bedre integration af indvandremænd,
som er en gruppe, der er svære at "nå" samt forbedre sundheden. Ville gerne have en
selv! Det kunne evt. placeres på matriklerne udenfor Ullerupdalvej, de er ejet af Fredericia Kommune.
Er ked af vi er blevet stemplet som "ghetto".
I Boli.nu skal elevatorerne laves, så de går ind til både 1. og 2. sal. Det vil betyde, at mange ældre
og handicappede vil flytte hertil, det kunne så blive det rolige hjørne af Korskærparken, hvor vi kunne
få egne rum til egne idéer med beskæftigelse. Måske som bofællesskab for 50+ årige.
Evt. at skrive de forskellige oplysninger på forskellige sprog alle steder.
13

F.eks. at reparere det store "hul" der længe efter regnvejr udgør 5x5 m sø på boldbanen ved blokken
Korskærvej 196.
Flere bænke i skyggen til at køle af på.
Flere tilbud til alle børn og unge.
Flere tilbud til de unge og nogle samværsaktiviteter mellem danskere og folk med anden etnisk baggrund.
Flere tværkulturelle aktiviteter, f. eks foredrag, film, bazar, marked, fælles madlavning. Bedre udnyttelse
af området i midten af Korskærparken, stierne, belysning, affaldsmuligheder, således at de
ældre føler sig trygge ved at bevæge sig ud efter solnedgang. Flere aktiviteter for de unge´, ungdomsklub,
ungerådgivning med aftenåbent, konkurrencer for beboerne, hvor det handler om nærmiljøet.
Ældre og unge lærer af hinanden: computer, musik, litteratur, kultur, historie. Referater fra
møder som vedrører bebyggelsen/de forskellige afdelinger, omdeles til de berørte beboere (større
åbenhed).
Gerne flere aktiviteter i weekenden. Det er svært at være med til det der sker i dagtimerne, når man
først er hjemme fra arbejde 18.30.
Indsat nyt bad og køkken.
Jeg synes at man skal lave endnu flere aktiviteter og især nogle aktiviteter, der også egner sig til de
unge mennesker, for så ender de ikke med og kede sig, for det kan nemlig føre til kriminalitet.
Jeg syntes den lille nærbutik skal ha lov og blive der. Den er til gavn for alle, der bor her.
Kiosken skal væk for den tiltrækker alt for mange udlændinge som står der om aftenen og larmer
med musik fra deres biler (10-20 stk.). Det giver utryghed.
Korskærparken er et godt sted at bo i, især til familier med børn. Så hvis I syns Korskærparken skal
blive et endnu bedre sted at bo, så syns jeg i skal sørge for at der skal være et eller anden form for
bolig kontrol i området, dvs. I kontrollerer, køkken, bad, ventilationer, fugt, køleskabe, belysninger
osv. i alle lejligheder og hvor I kan komme med gode råd til beboerne.
Kunne ønske sig at forældrene var lidt mere synlige og viste interesse for deres børns opdragelse, så
vi kunne slippe for smadrede flasker og henkastet affald. Arbejde på dialog mellem de voksne og de
unge drenge skal forbedres.
Lidt flere arrangement, hvor "fædrene" og mændene OGSÅ kan deltage.
Lidt flere bænke udenfor husene, flere blomsterbede.
Lydisoleres mellem etagerne. De knirkende gulve repareres. Emfanget ændres så lyde ikke trænger
ned. Kortlæser på tørrerummene.
Man skal passe på at huslejen ikke stiger for meget. Måske flere sommerfester og udflugter.
Man skulle holde øje med hvad der foregår sent om aftenen og natten. Måske politi engang imellem.
Lygterne og flisebelægningen skulle repareres.
Medbestemmelse og inddragelse af alle beboere uanset ressourcer/begrænsninger, vil gøre at langt
de fleste får lyst og mod til at være med. De mange forskelle i beboersammensætning bør bruges som
en stor ressource. Fokus på forebyggelse af fx hærværk. Alle skal have lov at være med i aktiviteter -
ikke aldersbestemt.
Min mening er at der skal holdes et møde med familier der har mindreårige børn som måske nogle
gange ødelægger ejendomme og områder. DET ER SYND, for Korskærparken er SMUK ;)
Måske gøre nye indflyttere opmærksomme på hvad der sker i Bruger-huset.
Renovering af lejlighederne. De skal gøres mere smarte og moderne. Mere overvågning i kældre og
ved cykelstativer
Stien gennem Korskærparken trænger til at blive renoveret, den er ikke blevet vedligeholdt.
14

Så skulle der tages mere hånd om de unge mennesker der laver ballade, fordi de keder sig, lav f.eks.
en bokseklub, eller musiksteder hvor de kan få lov selv at spille, find på noget nyt til de unge mennesker,
en klatre-mur, holde området lidt mere rent. Give dem en mur hvor de kunne få lov at udfolde
sig med maling. Måske der så ikke blev skrevet så meget på murene. Det syntes jeg ødelægger stedet,
og kommer til at ligne en Ghetto.
Målene på fodboldbanen er helt smadrede, vi kunne godt tænke os nye mål eller i det mindste nye net
på målene.
Håber på der kan skabes kontakt til kommunen vedr. belysningen af stierne. Fliserne burde lægges
om eller stierne asfalteres så de ældre og unge kan færdes trygt og sikkert på stierne.
Lav et ungdomshus, lav et motionshold for mødre/enlige mødre. Forbedrer jeres mad i Medborgerhuset
og sæt prisen ned.
Kunne rigtig godt tænke mig et bofællesskab for ældre. Mange ældre kan ikke gå så langt til aktiviteter
- så derfor et fællesrum, hvor vi ku' spise sammen, synge, danse, læse avis, sy, strikke, klippe/klistre
og alt hvad vi finder på.
15