Se Pdf - wanted for good

More documents

Recommendations

Info

Hvad er poesi? Måske er digtet en genvej til virkeligheden? Vi holder en plads åben i sproget til digtet, men måske ligger digtet faktisk før sproget og altså tættere på det vi kalder virkeligheden?” Dette bliver nærmere uddybet i det inkluderede nye interview med Søndergaard. Desuden bliver læseren forsynet med et lille stræk digte fra hans seneste digtsamling Vinci, senere (2002). Retter vi blikket på de senere års danske poesi er der tydeligvis sket en gradvis opbrydning i rigide måder at tale om lyrik på. Her tænkes der på lyrikkritikkens kunstigt optrukne fronter mellem de såkaldt seriøse værk-digtere, som Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup og de legesyge, nyrelativistiske ironikere og spasmagere, som Jens Blendstrup og Øverste Kirur-giske. Det gælder også den indsnævrede og begrænsede Bukdahl-versus-Skyum-Nielsenoptik, som stort set ikke var gavnlig for andet end at man dermed havde skabt en måde at holde parter og udtryk fast på, selvom det aldrig helt lod sig gøre at indordne hverken digtere eller digte efter etiketter. I mere end én forstand er der i senere år sat 6 fokus på et bredt spektrum af litterære udtryk, der viser nye vækstlag og at der langsomt bliver højere til loftet i den litterære offentlighed. Det er interessant at se disse tendenser i relation til det, Peter H. Olesen (sangeren og sangskriveren i den anmelderroste duo Olesen & Olesen) taler om her: ”Den mest avancerede poesi har mistet sit publikum. Jeg har med mine og min brors sange et publikum, godt nok ikke et stort publikum, men vi har dog tilhørere. Jeg kan ikke forestille mig at stå og synge ud i et tomt rum. Jeg er ikke avantgardist. Jeg legede, at jeg var avantgardist, da jeg var tyve år, og i de allerheldigste tilfælde var dét vi rendte rundt og lavede et fint, blegt ekko af, hvad musikalske foregangsmænd i f.eks. England og USA lavede. Noget af det mest originale ved den musik, vi komponerede og konstruerede i begyndelsen af 1980´erne var faktisk, at vi benyttede os af vort eget sprog. Vi sang på dansk. På en måde man ikke havde sunget på dansk før.” Disse perspektiver og meget andet kan der læses nærmere om i den interviewsamtale, jeg har med ham i dette hsd. Det vil kunne give andre øjne på hvad der også hører med til det samlede billede af, hvad der foregår i dansk digtning. Er sangskrivning og sange, der sættes til musik, ikke udtryk for andre slags digte, sangdigte, slet og ret? Og hvilken rolle spiller de for os? Det er sikkert de færreste, der er klar over, hvilke kvaliteter, ikke mindst lyriske, der springer op fra Olesen & Olesens cd’er. Lad dette være en invitation til at stifte bekendtskab med en afstemt og sympatisk dansk singersongwriterkunst. Op gennem 1990’erne har man kunne stifte bekendtskab med nyere udtryksformer som spoken word og poetry slam. Med andre ord: alternative oplæsningsarrangementer. Hvis man skal brede lyrikkens palet ud til det, vi har at gøre med i dag, er det vigtigt også at tage højde for de ændringer der er sket i det offentlige litterære rum med oplæsningsseancer, der demonstrerer vidt forskellige udtryksformer med glidende overgange mellem genrerne. Dvs. hybrider, bastardtyper af tekster mv., som ikke lader sig indordne
under traditionelle skabeloner. Med andre ord er der op gennem 1990’erne sket en ny udbredelse af frie udtryk, hvor det poetiske sprog prøves af og sættes på spil. I de danske storbyer, i København og Århus især, og siden også på Roskilde Festivalen, har den talte poesi fået en kraftig opblomstring, hvilket også har været med til at bryde grænserne ned mellem diverse ”rigtige” og ”forkerte” måder at skrive på. Poetry Slamkonkurrencer og spoken poetrysessions har afløst hinanden i en lind strøm. Et sted som The Lab på Vesterbrogade i Køben-havn (startet af folk i og omkring tidsskriftet og forlaget Øverste Kirurgisk) har på vellykket vis gjort sit til at gøre op med det til tider noget fastlåste poesimiljø i København. Dér