Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lille ræsonnement<br />
om den prosa,<br />
jeg skriver<br />
Af Maja Lucas<br />
Per Aage Brandt sagde engang, at<br />
lyrikere modsat prosaister altid<br />
skriver om sig selv, også når de<br />
lyver. I så fald er jeg en lyriker – som<br />
mest skriver prosa.<br />
Jeg er dårlig til at finde på. Jeg<br />
skriver som regel om et individ, der<br />
ligner mig selv til <strong>for</strong>veksling. Jeg<br />
skriver altid ud fra noget, jeg føler.<br />
Alligevel <strong>for</strong>drejer jeg altid<br />
virkeligheden. Det er bare ikke så<br />
håndgribeligt som i en tekst med et<br />
eksotisk univers eller en indviklet<br />
historie. Jeg er altså ikke enig med<br />
Per Aage Brandt. Men jeg er klar<br />
over, at den prosa, jeg skriver,<br />
bærer nogle lyriske træk.<br />
Jeg skriver som regel i første<br />
person, nutid. Ligesom i et digt, der<br />
per definition udsiges af et jeg, som<br />
beskriver sin øjeblikkelige tilstand.<br />
Det er det per<strong>for</strong>mativt-skabende i<br />
det, jeg godt kan lide. At et jeg taler<br />
sin egen verden frem.<br />
Handling interesserer mig ikke<br />
synderligt. Stemninger, følelser og<br />
situationer, derimod, interesserer<br />
22<br />
mig overmåde. Mest af alt<br />
uhåndgribelige stemninger og<br />
uudsigelige følelser. Situationer,<br />
som ikke kan <strong>for</strong>klares, men som<br />
må gennemspilles, bevægelse <strong>for</strong><br />
bevægelse, ord <strong>for</strong> ord, så læseren<br />
selv <strong>for</strong>nemmer den i al dens<br />
uudsigelighed.<br />
Der<strong>for</strong> er jeg særdeles optaget af<br />
replikker. De giver direkte adgang<br />
til den talendes bevidsthed,<br />
samtidig med, at de aldrig til fulde<br />
kan udsige det, som egentlig er på<br />
spil i det talte. De viser<br />
bevidstheden uden at <strong>for</strong>klare den.<br />
Hvor<strong>for</strong> skriver du så ikke dramatik,<br />
kunne man spørge. Fordi handling<br />
ikke interesserer mig, er svaret. Og<br />
<strong>for</strong>di jeg holder af læsetekstens<br />
muligheder <strong>for</strong> beskæring, eksempelvis<br />
midt i en scene, så kun det<br />
mest intense og betydningsfulde<br />
kommer med.<br />
Hvor<strong>for</strong> skriver du så ikke bare<br />
poesi, kunne man spørge. Fordi jeg<br />
godt kan lide, at prosaen er –<br />
prosaisk. Jeg startede som de<br />
fleste med at skrive digte, og jeg kan<br />
stadig huske, hvilken lettelse det var,<br />
første gang jeg skrev en novelle, at<br />
skrive noget så enkelt som: ”Han<br />
gik ind ad døren”. Noget, der ikke<br />
skulle være originalt eller<br />
hyperkomprimeret eller kækt<br />
ordspillende. Muligvis siger dette<br />
mere om min daværende opfattelse<br />
af poesi end om prosaens<br />
muligheder. Men det <strong>for</strong>ekommer<br />
mig stadig, at der er mere ånderum<br />
i prosaen. At tingene får lov at være<br />
mere simple end i poesien.<br />
Den prosa, jeg skriver, lægger sig<br />
tæt op ad både dramatikken og<br />
lyrikken. Denne dobbelte nærhed<br />
står <strong>for</strong> mig som en garant <strong>for</strong>, at<br />
den ikke er en art bastardprosa,<br />
som hellere skulle skrubbe hjem til<br />
sit fædreland. For når begge<br />
fremmede genrer trækker lige<br />
stærkt i den, kan den ikke andet end<br />
at blive stående. Som en genuin,<br />
selvbærende prosa. Hvad jeg videre<br />
betragter som en <strong>for</strong>sikring om, at<br />
prosaen stadig kan bruges til noget<br />
i kunstneriske sammenhænge,<br />
selvom de store <strong>for</strong>tællinger skulle<br />
vise sig at være døde.
Change language