LÆS - Forlaget Spring

More documents

Recommendations

Info

slog flere ihjel, end han helbredte. Dette sidste er et motiv, som dukker op igen i den klassiske valborgsnat, hvor lægeguden Asklepios’ datter Manto siges at bønfalde sin far om at give lægerne mere indsigt, så de ikke så letsindigt myrder folk... (7451 ff)) Den største rejse i Første Del foretages til Bloksbjerg, til Valborgsnatten. Her drøfter Faust og Mephisto faktisk, hvordan man bedst kommer frem; det er her, vejen ad hvilken spiller en selvstændig rolle. Mephisto: Du ønsker dig da vist et Kosteskaft? (3835) Faust afslår med den begrundelse, at man så at sige skal bevæge sig per aspera ad astra: Saalænge mine Ben endnu har Kraft, er denne Knortekjæp mig nok til Støtte. Forkorte Gangen – og til hvilken Nytte? At spejde Dalens vildsomt snoede Veje, fra Fjeld til Fjeld at følge Kildens Leje og se den sprudle frem af Klippens Bryst, det er en saadan Vandrings rette Lyst! (3838-44) Det skal være eventyr på fodrejsen – stik modsat drømmen påskedag om at kunne svæve over land og hav eller rejsen på Mephistos kappe. På Bloksbjerg samler sig både de rigtige hekse og smådjævle og dem, som Goethe ønsker derhen – derfor er der indskudt satiriske afsnit vendt mod bestemte, let genkendelige samtidige. Faust vil gerne helt op på toppen, hvad Mephisto får ham snakket fra. Hvorvidt scenen oprindelig skulle ende øverst oppe og antage karakter af en veritabel sort messe (en satansmesse), som Goethe så af selvcensoriske grunde erstattede med en ”valborgsnatsdrøm” bestående af det lidt ejendommelige ”intermezzo”, der hedder ”Oberons und Titanias guldbryllup”, har siden Albrecht Schönes Faust-fortolkning fra 1982 (Götterzeichen. Liebeszauber. Satanskult: Neue Einblicke in alte Goethe-Texte. München (Beck)) stået til diskussion. Det er påviseligt, at Goethe lod de senere udeladte afsnit renskrive og opbevare i en særlig konvolut, og at han altså nok havde sin specielle hensigt med dem. Men det er ikke den, der skal beskæftige os her; det er rejsetematikken, som ikke får tilføjet noget nyt, hvad enten man vælger at se det publicerede som optakt til noget andet eller som det endelige. I de få tilbageværende scener af Første Del af Faust rejses der ikke i den forstand, at afstanden eller nye og andre oplevelser tematiseres. Den 38 spring27 manus.indd 38 16-02-2009 17:21:43
næstsidste, meget korte scene viser Faust og Mephisto ”susende forbi på sorte heste” (før 4399), forbi en henrettelsesplads, hvor heksene huserer. At de sorte heste er ”Zauberpferde”, trolddomsheste, har Mephisto selv sagt, og der kunne blive brug for dem i den sidste scene, hvor Faust vil befri Gretchen fra hendes dødscelle. Her kunne det komme til en rejse, omend ingen ville vide hvorhen – dog: Gretchen har en anelse. Hun har gennemskuet Mephisto, vil ikke af sted på hestene, men befaler sin ånd i Herrens hænder. Mephisto havde jo lovet Faust, at han først skulle se den lille, så den store verden. Om Bloksbjerg kan kaldes den store, er tvivlsomt, vi er stadig væk i Midttyskland. Men om ikke før, så føres Faust i Anden Del ud i den store verden. Han vågner efter den glemselssøvn, som har givet læsere og fortolkere nok at spekulere på: Hvordan kan han lægge alt det skrækkelige fra Første Del bag sig sådan uden videre? Er Goethe immoralist eller hvad? Hvorom alting er, Faust vågner på en bjergskråning og ses derefter sammen med Mephisto ved kejserens hof. Der gives ingen forklaring på, hvordan han er kommet derhen, og Anden Del udmærker sig i det hele taget ved store og afgørende skift, som ikke nærmere begrundes – endnu større end i Første Del (selv om denne heller ikke førte læseren eller tilskueren blidt og forklarende fra den ene scene til den anden: Man kan blot tænke på det bratte skift fra heksekøkkenet til gadescenen, hvor Faust lægger an på Gretchen). Der er tale om nærmest filmiske snit, og det har altid været diskuteret, om Anden Del overhovedet var en Anden Del eller snarere et helt andet drama. Faust er i lange perioder mere tilskuer end handlende. Man har talt op, at han kun står for 11% af replikkerne i Andel Del, og det er jo ikke meget for en hovedperson. Ved kejserhoffet – som ikke identificeres, men som man skal forestille sig på samme historiske sted som Faust selv: overgangen mellem middelalder og renaissance – festes der med al slags underholdning, og det fine publikum, som imponeres af Fausts og naturligvis især Mephistos hundekunster, ønsker nu også at se Helena og Paris tryllet frem. Det et et motiv fra den oprindelige Faust-overlevering, hvor Faust kunne fremmane diverse historiske eller legendariske personer. For at blive i stand til det må Faust imidlertid tiltræde en højst ejendommelig rejse – til ”mødrene”, nogle gådefulde figurer, som bor uden for tid og rum: Omkring dem intet Rum, end mindre Tid; ej let det falder mer om dem at sige. (6214-15) siger Mephisto, og Faust reagerer da også med at sige: 39 spring27 manus.indd 39 16-02-2009 17:21:43
Page 1 and 2: Per Øhrgaard REJSEN I GOETHES FAUS
Page 3: Vi baade Smaa og Store gjæste vil.
Page 7 and 8: de blotte sig - det sidste Skrud ma
Page 9 and 10: - man ser nærmest et maleri af And
Page 11 and 12: Jeg er blot gjennem Verden rendt, h

LÆS - Forlaget Spring

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?