Se Pdf - wanted for good

More documents

Recommendations

Info

noget litteratur, til en novelle. Nu prøver jeg at sætte mig ned og skrive det.’ Hvor er du blevet inspireret til at bruge den fotografiske stil? Jeg har læst meget af Raymond Carver, og det jeg skriver minder unægteligt meget om hans stil, uden at jeg dog vil kalde mig selv en epigon, for nogle steder hos Carver er fortællerinstansen mere udvidet. Carver har desuden oftere end mig nogle klarere tematikker og klarere motiver, som mere direkte peger på, hvad det egentlig er, der foregår. Lidt ligesom hos Hemingway, hvor der er et konkret isbjerg, der peger på motivet: ’Nå, det var dét; hun skal have en abort…’ [fra novellen ’Bjerge som hvide elefanter’] I øvrigt tror jeg, at min stil ligger tættere på sådan noget højholtsk show end Carvers stil. Hvad mener du med højholtsk show? Det vil sige en skrivehandling, der udfoldes i et begrænset tidsrum, og når det tidsrum ophører, er handlingen færdig. I virkeligheden opfatter jeg mine noveller som digte eller som prosa skrevet over en lyrisk situation. Situationerne er så at sige de samme uhåndgribelige som dem, der findes i lyrikken, men sproget er prosa, men en prosa som jeg forsøger at holde meget stramt. Hvor meget er personen Maja med i det, du skriver? Jeg har brugt en del selvbiografisk materiale. I den novellesamling, som jeg har sendt ind til forlag, hedder fortælleren også Maja, og det har jeg egentlig valgt bevidst, fordi jeg synes, det var sjovt at arbejde med et litterært pokerfjæs: 28 At anvende et jeg, der ikke var mig, ligesom i novellerne, hvor jeget er så anonymt, at det er tæt på at udradere jegfortællerens kategori, som ellers typisk er mere personlig end tredjepersonsfortælleren. Samtidig syntes jeg, det var sjovt at skabe det her sammenfald mellem fortællerjeget og forfatterjeget, som et legende spil med fortællerinstansen, men det kan godt være, at der er en fare for, at det slår over i den modsatte grøft. At folk tænker: ’Åh, har du virkelig selv oplevet det.’ Men omvendt; hvis jeg bare havde ønsket at lægge afstand, kunne jeg have valgt et fuldstændig andet navn. Hvilke krav stiller du til dig selv som forfatter? Jeg stiller de højeste og benhårde krav. Det skal holde hele vejen. Man ved jo godt, hvornår man har skrevet noget, der er godt, og hvornår man har skrevet noget, der er dårligt. Det er et spørgsmål om at turde se det i øjnene og så gøre det hele tiden. Kræver det ikke en god portion selvtillid at udøve den selvkritik, hver gang man har skrevet noget? Jo, men det kan man blive nødt til, medmindre man stoler så meget på andre, at man vil lægge det ud til dem, men det ville være en meget dårlig ide, synes jeg. Det er jo én selv, der er forfatteren, og som skal lære af den forkastelse, det er at sige: ’Nej, den her tekst er ikke god nok’, og derigennem få skær-pet sin intuition. Hvor ser du dig selv som forfatter om nogle år? Jeg håber, at jeg har fået udgivet en bog, og det ville jo være rart at udkomme på et af de store forlag, fordi man får så meget opmærksom-hed foræret, så det kunne jeg da godt tænke mig. Og hvad med den studiemæssige side af sagen? Ja, det er straks værre. Nu har jeg jo involveret mig i de her tidsskriftprojekter, bl.a. som medredaktør på Apparatur, og det kan jeg sagtens bruge mere tid på, hvad jeg også ser frem til, men det er jo ikke noget, der giver penge, så det må jeg prøve at finde ud af. Lige nu trives