er skabt et sted, hvor man én gang om måneden kan få sig en på opleveren, lytte til nye stemmer og tage bestik af tidens divergerende udtryk fra digte over kortprosa til alskens hybrider af lyrik/musik/spas/gøgl. Det kunne være interessant at stille skarpt på det sted og oplæsningscenen i en senere udgave af hsd. Der er nok at tage fat på, som der sikkert ikke er mange, der kender så meget til endnu. Også de nye digterkollektiver fortjener bevågenhed. Digterkollektiver som Ord på hjul, Lyrikkanonen, Bændelormen er skudt op med nye udgivelser og forlag på nettet. Den nye forfatter Maja Lucas, som der er fokus på i dette nummer, har netop været med til at starte Bændelormen sammen med andre nye forfattere som Vagn Remme. Traditionen for den talesprogsnære poesi er ikke ny. Den har rod i USA i 1950’-erne hos beatdigtere og -forfattere som Allen Ginsberg og Jack Kerouac og hos en gruppe som The Last Poets, der især skabte grobund for spoken poetry-udtrykket. Begge de nævnte former lægger vægt på processen og på den talte fremførsel frem for på skrevne, trykte ord/udtryk. Dermed bliver der også brudt med den traditionelle måde at opfatte litteratur på som trykte ord på papir, der bliver til bogens sider. Det medvirker igen til, at et hierarki bliver brudt ned. Idet man lægger vægt på processen frem for værket får oplevelsesaspektet også en helt anden betydning. Lyrik har altså at gøre med et bredt spektrum af udtryk, hvoraf nogle har tendens til at blive over- Hvad er poesi? set, fordi de ikke er rene eller definerede nok. Her er sangskrivning i bred forstand et godt eksempel på en genre og en udtryksmåde, man ikke altid regner for noget særligt. Hvad enten vi taler om sangskrivning eller lyrik i mere ortodoks forstand har vi at gøre med sproglige udtryk, der kan binde flygtigheden til sig og fastholde omverdenen, verdenen og alt det omkringværende på nye måder. Lyrik er at sætte sprog på det, der går forud for tanken og kan ytre sig i meget forskellige varianter. Lyrik skaber stemninger, vi tit kan være tilbøjelige til at overse, netop fordi vi ikke har sprog for dem i de situationer vi er i. I vores indre såvel som den ydre verden er vi igen og igen udleveret til uforklarlige hændelser og tilstande, som andre eller vi selv fremkalder, og som vi ikke aner, hvad vi skal stille op med. Det gælder i den grad også de bevidsthedsprocesser, vi dagligt gennemlever, hvoraf kun en brøkdel kommer til udtryk eller får sprog gennem det, vi gør. 7
Page 1 and 2: SAMTIDS SKILDRING # 77 / 78 - DECEM
Page 3 and 4: I en samtale imellem den unge forfa
Page 5: fast som en sikker og overraskende
Page 9 and 10: ”Du fortjener det, selvfølgelig
Page 11 and 12: Nye stemmer Mads Eslund ”Jeg inte
Page 13 and 14: lige “margin”/samme højde i to
Page 15 and 16: Insekt hen over hvid dametaske i l
Page 17 and 18: „Ærgeligt, ærgeligt“ af lone
Page 19 and 20: at verden netop er det, vi oplever.
Page 21 and 22: ham der konsekvent har misforstået
Page 23 and 24: Maja Dyrehauge Gregersen (f. 1978),
Page 25 and 26: Nogle taler fx om, at den opstår a
Page 27 and 28: kroppen i virkeligheden et ønske o
Page 29 and 30: Digteren & landskaberne - Om og med
Page 31 and 32: Leonardo Da Vinzi,Bebudelsen jeg’
Page 33 and 34: egentlig er i gang med. Det er en s
Page 35 and 36: T: Da er grunden ikke så usikker?
Page 37 and 38: uforglemmelige linjer som ”Ensomt
Page 39 and 40: jeg skrevet ved siden af. Visse af
Page 41 and 42: igtigt, jeg citerer eller skriver o
Page 43 and 44: ”Jeg er en mand / Jeg sværger ti
Page 45 and 46: udtryksvanskeligheder, er der noget
Page 47 and 48: Ungdomsreklame bare simpel reklame.
Page 49 and 50: Teksten lyder “General warning”
Page 51 and 52: Preben Wilhjelm Public service tv o
Page 53 and 54: „ landsk reproduktion. Det fremg
Page 55 and 56: Vi havde set, hvad andre redaktione
Page 57 and 58:
en der afslørede jegpersonens far
Page 59 and 60:
hsd - tidsskrift for litteratur, sp
show all

Se Pdf - wanted for good

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?