LÆS - Forlaget Spring

den ende af verden. Han hører hjemme i ”det nordvestlige”, som Homunculus
siger: ”men mod Sydost vil dennegang vi hige. -” (6951). (Det er i øvrigt
interessant, dels at den stakkels Wagner, skaberen af Homunculus, må blive
hjemme, dels at Homunculus ved mere end sin skaber; man kunne næsten
tro, at Goethe her allerede har skrevet om kunstig intelligens...) Altså hit
med den kappe, som allerede gjorde fyldest i Første Del:
Bekvemt som før I begge paa den sidder
og føres gjennem Luften frem i Mag; (6985-86)
– Homunculus kan lyse selv og selv komme frem.
Rejsen er geografisk – sydøst – men den er også og navnlig en tidsrejse: Nu
er det klassisk valborgsnat, den klassiske oldtids bagside, som valborgsnatten
på Bloksbjerg var den moderne, dvs. den kristne æras bagside. Heksen
Erichtho fortæller, at man nu samles her, ”hellenske Mythers Legion”
(7028), og hun aner, at ”luftfarerne” er på vej, så denne gang hører man
altså lidt om selve rejsen. Man kunne godt – som for så vidt allerede i Første
Del – forestille sig de rejsende i en montgolfière, men nu er det jo sagt, at
det er Mephistos kappe, de bruger. De svæver endda lidt over landskabet,
inden de går ned, men så sker det – og det første, Faust siger, da han rører
jorden, er: ”Hvor er hun?” (7056). Han har ikke glemt Helena.
De tre luftrejsende skilles, de har hver sit formål i Grækenland: Homunculus
vil finde den virkelighed, der kan få ham ud af glaskolben, han som
kunstigt menneske er lukket inde i; Mephisto vil finde de thessaliske
hekse, der er stillet ham i udsigt, og som er det eneste, der forsoner ham
med at skulle forlade sit vante kristelige miljø; og Faust vil finde Helena.
Nu og da krydser deres veje hinanden, så skilles de atter. Faust giver sin
dannelse til bedste, da han står foran sfinxerne: Ja, der var noget med dem
og Ødipus, og foran sirenerne: Jo, det var Odysseus, osv. Nu ser han så
at sige hele den europæiske overlevering, som han kendte fra bøgerne.
Men Helena kender sfinxerne ikke noget til, hun er fra tiden efter deres
eksistens, siger de. Derfor skal Faust spørge kentauren Chiron, og det gør
han. Forinden har han dog været hos nymferne og dér næsten oplevet sin
drøm blive virkelighed:
Af unge, sunde Kvindelemmer
det vaade Spejl et Billed gjemmer,
og dobbelt vorder Øjets Lyst! (7283-85)
42
spring27 manus.indd 42 16-02-2009 17:21:44