jeg ret godt med at skrive speciale, og i den forbindelse tænker jeg, at det også kunne være sjovt at skrive Ph.d., men det skulle ikke være på bekostning af skriveriet. Spørgsmålet er, om man kan holde to fokuser på den måde. Det er jeg selv ret meget i tvivl om. Der er nogle få, der gør det, men der er ikke den store tradition for det i Danmark. Så hvis valget stod mellem den studiemæssige karriere og en karriere som forfatter? Så ville jeg helt klart vælge forfatterkarrieren. Det at skrive er det sjoveste og det højeste for mig. Og jeg synes da også, at jeg har været i studiekriser mange gange, hvor jeg har siddet og tænkt: ’Hvad skal det her til for? At sidde og skrive kommentarer til kommentarer, når det der egentlig tænder er bøgerne, og alt det der forpulede sekundærlitteratur, det kan man da stikke skråt op.’ Helt så sort og hvidt er det selvfølgelig ikke. Der er jo tale om en glimrende og gavnlig viden-skab, men mit hjerte banker meget mere for litteraturen end for litteraturkritikken. Hvad sker der med dig, når du sidder og skriver? Du sagde, at det var det højeste… Jeg synes, det er en meget meningsfuld beskæftigelse Det er noget meget levende, det er ligesom at elske eller noget lige så intenst.
Digteren & landskaberne - Om og med digteren Morten Søndergaard ”Digtet ”Digtet er er en en fantastisk fantastisk optik optik at at have, have, fordi fordi det det er er et et sted, sted, hvor hvor skønhed skønhed kan kan forekomme, forekomme, hvor hvor vi vi kan kan undersøge undersøge sproget, sproget, hvor hvor vi vi faktisk faktisk i i bedste bedste fald fald har har gjort gjort vort vort arbejde arbejde så så godt godt vi vi kan, kan, og og mere mere til: til: hvor hvor vi vi har har overgået overgået os os selv. selv. Digtet Digtet findes findes faktisk. faktisk. Digtet Digtet er er det det eneste eneste håb.” håb.” Se Morten Søndergaards VINCI, SENERE side 10 29
Page 1 and 2: SAMTIDS SKILDRING # 77 / 78 - DECEM
Page 3 and 4: I en samtale imellem den unge forfa
Page 5 and 6: fast som en sikker og overraskende
Page 7 and 8: under traditionelle skabeloner. Med
Page 9 and 10: ”Du fortjener det, selvfølgelig
Page 11 and 12: Nye stemmer Mads Eslund ”Jeg inte
Page 13 and 14: lige “margin”/samme højde i to
Page 15 and 16: Insekt hen over hvid dametaske i l
Page 17 and 18: „Ærgeligt, ærgeligt“ af lone
Page 19 and 20: at verden netop er det, vi oplever.
Page 21 and 22: ham der konsekvent har misforstået
Page 23 and 24: Maja Dyrehauge Gregersen (f. 1978),
Page 25 and 26: Nogle taler fx om, at den opstår a
Page 27: kroppen i virkeligheden et ønske o
Page 31 and 32: Leonardo Da Vinzi,Bebudelsen jeg’
Page 33 and 34: egentlig er i gang med. Det er en s
Page 35 and 36: T: Da er grunden ikke så usikker?
Page 37 and 38: uforglemmelige linjer som ”Ensomt
Page 39 and 40: jeg skrevet ved siden af. Visse af
Page 41 and 42: igtigt, jeg citerer eller skriver o
Page 43 and 44: ”Jeg er en mand / Jeg sværger ti
Page 45 and 46: udtryksvanskeligheder, er der noget
Page 47 and 48: Ungdomsreklame bare simpel reklame.
Page 49 and 50: Teksten lyder “General warning”
Page 51 and 52: Preben Wilhjelm Public service tv o
Page 53 and 54: „ landsk reproduktion. Det fremg
Page 55 and 56: Vi havde set, hvad andre redaktione
Page 57 and 58: en der afslørede jegpersonens far
Page 59 and 60: hsd - tidsskrift for litteratur, sp

Se Pdf - wanted for good

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?